Fremsat den 15. december 2016 af undervisningsministeren (Merete Riisager Andersen)

Fremsat den 15. december 2016 af undervisningsministeren (Merete Riisager Andersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om folkeskolen og lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.1
(Opfølgning på folkeskolereformen m.v.)
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 20.
juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 5, indsættes efter »samarbejder«: »eller samar-
bejder med uddannelsesinstitutioner, organisationer eller
virksomheder m.v., der er etableret på kontrakt,«.
2. Efter § 3 a indsættes:
»§ 3 b. Til elever i grundskolen med læsevanskeligheder,
der kan skyldes ordblindhed, skal skolens leder tilbyde, at
der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække
elevens læsevanskeligheder. Tilbuddet gives fra den 1.
marts på 3. klassetrin efter samråd med eleven og forældre-
ne, jf. § 54. Elevens synspunkter skal tillægges passende
vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.
Stk. 2. Forældre har én gang i skoleforløbet fra den 1.
marts på 4. klassetrin krav på, at der foretages en ordblinde-
test af deres barn. Kommunalbestyrelsen foretager ordblin-
detesten efter forældrenes anmodning.«
3. I § 18, stk. 2, ændres »den rummer udfordringer for alle
elever« til: »alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, her-
under socialt, og trives i skolens faglige og sociale fælles-
skaber«.
4. I § 19 i, stk. 1, 1. pkt., ændres »og § 3 a« til: »§§ 3 a og 3
b«.
5. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
»Kapitel 4
Lærere og øvrigt undervisende personale«
6. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 29 a og § 30« til: »§§ 29
a, 30 og 30 c«.
7. § 28 a ophæves.
8. I § 29, 1. pkt., ændres »§§ 29 a og 30« til: »§§ 29 a, 30 og
30 c«.
9. Efter § 30 a indsættes:
Ȥ 30 b. Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan god-
kende, at lærere, som ikke har gennemført den danske ud-
dannelse til lærer i folkeskolen og ikke har fået godkendt en
tilsvarende uddannelse, jf. § 28, stk. 1, varetager undervis-
ning i børnehaveklassen, jf. § 29 a, og i 1.-10. klasse, jf. §
28, stk. 1. Godkendelse efter 1. pkt. forudsætter, at den på-
gældende har kvalifikationer, der svarer til uddannelsen til
lærer i folkeskolen.
Stk. 2. Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan endvi-
dere godkende, at pædagoger, som ikke har gennemført den
danske uddannelse til pædagog og ikke har fået godkendt en
tilsvarende uddannelse, jf. § 29, 1. pkt., varetager undervis-
ning i børnehaveklassen, jf. § 29, og på 1.-3. klassetrin, jf. §
29 a, samt understøttende undervisningsopgaver, jf. § 30.
Godkendelse efter 1. pkt. forudsætter, at den pågældende
har kvalifikationer, der svarer til uddannelsen til pædagog.
1 Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af
erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005 nr. L 255, side 22, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20.
november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det
administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-tidende 2013 nr. L 354, side 132.
Lovforslag nr. L 109 Folketinget 2016-17
Undervisningsmin., j.nr. 16/09849
CU000019
Stk. 3. Styrelsen for Forskning og Uddannelses afgørelser
efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
krav til godkendelse efter stk. 1 og 2, herunder om, hvilken
dokumentation for den pågældendes kvalifikationer der skal
medsendes en ansøgning m.v.
§ 30 c. I helt særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at
ansætte personer som nævnt i §§ 28, 29, og 30 b til at vare-
tage undervisningen i børnehaveklassen og i 1.-10. klasse,
kan kommunalbestyrelsen fravige lovens §§ 28, stk. 1, 1.
pkt., 29, 1. pkt., 29 a, 1. pkt., og 30.«
10. § 31 ophæves.
11. I § 44, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens fag-
lige og sociale fællesskaber,«.
Nr. 2-7 bliver herefter nr. 3-8.
12. I § 45 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. I forbindelse med planlægningen af det kommen-
de skoleår forelægger skolens leder det kommende skoleårs
skemaer for undervisningen og rammerne for skiftende ske-
maer for skolebestyrelsen med henblik på, at skolebestyrel-
sen kan afgive en udtalelse herom.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
13. I § 54, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Forældrenes rettig-
heder efter«: »§ 3 b,«.
14. I § 55 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Frikommuneforsøg iværksat efter § 8 i lov om fri-
kommuner m.v. kan af kommunalbestyrelsen i vedkommen-
de frikommune forlænges indtil udgangen af skoleåret
2018/19. De oprindeligt fastsatte vilkår gælder fortsat for
forsøget.«
§ 2
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
750 af 21. juni 2016, foretages følgende ændring:
1. Efter § 62 indsættes i kapitel 9:
»§ 62 a. Frikommuneforsøg iværksat efter § 9 i lov om
frikommuner m.v. kan af kommunalbestyrelsen i vedkom-
mende frikommune forlænges indtil udgangen af skoleåret
2018/19. De oprindeligt fastsatte vilkår gælder fortsat for
forsøget.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2017, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. § 1, nr. 1-11 og nr. 13, træder i kraft den 1. august
2017.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Opfølgning på inklusionseftersynet
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Øget inddragelse af skolebestyrelsen
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Udvidet adgang til inddragelse af eksterne undervisere
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.4. Retskrav på ordblindetest
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.5. Kvalifikationskrav for vikarer m.v.
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.6. Anerkendelse af udenlandske pædagoguddannelser
3.6.1. Gældende ret
3.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.7. Ophævelse af lærernes mulighed for at blive fritaget for at undervise i kristendomskundskab
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.8. Forlængelse af frikommuneforsøg med udskolingslinjer
3
3.8.1. Gældende ret
3.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.9. Forlængelse af frikommuneforsøg med 10. klasse i gymnasiet
3.9.1. Gældende ret
3.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget indeholder forslag som opfølgning på den tidli-
gere regerings (Venstre) inklusionseftersyn, som har til hen-
sigt at præcisere, at undervisningen skal tilrettelægges, så al-
le elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og
trives i skolens faglige og sociale fællesskaber. Det foreslås,
at dette kommer til at fremgå tydeligere af folkeskoleloven.
Det foreslås, at inddragelsen af skolebestyrelsen styrkes i
forhold til fastlæggelsen af skolens skemaer og i forhold til
fastsættelse af principper forskolens arbejde med elevernes
udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber.
Lovforslaget fastsætter, at skolens leder skal give elever
med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, et til-
bud om en ordblindetest fra den 1. marts på 3. klassetrin.
Samtidig får forældre et retskrav på, at deres barn én gang i
skoleforløbet fra den 1. marts på 4. klassetrin kan få foreta-
get en ordblindetest.
Lovforslaget udvider muligheden for at anvende eksterne
undervisere fra det omgivende samfund i folkeskolens un-
dervisning.
Med lovforslaget kodificeres den gældende praksis for
brug af vikarer uden lærer- eller pædagoguddannelse.
Der fastsættes med lovforslaget formelt regler om aner-
kendelse af udenlandske pædagoguddannelser.
Endelig indeholder lovforslaget et forslag, der giver mu-
lighed for midlertidigt at forlænge igangværende frikommu-
neforsøg med særlige udskolingslinjer rettet mod erhvervs-
uddannelser og igangværende frikommuneforsøg med 10.
klasse i gymnasiet.
2. Lovforslagets baggrund
Folkeskoleforligskredsen (Venstre, Dansk Folkeparti, Det
konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Ven-
stre og Socialistisk Folkeparti) nåede den 13. juni 2013 til
enighed om en aftale om en reform af folkeskolen.
De politiske mål for reformen er:
1) En længere og mere varieret skoledag med mere og
bedre undervisning og læring.
2) Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere.
3) Få klare mål og regelforenklinger.
Inden for rammerne af de tre indsatsområder, er der gen-
nemført en bred vifte af initiativer.
Derudover indgik den daværende regering (Socialdemo-
kratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) aftale
med Venstre og Dansk Folkeparti om yderligere en forlæn-
gelse af skoledagen, som ud over undervisning i fagene og
en ny tid til understøttende undervisning også skulle inde-
holde tid til lektiehjælp og faglig fordybelse.
De nødvendige lovændringer som følge af de indgåede af-
taler om en reform af folkeskolen blev gennemført ved lov
nr. 1640 af 26. december 2013, lov nr. 1641 af 26. december
2013 og lov nr. 406 af 28. april 2014.
Folkeskolereformen har nu haft virkning i de to skoleår
2014/15 og 2015/16, og kommuner og skoler er godt i gang
med at implementere reformens forskellige elementer. For-
målet med dette lovforslag er at følge op på den lovgivning,
der blev gennemført som følge af forligskredsens aftale om
en reform af folkeskolen. Det har siden reformens gennem-
førelse vist sig, at der med fordel kan justeres visse steder i
loven, som opfølgning på reformen.
4
Lovforslaget følger op på den tidligere regerings (Venstre)
eftersyn af inklusion i folkeskolen.
I 2012 besluttede den daværende regering sammen med
SF, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, at der blev
sat et mål om, at 96 procent af alle skolebørn i 2015 skal
være en del af den almindelige undervisning i folkeskolen.
Formålet var, at alle elever – også elever med særlige behov
– skulle have mulighed for at være en del af folkeskolens
sociale og faglige fællesskab.
Med folkeskolereformen er der desuden sat klare mål for
folkeskolens udvikling: Alle elever skal blive så dygtige, de
kan, betydningen af social baggrund skal mindskes i forhold
til de faglige resultater, og elevernes trivsel skal forbedres.
Mediebilledet har været præget af historier om elever, der
ikke får den fornødne støtte i almenundervisningen, og un-
dersøgelser af omstillingen til inklusion har vist, at lærere,
pædagoger og forældre i høj grad oplever inklusion som en
udfordring, ligesom der fra flere sider er udtrykt tvivl om,
hvorvidt de nødvendige ressourcer er fulgt med i denne pro-
ces.
Det er baggrunden for, at den tidligere regering (Venstre) i
sit regeringsgrundlag »Sammen om Fremtiden« fra juni
2015 har ønsket et eftersyn af inklusion i folkeskolen.
I november 2015 nedsatte Ministeriet for Børn, Undervis-
ning og Ligestilling (nu Undervisningsministeriet) en eks-
pertgruppe, som den 11. maj 2016 overbragte den samlede
afrapportering med deres anbefalinger til ministeren for
børn, undervisning og ligestilling (nu undervisningsministe-
ren). Det er samlet set ekspertgruppens vurdering, at folke-
skolen udgør et godt fundament for arbejdet med inklude-
rende læringsmiljøer, bredere fællesskaber og faglig udvik-
ling og trivsel for eleverne. Ekspertgruppen har dog anbefa-
let en række indsatser, herunder lovændringer i folkeskole-
loven, for at imødegå de udfordringer, der er blevet identifi-
ceret, og for at bidrage til, at så mange elever som muligt
bliver en del af almenmiljøet og udvikles fagligt og trives.
Lovforslaget følger også op på et af initiativerne i satspul-
jeaftalen for 2016 for social- og indenrigsområdet.
Den tidligere regering (Venstre), Socialdemokraterne,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale
Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folke-
parti indgik den 27. oktober 2015 aftale om udmøntning af
satspuljen for 2016 for social- og indenrigsområdet. Et af
initiativerne vedrører krav om udredning af ordblindhed.
Det fremgår bl.a. af aftalen, at regeringen vil fremlægge et
lovforslag, der fra skoleåret 2017/18 giver forældre krav på,
at der én gang i skoleforløbet bliver foretaget en ordblinde-
test af deres barn.
Af den nuværende regerings (Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti) regeringsgrundlag »For et frie-
re, rigere og mere trygt Danmark« fremgår det bl.a., at rege-
ringen ønsker en øget inddragelse af skolebestyrelsen i fast-
læggelsen af elevernes skemaer og en udvidet adgang til
inddragelse af eksterne undervisere fra fx virksomheder og
organisationer. Lovforslaget indeholder også forslag herom.
Endelig følger lovforslaget op på en henstilling fra Folke-
tingets Ombudsmand om, at Undervisningsministeriet tager
initiativ til, at folkeskoleloven søges præciseret, så den eksi-
sterende praksis vedrørende brug af vikarer uden lærer- eller
pædagoguddannelse kommer til at fremgå af loven.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Opfølgning på inklusionseftersynet
3.1.1. Gældende ret
Ved lov nr. 379 af 28. april 2012 om ændring af lov om fol-
keskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v. og
lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og
håndarbejdsskoler (frie kostskoler) blev det vedtaget, at flere
elever i folkeskolen skal inkluderes i den almindelige under-
visning med de nødvendige støtteforanstaltninger og faglige
udfordringer - og ikke udskilles til specialundervisning. Lo-
ven trådte i kraft den 1. maj 2012 og har virket fra skoleåret
2012/13.
Det fremgår flere steder i folkeskoleloven, at alle elever
skal udvikle sig fagligt. Efter folkeskolelovens formålspara-
graf skal skolen bl.a. give eleverne kundskaber og færdighe-
der, der forbereder dem til videre uddannelse. At eleverne
skal udvikle sig fagligt følger også af folkeskolelovens § 13
b om elevplaner, hvoraf det fremgår, at elevplanen skal in-
deholde individuelle mål og status for elevens læring og en
beskrivelse af, hvordan der skal følges op herpå. Elevernes
faglige udvikling er også et vigtigt element i folkeskolelo-
vens regler om undervisningens tilrettelæggelse og mål for
elevernes læring. Af disse regler fremgår det bl.a., at det på-
hviler skolens leder at sikre, at det undervisende personale,
der er tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger under-
visningen, så den rummer udfordringer for alle, jf. lovens §
18, stk. 2. Det fremgår videre af § 18, stk. 4, at lærere og
pædagoger løbende skal samarbejde med den enkelte elev
om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbej-
de tilrettelægges under hensyntagen til disse mål.
Efter folkeskolelovens § 10, stk. 1, fastsætter undervis-
ningsministeren regler om formålet med undervisningen i
folkeskolens fag og obligatoriske emner. Ministeren fastsæt-
ter desuden regler om kompetencemål for bestemte klasse-
trin samt færdigheds- og vidensmål i de enkelte fag/emner,
herunder regler om opmærksomhedspunkter inden for ud-
valgte kerneområder i dansk og matematik.
Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 663 af 18.
maj 2015 om formål, kompetencemål og færdigheds- og vi-
densmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål). Det
følger således også af reglerne om Fælles Mål, at der skal
ske en faglig progression hos eleverne.
Der er ikke i bekendtgørelsen om Fælles Mål fastsat ud-
trykkelige mål for elevernes personlige og sociale kompe-
tencer. Personlige og sociale kompetencer indgår i arbejdet
med elevernes alsidige udvikling, som er en del af folkesko-
lens formål, jf. folkeskolelovens § 1, stk. 1, og indgår på for-
skellige måder i formålsbestemmelserne for folkeskolens
fag og emner. Med alsidige udvikling tænkes på alle sider af
5
elevernes personlighedsudvikling, dvs. den åndelige, intel-
lektuelle, musiske, fysiske og sociale udvikling, jf. bemærk-
ningerne til folkeskolelovens formålsbestemmelse i lovfor-
slag nr. L 170 af 1. marts 2006, Folketingstidende, Tillæg A,
side 5794 ff, som vedtaget ved lov nr. 572 af 9. juni 2006.
Arbejdet med elevernes personlige og sociale kompeten-
cer vil således skulle indgå som en integreret del af arbejdet
med de faglige mål i Fælles Mål, jf. også lovens § 10, stk. 3,
hvoraf det fremgår, at undervisningen i fag og emner skal
fremme elevernes alsidige udvikling, samt § 40, stk. 3, hvor-
efter kommunalbestyrelsen skal sikre, at det er tilgodeset
gennem beskrivelser i læseplanen eller på anden hensigts-
mæssig måde. Mål vedrørende elevernes personlige og soci-
ale kompetencer vil i forlængelse heraf indgå i de mål, som
søges opfyldt for eleverne, jf. § 18, stk. 4, 1. pkt.
Det fremgår også af folkeskoleloven, at skolen skal arbej-
de med elevernes trivsel. Det ligger bl.a. i formålsbestem-
melsens formuleringer om, at skolen skal give eleverne lyst
til at lære mere, at den skal fremme elevernes alsidige ud-
vikling, og at skolen skal skabe rammer for virkelyst, så ele-
verne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne mu-
ligheder, jf. lovens § 1.
Endelig ligger der i kravet om, at skolerne hvert år skal
gennemføre en måling af elevernes trivsel, en forventning
om, at skolerne løbende arbejder med elevernes trivsel, jf.
folkeskolelovens § 56.
Efter folkeskolelovens § 44, stk. 2, fastsætter skolebesty-
relsen principper for skolens virksomhed, herunder princip-
per om undervisningens organisering, om understøttende
undervisning og holddannelse, samarbejdet mellem skole og
hjem og om skolens og forældrenes ansvar i samarbejdet,
underretning af hjemmene om elevernes udbytte af under-
visningen og om fællesarrangementer for eleverne i skoleti-
den. Skolebestyrelsen vil som led heri bl.a. kunne fastsætte
principper om skolens arbejde med inkluderende lærings-
miljøer.
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det fremgår af den tidligere regerings (Venstre) regerings-
grundlag »Sammen for Fremtiden« fra juni 2015, at regerin-
gen for at sikre den bedst mulige gennemførelse af folkesko-
lereformen vil foretage et eftersyn af inklusionsindsatsen i
folkeskolen.
På den baggrund blev der i november 2015 nedsat en eks-
pertgruppe, der blandt andet skulle identificere problemerne
i forbindelse med inklusionsindsatsen og komme med anbe-
falinger til den praktiske implementering af inklusion i fol-
keskolen.
I rapporten »Afrapportering af inklusionseftersynet« fra
maj 2016 har ekspertgruppen foreslået, at folkeskolelovens
formålsparagraf ændres, således at det tydeliggøres, at fol-
keskolen har ansvaret for at tilvejebringe inkluderende læ-
ringsmiljøer. Endvidere foreslår ekspertgruppen, at skolebe-
styrelserne skal udarbejde principper for inkluderende læ-
ringsmiljøer og skolens arbejde med elevernes udvikling i
skolens fællesskaber.
Ekspertgruppen har henvist til, at folkeskolen grundlæg-
gende består af læringsfællesskaber, der skal rumme alle
elever. Det gælder både de fagligt svage og de fagligt stærke
elever og elever med særlige behov. Alle elever skal mødes
af læringsmiljøer, der fremmer faglig udvikling og trivsel,
uanset om eleverne går i et alment tilbud eller i et specialtil-
bud.
Ekspertgruppen har også peget på, at elevernes personlige
og sociale kompetencer har stor betydning for deres senere
muligheder for uddannelse, job og tilfredshed med livet som
voksne. Ekspertgruppen finder ikke, at der har været meget
fokus på sådanne kompetencer i folkeskolen i sammenlig-
ning med fx de faglige resultater. Ekspertgruppen finder
derfor, at der er behov for, at folkeskolen arbejder mere sy-
stematisk med at styrke disse kompetencer.
Det er Undervisningsministeriets vurdering, at der er et
behov for at sætte ind på en række områder, hvis inklusio-
nen skal lykkes og fungere alle steder. Anbefalingerne fra
ekspertgruppen er et skridt i den rigtige retning og kan være
med til at styrkeskolernes fokus på, at alle børn lærer og tri-
ves i skolen. Af samme årsag valgte den tidligere regering
(Venstre) at droppe målsætningen om, at 96 pct. af eleverne
skal gå i en almindelig folkeskole eller klasse.
Følgende fremgår af den tidligere regerings (Venstre) af-
tale om kommunernes økonomi for 2017 om opfølgningen
på inklusionseftersynet:
»Regeringen og KL er enige om, at arbejdet med at skabe
inkluderende læringsmiljøer skal tage udgangspunkt i det
enkelte barn frem for en overordnet inklusionsmålsætning
på 96 pct. Målet er at styrke folkeskolens almene fællesskab
og undervisning til gavn for alle børn. KL og regeringen er i
forlængelse heraf enige om at have fokus på de grupper, der
er særligt overrepræsenterede i de segregerede specialtil-
bud. Afskaffelse af målsætningen er således ikke ensbetyden-
de med, at folkeskolen skal arbejde mindre med inklusion.
Regeringen og KL er endvidere enige om at se på, hvor-
dan den enkelte elevs progression og trivsel kan følges.
Konklusionerne af dette arbejde skal indgå i forhandlinger-
ne om kommunernes økonomi for 2018. Samtidig er KL og
regeringen enige om, at der i forlængelse af det gennemførte
eftersyn af inklusionsindsatsen kan skabes mere synlighed
om kommunernes arbejde med at etablere inkluderende læ-
ringsmiljøer. Endelig vil KL indgå i den gruppe, der drøfter
opfølgningen på de øvrige anbefalinger fra ekspertgruppen
for inklusionseftersynet.«
Selv om det allerede følger af folkeskoleloven, at folke-
skolen skal være et sted, der er præget af et inkluderende læ-
ringsmiljø – forstået som faglige og sociale fællesskaber –
hvor eleverne udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder so-
cialt, og trives, vurderes det at være hensigtsmæssigt ved
lovændring at understege over for hele folkeskolen – kom-
munalbestyrelserne, kommunernes skoleforvaltning, skole-
ledere, skolebestyrelser, medarbejdere, elever og forældre
samt det omgivende samfund – at folkeskolen skal være et
sted, hvor alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herun-
6
der socialt, og trives i skolens faglige og sociale fællesska-
ber.
Begrebet ”inkluderende læringsmiljø”, som inklusionsef-
tersynets ekspertgruppe bruger i sine anbefalinger dækker
over både fysisk tilstedeværelse samt social og faglig delta-
gelse. Den sociale inklusion finder sted, når eleven deltager
i fællesskabet både fagligt, socialt og kulturelt. Der er tale
om inklusion, når eleven er en del af fællesskabet og både
har samarbejdsmæssige og venskabelige relationer til andre
elever og føler sig som en del af fællesskabet. Det handler
om at kunne deltage aktivt og kunne påvirke fællesskabet.
Inkluderende læringsmiljøer forstås dermed som et lærings-
miljø, der sikrer deltagelse i fællesskabet.
Det foreslås på den baggrund, at det tydeliggøres i folke-
skoleloven, at folkeskolens undervisning skal tilrettelægges
på en måde, så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt,
herunder socialt, og trives i skolens faglige og sociale fæl-
lesskaber.
Med henblik på at understøtte, at der skabes faglige og so-
ciale fællesskaber og dermed et inkluderende læringsmiljø i
skolerne foreslås det, at skolebestyrelserne forpligtes til at
udarbejde principper for skolens arbejde med elevernes ud-
vikling i skolens faglige og sociale fællesskaber.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
3 og 11.
3.2. Øget inddragelse af skolebestyrelsen
3.2.1. Gældende ret
Driften af folkeskolen er en kommunal opgave, jf. folkesko-
lelovens § 2, stk. 1, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansva-
ret for den enkelte skole og kommunens samlede skolevæ-
sen og har kompetencen til at træffe enhver beslutning om
folkeskolen inden for lovens rammer, med mindre der er tale
om beslutninger, som udtrykkeligt er henlagt til en anden
myndighed fx skolebestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for sko-
lernes virksomhed og træffer bl.a. beslutning om antallet af
skoledage, elevernes undervisningstimetal og skoledagens
længde.
Skolebestyrelsen varetager sammen med skolens leder le-
delsen af den enkelte folkeskole. Skolebestyrelsen skal udø-
ve sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kom-
munalbestyrelsen fastsætter, jf. lovens § 44, stk. 1. Skolebe-
styrelsen fastsætter bl.a. principper for skolens virksomhed,
godkender skolens budget, fastsætter skolens ordensregler
og værdiregelsæt og afgiver udtalelser om diverse forhold,
herunder bl.a. om ansættelse af leder og lærere, jf. lovens §
44, stk. 2-10.
Skolebestyrelsen fastsætter principper om undervisnin-
gens organisering herunder om skoledagens længde. Skole-
bestyrelsen har ikke efter de gældende regler nogen kompe-
tence i forhold til beslutningen om, inden for hvilket tidsrum
skoledagen skal afvikles, men kan alene fastsætte principper
herom.
Skolens leder refererer til kommunalbestyrelsen og indgår
i den kommunale organisation som andre kommunale lede-
re. Skolelederen har den administrative og pædagogiske le-
delse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over
for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen, jf. lovens §
45, stk. 1. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem
skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrø-
rende skolens elever inden for de mål og rammer og princip-
per, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrel-
sen har fastsat, jf. lovens § 45, stk. 2.
Skolebestyrelsens kompetenceområde ligger mellem kom-
munalbestyrelsens mål- og rammefastsættelse og skolelede-
rens kompetence til at træffe beslutninger i konkrete enkelt-
sager. Det betyder, at skolebestyrelsen skal udøve sine kom-
petencer inden for de mål og rammer, som kommunalbesty-
relsen har fastsat, og med respekt for det råderum og de
kompetencer, som folkeskoleloven giver skolens leder. Sko-
lebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til skolens
leder og kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der ve-
drører skolebestyrelsens virksomhed. Skolebestyrelsen skal
afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrel-
sen forelægger den.
Kommunalbestyrelsen kan med visse undtagelser helt el-
ler delvist delegere sine beføjelser efter folkeskoleloven til
skolebestyrelsen. Hvor stort et råderum, den enkelte skole-
bestyrelse har, afhænger derfor af, hvor vide eller snævre
mål og rammer kommunalbestyrelsen har fastsat, og i hvil-
ket omfang kommunalbestyrelsen har delegeret sine beføjel-
ser efter folkeskoleloven til skolebestyrelsen. Det bemærkes,
at folkeskolelovens opregning af, hvilke beslutninger der ik-
ke kan delegeres fra kommunalbestyrelsen til en skolebesty-
relse, ikke er udtømmende. Kommunalbestyrelsens delegati-
onsbeslutning skal tillige opfylde de retlige krav, som al-
mindelige forvaltningsretlige regler om ulovbestemt delega-
tion i kommunestyret opstiller herfor. I vurderingen af, om
en delegationsbeslutning har fornøden hjemmel, indgår en
vurdering af behov for delegation, forsvarlighed heraf, kva-
lifikationer hos modtageren, kontrol og tilsynsforanstaltnin-
ger m.v. Kommunalbestyrelsen vil fx kunne delegere beslut-
ningen om, inden for hvilket tidsrum skoledagen normalt
skal afvikles, til skolens leder eller til skolebestyrelsen.
3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med folkeskolereformen blev antallet af undervisningstimer
øget. En forældretilfredshedsundersøgelse fra Skole og For-
ældre fra maj 2015 viser, at forældretilfredsheden med sko-
ledagenes længde og en række af reformens øvrige elemen-
ter er faldende.
Det er vurderingen, at det i høj grad skyldes lokale proble-
mer med udmøntningen af reformen, og at forældre og sko-
lebestyrelser ikke i tilstrækkelig grad informeres og inddra-
ges i beslutninger på skolen om implementering af refor-
men, herunder særligt i forhold til at skoledagene er blevet
længere for de fleste elever i folkeskolen. Det fremgår bl.a.
af regerings (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti) regeringsgrundlag »For et friere, rigere og mere
7
trygt Danmark«, at regeringen ønsker en øget inddragelse af
skolebestyrelsen i fastlæggelsen af elevernes skemaer.
Det foreslås derfor, at skolebestyrelsen fremover i højere
grad skal inddrages i fastlæggelsen af elevernes skemaer,
herunder inden for hvilket tidsrum skoledagen normalt skal
afvikles på de enkelte klassetrin. Skolens leder skal efter
forslaget forelægge skolens skemaer og rammerne for evt.
skiftende skemaer for skolebestyrelsen i forbindelse med det
kommende skoleårs planlægning med henblik på, at skole-
bestyrelsen kan afgive en udtalelse herom. Dette kan efter
lokale prioriteringer, ønsker og behov øge skolebestyrelsens
medindflydelse i forhold til tilrettelæggelse af skoledagen
ud over den mulighed, som skolebestyrelsen allerede har for
at fastsætte principper om undervisningens organisering,
herunder om elevernes undervisningstimetal på hvert klasse-
trin og skoledagens længde. Formålet med at styrke inddra-
gelsen af skolebestyrelsen er at øge forældrenes, elevernes
og personalets lokale medindflydelse på skoledagen og an-
svar for udviklingen af den enkelte folkeskole.
Kommunalbestyrelsen og skolens leder er ikke forpligtet
til at følge skolebestyrelsens udtalelse, men af hensyn til den
lokale medindflydelse vil det være hensigtsmæssigt, hvis
elevernes skemaer tilrettelægges på en måde, som i videst
muligt omfang har opbakning fra skolebestyrelsen. Da der
alene er tale om, at skolebestyrelsen skal høres, vil det i sid-
ste ende være skolelederen, der under ansvar over for kom-
munalbestyrelsen har ansvaret for skemaerne.
Som opfølgning på den foreslåede ændring om øget ind-
dragelse af skolebestyrelsen vil reglerne for at yde vederlag
og diæter til elever og forældre i skolebestyrelsen blive ænd-
ret ved en ændring af bekendtgørelse nr. 28 af 14. januar
2014 om valg af forældrerepræsentanter til skolebestyrelser
i folkeskolen og om vederlag til forældre- og elevrepræsen-
tanter i skolebestyrelser i folkeskolen. Det er hensigten, at
størrelsen på de vederlag m.v., som kommunalbestyrelsen
kan vælge at tildele, forhøjes, og at der gives mulighed for
at give formanden et større beløb end de øvrige medlemmer,
også i tilfælde hvor de andre medlemmer ikke modtager ve-
derlag m.v. Der henvises til folkeskolelovens § 43, stk. 4,
hvorefter kommunalbestyrelsen kan yde forældre- og elevre-
præsentanter vederlag og erstatning for dokumenterede mer-
udgifter i forbindelse med varetagelsen af medlemskab af
skolebestyrelsen, og undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler herom.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
12.
3.3. Udvidet adgang til inddragelse af eksterne undervisere
3.3.1. Gældende ret
Efter folkeskolelovens § 3, stk. 5, kan skolens leder som led
i de i folkeskolelovens § 3, stk. 4, nævnte samarbejder be-
slutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skole-
væsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsop-
gaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og i den un-
derstøttende undervisning. Det er en betingelse, at vedkom-
mende har de relevante kvalifikationer til at varetage de på-
gældende undervisningsopgaver.
De i folkeskolelovens § 3, stk. 4, nævnte samarbejder er
samarbejder, som kommunens folkeskoler skal søge at indgå
i med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og
foreningsliv, kunst- og kulturskoler, med lokale fritidshjem
og klubber og med de kommunale ungdomsskoler og musik-
skoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens for-
mål og mål for fag og emner. I § 3, stk. 4, er det udtømmen-
de opregnet, hvilke foreninger og skoler m.v. folkeskolerne
skal søge at indgå i samarbejder med.
Der er ikke noget til hinder for at folkeskoler ud over de
aktører, som er opregnet i § 3, stk. 4, kan indgå sådanne
samarbejder med øvrige aktører, som ikke er nævnt i opreg-
ningen, men efter de gældende regler, er det alene medarbej-
dere og frivillige fra de aktører som indgår i opregningen i §
3, stk. 4, som kan varetage undervisningsopgaver i folkesko-
len. Det betyder, at fx et samarbejde mellem en folkeskole
og en ungdomsuddannelse, en landsdækkende organisation
eller en virksomhed ikke er omfattet af § 3, stk. 4, og der-
med kan medarbejdere og frivillige fra sådanne aktører ikke
varetage undervisningsopgaver i folkeskolen, jf. § 3, stk. 5.
Sådanne medarbejdere og frivillige kan alene undervise i
folkeskolen efter almindelig gæstelærerordning, hvor det
fortsat er skolens undervisende personale, der varetager un-
dervisningen, og som dermed har ansvaret for undervisnin-
gen i forhold til planlægning, tilrettelæggelse, tilsyn med
eleverne m.v.
3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Efter ikrafttrædelsen af folkeskolereformen og dermed reg-
lerne om samarbejder mellem folkeskolen og det omkring-
liggende samfund har der vist sig interesse for, at også med-
arbejdere og frivillige fra andre organisationer m.v. end
dem, der er nævnt i folkeskolelovens § 3, stk. 4, kan vareta-
ge undervisningsopgaver i folkeskolen. Den interesse ønsker
regeringen at imødekomme med henblik på, at folkeskolen
kan åbne sig endnu mere imod det omgivende samfund. Det
fremgår bl.a. af regeringens (Venstre, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti) regeringsgrundlag »For et frie-
re, rigere og mere trygt Danmark«, at regeringen ønsker en
udvidet adgang til inddragelse af eksterne undervisere fra fx
virksomheder og organisationer.
Det foreslås på den baggrund, at adgangen til at lade andre
end skolens undervisende personale varetage undervisnings-
opgaver på skolen udvides til også at omfatte medarbejdere
og frivillige fra uddannelsesinstitutioner, organisationer eller
virksomheder m.v., som folkeskolen har etableret et samar-
bejde med om et afgrænset læringsforløb i undervisningen.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
1.
3.4. Retskrav på ordblindetest
3.4.1. Gældende ret
8
Det følger af folkeskolelovens § 45, stk. 1, at skolens leder
har den pædagogiske ledelse af skolen. Dermed har skolens
leder et ansvar for, at alle elever på skolen får et undervis-
ningstilbud, der svarer til deres undervisningsmæssige be-
hov. I de tilfælde, hvor det er relevant, skal skolens leder
derfor sørge for, at det bliver afdækket, om en elev er ord-
blind, så eleven kan få den fornødne støtte. Det er op til sko-
lens leder at vurdere, om og i givet fald hvordan, det skal af-
dækkes, om en elev er ordblind.
Der er i dag ikke fastsat krav til, hvornår eller hvordan det
skal afdækkes om en elev er ordblind. Der er således heller
ikke fastsat regler om, at ordblindhed skal afdækkes ved
brug af en ordblindetest, eller at forældre og elever har krav
på, at der gennemføres en ordblindetest.
I 2015 lancerede Ministeriet for Børn, Undervisning og
Ligestilling en national ordblindetest, der skulle være med
til at identificere elever og studerende med ordblindhed på
tværs af uddannelser lige fra 3. klasse til de videregående
uddannelser. Den nationale ordblindetest er udviklet til test
af elever og studerende, hvor der er tegn på ordblindhed.
3.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den tidligere regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti ind-
gik den 27. oktober 2015 aftale om udmøntning af satspul-
jen for 2016 for social- og indenrigsområdet. Et af initiati-
verne vedrører krav om udredning af ordblindhed. Det frem-
går bl.a. af aftalen, at regeringen vil fremlægge et lovfor-
slag, der fra skoleåret 2017/18 giver forældre krav på, at der
én gang i skoleforløbet bliver foretaget en ordblindetest af
deres barn.
Det foreslås på denne baggrund, at skolens leder skal for-
pligtes til at tilbyde elever med læsevanskeligheder og tegn
på ordblindhed, at der foretages en ordblindetest med hen-
blik på at afdække, om elevens læsevanskeligheder kan
skyldes ordblindhed. Skolens leder skal i sin vurdering af,
om en elev skal tilbydes en ordblindetest bl.a. sikre sig, at
eleven har modtaget direkte undervisning i skriftens lydprin-
cip, og at elevens vanskeligheder ikke skyldes manglende
eller utilstrækkelig undervisning i skriftens lydprincip. Det
vil i øvrigt være naturligt, at skolens leder lægger vægt på,
om der er andre åbenlyse forklaringer på elevens læsevan-
skeligheder end ordblindhed, fx sprogforståelsesvanskelig-
heder, nedsat hørelse, synsvanskeligheder eller generel lang-
som evne hos eleven til problemløsning. Sådanne andre van-
skeligheder må afdækkes på anden vis.
Det foreslås, at tilbuddet om ordblindetest skal gives fra
den 1. marts på 3. klassetrin, og at skolelederens tilbud skal
gives efter samråd med eleven og forældrene.
Det er op til en lokal beslutning i den enkelte kommune
og på den enkelte skole, hvem der i praksis skal forestå gen-
nemførelsen af ordblindetesten. Det kan fx være en lærer el-
ler læsevejleder på den pågældende skole.
Som noget nyt foreslås det også, at der indføres et retskrav
på en ordblindetest. Det foreslås, at forældre, én gang i sko-
leforløbet fra den 1. marts på 4. klassetrin har krav på, at der
foretages en ordblindetest af deres barn. Forældre, som fin-
der, at deres barn har læsevanskeligheder som følge af ord-
blindhed, får dermed krav på, at der foretages en ordblinde-
test én gang i skoleforløbet, uanset om skolens leder vurde-
rer, at der er grundlag herfor. Hvis forældrene gør kravet
gældende, vil det efter forslaget være kommunalbestyrelsen,
der foretager ordblindetesten efter forældrenes anmodning.
Kommunalbestyrelsen vil i henhold til de almindelige kom-
munalretlige regler om intern delegation kunne delegere be-
føjelsen til fx skolens leder.
Retskravet på en ordblindetest foreslås at gælde fra den 1.
marts på 4. klassetrin, da der først fra dette tidspunkt, vurde-
res at være tilstrækkelig sikkerhed for, at resultatet af ord-
blindetesten giver et retvisende billede af, om eleven er ord-
blind, hvis der ikke foreligger en samstemmende vurdering
fra skolens leder af, at der er tegn på ordblindhed.
At ordblindetesten skal tilbydes i 3. klasse, og at retskra-
vet først gælder i 4. klasse betyder ikke, at skolens leder ik-
ke skal eller kan foretage sig noget i forhold til en elev med
læsevanskeligheder indtil 3. henholdsvis 4. klasse.
Undervisningsministeriet har i efteråret 2016 offentlig-
gjort en ny test »Ordblinderisikotesten« af elever i slutnin-
gen af børnehaveklassen, i midten af 1. klasse og i slutnin-
gen af 1. klasse. Testen vil ikke være obligatorisk, men kan
anvendes tidligt i en elevs skoleforløb, så der kan sættes ind
med de nødvendige ressourcer og værktøjer, der skal til for
at afhjælpe elevens vanskeligheder.
I børnehaveklassen og 1. klasse kan man således anvende
ministeriets »Ordblinderisikotesten«.
Fra 2. klasse kan man anvende Dansk Videnscenter for
Ordblindheds »Procedure til identifikation af elever i risiko
for dysleksi«. Denne test kan gentages i 3. klasse.
Elever, som scorer lavt på disse eller lignende testmateria-
ler, skal have særlig opmærksomhed i undervisningen med
bl.a. direkte og systematisk undervisning i skriftens princip-
per, særligt skriftens lydprincip.
Hvis man herefter i 3. eller 4. klasse tester med en ord-
blindetest, vil man have større sikkerhed for, at disse elever
ikke scorer lavt i ordblindetesten på grund af manglende el-
ler utilstrækkelig undervisning i skriftens lydprincip, men
fordi de reelt er ordblinde.
Der stilles ikke krav om, at der skal anvendes en bestemt
ordblindetest. Det er op til en lokal beslutning i den enkelte
kommune eller på den enkelte skole, om det er den af mini-
steriet udviklede ordblindetest, der skal anvendes, eller en
anden ordblindetest.
Skolens leder træffer som hidtil efter samråd med foræl-
drene og eleven beslutning om, hvilken støtte der skal
iværksættes for at imødegå elevens læsevanskeligheder. Det
gælder både i de tilfælde, hvor en elev bliver identificeret
som ordblind, og i de tilfælde, hvor en elevs læsevanskelig-
heder har andre årsager end ordblindhed. Alle elever har så-
ledes uanset klassetrin fortsat krav på den nødvendige støtte
for at imødegå eventuelle læsevanskeligheder, uanset om
9
læsevanskelighederne skyldes ordblindhed eller andre årsa-
ger.
Det foreslås, at elever med læsevanskeligheder i 10. klasse
også skal tilbydes en ordblindetest og har krav på at få fore-
taget en ordblindetest mindst én gang i deres skoleforløb. På
samme måde som elever på 3.-9. klassetrin, skal tilbuddet
gives til elever i 10. klasse efter samråd med eleven og den-
nes forældre. Retskravet på en ordblindetest én gang i skole-
forløbet fra 4. klassetrin gælder også tilsvarende i 10. klasse.
Elever med læsevanskeligheder skal fortsat tilbydes yder-
ligere målrettet læseundervisning i 10. klasse, jf. folkeskole-
lovens § 19 c, stk. 3.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
2, 4 og 13.
3.5. Kvalifikationskrav for vikarer m.v.
3.5.1. Gældende ret
Bestemmelsen i folkeskolelovens § 28, stk. 1, indeholder ef-
ter sin ordlyd krav om, at undervisere for at kunne varetage
undervisningen i folkeskolens 1.-10. klasse (generel under-
visningskompetence) skal have gennemført uddannelsen til
lærer i folkeskolen eller en anden læreruddannelse, der er
godkendt af undervisningsministeren.
Disse kvalifikationskrav relaterer sig til undervisningen i
fagene i folkeskolens fagrække, jf. folkeskolelovens § 5.
Bestemmelsen i folkeskolelovens § 28, stk. 2, giver efter
sin ordlyd mulighed for at ansætte personer med særlige
kvalifikationer til at undervise i et eller flere fag (såkaldt
faglærere). De pågældende faglærere får ikke en generel un-
dervisningskompetence, men alene undervisningskompeten-
ce til at undervise i et eller flere fag alt efter deres særlige
kvalifikationer.
Det er kommunalbestyrelsens ansvar at vurdere, i hvilket
omfang en person har særlige kvalifikationer til at undervise
i de(t) pågældende fag. Hvorvidt en persons påbegyndelse af
en læreruddannelse er tilstrækkeligt til, at den pågældende
herefter kan antages at have særlige kvalifikationer til at un-
dervise i enkelte fag, jf. lovens § 28, stk. 2, beror på kom-
munalbestyrelsens konkrete vurdering i hvert enkelt tilfæl-
de.
Påbegyndelsen af læreruddannelsen kan ikke i sig selv an-
ses for at falde ind under ordlyden af bestemmelsen i lovens
§ 28, stk. 2.
Tidligere var bestemmelsen om ansættelse af faglærere
formuleret således, at der kun kunne ansættes faglærere med
særlig uddannelse ved skoler, hvor de tjenestemandsansatte
lærere eller timelærere ikke kunne påtage sig undervisnin-
gen i alle de fag, undervisningsplanen omfatter (lov nr. 313
af 26. juni 1975).
Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 435 af 13. juni
1990 med det formål at sikre eleverne kvalificeret undervis-
ning. Med ændringen fik bestemmelsen sin nuværende ord-
lyd.
Det fremgår bl.a. af forarbejderne til bestemmelsen, jf.
lovforslag nr. L 203 af 14. marts 1990, jf. Folketingstidende
Tillæg A, side 5183 ff, som vedtaget ved lov nr. 435 af 13.
juni 1990, at »Den nuværende bestemmelse i folkeskolelo-
ven, hvorefter der kan ansættes faglærere med særlig ud-
dannelse, såfremt de tjenestemandsansatte lærere eller time-
lærere ikke kan påtage sig undervisning i alle skolens fag
foreslås ændret, således at kommunen, uden at der forelig-
ger særlige betingelser, kan ansætte personer med særlige
kvalifikationer til at undervise i enkelte fag«.
Den daværende undervisningsminister tilkendegav i be-
tænkningen over lovforslaget (betænkning afgivet af Uddan-
nelsesudvalget den 22. maj 1990), at det ikke var tanken, at
der skulle ansættes ikke-læreruddannede til at undervise i et
fag, hvor en af skolens allerede ansatte lærere med linjefag
eller tilsvarende kvalifikationer i faget både kunne og ville
undervise i faget.
Det følger således af den gældende § 28, stk. 2, at kom-
munen, uden at der foreligger særlige betingelser, kan an-
sætte personer med særlige kvalifikationer til at undervise i
enkelte fag, men det er ikke tanken, at der skal ansættes ik-
ke-læreruddannede til at undervise i et fag, hvor en af sko-
lens eller kommunens allerede ansatte lærere med fornøden
undervisningskompetence (tidligere linjefagskompetence)
eller tilsvarende kvalifikationer i faget kan undervise i faget.
Kvalifikationskravene til underviserne i folkeskolen i hen-
hold til folkeskolelovens § 28 indebærer, at undervisningen i
fagene i folkeskolens fagrække, jf. lovens § 5, skal varetages
af en uddannet lærer eller en person med særlige kvalifikati-
oner til at undervise i de(t) enkelte fag. Folkeskoleloven in-
deholder ikke særskilte bestemmelser om brug af vikarer
m.v. Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der bliver ud-
foldet tilstrækkelige anstrengelser for at besætte ledige stil-
linger, herunder vikariater m.v., med personer, som har en
læreruddannelse eller særlige kvalifikationer til at undervise
i enkelte fag. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at vurde-
re, om en person har tilstrækkelige kvalifikationer til at un-
dervise i enkelte fag og i givet fald i hvilke fag.
I nogle tilfælde viser det sig at være umuligt eller meget
vanskeligt at skaffe fornøden arbejdskraft i form af lærerud-
dannede eller faglærere. Kommunerne har pligt til at sørge
for, at eleverne i folkeskolen får den fornødne undervisning,
hvorfor kommunalbestyrelsen kan være nødsaget til at gøre
brug af personer, der ikke opfylder kvalifikationskravene,
hvis det ikke viser sig muligt at skaffe lærer- eller pædago-
guddannede (eller faglærere) til at varetage den fornødne
undervisning. Disse tilfælde kan opstå, hvor der generelt el-
ler lokalt er mangel på uddannede lærere, og hvor der i løbet
af året opstår behov for at kunne gøre brug af vikarer til at
varetage undervisningstimer med kort varsel fx pga. sygdom
mv. hos de uddannede lærere og pædagoger, og det derfor
ikke er muligt at nå at iværksætte tiltag for at afsøge mulig-
hederne for at skaffe fornøden uddannet lærekraft.
På den baggrund har Undervisningsministeriet igennem en
lang årrække lagt til grund, at bestemmelserne i folkeskole-
lovens kapitel 4 ikke er til hinder for, at en kommunalbesty-
relse – efter omstændighederne – ansætter undervisere, der
10
ikke opfylder kvalifikationskravene i folkeskolelovens kapi-
tel 4, til at varetage undervisningen i børnehaveklassens
kompetenceområder og folkeskolens fag og emner på 1.-10.
klassetrin. Det vil sige undervisere, der hverken er lærer- el-
ler pædagoguddannede og heller ikke har kvalifikationerne
til at blive ansat som faglærere. Dette gælder også vikarer i
folkeskolen.
Denne udfyldende og praktiske fortolkning af folkeskole-
lovens bestemmelser om kvalifikationskrav, som bl.a. har
fundet udtryk i forbindelse med den såkaldte vikarundersø-
gelse fra 2011 (»Undersøgelse af planlagt, gennemført og
aflyst undervisning i folkeskolen, november 2011«), bygger
på det forhold, at det i nogle tilfælde viser sig at være umu-
ligt eller meget vanskeligt at skaffe fornøden arbejdskraft i
form af læreruddannede eller faglærere. Kommunalbestyrel-
sen har pligt til at sørge for, at eleverne i folkeskolen får den
fornødne undervisning, hvorfor kommunalbestyrelsen kan
være nødsaget til at gøre brug af personer, der ikke opfylder
kvalifikationskravene, hvis det ikke viser sig muligt at skaf-
fe lærer- eller pædagoguddannede til at varetage undervis-
ningen.
Ovenstående gør sig tilsvarende gældende for så vidt an-
går kravene om pædagoguddannelse, jf. bestemmelserne
herom i lovens § 29 og § 29 a.
Ministeriet lægger til grund, at det efter den gældende
praksis er en forudsætning, at kommunalbestyrelserne, hvor
det er praktisk muligt, iværksætter evt. opslag eller på anden
vis afsøger mulighederne for at ansætte en person, der lever
op til kvalifikationskravene, før en person uden de relevante
uddannelsesmæssige kvalifikationer ansættes. En kommune
er både ved fastansættelse og besættelse af vikariater for-
pligtet til at foretrække uddannede lærere, personer med
særlige kvalifikationer og pædagoger frem for personer
uden en lærer- eller pædagog uddannelse.
Det bemærkes, at det ikke altid ved pludselig opstået for-
fald hos en lærer eller pædagog vil være praktisk muligt at
skaffe uddannede lærere eller pædagoger til at varetage en
vikaropgave, særligt ikke ved meget kortvarige vikariater
som fx nogle få undervisningstimer en enkelt dag. I sådanne
tilfælde er det efter omstændighederne muligt at gøre brug
af vikarer, der ikke er uddannede lærere eller pædagoger,
som kan træde til med kort varsel, når behovet opstår, uden
at kommunalbestyrelsen forinden iværksætte tiltag for at af-
søge mulighederne for at skaffe uddannede lærere eller pæ-
dagoger til at varetage den pågældende vikaropgave.
Er der derimod tale om, at en kommunalbestyrelse fx i
forbindelse med forårets planlægning af det kommende sko-
leår eller som følge af, at en lærer eller pædagog har varslet
barsel, må konstatere, at der mangler en underviser til et
længerevarende vikariat, bør kommunalbestyrelsen iværk-
sætte tiltag for at afsøge mulighederne for at besætte stillin-
gen med personer, som har en lærer- eller pædagoguddan-
nelse eller særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte
fag.
Kommunalbestyrelsen kan kun fravige kvalifikationskra-
vene midlertidigt, så længe de særlige omstændigheder, der
gør fravigelsen nødvendig, er tilstede. Det betyder, at kom-
munalbestyrelsen er forpligtet til løbende at afsøge mulighe-
derne for at skaffe lærer- eller pædagogudannede til at vare-
tage undervisningen og til at gøre brug af en person, der le-
ver op til kvalifikationskravene, når dette igen viser sig mu-
ligt.
Der er tale om en snæver undtagelse til de udtrykkelige
kvalifikationskrav i folkeskolelovens kapitel 4, som er ud-
viklet i praksis. Det tilføjes, at bestemmelsen i lovens § 30
giver mulighed for, at understøttende undervisning også kan
varetages af pædagoger og andet personale med relevante
kvalifikationer i denne henseende. Understøttende undervis-
ning, som er nærmere beskrevet i lovens § 16 a, er en anden
opgave end varetagelse af undervisning i folkeskolens fag-
række i henhold til folkeskolelovens § 5, og i børnehave-
klassens obligatoriske kompetencemål, jf. lovens § 11, og
bestemmelsen i § 30 er derfor ikke relevant for den her rej-
ste problemstilling.
3.5.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Folketingets Ombudsmand har i brev af 7. september 2015
til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling hen-
stillet til, at ministeriet tager initiativ til, at folkeskoleloven
søges præciseret, så den eksisterende praksis vedrørende
brug af vikarer uden lærer- eller pædagog uddannelse kom-
mer til at fremgå af folkeskoleloven eller af en bekendtgø-
relse med hjemmel i loven.
Det foreslås derfor, at det fastsættes udtrykkeligt i loven,
at kommunalbestyrelsen i helt særlige tilfælde, hvor det ikke
er muligt at ansætte personer som nævnt i §§ 28, 29 og 30 b
til at varetage undervisning i kompetenceområderne i børne-
haveklassen og i fagene i 1.-10. klasse, kan fravige kvalifi-
kationskravene om lærer- eller pædagoguddannelse. Forsla-
get indebærer, at kommunalbestyrelsen i disse helt særlige
tilfælde kan ansætte en vikar m.v. til at varetage undervis-
ningen i kompetenceområderne i børnehaveklassen hen-
holdsvis i fagene i 1.-10. klasse.
Ændringerne ændrer ikke på den gældende retstilstand,
men lovfæster alene en allerede gældende mangeårig prak-
sis. Ændringerne har derfor ikke betydning for, i hvilket om-
fang der kan bruges vikarer uden lærer- eller pædagogud-
dannelse i folkeskolen. Der er tale om en snæver undtagelse
til de udtrykkelige kvalifikationskrav i folkeskolelovens ka-
pitel 4, som er udviklet i praksis.
Det betyder, at den alt overvejende hovedregel fortsat er,
at man for at kunne varetage undervisningen i børnehave-
klassen skal være pædagoguddannet, jf. folkeskolelovens §
29, og for at varetage undervisningen i 1.-10. klasse skal
være læreruddannet, jf. folkeskolelovens § 28, stk. 1. Herud-
over kan der ansættes personer med særlige kvalifikationer
til at undervise i enkelte fag (såkaldte faglærere), jf. lovens §
28, stk. 2. Brugen af vikarer uden de rette kvalifikationer vil
i øvrigt også kunne reduceres via hensigtsmæssig skema-
lægning.
Skolerne forudsættes så vidt muligt at sikre en organise-
ring, så planlagt fravær i forbindelse med efteruddannelse,
11
ekskursioner m.v. ikke afstedkommer behov for at gøre brug
af personale, som ikke lever op til kvalifikationskravene i
kapitel 4.
Hvis en lærer er syg, kan der fx gives understøttende un-
dervisning i de timer, læreren skulle have undervist i et fag.
Når læreren kommer tilbage, kan de aflyste timer i faget er-
stattes inden for den samlede undervisningstid. Der kan
imidlertid opstå situationer, hvor en skole, på grund af man-
gel på fornøden arbejdskraft efter omstændighederne kan
være nødsaget til at gøre brug af vikarer uden de krævede
kvalifikationer, for at kunne opfylde sin forpligtelse til at gi-
ve eleverne undervisning.
Undervisningsministeriet vil følge tæt, i hvilket omfang
skolerne bruger vikarer uden de i lovens kapitel 4 krævede
kvalifikationer.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
9.
3.6. Anerkendelse af udenlandske pædagoguddannelser
3.6.1. Gældende ret
Efter folkeskolelovens § 28, stk. 1, skal en lærer i folkesko-
len have en dansk læreruddannelse. Efter folkeskolelovens §
28 a, stk. 1, kan Styrelsen for Videregående Uddannelser
(pr. 1. januar 2017: Styrelsen for Forskning og Uddannelse)
tillige godkende, at personer med udenlandske lærerkvalifi-
kationer opfylder kvalifikationskravene til lærere i folkesko-
len.
Det følger af folkeskolelovens § 29, 1. pkt., at undervise-
ren for at kunne varetage undervisningen i børnehaveklassen
skal have gennemført uddannelsen til pædagog eller en til-
svarende uddannelse, der er godkendt af undervisningsmini-
steren til dette formål.
Efter folkeskolelovens §§ 29 a og 30 kan pædagoger, jf.
folkeskolelovens § 29, endvidere varetage såvel afgrænsede
undervisningsopgaver på 1.-3. klassetrin og understøttende
undervisningsopgaver.
Med folkeskolereformen er pædagogerne tiltænkt en langt
større rolle i folkeskolens undervisning, og med lov nr. 1640
af 26. december 2013 om ændring af folkeskoleloven (Ind-
førelse af en længere og mere varieret skoledag), fik pæda-
goger tillagt yderligere kompetence i forhold til at varetage
undervisning i folkeskolen.
Det fremgår af § 29, 3. pkt., at undervisningsministeren i
særlige tilfælde kan fravige bestemmelsen i 1. pkt. I praksis
sikres det med hjemmel i den gældende § 29, 3. pkt., at per-
soner med udenlandske lærerkvalifikationer i overensstem-
melse med internationale regler og aftaler ligestilles med
personer med godkendte danske lærerkvalifikationer.
Personer, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller i et
land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse
af lovregulerede erhverv, har adgang til at udøve et lovregu-
leret erhverv i Danmark på samme vilkår, som gælder for
personer med danske erhvervsmæssige kvalifikationer, hvis
de opfylder betingelserne i anerkendelsesdirektivet (Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september
2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer,
som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af di-
rektiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer (herefter anerkendelsesdirektivet)), jf. § 3,
stk. 1, i lov om anerkendelse af visse uddannelses- og er-
hvervsmæssige kvalifikationer.
Da erhvervene lærer i folkeskolen henholdsvis pædagog i
folkeskolens børnehaveklasse og 1.-3. klasse er lovregulere-
de erhverv i henhold til anerkendelsesdirektivet, jf. ovenfor,
er disse erhverv dermed omfattet af direktivets bestemmel-
ser om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
m.v.
Det vil sige, at personer, der har statsborgerskab som
nævnt ovenfor, og som opfylder betingelserne i anerkendel-
sesdirektivet, har adgang til at udøve erhvervene lærer i fol-
keskolen henholdsvis pædagog i folkeskolens børnehave-
klasse og 1.-3. klasse på samme vilkår, som gælder for per-
soner med danske erhvervsmæssige kvalifikationer. Det føl-
ger af anerkendelsesdirektivets artikel 13, stk. 1, at såfremt
der i en værtsmedlemsstat kræves bestemte erhvervsmæssi-
ge kvalifikationer for adgang til eller udøvelse af et lovregu-
leret erhverv, skal denne medlemsstats kompetente myndig-
hed give ansøgeren mulighed for at få adgang til dette er-
hverv og udøve det på samme vilkår som dem, der gælder
for landets egne statsborgere, hvis vedkommende er i besid-
delse af det kursus- eller uddannelsesbevis, jf. anerkendel-
sesdirektivets artikel 11, som i en anden medlemsstat kræ-
ves som betingelse for at få adgang til eller for at udøve det
samme erhverv. Af artikel 13, stk. 2, følger, at tilladelse til
adgang til eller udøvelse af erhvervet også skal gives til an-
søgere, der har udøvet det pågældende erhverv på fuldtids-
basis i et år eller i en tilsvarende samlet varighed på deltids-
basis i løbet af de foregående ti år i en anden medlemsstat,
hvor dette erhverv ikke er lovreguleret, og som er i besiddel-
se af et eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser, som er
udstedt i en anden medlemsstat, hvor dette erhverv ikke er
lovreguleret. Det følger dog af artikel 14, at artikel 13 ikke
er til hinder for, at værtsmedlemsstaten under visse nærmere
omstændigheder kræver, at ansøgeren gennemgår en prøve-
tid, der dog ikke må overstige tre år, eller går op til en egne-
thedsprøve.
Personer som anført ovenfor kan således få behandlet en
ansøgning vedrørende sine kvalifikationer med henblik på
varetagelse af undervisning m.v. i folkeskolen.
3.6.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at det fastsættes udtrykkeligt i folkeskoleloven,
at det henhører under Styrelsen for Forskning og Uddannel-
ses (indtil den 1. januar 2017 Styrelsen for Videregående
Uddannelser) under Uddannelses- og Forskningsministeriet
kompetence at godkende, at pædagoger, som ikke har gen-
nemført den danske uddannelse til pædagog eller har fået
godkendt en tilsvarende dansk uddannelse, varetager under-
visning i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin samt un-
derstøttende undervisningsopgaver på alle klassetrin.
12
Det foreslås på denne baggrund, at kompetencen til at
træffe afgørelse om godkendelse af udenlandske erhvervs-
mæssige kvalifikationer i relation til erhvervet pædagog i
folkeskolens børnehaveklasse, på 1.-3. klassetrin og i forbin-
delse med understøttende undervisningsopgaver udtrykke-
ligt henlægges til Styrelsen for Forskning og Uddannelse.
Med den foreslåede ændring skrives det ind i folkeskole-
loven, at det er Styrelsen for Forskning og Uddannelses
kompetence at træffe afgørelse om godkendelse af pædago-
ger, som ikke har gennemført den danske uddannelse til pæ-
dagog, og som ikke har fået godkendt en tilsvarende uddan-
nelse af undervisningsministeren, jf. folkeskolelovens § 29.
Styrelsen bliver dermed formelt kompetent myndighed i
henhold til anerkendelsesdirektivet, for så vidt angår aner-
kendelse af udenlandske erhvervsmæssige kvalifikationer
med henblik på udøvelse af det lovregulerede erhverv på
Undervisningsministeriets område som pædagog i folkesko-
lens børnehaveklasse, på 1.-3. klassetrin og i forbindelse
med understøttende undervisningsopgaver.
Med den foreslåede ændring lovfæstes det endvidere, at
styrelsen skal sikre, at ansøgere med udenlandske kvalifika-
tioner som pædagog opfylder betingelserne for at arbejde
som pædagog i folkeskolen. Styrelsen kan endvidere forlan-
ge oplysninger, som er nødvendige for at træffe afgørelse.
Hvis styrelsen vurderer, at en ansøger ikke besidder tilstræk-
kelige kvalifikationer, kan styrelsen kræve, at ansøgeren be-
står prøver i pædagogiske fag eller gennemgår en prøvetid
for at opnå kompetence som pædagog i folkeskolen.
Styrelsens kompetence efter den foreslåede bestemmelse §
30 b vil omfatte behandling af ansøgninger fra statsborgere i
EU, i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i et
land som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse
af lovregulerede erhverv, og i tredjelande. Der vil både kun-
ne blive tale om behandling af ansøgninger vedrørende er-
hvervs- og uddannelsesmæssige kvalifikationer erhvervet i
EU, i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i et
land som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse
af lovregulerede erhverv, og i tredjelande. Undervisningsmi-
nisteren vil fastsætte nærmere regler om Styrelsen for Vide-
regående Uddannelsers (pr. 1. januar 2017: Styrelsen for
Forskning og Uddannelse) behandling af disse ansøgninger.
Det forventes, at det heri fastsættes, at reglerne i Uddannel-
ses- og Forskningsministeriets bekendtgørelse om anerken-
delse af visse uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikati-
oner m.v. vil finde tilsvarende anvendelse.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
9.
3.7. Ophævelse af lærernes mulighed for at blive fritaget for
at undervise i kristendomskundskab
3.7.1. Gældende ret
Efter folkeskolelovens § 31 kan lærere efter anmodning fri-
tages for at undervise i faget kristendomskundskab. Det
fremgår af lovens § 6, stk. 1, at kristendomsundervisningens
centrale kundskabsområder er den danske folkekirkes evan-
gelisk-lutherske kristendom. På de ældste klassetrin skal un-
dervisningen tillige omfatte fremmede religioner. § 31 tager
sigte på lærere, for hvem det vil medføre en samvittigheds-
konflikt at skulle undervise i faget.
Pædagoger kan varetage afgrænsede undervisningsopga-
ver i faget kristendomskundskab på 1.-3. klassetrin inden for
deres kompetencer og kvalifikationer i øvrigt, jf. den gæl-
dende § 29 a. Der gælder ikke en tilsvarende fritagelsesmu-
lighed for pædagoger i forhold til undervisning i kristen-
domskundskab, som den der gælder for lærere, jf. § 31.
2.7.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I det lovforslag, som har været i høring, blev det foreslået, at
fritagelsesmuligheden i § 31 blev udvidet til at omfatte an-
dre faggrupper end lærere, herunder pædagoger, som har
kvalifikationer til at undervise i faget kristendomskundskab
i folkeskolen.
Danmarks Lærerforening har i deres høringssvar bl.a. an-
ført, at foreningen finder § 31 forældet, og foreningen øn-
sker derfor bestemmelsen ophævet.
Bestemmelsen har formentlig begrænset betydning i dag.
En ophævelse af bestemmelsen vil være en regelforenkling,
i og med at ophævelsen af bestemmelsen vil frigøre kommu-
nalbestyrelsen fra den begrænsning af deres ret til at lede og
fordele arbejdet, som fritagelsesmuligheden er udtryk for.
Det foreslås på denne baggrund, at § 31 ophæves.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
10.
3.8. Forlængelse af frikommuneforsøg med udskolingslinjer
3.8.1. Gældende ret
Efter folkeskolelovens § 55, stk. 1, kan undervisningsmini-
steren fravige lovens bestemmelser, bortset fra kapitel 1 og
kapitel 4, for at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk
udviklingsarbejde eller for at bevare små skoler.
Der er i frikommuneloven indført særlige hjemler til, at
undervisningsministeren i forbindelse med frikommunefor-
søg kan fravige visse af folkeskolelovens bestemmelser, der
ellers ikke ville kunne fraviges med hjemmel i folkeskolelo-
vens § 55, stk. 1.
Det fremgår endvidere af § 8 i lov om frikommuner m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20. august 2013, som ænd-
ret senest ved lov nr. 1380 a 16. december 2014, at under-
visningsministeren kan godkende frikommuneforsøg, hvor-
efter bestemmelserne i folkeskolelovens kapitel 4 om de ud-
dannelsesmæssige kvalifikationskrav til at kunne undervise i
henholdsvis børnehaveklassen og 1.-10. klasse fraviges.
Frikommuneforsøget blev oprindelig igangsat den 1. janu-
ar 2012 og løber frem til den 1. juli 2017, hvor frikommune-
loven udløber. Der henvises til § 1, stk. 1, i lov om frikom-
muner m.v.
Undervisningsministeren har med hjemmel i folkeskolelo-
vens § 55, stk. 1, godkendt en lang række forsøg som led i
frikommuneforsøget, herunder forsøg med rammer for klas-
13
se- og holddannelse, friere rammer for fag og fagblokke,
forenkling af elevplaner og kvalitetsrapporter, fælles ledelse
og skoledistrikter.
Endvidere har undervisningsministeren efter frikommune-
lovens § 8 godkendt enkelte frikommuneforsøg, hvorefter
bestemmelserne i folkeskolelovens kapitel 4 om de uddan-
nelsesmæssige kvalifikationskrav til at kunne undervise i
henholdsvis børnehaveklassen og 1.-10. klasse fraviges.
Ministeren har med hjemmel i frikommunelovens § 8 og
folkeskolelovens § 55, stk. 1, godkendt, at frikommunerne
Gentofte Kommune og Gladsaxe Kommune kan iværksætte
forsøg med nogle særlige udskolingslinjer. Forsøgsgodken-
delserne har givet kommunerne mulighed for at etablere ud-
skolingslinjer, som er særlig rettet mod henholdsvis er-
hvervsuddannelse og gymnasiet (EUD-linjer og STX-linjer).
Som led i forsøgene har kommunerne med hjemmel i folke-
skolelovens § 55, stk. 1, fået mulighed for at fravige en ræk-
ke bestemmelser i folkeskoleloven om bl.a. fagrækken,
valgfag, timetal, holddannelse og skoledistrikter. Forsøgs-
godkendelserne har endvidere med hjemmel i frikommune-
lovens § 8 givet kommunerne mulighed for at fravige folke-
skolelovens § 28 om uddannelsesmæssige kvalifikations-
krav for lærerne, sådan så undervisere fra ungdomsuddan-
nelsesinstitutionerne kan varetage en del af undervisningen
på udskolingslinjerne.
Gentofte Kommune har anvendt forsøgsgodkendelsen til
at fravige folkeskolelovens § 36, stk. 2, som led i deres for-
søg med STX-linjer. Kommunen har efter det oplyste ikke
anvendt forsøgsgodkendelsen til at fravige folkeskolelovens
§ 28 om kvalifikationskrav til lærerne. Gentofte Kommune
har med forsøget med STX-linjer således ikke benyttet sig
af frikommunelovens § 8, men alene af folkeskolelovens §
55, stk. 1.
Gladsaxe Kommune har anvendt forsøgsgodkendelsen til
at fravige folkeskolelovens §§ 5, 9, 16, og 32, stk. 2. Glad-
saxe Kommune har herudover fraveget folkeskolelovens §
28 som led i deres forsøg med EUD-linjer. Kommunen har
oplyst, at fravigelsen af folkeskolelovens § 28 er sket for, at
eleverne på EUD-linjen i en del af undervisningstiden kan
undervises af faglærere på erhvervsuddannelsen. Forsøget
med EUD-linjer i Gladsaxe Kommune forudsætter således
hjemmelen i frikommunelovens § 8.
Det bemærkes, at der med folkeskolereformen er skabt
bedre muligheder for at etablere udskolingsforløb efter loka-
le ønsker og behov. Valgfag er fremrykket fra 8. til 7. klas-
se, og alle elever skal nu vælge mindst ét valgfag fra 7. klas-
se. Bestemmelsen om, at klassedannelsen ikke kan ske på
baggrund af valg af valgfag, er desuden ophævet. Kommu-
nalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes andre valgfag,
end de valgfag, der er nævnt i folkeskolelovens § 9 (såkaldte
kommunale valgfag). Kommuner og skoler har fået mulig-
hed for i begrænset omfang at lade personer, der ikke er an-
sat ved kommunens skolevæsen varetage undervisningsop-
gaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og under-
støttende undervisning som led i skolernes samarbejder med
det lokale kultur-, idræts- og foreningsliv.
3.8.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Som anført foran udløber frikommuneforsøgene, når fri-
kommuneloven ophører den 30. juni 2017.
Med dette lovforslag udvides muligheden for at anvende
eksterne undervisere til også at gælde undervisere fra virk-
somheder, uddannelsesinstitutioner m.v., jf. lovforslaget § 1,
nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Frikommunerne har i foråret 2016 skullet aflevere evalue-
ringer af de forsøg, der er godkendt som led i Frikommune-
forsøg I, så regeringen og Folketinget efterfølgende kan be-
slutte, hvilke forsøg der skal føre til lovændringer, som i gi-
vet fald kan komme alle 98 kommuner til gavn.
Den tidligere regering (Venstre) har i aftalen om kommu-
nernes økonomi for 2016 forpligtet sig til »aktivt (at) under-
støtte kommunernes arbejde med omstillinger via regelfo-
renklinger og øget kommunalpolitisk styrings- og priorite-
ringsrum, der skaber mulighed for at prioritere kerneopga-
ver«. Frikommuneforsøg I er et vigtigt led heri.
Forsøget med EUD-linjer i Gladsaxe Kommune er det
eneste igangværende frikommuneforsøg, hvor muligheden
for at fravige kravet til lærekvalifikationer, jf. frikommune-
lovens § 8, har været anvendt.
Det fremgår bl.a. af Gladsaxe Kommunes evaluering af
forsøget, at EUD-linjen har vist sig at være effektfuld i for-
hold til at få flere elever til starte på en erhvervsuddannelse
og til at give faglige succesoplevelser til elever, der tidligere
har oplevet faglige nederlag.
Gladsaxe Kommunes evaluering af forsøget med EUD-
linjer giver imidlertid ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlag
til at vurdere, i hvilket omfang der i givet fald er behov for
en ændring af folkeskolelovens § 28 om kvalifikationskrav
til lærerne, sådan så den praksis, forsøget giver mulighed
for, kan udbredes til alle kommuner og skoler.
Der er efter Undervisningsministeriets opfattelse behov
for at se nærmere på erfaringerne fra forsøget og behovet for
lovændringer i sammenhæng med anbefalingerne fra ”Eks-
pertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse”, som
efter planen afgives ultimo 2016/primo 2017. Erfaringerne
fra forsøget vil dermed kunne indgå i en samlet stillingtagen
til, hvilke regelændringer der vil være hensigtsmæssige på
udskolingsområdet, når anbefalingerne fra ”Ekspertgruppen
om bedre veje til en ungdomsuddannelse” foreligger.
Der vil som følge heraf evt. kunne lovgives herom i folke-
tingsåret 2017/18 i forbindelse med opfølgning på ekspert-
gruppens anbefalinger.
For at Gladsaxe Kommune kan fortsætte det pågældende
forsøg, indtil der er taget stilling til, om forsøget evt. skal fø-
re til regelændringer, foreslås det, at kommunalbestyrelsen
får mulighed for at godkende, at det pågældende forsøg kan
forlænges indtil udgangen af skoleåret 2018/19. Da der ikke
er andre igangværende frikommuneforsøg, som er iværksat
efter frikommunelovens § 8, vil det i praksis alene være
Gladsaxe Kommune, som vil kunne anvende bestemmelsen
til at forlænge deres frikommuneforsøg med EUD-linjer.
Gladsaxe Kommune kan forlænge forsøget i sin helhed, her-
14
under de elementer, som er godkendt med hjemmel i folke-
skolelovens § 55, stk. 1.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
14.
3.9. Forlængelse af frikommuneforsøg med 10. klasse i gym-
nasiet
3.9.1. Gældende ret
Efter gældende lovgivning varetages 10.-klasseundervisning
af folkeskolen. 10. klasse kan endvidere udbydes af den
kommunale ungdomsskole samt frie grundskoler, efterskoler
og frie fagskoler.
Ved lov nr. 640 af 14. juni 2010 blev der skabt mulighed
for, at kommunalbestyrelserne kan indgå en overenskomst
med en institution for erhvervsrettet uddannelse om, at insti-
tutionen gennemfører 10.-klasseundervisning på vegne af
kommunalbestyrelsen. Rammerne herfor, herunder de øko-
nomiske forhold, fastlægges ved en overenskomst mellem
kommunalbestyrelsen og institutionen. Baggrunden for ska-
belse af denne mulighed var, at flere kommuner havde efter-
spurgt muligheder for at skabe et tættere samarbejde mellem
folkeskolen og institutioner, der udbyder erhvervsuddannel-
ser, om 10. klasse, hvorved 10. klasse i højere grad bliver
begyndelsen på en ungdomsuddannelse end afslutningen på
folkeskolen, jf. også folkeskolelovens § 19 a, hvorefter un-
dervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge,
som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvali-
ficering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gen-
nemføre en ungdomsuddannelse.
Efter den gældende lovgivning kan 10. klasse ikke udby-
des af en institution for almengymnasiale uddannelser hver-
ken på egne eller kommunalbestyrelsens vegne, da det lig-
ger uden for disse institutioners formål, jf. § 1 i lov om insti-
tutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v. Det fremgår af denne bestemmelse, at lo-
ven omfatter institutioner, der er godkendt til at udbyde al-
mengymnasiale uddannelser, almene voksenuddannelse
m.v.
Efter lov om frikommuner m.v. (jf. lovbekendtgørelse nr.
1027 af 20. august 2013, som ændret senest ved lov nr. 1380
af 16. december 2014) kan frikommuner indtil den 30. juni
2017 gennemføre frikommuneforsøg med det formål at for-
bedre kvaliteten af den kommunale service over for borger-
ne, øge det lokale selvstyre, understøtte en bedre ressourceu-
dnyttelse i kommunerne eller øge effektiviteten af den kom-
munale opgaveløsning. Frikommunelovens § 9 har givet
mulighed for, at undervisningsministeren kan godkende fri-
kommuneforsøg, hvorefter der i de frikommuner, hvor der
ikke er en institution for erhvervsrettet uddannelse, kan ind-
gås en overenskomst mellem kommunalbestyrelsen i fri-
kommunen og en i kommunen beliggende institution for al-
mengymnasiale uddannelser, der udbyder uddannelsen til
studentereksamen. Formålet hermed har været at skabe mu-
lighed for, at der i frikommuner, hvor der ikke er en institu-
tion for erhvervsrettet uddannelse, kan indgås overenskom-
ster tilsvarende dem, der kan indgås mellem kommunalbe-
styrelser og institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Der
henvises til forarbejderne til lov nr. 550 af 18. juni 2012, jf.
lovforslag nr. L 168, der er fremsat den 25. april 2012 af
økonomi- og indenrigsministeren, Folketingstidende
2011-12, tillæg A.
3.9.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Odsherred Kommune har som den eneste frikommune tilla-
delse til at udbyde 10. klasseundervisning på det lokale
gymnasium. Frikommuneforsøget udløber i henhold til lov
om frikommuner m.v. den 30. juni 2017. Formålet med
kommunens frikommuneforsøg er at understøtte en bedre
overgang mellem folkeskole og gymnasium, idet man i
kommunen gerne ser, at flere unge i Odsherred Kommune
tager en gymnasial ungdomsuddannelse.
Frikommuneforsøget er delvis evalueret af Odsherred
Kommune. Det fremgår af kommunens evalueringsrapport
”Frikommuneforsøg om drift af kommunal 10. klasse i gym-
nasieregi – et samarbejde mellem Odsherred kommune og
Odsherreds Gymnasium”, at der gennem forsøgets forløb
kan spores en udvikling hen i mod, at 10. klasse i stigende
grad bidrager til, at eleverne føler sig klædt på til overgan-
gen til gymnasiet. Eleverne udtrykker, at de føler sig socialt
og modenhedsmæssigt styrket gennem skolegangen, hvilket
underbygges af svar fra forældreundersøgelsen. I de enkelte
skoleår har der været et stigende fravær hen over skoleåret,
hvilket dog må sammenholdes med elevernes tidligere fra-
værsadfærd, idet eleverne overvejende udtrykker, at de
pjækker mindre end i 9. klasse. I forhold til 10. klasseelever-
nes sociale integration på gymnasiet har der skullet gøres en
aktiv indsats, hvilket gymnasiet har arbejdet med, men hvor
der også fortsat er brug for opmærksomhed.
Det fremgår af evalueringsrapporten, at projektet med
samarbejde med Odsherred Gymnasium om 10. klasse har
været i gang siden 2011. Projektet har hele perioden haft til
huse på gymnasiet, men først i august 2014 er såvel den ad-
ministrative som den pædagogiske ledelse af 10. klasse
overgået til gymnasiet fra den lokale folkeskole. Det frem-
går, at der er vurderingen, at denne omlægning primært har
bidraget positivt til projektets drift og udvikling.
Efter Undervisningsministeriets vurdering udgør evalue-
ringen af frikommuneforsøget i Odsherred Kommune et for
spinkelt grundlag til at kunne sige noget entydigt om effek-
terne af forsøget.
Der er efter Undervisningsministeriets opfattelse behov
for at se nærmere på erfaringerne fra forsøget og behovet for
lovændringer i sammenhæng med anbefalingerne fra »Eks-
pertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse«, som
efter planen afgives ultimo 2016/primo 2017. Erfaringerne
fra forsøget vil dermed kunne indgå i en samlet stillingtagen
til, hvilke regelændringer der vil være hensigtsmæssige på
udskolingsområdet, når anbefalingerne fra »Ekspertgruppen
om bedre veje til en ungdomsuddannelse« foreligger.
Der vil som følge heraf evt. kunne lovgives herom i folke-
tingsåret 2017/18 i forbindelse med opfølgning på ekspert-
gruppens anbefalinger.
15
For at Odsherred Kommune kan fortsætte det pågældende
forsøg, indtil der er taget stilling til, om forsøget evt. skal fø-
re til regelændringer, foreslås det, at kommunalbestyrelsen
får mulighed for at godkende, at det pågældende forsøg kan
forlænges indtil udgangen af skoleåret 2018/19.
Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen i vedkom-
mende frikommune kan forlænge forsøg iværksat efter § 9 i
lov om frikommuner m.v. indtil udgangen af skoleåret
2018/19. De oprindeligt fastsatte vilkår gælder fortsat for
forsøget.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 2.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Forslaget om at tydeliggøre, at undervisningen skal tilrette-
lægges, så alle elever udvikler fagligt og alsidigt, herunder
socialt, er alene en tydeliggørelse af det nuværende grundlag
for folkeskolen, og det vil derfor ikke i sig selv påvirke de
samlede udgiftsrammer for folkeskolen. Det samme gælder
forslaget om, at skolebestyrelserne skal udarbejde principper
for arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, og at folke-
skolen skal arbejde mere systematisk med at styrke eleve-
rnes personlige og sociale kompetencer. Disse forslag har til
hensigt at styrke skolernes fokus på elevernes trivsel og de-
res sociale og personlige udvikling, og at dette sker i læ-
ringsfællesskaber. Der er herved ikke tale om meropgaver
for skolerne, der kan aflede merudgifter for kommunerne.
Formålet med forslaget om, at skolebestyrelsen i højere
grad skal inddrages i fastlæggelsen af skoledagen og eleve-
rnes skemaer, er at øge forældrenes medindflydelse på og
ansvar for udviklingen af den enkelte folkeskole. Det er hen-
sigten, at skolebestyrelsens udtalelse om skemaerne indgår i
planlægningen og fastlæggelsen af skemaerne, men da det
uændret er kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om
skoledagens længde og i øvrigt fastsætter undervisningsti-
metal, ressourcetilførsel og bevillinger til skolerne, vil for-
slaget ikke have afledte kommunaløkonomiske konsekven-
ser.
Baggrunden for forslaget om at udvide kommunernes mu-
lighed for at inddrage eksternt personale til at varetage af-
grænsede undervisningsopgaver er et ønske om, at folkesko-
len i højere grad kan åbne sig mod det omgivende samfund.
Forslaget vil ikke indebære øget årsværksforbrug i folkesko-
len, og det vil derved være uden merudgiftsmæssige konse-
kvenser for kommunerne.
Hensigten med forslaget om tilbud om ordblindetest fra 3.
klasse, og at det er fra 4. klasse, der indføres retskrav, er at
skabe større sikkerhed for, at retskravet ikke fører til, at ele-
ver med andre vanskeligheder tidligere i skoleforløbet fejl-
agtigt diagnosticeres med ordblindhed og derved giver an-
ledning til iværksættelse af unødige ekstra foranstaltninger.
En hensigtsmæssig anvendelse af testen i dialog mellem for-
ældre og skole og på grundlag af en helhedsvurdering af ele-
ven, hvor faktisk ordblindhed konstateres tidligt i skolefor-
løbet, kan give fremrykkede udgifter til ekstra foranstaltnin-
ger, men også mindreudgifter senere i skoleforløbet, således
at testen samlet set vil kunne medvirke til reduktion af eks-
tra foranstaltninger og dermed muliggøre mindreudgifter.
Der vil være begrænsede merudgifter til udvikling af test
og gennemførelse af et antal flere test. I forbindelse med
satspuljeaftalen for 2016 blev der afsat bevilling på 1,0 mio.
kr. i 2016, 2,8 mio. kr. i 2017 og 3,6 mio. kr. fra 2018, jf.
finansloven for 2016, § 20.89.04.31. Krav på udredning af
ordblindhed. Bevillingen skal bl.a. anvendes til at forbedre
det faglige grundlag for udredning af ordblindhed, herunder
sikre bedre samspil mellem de forskellige tests på området
og til at kompensere kommunerne for gennemførelse af et
marginalt forøget antal test.
Folkeskolelovens kvalifikationskrav for undervisere gæl-
der også for vikarer, men der er en mangeårig praksis for an-
vendelse af ikke-uddannede vikarer, når det reelt ikke er
muligt at skaffe vikarer med relevante kvalifikationer. For-
slaget om at lovfæste denne praksis ændrer derfor ikke gæl-
dende retstilstand, og det vil herved være udgiftsneutralt.
Forslaget om at Styrelsen for Forskning og Uddannelse
kan godkende, at pædagoger, der ikke har gennemført den
danske uddannelse til pædagog, kan varetage undervisnings-
opgaver i folkeskolen, gør det muligt at ansætte personale
med udenlandske pædagoguddannelser. Forslaget vil ikke
have merudgiftsmæssige konsekvenser for kommunerne, da
det ikke medfører øget årsværksforbrug, og da det pågæl-
dende personale vil kunne indplaceres i eksisterende løn-
rammer for pædagogisk personale i folkeskolen.
Lovforslaget er herved samlet set udgiftsneutralt for kom-
munerne, regionerne og staten, idet der allerede er afsat be-
villing til gennemførelse af retskravet på ordblindetest.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets § 1, nr. 9, indeholder et forslag til en ny § 30
b, hvorefter Styrelsen for Forskning og Uddannelse får kom-
petence til at godkende at lærere og pædagoger, som ikke
har gennemført den danske uddannelse til lærer eller pæda-
gog, i et vist omfang kan varetage undervisning i folkesko-
len. Det fremgår af den foreslåede § 30 b, stk. 2, at Styrelsen
for Forskning og Uddannelses afgørelser herom ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed. Dette svarer
til gældende ret.
Med lovforslagets § 1, nr. 2, gives forældre krav på, at der
foretages en ordblindetest af deres barn én gang i skoleforlø-
bet fra den 1. marts på 4. klassetrin, uanset om skolelederen
vurderer, at der er grundlag for dette.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
16
Lovforslaget indeholder EU-retlige aspekter. Lovforslaget
vedrører behandling af ansøgninger om anerkendelse bl.a. af
kvalifikationer opnået i et andet medlemsland. Reglerne her-
om findes i EU’s anerkendelsesdirektiv (Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om
anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, som se-
nest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv
2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-
tioner og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administra-
tive samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det
indre marked (IMI-forordningen).
Personer, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller i et
land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse
af lovregulerede erhverv, har adgang til at udøve et lovregu-
leret erhverv i Danmark på samme vilkår, som gælder for
personer med danske erhvervsmæssige kvalifikationer, hvis
de opfylder betingelserne i anerkendelsesdirektivet, jf. § 3,
stk. 1, i lov om anerkendelse af visse uddannelses- og er-
hvervsmæssige kvalifikationer. Erhvervet pædagog i folke-
skolens børnehaveklasse og 1.-3. klasse er som anført i af-
snit 3.6.1 et lovreguleret erhverv i henhold til anerkendelses-
direktivet.
Det vil sige, at personer, der har statsborgerskab som
nævnt ovenfor, og som opfylder betingelserne i anerkendel-
sesdirektivet, har adgang til at udøve erhvervet pædagog i
folkeskolens børnehaveklasse og 1.-3. klasse på samme vil-
kår, som gælder for personer med danske erhvervsmæssige
kvalifikationer. Det følger af anerkendelsesdirektivets arti-
kel 13, stk. 1, at såfremt der i en værtsmedlemsstat kræves
bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for adgang til el-
ler udøvelse af et lovreguleret erhverv, skal denne medlems-
stats kompetente myndighed give ansøgeren mulighed for at
få adgang til dette erhverv og udøve det på samme vilkår
som dem, der gælder for landets egne statsborgere, hvis ved-
kommende er i besiddelse af det kursus- eller uddannelses-
bevis, jf. anerkendelsesdirektivets artikel 11, som i en anden
medlemsstat kræves som betingelse for at få adgang til eller
for at udøve det samme erhverv. Af artikel 13, stk. 2, følger,
at tilladelse til adgang til eller udøvelse af erhvervet også
skal gives til ansøgere, der har udøvet det pågældende er-
hverv på fuldtidsbasis i et år eller i en tilsvarende samlet va-
righed på deltidsbasis i løbet af de foregående ti år i en an-
den medlemsstat, hvor dette erhverv ikke er lovreguleret, og
som er i besiddelse af et eller flere kursus- eller uddannel-
sesbeviser, som er udstedt i en anden medlemsstat, hvor det-
te erhverv ikke er lovreguleret. Det følger dog af artikel 14,
at artikel 13 ikke er til hinder for, at værtsmedlemsstaten un-
der visse nærmere omstændigheder kræver, at ansøgeren
gennemgår en prøvetid, der dog ikke må overstige tre år, el-
ler går op til en egnethedsprøve.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse (indtil den 1. janu-
ar 2017 Styrelsen for Videregående Uddannelser) under Ud-
dannelses- og Forskningsministeriet har allerede kompeten-
ce til at anerkende udenlandske pædagoguddannelser i med-
før af folkeskolelovens § 28 a, jf. bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 9, om bestemmelsens baggrund sammen-
holdt med gældende § 29, 3. pkt.
Med forslaget samles reglerne om lærere og pædagoger i
indskolingen (børnehaveklassen til og med 3. klassetrin) i én
fælles bestemmelse, ligesom det lovfæstes, at erhvervet som
pædagog i folkeskolen anerkendes på samme måde som er-
hvervet som lærer og således, at kompetencen til at anerken-
de udenlandske lærer- og pædagogkvalifikationer ligger hos
samme myndighed, dvs. Styrelsen for Forskning og Uddan-
nelse. Med ændringen tydeliggøres det i folkeskoleloven, at
der ikke er forskel på anerkendelse af de to erhverv i relati-
on til anerkendelsesdirektivet.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden den 4. oktober 2016 til
den 28. oktober 2016 været i høring hos:
Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspæ-
dagogernes Landsforbund (BUPL), Børnerådet, Danmarks
Evalueringsinstitut, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks
Lærerforening, Danmarks Privatskoleforening, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Danske Døves
Landsforbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dan-
ske Handicaporganisationer, Dansk Musikskolesammenslut-
ning, Danske Musik- og Kulturskoleledere, Dansk Musik-
pædagogisk Forening, Danske Regioner, Danske Professi-
onshøjskoler, Dansk Psykolog Forening, Danske Skoleele-
ver, Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Datatilsynet,
De Private Sociale Tilbud (LOS), Det Centrale Handica-
pråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschles-
wig, DGI, Dokumentations- og Rådgivningscentret om Ra-
cediskrimination, Efterskoleforeningen, Fag og Arbejde
(FOA), Foreningen af døgn og dagtilbud for udsatte børn og
unge, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af Katolske
Skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Forenin-
gen af Frie Ungdoms- og Efterskoler, Foreningen for Foræl-
dre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningsfællesskabet
Ligeværd, Frie Kostskolers Fællesråd, Frie Skolers Lærer-
forening, Institut for Menneskerettigheder, Klagenævnet for
Specialundervisning, KL, Landsforeningen af 10. klassesko-
ler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Landssamrådet af
PPR-chefer, Lilleskolerne – en sammenslutning af frie
grundskoler, Private Gymnasier og Studenterkurser, Rigsre-
visionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Skolelederforenin-
gen, Skole og Forældre, Socialpædagogernes Landsforbund,
Studievalg Danmark, Team Danmark, Uddannelsesforbun-
det, Ungdommens Uddannelsesvejledning, Ungdomsringen
og Ungdomsskoleforeningen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreud-
gifter
Negative konsekvenser/merud-
gifter (hvis ja, angiv omfang)
17
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommu-
ner og regioner
Ingen Uvæsentlige merudgifter.
Administrative konsekvenser for stat, kom-
muner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retlige mini-
mumsforpligtelser
Ja Nej
x
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter folkeskolelovens § 3, stk. 5, kan skolens leder som led
i de i folkeskolelovens § 3, stk. 4, nævnte samarbejder be-
slutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skole-
væsen, i begrænset omfang kan varetage undervisningsop-
gaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og i den un-
derstøttende undervisning. Det er en betingelse, at vedkom-
mende har de relevante kvalifikationer til at varetage de på-
gældende undervisningsopgaver.
De i folkeskolelovens § 3, stk. 4, nævnte samarbejder, er
samarbejder, som kommunens folkeskoler skal søge at indgå
i med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og
foreningsliv, kunst- og kulturskoler, med lokale fritidshjem
og klubber og med de kommunale ungdomsskoler og musik-
skoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens for-
mål og mål for fag og emner. I § 3, stk. 4, er det udtømmen-
de opregnet, hvilke foreninger, skoler m.v. folkeskolerne
skal søge at indgå i samarbejder med.
Der er ikke noget til hinder for, at en folkeskole kan indgå
frivillige samarbejder med andre aktører end dem, der er
nævnt i folkeskolelovens § 3, stk. 4. Men efter den gælden-
de § 3, stk. 5, er det alene medarbejdere og frivillige fra de
aktører, som indgår i opregningen i § 3, stk. 4, som kan va-
retage undervisningsopgaver i folkeskolen. Da et samarbej-
de mellem en folkeskole og en ungdomsuddannelse, en
landsdækkende organisation eller en virksomhed, ikke er
omfattet af § 3, stk. 4, kan medarbejdere og frivillige fra så-
danne aktører ikke varetage undervisningsopgaver i folke-
skolen på tilsvarende måde som de aktører, der fremgår af
lovens § 3, stk. 4, da § 3, stk. 5, alene indeholder henvisning
til samarbejdsformer- og aktører efter § 3, stk. 4. Efter gæl-
dende regler kan sådanne medarbejdere og frivillige alene
undervise i folkeskolen efter almindelig gæstelærerordning,
hvor det fortsat er skolens undervisende personale, der vare-
tager undervisningen, og som dermed har ansvaret for un-
dervisningen i forhold til planlægning, tilrettelæggelse, til-
syn med eleverne m.v.
Det foreslås, at det tilføjes i § 3, stk. 5, at skolens leder
kan beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens
skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervis-
ningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og
understøttende undervisning i forbindelse med andre end de
i folkeskolelovens § 3, stk. 4, nævnte etablerede samarbej-
der som fx uddannelsesinstitutioner, organisationer eller
virksomheder m.v.
Det betyder en udvidelse af den personkreds, som kan va-
retage undervisningsopgaver i begrænset omfang i folkesko-
len, således at det ikke nødvendigvis skal foregå i forbindel-
se med de samarbejder, som skolen efter folkeskolelovens §
3, stk. 4, er forpligtet til at søge at indgå. Dermed vil også fx
en underviser fra en ungdomsuddannelse, en konsulent eller
frivillig fra en landsdækkende organisation eller en medar-
bejder på en virksomhed kunne varetage undervisningsopga-
ver i folkeskolen inden for deres kompetencer og kvalifikati-
oner i øvrigt.
Uddannelseskvalifikationskravene i folkeskolelovens ka-
pitel 4 finder ikke anvendelse i forhold til eksterne undervi-
sere.
Det findes i den forbindelse afgørende, at der står en orga-
nisation, virksomhed, uddannelsesinstitution e.l. bag de eks-
terne medarbejdere og frivillige, som sættes til at varetage
undervisningsopgaver i folkeskolen. Det skal bl.a. sikre, at
der er tale om veletablerede samarbejder, hvor vilkårene for
18
samarbejdet er nærmere aftalt, og hvor det sikres, at de eks-
terne undervisere kun varetager de undervisningsopgaver,
som de er kvalificeret til.
Ved de på kontrakt etablerede samarbejder forstås, at der
er indgået kontrakt mellem folkeskolen og den aktør, hvis
ansatte eller frivillige skal varetage undervisning i skolen. I
en sådan kontrakt fastsættes de nærmere vilkår for undervis-
ningen. Heri vil skolelederen bl.a. kunne angive krav til un-
dervisningens mål og formål, krav til de eksterne undervise-
res kvalifikationer og til tilsynet med eleverne.
Det er fortsat skolelederen, som over for kommunalbesty-
relsen er ansvarlig for undervisningen, herunder dens ind-
hold i forhold til folkeskolens formål og målene for fagene
(Fælles Mål) og tilsynet med eleverne. Det er således skole-
lederens ansvar, at den undervisning, som en ekstern under-
viser varetager, lever op til de i folkeskoleloven fastsatte
rammer for undervisningen, herunder bl.a. lovens § 10, § 13
og § 18. Det vil være en lærer fra skolen, som har ansvaret i
forhold til, at målene for faget nås. De eksterne undervisere
kan således bruges som et supplement til den undervisning,
som skolens undervisere normalt varetager.
Dertil kommer, at formålet med at lade andre end ansatte
ved kommunens skolevæsen varetage undervisningsopgaver
i folkeskolen er at bringe andre kompetencer og specialer
ind i folkeskolens undervisningstilbud. Det er således inten-
tionen, at de eksterne undervisere skal undervise i lige præ-
cis det – og kun det – som de har en særlig ekspertise inden
for. Skolens leder er ansvarlig for, at den enkelte eksterne
underviser har tilstrækkelig undervisningskompetence og
faglighed til at kunne bidrage til elevernes læring.
Det betyder, at fx en underviser på en uddannelsesinstitu-
tion, som en folkeskole har etableret et samarbejde med, vil
kunne undervise eleverne inden for den nævnte ramme. Det
kan fx være i afgrænsede forløb i den understøttende under-
visning eller i dele af fx faget håndværk og design og i de
værkstedsorienterede valgfag, så eleverne kan stifte be-
kendtskab med undervisningen på den pågældende uddan-
nelsesinstitution med henblik på evt. senere uddannelse.
Ungdomsuddannelsesinstitutionerne vil kunne bruge mulig-
heden til at øge kendskabet til deres uddannelser blandt ele-
ver i folkeskolen.
Der kan også være tale om, at en medarbejder fra en lokal
bankfilial underviser i privatøkonomi, eller at ansatte og fri-
villige fra landsdækkende organisationer kan undervise i af-
grænsede forløb i forbindelse med faguger, i samfundsfag
eller lignende. Det bemærkes, at undervisning i denne sam-
menhæng ikke må forveksles eller på anden måde være et
markedsføringsmiddel rettet mod børn og unge.
Det afhænger af den aftale, der indgås mellem folkeskolen
og uddannelsesinstitutionen, organisationen eller virksom-
heden m.v. hvem der skal afholde udgiften for den eksterne
underviser i det tidsrum vedkommende underviser på folke-
skolen.
Opregningen af aktører, der skal stå bag eksterne undervi-
sere, er ikke udtømmende. Det betyder, at der også kan være
andre aktører, hvis medarbejdere eller frivillige kan varetage
undervisningsopgaver i folkeskolen. Her tænkes først og
fremmest på andre offentlige aktører, som vil kunne bidrage
til undervisningen inden for deres ekspertise. Det kunne væ-
re inden for sundhedssektoren eller den sociale sektor, hvor
det kan være relevant at etablere et samarbejde, så visse ele-
ver fx i en periode kan modtage deres idrætsundervisning i
form af indsigt i genoptræning hos en fysioterapeut.
Formålet med at bringe andre kompetencer og specialer
ind i folkeskolen kommer også til udtryk ved, at eksterne
undervisere alene kan undervise i begrænset omfang. Der
skal foretages en konkret vurdering af, hvad der kan beteg-
nes som varetagelse af undervisningsopgaver i begrænset
omfang.
Afgørende for, om varetagelse af undervisningsopgaver
kan anses for værende i begrænset omfang, er, at der er tale
om afgrænsede læringsforløb i undervisningen. Afgrænsede
forløb vil normalt kun omfatte dele af et fags stofområder og
kun i form af kortere kurser, fx til træning af specifikke fær-
digheder eller med henblik på at give særlige udfordringer
til en gruppe af elever. Et afgrænset forløb kan således ald-
rig omhandle undervisning i et helt fag gennem et helt sko-
leår.
Kravene til afgrænsning af omfanget er større i forhold til
varetagelse af undervisningsopgaver i folkeskolens fag og
obligatoriske emner end varetagelse af undervisningsopga-
ver i den understøttende undervisning. Det hænger sammen
med, at eksterne undervisere normalt ikke besidder de sam-
me faglige og didaktiske kompetencer i forhold til fag og
emner, som lærere på skoler gør.
Kravene til afgræsning af omfanget af forløbene afhænger
dog også af de pågældende underviseres kvalifikationer. Be-
hovet for afgrænsningen af omfanget af forløbende vil fx
være mindre, hvis der er tale om en lærer fra en ungdomsud-
dannelsesinstitution, da disse som udgangspunkt må forven-
tes at have en undervisningskompetence, som gør dem i
stand til at varetage undervisning i folkeskolen. Definitionen
på »begrænset omfang« ovenfor gælder således tilsvarende
for disse undervisere, men som en naturlig følge af deres i
nogle tilfælde brede undervisningserfaring fra en anden ud-
dannelsesinstitution, vil de efter skolelederens konkrete vur-
dering i praksis formentlig med fordel kunne anvendes til
varetagelse af undervisning i folkeskolen i videre omfang
end en ekstern underviser med mindre undervisningserfaring
og en mere snæver ekspertise.
De undervisningsmæssige behov hos den elevgruppe, der
skal undervises, kan også have betydning for, i hvilket om-
fang der kan anvendes eksterne undervisere. Der må bl.a.
lægges vægt på, om det fx er en elevgruppe med særlige be-
hov for særlige didaktiske og pædagogiske kompetencer.
Det er skolens leder, der i de konkrete tilfælde skal vurde-
re, i hvilket omfang der kan anvendes eksterne undervisere
inden for rammen om, at det kun kan ske i begrænset om-
fang. Skolelederen skal i sin vurdering inddrage alle rele-
vante hensyn, herunder de ovenfor anførte hensyn til, om
der er tale om undervisningsopgaver i folkeskolens fag og
obligatoriske emner eller i den understøttende undervisning,
19
undervisningskompetencerne hos den eksterne underviser
og eventuelle særlige behov hos den gruppe af elever, som
skal undervises.
Skolelederens beslutning om at lade andre end ansatte ved
kommunens skolevæsen varetage undervisningsopgaver i
folkeskolen skal i øvrigt ligge inden for de af kommunalbe-
styrelsen fastsatte rammer og de af skolebestyrelsen fastsatte
principper. For yderligere beskrivelse af afgrænsning af an-
vendelsesområdet for folkeskolelovens § 3, stk. 5, henvises
til forarbejderne til lov nr. 1640 af 26. december 2013, jf.
lovforslag nr. L 51, der er fremsat den af 31. oktober 2013
af undervisningsministeren, Folketingstidende 2013-14, til-
læg A, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
afsnit 3.3.
Til nr. 2
Skolens leder har den pædagogiske ledelse af skolen og har
som led heri ansvaret for, at alle elever på skolen får et un-
dervisningstilbud, der svarer til deres undervisningsmæssige
behov. I de tilfælde, hvor det er relevant, skal skolens leder
derfor sørge for, at det bliver afdækket om, en elev er ord-
blind, så eleven kan få den fornødne støtte. Det er op til sko-
lens leder at vurdere, om og i givet fald hvordan det skal af-
dækkes, om en elev er ordblind.
Der er i dag ikke fastsat krav til, hvornår eller hvordan det
skal afdækkes, om en elev er ordblind. Der er således heller
ikke fastsat regler om, at ordblindhed skal afdækkes ved
brug af en ordblindetest, eller at forældre og elever har krav
på, at der gennemføres en ordblindetest. Det fremgår af afta-
le om udmøntning af satspuljen for 2016 for social- og in-
denrigsområdet, at forældre fra skoleåret 2017/18 skal have
krav på, at der én gang i skoleforløbet bliver foretaget en
ordblindetest af deres barn.
Som en ny ordning foreslås det i § 3 b, stk. 1, 1. pkt., at
skolens leder forpligtes til at tilbyde elever i grundskolen
med læsevanskeligheder, at der foretages en ordblindetest
med henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder, der
kan skyldes ordblindhed. Skolens leder skal i sin vurdering
af, om en elev skal tilbydes en ordblindetest sikre sig, at ele-
ven har modtaget direkte undervisning i skriftens lydprincip,
og at elevens vanskeligheder ikke skyldes manglende eller
utilstrækkelig undervisning i skriftens lydprincip.
I sin vurdering af, om der er grundlag for, at en elev tilby-
des en ordblindetest, vil det i øvrigt være naturligt, at sko-
lens leder lægger vægt på, om der er andre åbenlyse forkla-
ringer på elevens læsevanskeligheder end ordblindhed, fx
sprogforståelsesvanskeligheder, nedsat hørelse, synsvanske-
ligheder eller generel langsom evne til problemløsning. Så-
danne andre vanskeligheder må afdækkes på anden vis.
Det fastsættes i § 3 b, stk. 1, 2. pkt., at tilbuddet gives fra
den 1. marts på 3. klassetrin, og at skolelederens tilbud skal
gives efter samråd med eleven og forældrene.
Det er op til en lokal beslutning i den enkelte kommune
og på den enkelte skole, hvem der i praksis skal forestå af-
viklingen af ordblindetesten. Det kan fx være en lærer eller
læsevejleder på den pågældende skole. Grunden til, at til-
buddet om en ordblindetest foreslås at gælde fra den 1.
marts på 3. klassetrin, er, at der først fra dette tidspunkt vur-
deres at være tilstrækkelig sikkerhed for, at resultatet af ord-
blindetesten giver et retvisende billede af, om eleven er ord-
blind. Jo tidligere man forsøger at afdække ordblindhed, jo
mere upræcis vil afdækningen være. En usikkerhed i afdæk-
ningen kan betyde, at man identificerer nogle elever som
værende ordblinde, uden at de reelt er det, fx fordi de blot
endnu ikke har fået tilstrækkelig megen og tilstrækkelig ef-
fektiv undervisning i skriftens lydprincip. 3. klassetrin vur-
deres derfor at være det mest hensigtsmæssige klassetrin at
begynde at teste for ordblindhed, hvis skolelederen vurderer,
at der er tegn herpå.
Der stilles ikke krav om, at der skal anvendes en bestemt
ordblindetest. Det er op til en lokal beslutning i den enkelte
kommune eller på den enkelte skole, om det er den af mini-
steriet udviklede ordblindetest, der skal anvendes, eller en
anden ordblindetest, jf. i den forbindelse afsnit 3.5.2 i de al-
mindelige bemærkninger.
Det foreslås i § 3 b, stk. 1, 3. pkt., at elevens synspunkter
skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens
alder og modenhed. Det betyder, at skolens leder skal være
lydhør over for, om eleven selv ønsker at gennemføre en
ordblindetest, men i sidste ende er det skolens leder, der be-
slutter, om ordblindetesten skal gennemføres.
Det foreslås, at der i § 3 b, stk. 2, indføres et retskrav for
forældre på en ordblindetest, Det foreslås i § 3 b, stk. 2, 1.
pkt., at forældre én gang i skoleforløbet fra 1. marts på 4.
klassetrin har krav på, at der foretages en ordblindetest af
deres barn. Bestemmelsen medfører, at forældre, som ople-
ver, at deres barn har læsevanskeligheder, og som mener, at
disse læsevanskeligheder skyldes ordblindhed, har krav på,
at der gennemføres en ordblindetest for barnet, uanset om
skolens leder vurderer, at der er grundlag for dette.
Bestemmelsen tænkes anvendt i de tilfælde, hvor skolens
leder ikke i henhold til den foreslåede § 3 b, stk. 1, har fun-
det anledning til at gennemføre en ordblindetest. Det kan fx
være tilfælde, hvor skolens leder vurderer, at det ikke er re-
levant at gennemføre en ordblindetest, fx fordi barnet efter
skolelederens vurdering ikke har særligt store læsevanske-
ligheder, eller fordi der efter skolelederens vurdering er an-
dre åbenlyse forklaringer på elevens læsevanskeligheder end
ordblindhed. I sådanne tilfælde, vil forældrene kunne kræve,
at der alligevel gennemføres en ordblindetest, hvis forældre-
ne mener, at deres barn har læsevanskeligheder som følge af
ordblindhed.
Retskravet på en ordblindetest foreslås at gælde fra den 1.
marts på 4. klassetrin, da der først fra dette tidspunkt vurde-
res at være tilstrækkelig sikkerhed for, at resultatet af ord-
blindetesten giver et retvisende billede af, om eleven er ord-
blind, hvis der ikke foreligger en samstemmende vurdering
fra skolens leder af, at der er tegn på ordblindhed.
At ordblindetesten skal tilbydes i 3. klasse, og at retskra-
vet først gælder i 4. klasse, betyder ikke, at skolens leder ik-
20
ke skal eller kan foretage sig noget i forhold til en elev med
læsevanskeligheder indtil 3. henholdsvis 4. klasse.
Undervisningsministeriet har i efteråret 2016 offentlig-
gjort en ny test af elever »Ordblinderisikotesten« i slutnin-
gen af børnehaveklassen, i midten af 1. klasse og i slutnin-
gen af 1. klasse. Testen vil ikke være obligatorisk, men kan
anvendes tidligt i en elevs skoleforløb, så der kan sættes ind
med de nødvendige ressourcer og værktøjer, der skal til for
at afhjælpe elevens vanskeligheder.
I børnehaveklassen og 1. klasse kan man således anvende
ministeriets »Ordblinderisikotesten«.
Fra 2. klasse kan man anvende Dansk Videnscenter for
Ordblindheds ”Procedure til identifikation af elever i risiko
for dysleksi”. Denne test kan gentages i 3. klasse.
Elever, som scorer lavt på disse eller lignende testmateria-
ler, skal have særlig opmærksomhed i undervisningen med
bl.a. direkte og systematisk undervisning i skriftens princip-
per, særligt skriftens lydprincip.
Hvis man herefter i 3. eller 4. klasse tester med en ord-
blindetest, vil man have større sikkerhed for, at disse elever
ikke scorer lavt i ordblindetesten på grund af manglende el-
ler utilstrækkelig undervisning i skriftens lydprincip, men
fordi de reelt er ordblinde.
I § 3 b, stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at det er kommunalbe-
styrelsen, der foretager ordblindetesten efter forældrenes an-
modning. Det betyder, at i de tilfælde, hvor skolens leder ik-
ke vurderer, at der er behov for at tilbyde en elev en ordblin-
detest, jf. stk. 1, kan forældre, som finder, at deres barn har
læsevanskeligheder som følge af ordblindhed, anmode kom-
munalbestyrelsen om, at der alligevel foretages en ordblin-
detest af deres barn. Kommunalbestyrelsen vil i så fald være
forpligtet til at sørge for, at der foretages en ordblindetest af
barnet.
Kommunalbestyrelsen vil i henhold til de almindelige
kommunalretlige regler om intern delegation kunne delegere
beføjelsen i § 3 b, stk. 2, 2. pkt., til fx skolens leder. Det vil i
så fald betyde, at forældrene kan gøre deres retskrav på en
ordblindetest gældende over for skolens leder, der så vil væ-
re forpligtet til at sørge for, at testen gennemføres. Det vil fx
kunne være en lærer eller læsevejleder på skolen, der i prak-
sis står for at afholde ordblindetesten.
Forældrene vil i praksis altid kunne fremsætte deres krav
om en ordblindetest mundtligt eller skriftligt over for sko-
lens leder eller kommunens skoleforvaltning. Skolelederen
vil være forpligtet til at videreformidle ønsket om en ord-
blindetest til kommunalbestyrelsen eller den kommunale
forvaltning, hvis der ikke er sket delegation til skolens leder.
Når der skal tages stilling til, hvorvidt en elev er ordblind,
kan en ordblindetest ikke stå alene. Der vil være tale om en
faglig vurdering, og resultaterne fra en ordblindetest skal
derfor indgå i en faglig helhedsvurdering af eleven, hvor alle
relevante kriterier inddrages. Eksempelvis bør en helheds-
vurdering også indeholde informationer om tale- og skrift-
sprogsfærdigheder på dansk og relevante diagnoser, der kan
bidrage til at forklare elevens vanskeligheder i læsning. For-
ældrenes retskrav omfatter alene gennemførelse af en ord-
blindetest.
Skolens leder træffer som hidtil efter samråd med foræl-
drene og eleven beslutning om, hvilken støtte der skal
iværksættes for at imødegå elevens læsevanskeligheder. Det
gælder både i de tilfælde, hvor en elev bliver identificeret
som ordblind, og i de tilfælde, hvor en elevs læsevanskelig-
heder har andre årsager end ordblindhed. Alle elever har så-
ledes uanset klassetrin fortsat krav på den nødvendige støtte
for at imødegå eventuelle læsevanskeligheder, uanset om
læsevanskelighederne skyldes ordblindhed eller andre årsa-
ger.
For at understøtte, at elevernes udvikling og læring i vi-
dest muligt omfang kan finde sted i den almindelige under-
visning, kan der blandt andet anvendes holddannelse, under-
visningsdifferentiering og supplerende undervisning. Elever,
der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes
ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse,
skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig
støtte, jf. § 3 a og § 5, stk. 5, i folkeskoleloven.
Der kan også anvendes tolærerordninger og undervis-
ningsassistenter, som både kan hjælpe den enkelte elev og
klassen som helhed. Der er også mulighed for, at der kan til-
deles eleven kompenserende læse- og skriveteknologi, fx en
it-rygsæk, der er nødvendig i forbindelse med undervisnin-
gen af eleven.
Elevers læsevanskeligheder kan skyldes andet end ord-
blindhed. Hvis eleven har læsevanskeligheder af andre årsa-
ger, er det andre testmaterialer end en ordblindetest, der kan
vise dette. I nogle tilfælde må skolelederen overveje, om
eleven skal indstilles til pædagogisk-psykologisk vurdering
med henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder. Ind-
stilling til pædagogisk-psykologisk vurdering kan efter de
gældende regler både ske i de tilfælde, hvor det vurderes, at
eleven skal henvises til specialundervisning og anden spe-
cialpædagogisk bistand, og i de tilfælde, hvor elevens skole-
situation giver anledning til alvorlig bekymring, selv om
eleven ikke kan anses for at have behov for specialundervis-
ning og anden specialpædagogisk bistand, jf. § 12, stk. 2, i
folkeskoleloven, og § 15 i bekendtgørelse nr. 693 af 20. juni
2014 om folkeskolens specialundervisning og anden special-
pædagogisk bistand.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
afsnit 3.4.
Til nr. 3
I lovens § 18 er samlet de bestemmelser, der vedrører krave-
ne til undervisningens tilrettelæggelse og samarbejdet mel-
lem det undervisende personale og elever om fastlæggelse af
mål. I § 18, stk. 1, er der lagt vægt på, at folkeskolen gen-
nem undervisningens tilrettelæggelse i alle fag tager ud-
gangspunkt i den enkelte elevs forudsætninger og aktuelle
udviklingstrin med sigte mod det, den enkelte elev kan nå.
Samtidig understreger bestemmelsen, at denne tilpasning af
undervisningen til forskelle i elevforudsætninger skal re-
spektere skolens overordnede formål. Alle elever skal såle-
21
des have mulighed for at arbejde med væsentlige sider af det
planlagte indhold, og underviseren skal sikre, at alle elever
gennem de valgte undervisnings- og arbejdsformer til sta-
dighed stilles over for nye udfordringer – intellektuelt, følel-
sesmæssigt, socialt og med hensyn til opbygning af værdier
og holdninger, jf. bemærkningerne til § 18, stk. 1, i lovfor-
slag nr. L 270 fremsat den 22. april 1993, hvortil der henvi-
ses for så vidt angår en nærmere beskrivelse af princippet
om undervisningsdifferentiering.
Det er fastsat i lovens § 18, stk. 2, at det påhviler skolele-
deren at sikre, at det undervisende personale, der er tilknyt-
tet klassen, planlægger og tilrettelægger undervisningen, så
den rummer udfordringer for alle elever. Bestemmelsen skal
ses i sammenhæng med § 18, stk. 1, og har til hensigt at
fastslå, at det er skolens leder, der skal sikre, at undervisnin-
gen planlægges og tilrettelægges i overensstemmelse med
princippet om undervisningsdifferentiering. Princippet om
undervisningsdifferentiering er et bærende princip for folke-
skolens undervisning og skal være med til at sikre, at alle
elever udvikler sig fagligt ved, at den enkelte elev får en un-
dervisning, der rummer passende udfordringer svarerende til
elevens behov og forudsætninger.
I rapporten »Afrapportering af inklusionseftersynet« fra
maj 2016 foreslås det bl.a., at folkeskolelovens formålspara-
graf ændres, således at det tydeliggøres, at folkeskolen har
ansvaret for at tilvejebringe inkluderende læringsmiljøer.
Det følger allerede af folkeskoleloven, herunder af for-
målsbestemmelsen, at folkeskolen skal være præget af et in-
kluderende læringsmiljø, hvor eleverne udvikler sig fagligt
og trives, jf. nærmere herom i de almindelige bemærkninger
i afsnit 3.1.1. Anbefalingen om at ændre i folkeskolelovens
formålsbestemmelse følges derfor ikke.
Det foreslås i stedet, at det præciseres i § 18, stk. 2, at det
påhviler skolens leder at sikre, at det undervisende personale
planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den ikke
blot rummer udfordringer for alle, men således at eleverne
udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i
skolens faglige og sociale fællesskaber. Ændringen under-
streger således, at alle elever i folkeskolen har ret til at ud-
vikle sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i sko-
lens faglige og sociale fællesskaber.
Begrebet »inkluderende læringsmiljø«, som inklusionsef-
tersynets ekspertgruppe bruger i sine anbefalinger, dækker
over både fysisk tilstedeværelse samt social og faglig delta-
gelse. Den sociale inklusion finder sted, når eleven deltager
i fællesskabet både fagligt, socialt og kulturelt. Der er tale
om inklusion, når eleven er en del af fællesskabet og både
har samarbejdsmæssige og venskabelige relationer til andre
elever og føler sig som en del af fællesskabet. Det handler
om at kunne deltage aktivt og kunne påvirke fællesskabet.
Inkluderende læringsmiljøer forstås dermed som et lærings-
miljø, der sikrer deltagelse i fællesskabet. Et inkluderende
læringsmiljø forudsætter således faglige og sociale fælles-
skaber. Det foreslås derfor, at det fastsættes i § 18, stk. 2, at
undervisningen tilrettelægges, så elevernes faglige og socia-
le udvikling samt trivsel sker i faglige og sociale fællesska-
ber.
Formuleringen »udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder
socialt, og trives« skal forstås bredt og rummer således både
det faglige indhold i fag og obligatoriske emner, som det
fremgår af Fælles Mål samt elevernes alsidige udvikling
(herunder personlige og sociale kompetencer og målene for
arbejdet hermed, jf. § 10, stk. 1, 3. pkt., og § 11, stk. 3, og
elevernes trivsel). Med alsidige udvikling tænkes på alle si-
der af elevernes personlighedsudvikling, dvs. den åndelige,
intellektuelle, musiske, fysiske og sociale udvikling, jf. be-
mærkningerne til folkeskolelovens formålsbestemmelse i
lovforslag nr. L 170 af 1. marts 2006, Folketingstidende,
Tillæg A, side 5794 ff, som vedtaget ved lov nr. 572 af 9.
juni 2006.
Den foreslåede formulering af § 18, stk. 2, skal således ses
i sammenhæng med den gældende § 18, stk. 4, hvorefter det
undervisende personale løbende samarbejder med den en-
kelte elev om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. De
mål, som det undervisende personale og eleven i samarbejde
fastlægger, jf. § 18, stk. 4, er mål i bred forstand. Der er så-
ledes tale om mål for elevernes faglige og alsidige udvik-
ling, herunder mål for elevernes personlige og sociale kom-
petencer og trivsel. Arbejdet med elevernes personlige og
sociale kompetencer samt trivsel vil derfor som hidtil indgå
som en integreret del af arbejdet med de faglige mål i Fælles
Mål. Da det, jf. § 18, stk. 2, er det undervisende personale,
der – under ansvar over for skolelederen – er ansvarlig for
planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, er det det
undervisende personales professionelle vurdering, der er
omdrejningspunktet for arbejdet med tilrettelæggelsen af un-
dervisningen, herunder fastlæggelse af målene.
Forslaget ændrer ikke på, at folkeskolens undervisning
skal planlægges og tilrettelægges med udgangspunkt i un-
dervisningsdifferentiering, så den rummer udfordringer for
alle elever, hvilket fortsat følger af § 18, stk. 1.
Forslaget skal i øvrigt ses i sammenhæng med lovens §
56, stk. 3, og bekendtgørelse nr. 1167 af 12. oktober 2015
om måling af elevernes trivsel i folkeskolen, hvorefter ele-
vernes trivsel skal måles hvert år samt lovens § 56 a, hvoref-
ter oplysninger om elevers trivsel skal indgå i skolernes un-
dervisningsmiljøvurdering efter lov om elevers og studeren-
des undervisningsmiljø. Det er dog væsentligt at være op-
mærksom på, at data fra trivselsundersøgelsen indsamles til
statistisk brug, hvorfor det undervisende personale ikke får
adgang til data på individniveau. Der kan derfor ikke på
baggrund af resultater fra trivselsmålingen opstilles mål for
den enkelte elevs trivsel og følges op herpå. Det vil derimod
være naturligt, at det som led i lærerens dialog med eleven
på baggrund af den løbende evaluering besluttes at opstille
mål, der relaterer sig til arbejdet med elevens og klassens
trivsel, særligt hvis der er indikationer på, at der er udfor-
dringer med klassens eller den konkrete elevs trivsel.
Skolelederens forpligtelse til at sikre, at alle elever udvik-
ler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, så de trives, inde-
bærer som hidtil en forpligtelse til at følge op på, om dette
rent faktisk sker og sikre sig, at det sker. Hvis en elev ikke
udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og ikke tri-
ves, er skolens leder således som hidtil forpligtet til at
22
iværksætte de nødvendige tiltag. For at understøtte, at ele-
vens udvikling og læring i videst mulig omfang kan finde
sted i den almindelige undervisning, kan der blandt andet
anvendes holddannelse, undervisningsdifferentiering og
supplerende undervisning. Elever, der har brug for støtte, og
som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisnings-
differentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende
undervisning eller anden faglig støtte, jf. § 3 a og § 5, stk. 5,
i folkeskoleloven. Der kan også anvendes tolærerordninger
og undervisningsassistenter, som både kan hjælpe den en-
kelte elev og klassen som helhed. De ekstra personaleres-
sourcer i klassen kan både være lærere og pædagoger af-
hængig af, hvilken støtte eleverne har behov for. Det kan ef-
ter omstændighederne være hensigtsmæssigt, at der - evt. i
samarbejde med forældrene - laves en handlingsplan for den
pågældende elev med kortsigtede mål for elevens faglige og
trivselsmæssige udvikling.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
afsnit 3.1.
Til nr. 4
Det fremgår af folkeskolelovens § 19 i, stk. 1, 1. pkt., at § 3,
stk. 2-6, 8 og 9, og § 3 a gælder tilsvarende for undervisnin-
gen i 10. klasse.
Det foreslås, at § 19 i, stk. 1, 1. pkt., også kommer til at
omfatte den forslåede § 3 b, jf. forslagets § 1, nr. 2. Det be-
tyder, at tilbuddet om en ordblindetest fra 3. klassetrin og
retskravet på en ordblindetest én gang i skoleforløbet fra 4.
klassetrin også gælder for elever i 10. klasse på samme må-
de som elever på 3.-9. klassetrin. En elev, som allerede har
fået foretaget en test i grundskolen, har ikke krav på endnu
en test i 10. klasse.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkninger-
ne hertil. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærk-
ninger i afsnit 3.4.
Til nr. 5
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforsla-
gets § 1, nr. 9, om anerkendelse af udenlandske pædagogud-
dannelser og indførelse af kvalifikationskrav til vikarer i fol-
keskolen.
Med forslaget i § 1, nr. 5, ændres overskriften til lovens
kapitel 4, så det kommer til at fremgå, at kapitlet udover be-
stemmelser om lærerne også indeholder bestemmelser om
det øvrige undervisende personale på skolen, herunder om
pædagoger.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.5.
og 3.6. samt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget
til § 30 c i lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter kommunalbe-
styrelsen midlertidigt kan fravige kvalifikationskravene i
bl.a. § 28, stk. 1, 1. pkt., i helt særlige tilfælde, hvor det ikke
er muligt at ansætte personer med de krævede kvalifikatio-
ner.
Med forslaget i § 1, nr. 6, tilføjes den nye § 30 c om vika-
rer i oplistningen i § 28, stk. 1, 1. pkt., af, hvilke bestemmel-
ser der kan medføre en undtagelse fra kravet om, at man
skal være lærer for at kunne varetage undervisningen i
1.-10. klasse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.5.
samt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget
til § 30 b i lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter Styrelsen for
Forskning og Uddannelse kan godkende, at lærere og pæda-
goger, som ikke har gennemført den danske lære- eller pæ-
dagoguddannelse, kan varetage undervisning i folkeskolen.
Med forslaget i § 1, nr. 7, ophæves den gældende § 28 a,
om anerkendelse af udenlandske læreruddannelser som føl-
ge af, at bestemmelsen indarbejdes i den nye § 30 b.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.6.
samt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 8
Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget
til § 30 c i lovforslagets § 1, nr. 9, hvorefter kommunalbe-
styrelsen kan fravige kvalifikationskravene i bl.a. § 29, 1.
pkt., i helt særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at skaffe
personer med de krævede kvalifikationer.
Med forslagets § 1, nr. 8, tilføjes den nye § 30 c om vika-
rer i oplistningen i § 29, 1. pkt., af, hvilke bestemmelser der
kan medføre en undtagelse fra kravet om, at man skal være
pædagog for at kunne varetage undervisningen i børnehave-
klassen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.5.
samt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 9.
Til nr. 9
Til § 30 b
Styrelsen for Forskning og Uddannelse (indtil den 1. janu-
ar 2017 Styrelsen for Videregående Uddannelser) under Ud-
dannelses- og Forskningsministeriet har allerede kompeten-
ce til at anerkende udenlandske pædagoguddannelser i med-
før af folkeskolelovens § 28 a, jf. nedenfor om bestemmel-
sens baggrund sammenholdt med gældende § 29, 3. pkt.
Personer, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller i et
land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse
af lovregulerede erhverv, har adgang til at udøve et lovregu-
leret erhverv i Danmark på samme vilkår, som gælder for
personer med danske erhvervsmæssige kvalifikationer, hvis
de opfylder betingelserne i anerkendelsesdirektivet (Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september
2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer,
som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af di-
23
rektiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer (herefter anerkendelsesdirektivet)), jf. § 3,
stk. 1, i lov om anerkendelse af visse uddannelses- og er-
hvervsmæssige kvalifikationer.
Da erhvervene lærer i folkeskolen henholdsvis pædagog i
folkeskolens børnehaveklasse og 1.-3. klasse er lovregulere-
de erhverv i henhold til anerkendelsesdirektivet, jf. ovenfor,
er disse erhverv dermed omfattet af direktivets bestemmel-
ser om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
m.v.
Det vil sige, at personer, der har statsborgerskab som
nævnt ovenfor, og som opfylder betingelserne i anerkendel-
sesdirektivet, har adgang til at udøve erhvervene lærer i fol-
keskolen henholdsvis pædagog i folkeskolens børnehave-
klasse og 1.-3. klasse på samme vilkår, som gælder for per-
soner med danske erhvervsmæssige kvalifikationer. Det føl-
ger af anerkendelsesdirektivets artikel 13, stk. 1, at såfremt
der i en værtsmedlemsstat kræves bestemte erhvervsmæssi-
ge kvalifikationer for adgang til eller udøvelse af et lovregu-
leret erhverv, skal denne medlemsstats kompetente myndig-
hed give ansøgeren mulighed for at få adgang til dette er-
hverv og udøve det på samme vilkår som dem, der gælder
for landets egne statsborgere, hvis vedkommende er i besid-
delse af det kursus- eller uddannelsesbevis, jf. anerkendel-
sesdirektivets artikel 11, som i en anden medlemsstat kræ-
ves som betingelse for at få adgang til eller for at udøve det
samme erhverv. Af artikel 13, stk. 2, følger, at tilladelse til
adgang til eller udøvelse af erhvervet også skal gives til an-
søgere, der har udøvet det pågældende erhverv på fuldtids-
basis i et år eller i en tilsvarende samlet varighed på deltids-
basis i løbet af de foregående ti år i en anden medlemsstat,
hvor dette erhverv ikke er lovreguleret, og som er i besiddel-
se af et eller flere kursus- eller uddannelsesbeviser, som er
udstedt i en anden medlemsstat, hvor dette erhverv ikke er
lovreguleret. Det følger dog af artikel 14, at artikel 13 ikke
er til hinder for, at værtsmedlemsstaten under visse nærmere
omstændigheder kræver, at ansøgeren gennemgår en prøve-
tid, der dog ikke må overstige tre år, eller går op til en egne-
thedsprøve.
Med forslaget i § 1, nr. 9, samles reglerne om lærere og
pædagoger i indskolingen (børnehaveklassen til og med 3.
klassetrin) i én fælles bestemmelse, ligesom det lovfæstes, at
erhvervet som pædagog i folkeskolen anerkendes på samme
måde som erhvervet som lærer og således, at kompetencen
til at anerkende udenlandske lærer- og pædagogkvalifikatio-
ner ligger hos samme myndighed, dvs. Styrelsen for Forsk-
ning og Uddannelse. Med ændringen tydeliggøres det i fol-
keskoleloven, at der ikke er forskel på anerkendelse af de to
erhverv i relation til anerkendelsesdirektivet.
Styrelsens kompetence efter den foreslåede bestemmelse §
30 b vil omfatte behandling af ansøgninger fra alle med
udenlandske kvalifikationer, dvs. både fra statsborgere i EU,
i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i et land
som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse af
lovregulerede erhverv, og i tredjelande. Der vil således både
kunne blive tale om behandling af ansøgninger vedrørende
erhvervs- og uddannelsesmæssige kvalifikationer erhvervet i
EU, i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i et
land som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse
af lovregulerede erhverv, og i tredjelande. Undervisningsmi-
nisteren vil fastsætte nærmere regler om styrelsens behand-
ling af disse ansøgninger, herunder om hvilken dokumenta-
tion der skal medsendes en ansøgning m.v. Det forventes, at
det heri fastsættes, at reglerne i Uddannelses- og Forsk-
ningsministeriets bekendtgørelse om anerkendelse af visse
uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer m.v. vil
finde tilsvarende anvendelse.
For så vidt angår erhvervet som lærer i folkeskolen, skal
en lærer i folkeskolen efter folkeskolelovens § 28, stk. 1, ha-
ve en dansk læreruddannelse. Efter folkeskolelovens § 28 a,
stk. 1, kan Styrelsen for Videregående Uddannelser tillige
godkende, at personer med udenlandske lærerkvalifikationer
kan opfylde kvalifikationskravene til lærere i folkeskolen.
Personer, der er statsborgere i et EU/EØS-land eller i et
land, som EU har indgået aftale med om adgang til udøvelse
af lovregulerede erhverv, har adgang til at udøve et lovregu-
leret erhverv i Danmark på samme vilkår, som gælder for
personer med danske erhvervsmæssige kvalifikationer, hvis
de opfylder betingelserne i anerkendelsesdirektivet, jf. § 3,
stk. 1, i lov om anerkendelse af visse uddannelses- og er-
hvervsmæssige kvalifikationer.
Med den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 1, 1. pkt.,
flyttes den gældende bestemmelse vedrørende godkendelse
af udenlandske lærerkvalifikationer fra § 28 a, stk. 1, 1. pkt.,
til den nye bestemmelse i § 30 b, stk. 1, 1. pkt. Derudover
tilføjes lærerens mulige opgaver i børnehaveklassen, jf. fol-
keskolelovens § 29 a, således at disse opgaver (også) er om-
fattet af Styrelsen for Forskning og Uddannelses kompeten-
ce. Det bemærkes i den forbindelse, at understøttende under-
visningsopgaver allerede er omfattet af den gældende be-
stemmelse i folkeskolelovens § 28 a, stk. 1, da det følger af
§ 28, stk. 1, at personer med læreruddannelse kan varetage
undervisning, herunder understøttende undervisning i 1.-10.
klasse.
Den foreslåede § 30 b, stk. 1, 2. pkt., er en videreførelse af
den gældende § 28 a, stk. 1, 2. pkt. Det fremgår af bestem-
melsen, at godkendelse efter 1. pkt. forudsætter, at den på-
gældende har kvalifikationer, der svarer til uddannelsen til
lærer i folkeskolen. Med den danske lærereksamen ligestil-
les bl.a. de udenlandske lærereksamener, som opfylder be-
tingelserne i anerkendelsesdirektivet. Styrelsen påser, at be-
tingelserne for at undervise som folkeskolelærer er opfyldt.
Hvis ansøgeren ikke har tilstrækkelige kvalifikationer, kan
styrelsen kræve, at ansøgeren består prøver i fag eller gen-
nemgår en prøvetid for at opnå kompetence som folkeskole-
lærer.
For så vidt angår erhvervet som pædagog i folkeskolen,
følger det af folkeskolelovens § 29, stk. 1, 1. pkt., at under-
viseren for at kunne varetage undervisningen i børnehave-
klassen skal have gennemført uddannelsen til pædagog eller
en tilsvarende uddannelse, der er godkendt af undervisnings-
ministeren til dette formål.
Det følger videre af folkeskolelovens § 29 a og § 30, at
pædagoger, jf. folkeskolelovens § 29, endvidere kan vareta-
24
ge såvel afgrænsede undervisningsopgaver på 1.-3. klasse-
trin og understøttende undervisningsopgaver.
Med folkeskolereformen er pædagogerne tiltænkt en langt
større rolle i folkeskolens undervisning, og med lov nr. 1640
af 26. december 2013 om ændring af folkeskolen (Indførelse
af en længere og mere varieret skoledag), fik pædagoger til-
lagt yderligere kompetence til at varetage undervisning i fol-
keskolen.
§ 28 a blev indsat i folkeskoleloven ved lov nr. 1569 af
21. december 2010. Forarbejderne til loven fremgår af lov-
forslag nr. L 42, der er fremsat den 27. oktober 2010 af un-
dervisningsministeren, og betænkningen, der er afgivet den
7. december 2010 af Uddannelsesudvalget, Folketingstiden-
de 2010-11 (1. samling), tillæg A. Af de almindelige be-
mærkninger (afsnit 2.2.1.1 og 2.2.2.1) fremgår det, at under-
visningsministeren ved aftale af 10. april 2008 mellem Un-
dervisningsministeriet og Ministeriet for Videnskab, Tekno-
logi og Udvikling om overførsel af Styrelsen for Internatio-
nal Uddannelse og Den Koordinerede Tilmelding (KOT) til
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling bemyn-
digede Styrelsen for International Uddannelse til at tildele
undervisningskompetence til udenlandske lærere i den dan-
ske gymnasieskole og hf-kursus.
Det fremgår af aftalen af 10. april 2008, at konsekvensæn-
dringer som følge af ressortomlægningen af relevant lovgiv-
ning skulle gennemføres ved lejlighed efter nærmere aftale
mellem Undervisningsministeriet og Ministeriet for Viden-
skab, Teknologi og Udvikling. Ved aftale af 10. april 2008
mellem Undervisningsministeriet og Ministeriet for Viden-
skab, Teknologi og Udvikling, fik Styrelsen for Internatio-
nal Uddannelse endvidere bemyndigelse til at anerkende
udenlandske læreres kompetencer til at undervise i den dan-
ske folkeskole.
Baggrunden for folkeskolelovens § 28 a var ifølge de al-
mindelige bemærkninger (i afsnit 2.2.2.2), at det »lovfæstes,
at kompetencen til at godkende, at personer med udenland-
ske lærerkvalifikationer varetager undervisningen i 1.-10.
klasse, henhører under Styrelsen for International Uddan-
nelse. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets af-
snit 2.2.1.1 om ressortansvaret. Det foreslås, at det fremgår
udtrykkeligt af folkeskoleloven, at Styrelsen for Internatio-
nal Uddannelse kan godkende, at lærere, som ikke har gen-
nemført den danske uddannelse til lærer i folkeskolen og ik-
ke har fået godkendt en anden dansk læreruddannelse, kan
varetage undervisning i 1.-10. klasse.«
Inden indførelsen af folkeskolelovens § 28 a var der i fol-
keskolelovens dagældende § 28, stk. 1, 3. pkt., en bestem-
melse om adgang til i særlige tilfælde at fravige kravet om,
at en lærer har gennemført den danske læreruddannelse eller
anden læreruddannelse, der er godkendt i denne henseende.
Af ovennævnte lovforslag nr. L 42 af 27. oktober 2010’s
specielle bemærkninger til § 2, nr. 1 og 2 (ophævelse af §
28, stk. 1, 3. pkt., og indførelsen af § 28 a), fremgår følgen-
de:
»Den foreslåede bestemmelse i § 28 a, stk. 1, er en ind-
holdsmæssig videreførelse af den gældende bestemmelse i §
28, stk. 1, 3. pkt., i lov om folkeskolen, som i særlige tilfælde
giver undervisningsministeren bemyndigelse til at fravige
kravet om, at for at kunne varetage undervisning i 1.-10.
klasse skal den pågældende have gennemført uddannelsen
til lærer i folkeskolen, eller anden læreruddannelse, der er
godkendt af undervisningsministeren i denne henseende.
Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede består en
prøve ved en professionshøjskole, der af undervisningsmini-
steren er godkendt til at uddanne lærere i folkeskolen. Med
den foreslåede § 28 a, stk. 1, placeres bestemmelsen om Sty-
relsen for International Uddannelses kompetence om god-
kendelse af udenlandske folkeskolelærerkvalifikationer i en
bestemmelse for sig, og de eksisterende bestemmelser i lo-
vens § 28, stk. 1, 1. og 2. pkt., forbeholdes udgangspunktet
om, at varetagelse af undervisning i 1.-10. klasse kræver
gennemførelse af den danske folkeskolelæreruddannelse el-
ler godkendelse af anden dansk læreruddannelse.«
Med hensyn til pædagoger er der i folkeskolelovens gæl-
dende § 29, 3. pkt., en bestemmelse lig den dagældende §
28, stk. 1, 3. pkt. Anvendelsesområdet for den dagældende §
28, stk. 1, 3. pkt., var bl.a. i praksis at sikre, at personer med
udenlandske lærerkvalifikationer i overensstemmelse med
internationale regler og aftaler var ligestillet med personer
med godkendte danske lærerkvalifikationer. Den gældende
§ 29, 3. pkt., har samme anvendelsesområde, som den da-
gældende § 28, stk. 1, 3. pkt., og kan derfor på tilsvarende
måde anvendes til at sikre, at personer med udenlandske pæ-
dagogkvalifikationer kan ligestilles med personer med dan-
ske pædagogkvalifikationer.
Med den foreslåede bestemmelse i § 30 b, stk. 2, 1. pkt.,
lovfæstes det i folkeskoleloven, at det henhører under Sty-
relsen for Forskning og Uddannelses kompetence at godken-
de, at pædagoger, som ikke har gennemført den danske ud-
dannelse til pædagog eller har fået godkendt en tilsvarende
uddannelse, jf. § 29, 1. pkt., varetager undervisning i børne-
haveklassen og på 1.-3. klassetrin samt understøttende un-
dervisningsopgaver på alle klassetrin.
Det lovfæstes således med den foreslåede ændring af fol-
keskoleloven, at erhvervet som pædagog i folkeskolens bør-
nehaveklasse, på 1.-3. klassetrin og i forbindelse med under-
støttende undervisningsopgaver anerkendes på samme måde
som erhvervet som lærer og således, at kompetencen til at
anerkende udenlandske lærer- og pædagogkvalifikationer
ligger hos samme myndighed, dvs. Styrelsen for Forskning
og Uddannelse. Med ændringen tydeliggøres det i folkesko-
leloven, at der ikke er forskel på anerkendelse af de to er-
hverv i relation til anerkendelsesdirektivet.
Den foreslåede § 30 b, stk. 2, 2. pkt., svarer til den gæl-
dende bestemmelse i § 28 a, stk. 1, 2. pkt., om godkendelse
af lærerkvalifikationer. Det fremgår således af den foreslåe-
de bestemmelse, at godkendelse efter 1. pkt. forudsætter, at
den pågældende har kvalifikationer, der svarer til uddannel-
sen til pædagog.
Med den foreslåede bestemmelse lovfæstes det endvidere,
at styrelsen skal sikre, at ansøgere med udenlandske kvalifi-
kationer som pædagog opfylder betingelserne for at arbejde
som pædagog i folkeskolen. Hvis styrelsen vurderer, at en
25
ansøger ikke besidder tilstrækkelige kvalifikationer, kan sty-
relsen kræve, at ansøgeren består prøver i pædagogiske fag
eller gennemgår en prøvetid for at opnå kompetence som
pædagog i folkeskolen.
De foreslåede bestemmelser i § 30 b, stk. 3 og 4, svarer til
de gældende bestemmelser i folkeskolelovens § 28 a, stk. 2
og 3. Det fremgår således af den foreslåede § 30 b stk. 3, at
Styrelsen for Forskning og Uddannelses afgørelser efter stk.
1 og 2 ikke kan indbringes for anden administrativ myndig-
hed. Klageadgangen foreslås dermed fortsat afskåret ved lov
med hensyn til både realitets- og legalitetsprøvelsen af sty-
relsens afgørelser. Undervisningsministeriet vurderer, at sty-
relsen besidder den fornødne faglige sagkundskab og erfa-
ring til at træffe den endelige afgørelse vedrørende sådan
godkendelse. Afskæringen af klageadgang indebærer såle-
des, at der ikke kan klages til undervisningsministeren over
styrelsens konkrete afgørelser i henhold til stk. 1 og 2, hver-
ken i forhold til realitets- eller legalitetsspørgsmål. Idet un-
dervisningsministeren har det lovgivningsmæssige ansvar
for styrelsens afgørelser på dette område, kan de konkrete
afgørelser, som styrelsen træffer i henhold til stk. 1 og 2,
heller ikke påklages til Uddannelses- og Forskningsministe-
riet uanset styrelsens ressortmæssige tilknytning hertil.
I § 30 b, stk. 4, videreføres den gældende bemyndigelse
om, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om krav
til styrelsens godkendelse efter stk. 1 og 2. Der vil blive
fastsat nærmere regler på bekendtgørelsesniveau om god-
kendelse af lærer- og pædagogkvalifikationer opnået i ud-
landet i overensstemmelse med de krav, der fremgår af aner-
kendelsesdirektivet. Godkendelse forudsætter, at den pågæl-
dende har kvalifikationer, der svarer til uddannelsen til lærer
i folkeskolen henholdsvis uddannelsen til pædagog. For at
der kan foretages en konkret vurdering af den pågældendes
udenlandske uddannelse sammenholdt med kravene til ud-
dannelsen til lærer i folkeskolen eller uddannelsen til pæda-
gog, vil der derfor blandt andet blive fastsat regler om, hvil-
ken dokumentation der skal medsendes en ansøgning om
godkendelse. Det forventes, at det i disse regler fastsættes, at
reglerne i Uddannelses- og Forskningsministeriets bekendt-
gørelse om anerkendelse af visse uddannelses- og erhvervs-
mæssige kvalifikationer m.v. vil finde tilsvarende anvendel-
se.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
afsnit 3.6.
Det følger af folkeskolelovens § 28, stk. 1, at en undervi-
ser i folkeskolen for at kunne varetage undervisningen i fol-
keskolens 1.-10. klasse skal have gennemført uddannelsen
til lærer i folkeskolen eller anden læreruddannelse, der er
godkendt af undervisningsministeren i denne henseende.
Folkeskolelovens § 28, stk. 2, giver efter sin ordlyd mu-
lighed for at ansætte personer med særlige kvalifikationer til
at undervise i et eller flere fag (såkaldt faglærere). De på-
gældende faglærere får ikke en generel undervisningskom-
petence, men alene undervisningskompetence til at undervi-
se i et eller flere fag alt efter deres særlige kvalifikationer.
Kvalifikationskravene til underviserne i folkeskolen i hen-
hold til folkeskolelovens § 28 indebærer, at undervisningen i
fagene i folkeskolens fagrække, jf. lovens § 5, skal varetages
af en uddannet lærer eller en person med særlige kvalifikati-
oner til at undervise i de(t) enkelte fag. Lovens § 18, stk. 5,
indebærer desuden, at personer, der varetager klasselærer-
funktionen, skal være uddannede lærere eller pædagoger.
Det fremgår af folkeskolelovens § 29, at for at kunne va-
retage undervisningen i børnehaveklassen skal underviseren
have gennemført uddannelsen til pædagog eller en tilsvaren-
de uddannelse, der er godkendt af undervisningsministeren
til dette formål, jf. dog §§ 29 a og 30. Godkendelsen kan be-
tinges af, at de uddannede består en prøve ved en professi-
onshøjskole, der af undervisningsministeren er godkendt til
at uddanne pædagoger. Undervisningsministeren kan i særli-
ge tilfælde fravige bestemmelsen.
Efter lovens § 29 a kan personale med lærer- eller pæda-
goguddannelse, jf. §§ 28 og 29, varetage undervisning i bør-
nehaveklassen og på 1.-3. klassetrin. Det er en betingelse, at
pædagogen på 1.-3. klassetrin varetager afgrænsede under-
visningsopgaver inden for sine kompetencer og kvalifikatio-
ner i øvrigt. Tilsvarende er det en betingelse, at læreren i
børnehaveklassen varetager afgrænsede undervisningsopga-
ver inden for sine kompetencer og kvalifikationer i øvrigt.
Endelig fastsætter lovens § 30, at ud over læreruddannede,
kan personale med pædagoguddannelse, jf. § 29, og andet
personale med relevante kvalifikationer varetage understøt-
tende undervisningsopgaver. Understøttende undervisning,
som er nærmere beskrevet i lovens § 16 a, er en anden opga-
ve end varetagelse af undervisning i folkeskolens fagrække i
henhold til folkeskolelovens § 5.
Folkeskoleloven indeholder ikke særskilte bestemmelser
om brug af vikarer m.v. Det betyder, at en vikar, som skal
stå for undervisningen eller varetage klasselærerfunktionen,
skal opfylde de samme kvalifikationskrav, som gælder for
de fastansatte undervisere.
Til § 30 c
Det foreslås, at det i en ny bestemmelse i § 30 c fastsættes,
at kommunalbestyrelsen kan fravige lovens § 28, stk. 1, 1.
pkt., § 29, 1. pkt., § 29 a, 1. pkt., og 30 a i helt særlige tilfæl-
de, hvor det ikke er muligt at gøre brug af personer med
kvalifikationer som nævnt i §§ 28 og 29 til at varetage un-
dervisningen i kompetenceområderne i børnehaveklassen
henholdsvis i fagene i 1.-10. klasse. Forslaget indebærer, at
kommunalbestyrelsen i disse helt særlige tilfælde kan gøre
brug af en vikar m.v. til at varetage undervisningen i kompe-
tenceområderne i børnehaveklassen henholdsvis i fagene i
1.-10. klasse.
Forslaget i § 30 c indeholder i overensstemmelse med den
hidtidige praksis en snæver undtagelse til de udtrykkelige
kvalifikationskrav i folkeskolelovens kapitel 4, som har ud-
viklet sig i praksis.
Den alt overvejende hovedregel er fortsat, at man for at
kunne varetage undervisningen i børnehaveklassen skal væ-
re pædagoguddannet, jf. lovens § 29, og for at kunne vareta-
26
ge undervisningen i 1.-10. klasse, skal man være lærerud-
dannet, jf. folkeskolelovens § 28, stk. 1. Herudover kan der
ansættes personer med særlige kvalifikationer til at undervi-
se i enkelte fag (såkaldte faglærere), jf. lovens § 28, stk. 2.
Brugen af vikarer uden de rette kvalifikationer vil også kun-
ne reduceres via hensigtsmæssig skemalægning. Hvis en læ-
rer er syg, kan der fx gives understøttende undervisning i de
timer, læreren skulle have undervist i et fag. Når læreren
kommer tilbage, kan de aflyste timer i faget erstattes inden
for den samlede undervisningstid.
Der kan imidlertid opstå situationer, hvor en skole, på
grund af mangel på fornøden arbejdskraft kan være nødsaget
til at gøre brug af vikarer uden de krævede kvalifikationer,
for at kunne opfylde sin forpligtelse til at give eleverne un-
dervisning.
Den foreslåede bestemmelse ændrer efter ministeriets op-
fattelse ikke på den gældende retstilstand. Formålet er at
lovfæste den mangeårige praksis, som ministeriet nærmere
har beskrevet i de almindelige bemærkninger, jf. afsnit 3.6.
Ændringerne har derfor ikke betydning for, i hvilket omfang
der kan bruges vikarer uden lærer- eller pædagoguddannelse
i folkeskolen.
Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der bliver udfol-
det tilstrækkelige anstrengelser for at besætte ledige stillin-
ger, herunder vikariater, med personer, som har en lærerud-
dannelse eller særlige kvalifikationer til at undervise i enkel-
te fag. Det er kommunalbestyrelsens ansvar at vurdere, om
en person har tilstrækkelige kvalifikationer til at undervise i
enkelte fag og i givet fald i hvilke fag.
I nogle tilfælde kan det vise sig at være umuligt eller me-
get vanskeligt at skaffe fornøden arbejdskraft i form af læ-
rer- eller pædagoguddannede eller faglærere. Disse tilfælde
kan opstå, hvor der generelt eller lokalt er mangel på uddan-
nede lærere, og hvor der i løbet af året opstår behov for at
kunne gøre brug af vikarer til at varetage undervisningstimer
med kort varsel fx pga. sygdom mv. hos de uddannede lære-
re og pædagoger, og det derfor ikke er muligt at nå at iværk-
sætte tiltag for at afsøge mulighederne for at skaffe fornøden
uddannet lærerkraft. Kommunerne har imidlertid pligt til at
sørge for, at eleverne i folkeskolen får den fornødne under-
visning, hvorfor kommunalbestyrelsen kan være nødsaget til
at gøre brug af personer, der ikke opfylder kvalifikationskra-
vene, hvis det ikke viser sig muligt at skaffe lærer- eller pæ-
dagoguddannede (eller faglærere) til at varetage den fornød-
ne undervisning.
Kommunalbestyrelse vil i sådanne tilfælde som efter den
hidtil gældende praksis – efter omstændighederne – kunne
gøre brug af undervisere, der ikke opfylder kvalifikations-
kravene i folkeskolelovens kapitel 4, til midlertidigt at vare-
tage undervisningen i kompetenceområderne i børnehave-
klassen henholdsvis i fagene i 1.-10. klasse.
Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelserne, hvor
det er praktisk muligt, iværksætter evt. opslag eller på anden
vis afsøger mulighederne for at ansætte en person, der lever
op til kvalifikationskravene, før en person uden de relevante
uddannelsesmæssige kvalifikationer ansættes. En kommune
er både ved fastansættelse og besættelse af vikariater m.v.
forpligtet til at foretrække uddannede lærere, personer med
særlige kvalifikationer eller pædagoger frem for personer
uden en lærer- eller pædagoguddannelse.
Det vil dog ikke altid ved pludselig opstået forfald hos en
lærer eller pædagog være praktisk muligt at iværksætte tiltag
for at afsøge mulighederne for at skaffe uddannede lærere
eller pædagoger til at varetage en vikaropgave, særligt ikke
ved meget kortvarige vikariater som fx nogle få undervis-
ningstimer en enkelt dag. I sådanne tilfælde er det efter om-
stændighederne muligt at gøre brug af vikarer, der ikke er
uddannede lærere eller pædagoger, som kan træde til med
kort varsel, når behovet opstår, uden at kommunalbestyrel-
sen forinden iværksætter tiltag for at afsøge mulighederne
for at skaffe uddannede lærere eller pædagoger til at vareta-
ge den pågældende vikaropgave.
Er der derimod tale om, at en kommunalbestyrelse fx i
forbindelse med (forårets) planlægning af det kommende
skoleår eller som følge af, at en lærer eller pædagog har var-
slet barsel, må konstatere, at der mangler en underviser til et
længerevarende vikariat, bør kommunalbestyrelsen iværk-
sætte tiltag for at afsøge mulighederne for at besætte stillin-
gen med personer, som har en læreruddannelse eller særlige
kvalifikationer til at undervise i enkelte fag.
Kommunalbestyrelsen kan kun fravige kvalifikationskra-
vene midlertidigt, indtil de særlige omstændigheder, der gør
fravigelsen nødvendig, er ophørt. Det betyder, at kommunal-
bestyrelsen er forpligtet til løbende at afsøge mulighederne
for at skaffe lærer- eller pædagogudannede til at varetage
undervisningen og til at gøre brug af en person, der lever op
til kvalifikationskravene, når dette igen viser sig muligt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger i afsnit 3.5.
Til nr. 10
Efter den gældende § 31 kan lærere efter anmodning fritages
for at undervise i faget kristendomskundskab. Det fremgår
af lovens § 6, stk. 1, at kristendomsundervisningens centrale
kundskabsområder er den danske folkekirkes evangelisk-lu-
therske kristendom. På de ældste klassetrin skal undervis-
ningen tillige omfatte fremmede religioner. § 31 tager sigte
på lærere, for hvem det vil medføre en samvittighedskon-
flikt at skulle undervise i faget. Det foreslås, at lærernes mu-
lighed for at blive fritaget for at undervise i faget kristen-
domskundskab ophæves.
Bestemmelsen har formentlig begrænset betydning i dag.
En ophævelse af bestemmelsen er en regelforenkling, i og
med at ophævelsen af bestemmelsen vil frigøre kommunal-
bestyrelsen fra den begrænsning af deres ret til at lede og
fordele arbejdet, som fritagelsesmuligheden er udtryk for.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger i afsnit 3.7.
Til nr. 11
27
Driften af folkeskolen er en kommunal opgave, og kommu-
nalbestyrelsen har ansvaret herfor, jf. folkeskolelovens § 2,
stk. 1, 1. pkt. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for den en-
kelte skole og kommunens samlede skolevæsen og har kom-
petencen til at træffe enhver beslutning om folkeskolen in-
den for lovens rammer, med mindre der er tale om beslut-
ninger, som udtrykkeligt er henlagt til en anden myndighed
fx skolebestyrelsen.
Den enkelte folkeskoles ledelse består af skolebestyrelsen
og skolelederen.
Skolebestyrelsen skal udøve sin virksomhed inden for de
mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter og fø-
rer tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, jf. lovens §
44, stk. 1. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens
virksomhed, godkender skolens budget, fastsætter skolens
ordensregler og værdiregelsæt og afgiver udtalelser om di-
verse forhold, herunder bl.a. om ansættelse af leder og lære-
re, jf. lovens § 44, stk. 2-10.
Skolebestyrelsen fastsætter efter lovens § 44, stk. 2, bl.a.
principper om undervisningens organisering, herunder bl.a.
om understøttende undervisning og holddannelse, samarbej-
det mellem skole og hjem og om skolens og forældrenes an-
svar i samarbejdet, underretning af hjemmene om elevernes
udbytte af undervisningen og om fællesarrangementer for
eleverne i skoletiden. Skolebestyrelsen vil som led heri bl.a.
kunne fastsætte principper om skolens arbejde med inklude-
rende læringsmiljøer og skolens arbejde med elevernes ud-
vikling i skolens fællesskaber. Et princip er en grundtanke,
der rummer en forestilling om, i hvilken retning skolens
virksomhed skal bevæge sig. Et princip må ikke formuleres
som et diktat, men skal give skolelederen plads til at vælge
mellem flere konkrete muligheder, når princippet skal om-
sættes til praksis.
Skolens leder har den administrative og pædagogiske le-
delse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over
for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen, jf. lovens §
45, stk. 1.
Der er i rapporten »Afrapportering af inklusionseftersy-
net« fra maj 2016 identificeret områder, hvor der er behov
for, at skolen arbejder mere systematisk med at styrke eleve-
rnes personlige og sociale kompetencer, som har stor betyd-
ning for deres senere muligheder for uddannelse, job og til-
fredshed med livet som voksne. Der er i rapporten en anbe-
faling om, at skolebestyrelserne skal udarbejde principper
for inkluderende læringsmiljøer og skolens arbejde med ele-
vernes udvikling i skolens fællesskaber. Der henvises til, at
folkeskolen grundlæggende består af læringsfællesskaber,
der skal rumme alle elever. Det gælder både de fagligt svage
og de fagligt stærke elever og elever med særlige behov. Al-
le elever skal mødes af læringsmiljøer, der fremmer faglig
udvikling og trivsel, uanset om eleverne går i et alment til-
bud eller i et specialtilbud.
Det foreslås derfor, at der i § 44, stk. 2, indsættes et nyt nr.
2, således at skolebestyrelsen forpligtes til at fastsætte prin-
cipper for skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens
faglige og sociale fællesskaber.
Skolebestyrelsens principper for skolens arbejde med ele-
vernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber
skal, som de øvrige principper skolebestyrelsen fastsætter,
holde sig inden for kommunalbestyrelsens mål og rammer,
og skal give skolens leder råderum til at varetage den pæda-
gogiske ledelse af skolen, jf. lovens § 45, herunder mulighed
for at vælge mellem flere løsninger, når princippet skal føres
ud i virkeligheden. Principperne vil fx kunne handle om:
– At skabe en fælles forståelse af inkluderende fællesska-
ber, herunder en fælles sprogbrug m.m.
– Hvordan forældrene kan støtte op om fællesskaber for
alle elever på skolen.
– Hvordan eleverne kan inddrages i at skabe og vedlige-
holde inkluderende fællesskaber.
– Hvordan der i forbindelse med overgang fra dagtilbud til
skole kan arbejdes for, at alle elever bliver en del af fæl-
lesskabet i skolen.
– Hvad der forventes af skolens ledelse, medarbejdere,
forældre og elever i forhold til at skabe et inkluderende
læringsmiljø på skolen.
– Hvordan der kan arbejdes med viden og kompetencer i
forhold til elevernes forskellige behov.
Skolebestyrelsen fører som led i sit tilsyn med skolen, jf.
§ 44, stk. 1, bl.a. tilsyn med undervisningens omfang ind-
hold og kvalitet, herunder at skolen har faglige og sociale
fællesskaber, der kan understøtte et inkluderende lærings-
miljø, og at de principper, som skolebestyrelsen har fastsat
om skolens faglige og sociale fællesskaber følges. Skolebe-
styrelsen vil også som led i sin godkendelse af skolens bud-
get, jf. lovens § 44, stk. 3, kunne have fokus på, om de øko-
nomiske rammer for skolen understøtter arbejdet med fagli-
ge og sociale fællesskaber, herunder et inkluderende læ-
ringsmiljø.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger i afsnit 3.1.
Til nr. 12
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. fol-
keskolelovens § 2, stk. 1. Kommunalbestyrelsen har som
følge heraf kompetencen til at træffe enhver beslutning om
folkeskolen inden for det gældende lovgrundlag, med min-
dre der er tale om beslutninger, som udtrykkeligt er henlagt
til en anden myndighed fx skolebestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for sko-
lernes virksomhed, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 2. Kom-
munalbestyrelsen træffer bl.a. beslutning om antallet af sko-
ledage, elevernes undervisningstimetal og skoledagens
længde, jf. lovens § 40, stk. 2, nr. 5. Det fremgår af bestem-
melsen, at disse beslutninger skal træffes af kommunalbe-
styrelsen på et møde. Det betyder, at kommunalbestyrelsen
ikke kan delegere beslutningerne til skolens leder eller til
skolebestyrelsen.
Skolebestyrelsen fastsætter principper om undervisnin-
gens organisering, herunder om skoledagens længde, jf. lo-
vens § 44, stk. 2, nr. 1. Et princip er en grundtanke, der rum-
mer en forestilling om, i hvilken retning skolens virksomhed
28
skal bevæge sig. Et princip må ikke formuleres som et dik-
tat, men skal give skolelederen plads til at vælge mellem
flere konkrete muligheder, når princippet skal omsættes til
praksis. Skolebestyrelsen kan dermed ikke efter de gælden-
de regler beslutte, inden for hvilket tidstum skoledagen skal
afvikles, men kan alene fastsætte principper herom.
Skolebestyrelsen kan efter lovens § 44, stk. 10, afgive ud-
talelse og stille forslag til skolens leder og kommunalbesty-
relsen om alle spørgsmål, der vedrører skolebestyrelsens
virksomhed. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle
spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.
Skolens leder har den administrative og pædagogiske le-
delse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over
for skolebestyrelsen og kommunalbestyrelsen, jf. lovens §
45, stk. 1, 2. pkt. Skolelederen leder og fordeler arbejdet
mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger
vedrørende skolens elever, jf. § 45, stk. 2, 1. pkt. Skolens le-
der udarbejder forslag til skolebestyrelsen om skolens læse-
planer, forslag vedrørende principper for skolens virksom-
hed m.v. og forslag til skolens budget, jf. § 45, stk. 3.
Det vil i praksis normalt være skolens leder, der – inden
for kommunalbestyrelsens mål og rammer og skolebestyrel-
sens principper - fastlægger skolens skemaer for undervis-
ningen. På flere skoler er der allerede en praksis med, at
skolebestyrelsen forelægges skolens skemaer forud for sko-
lestart.
Det foreslås i et nyt § 45, stk. 4, at skolens leder i forbin-
delse med planlægningen af det kommende skoleår skal
forelægge skolens skemaer for undervisningen og principper
for skiftende skemaer for skolebestyrelsen med henblik på,
at skolebestyrelsen kan afgive en udtalelse herom. Skolebe-
styrelsen inddrages dermed i højere grad i skoledagens til-
rettelæggelse, herunder i inden for hvilket tidsrum skoleda-
gen normalt skal afvikles på de enkelte klassetrin. Dette kan
efter lokale prioriteringer, ønsker og behov øge skolebesty-
relsens medindflydelse i forhold til tilrettelæggelse af skole-
dagen ud over den mulighed, som skolebestyrelsen allerede
har for at fastsætte principper om undervisningens organise-
ring, herunder om elevernes undervisningstimetal på hvert
klassetrin og skoledagens længde. Formålet med at styrke
inddragelsen af skolebestyrelsen er at øge forældrenes, ele-
vernes og personalets lokale medindflydelse på skoledagen
og sikre ansvar for udviklingen af den enkelte folkeskole.
Forslaget ændrer ikke på, at det er kommunalbestyrelsen,
der på et møde træffer beslutning om skoledagens længde,
jf. lovens § 40, stk. 2, nr. 5. Kommunalbestyrelsen kan -
som en del af fastsættelsen af mål og rammer for skolen –
fastsætte en ramme for, i hvilket tidsrum skoledagen nor-
malt skal afvikles. Kommunalbestyrelsen vil kunne delegere
beslutningen om, inden for hvilket tidsrum skoledagen nor-
malt skal afvikles, til skolens leder eller til skolebestyrelsen.
Det betyder, at skolebestyrelsens udtalelse om skolens ske-
maer kan have forskellig karakter i de enkelte kommuner og
på de enkelte skoler afhængig af, hvem der har kompetencen
til at træffe beslutning om, inden for hvilket tidsrum skole-
dagen normalt skal afvikles.
Skolens leder forpligtes med den nye bestemmelse til at
forelægge skolens skemaer for skolebestyrelsen i forbindel-
se med det kommende skoleårs planlægning. I de tilfælde,
hvor en skole har skiftende skemaer, som fastlægges løben-
de i løbet af skoleåret, og det derfor ikke er muligt at fore-
lægge skemaerne i forbindelse med det kommende skoleårs
planlægning, skal skolens leder forelægge rammerne for,
hvordan de skiftende skemaer fastlægges for skolebestyrel-
sen. Det kan fx være rammer for, inden for hvilket tidsrum
undervisningen vil blive placeret, rammer for hvordan un-
dervisning og pauser placeres og rammer for hvor ofte ske-
maerne skifter.
Efter den foreslåede bestemmelse skal skemaerne forelæg-
ges for skolebestyrelsen i forbindelse med planlægningen af
det kommende skoleår. Der er ikke fastsat noget nærmere
tidspunkt for, hvornår forelæggelsen skal ske, da det kan
være forskelligt, hvornår de enkelte kommuner og skoler
planlægger det kommende skoleår. Det er hensigten med
forslaget, at skolebestyrelsen udtalelse om skemaerne indgår
i planlægningen og fastlæggelsen af skemaerne. Skolebesty-
relsens inddragelse bør derfor ske på et hensigtsmæssigt
tidspunkt under hensyntagen hertil. Skolens leder vil kunne
fastsætte en frist for skolebestyrelsens udtalelse. Skolebesty-
relsens manglende udtalelse vil ikke kunne sætte en stopper
for planlægningen af det kommende skoleår og fastlæggel-
sen af elevernes skemaer.
Skolebestyrelsen får med den nye bestemmelse i § 45, stk.
4, alene kompetence til at afgive en udtalelse om skolens
skemaer og rammerne for skiftende skemaer. Kommunalbe-
styrelsen og skolens leder er ikke forpligtet til at følge skole-
bestyrelsens udtalelse, men af hensyn til forældrenes lokale
medindflydelse vil det være hensigtsmæssigt, hvis elevernes
skemaer tilrettelægges på en måde, som i videst muligt om-
fang har opbakning fra skolebestyrelsen. Da der alene er tale
om, at skolebestyrelsen skal høres, vil det i sidste ende være
skolelederen, der under ansvar over for kommunalbestyrel-
sen har ansvaret for skemaerne.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger i afsnit 3.2.
Til nr. 13
Folkeskolelovens § 54 oplister de bestemmelser i folkesko-
leloven, som giver forældre rettigheder i forhold til afgørel-
ser, der træffes efter folkeskoleloven i relation til deres børn.
Det er i bestemmelsen anført, at forældrenes rettigheder til-
kommer den eller de personer, der har forældremyndigheden
over eleven.
Det foreslås, at der i folkeskolelovens § 54, stk. 1, indsæt-
tes en henvisning til den ny bestemmelse i lovens § 3 b, der
foreslås indført med forslagets § 1, nr. 2, om indførelse af
retskrav på en ordblindetest.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den
foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 2. Der henvi-
ses i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger i af-
snit 3.4.
29
Til nr. 14
Efter folkeskolelovens § 55, stk. 1, kan undervisningsmini-
steren fravige lovens bestemmelser, bortset fra kapitel 1 og
kapitel 4, for at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk
udviklingsarbejde eller for at bevare små skoler.
Der er i frikommuneloven indført særlige hjemler til, at
undervisningsministeren i forbindelse med frikommunefor-
søg kan fravige visse af folkeskolelovens bestemmelser, der
ellers ikke ville kunne fraviges med hjemmel i folkeskolelo-
vens § 55, stk. 1.
Det fremgår endvidere af § 8 i lov om frikommuner m.v.
(jf. lovbekendtgørelse nr. 1027 af 20. august 2013, som
ændret senest ved lov nr. 1380 af 16. december 2014), at un-
dervisningsministeren kan godkende frikommuneforsøg,
hvorefter bestemmelserne i folkeskolelovens kapitel 4 om
de uddannelsesmæssige kvalifikationskrav til at kunne un-
dervise i henholdsvis børnehaveklassen og 1.-10. klasse fra-
viges.
Frikommuneforsøget blev oprindelig igangsat den 1. janu-
ar 2012 og løber frem til den 1. juli 2017, hvor frikommune-
loven udløber. Der henvises til § 1, stk. 1, i lov om frikom-
muner m.v.
Undervisningsministeren har med hjemmel i folkeskolelo-
vens § 55, stk. 1, godkendt en lang række forsøg som led i
frikommuneforsøget, herunder forsøg med rammer for klas-
se- og holddannelse, friere rammer for fag og fagblokke,
forenkling af elevplaner og kvalitetsrapporter, fælles ledelse
og skoledistrikter.
Endvidere har undervisningsministeren efter frikommune-
lovens § 8, godkendt enkelte frikommuneforsøg, hvorefter
bestemmelserne i folkeskolelovens kapitel 4 om de uddan-
nelsesmæssige kvalifikationskrav til at kunne undervise i
henholdsvis børnehaveklassen og 1.-10. klasse fraviges.
Ministeren har med hjemmel i frikommunelovens § 8 og
folkeskolelovens § 55, stk. 1, godkendt, at frikommunerne
Gentofte Kommune og Gladsaxe Kommune kan iværksætte
forsøg med nogle særlige udskolingslinjer. Forsøgsgodken-
delserne giver kommunerne mulighed for at etablere udsko-
lingslinjer, som er særlig rettet mod henholdsvis erhvervsud-
dannelse og gymnasiet (EUD-linjer og STX-linjer). Som led
i forsøgene har kommunerne med hjemmel i folkeskolelo-
vens § 55, stk. 1, fået mulighed for at fravige en række be-
stemmelser i folkeskoleloven om bl.a. fagrækken, valgfag,
timetal, holddannelse og skoledistrikter. Forsøgsgodkendel-
serne har endvidere med hjemmel i frikommunelovens § 8
givet kommunerne mulighed for at fravige folkeskolelovens
§ 28 om uddannelsesmæssige kvalifikationskrav for lærerne,
sådan så undervisere fra ungdomsuddannelsesinstitutionerne
kan varetage en del af undervisningen på udskolingslinjerne.
Med dette lovforslag udvides muligheden for at anvende
eksterne undervisere til også at gælde undervisere fra virk-
somheder, uddannelsesinstitutioner m.v., jf. lovforslaget § 1,
nr. 1, og bemærkningerne hertil.
Forsøget med EUD-linjer i Gladsaxe Kommune er mini-
steriet bekendt det eneste igangværende frikommuneforsøg,
som er iværksat på grundlag af en forsøgsgodkendelse efter
frikommunelovens § 8. Gladsaxe Kommune har fraveget
folkeskolelovens § 28 som led i deres forsøg med EUD-lin-
jer for, at eleverne på EUD-linjen i en del af undervisnings-
tiden kan undervises af faglærere på erhvervsuddannelsen.
Det fremgår bl.a. af Gladsaxe Kommunes evaluering af
forsøget, at EUD-linjen har vist sig at være effektfuld i for-
hold til at få flere elever til at starte på en erhvervsuddannel-
se og til at give faglige succesoplevelser til elever, der tidli-
gere har oplevet faglige nederlag.
Gladsaxe Kommunes evaluering af forsøget med EUD-
linjer giver ikke i sig selv tilstrækkeligt grundlag til at vur-
dere, i hvilket omfang der i givet fald er behov for en æn-
dring af folkeskolelovens § 28 om kvalifikationskrav til læ-
rerne, sådan så den praksis, forsøget giver mulighed for, kan
udbredes til alle kommuner og skoler.
Der er efter Undervisningsministeriets opfattelse behov
for at se nærmere på erfaringerne fra forsøget og behovet for
lovændringer i sammenhæng med anbefalingerne fra »Eks-
pertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse«, som
efter planen afgives i slutningen af 2016. Erfaringerne fra
forsøget vil dermed kunne indgå i en samlet stillingtagen til,
hvilke regelændringer der vil være hensigtsmæssige på ud-
skolingsområdet, når anbefalingerne fra ”Ekspertgruppen
om bedre veje til en ungdomsuddannelse” foreligger.
Der vil som følge heraf evt. kunne lovgives herom i folke-
tingsåret 2017/18 i forbindelse med opfølgning på ekspert-
gruppens anbefalinger.
For at igangværende forøg, som er godkendt med hjem-
mel i frikommunelovens § 8 kan fortsætte, indtil der er taget
stilling til, om forsøgene evt. skal føre til regelændringer,
foreslås det, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at
godkende, at de pågældende forsøg kan forlænges indtil ud-
gangen af skoleåret 2018/19. De oprindeligt fastsatte vilkår
gælder fortsat for forsøgene. Da der ikke er andre igangvæ-
rende frikommuneforsøg, som er iværksat efter frikommu-
nelovens § 8, vil det i praksis alene være Gladsaxe Kommu-
ne, som vil kunne anvende bestemmelsen til at forlænge de-
res frikommuneforsøg med EUD-linjer. Gladsaxe Kommune
kan forlænge forsøget i sin helhed, herunder de elementer,
som er godkendt med hjemmel i folkeskolelovens § 55, stk.
1.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i
afsnit 3.8.
Til § 2
Til nr. 1
Det foreslås, at der i lov om institutioner for almengymnasi-
ale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. indsættes
en hjemmel til, at kommunalbestyrelsen i vedkommende fri-
kommune kan træffe beslutning om, at forsøg iværksat efter
§ 9 i lov om frikommuner m.v. kan forlænges indtil udgan-
gen af skoleåret 2018/19. De oprindeligt fastsatte vilkår gæl-
der fortsat for forsøget.
30
Efter gældende lovgivning varetages 10.-klasseundervis-
ning af folkeskolen. Driften af folkeskolen er en kommunal
opgave, jf. folkeskolelovens § 2, stk. 1. 10. klasse kan end-
videre udbydes af den kommunale ungdomsskole samt frie
grundskoler, efterskoler og frie fagskoler.
Ved lov nr. 640 af 14. juni 2010 blev der skabt mulighed
for, at kommunalbestyrelserne kan indgå en overenskomst
med en institution for erhvervsrettet uddannelse om, at insti-
tutionen gennemfører 10.-klasseundervisning på vegne af
kommunalbestyrelsen. Rammerne herfor, herunder de øko-
nomiske forhold, fastlægges ved en overenskomst mellem
kommunalbestyrelsen og institutionen. Der er fastsat ram-
mer om overenskomsten i bekendtgørelse nr. 1251 af 27.
november 2014 om overenskomst mellem en kommunalbe-
styrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse
om varetagelse af 10. klasseundervisning samt om 10. klas-
seforløbene eud10 og kombineret 10. klasse med 1. del af
erhvervsuddannelsernes grundforløb (10. klassebekendtgø-
relsen)
Baggrunden for skabelse af denne mulighed var, at flere
kommuner havde efterspurgt muligheder for at skabe et tæt-
tere samarbejde mellem folkeskolen og institutioner, der ud-
byder erhvervsuddannelser, om 10. klasse, hvorved 10. klas-
se i højere grad bliver begyndelsen på en ungdomsuddannel-
se end afslutningen på folkeskolen, jf. også folkeskolelovens
§ 19 a, hvorefter undervisningen i 10. klasse er et uddannel-
sestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yder-
ligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg
for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
Efter den gældende lovgivning kan 10. klasse ikke udby-
des af en institution for almengymnasiale uddannelser hver-
ken på egne eller kommunalbestyrelsens vegne, da det lig-
ger uden for disse institutioners formål, jf. § 1 i lov om insti-
tutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksen-
uddannelse m.v. Det fremgår af denne bestemmelse, at lo-
ven omfatter institutioner, der er godkendt til at udbyde al-
mengymnasiale uddannelser, almene voksenuddannelse
m.v.
Efter lov om frikommuner m.v. (jf. lovbekendtgørelse nr.
1027 af 20. august 2013 som ændret senest ved lov nr. 1380
af 16. december 2014) kan frikommuner indtil den 30. juni
2017 gennemføre frikommuneforsøg med det formål at for-
bedre kvaliteten af den kommunale service over for borger-
ne, øge det lokale selvstyre, understøtte en bedre ressourceu-
dnyttelse i kommunerne eller øge effektiviteten af den kom-
munale opgaveløsning. Frikommunelovens § 9 har givet
mulighed for, at undervisningsministeren kan godkende fri-
kommuneforsøg, hvorefter der i de frikommuner, hvor der
ikke er en institution for erhvervsrettet uddannelse, kan ind-
gås en overenskomst mellem kommunalbestyrelsen i fri-
kommunen og en i kommunen beliggende institution for al-
mengymnasiale uddannelser, der udbyder uddannelsen til
studentereksamen. Formålet hermed har været at skabe mu-
lighed for, at der i frikommuner, hvor der ikke er en institu-
tion for erhvervsrettet uddannelse, kan indgås overenskom-
ster tilsvarende dem, der kan indgås mellem kommunalbe-
styrelser og institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Der
henvises til lovforslag nr. L 168 af 25. april 2012.
Odsherred Kommune har som den eneste frikommune til-
ladelse til at udbyde 10. klasseundervisning på det lokale
gymnasium. Frikommuneforsøget udløber i henhold til lov
om frikommuner m.v. den 30. juni 2017. Formålet med
kommunens frikommuneforsøg er at understøtte en bedre
overgang mellem folkeskole og gymnasium, idet man i
kommunen gerne ser, at flere unge i Odsherred Kommune
tager en gymnasial ungdomsuddannelse.
For at Odsherred Kommune kan fortsætte det pågældende
forsøg, indtil der er taget stilling til, om forsøget evt. skal fø-
re til regelændringer, foreslås det, at kommunalbestyrelsen
får mulighed for at godkende, at det pågældende forsøg kan
forlænges indtil udgangen af skoleåret 2018/19. Erfaringer-
ne fra forsøget vil dermed kunne indgå i en samlet stillingta-
gen til, hvilke regelændringer der vil være hensigtsmæssige
på udskolingsområdet, når anbefalingerne fra »Ekspertgrup-
pen om bedre veje til en ungdomsuddannelse« foreligger.
Der vil som følge heraf eventuelt kunne lovgives herom i
folketingsåret 2017/18 i forbindelse med opfølgning på eks-
pertgruppens anbefalinger.
Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen i vedkom-
mende frikommune kan forlænge forsøg iværksat efter § 9 i
lov om frikommuner m.v. indtil udgangen af skoleåret
2018/19. De oprindeligt fastsatte vilkår gælder fortsat for
forsøget.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.9.
Til § 3
Det foreslås i § 3, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. marts
2017.
Det foreslås, i § 3, stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 1-11, og
nr. 13, først træder i kraft den 1. august 2017. Det betyder,
at det alene er lovforslagets § 1, nr. 12 og nr. 14 og § 2 der
træder i kraft den 1. marts 2017.
Det ene forslag, der foreslås at træde i kraft den 1. marts
2017, er den ny bestemmelse i den foreslåede § 45, stk. 4, jf.
lovforslagets § 1, nr. 12 om, at skolebestyrelserne skal have
mulighed for at udtale sig om det kommende skoleårs ske-
maer. Det foreslås, at denne bestemmelse skal træde i kraft
den 1. marts 2017, så den vil skulle finde anvendelse i for-
bindelse med kommuners og skolers planlægning af skole-
året 2017/18. Den nye bestemmelse omfatter skemaer for
undervisningen og rammerne for skiftende skemaer, der ud-
arbejdes efter den 1. marts 2017. Skolerne planlægger typisk
næste skoleårs skemaer for undervisningen og rammerne for
skiftende skemaer i april-maj, så mange kommuner og sko-
ler vil - alt efter hvor fremskreden planlægningen af skole-
året 2017/18 er - kunne nå at forelægge skemaer og rammer
for skiftende skemaer for skolebestyrelsen i overensstem-
melse med den ny bestemmelse i forbindelse med skema-
lægningen for skoleåret 2017/18.
Herudover foreslås det, at lovforslagets § 1, nr. 14 og § 2
også træder i kraft den 1. marts 2017. Disse forslag indebæ-
re, at henholdsvis Gladsaxe Kommune og Odsherred Kom-
31
mune kan forlænge to konkrete frikommuneforsøg med hen-
holdsvis udskolingslinjer rettet mod erhvervsuddannelse og
10. klasse i gymnasiet. Frikommuneforsøgene udløber med
udgangen af juni 2017. Af hensyn til kommunernes og sko-
lernes planlægning af det kommende skoleår, foreslås det, at
det allerede fra den 1. marts 2017 bliver muligt for kommu-
nerne at træffe beslutning om at forlænge forsøgene.
Til § 4
Den gældende folkeskolelov og lov om institutioner for al-
mengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse
m.v. gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ik-
ke sættes i kraft ved kgl. anordning. Såvel Færøernes Hjem-
mestyre som Grønlands Selvstyre lovgiver i dag om egne
forhold i relation til de gymnasiale uddannelser i disse
landsdele.
På den baggrund foreslås det, at denne lov ikke skal gælde
for Færøerne og Grønland.
32
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 20. ju-
ni 2016 foretages følgende ændringer:
§ 3. (...)
Stk. 5. Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder kan skolens
leder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens
skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage undervis-
ningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og
understøttende undervisning.
1. I § 3, stk. 5, indsættes efter »samarbejder«: »eller samar-
bejder med uddannelsesinstitutioner, organisationer eller
virksomheder m.v., der er etableret på kontrakt,«.
2. Efter § 3 a indsættes:
»§ 3 b. Til elever i grundskolen med læsevanskeligheder,
der kan skyldes ordblindhed, skal skolens leder tilbyde, at
der foretages en ordblindetest med henblik på at afdække
elevens læsevanskeligheder. Tilbuddet gives fra den 1. marts
på 3. klassetrin efter samråd med eleven og forældrene, jf. §
54. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under
hensyntagen til elevens alder og modenhed.
Stk. 2. Forældre har én gang i skoleforløbet fra den 1. marts
på 4. klassetrin krav på, at der foretages en ordblindetest af
deres barn. Kommunalbestyrelsen foretager ordblindetesten
efter forældrenes anmodning.«
§ 18. (…)
Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at det undervisen-
de personale, der er tilknyttet klassen, planlægger og tilrette-
lægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle
elever.
3. I § 18, stk. 2, ændres »den rummer udfordringer for alle
elever« til: »alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, her-
under socialt, og trives i skolens faglige og sociale fælles-
skaber«.
§ 19 i. § 3, stk. 2-6, 8 og 9, og § 3 a gælder tilsvarende for
undervisningen i 10. klasse. I forbindelse med fastsættelse af
regler i medfør af § 3, stk. 3, kan ministeren for børn, under-
visning og ligestilling fravige § 19 c, stk. 2, 4 og 5, samt §
19 d.
4. I § 19 i, stk. 1, 1. pkt., ændres »og § 3 a« til: »§§ 3 a og 3
b«.
5. Overskriften til kapitel 4 affattes således:
Kapitel 4
Lærerne
»Kapitel 4
Lærere og øvrigt undervisende personale«.
§ 28. For at kunne varetage undervisningen i folkeskolens
1.-10. klasse skal underviseren have gennemført uddannel-
sen til lærer i folkeskolen eller anden læreruddannelse, der
er godkendt af ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling i denne henseende, jf. dog stk. 2, § 29 a og § 30. God-
kendelsen kan betinges af, at de uddannede består en prøve
ved en professionshøjskole, der af ministeren for børn, un-
6. I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 29 a og § 30« til: »§§ 29
a, 30 og 30 c«.
33
dervisning og ligestilling er godkendt til at uddanne lærere i
folkeskolen.
§ 28 a. Styrelsen for Videregående Uddannelser kan god-
kende, at lærere, som ikke har gennemført den danske ud-
dannelse til lærer i folkeskolen og ikke har fået godkendt en
anden dansk læreruddannelse, jf. § 28, stk. 1, varetager un-
dervisning i 1.-10. klasse. Godkendelse forudsætter, at den
pågældende har kvalifikationer, der svarer til uddannelsen til
lærer i folkeskolen.
Stk. 2. Styrelsen for Videregående Uddannelsers afgørelser
efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myn-
dighed.
Stk. 3. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fast-
sætter regler om krav til godkendelse efter stk. 1.
7. § 28 a ophæves.
§ 29. For at kunne varetage undervisningen i børnehaveklas-
sen skal underviseren have gennemført uddannelsen til pæ-
dagog eller en tilsvarende uddannelse, der er godkendt af
ministeren for børn, undervisning og ligestilling til dette for-
mål, jf. dog §§ 29 a og 30. Godkendelsen kan betinges af, at
de uddannede består en prøve ved en professionshøjskole,
der af ministeren for børn, undervisning og ligestilling er
godkendt til at uddanne pædagoger. Ministeren for børn, un-
dervisning og ligestilling kan i særlige tilfælde fravige be-
stemmelsen i 1. pkt.
8. I § 29, 1. pkt., ændres »§§ 29 a og 30« til: »§§ 29 a, 30 og
30 c«.
9. Efter § 30 a indsættes:
Ȥ 30 b. Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan god-
kende, at lærere, som ikke har gennemført den danske ud-
dannelse til lærer i folkeskolen og ikke har fået godkendt en
tilsvarende uddannelse, jf. § 28, stk. 1, varetager undervis-
ning i børnehaveklassen, jf. § 29 a, og i 1.-10. klasse, jf. §
28, stk. 1. Godkendelse efter 1. pkt. forudsætter, at den på-
gældende har kvalifikationer, der svarer til uddannelsen til
lærer i folkeskolen.
Stk. 2. Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan endvidere
godkende, at pædagoger, som ikke har gennemført den dan-
ske uddannelse til pædagog og ikke har fået godkendt en til-
svarende uddannelse, jf. § 29, 1. pkt., varetager undervisning
i børnehaveklassen, jf. § 29, og på 1.-3. klassetrin, jf. § 29 a,
samt understøttende undervisningsopgaver, jf. § 30. God-
kendelse efter 1. pkt. forudsætter, at den pågældende har
kvalifikationer, der svarer til uddannelsen til pædagog.
Stk. 3. Styrelsen for Forskning og Uddannelses afgørelser ef-
ter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om krav
til godkendelse efter stk. 1 og 2, herunder om, hvilken doku-
mentation for den pågældendes kvalifikationer der skal med-
sendes en ansøgning m.v.
34
§ 30 c. I helt særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at an-
sætte personer som nævnt i §§ 28, 29, og 30 b til at varetage
undervisningen i børnehaveklassen og i 1.-10. klasse, kan
kommunalbestyrelsen fravige lovens §§ 28, stk. 1, 1. pkt.,
29, 1. pkt., 29 a, 1. pkt., og 30.«
§ 31. En lærer fritages efter anmodning for at undervise i
kristendomskundskab. Kan der på grund af fritagelsen ikke
tillægges en lærer fuld tjenestetid, nedsættes lærerens løn-
ning tilsvarende, for lærere, der optjener pensionsalder, dog
uden nedsættelse af pensionsalderen.
10. § 31 ophæves.
§ 44. (…)
Stk. 2. Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens
virksomhed, herunder om
1) undervisningens organisering, herunder elevernes under-
visningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, un-
derstøttende undervisning, holddannelse, samarbejder efter §
3, stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning efter § 5, stk. 4, ud-
bud af valgfag, specialundervisning på skolen og elevernes
placering i klasser,
2) adgangen til at opfylde undervisningspligten ved at delta-
ge i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved
eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening, jf. § 33, stk. 9,
3) samarbejdet mellem skole og hjem, og om skolens og for-
ældrenes ansvar i samarbejdet,
4) underretning af hjemmene om elevernes udbytte af under-
visningen,
5) arbejdets fordeling mellem blandt det undervisende per-
sonale,
6) fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskole-
ophold, udsendelse i praktik m.v. og
7) skolefritidsordningens virksomhed.
11. I § 44, stk. 2, indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:
»2) skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens fagli-
ge og sociale fællesskaber,«.
Nr. 2-7 bliver herefter nr. 3-8.
12. I § 45 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. I forbindelse med planlægningen af det kommende
skoleår forelægger skolens leder det kommende skoleårs
skemaer for undervisningen og rammerne for skiftende ske-
maer for skolebestyrelsen med henblik på, at skolebestyrel-
sen kan afgive en udtalelse herom.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
§ 54. Forældrenes rettigheder efter § 9, stk. 4, og §§ 12-14,
19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27, 33, 34, 36-38 og 51 og de i med-
13. I § 54, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Forældrenes rettig-
heder efter«: »§ 3 b,«.
35
før af loven fastsatte regler tilkommer den eller de personer,
som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke
er undergivet forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse
efter § 12, § 14, stk. 3, § 19 d, § 19 e, § 19 f, § 20, stk. 1 og
2, § 22, stk. 4, og § 27, stk. 1.
14. I § 55 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Frikommuneforsøg iværksat efter § 8 i lov om fri-
kommuner m.v. kan af kommunalbestyrelsen i vedkommen-
de frikommune forlænges indtil udgangen af skoleåret
2018/19. De oprindeligt fastsatte vilkår gælder fortsat for
forsøget.«
§ 2
I lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og
almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 750
af 21. juni 2016, foretages følgende ændring:
1. Efter § 62 indsættes i kapitel 9:
»§ 62 a. Frikommuneforsøg iværksat efter § 9 i lov om fri-
kommuner m.v. kan af kommunalbestyrelsen i vedkommen-
de frikommune forlænges indtil udgangen af skoleåret
2018/19. De oprindeligt fastsatte vilkår gælder fortsat for
forsøget.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 1-11 og nr. 13, træder i kraft den 1. august
2017.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
36