Fremsat den 15. december 2016 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)

Fremsat den 15. december 2016 af børne- og socialministeren (Mai Mercado)
Forslag
til
Lov om ændring af dagtilbudsloven
(Udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning)
§ 1
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 20. juni
2016, som ændret ved lov nr. 1545 og lov nr. 1546 af 13.
december 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 8«.
2. § 11 affattes således:
Ȥ 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gen-
nemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år,
der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærds-
mæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at
barnet kan have behov for sprogstimulering.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gen-
nemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3
år, der ikke er optaget i et dagtilbud, jf. dog stk. 3. Kommu-
nalbestyrelsen har ansvaret for at gennemføre en sprogvur-
dering af alle børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skole-
start, der ikke er optaget i et dagtilbud, og som ikke har
modtaget en sprogvurdering i 3-års-alderen, jf. 1. pkt., eller
2-års-alderen, jf. stk. 4.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen beslutter på baggrund af en
konkret, individuel vurdering, om børn af udlændinge, der
har midlertidigt ophold i landet på grundlag af beskæftigelse
eller i henhold til EU-retten, skal have foretaget en sprog-
vurdering, jf. stk. 2.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at sprogvurde-
ringen efter stk. 1 og 2 fremrykkes til børn i alderen om-
kring 2 år.
Stk. 5. Har kommunalbestyrelsen gennemført en sprog-
vurdering af barnet i alderen omkring 2 år, jf. stk. 4, skal
kommunalbestyrelsen ikke gennemføre en sprogvurdering
af barnet i alderen omkring 3 år, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at forældre
med børn, der ikke er optaget i et dagtilbud, i forbindelse
med sprogvurdering efter stk. 2 og 4 gøres opmærksomme
på muligheden for, at deres barn kan blive optaget i et dag-
tilbud.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gi-
ves sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprog-
vurdering efter stk. 1, 2 og 4 vurderes at have behov for
sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimule-
ringen skal på baggrund af sprogvurderingen efter stk. 1, 2
og 4 fastsættes ud fra det enkelte barns behov for sprogsti-
mulering, jf. dog stk. 8.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give et
sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen
i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3, til
tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på bag-
grund af sprogvurdering efter stk. 2 og 4, vurderes at have
behov for sprogunderstøttende aktiviteter, jf. dog stk. 11.
Stk. 9. Sprogvurdering efter stk. 1, 2 og 4 og sprogstimu-
lering efter stk. 7, 8 og 11 varetages af personer, der har
særlige kvalifikationer til at varetage opgaven.
Stk. 10. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at
barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurdering
efter stk. 1, 2 og 4 og sprogstimulering efter stk. 7, 8 og 11,
samt at forældrene får vejledning i selv at understøtte deres
barns sproglige udvikling.
Stk. 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give et
sprogstimuleringstilbud til børn, der har opholdstilladelse
efter udlændingelovens §§ 7 eller 8, § 9 b, stk. 1, eller § 9 c,
stk. 2 eller stk. 3, nr. 1 eller 2, og til børn, der har opholdstil-
ladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller
§ 9 c, stk. 1, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en
herboende udlænding, der har opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens §§ 7 eller 8, § 9 b, stk. 1, eller § 9 c, stk. 2, når
barnet ikke er optaget i et dagtilbud, og barnet på baggrund
af en sprogvurdering efter stk. 2 eller 4 vurderes at have be-
hov for sprogunderstøttende aktiviteter. Kommunalbestyrel-
sen beslutter det tidsmæssige omfang af de sprogunderstøt-
tende aktiviteter, og i hvilket omfang de sprogunderstøtten-
Lovforslag nr. L 107 Folketinget 2016-17
Børne- og Socialmin., j.nr. 2016-9334
CT000016
de aktiviteter for det enkelte barn skal ske via optagelse i et
dagtilbud, jf. dog stk. 7, 2. pkt.«
3. § 11 affattes således:
Ȥ 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gen-
nemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år,
der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærds-
mæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at
barnet kan have behov for sprogstimulering.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gen-
nemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3
år, der ikke er optaget i et dagtilbud, jf. dog stk. 3. Kommu-
nalbestyrelsen har ansvaret for at gennemføre en sprogvur-
dering af alle børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skole-
start, der ikke er optaget i et dagtilbud, og som ikke har
modtaget en sprogvurdering i 3-års-alderen, jf. 1. pkt., eller
2-års-alderen, jf. stk. 4.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen beslutter på baggrund af en
konkret, individuel vurdering, om børn af udlændinge, der
har midlertidigt ophold i landet på grundlag af beskæftigelse
eller i henhold til EU-retten, skal have foretaget en sprog-
vurdering, jf. stk. 2.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at sprogvurde-
ringen efter stk. 1 og 2 fremrykkes til børn i alderen om-
kring 2 år.
Stk. 5. Har kommunalbestyrelsen gennemført en sprog-
vurdering af barnet i alderen omkring 2 år, jf. stk. 4, skal
kommunalbestyrelsen ikke gennemføre en sprogvurdering
af barnet i alderen omkring 3 år, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at forældre
med børn, der ikke er optaget i et dagtilbud, i forbindelse
med sprogvurdering efter stk. 2 og 4 gøres opmærksomme
på muligheden for, at deres barn kan blive optaget i et dag-
tilbud.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gi-
ves sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprog-
vurdering efter stk. 1, 2 og 4 vurderes at have behov for
sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimule-
ringen skal på baggrund af sprogvurderingen efter stk. 1, 2
og 4 fastsættes ud fra det enkelte barns behov for sprogsti-
mulering, jf. dog stk. 8.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give et
sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen
i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3, til
tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på bag-
grund af sprogvurdering efter stk. 2 og 4, vurderes at have
behov for sprogunderstøttende aktiviteter.
Stk. 9. Sprogvurdering efter stk. 1, 2 og 4 og sprogstimu-
lering efter stk. 7 og 8 varetages af personer, der har særlige
kvalifikationer til at varetage opgaven.
Stk. 10. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at
barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurdering
efter stk. 1, 2 og 4 og sprogstimulering efter stk. 7 og 8,
samt at forældrene får vejledning i selv at understøtte deres
barns sproglige udvikling.«
4. I § 12, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1 og 2« til: »§ 11, stk. 1,
2 og 4«, og »§ 11, stk. 3-5 og 9« ændres til: »§ 11, stk. 7, 8
og 11«.
5. § 12, stk. 1, affattes således:
»Stk. 1. Forældre til børn, der skal sprogvurderes efter §
11, stk. 1, 2 og 4, og eventuelt modtage sprogstimulering ef-
ter § 11, stk. 7 og 8, har pligt til at lade deres barn deltage i
sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering eller i en
sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis
kræves af den sprogstimulering, som kommunen tilbyder.«
6. I § 12, stk. 3, ændres »§ 11, stk. 1 og 2« til: »§ 11, stk. 1,
2 og 4«, og »§ 11, stk. 3-5 og 9« ændres til: »§ 11, stk. 7, 8
og 11«.
7. § 12, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kommunen skal forud for, at et barn skal modta-
ge en sprogvurdering efter § 11, stk. 1, 2 og 4, og eventuel
sprogstimulering efter § 11, stk. 7 og 8, oplyse barnets for-
ældre om, at manglende overholdelse af forældrenes pligt
efter stk. 1 kan medføre, at kommunalbestyrelsen efter stk. 2
træffer en afgørelse om standsning af børneydelsen.«
8. I § 43, stk. 1, nr. 5, ændres »stk. 5, eller modtager sprog-
stimulering, jf. § 11, stk. 9« til: »stk. 8, eller modtager
sprogstimulering efter § 11, stk. 11«.
9. § 43, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) tilskud, når et barn med behov for sprogstimulering er
optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i
et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. § 11, stk. 8.«
10. I § 81, stk. 1, indsættes efter »ordningen«: », herunder
om pasningen er tilrettelagt efter stk. 2 og 5«.
11. I § 81 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Hovedsproget i private pasningsordninger skal
være dansk, jf. dog stk. 4. Private pasningsordninger oprettet
af det tyske mindretal er ikke omfattet af 1. pkt.
Stk. 3. Som led i godkendelsen af en pasningsaftale efter
stk. 1 skal det dokumenteres, at den private passer har til-
strækkelige danskkundskaber til at kunne udvikle barnets
dansksproglige kompetencer.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan som led i godkendelsen
af en pasningsaftale efter stk. 1 i helt særlige tilfælde beslut-
te, at hovedsproget kan være et andet end dansk, hvis det
vurderes ikke at have integrationsmæssige konsekvenser.
Stk. 5. Den private pasning skal tilrettelægges, så børn
sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for demo-
krati. Den private pasning skal som led heri bidrage til at ud-
vikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende
fællesskaber og samhørighed med og integration i det dan-
ske samfund.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde en godken-
delse af en pasningsaftale, hvis kommunalbestyrelsen gen-
nem det løbende tilsyn efter stk. 1 konstaterer, at den private
pasning ikke praktiseres i overensstemmelse med den ind-
gåede pasningsaftale samt kravene i stk. 2 og 5.«
2
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 7 og 8.
12. I § 87, stk. 1, indsættes før nr. 1 som nyt nummer:
»1) har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne udvikle
barnets dansksproglige kompetencer,«
Nr. 1-3 bliver herefter nr. 2-4.
13. I § 87, stk. 2, ændres »Kravet om ophold efter stk. 1, nr.
3« til: »Kravene om tilstrækkelige danskkundskaber efter
stk. 1, nr. 1, og om ophold efter stk. 1, nr. 4«.
§ 2
I lov nr. 665 af 8. juni 2016 om ændring af
integrationsloven og forskellige andre love (Bedre rammer
for at modtage og integrere flygtninge og styrket
virksomhedsrettet integrationsprogram mv.) foretages
følgende ændringer:
1. § 7, nr. 7, 9, 11 og 13, ophæves.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 3, 5, 7 og 9, træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 3. § 1, nr. 10-13, finder ikke anvendelse på aftaler om
tilskud til privat pasning og tilskud til pasning af egne børn,
der er indgået inden lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. Tosprogede børn, der den 30. juni 2017 er optaget i
et 15 timers sprogstimuleringstilbud efter de hidtil gældende
regler, jf. § 11, stk. 4, i dagtilbudsloven, skal optages i et
sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om
ugen, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 8, som affattet ved den-
ne lovs § 1, nr. 2.
Stk. 5. Børn, der den 30. juni 2018 er optaget i tilbud om
sprogstøttende aktiviteter i henhold til dagtilbudslovens §
11, stk. 11, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, kan efter
kommunalbestyrelsens beslutning fortsætte i tilbuddet indtil
skolestart eller efter kommunalbestyrelsens beslutning over-
gå til tilbud efter dagtilbudslovens § 11, stk. 8, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 3.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Sprogvurdering af 2-årige børn og udvidet obligatorisk dagtilbud
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.2. Krav om dansk som hovedsprog samt fokus på medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati ved tilskud til pri-
vat pasning
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.3. Krav om dansk ved tilskud til pasning af egne børn
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10.Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen vil styrke indsatsen mod parallelsamfund og so-
cial kontrol. Det er afgørende, at små børn ikke vokser op i
lukkede miljøer isoleret fra det øvrige danske samfund, hvor
de ikke har mulighed for at høre og lære dansk, og hvor der
kan være risiko for, at de ikke får forståelse for demokrati
og stifter bekendtskab med værdier som ligestilling, fælles-
skab, medbestemmelse og medansvar.
Nogle tosprogede børn i bl.a. udsatte boligområder lever
isoleret fra det danske samfund. Det kan være børn, som ik-
ke går i dagtilbud, og som bliver passet hjemme af en foræl-
der, en bedsteforælder eller lignende. Dette kan være proble-
matisk, da et veludviklet sprog og kendskab til bl.a. demo-
kratiske normer og værdier styrker barnet i at indgå i sociale
sammenhænge og dermed i forpligtende fællesskaber med
andre børn og voksne samt understøtter barnets senere sko-
legang. Forskning peger på, at børn af mødre med kortere-
varende uddannelse, børn af enlige mødre og børn af mødre
med ikke-vestlig baggrund gennemsnitligt har svagere so-
cioemotionelle, sproglige og tidlige matematiske kompeten-
cer end børn af mødre med længerevarende uddannelser,
børn af samlevende forældre og børn af mødre med vestlig
baggrund. Især børn af mødre med en ikke-vestlig baggrund
har gennemsnitligt hyppigere forekomst af svage kompeten-
cer uanset kompetenceområde end børn af mødre med vest-
lig baggrund.
Regeringen ønsker, at alle børn tidligst muligt skal opleve
en tilknytning til det danske samfund og gives forudsætnin-
ger for et godt børneliv og senere skolegang. Derfor vil re-
geringen iværksætte initiativer, som understøtter, at alle
børn så tidligt som muligt hører og lærer dansk og får forstå-
else for værdier som f.eks. demokrati, medbestemmelse,
dialog, respekt for mangfoldighed samt ligestilling mellem
kønnene.
Med lovforslaget lægges der op til, at kommunerne får mu-
lighed for at fremrykke tidspunktet for den lovpligtige
sprogvurdering samt sprogstimulering af børn fra 3-års-alde-
ren til 2-års-alderen.
Det foreslås endvidere at udvide målgruppen for sprogsti-
muleringstilbuddet i form af et dagtilbud 30 timer om ugen
til alle tosprogede børn med behov for sprogstimulering, der
ikke går i dagtilbud. I dag er det alene tosprogede børn med
behov for sprogstimulering, som ikke er optaget i et dagtil-
bud, og hvor mindst en af barnets forældre ikke er i beskæf-
tigelse, som skal optages i et sprogstimuleringstilbud i form
af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen. Forslaget inde-
bærer, at det nuværende krav om 15 timers sprogstimule-
4
ringstilbud om ugen til tosprogede børn med behov for
sprogstimulering, der ikke er optaget i et dagtilbud, ophæ-
ves, hvorefter alle tosprogede børn med behov for sprogsti-
mulering skal optages i et sprogstimuleringstilbud i form af
en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen.
Det foreslås herudover at stille krav om, at dansk skal være
hovedsprog i private pasningsordninger, ligesom den private
pasning skal tilrettelægges på en måde, så børnene sikres
medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati.
Som led heri skal den private pasning bidrage til at udvikle
børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fæl-
lesskaber og samhørighed med og integration i det danske
samfund. Det foreslås videre, at kommunernes løbende til-
syn med de private pasningsordninger styrkes, så det sikres,
at pasningsordningerne lever op til de foreslåede krav.
Endelig foreslås det, at de forældre, som modtager tilskud til
pasning af egne børn, som en betingelse for udbetaling af
tilskud, skal dokumentere, at de kan tale dansk på et til-
strækkeligt niveau til at kunne udvikle barnets dansksprogli-
ge kompetencer.
2. Lovforslagets baggrund
I 2010 indførte den daværende borgerlige regering beståen-
de af Venstre og Det Konservative Folkeparti krav om, at al-
le 3-årige børn, der er optaget i et dagtilbud, skal modtage
en sprogvurdering, hvis der er formodning om, at barnet har
sproglige vanskeligheder. Alle 3-årige børn, der ikke er op-
taget i et dagtilbud, skal ligeledes modtage en sprogvurde-
ring. Hvis et tosproget barn har behov for sprogstimulering,
skal barnet optages i et 15 timers sprogstimuleringstilbud
om ugen.
I 2011 blev der indført krav om, at 3-årige tosprogede børn
med behov for sprogstimulering skal optages i et sprogsti-
muleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen,
hvis mindst en af forældrene ikke er i beskæftigelse.
I 2012 blev der indført en sanktionsbestemmelse, hvorefter
kommunen skal standse børneydelsen til alle forældre, der
ikke overholder deres pligt til at sørge for, at deres barn del-
tager i en sprogvurdering samt en eventuel sprogstimulering.
Med § 7 i lov nr. 665 af 8. juni 2016 om ændring af integra-
tionsloven og forskellige andre love (Bedre rammer for at
modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsret-
tet integrationsprogram m.v.), er der foretaget en midlertidig
ændring af dagtilbudsloven. Med lovændringen har kommu-
nerne i en midlertidig periode på to år fra den 1. juli 2016 til
og med den 30. juni 2018 med udgangspunkt i en konkret
vurdering af det enkelte barns behov for sprogstimulering
fået mulighed for selv at tilrettelægge rammerne for sprog-
stimuleringsindsatsen for børn af flygtninge med opholdstil-
ladelse efter udlændingeloven, jf. dagtilbudslovens § 11, stk.
9. Der ændres med nærværende forslag ikke på den midlerti-
dige ordning. Dog foreslås det, at kommunerne får mulighed
for at foretage en sprogvurdering af disse børn i 2-års-alde-
ren.
3. Lovforslagets hovedindhold
3.1. Sprogvurdering af 2-årige børn og udvidet obligatorisk
dagtilbud
3.1.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen er efter de gældende regler i dagtil-
budsloven forpligtet til at foretage en sprogvurdering af børn
i alderen omkring 3 år, som er optaget i et dagtilbud, hvis
der er formodning om, at barnet har behov for sprogstimule-
ring, jf. lovens § 11, stk. 1. Hvis sprogvurderingen viser, at
barnet har behov for sprogstimulering, skal sprogstimulerin-
gen fastsættes med udgangspunkt i barnets behov, jf. lovens
§ 11, stk. 3.
Kommunalbestyrelsen er endvidere forpligtet til at foretage
en sprogvurdering af alle børn i 3-års-alderen, som ikke er
optaget i et dagtilbud, jf. lovens § 11, stk. 2. Kommunalbe-
styrelsen har videre ansvar for at gennemføre en sprogvur-
dering af alle børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skole-
start, der ikke er optaget i et dagtilbud, og som ikke har
modtaget en sprogvurdering i 3-års-alderen.
Hvis barnet er tosproget, og sprogvurderingen viser, at bar-
net har behov for sprogstimulering, er kommunen forpligtet
til at give barnet et sprogstimuleringstilbud på 15 timer om
ugen, jf. lovens § 11, stk. 4. Hvis barnet er tosproget, og
sprogvurderingen viser, at barnet har behov for sprogstimu-
lering, og mindst en af barnets forældre ikke er i beskæfti-
gelse, skal kommunalbestyrelsen give barnet et sprogstimu-
leringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om
ugen, jf. lovens § 11, stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal give et 100 pct. tilskud til sprog-
stimuleringstilbuddet i form af en plads i et dagtilbud 30 ti-
mer om ugen, hvorfor tilbuddet er gratis for forældrene.
Reglerne om tilskud til en plads i et sprogstimuleringstilbud
30 timer om ugen er fastsat i § 43 i bekendtgørelse om dag-
tilbud. Bestemmelsen er fastsat i medfør af § 44 i dagtil-
budsloven om bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler
på bekendtgørelsesniveau.
Forældre til børn i og uden for dagtilbud har pligt til at lade
deres barn deltage i en sprogvurdering og i en eventuel ef-
terfølgende sprogstimulering eller i en sprogstimulering, der
står mål med, hvad der almindeligvis kræves af den sprog-
stimulering, som kommunen tilbyder, jf. lovens § 12, stk. 1.
Kommunen har pligt til at standse børneydelsen, jf. lov om
en børne- og ungeydelse, hvis forældrene ikke overholder
deres pligt, og der ikke foreligger omstændigheder, der kan
forklare, at forældrene ikke efterlever deres pligt, jf. lovens
§ 12, stk. 2.
I følge § 7 i lov nr. 665 af 8. juni 2016 om ændring af inte-
grationsloven og forskellige andre love (Bedre rammer for
5
at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomheds-
rettet integrationsprogram m.v.) har kommunerne fra den 1.
juli 2016 til og med den 30. juni 2018 mulighed for selv at
tilrettelægge rammerne for sprogstimuleringsindsatsen for
børn af flygtninge med nærmere fastsatte opholdstilladelser
efter udlændingeloven, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 9. De
pågældende børn af flygtninge er i den midlertidige periode
på to år således ikke omfattet af dagtilbudslovens regler om
henholdsvis 15 og 30 timers sprogstimulering, jf. lovens §
11, stk. 4 og 5. Det nuværende krav om, at kommunen skal
standse børneydelsen til forældre, der ikke overholder deres
pligt til at lade deres børn deltage i en sprogvurdering og
eventuel sprogstimulering, er ligeledes gældende for foræl-
dre med børn, der modtager sprogstimulering efter lovens §
11, stk. 9.
3.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Selvom der gennem de seneste år har været et stigende fo-
kus på at sprogvurdere børn samt at iværksætte sprogstimu-
lering til de børn, der har sproglige udfordringer, er der sta-
dig børn, der begynder i skole og ikke har et alderssvarende
sprog.
Det kan få negative konsekvenser for barnet i dets omgang
med bl.a. de andre børn i dagtilbuddet. Barnet kan således
ikke til fulde give udtryk for tanker og behov og kan have
vanskeligt ved at deltage i legen med andre børn. Herudover
er der risiko for, at barnet begynder i skolen uden de nød-
vendige sproglige kompetencer, hvor et veludviklet og
nuanceret sprog er en af de væsentligste forudsætninger for,
at alle børn får et positivt og udbytterigt skoleforløb.
Herudover er det vigtigt at understrege, at den kommunale
sundhedspleje spiller en vigtig rolle i forhold til den tidligt
forebyggende indsats i børnenes allerførste år samt støtte til
tosprogede børn og forældre og deres integration i det dan-
ske samfund. Derudover er samarbejdet mellem sundheds-
plejen og dagtilbud i forhold til de 0-5 årige børn af stor be-
tydning, så sundhedsplejerskens faglige viden om barnet bli-
ver inddraget i arbejdet med børnene.
Regeringen ønsker at styrke den tidlige indsats og modvirke
dannelsen af parallelsamfund. Det skal være muligt at fore-
tage en sprogvurdering af alle børn uden for dagtilbud alle-
rede i 2-års-alderen, så der tidligst muligt kan iværksættes
sprogstimulering til de børn, der har behov for dette.
Herudover mener regeringen, at alle tosprogede børn med
behov for sprogstimulering, der ikke går i dagtilbud, og som
forventes at have varigt ophold i Danmark, skal optages i et
sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30
timers om ugen, så børnene derigennem får mulighed for at
høre og tale dansk og integrere sig i øvrigt.
På den baggrund foreslås det at give kommunerne mulighed
for at foretage en sprogvurdering samt iværksætte sprogsti-
mulering af børn allerede i 2-års-alderen. Med forslaget får
kommunerne således mulighed for at foretage en sprogvur-
dering af børn i dagtilbud i 2-års-alderen, hvis der er formo-
dning om, at barnet har behov for sprogstimulering, ligesom
kommunerne med forslaget gives mulighed for at foretage
den lovpligtige sprogvurdering af alle børn uden for dagtil-
bud i 2-års-alderen i stedet for i 3-års-alderen.
Det foreslås dog, at kommunen efter en konkret, individuel
vurdering kan beslutte, at børn af udlændinge, der har mid-
lertidigt ophold i Danmark på grundlag af beskæftigelse el-
ler i henhold til EU-retten, ikke skal have foretaget en
sprogvurdering, idet disse børn ikke varigt skal bo i Dan-
mark og derfor ikke har behov for at lære dansk med hen-
blik på at kunne begynde i dansk skole mv. Der henvises til
punkt 8.
Hvis sprogvurderingen af barnet i 2-års-alderen viser, at bar-
net har behov for sprogstimulering, foreslås det, at kommu-
nen skal iværksætte sprogstimulering til barnet efter de reg-
ler for sprogstimulering, som er gældende for børn i 3-års-
alderen. Dette indebærer f.eks., at kommunen på baggrund
af en sprogvurdering af alle børn uden for dagtilbud i 2-års-
alderen har pligt til at iværksætte sprogstimulering til de
børn, som har behov for sprogstimulering, herunder optage
2-årige tosprogede børn i et sprogstimuleringstilbud i form
af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen. Det foreslås vi-
dere, at hvis kommunen har foretaget en sprogvurdering af
børn i dagtilbud og uden for dagtilbud i 2-års-alderen, skal
kommunen ikke foretage den lovpligtige sprogvurdering af
børn i og uden for dagtilbud i 3-års-alderen.
Herudover foreslås det, at den nuværende pligt for forældre
til at lade deres børn deltage i en sprogvurdering og en even-
tuel sprogstimulering, jf. dagtilbudslovens § 12, stk. 1, udvi-
des til også at omfatte forældre til børn i 2-års-alderen. Det
foreslås videre, at kommunernes pligt til at standse børne-
ydelsen for de forældre, som ikke efterlever pligten, jf. lo-
vens § 12, stk. 2, ligeledes udvides til også at omfatte foræl-
dre til børn i 2-års-alderen.
Ministeriet vil følge udviklingen og efter to år foretage en
undersøgelse af, hvor mange kommuner, der har valgt at
fremrykke sprogvurderingen til børn i 2-års-alderen.
Det foreslås videre at udvide målgruppen for det nugælden-
de sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud
30 timer om ugen til tosprogede børn. Forslaget indebærer,
at det nuværende krav om 15 timers sprogstimuleringstilbud
om ugen ophæves, hvorefter alle tosprogede børn med be-
hov for sprogstimulering, der ikke går i dagtilbud, skal opta-
ges i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtil-
bud 30 timer om ugen. Med forslaget vil det således ikke
længere være forældrenes beskæftigelsesstatus, men alene
barnets sproglige kompetencer, som er afgørende for, hvor-
vidt barnet skal optages i et sprogstimuleringstilbud i form
af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen.
Med tosprogede børn forstås børn, der har et andet moders-
mål end dansk, og som først ved kontakt med det omgiven-
de samfund lærer dansk.
6
Med forslaget videreføres de nuværende regler om, at ikke-
tosprogede 3-årige børn, hvor en sprogvurdering af barnet
viser, at barnet har behov for sprogstimulering, skal have til-
budt sprogstimulering med udgangspunkt i barnets behov.
Forslaget ændrer ikke ved den midlertidige ændring af dag-
tilbudsloven, som blev indført ved lov nr. 665 af 8. juni
2016 om bedre rammer for at modtage og integrere flygtnin-
ge og styrket virksomhedsrettet integrationsprogram m.v.
Med denne lov har kommunerne i en midlertidig periode på
to år fra den 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2018 fået
mulighed for selv at tilrettelægge rammerne for sprogstimu-
leringsindsatsen for børn af flygtninge med opholdstilladelse
efter udlændingeloven, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 9 og
forslagets § 1, nr. 2, 4, 6 og 8. Dog foreslås det, at kommu-
nerne får mulighed for at foretage en sprogvurdering af børn
af flygtninge i 2-års-alderen.
3.2. Krav om dansk som hovedsprog samt fokus på medbe-
stemmelse, medansvar og forståelse for demokrati ved til-
skud til privat pasning
3.2.1. Gældende ret
Forældre kan, jf. lovens §§ 80-85, som et alternativ til en
plads i et dagtilbud vælge at få et tilskud til privat pasning.
Tilskuddet kan f.eks. anvendes til at betale for en plads i en
privat pasningsordning, jf. lovens §§ 78 og 79, eller til at an-
sætte en privat passer til at passe barnet i eget eller passe-
rens hjem. Tilskuddet skal, jf. lovens § 83, stk. 2, udgøre
mindst 75 pct. af den billigste budgetterede nettodriftsudgift
pr. plads eksklusive udgifter til støtte, jf. § lovens § 4, stk. 2,
i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen. Tilskud-
det kan dog højst udgøre 75 pct. af forældrenes dokumente-
rede udgifter til den private pasning. Kommunalbestyrelsen
skal som en forudsætning for udbetalingen af tilskud god-
kende den pasningsaftale, som indgås mellem forældrene og
den private passer og løbende føre tilsyn med ordningen, jf.
lovens § 81, stk. 1.
Ved godkendelse af pasningsaftalen skal kommunalbestyrel-
sen både godkende de personlige forudsætninger hos passe-
ren og at de fysiske rammer, hvor pasningen skal foregå, er
forsvarlige, samt de økonomiske forhold i aftalen. Kommu-
nalbestyrelsen kan afvise at godkende aftalen, hvis de fysi-
ske rammer eller den person, som forældrene ønsker at ind-
gå en aftale med, efter kommunens vurdering ikke er egnet
til opgaven.
Private pasningsordninger er ikke dagtilbud i dagtilbudslo-
vens forstand og skal efter de gældende regler ikke efterleve
det specifikke formål for dagtilbud, jf. lovens § 7. Det bety-
der bl.a., at der ikke er krav om, at der skal tales dansk i ord-
ningerne, ligesom den private pasning ikke skal sikre børne-
ne medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati,
som alle dagtilbud, jf. lovens § 7, stk. 4, er forpligtede til.
Kommunalbestyrelsen skal løbende føre tilsyn med den pri-
vate pasning, jf. lovens § 81, stk. 1. Tilsynsforpligtelsen på-
hviler kommunalbestyrelsen i den kommune, der godkender
pasningsaftalen. Tilsynet udøves bl.a. på baggrund af den
konkrete pasningsaftale mellem forældrene og den private
passer, som kommunen har godkendt. Kommunen må i den
forbindelse være særligt opmærksom på, om der er forhold,
der ændrer sig i relation til, hvad der er fastsat i pasningsaf-
talen. I forhold til sikkerhedsmæssige og hygiejniske hensyn
kan der lægges de samme retningslinjer til grund for tilsynet
med private pasningsordninger, som er gældende for enten
den kommunale dagpleje eller kommunale daginstitutioner,
afhængig af hvordan den private pasning er organiseret.
3.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Regeringen ønsker, at alle tilbud til børn indtil skolestart,
som drives efter dagtilbudsloven med offentlige tilskud, skal
bidrage til integrationen af børn i det danske samfund. Det
foreslås på den baggrund at stille krav til private pasnings-
ordninger, hvor forældrene modtager tilskud efter dagtil-
budslovens §§ 80-85, om, at dansk skal være hovedsprog,
samt at børn skal sikres medbestemmelse, medansvar og
forståelse for demokrati.
Det foreslås således at indføre krav om, at hovedsproget i
private pasningsordninger skal være dansk. Med begrebet
hovedsprog menes det sprog, som i udgangspunktet anven-
des i dialogen mellem børn og den private passer i den pri-
vate pasningsordning. Kravet om dansk som hovedsprog in-
debærer, at der i konkrete tilfælde kan tales et andet sprog
end dansk, hvis den private passer vurderer det nødvendigt i
en afgrænset situation at tale et andet sprog f.eks. med hen-
blik på at lære det enkelte barn det danske sprog.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen som led i godkendel-
sen af en pasningsaftale, jf. lovens § 81, stk. 1, skal sikre, at
den private passer har tilstrækkelige danskkundskaber til at
kunne udvikle barnets dansksproglige kompetencer. Det
foreslås, at dette sker ved, at den private passer som led i
godkendelsen af de personlige kvalifikationer skal kunne
dokumentere, at han/hun har tilstrækkelige danskkundskaber
til at kunne kommunikere med barnet på et niveau, der un-
derstøtter, at barnet kan udvikle sine dansksproglige kompe-
tencer. Det kan f.eks. være i form af dokumentation for, at
han/hun har gennemført 9.-klasseprøven i dansk med mindst
karakteren 2, har bestået Prøve i Dansk 2 eller et tilsvarende
niveau.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen som led i godkendel-
sen af en pasningsaftale i helt særlige tilfælde efter en konk-
ret vurdering kan beslutte, at der kan tales et andet sprog end
dansk, men kun hvis dette vurderes ikke at have integrati-
onsmæssige konsekvenser. Bestemmelsen tager sigte på til-
fælde, hvor forældrene, som søger om tilskuddet er vandren-
de arbejdstagere, som opholder sig kortvarigt her i landet på
grund af beskæftigelse, forældre, som ønsker, at deres børn
skal lære et andet sprog, fordi de enten har været udstatione-
ret eller skal udstationeres i udlandet eller forældre, som sø-
ger tilskud til pasning i institutionslignende private pas-
ningsordninger i tilknytning til internationale skoler eller
lignende.
7
Det foreslås endvidere, at den private pasning skal tilrette-
lægges, så børn i ordningerne sikres medbestemmelse, med-
ansvar og forståelse for demokrati. Det foreslås i forlængel-
se heraf, at den private pasning skal bidrage til at udvikle
børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fæl-
lesskaber og samhørighed med og integration i det danske
samfund. Det foreslåede krav betyder f.eks., at den private
passer skal tilrettelægge pasningen, så der er fokus på udvik-
ling af forståelse af demokratiske normer og værdier. Dette
indebærer f.eks., at der integreres et børneperspektiv i de
daglige aktiviteter i den private pasning, at barnet tages med
på råd, støttes i at lytte til andre og respektere forskellige
synspunkter, køn og aldersgrupper. I den forbindelse skal
den private passer tage højde for barnets alder og modenhed,
idet muligheden for at få medbestemmelse og indflydelse i
dagligdagen afhænger heraf.
Det foreslås, at kommunerne fremadrettet skal føre tilsyn
med, at pasningen er tilrettelagt i overensstemmelse med de
foreslåede nye krav. Dette betyder, at kommunen som led i
tilsynet skal påse, at hovedsproget i den private pasning er
dansk. Det vil sige, at der i udgangspunktet tales dansk mel-
lem den private passer og børnene i den private pasnings-
ordning. I forhold til kravet om, at børn skal have medbe-
stemmelse, medansvar og forståelse for demokrati, kan
kommunen f.eks. lægge vægt på, om børneperspektivet er
integreret i dagligdagen, om barnet tages med på råd, støttes
i at lytte til andre og respektere forskellige synspunkter, al-
dersgrupper og køn.
Kontakten mellem den private passer og barnet skal være
baseret på lydhørhed og forståelse for barnets modenhed, al-
der og baggrund m.v.
Som det er tilfældet i forhold til sikkerhedsmæssige og hygi-
ejniske hensyn, kan kommunen i forhold til spørgsmålet om
medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati i
øvrigt lægge de samme retningslinjer til grund for tilsynet,
som er gældende for enten den kommunale dagpleje eller
kommunale daginstitutioner.
Det følger af de nye foreslåede krav til private pasningsord-
ninger, at kommunalbestyrelsens tilsyn med de private pas-
ningsordninger fremadrettet skal styrkes. Det forudsættes
således, at tilsynet med, om der tales dansk og pasningen er
tilrettelagt, så børnene sikres medbestemmelse, medansvar
og forståelse for demokrati, kommer oven i kommunernes
eksisterende tilsyn med private pasningsordninger.
Endelig foreslås det, at kommunalbestyrelsen skal kunne til-
bagekalde en godkendelse af en pasningsaftale, hvis kom-
munalbestyrelsen som led i det løbende tilsyn konstaterer, at
den private pasning ikke lever op til de foreslåede krav til
den private pasning. Det følger således af forslaget, at kom-
munalbestyrelsen skal kunne tilbagekalde godkendelsen af
en pasningsaftale, hvis der enten ikke tales dansk i den pri-
vate pasningsordning, eller hvis pasningen ikke er tilrette-
lagt, så børnene sikres medbestemmelse, medansvar og for-
ståelse for demokrati, der understøtter deres samhørighed i
forhold til det danske samfund.
3.3. Krav om dansk ved tilskud til pasning af egne børn
3.3.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen kan, jf. lovens § 86, beslutte at give
forældre med børn i alderen 24 uger og indtil skolestart mu-
lighed for at vælge økonomisk tilskud til pasning af egne
børn i stedet for en plads i et dagtilbud. Tilskuddet kan, jf.
lovens § 89, højst udgøre 85 pct. af den billigste nettodrifts-
udgift i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.
Tilskud til pasning af egne børn kan, jf. lovens § 88, stk. 3,
gives for en periode på minimum 8 uger og maksimalt et år.
Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en længere minimums-
periode og en kortere maksimumsperiode. Der kan, jf. lo-
vens § 88, stk. 1, maksimalt udbetales tre tilskud til samme
husstand. Kommunalbestyrelsen kan alene give ét tilskud pr.
barn og kun i et tidsrum, der holder sig inden for de fastsatte
minimums- og maksimumsgrænser. Tilskuddet tildeles til
det enkelte barn for en sammenhængende periode, der hol-
der sig inden for de fastsatte tidsgrænser. Der kan således
ikke tildeles flere tilskud til det samme barn. Dette gælder
ligeledes i tilfælde, hvor de enkelte tilskudsperioder tilsam-
men udgør den maksimale periode på et år. Forældre kan
modtage tilskud til pasning af tre forskellige børn enten
samtidigt eller i en forskudt periode, så længe der for det en-
kelte barn er tale om et tilskud i én samlet periode på maksi-
malt et år. Tilskuddet beskattes som A-indkomst for tilskud-
smodtageren. Der indeholdes dog ikke arbejdsmarkedsbi-
drag, da der ikke er tale om en arbejdsindtægt. Det samlede
tilskud pr. husstand kan, jf. lovens § 88, stk. 2, ikke oversti-
ge dagpengemaksimum.
Der er i dagtilbudsloven fastsat tre betingelser, jf. lovens §
87, stk. 1, nr. 1-3, som forældre skal leve op til for at kunne
modtage tilskud til pasning af egne børn.
For det første kan den forælder, der ansøger om tilskud til
pasning af eget barn, ikke modtage tilskud samtidig med, at
han/hun modtager offentlig overførselsindkomst (f.eks. bar-
selsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension og SU) eller har
en arbejdsindtægt. Tilskud til pasning af egne børn er der-
med et alternativ til at være til rådighed og have tilknytning
til arbejdsmarkedet. Det er altså ikke hensigten, at tilskuddet
til pasning af egne børn skal være et supplerende forsørgel-
sesgrundlag til en offentlig overførselsindkomst eller en ar-
bejdsindtægt.
For det andet er det en betingelse, at ansøgeren ikke er om-
fattet af § 13, stk. 10, og § 13 f, stk. 1-4, jf. § 26, stk. 4-10, i
lov om aktiv socialpolitik. Dette betyder, at personer, hvis
ægtefælle modtager integrationsydelse, uddannelseshjælp
eller kontanthjælp, og som enten frivilligt er blevet hjemme-
gående og derfor ikke får hjælp efter aktivloven, eller som
har mistet retten til hjælp på grund af 225 timers reglen, ikke
kan modtage tilskud til pasning af egne børn efter dagtil-
budsloven.
8
Endelig gælder for det tredje, at ansøgeren skal have opholdt
sig her i landet i mindst 7 ud af de seneste 8 år. Opholdskra-
vet er fastsat under hensyn til at modvirke en svækkelse af
integrationen af udlændinge samt integrationen af børn med
anden baggrund end dansk i det danske samfund. Kravet om
ophold gælder dog ikke for personer, der er berettiget til
ydelsen efter EU-retten, det vil bl.a. sige personer, som er
berettigede til tilskuddet i medfør af EU-forordning nr.
492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for
Unionen. Tilskud til pasning af egne børn er ikke omfattet af
det specifikke formål for dagtilbud, jf. lovens § 7, stk. 4.
Dette betyder bl.a., at der ikke stilles krav om, at hovedspro-
get i forbindelse med pasningen skal være dansk.
3.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Regeringen finder det afgørende, at børn, som passes i
hjemmet, hvor forældrene modtager et offentligt tilskud til
pasningen af barnet, får mulighed for at høre og tale det dan-
ske sprog, så barnets dansksproglige udvikling understøttes
tidligst muligt.
Det foreslås på den baggrund at stille krav om, at den ansø-
gende forælder, udover de eksisterende betingelser, skal
kunne dokumentere, at han/hun har tilstrækkelige dansk-
kundskaber til at kunne udvikle barnets dansksproglige
kompetencer. Det kan f.eks. være i form af dokumentation
for, at han/hun har gennemført 9.-klasseprøven i dansk med
mindst karakteren 2, bestået Prøve i Dansk 2 eller et tilsva-
rende niveau. Den foreslåede ordning med krav om tilstræk-
kelige danskkundskaber ved tilskud til pasning af egne børn
skal ses i lyset af, at forskning peger på, at et godt lærings-
miljø i hjemmet har stor betydning for udviklingen af børns
kompetencer – herunder børns sproglige udvikling. Det vur-
deres derfor, at et krav om tilstrækkelige danskkundskaber
hos den forælder, som passer barnet i hjemmet, vil være et
vigtigt element i forhold til at sikre, at flere børn får et al-
derssvarende sprog og opnår de nødvendige dansksproglige
kompetencer, når de begynder i børnehaveklassen.
Den foreslåede ændring skal, ligesom kravet om, at man
skal have opholdt sig i landet i mindst 7 ud af de seneste 8
år, medvirke til at sikre, at flere børn integreres i det danske
samfund.
Det foreslås endvidere, at kravet om tilstrækkelige dansk-
kundskaber ikke skal gælde for EU/EØS-borgere, i det om-
fang retten til tilskuddet følger af EU-retten. Der henvises til
punkt 8.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Det samlede forslag skønnes til at medføre årlige merudgif-
ter på 18,1 mio. kr. fra 2018 og følgende år. I 2017 skønnes
forslaget samlet at medføre merudgifter på 10,0 mio. kr. De
økonomiske konsekvenser er sammensat af merudgifter for
staten og for kommunerne.
Forslaget skønnes at medføre merudgifter for staten på 1,5
mio. kr. i 2017 og 1,0 mio. kr. årligt i 2018 og de følgende
år til udvikling og opdatering af sprogvurderingsmateriale
for børn i alderen omkring 2 år. Udvikling af sprogvurde-
ringsmateriale for børn i alderen omkring 2 år forudsættes
igangsat i umiddelbar forlængelse af en vedtagelse af lovfor-
slaget.
Ændringerne vedrørende udvidelse af 30 timers dagtilbuddet
skønnes at medføre kommunale merudgifter til en plads i
dagtilbud på 6,8 mio. kr. i 2017 og på 13,7 mio. kr. årligt i
2018 og de følgende år. Ændringerne vedr. tilskud til privat
pasning og pasning af egne børn skønnes at medføre kom-
munale merudgifter til øget tilsyn på 1,7 mio. kr. i 2017 og
på 3,4 mio. kr. årligt i 2018 og følgende år. Kommunerne
kompenseres for merudgifter via regulering af det kommu-
nale bloktilskud. De økonomiske konsekvenser af forslaget
er forhandlet med kommunerne.
Forslaget berører ikke regioner. Der er ingen økonomiske og
administrative konsekvenser for regioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, bortset fra
§ 1, nr. 13, ad dagtilbudslovens § 87, stk. 2, hvorefter kravet
om tilstrækkelige danskkundskaber ved tilskud til pasning af
egne børn, som ved forslagets § 1, nr. 12, foreslås indsat i
dagtilbudslovens § 87, stk. 1, ikke skal gælde for EU-/EØS-
borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til
tilskuddet.
Derudover følger det af lovforslagets i § 1, nr. 2 og 3, ad
dagtilbudslovens § 11, stk. 3, at kommunalbestyrelsen på
baggrund af en konkret, individuel vurdering beslutter, om
børn af udlændinge, som har midlertidigt ophold her i landet
på grundlag af beskæftigelse eller i henhold til EU-retten,
skal have foretaget en sprogvurdering.
Lovforslaget vurderes på den baggrund at være i overens-
stemmelse med EU-retten.
9
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. oktober
2016 til den 28. oktober 2016 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer mv.:
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børne- og Kulturchef-
foreningen (BKF), Børne- og Ungdomspædagogernes
Landsforbund (BUPL), Daginstitutionernes Lands-Organi-
sation (DLO), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,
Dansk Friskoleforening, Dansk Industri, Danske Handica-
porganisationer (DH), Det Centrale Handicapråd, FOA -
Fag og Arbejde, fobu, Foreningen af Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark, FTF, KL, Landsforenin-
gen af forældre til børn i dagtilbud (FOLA) og Socialpæda-
gogernes Landsforbund.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Merudgifter for kommunerne på 8,5 mio. kr. i
2017 og 17,1 mio. kr. i 2018 og de følgende
år.
Merudgifter for staten på 1,5 mio. kr. i 2017
og 1,0 mio. kr. i 2018 og de følgende år.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, bortset fra § 1, nr. 13, ad dagtilbudslovens
§ 87, stk. 2, hvorefter kravet om tilstrækkelige danskkundskaber ved tilskud til pasning af
egne børn, som ved forslagets § 1, nr. 12, foreslås indsat i dagtilbudslovens § 87, stk. 1,
ikke skal gælde for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til
tilskuddet.
Derudover følger det af lovforslagets i § 1, nr. 2 og 3, ad dagtilbudslovens § 11, stk. 3, at
kommunalbestyrelsen på baggrund af en konkret individuel vurdering beslutter, om børn
af udlændinge, som har midlertidigt ophold her i landet på grundlag af beskæftigelse eller
i henhold til EU-retten, skal have foretaget en sprogvurdering.
Lovforslaget vurderes på den baggrund at være i overensstemmelse med EU-retten.
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende § 4, stk. 1, i dagtilbudsloven skal kom-
munalbestyrelsen sørge for det nødvendige antal pladser i
dagtilbud herunder pladser i sprogstimuleringstilbud i form
af et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. dagtilbudslovens § 11,
stk. 5.
Det foreslås at ændre henvisningen i § 4, stk. 1. Den foreslå-
ede ændring af lovens § 4, stk. 1, er en konsekvensændring
af den foreslåede ændring af dagtilbudslovens § 11, stk. 5,
jf. forslagets § 1, nr. 2, hvorefter bestemmelsen om sprogsti-
10
muleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om
ugen til tosprogede børn, som ikke går i dagtilbud, med for-
slaget fremover vil fremgå af stk. 8.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
afsnit 2.1.2.
Til nr. 2
Det foreslås at nyaffatte § 11, hvor nyaffattelsen foreslås sat
i kraft den 1. juli 2017, jf. forslagets § 3, stk. 1.
Der er tale om en midlertidig ordning, der blev indført med
lov nr. 665 af 8. juni 2016 om lov om ændring af integrati-
onsloven og forskellige andre love (Bedre rammer for at
modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsret-
tet integrationsprogram m.v.), hvorefter kommunerne med
udgangspunkt i en konkret vurdering af det enkelte barns
behov for sprogstimulering midlertidigt har fået mulighed
for selv at tilrettelægge rammerne for sprogstimuleringsind-
satsen over for børn af flygtninge med opholdstilladelse ef-
ter udlændingeloven, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 9.
Den midlertidige ordning er gældende i to år i perioden fra
og med 1. juli 2016 til og med den 30. juni 2016.
Fra og med den 1. juli 2018 indføres ny retstilstand, jf. for-
slagets § 1, nr. 3.
Stk. 1 er en videreførelse af dagtilbudslovens § 11, stk. 1.
Efter § 11, stk. 1, har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at
der gennemføres en sprogvurdering af børn omkring 3 år,
der er optaget i dagtilbud, når der på baggrund af sproglige,
adfærdsmæssige eller andre forhold er en formodning om, at
et barn kan have behov for sprogstimulering.
Med børn i alderen omkring 3 år menes børn i alderen 2 år
og 10 mdr. til 3 år og 4 mdr. Afgrænsningen har udgangs-
punkt i den nuværende praksis for sprogvurderinger af 3-åri-
ge børn, da det sprogvurderingsmateriale, som hovedparten
af kommunerne anvender, tager udgangspunkt i denne al-
dersmæssige afgrænsning. Aldersafgrænsningen skal sikre,
at sprogvurderingen foretages, når børnene er omkring 3 år
samtidig med, at der tages hensyn til, at kommunerne får
fleksibilitet til at organisere og tilrettelægge sprogvurderin-
gerne. Aldersafgrænsningen skal samtidig medvirke til, at
sprogvurderingen foretages umiddelbart omkring barnets
overgang fra f.eks. vuggestue til børnehave. Endvidere har
afgrænsningen til formål at bidrage til, at børnenes eventuel-
le sproglige udfordringer identificeres tidligt i barnets liv, så
den efterfølgende sprogstimulering kan medvirke til at sikre
barnets generelle trivsel her og nu samt styrke barnets over-
gang til skolen.
Ved dagtilbud forstås daginstitutioner efter § 19, stk. 2-5, og
dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3.
Med forslaget vil det være en faglig vurdering af, om et barn
har behov for sprogstimulering, der har betydning for, om
kommunen er forpligtet til at foretage en sprogvurdering af
barnet. Hvis der er bekymring for barnets sproglige udvik-
ling, er der pligt til at foretage en sprogvurdering af barnet
med henblik på at afdække eventuelle sproglige udfordrin-
ger samt omfanget heraf. Udgangspunktet er, at der skal væ-
re en formodning om, at barnet kan have behov for sprogsti-
mulering, men der skal ikke på forhånd kunne identificeres
specifikke sproglige udfordringer hos barnet.
Der vil ikke være krav om forudgående accept fra forældre-
ne i forbindelse med sprogvurderingen, jf. dagtilbudslovens
§ 12, stk. 1.
Sproglige forhold, der kan give anledning til bekymring for
barnets sproglige udvikling, kan være åbenlyse sproglige
udfordringer hos barnet, der umiddelbart kan konstateres,
men det kan også være mere skjulte forhold, som andre ikke
umiddelbart lægger mærke til hos barnet.
Adfærdsmæssige forhold, der kan give anledning til formo-
dning om, at et barn kan have behov for sprogstimulering,
kan være kontaktproblemer hos barnet, hvis barnet optræder
aggressivt, uroligt, forstyrrende, tilbagetrukket, eller at der
ses koncentrations- og forståelsesproblemer hos barnet. Et
højt konfliktniveau og aggressiv adfærd kan hænge sammen
med sproglige udfordringer hos barnet, hvis barnet ikke er i
stand til på tilstrækkelig vis at gøre sig sprogligt forståelig
over for andre børn og voksne og derfor benytter andre
kommunikationsformer. Tilbagetrukket adfærd kan ligele-
des være udtryk for sproglige udfordringer, som blot resulte-
rer i manglende kommunikation og deltagelse fra barnets si-
de. Forståelses- og/eller koncentrationsproblemer kan give
sig til udtryk ved, at barnet ikke forstår en kollektiv besked
og derved bliver urolig og forstyrrende eller ikke reagerer på
de beskeder, der gives.
Der skal være fokus på, om der kan være andre forhold, der
kan give anledning til bekymring for barnets sproglige ud-
vikling. Viden om forhold i barnets hjemlige miljø, som kan
begrænse eller forsinke barnets sproglige udvikling, kan
skabe en formodning om, at barnet har behov for sprogsti-
mulering.
En række af de faktorer, som kan have betydning for barnets
sproglige udvikling, tager sit udgangspunkt i familien. Der-
for bør kommunalbestyrelsen sikre, at forældrene inddrages
i forbindelse med en afklaring af, om et barn kan have be-
hov for sprogstimulering. Ved at inddrage forældrenes viden
om barnet og familiens baggrund sikres et mere helhedsori-
enteret billede af barnet, ligesom inddragelsen af forældrene
også kan bidrage til at sikre et tæt samarbejde omkring den
fremadrettede understøttelse af barnets sprogudvikling i
dagtilbud og hjem.
Det er naturligt, at sprogvurderingen af børn omkring 3 år,
der er optaget i et dagtilbud, finder sted i barnets dagtilbud,
så barnet oplever sprogvurderingen som en del af de almin-
delige aktiviteter i dagtilbuddet. Sprogvurderingen skal bru-
ges som afsæt for at identificere børnenes ressourcer, der
11
også skal være i fokus i forhold til, hvordan det enkelte barn
på bedst mulig vis tilegner sig dansksproglige kompetencer.
Tosprogede børn kan således allerede have opbygget en
sproglig viden og ballast på deres modersmål, som barnet
anvender i forbindelse med tilegnelsen af dansksproglige
kompetencer, der kan inddrages i forbindelse med sprogvur-
deringen og sprogstimuleringen.
Arbejdet med at stimulere og udvikle børnenes sproglige
kompetencer er centralt i ethvert dagtilbuds indsats overfor
såvel børnegruppen som det enkelte barn, jf. også den pæda-
gogiske læreplan. Såfremt sprogvurdering og sprogstimule-
ring finder sted i andet regi end dagtilbuddet, er det derfor
en forudsætning, at dagtilbuddene inddrages i arbejdet med
børnenes sproglige udvikling, så der bl.a. sikres en koordi-
neret og samordnet indsats i forhold til det enkelte barn. Det
er hensigten, at sprogvurderingen og sprogstimuleringen
indgår i grundlaget for det daglige pædagogiske arbejde med
børnenes sproglige udvikling.
§ 11, stk. 2, er en videreførelse af dagtilbudslovens § 11, stk.
2, hvor der dog sidst i bestemmelsen er indsat henvisning til
nyt stk. 4.
Efter § 11, stk. 2, 1. pkt., er kommunalbestyrelsen forpligtet
til at gennemføre en sprogvurdering af alle børn i alderen
omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud. Forpligtel-
sen bortfalder dog, hvis kommunalbestyrelsen har foretaget
en sprogvurdering af alle børn uden for dagtilbud i 2-års-al-
deren, jf. den foreslåede § 11, stk. 4, jf. forslagets § 1, nr. 2.
Kommunen kan dog beslutte, at børn af forældre, som i en
midlertidig periode opholder sig i Danmark, ikke skal have
foretaget en sprogvurdering, jf. den foreslåede § 11, stk. 3,
og forslagets § 1, nr. 2.
Der vil ikke være krav om forudgående accept fra forældre-
ne i forbindelse med sprogvurderingen, jf. dagtilbudslovens
§ 12, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med
sprogvurderingen af børn omkring 3 år, der ikke er optaget i
et dagtilbud, gøre familierne opmærksomme på muligheden
for en plads i et dagtilbud.
Bestemmelsen om sprogvurdering af alle børn, der ikke er
optaget i et dagtilbud, har oprindeligt været reguleret i den
daværende § 4 a, stk. 1, i folkeskoleloven om støtte til to-
sprogede børn til fremme af den sproglige udvikling, der
endnu ikke har påbegyndt skolegang, som blev ophævet
med lov nr. 630 af 11. juni 2010.
Bestemmelsen skal sikre, at kommunerne foretager en
sprogvurdering af alle 3-årige børn, der ikke går i dagtilbud,
og som ikke har modtaget en sprogvurdering i 2-års-alderen,
med henblik på at identificere, hvorvidt barnet har behov for
sprogstimulering til udvikling af deres danske sprog.
Efter § 11, stk. 2, 2. pkt., har kommunalbestyrelsen ansvaret
for at gennemføre en sprogvurdering af alle børn i alderen 3
år og frem til skolestart, der ikke er optaget i et dagtilbud,
hvis barnet ikke har fået foretaget en sprogvurdering i 2-års-
alderen, jf. den foreslåede § 11, stk. 4, jf. forslagets § 1, nr.
2, eller i 3-års-alderen. Bestemmelsen retter sig mod de til-
fælde, hvor f.eks. et 4½-årigt barn, der nyligt er kommet til
Danmark med sin familie og har fået opholdstilladelse, ikke
har fået foretaget en sprogvurdering i 3-års-alderen, jf. 1.
pkt.
Med skolestart forstås det tidspunkt, hvor barnet overgår til
skoleregi og dermed begynder i enten fritidshjem eller SFO
(skolefritidsordning) forud for undervisningsstart eller påbe-
gynder hjemmeundervisning eller starter i børnehaveklasse,
jf. § 10 i bekendtgørelse om dagtilbud.
Den foreslåede § 11, stk. 3, er ny.
Det foreslås i § 11, stk. 3, at kommunalbestyrelsen på bag-
grund af en konkret, individuel vurdering beslutter, om børn
af udlændinge, der har midlertidigt ophold her i landet på
grundlag af beskæftigelse eller i henhold til EU-retten, ikke
skal have foretaget en sprogvurdering i 3-års-alderen, jf. stk.
2 eller 2-års-alderen, jf. stk. 4, hvis kommunen har besluttet
at fremrykke sprogvurderingen til 2-års-alderen.
Bestemmelsen er rettet mod børn af udlændinge, der har
midlertidigt ophold i Danmark, f.eks. fordi en forælder ar-
bejder som sæsonarbejder, er specialist i en virksomhed, ar-
bejder i Danmark på forskerordningen eller lignende. De på-
gældende børn opholder sig således kun midlertidigt i Dan-
mark og har derfor som udgangspunkt ikke behov for at lære
dansk, idet børnene ikke varigt skal bo i Danmark, gå i
dansk skole m.v.
Kommunalbestyrelsen beslutter, hvorvidt forældrenes op-
hold i Danmark har en sådan karakter, at det vurderes, at
barnet, til trods for opholdets midlertidighed, vil have gavn
af at lære dansk.
Kommunalbestyrelsen kan ved vurderingen lægge vægt på
opholdets længde, hvorvidt forældrene har til hensigt at tage
fast bopæl i Danmark, barnets bedste mv. Forældrene kan i
den forbindelse f.eks. fremvise en ansættelseskontrakt eller
tilsvarende for at dokumentere opholdets forventede varig-
hed. Kommunalbestyrelsen skal i forhold til børn, hvis for-
ældre har ophold her i landet efter EU-retten, endvidere tage
forældrenes ønsker i betragtning.
Kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt barnet ikke
skal have foretaget en sprogvurdering, skal basere sig på en
konkret, individuel vurdering af de beskrevne forhold.
Den foreslåede § 11, stk. 4, er ny.
Det foreslås i § 11, stk. 4, at kommunerne kan beslutte at
foretage en sprogvurdering af børn allerede i 2-års-alderen.
Med forslaget kan kommunerne således styrke den tidlige
indsats, idet de får mulighed for at fremrykke tidpunktet for
den lovpligtige sprogvurdering til 2-års-alderen. Formålet
med bestemmelsen er at understøtte kommunernes arbejde i
forhold til tidligst muligt at kunne identificere de børn, der
har behov for sprogstimulering, så kommunen kan iværk-
sætte sprogstimulering til barnet med henblik på, at børne-
12
nes dansksproglige udvikling styrkes, og at børnene har de
nødvendige dansksproglige kompetencer, når de begynder i
skole.
Med 2-års-alderen menes børn i alderen fra omkring 22 mdr.
til omkring 30 mdr.
Hvis kommunen beslutter at fremrykke tidspunktet for den
lovpligtige sprogvurdering til 2-års-alderen, omfatter beslut-
ningen både børn i 2-års-alderen, der er optaget i et dagtil-
bud, samt børn i 2-års-alderen, der ikke er optaget i et dag-
tilbud.
Kommunen skal således gennemføre en sprogvurdering af
alle børn i 2-års-alderen, der er optaget i et dagtilbud, hvis
der er formodning om, at barnet har behov for sprogstimule-
ring, ligesom kommunen skal gennemføre en sprogvurde-
ring af alle børn i 2-års-alderen, der ikke er optaget i et dag-
tilbud.
Rammer og kriterier for, hvornår et 2-årigt barn i dagtilbud
og uden for dagtilbud skal have foretaget en sprogvurdering,
følger gældende regler for sprogvurdering af 3-årige børn i
og uden for dagtilbud, idet der henvises til bestemmelser og
bemærkninger hertil, jf. den foreslåede § 11, stk. 1-3, jf. for-
slagets § 1, nr. 2.
Det nuværende it-understøttede sprogvurderingsmateriale,
som Socialstyrelsen på vegne af ministeriet stiller gratis til
rådighed for kommunerne, er udviklet med henblik på at
kunne vurdere børns sprog i 3-års-alderen, 5½-års-alderen
og børnehaveklassen. Der vil ligeledes være et sprogvurde-
ringsmateriale målrettet børn i alderen omkring 2 år, som
kommunerne kan anvende til at sprogvurdere børn i 2-års-
alderen.
Materialet vil, som ved det nuværende sprogvurderingsma-
teriale, lægge op til, at sprogvurderingen af barnet kan fore-
tages i dagtilbuddet, så barnet oplever sprogvurderingen
som en del af de almindelige pædagogiske aktiviteter i dag-
tilbuddet. Sprogvurderingen skal fortsat fungere som et red-
skab, der, ud over det generelle pædagogiske arbejde med
barnets udvikling og trivsel, kan sætte særlig fokus på bar-
nets sproglige udvikling, som kan bidrage til at kvalificere
den pædagogiske indsats og det læringsmiljø, der skal tilret-
telægges for, at barnets sprog styrkes.
Hvis sprogvurderingen af barnet i 2-års-alderen viser, at bar-
net har behov for sprogstimulering, har kommunen pligt til
at iværksætte sprogstimulering til barnet efter de regler for
sprogstimulering, som er gældende for børn i 3-års-alderen.
Dette indebærer, at kommunen på baggrund af en sprogvur-
dering af børn i og uden for dagtilbud i 2-års-alderen har
pligt til at iværksætte sprogstimulering til de børn, som har
behov for sprogstimulering, herunder optage 2-årige to-
sprogede børn i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads
i et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. forslagets § 1, nr. 2 og
den foreslåede § 11, stk. 8.
Den foreslåede § 11, stk. 5, er ny.
Det foreslås i stk. 5, at kommunen ikke skal gennemføre en
sprogvurdering på ny af børn i 3-års-alderen i dagtilbud og
uden for dagtilbud, hvis kommunen har gennemført en
sprogvurdering af børn i dagtilbud og uden for dagtilbud i 2-
års-alderen, jf. den foreslåede § 11, stk. 4, og forslagets § 1
nr. 2.
Efter bestemmelsen har kommunen således kun pligt til at
foretage én sprogvurdering af børn, hvor denne skal ske i
enten 2-års-alderen, jf. stk. 4, eller 3-års-alderen, jf. stk. 1 og
2.
Den foreslåede § 11, stk. 6, er en videreførelse af dagtil-
budslovens § 11, stk. 2, 3. pkt., hvor det dog foreslås, at be-
stemmelsen også omfatter forældre til børn i 2-års-alderen,
der ikke går i dagtilbud og får foretaget en sprogvurdering.
Efter § 11, stk. 6, har kommunalbestyrelsen i forbindelse
med en sprogvurdering af et barn i 2-års-alderen eller 3-års-
alderen, der ikke går i dagtilbud, ansvaret for, at familierne
gøres opmærksomme på muligheden for, at barnet kan opta-
ges i et dagtilbud med de muligheder, dette giver i form af at
være sammen med andre jævnaldrende børn, stimulerende
læringsmiljøer samt muligheden for yderligere stimulering
af det danske sprog.
Den foreslåede § 11, stk. 7, er en videreførelse af dagtil-
budslovens § 11, stk. 3, hvor der dog er indsat henvisning til
sprogvurdering i 2-års-alderen, som følge af den foreslåede
§ 11, stk. 4, jf. forslagets § 1, nr. 2.
Efter § 11, stk. 7, har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at
alle børn i dagtilbud, hvor en sprogvurdering af barnet viser,
at barnet har behov for sprogstimulering, tildeles sprogsti-
mulering efter behov. Efter bestemmelsen har kommunalbe-
styrelsen ligeledes ansvaret for, at alle børn, der ikke er op-
taget i et dagtilbud, og hvor en sprogvurdering af barnet vi-
ser, at barnet har behov for sprogstimulering, tildeles sprog-
stimulering efter barnets behov.
Bestemmelsens 2. pkt. indebærer, at den enkelte kommune
skal vurdere det konkrete omfang af den opfølgende sprog-
stimuleringsindsats. Det er afgørende, at der tages udgangs-
punkt i en konkret vurdering af barnets behov for sprogsti-
mulering, så barnet modtager sprogstimulering, der modsva-
rer dets konkrete behov. Ved vurdering af barnets behov for
sprogstimulering skal der tages udgangspunkt i de udfor-
dringer, som fremkommer på baggrund af sprogvurderingen
efter stk. 1, 2 og 4.
Den foreslåede § 11, stk. 8, er en delvis videreførelse af dag-
tilbudslovens § 11, stk. 5, idet det foreslås at ophæve be-
skæftigelseskriteriet.
Det foreslås i § 11, stk. 8, at alle tosprogede børn, som ikke
går i dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering i
2-års-alderen eller 3-års-alderen, jf. den foreslåede § 11, stk.
2 og 4, jf. forslagets § 1, nr. 2, vurderes at have behov for
sprogunderstøttende aktiviteter, skal have et sprogstimule-
ringstilbud i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om
13
ugen. Med forslaget fjernes det nuværende beskæftigelses-
kriterium, som efter de gældende regler er bestemmende for,
hvorvidt et tosproget barn skal modtage 15 timers sprogsti-
mulering om ugen eller optages i et sprogstimuleringstilbud
i form af et dagtilbud 30 timer om ugen. Med forslaget er
det således alene barnets sproglige kompetencer, som er af-
gørende for, hvorvidt barnet skal optages i et sprogstimule-
ringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen.
Med tosprogede børn forstås børn, der har et andet moders-
mål end dansk, og som først ved kontakt med det omgiven-
de samfund lærer dansk.
Som en konsekvens af forslaget, ophæves det nuværende 15
timers sprogstimuleringstilbud om ugen til tosprogede børn
med behov for sprogstimulering, der ikke går i dagtilbud, jf.
dagtilbudslovens § 11, stk. 4.
Sprogstimuleringstilbuddet til tosprogede børn i form af en
plads i et dagtilbud har et omfang på 30 timer om ugen. Til-
buddet skal bidrage til, at barnet tilegner sig de nødvendige
dansksproglige kompetencer, som er en af de væsentligste
forudsætninger for, at barnet kan klare sig godt i skolen og
videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. For-
målet med et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et
dagtilbud 30 timer om ugen er således, at barnet skal opnå
de nødvendige dansksproglige kompetencer, senest når bar-
net skal begynde i børnehaveklasse.
Sprogstimuleringstilbuddet i form af et dagtilbud 30 timer
om ugen skal være en systematisk og målrettet sprogstimu-
leringsindsats tilpasset barnets særlige dansksproglige ud-
fordringer med henblik på at styrke barnets dansksproglige
kompetencer, hvor formålet er, at barnet har de nødvendige
sproglige kompetencer, når barnet starter i børnehaveklasse.
Herudover vil barnet indgå i læringsmiljøet i dagtilbuddet,
hvor barnet vil deltage i de almindelige pædagogiske aktivi-
teter som f.eks. højtlæsning, sang, rim, remser mv., og gen-
nem leg, rutinesituationer og daglig dialog mellem børnene
og mellem børn og voksne få stimuleret såvel sit danske
sprog, som blive introduceret til andre aspekter af et bredt
læringssyn i relation til f.eks. social udvikling, krop og be-
vægelse, natur og naturfænomener og kultur.
Opholdet i dagtilbuddet vil endvidere introducere barnet til
et læringsmiljø, der bygger på demokratiske værdier med
fokus på bl.a. tolerance, medbestemmelse, respekt for mang-
foldighed og ligestilling mellem kønnene.
Sprogstimuleringstilbuddet på 30 timer om ugen foregår i et
dagtilbud, hvor dagtilbuddet er omfattet af de krav til kvali-
teten i indholdet, der følger af dagtilbudsloven herunder kra-
vet om udarbejdelse af en pædagogisk læreplan. Sprogsti-
muleringen af barnet skal varetages af personer, der har sær-
lige kvalifikationer, jf. den foreslåede § 1, nr. 2, og forsla-
gets § 11, stk. 9.
Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordan de 30 ti-
mer om ugen i dagtilbuddet tilrettelægges, og det er lederen
af dagtilbuddet, der i dialog med familien, håndterer den
konkrete afholdelse af almindelig ferie, fridage mv. med
børnene.
Det foreslås, at kommunen skal give et tilskud på 100 pro-
cent til sprogstimuleringstilbuddet i form af en plads i et
dagtilbud 30 timer om ugen, hvorefter sprogstimuleringstil-
buddet bliver gratis for de pågældende forældre, jf. forsla-
gets § 1, nr. 8. Der vil i medfør af § 44 i dagtilbudsloven om
bemyndigelse blive fastsat regler på bekendtgørelsesniveau
om kommunens tilskud.
Kommunen skal anvise en plads til barnet i et dagtilbud un-
der kommunens forsyning, dvs. i en kommunal, selvejende
eller udliciteret daginstitution eller i en kommunal eller pri-
vat dagpleje.
Optagelse i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud
30 timer om ugen er omfattet af de almindelige regler for
optagelse i dagtilbud. Dette indebærer, at forældrene som
led i pasningsgarantien efter dagtilbudsloven har ret til en
plads i et dagtilbud senest 3 måneder efter, at forældrene har
skrevet deres barn op til et 30 timers dagtilbud. For at frem-
me det tidligt forebyggende og integrationsfremmende ar-
bejde kan kommunen i deres retningslinjer for optagelse af
børn i dagtilbud tage hensyn til, at disse børn kan have et
behov for hurtigt at få en plads i et dagtilbud.
Afgørelser om, at et barn skal have et sprogstimuleringstil-
bud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen er omfattet af
de almindelige forvaltningsretlige regler om krav til afgørel-
sen. Afgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen efter de al-
mindelige regler i dagtilbudsloven.
Sprogstimuleringstilbuddet i form af et dagtilbud 30 timer
om ugen skal opretholdes, indtil formålet er opnået, dvs.
indtil barnet behersker dansk på niveau med jævnaldrende
børn med dansk baggrund, så de kan få det samme ud af un-
dervisningen som øvrige børn, når de begynder i skole.
Den foreslåede § 11, stk. 9 er en videreførelse af dagtilbuds-
lovens § 11, stk. 6, hvor der dog er foretaget konsekvensæn-
dringer dels som følge af den foreslåede § 11, stk. 4, jf. for-
slagets § 1, nr. 2, dels som følge af nyaffattelsen af § 11.
Efter § 11, stk. 9, skal sprogvurdering og sprogstimulering
af børn i og uden for dagtilbud udføres af personer, der har
særlige kvalifikationer for at varetage sprogvurderingen og
sprogstimuleringen. Det er den enkelte kommune, der har
ansvaret for at sikre, at personalet, der forestår sprogvurde-
ringen og sprogstimuleringen, har de fornødne kvalifikatio-
ner til opgaven.
Med personer, der har særlige kvalifikationer for at varetage
sprogvurdering og sprogstimulering, menes personer, der er
uddannet professionsbachelor som pædagog, eller personer,
der på anden vis er kvalificeret til opgaven, som f.eks. pæ-
dagogisk personale med en Pædagogisk Grunduddannelse,
der har et særligt kendskab til eller efteruddannelse i børns
sprogudvikling.
14
Med personer, der har særlige kvalifikationer for at varetage
sprogvurdering og sprogstimulering i forhold til tosprogede
børn, menes, ud over ovenstående, personer, der har erhver-
vet sig den nødvendige faglige viden om andetsprogstileg-
nelse og tosprogede børns sprogudvikling gennem uddan-
nelse vedrørende tosprogede børn, eller på anden vis gen-
nem erfaring særligt har erhvervet den nødvendige faglige
viden om dansk som andetsprog og tosprogede børns sprog-
udvikling. For tosprogede børn indebærer dette, at sprogvur-
dering f.eks. også kan foretages af medarbejdere ved Pæda-
gogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som har kendskab til
tosprogede børn.
Den foreslåede § 11, stk. 10, er en videreførelse af dagtil-
budslovens § 11, stk. 7, hvor der dog er foretaget konse-
kvensændringer som følge af den foreslåede § 11, stk. 4, jf.
forslagets § 1, nr. 2, samt som følge af nyaffattelsen af § 11.
Efter § 11, stk. 10, har kommunalbestyrelsen ansvaret for at
sikre, at forældrene bliver inddraget i processen omkring
sprogvurderingen og den efterfølgende sprogstimulerings-
indsats i tilfælde, hvor barnet har behov for sprogstimule-
ring. Det følger videre af bestemmelsen, at forældre, hvis
barn modtager en sprogvurdering og eventuelt sprogstimule-
ring, har ret til at få vejledning i, hvordan de i hjemmet selv
kan understøtte deres barns sproglige udvikling.
Kommunalbestyrelsen skal således sikre, at barnets forældre
inddrages i processen omkring sprogvurderingen og den op-
følgende indsats samt modtager vejledning i, hvordan de
kan understøtte deres barns sproglige udvikling. Inddragel-
sen af forældrene har til hensigt at sikre dialog med foræl-
drene om baggrunden for og betydningen af, at deres barn
modtager en sprogvurdering, og en eventuel opfølgning i
form af sprogstimulering. Som led i dialogen med forældre-
ne skal de oplyses om pligten til at lade deres barn deltage i
sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering, såfremt
sprogvurderingen viser, at der er behov herfor.
§ 11, stk. 11, er en videreførelse af dagtilbudslovens § 11,
stk. 9, hvor der dog er foretaget en konsekvensændring som
følge af nyaffattelsen af § 11. Herudover foreslås det, at
kommunerne også får mulighed for at beslutte at fremrykke
den lovpligtige sprogvurdering i 3-års-alderen til 2-års-alde-
ren for børn af flygtninge med de af bestemmelsen nærmere
definerede opholdsgrundlag.
Efter § 11, stk. 11, har kommunalbestyrelsen ansvaret for at
give et sprogstimuleringstilbud til børn, der har fået op-
holdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 (asyl),
børn, der er meddelt humanitær opholdstilladelse, jf. udlæn-
dingelovens § 9 b, stk. 1, børn, der er meddelt opholdstilla-
delse som udsendelseshindret, jf. § 9 c, stk. 2, og uledsagede
udlændinge under 18 år, der er meddelt opholdstilladelse ef-
ter § 9 c, stk. 3, nr. 1 eller 2, børn, der er meddelt familie-
sammenføring efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 eller
3, eller § 9 c, stk. 1, med en herboende udlænding, der har
opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 8 (asyl),
§ 9 b, stk. 1 (humanitær opholdstilladelse), eller § 9 c, stk. 2
(udsendelseshindrede), der ikke er optaget i et dagtilbud, og
som på baggrund af en sprogvurdering efter § 11, stk. 2 og
4, vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktivite-
ter.
Kommunerne har med bestemmelsen fra og med den 1. juli
2016 til og med den 30. juni 2018 fået mulighed for selv at
tilrettelægge rammerne for sprogstimuleringsindsatsen for
den pågældende gruppe af børn, jf. forslagets § 1, nr. 2, 4, 6
og 8.
Det foreslås, at kommunerne får mulighed for også at frem-
rykke den lovpligtige sprogvurdering af den ovenfor define-
rede gruppe af børn af flygtninge til 2-års-alderen, jf. stk. 4.
Med udgangspunkt i en sprogvurdering af barnet i 3-års-al-
deren eller i en sprogvurdering i 2-års-alderen, jf. stk. 4, og
en konkret vurdering af det enkelte barns behov, beslutter
kommunen selv det tidsmæssige omfang af de sprogstimule-
rende aktiviteter til den i bestemmelsen definerede gruppe af
børn, samt i hvilket omfang sprogstimuleringsindsatsen for
det enkelte barn skal ske via optagelse i et dagtilbud.
De pågældende børn af flygtninge er således i denne periode
ikke omfattet af dagtilbudslovens bestemmelser om sprog-
stimulering i form af en plads i et dagtilbud 30 timer om
ugen til tosprogede børn, der ikke er optaget i et dagtilbud
på tidspunktet for sprogvurderingen, jf. den foreslåede § 11,
stk. 8, jf. forslagets § 1, nr. 2.
Det er en forudsætning, at sprogstimuleringen til den oven-
for definerede gruppe af børn ikke har en anden kvalitet el-
ler et mindre omfang end det tilbud, som kommunerne i dag
er forpligtet til at give til tosprogede børn, der ikke går i
dagtilbud, jf. den foreslåede § 11, stk. 8, jf. forslagets § 1,
nr. 2.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives sprog-
stimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering
efter den foreslåede § 11, stk. 2 og 4, vurderes at have behov
for sprogunderstøttende aktiviteter, jf. således den foreslåe-
de § 11, stk. 7, jf. forslagets § 1, nr. 2. Omfanget af sprogsti-
muleringen skal på baggrund af sprogvurderingen fastsættes
ud fra det enkelte barns konkrete behov for sprogstimule-
ring, jf. § 11, stk. 7, 2. pkt., jf. forslagets § 1, nr. 2.
Med bestemmelsen kan kommunerne med udgangspunkt i
en konkret vurdering af det enkelte barns behov for sprogsti-
mulering målrette sprogstimuleringsindsatsen, så barnet
modtager sprogstimulering, der modsvarer dets konkrete be-
hov. Ved vurdering af barnets behov for sprogstimulering
skal der tages udgangspunkt i de udfordringer, som frem-
kommer på baggrund af sprogvurderingen i 2-års-alderen el-
ler 3-års-alderen.
Sprogstimuleringsindsatsen skal så vidt muligt tilrettelæg-
ges, så barnets behov for kontinuitet tilgodeses, herunder
f.eks. hensynet til, at barnet allerede kan være tilknyttet til-
bud.
15
Afgørelse om, at et barn skal have et sprogstimuleringstil-
bud, jf. den foreslåede § 11, stk. 11, jf. forslagets § 1, nr. 2,
er omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler om
krav til afgørelsen. Afgørelsen kan påklages til Ankestyrel-
sen efter reglerne i dagtilbudsloven.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
afsnit 2.1.2.
Til nr. 3
Det foreslås at parallelaffatte dagtilbudslovens § 11, hvor
den foreslåede § 11, stk. 11, jf. forslagets § 1, nr. 2, ophæ-
ves. Det foreslås, at parallelaffattelsen af § 11 træder i kraft
den 1. juli 2018, jf. forslagets § 3, stk. 2.
Forslaget er en konsekvens af lov nr. 665 af 8. juni 2016 om
ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Bed-
re rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket
virksomhedsrettet integrationsprogram mv.), hvor der i en
midlertidig periode på to år fra og med den 1. juli 2016 til
og med den 30. juni 2018 gives mulighed for, at kommuner-
ne selv tilrettelægger rammerne for sprogstimuleringsindsat-
sen for børn af flygtninge med nærmere specificerede op-
holdstilladelser efter udlændingeloven, jf. dagtilbudslovens
§ 11, stk. 9.
Den midlertidige ordning, som beskrevet ovenfor, ophører
den 30. juni 2018, hvorefter der med forslagets § 1, nr. 3,
genindføres en retstilstand, der svarer til § 11 i dagtilbudslo-
ven med de ændringer, som følger af den foreslåede ny af-
fattelse af § 11, jf. forslagets § 1, nr. 2.
Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer af gældende
retstilstand eller tilsigtet en anden forståelse af dagtilbudslo-
vens § 11 med undtagelse af de ændringer, som følger af
forslagets § 1, nr. 2.
Efter § 11, stk. 1, har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at
der gennemføres en sprogvurdering af børn omkring 3 år,
der er optaget i dagtilbud, når der på baggrund af sproglige,
adfærdsmæssige eller andre forhold er en formodning om, at
et barn kan have behov for sprogstimulering.
Med børn i alderen omkring 3 år menes børn i alderen 2 år
og 10 mdr. til 3 år og 4 mdr. Afgrænsningen har udgangs-
punkt i den nuværende praksis for sprogvurderinger af 3-åri-
ge børn, da det sprogvurderingsmateriale, som hovedparten
af kommunerne anvender, tager udgangspunkt i denne al-
dersmæssige afgrænsning. Aldersafgrænsningen skal sikre,
at sprogvurderingen foretages, når børnene er omkring 3 år
samtidig med, at der tages hensyn til, at kommunerne får
fleksibilitet til at organisere og tilrettelægge sprogvurderin-
gerne. Aldersafgrænsningen skal samtidig medvirke til, at
sprogvurderingen foretages umiddelbart omkring barnets
overgang fra f.eks. vuggestue til børnehave. Endvidere har
afgrænsningen til formål at bidrage til, at børnenes eventuel-
le sproglige udfordringer identificeres tidligt i barnets liv, så
den efterfølgende sprogstimulering kan medvirke til at sikre
barnets generelle trivsel her og nu samt styrke barnets over-
gang til skolen.
Ved dagtilbud forstås daginstitutioner efter § 19, stk. 2-5, og
dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3.
Med forslaget vil det være en faglig vurdering af, om et barn
har behov for sprogstimulering, der har betydning for, om
kommunen er forpligtet til at foretage en sprogvurdering.
Hvis der er bekymring for barnets sproglige udvikling, er
der pligt til at foretage en sprogvurdering af barnet med hen-
blik på at afdække eventuelle sproglige udfordringer samt
omfanget heraf. Udgangspunktet er, at der skal være en for-
modning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering,
men der skal ikke på forhånd kunne identificeres specifikke
sproglige udfordringer hos barnet.
Der vil ikke være krav om forudgående accept fra forældre-
ne i forbindelse med sprogvurderingen, jf. dagtilbudslovens
§ 12, stk. 1.
Sproglige forhold, der kan give anledning til bekymring for
barnets sproglige udvikling, kan være åbenlyse sproglige
udfordringer hos barnet, der umiddelbart kan konstateres,
men det kan også være mere skjulte forhold, som andre ikke
umiddelbart lægger mærke til hos barnet.
Adfærdsmæssige forhold, der kan give anledning til formo-
dning om, at et barn kan have behov for sprogstimulering,
kan være kontaktproblemer hos barnet, hvis barnet optræder
aggressivt, uroligt, forstyrrende, tilbagetrukket, eller at der
ses koncentrations- og forståelsesproblemer hos barnet. Et
højt konfliktniveau og aggressiv adfærd kan hænge sammen
med sproglige udfordringer hos barnet, hvis barnet ikke er i
stand til på tilstrækkelig vis at gøre sig sprogligt forståelig
over for andre børn og voksne og derfor benytter andre
kommunikationsformer. Tilbagetrukket adfærd kan ligele-
des være udtryk for sproglige udfordringer, som blot resulte-
rer i manglende kommunikation og deltagelse fra barnets si-
de. Forståelses- og/eller koncentrationsproblemer kan give
sig til udtryk ved, at barnet ikke forstår en kollektiv besked
og derved bliver urolig og forstyrrende eller ikke reagerer på
de beskeder, der gives.
Der skal være fokus på, om der kan være andre forhold, der
kan give anledning til bekymring for barnets sproglige ud-
vikling. Viden om forhold i barnets hjemlige miljø, som kan
begrænse eller forsinke barnets sproglige udvikling, kan
skabe en formodning om, at barnet har behov for sprogsti-
mulering.
En række af de faktorer, som kan have betydning for barnets
sproglige udvikling, tager sit udgangspunkt i familien. Der-
for bør kommunalbestyrelsen sikre, at forældrene inddrages
i forbindelse med en afklaring af, om et barn kan have be-
hov for sprogstimulering. Ved at inddrage forældrenes viden
om barnet og familiens baggrund sikres et mere helhedsori-
enteret billede af barnet, ligesom inddragelsen af forældrene
også kan bidrage til at sikre et tæt samarbejde omkring den
16
fremadrettede understøttelse af barnets sprogudvikling i
dagtilbud og hjem.
Det er naturligt, at sprogvurderingen af børn omkring 3 år,
der er optaget i et dagtilbud, finder sted i barnets dagtilbud,
så barnet oplever sprogvurderingen som en del af de almin-
delige aktiviteter i dagtilbuddet. Sprogvurderingen skal bru-
ges som afsæt for at identificere børnenes ressourcer, der
også skal være i fokus i forhold til, hvordan det enkelte barn
på bedst mulig vis tilegner sig dansksproglige kompetencer.
Tosprogede børn kan således allerede have opbygget en
sproglig viden og ballast på deres modersmål, som barnet
anvender i forbindelse med tilegnelsen af dansksproglige
kompetencer, der kan inddrages i forbindelse med sprogvur-
deringen og sprogstimuleringen.
Arbejdet med at stimulere og udvikle børnenes sproglige
kompetencer er centralt i ethvert dagtilbuds indsats overfor
såvel børnegruppen som det enkelte barn, jf. også den pæda-
gogiske læreplan. Såfremt sprogvurdering og sprogstimule-
ring finder sted i andet regi end dagtilbuddet, er det derfor
en forudsætning, at dagtilbuddene inddrages i arbejdet med
børnenes sproglige udvikling, så der bl.a. sikres en koordi-
neret og samordnet indsats i forhold til det enkelte barn. Det
er hensigten, at sprogvurderingen og sprogstimuleringen
indgår i grundlaget for det daglige pædagogiske arbejde med
børnenes sproglige udvikling.
Efter § 11, stk. 2, 1. pkt., er kommunalbestyrelsen forpligtet
til at gennemføre en sprogvurdering af alle børn i alderen
omkring 3 år, der ikke er optaget i et dagtilbud. Forpligtel-
sen bortfalder dog, hvis kommunalbestyrelsen har foretaget
en sprogvurdering af alle børn uden for dagtilbud i 2-års-al-
deren, jf. den foreslåede § 11, stk. 4, jf. forslagets § 1, nr. 2.
Kommunen kan dog beslutte, at børn af forældre, som i en
midlertidig periode opholder sig i Danmark, ikke skal have
foretaget en sprogvurdering, jf. den foreslåede § 11, stk. 3,
og forslagets § 1, nr. 2.
Der vil ikke være krav om forudgående accept fra forældre-
ne i forbindelse med sprogvurderingen, jf. dagtilbudslovens
§ 12, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med
sprogvurderingen af børn omkring 3 år, der ikke er optaget i
et dagtilbud, gøre familierne opmærksomme på muligheden
for en plads i et dagtilbud.
Bestemmelsen om sprogvurdering af alle børn, der ikke er
optaget i et dagtilbud, har oprindeligt været reguleret i den
daværende § 4 a, stk. 1, i folkeskoleloven om støtte til to-
sprogede børn til fremme af den sproglige udvikling, der
endnu ikke har påbegyndt skolegang, som blev ophævet
med lov nr. 630 af 11. juni 2010. Bestemmelsen skal sikre,
at kommunerne foretager en sprogvurdering af alle 3-årige
børn, der ikke går i dagtilbud, og som ikke har modtaget en
sprogvurdering i 2-års-alderen, med henblik på at identifice-
re, hvorvidt barnet har behov for sprogstimulering til udvik-
ling af deres danske sprog.
Efter § 11, stk. 2, 2. pkt., har kommunalbestyrelsen ansvaret
for at gennemføre en sprogvurdering af alle børn i alderen 3
år og frem til skolestart, der ikke er optaget i et dagtilbud,
hvis barnet ikke har fået foretaget en sprogvurdering i 2-års-
alderen, jf. den foreslåede § 11, stk. 4, jf. forslagets § 1, nr.
2, eller i 3-års-alderen. Bestemmelsen retter sig mod de til-
fælde, hvor f.eks. et 4½-årigt barn, der nyligt er kommet til
Danmark med sin familie og har fået opholdstilladelse ikke
har fået foretaget en sprogvurdering i 3-års-alderen, jf. 1.
pkt.
Med skolestart forstås det tidspunkt, hvor barnet overgår til
skoleregi og dermed begynder i enten fritidshjem eller SFO
(skolefritidsordning) forud for undervisningsstart eller påbe-
gynder hjemmeundervisning eller starter i børnehaveklasse,
jf. § 10 i bekendtgørelse om dagtilbud.
Det foreslås i § 11, stk. 3, at kommunalbestyrelsen på bag-
grund af en konkret, individuel vurdering beslutter, om børn
af udlændinge, der har midlertidigt ophold her i landet på
grundlag af beskæftigelse eller i henhold til EU-retten, ikke
skal have foretaget en sprogvurdering i 3-års-alderen, jf. stk.
2, eller 2-års-alderen, jf. stk. 4, hvis kommunen har besluttet
at fremrykke sprogvurderingen til 2-års-alderen.
Bestemmelsen er rettet mod børn af udlændinge, der har
midlertidigt ophold i Danmark, f.eks. fordi en forælder ar-
bejder som sæsonarbejder, er specialist i en virksomhed, ar-
bejder i Danmark på forskerordningen eller lignende. De på-
gældende børn opholder sig således kun midlertidigt i Dan-
mark og har derfor som udgangspunkt ikke behov for at lære
dansk, idet børnene ikke varigt skal bo i Danmark, gå i
dansk skole mv.
Kommunalbestyrelsen beslutter, hvorvidt forældrenes op-
hold i Danmark har en sådan karakter, at det vurderes, at
barnet, til trods for opholdets midlertidighed, vil have gavn
af at lære dansk.
Kommunalbestyrelsen kan ved vurderingen lægge vægt på
opholdets længde, hvorvidt forældrene har til hensigt at tage
fast bopæl i Danmark, barnets bedste mv. Forældrene kan i
den forbindelse f.eks. fremvise en ansættelseskontrakt eller
tilsvarende for at dokumentere opholdets forventede varig-
hed. Kommunalbestyrelsen skal i forhold til børn, hvis for-
ældre har ophold her i landet efter EU-retten, endvidere tage
forældrenes ønsker i betragtning.
Kommunalbestyrelsens beslutning om, hvorvidt barnet ikke
skal have foretaget en sprogvurdering, skal basere sig på en
konkret, individuel vurdering af de beskrevne forhold.
Efter § 11, stk. 4, kan kommunerne beslutte at foretage en
sprogvurdering af børn allerede i 2-års-alderen. Med forsla-
get kan kommunerne således styrke den tidlige indsats, idet
de får mulighed for at fremrykke tidpunktet for den lovplig-
tige sprogvurdering til 2-års-alderen. Formålet med bestem-
melsen er at understøtte kommunernes arbejde i forhold til
tidligst muligt at kunne identificere de børn, der har behov
for sprogstimulering, så kommunen kan iværksættes sprog-
17
stimulering til barnet med henblik på, at børnenes dansk-
sproglige udvikling styrkes, og børnene har de nødvendige
dansksproglige kompetencer, når de begynder i skole.
Med 2-års-alderen menes børn i alderen fra omkring 22 mdr.
til omkring 30 mdr.
Hvis kommunen beslutter at fremrykke tidspunktet for den
lovpligtige sprogvurdering til 2-års-alderen, omfatter beslut-
ningen både børn i 2-års-alderen, der er optaget i et dagtil-
bud samt børn i 2-års-alderen, der ikke er optaget i et dagtil-
bud.
Kommunen skal således gennemføre en sprogvurdering af
alle børn i 2-års-alderen, der er optaget i et dagtilbud, hvis
der er formodning om, at barnet har behov for sprogstimule-
ring, ligesom kommunen skal gennemføre en sprogvurde-
ring af alle børn i 2-års-alderen, der ikke er optaget i et dag-
tilbud.
Rammer og kriterier for, hvornår et 2-årigt barn i dagtilbud
og uden for dagtilbud skal have foretaget en sprogvurdering
følger gældende regler for sprogvurdering af 3-årige børn i
og uden for dagtilbud, idet der henvises til bestemmelser og
bemærkninger hertil, jf. den foreslåede § 11, stk. 1 og 2, jf.
forslagets § 1, nr. 2. Det nuværende it-understøttede sprog-
vurderingsmateriale, som Socialstyrelsen på vegne af mini-
steriet stiller gratis til rådighed for kommunerne, er udviklet
med henblik på at kunne vurdere børns sprog i 3-års-alde-
ren, 5½-års-alderen og børnehaveklassen. Der vil ligeledes
være et sprogvurderingsmateriale målrettet børn i alderen
omkring 2 år, som kommunerne kan anvende til at sprogvur-
dere børn i 2-års-alderen.
Materialet vil, som ved det nuværende sprogvurderingsma-
teriale, lægge op til, at sprogvurderingen af barnet kan fore-
tages i dagtilbuddet, så barnet oplever sprogvurderingen
som en del af de almindelige pædagogiske aktiviteter i dag-
tilbuddet. Sprogvurderingen skal fortsat fungere som et red-
skab, der, ud over det generelle pædagogiske arbejde med
barnets udvikling og trivsel, kan sætte særlig fokus på bar-
nets sproglige udvikling, som kan bidrage til at kvalificere
den pædagogiske indsats og det læringsmiljø, der skal tilret-
telægges for, at barnets sprog styrkes.
Hvis sprogvurderingen af barnet i 2-års-alderen viser, at bar-
net har behov for sprogstimulering, har kommunen pligt til
at iværksætte sprogstimulering til barnet efter de regler for
sprogstimulering, som er gældende for børn i 3-års-alderen.
Dette indebærer, at kommunen på baggrund af en sprogvur-
dering af børn i og uden for dagtilbud i 2-års-alderen har
pligt til at iværksætte sprogstimulering til de børn, som har
behov for sprogstimulering, herunder optage 2-årige to-
sprogede børn i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads
i et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. forslagets § 1, nr. 2 og
den foreslåede § 11, stk. 8.
Efter § 11, stk. 5, skal kommunen ikke gennemføre en
sprogvurdering på ny af børn i 3-års-alderen i dagtilbud og
uden for dagtilbud, hvis kommunen har gennemført en
sprogvurdering af børn i dagtilbud og uden for dagtilbud i 2-
års-alderen.
Efter bestemmelsen har kommunen således kun pligt til at
foretage én sprogvurdering af børn, hvor denne skal ske i
enten 2-års-alderen, jf. stk. 4, eller 3-års-alderen, jf. stk. 1 og
2.
Efter § 11, stk. 6, har kommunalbestyrelsen i forbindelse
med en sprogvurdering af et barn i 2-års-alderen eller 3-års-
alderen, der ikke går i dagtilbud, ansvaret for, at familierne
gøres opmærksomme på muligheden for, at barnet kan opta-
ges i et dagtilbud med de muligheder, dette giver i form af at
være sammen med andre jævnaldrende børn, stimulerende
læringsmiljøer samt muligheden for yderligere stimulering
af det danske sprog.
Efter § 11, stk. 7, har kommunalbestyrelsen ansvaret for, at
alle børn i dagtilbud, hvor en sprogvurdering af barnet viser,
at barnet har behov for sprogstimulering, jf. stk. 1 og 4, til-
deles sprogstimulering efter behov. Efter bestemmelsen har
kommunalbestyrelsen ligeledes ansvaret for, at alle børn,
der ikke er optaget i et dagtilbud, og hvor en sprogvurdering
af barnet viser, at barnet har behov for sprogstimulering, jf.
stk. 2 og 4, tildeles sprogstimulering efter barnets behov.
Bestemmelsens 2. pkt., indebærer, at den enkelte kommune
skal vurdere det konkrete omfang af den opfølgende sprog-
stimuleringsindsats. Det er afgørende, at der tages udgangs-
punkt i en konkret vurdering af barnets behov for sprogsti-
mulering, så barnet modtager sprogstimulering, der modsva-
rer dets konkrete behov. Ved vurdering af barnets behov for
sprogstimulering skal der tages udgangspunkt i de udfor-
dringer, som fremkommer på baggrund af sprogvurderingen
efter stk. 1, 2 og 4.
Efter § 11, stk. 8, skal alle tosprogede børn, som ikke går i
dagtilbud, og som på baggrund af en sprogvurdering i 2-års-
alderen eller 3-års-alderen, jf. den foreslåede § 11, stk. 2 og
4, jf. forslagets § 1, nr. 2, vurderes at have behov for sprog-
understøttende aktiviteter, have et sprogstimuleringstilbud i
form af en plads i et dagtilbud 30 timer om ugen. Med for-
slaget fjernes det nuværende beskæftigelseskriterium, som
efter de gældende regler er bestemmende for, hvorvidt et to-
sproget barn skal modtage 15 timers sprogstimulering om
ugen eller optages i et sprogstimuleringstilbud i form af et
dagtilbud 30 timer om ugen. Med forslaget er det således
alene barnets sproglige kompetencer, som er afgørende for,
hvorvidt barnet skal optages i et sprogstimuleringstilbud i
form af et dagtilbud 30 timer om ugen.
Med tosprogede børn forstås børn, der har et andet moders-
mål end dansk, og som først ved kontakt med det omgiven-
de samfund lærer dansk.
Som en konsekvens af forslaget, ophæves det nuværende 15
timers sprogstimuleringstilbud om ugen til tosprogede børn
med behov for sprogstimulering, der ikke går i dagtilbud, jf.
dagtilbudslovens § 11, stk. 4.
18
Sprogstimuleringstilbuddet til tosprogede børn i form af en
plads i et dagtilbud har et omfang på 30 timer om ugen. Til-
buddet skal bidrage til, at barnet tilegner sig de nødvendige
dansksproglige kompetencer, som er en af de væsentligste
forudsætninger for, at barnet kan klare sig godt i skolen og
videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. For-
målet med et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et
dagtilbud 30 timer om ugen er således, at barnet skal opnå
de nødvendige dansksproglige kompetencer, senest når bar-
net skal begynde i børnehaveklasse.
Sprogstimuleringstilbuddet i form af et dagtilbud 30 timer
om ugen skal være en systematisk og målrettet sprogstimu-
leringsindsats tilpasset barnets særlige dansksproglige ud-
fordringer med henblik på at styrke barnets dansksproglige
kompetencer, hvor formålet er, at barnet har de nødvendige
sproglige kompetencer, når barnet starter i børnehaveklasse.
Herudover vil barnet indgå i læringsmiljøet i dagtilbuddet,
hvor barnet vil deltage i de almindelige pædagogiske aktivi-
teter som f.eks. højtlæsning, sang, rim, remser mv., og gen-
nem leg, rutinesituationer og daglig dialog mellem børnene
og mellem børn og voksne få stimuleret såvel sit danske
sprog som blive introduceret til andre aspekter af et bredt
læringssyn i relation til f.eks. social udvikling, krop og be-
vægelse, natur og naturfænomener og kultur.
Opholdet i dagtilbuddet vil endvidere introducere barnet til
et læringsmiljø, der bygger på demokratiske værdier med
fokus på bl.a. tolerance, medbestemmelse, respekt for mang-
foldighed og ligestilling mellem kønnene.
Sprogstimuleringstilbud på 30 timer om ugen foregår i et
dagtilbud, hvor dagtilbuddet er omfattet af de krav til kvali-
teten i indholdet, der følger af dagtilbudsloven herunder kra-
vet om udarbejdelse af en pædagogisk læreplan. Sprogsti-
muleringen af barnet skal varetages af personer, der har sær-
lige kvalifikationer, jf. den foreslåede § 1, nr. 3 og forslagets
§ 11, stk. 9.
Det er kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordan de 30 ti-
mer om ugen i dagtilbuddet tilrettelægges, og det er lederen
af dagtilbuddet, der i dialog med familien håndterer den
konkrete afholdelse af almindelig ferie, fridage mv. med
børnene.
Kommunen skal give et tilskud på 100 procent til sprogsti-
muleringstilbuddet i form af en plads i et dagtilbud 30 timer
om ugen, hvorefter sprogstimuleringstilbuddet bliver gratis
for de pågældende forældre, jf. forslagets § 1, nr. 9. Der vil i
medfør af § 44 i dagtilbudsloven om bemyndigelse blive
fastsat regler på bekendtgørelsesniveau om kommunens til-
skud.
Kommunen skal anvise en plads til barnet i et dagtilbud un-
der kommunens forsyning, dvs. i en kommunal, selvejende
eller udliciteret daginstitution eller i en kommunal eller pri-
vat dagpleje.
Optagelse i et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud
30 timer om ugen er omfattet af de almindelige regler for
optagelse i dagtilbud. Dette indebærer, at forældrene som
led i pasningsgarantien efter dagtilbudsloven har ret til en
plads i et dagtilbud senest 3 måneder efter, at forældrene har
skrevet deres barn op til et 30 timers dagtilbud. For at frem-
me det tidligt forebyggende og integrationsfremmende ar-
bejde kan kommunen i deres retningslinjer for optagelse af
børn i dagtilbud tage hensyn til, at disse børn kan have et
behov for hurtigt at få en plads i et dagtilbud.
Afgørelser om, at et barn skal have et sprogstimuleringstil-
bud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen er omfattet af
de almindelige forvaltningsretlige regler om krav til afgørel-
sen. Afgørelsen kan påklages til Ankestyrelsen efter de al-
mindelige regler i dagtilbudsloven.
Sprogstimuleringstilbuddet i form af et dagtilbud 30 timer
om ugen skal opretholdes, indtil formålet er opnået, dvs.
indtil barnet behersker dansk på niveau med jævnaldrende
børn med dansk baggrund, så de kan få det samme ud af un-
dervisningen som øvrige børn, når de begynder i skole.
Efter § 11, stk. 9, skal sprogvurdering og sprogstimulering
af børn i og uden for dagtilbud udføres af personer, der har
særlige kvalifikationer for at varetage sprogvurderingen og
sprogstimuleringen. Det er den enkelte kommune, der har
ansvaret for at sikre, at personalet, der forestår sprogvurde-
ringen og sprogstimuleringen, har de fornødne kvalifikatio-
ner til opgaven.
Med personer, der har særlige kvalifikationer for at varetage
sprogvurdering og sprogstimulering, menes personer, der er
uddannet professionsbachelor som pædagog, eller personer,
der på anden vis er kvalificeret til opgaven, som f.eks. pæ-
dagogisk personale med en Pædagogisk Grunduddannelse,
der har et særligt kendskab til eller efteruddannelse i børns
sprogudvikling.
Med personer, der har særlige kvalifikationer for at varetage
sprogvurdering og sprogstimulering i forhold til tosprogede
børn, menes, ud over ovenstående, personer, der har erhver-
vet sig den nødvendige faglige viden om andetsprogstileg-
nelse og tosprogede børns sprogudvikling gennem uddan-
nelse vedrørende tosprogede børn, eller på anden vis gen-
nem erfaring særligt har erhvervet den nødvendige faglige
viden om dansk som andetsprog og tosprogede børns sprog-
udvikling. For tosprogede børn indebærer dette, at sprogvur-
dering f.eks. også kan foretages af medarbejdere ved Pæda-
gogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), som har kendskab til
tosprogede børn.
Efter § 11, stk. 10, har kommunalbestyrelsen ansvaret for at
sikre, at forældrene bliver inddraget i processen omkring
sprogvurderingen og den efterfølgende sprogstimulerings-
indsats i tilfælde, hvor barnet har behov for sprogstimule-
ring. Det følger videre af bestemmelsen, at forældre, hvis
barn modtager en sprogvurdering og eventuelt sprogstimule-
ring har ret til at få vejledning i, hvordan de i hjemmet selv
kan understøtte deres barns sproglige udvikling.
19
Kommunalbestyrelsen skal således sikre, at barnets forældre
inddrages i processen omkring sprogvurderingen og den op-
følgende indsats samt modtager vejledning i, hvordan de
kan understøtte deres barns sproglige udvikling. Inddragel-
sen af forældrene har til hensigt at sikre dialog med foræl-
drene om baggrunden for og betydningen af, at deres barn
modtager en sprogvurdering, og en eventuel opfølgning i
form af sprogstimulering. Som led i dialogen med forældre-
ne skal de oplyses om pligten til at lade deres barn deltage i
sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering, såfremt
sprogvurderingen viser, at der er behov herfor.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
afsnit 2.1.2.
Til nr. 4
Efter gældende regler, jf. dagtilbudslovens § 12, stk. 1, har
forældre for så vidt angår børn i 3-års-alderen pligt til at la-
de deres børn deltage i sprogvurdering og eventuel sprogsti-
mulering eller i en sprogstimulering, der står mål med, hvad
der almindeligvis kræves af den sprogstimulering, som kom-
munen tilbyder.
Det foreslås, at den nuværende pligt for forældre til at lade
deres børn deltage i en sprogvurdering og en eventuel sprog-
stimulering udvides til også at omfatte forældre til børn i 2-
års-alderen, jf. den foreslåede § 11, stk. 4, som giver kom-
munen mulighed for at fremrykke den lovpligtige sprogvur-
dering og sprogstimulering af børn til 2-års-alderen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
afsnit 2.1.2.
Til nr. 5
Det foreslås at affatte dagtilbudslovens § 12, stk. 1, hvor
denne foreslås sat i kraft den 1. juli 2018, jf. forslagets § 3,
stk. 2.
Den foreslåede nyaffattelse af dagtilbudslovens 12, stk. 1, er
begrundet i, at dagtilbudslovens § 11, stk. 11, kun er gæl-
dende i en midlertidig periode på to år fra og med den 1. juli
2016 til og med den 30. juni 2018, hvorefter kommunerne i
denne periode har mulighed for selv at tilrettelægge ramme-
rne for sprogstimuleringsindsatsen for børn af flygtninge
med en række nærmere specificerede opholdstilladelser efter
udlændingeloven, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 11, som af-
fattet ved nr. § 1, nr. 2.
Den midlertidige ordning ophører den 30. juni 2018, hvoref-
ter der fra den 1. juli 2018 foreslås genindført en retstilstand,
der svarer til § 12, stk. 1, i dagtilbudsloven, som denne er
gældende med de ændringer, som følger af forslagets § 1,
nr. 4.
Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer af gældende
retstilstand eller tilsigtet en anden forståelse af dagtilbudslo-
vens § 12, stk. 1, med undtagelse af de ændringer, som føl-
ger af forslagets § 1, nr. 4.
Efter § 12, stk. 1, har forældre med børn i dagtilbud samt
forældre med børn, der ikke er optaget i et dagtilbud, pligt
til at lade deres børn deltage i en sprogvurdering efter § 11,
stk. 1, 2 og 4 og en eventuel sprogstimulering efter § 11, stk.
7 og 8. Forældre til et barn med behov for sprogstimulering
har dog også mulighed for selv at forestå sprogstimuleringen
af deres barn. Hvis forældrene selv forestår sprogstimulerin-
gen af deres barn, er det et krav, at sprogstimuleringen skal
stå mål med, hvad der almindeligvis kræves af den sprogsti-
mulering, som kommunen tilbyder.
Det er kommunen, der vurderer, om forældrenes sprogsti-
mulering står mål med det tilbud, som kommunen tilbyder.
Såfremt forældrene selv varetager barnets sprogstimulering,
skal forældrene opfylde de kvalifikationskrav, som der efter
den foreslåede § 11, stk. 9, jf. forslagets § 1, nr. 2, stilles til
personer, der skal varetage sprogvurdering og sprogstimule-
ring af børn.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
afsnit 2.1.2.
Til nr. 6
Efter gældende ret, jf. dagtilbudslovens § 12, stk. 3, skal
kommunen træffe afgørelse om standsning af børneydelsen
for de forældre, som ikke efterlever pligten til at lade deres
barn deltage i en sprogvurdering og eventuel sprogstimule-
ring, jf. lovens § 12, stk. 1.
Det foreslås, at kommunens nuværende pligt til at standse
børneydelsen for de forældre, som ikke efterlever pligten til
at lade deres barn deltage i en sprogvurdering og eventuel
sprogstimulering, udvides til også at omfatte forældre til
børn, der modtager en sprogvurdering og eventuel sprogsti-
mulering i 2-års-alderen, jf. den foreslåede § 11, stk. 4, jf.
forslagets § 1, nr. 2.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
afsnit 2.1.2.
Til nr. 7
Det foreslås at affatte dagtilbudslovens § 12, stk. 3, hvor
denne foreslås sat i kraft den 1. juli 2018, jf. forslagets § 3,
stk. 2.
Den foreslåede nyaffattelse af dagtilbudslovens 12, stk. 3, er
begrundet i, at den gældende § 11, stk. 9, kun er gældende i
en midlertidig periode på to år fra og med den 1. juli 2016 til
og med den 30. juni 2018, hvorefter kommunerne i denne
periode har mulighed for selv at tilrettelægge rammerne for
sprogstimuleringsindsatsen for børn af flygtninge med en
række nærmere specificerede opholdstilladelser efter udlæn-
dingeloven, jf. den foreslåede § 11, stk. 11.
20
Den midlertidige periode ophører den 30. juni 2018, hvoref-
ter der fra den 1. juli 2018 foreslås genindført en retstilstand,
der svarer til § 12, stk. 3, i dagtilbudsloven, som denne er
gældende med de ændringer, som følger af forslagets § 1,
nr. 6.
Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer af gældende
retstilstand eller tilsigtet en anden forståelse af dagtilbudslo-
vens § 12, stk. 1, med undtagelse af de ændringer, som føl-
ger af forslagets § 1, nr. 6.
Efter § 12, stk. 3, skal kommunen forud for, at et barn skal
modtage en sprogvurdering efter dagtilbudslovens § 11, stk.
1, 2 og 4, og eventuel sprogstimulering efter dagtilbudslo-
vens § 11, stk. 7 og 8, oplyse forældrene om, at kommunen
skal træffe afgørelse om standsning af børneydelsen, hvis
forældrene ikke lader deres barn deltage i sprogvurdering
mv. Kommunen skal sikre, at forældre med børn, der skal
modtage en sprogvurdering og eventuel sprogstimulering er
gjort bekendt med og forstår betydningen af, at forældre, der
ikke lader deres barn deltage i en sprogvurdering mv., kan få
standset udbetalingen af børneydelsen. Informationen til for-
ældrene kan f.eks. finde sted via en samtale med forældrene
eller ved brev, og det skal kunne dokumenteres, at forældre-
ne er gjort bekendt med reglerne om standsning af børne-
ydelsen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
afsnit 2.1.2.
Til nr. 8
Efter dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5 skal kommunalbe-
styrelsen give et tilskud, når et barn med behov for sprogsti-
mulering er optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af en
plads i dagtilbud 30 timer om ugen, jf. den foreslåede § 11,
stk. 8 og 11 og forslagets § 1, nr. 2.
Den foreslåede ændring af § 43, stk. 1, nr. 5, er en konse-
kvensændring, som følge af den foreslåede nyaffattelse af §
11, jf. forslagets § 1, nr. 2, hvor den nuværende styk-num-
merering af dagtilbudslovens § 11 ændres.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
afsnit 2.1.2.
Til nr. 9
Det foreslås at affatte dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5,
hvor denne foreslås sat i kraft den 1. juli 2018, jf. forslagets
§ 3, stk. 2.
Den foreslåede nyaffattelse af dagtilbudslovens § 43, stk. 1,
nr. 5, er begrundet i, at dagtilbudslovens § 11, stk. 9, kun er
indført i en midlertidig periode på to år fra og med den 1.
juli 2016 til og med den 30. juni 2018, hvorefter kommuner-
ne i denne periode har mulighed for selv at tilrettelægge
rammerne for sprogstimuleringsindsatsen for børn af flygt-
ninge med en række nærmere specificerede opholdstilladel-
ser efter udlændingeloven, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 9.
Den midlertidige ordning ophører den 30. juni 2018, hvoref-
ter der fra den 1. juli 2018 foreslås genindført en retstilstand,
der svarer til § 43, stk. 1, nr. 5, i dagtilbudsloven, som denne
er gældende med de ændringer, som følger af forslagets § 1,
nr. 8.
Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer af gældende
retstilstand eller tilsigtet en anden forståelse af dagtilbudslo-
vens § 43, stk. 1, nr. 5, med undtagelse af de ændringer, som
følger af forslagets § 1, nr. 8.
Efter dagtilbudslovens § 43, stk. 1, nr. 5 skal kommunalbe-
styrelsen give et tilskud, når et barn med behov for sprogsti-
mulering er optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af en
plads i dagtilbud 30 timer om ugen, jf. den foreslåede § 11,
stk. 8.
Tilskuddets størrelse bliver fastsat til 100 pct., hvorefter
sprogstimuleringstilbuddet bliver gratis for de pågældende
forældre. Tilskuddet vil blive fastsat på bekendtgørelsesni-
veau i medfør af dagtilbudslovens § 44, jf. Bekendtgørelse
om dagtilbud. Optagelse af et barn i et 30 timers dagtilbud
som følge af behov for sprogstimulering skal ikke medreg-
nes ved tildeling af et eventuelt søskendetilskud.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
afsnit 2.1.2.
Til nr. 10
Efter gældende ret skal kommunalbestyrelsen, jf. lovens §
81, stk. 1, som en forudsætning for udbetaling af tilskud til
privat pasning godkende den aftale om pasning, som er ind-
gået mellem forældrene og den private passer. Godkendel-
sen skal omfatte de personlige forudsætninger hos passeren
og at de fysiske rammer, hvor pasningen skal foregå, er for-
svarlige, samt de økonomiske forhold i aftalen. Kommunal-
bestyrelsen skal endvidere løbende føre tilsyn med den pri-
vate pasning.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen som led i det løbende
tilsyn skal sikre, at den private pasning er tilrettelagt, så den
lever op til de skitserede krav til den private pasning, jf. den
foreslåede § 81, stk. 2 og 5, som affattet ved § 1, nr. 11. Det-
te indebærer, at kommunalbestyrelsen som led i det løbende
tilsyn skal påse, at hovedsproget i de private pasningsord-
ninger er dansk. Det vil sige, at der i udgangspunktet tales
dansk mellem den private passer og børnene i den private
pasningsordning. Hvis kommunalbestyrelsen, jf. forslagets §
1, nr. 11, efter en konkret vurdering i helt særlige tilfælde
har besluttet, at hovedsproget i den private pasningsordning
er et andet sprog end dansk, skal kommunalbestyrelsen føre
tilsyn med, at det pågældende sprog er hovedsproget i pas-
ningsordningen. Forslaget indebærer endvidere, at kommu-
nalbestyrelsen som led i tilsynet skal påse, at pasningen er
tilrettelagt, så børn sikres medbestemmelse, medansvar og
21
forståelse for demokrati. I den forbindelse kan der f.eks.
lægges vægt på, om børneperspektivet er integreret i daglig-
dagen, om kontakten mellem den private passer og barnet er
baseret på lydhørhed og forståelse for barnets modenhed, al-
der og baggrund mv.
Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt lægge de samme ret-
ningslinjer til grund for tilsynet af, om børnene sikres med-
bestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati, som er
gældende for enten den kommunale dagpleje eller kommu-
nale daginstitutioner, afhængig af hvordan den enkelte pri-
vate pasningsordning er organiseret - herunder om pasnings-
ordningen drives i privat hjem eller har institutionslignende
karakter.
Det følger af den foreslåede ordning, at tilsynet med, om der
tales dansk og om pasningen er tilrettelagt, så børn sikres
medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati,
kommer oven i kommunalbestyrelsens eksisterende tilsyn
med de private pasningsordninger.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
afsnit 2.2.2.
Til nr. 11
Efter gældende ret er privat pasning ikke omfattet af det spe-
cifikke formål for dagtilbud, jf. lovens § 7. Dette betyder
bl.a., at der ikke stilles krav om, at hovedsproget i ordnin-
gerne skal være dansk, og at pasningen skal være tilrettelagt,
så børnene sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse
for demokrati.
Det foreslås med det nye stk. 2, at hovedsproget i privat pas-
ning skal være dansk. Med begrebet hovedsprog menes det
sprog, som i udgangspunktet anvendes i dialogen mellem
børn og den private passer i den private pasningsordning.
Kravet om dansk som hovedsprog indebærer, at der i kon-
krete tilfælde kan tales et andet sprog end dansk, hvis den
private passer vurderer det nødvendigt i en afgrænset situati-
on at tale et andet sprog f.eks. med henblik på at lære det en-
kelte barn det danske sprog.
Med henblik på at sikre overholdelsen af bl.a. Danmarks
traktatmæssige forpligtelser i forhold til Europarådet fore-
slås det samtidig, at kravet om dansk som hovedsprog ikke
finder anvendelse for aftaler om pasning i private pasnings-
ordninger, som er oprettet af det tyske mindretal
Det foreslås i forlængelse heraf med det nye stk. 3, at det
som led i godkendelsen af den private passers personlige
kvalifikationer skal kunne dokumenteres, at den private pas-
ser har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne kommu-
nikere med barnet på et niveau, der understøtter, at barnet
kan udvikle sine dansksproglige kompetencer. Det forudsæt-
tes i den forbindelse, at der indsendes dokumentation for, at
den private passer fx har gennemført 9.-klasseprøven i
dansk med mindst karakteren 2, bestået Prøve i Dansk 2, el-
ler et tilsvarende niveau.
Med det nye stk. 4 foreslås det, at kommunalbestyrelsen
som led i godkendelse af en pasningsaftale efter en konkret
vurdering kan beslutte, at hovedsproget i helt særlige tilfæl-
de kan være andet sprog end dansk. Det er en betingelse, at
dette vurderes ikke at have integrationsmæssige konsekven-
ser. I denne vurdering vil skulle indgå, om de forældre, som
søger om tilskuddet er udlændinge, der er vandrende ar-
bejdstagere, som opholder sig kortvarigt her i landet på
grund af beskæftigelse, forældre, som ønsker, at deres børn
skal lære et andet sprog, fordi de enten har været udstatione-
ret eller skal udstationeres i udlandet, eller forældre, der sø-
ger tilskud til pasning i institutionslignende private pas-
ningsordninger i tilknytning til internationale skoler eller
lignende. Bestemmelsen har et snævert anvendelsesområde
og vil i praksis tage sigte på private pasningsordninger, der
typisk anvendes af børn af forældre, som afgrænset ovenfor.
Det foreslås med det nye stk. 5, at den private pasning skal
tilrettelægges, så børn i private pasningsordninger sikres
medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati.
Den private pasning skal som led heri bidrage til at udvikle
børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fæl-
lesskaber og samhørighed med og integration i det danske
samfund. Dette betyder bl.a., at den private passer skal til-
rettelægge pasningen, så der er fokus på udvikling af forstå-
else af demokratiske normer og værdier. Dette indebærer
f.eks., at der kan integreres et børneperspektiv i de daglige
aktiviteter i den private pasning, at barnet støttes i at lytte til
andre og respektere forskellige synspunkter. I den forbindel-
se skal den private passer tage højde for barnets alder og
modenhed, idet muligheden for at få medbestemmelse og
indflydelse i dagligdagen afhænger heraf. Med forslaget
skabes på dette område en sammenhæng til dagtilbuddene,
som alle, jf. lovens § 7, stk. 4, skal leve op til samme krav.
Med det nye stk. 6 foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan
tilbagekalde godkendelsen af en eksisterende pasningsaftale,
hvis det som led i det løbende tilsyn vurderes, at den private
pasning ikke er tilrettelagt i overensstemmelse med den ind-
gåede pasningsaftale eller lever op til de krav, som stilles i
de foreslåede stk. 2 og 5. Det følger således, at pasningsafta-
len bl.a. kan tilbagekaldes, hvis der ikke tales dansk i den
private pasningsordning, eller hvis pasningen ikke er tilrette-
lagt, så børn sikres medbestemmelse, medansvar og forståel-
se for demokrati. Hvis kommunalbestyrelsen i forbindelse
med godkendelsen af en pasningsaftale har besluttet, at ho-
vedsproget i et helt særligt tilfælde kan være et andet sprog
end dansk, kan kommunalbestyrelsen tilbagekalde en allere-
de godkendt pasningsaftale, hvis der ikke tales det pågæl-
dende sprog i ordningen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
afsnit 2.2.2.
Til nr. 12
Det følger af gældende ret, jf. lovens § 87, stk. 1, at en for-
ælder som ansøger om tilskud til pasning af egne børn skal
22
leve op til tre betingelser. Det er således en forudsætning for
udbetaling af tilskuddet, at ansøgeren 1) ikke samtidig mod-
tager offentlig overførelsesindkomst eller har en arbejdsind-
tægt, 2) ikke er omfattet af § 13, stk. 10, og § 13 f, stk. 1-4,
jf. § 26, stk. 4-10, i lov om aktiv socialpolitik, og 3) har op-
holdt sig her i landet i mindst 7 ud af de seneste 8 år.
Det foreslås at tilføje en fjerde betingelse, hvorefter en ansø-
ger, ud over de eksisterende betingelser, kun kan modtage
tilskud til pasning af egne børn, hvis forælderen kan doku-
mentere at have tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne
udvikle barnets dansksproglige kompetencer. Det følger he-
raf, at forælderen i forbindelse med ansøgningen skal kunne
fremlægge dokumentationen for, at han/hun fx har gennem-
ført 9.-klasseprøven i dansk med mindst karakteren 2, bestå-
et Prøve i Dansk 2 eller tilsvarende dokumentation.
Kravet om tilstrækkelige danskkundskaber skal ses i lyset
af, at forskning peger på, at et godt læringsmiljø i hjemmet
har stor betydning for udviklingen af børns kompetencer.
Det gælder bl.a. i forhold til udviklingen af børns sprog. Det
vurderes på denne baggrund, at et krav om, at der kun kan
modtages tilskud til pasning af egne børn som et alternativ
til en plads i et dagtilbud, hvis den ansøgende forælder har
tilstrækkelige danskkundskaber, vil være et vigtigt element i
forhold til at sikre, at flere børn får et alderssvarende sprog
og opnår de nødvendige dansksproglige kompetencer, når de
begynder i børnehaveklassen.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
afsnit 2.3.2.
Til nr. 13
Det følger af gældende ret, jf. lovens § 87, stk. 2, at kravet i
§ 87, stk. 1 om, at man skal have opholdt sig her i landet i
mindst 7 ud af de sidste 8 år ikke gælder for EU/EØS-borge-
re, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til til-
skud til pasning af egne børn.
Det foreslås, at kravet om, at ansøgeren skal have tilstræk-
kelige danskkundskaber, ligeledes ikke skal gælde for EU/
EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er beretti-
gede til tilskuddet.
Vandrende arbejdstagere har efter artikel 7, stk. 2, i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning 492/2011 om arbejds-
kraftens frie bevægelighed inden for Unionen krav på lige-
behandling med hensyn til sociale og skattemæssige fordele.
Også selvstændige erhvervsdrivende har en almindelig ret til
ligebehandling, jf. artikel 49 i Traktaten om den Europæiske
Unions Funktionsmåde.
Endvidere gælder der efter artikel 24, stk. 1, i direktiv
2004/38/EF om unionsborgeres og deres familiemedlem-
mers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstater-
nes område (opholdsdirektivet) et almindeligt ligebehand-
lingsprincip i forhold til unionsborgere omfattet af direktivet
og disses familiemedlemmer. Hvis en EU-borger som følge
af EU-retten er berettiget til tilskud til pasning af egne børn,
vil EU-borgerens familiemedlemmer, uanset nationalitet,
der har bopæl i Danmark, således ligeledes være berettiget
til ydelsen.
En EU-borger, der er økonomisk aktiv som arbejdstager el-
ler selvstændig erhvervsdrivende i Danmark, vil have ret til
tilskud til pasning af egne børn, såfremt betingelserne i lo-
vens § 87, stk. 1, nr. 2 og 3, er opfyldt.
For ikke-økonomisk aktive EU-borgere gælder, at disse har
ret til at opholde sig i en værtsmedlemsstat i mere end 3 må-
neder, hvis de råder over tilstrækkelige midler til at forsørge
sig selv og eventuelle familiemedlemmer. Det følger af EU-
domstolens praksis, at en førstegangshenvendelse med hen-
blik på at modtage en social ydelse efter i en periode at have
rådet over tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og
eventuelle familiemedlemmer ikke automatisk indebærer, at
den pågældende efter EU-retten kan anses for at udgøre en
urimelig byrde for værtslandets sociale system med den føl-
ge, at den pågældende fortaber sin opholdsret.
En ikke-erhvervsaktiv EU-borger, der efter at have opholdt
sig lovligt i Danmark i en længere periode ansøger om til-
skud til pasning af egne børn, vil derfor efter omstændighe-
derne kunne have ret til ophold og dermed ret til ligebehand-
ling, herunder med hensyn til sociale fordele. Ansøgningen
kan dog have den følge, at opholdsretten efter en konkret
vurdering fortabes. Der skal ved denne vurdering bl.a. læg-
ges vægt på, om der er tale om midlertidige vanskeligheder,
opholdets varighed, personlige forhold og størrelsen af den
ydede støtte.
Kommunen bør kontakte Statsforvaltningen, hvis der under
behandlingen af en ansøgning om tilskud til pasning af egne
børn opstår tvivl om ansøgerens opholdsstatus efter EU-ret-
ten.
Som følge af ændringerne i § 87, stk. 1, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 12, ændres henvisningen til kravet om
ophold fra dagtilbudslovens § 87, stk. 1, nr. 3, til § 87, stk.
1, nr. 4.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, jf.
afsnit 2.3.2 og afsnit 8.
Til § 2
Til nr. 1
Ved lov nr. 665 af 8. juni 2016 om bedre rammer for at
modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsret-
tet integrationsprogram mv. har kommunerne i en midlerti-
dig periode på to år fået mulighed for selv at tilrettelægge
sprogstimuleringsindsatsen for børn af flygtninge med nær-
mere definerede opholdsgrundlag efter udlændingeloven.
Med loven er kommunerne i denne midlertidige periode ik-
ke forpligtet til at tilbyde børn af flygtninge med nærmere
specificerede opholdsgrundlag efter udlændingeloven og
23
med behov for sprogstimulering henholdsvis 15 timers
sprogstimulering om ugen samt sprogstimuleringstilbud i
form af et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. dagtilbudslovens
§ 11, stk. 4 og 5.
§ 7, nr. 7, 9, 11 og 13 i lov nr. 665 af 8. juni 2016 genindfø-
rer en retstilstand, hvorefter kommunerne fra den 1. juli
2018 igen er forpligtet til at tilbyde tosprogede børn med be-
hov for sprogstimulering en plads i et sprogstimuleringstil-
bud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. den foreslå-
ede § 11, stk. 8, jf. forslagets § 1, nr. 2.
Den foreslåede ophævelse af § 7, nr. 7, 9, 11 og 13 er en
konsekvensændring af, at det foreslås at ændre dagtilbudslo-
vens §§ 11, 12 og 43, jf. forslagets § 1, nr. 2, 4, 6 og 8 – og
ophævelsen skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr.
3, 5, 7 og 9, som foreslås sat i kraft den 1. juli 2018.
Da der med dette forslag forslås ændringer til dagtilbudslo-
vens § 11 og § 12, stk. 1 og 3, samt § 43, foreslås disse æn-
dringer afspejlet i den retstilstand, som ønskes indført den 1.
juli 2018.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Det foreslås i stk. 2, at forslagets § 1, nr. 3, 5, 7 og 9, træder
i kraft den 1. juli 2018. Ændringen er en konsekvensændring
af, at kommunerne med lov nr. 665 af 8. juni 2016 om bedre
rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket
virksomhedsrettet integrationsprogram mv. i en midlertidig
periode på to år med udgangspunkt i en konkret individuel
vurdering af det enkelte barns behov har fået mulighed for
selv at tilrettelægge sprogstimuleringsindsatsen til børn af
flygtninge med en række nærmere specificerede opholds-
grundlag efter udlændingeloven, jf. dagtilbudslovens § 11,
stk. 11, som affattet ved forslagets § 1, nr. 2
Fra og med den 1. juli 2018 genindføres en retstilstand,
hvorefter kommunerne er forpligtet til at tilbyde tosprogede
børn med behov for sprogstimulering en plads i et sprogsti-
muleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen, jf.
den foreslåede § 11, stk. 8, jf. forslagets § 1, nr. 3.
Det foreslås i § 3, stk. 3, at denne lovs § 1, nr. 10-13, ikke
finder anvendelse på aftaler om tilskud til privat pasning og
tilskud til pasning af egne børn, der er indgået inden lovens
ikrafttræden. Dette indebærer, at for aftaler, der indgås in-
den lovens ikrafttræden, vil de hidtil gældende regler om til-
skud til privat pasning og tilskud til pasning af egne børn
finde anvendelse.
Forslaget betyder dermed, at de nye regler alene finder an-
vendelse for aftaler om privat pasning og tilskud til pasning
af eget barn, der er indgået efter den 1. juli 2017. Dette inde-
bærer, at kommunen, både i forbindelse med den konkrete
godkendelse af en aftale om privat pasning mellem foræl-
drene og en privat pasningsordning, jf. dagtilbudslovens §
81, stk. 1, samt i forbindelse med kommunens løbende tilsyn
med ordningen fra og med den 1. juli 2017 skal sikre, at den
private pasning tilrettelægges, så hovedsproget i ordningen
er dansk, og at de konkrete børn sikres medbestemmelse,
medansvar og forståelse for demokrati. Kommunen skal
som en del af godkendelsen og det løbende tilsyn ligeledes
sikre, at den private pasning bidrager til at udvikle børns
selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber
og samhørighed med og integration i det danske samfund.
Det følger ligeledes, at kommunen i forbindelse med beslut-
ning om at give forældre et tilskud til pasning af egne børn
fra og med den 1. juli 2017 skal sikre, at den pågældende
forælder har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne ud-
vikle barnets dansksproglige kompetencer.
Det foreslås i § 3, stk. 4, at tosprogede børn, der den 30. juni
2017, er optaget i et 15 timers sprogstimuleringstilbud, jf.
lovens nuværende § 11, stk. 4, skal optages i et sprogstimu-
leringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. den
foreslåede § 11, stk. 8, jf. forslagets § 1, nr. 2. Fra og med
den 1. juli 2017 vil alle tosprogede 3-årige børn med behov
for sprogstimulering, der ikke går i dagtilbud, være optaget i
et sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer
om ugen, samt 2-årige tosprogede børn, hvis kommunen har
besluttet at foretage en sprogvurdering samt sprogstimule-
ring af børn i 2-års-alderen, jf. den foreslåede § 11, stk. 4, jf.
forslagets § 1, nr. 2.
Det foreslås i § 3, stk. 5, at børn, der den 30. juni 2018 er
optaget i tilbud om sprogstøttende aktiviteter i henhold til
dagtilbudslovens § 11, stk. 11, som affattet ved denne lovs §
1, nr. 2, efter kommunalbestyrelsens beslutning kan fortsæt-
te i tilbuddet indtil skolestart eller efter kommunalbestyrel-
sens beslutning overgå til tilbud efter dagtilbudslovens § 11,
stk. 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.
Bestemmelsen viderefører overgangsordningen i § 11, stk.
11 i dagtilbudsloven, som denne er affattet i forslagets § 1,
nr. 2.
Til § 4
Bestemmelsen vedrører det territoriale anvendelsesområde
og indebærer, at loven i lighed med dagtilbudsloven i øvrigt
ikke gælder for Færøerne og Grønland.
24
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 748 af 20. juni
2016, som ændret ved lov nr. 1545 og lov nr. 1546 af 13. de-
cember 2016, foretages følgende ændringer:
§ 4. Kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige
antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud, herunder det nød-
vendige antal pladser i dagtilbud 30 timer om ugen til børn
omfattet af § 11, stk. 5, samt andre socialpædagogiske fri-
tidstilbud. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for
det nødvendige antal pladser i fritids- og klubtilbud m.v. an-
ses for opfyldt, når pladserne stilles til rådighed i det tids-
rum, hvor kommunens elever i folkeskolen har behov herfor.
Stk. 2 og 3. ---
1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 8«.
§ 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gen-
nemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år,
der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærds-
mæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at
barnet kan have behov for sprogstimulering.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gen-
nemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3
år, der ikke er optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen
har ansvaret for at gennemføre en sprogvurdering af alle
børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart, der ikke
er optaget i et dagtilbud, og som ikke har modtaget en sprog-
vurdering i 3-årsalderen. Kommunalbestyrelsen har endvide-
re ansvaret for, at forældre i forbindelse med sprogvurderin-
gen gøres opmærksomme på muligheden for, at deres barn
kan blive optaget i et dagtilbud.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives
sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvur-
dering efter stk. 1 og 2 vurderes at have behov for sprogun-
derstøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimuleringen
skal på baggrund af sprogvurderingen efter stk. 1 og 2 fast-
sættes ud fra det enkelte barns behov for sprogstimulering,
jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives
et sprogstimuleringstilbud på 15 timer om ugen til tosproge-
de børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af en
sprogvurdering efter stk. 2, vurderes at have behov for
sprogunderstøttende aktiviteter, jf. dog stk. 9.
Stk. 5. Når mindst en af forældrene, der har retten til dag-
tilbudspladsen, ikke er i beskæftigelse, skal kommunalbesty-
relsen i stedet for tilbuddet efter stk. 4 give et sprogstimule-
ringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen i et dagtil-
bud efter § 19, stk. 2 og 3, eller § 21, stk. 2 og 3, til to-
sprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund
2. § 11 affattes således:
Ȥ 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gen-
nemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år,
der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærds-
mæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at
barnet kan have behov for sprogstimulering.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gen-
nemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3
år, der ikke er optaget i et dagtilbud, jf. dog stk. 3. Kommu-
nalbestyrelsen har ansvaret for at gennemføre en sprogvur-
dering af alle børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skole-
start, der ikke er optaget i et dagtilbud, og som ikke har
modtaget en sprogvurdering i 3-års-alderen, jf. 1. pkt., eller
2-års-alderen, jf. stk. 4.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen beslutter på baggrund af en
konkret, individuel vurdering, om børn af udlændinge, der
har midlertidigt ophold i landet på grundlag af beskæftigelse
eller i henhold til EU-retten, skal have foretaget en sprog-
vurdering, jf. stk. 2.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at sprogvurde-
ringen efter stk. 1 og 2 fremrykkes til børn i alderen omkring
2 år.
Stk. 5. Har kommunalbestyrelsen gennemført en sprogvur-
dering af barnet i alderen omkring 2 år, jf. stk. 4, skal kom-
munalbestyrelsen ikke gennemføre en sprogvurdering af
barnet i alderen omkring 3 år, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at forældre
med børn, der ikke er optaget i et dagtilbud, i forbindelse
med sprogvurdering efter stk. 2 og 4 gøres opmærksomme
på muligheden for, at deres barn kan blive optaget i et dag-
tilbud.
25
af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for
sprogunderstøttende aktiviteter, jf. dog stk. 9.
Stk. 6. Sprogvurdering efter stk. 1 og 2 og sprogstimule-
ring efter stk. 3-5 og 9 varetages af personer, der har særlige
kvalifikationer til at varetage opgaven.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at
barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderin-
gen og sprogstimuleringen efter stk. 1-5 og 9, samt at foræl-
drene får vejledning i selv at understøtte deres barns sprogli-
ge udvikling.
Stk. 8. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
fastsætter regler om, at i tilfælde, hvor den af forældrene,
der har retten til dagtilbudspladsen, bor i samme husstand
med en ægtefælle eller lever med en samlever i et ægte-
skabslignende samlivsforhold, skal ægtefællens eller samle-
verens beskæftigelsesstatus indgå i kommunens vurdering
af, om forældrene er i beskæftigelse. I forlængelse heraf vil
der blive fastsat regler om, at i tilfælde, hvor en forælder er
enlig forsørger, er det alene den enlige forsørgers beskæfti-
gelsesstatus, der skal indgå i kommunens vurdering. Der vil
endvidere blive fastsat regler om, at forældre til et tosproget
barn, der er optaget i et dagtilbud 30 timer om ugen, har
pligt til at oplyse kommunen om ændringer i deres beskæfti-
gelsesstatus.
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give et
sprogstimuleringstilbud til børn, der har opholdstilladelse ef-
ter udlændingelovens §§ 7 eller 8, § 9 b, stk. 1, eller § 9 c,
stk. 2 eller stk. 3, nr. 1 eller 2, og børn, der har opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller §
9 c, stk. 1, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en
herboende udlænding, der har opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens §§ 7 eller 8, § 9 b, stk. 1, eller § 9 c, stk. 2, når
barnet ikke er optaget i et dagtilbud og barnet på baggrund
af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for
sprogunderstøttende aktiviteter. Kommunalbestyrelsen be-
slutter det tidsmæssige omfang af de sprogunderstøttende
aktiviteter, og i hvilket omfang de sprogunderstøttende akti-
viteter for det enkelte barn skal ske via optagelse i et dagtil-
bud, jf. dog stk. 3.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives
sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvur-
dering efter stk. 1, 2 og 4 vurderes at have behov for sprog-
understøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimuleringen
skal på baggrund af sprogvurderingen efter stk. 1, 2 og 4
fastsættes ud fra det enkelte barns behov for sprogstimule-
ring, jf. dog stk. 8.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give et
sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen
i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3, til
tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på bag-
grund af sprogvurdering efter stk. 2 og 4, vurderes at have
behov for sprogunderstøttende aktiviteter, jf. dog stk. 11.
Stk. 9. Sprogvurdering efter stk. 1, 2 og 4 og sprogstimule-
ring efter stk. 7, 8 og 11 varetages af personer, der har særli-
ge kvalifikationer til at varetage opgaven.
Stk. 10. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at
barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurdering
efter stk. 1, 2 og 4 og sprogstimulering efter stk. 7, 8 og 11,
samt at forældrene får vejledning i selv at understøtte deres
barns sproglige udvikling.
Stk. 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give et
sprogstimuleringstilbud til børn, der har opholdstilladelse ef-
ter udlændingelovens §§ 7 eller 8, § 9 b, stk. 1, eller § 9 c,
stk. 2 eller stk. 3, nr. 1 eller 2, og til børn, der har opholdstil-
ladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller
§ 9 c, stk. 1, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en
herboende udlænding, der har opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens §§ 7 eller 8, § 9 b, stk. 1, eller § 9 c, stk. 2, når
barnet ikke er optaget i et dagtilbud, og barnet på baggrund
af en sprogvurdering efter stk. 2 eller 4 vurderes at have be-
hov for sprogunderstøttende aktiviteter. Kommunalbestyrel-
sen beslutter det tidsmæssige omfang af de sprogunderstøt-
tende aktiviteter, og i hvilket omfang de sprogunderstøttende
aktiviteter for det enkelte barn skal ske via optagelse i et
dagtilbud, jf. dog stk. 7, 2. pkt.«
§ 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gen-
nemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år,
der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærds-
mæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at
barnet kan have behov for sprogstimulering.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gen-
nemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3
år, der ikke er optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen
har ansvaret for at gennemføre en sprogvurdering af alle
børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart, der ikke
er optaget i et dagtilbud, og som ikke har modtaget en sprog-
vurdering i 3-årsalderen. Kommunalbestyrelsen har endvide-
re ansvaret for, at forældre i forbindelse med sprogvurderin-
gen gøres opmærksomme på muligheden for, at deres barn
kan blive optaget i et dagtilbud.
3. § 11 affattes således:
Ȥ 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gen-
nemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år,
der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærds-
mæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at
barnet kan have behov for sprogstimulering.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gen-
nemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3
år, der ikke er optaget i et dagtilbud, jf. dog stk. 3. Kommu-
nalbestyrelsen har ansvaret for at gennemføre en sprogvur-
dering af alle børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skole-
start, der ikke er optaget i et dagtilbud, og som ikke har
modtaget en sprogvurdering i 3-års-alderen, jf. 1. pkt., eller
2-års-alderen, jf. stk. 4.
26
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives
sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvur-
dering efter stk. 1 og 2 vurderes at have behov for sprogun-
derstøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimuleringen
skal på baggrund af sprogvurderingen efter stk. 1 og 2 fast-
sættes ud fra det enkelte barns behov for sprogstimulering,
jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives
et sprogstimuleringstilbud på 15 timer om ugen til tosproge-
de børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af en
sprogvurdering efter stk. 2, vurderes at have behov for
sprogunderstøttende aktiviteter, jf. dog stk. 9.
Stk. 5. Når mindst en af forældrene, der har retten til dag-
tilbudspladsen, ikke er i beskæftigelse, skal kommunalbesty-
relsen i stedet for tilbuddet efter stk. 4 give et sprogstimule-
ringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen i et dagtil-
bud efter § 19, stk. 2 og 3, eller § 21, stk. 2 og 3, til to-
sprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund
af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for
sprogunderstøttende aktiviteter, jf. dog stk. 9.
Stk. 6. Sprogvurdering efter stk. 1 og 2 og sprogstimule-
ring efter stk. 3-5 og 9 varetages af personer, der har særlige
kvalifikationer til at varetage opgaven.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at
barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderin-
gen og sprogstimuleringen efter stk. 1-5 og 9, samt at foræl-
drene får vejledning i selv at understøtte deres barns sprogli-
ge udvikling.
Stk. 8. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
fastsætter regler om, at i tilfælde, hvor den af forældrene,
der har retten til dagtilbudspladsen, bor i samme husstand
med en ægtefælle eller lever med en samlever i et ægte-
skabslignende samlivsforhold, skal ægtefællens eller samle-
verens beskæftigelsesstatus indgå i kommunens vurdering
af, om forældrene er i beskæftigelse. I forlængelse heraf vil
der blive fastsat regler om, at i tilfælde, hvor en forælder er
enlig forsørger, er det alene den enlige forsørgers beskæfti-
gelsesstatus, der skal indgå i kommunens vurdering. Der vil
endvidere blive fastsat regler om, at forældre til et tosproget
barn, der er optaget i et dagtilbud 30 timer om ugen, har
pligt til at oplyse kommunen om ændringer i deres beskæfti-
gelsesstatus.
Stk. 9. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give et
sprogstimuleringstilbud til børn, der har opholdstilladelse ef-
ter udlændingelovens §§ 7 eller 8, § 9 b, stk. 1, eller § 9 c,
stk. 2 eller stk. 3, nr. 1 eller 2, og børn, der har opholdstilla-
delse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 eller 3, eller §
9 c, stk. 1, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en
herboende udlænding, der har opholdstilladelse efter udlæn-
dingelovens §§ 7 eller 8, § 9 b, stk. 1, eller § 9 c, stk. 2, når
barnet ikke er optaget i et dagtilbud og barnet på baggrund
af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for
sprogunderstøttende aktiviteter. Kommunalbestyrelsen be-
slutter det tidsmæssige omfang af de sprogunderstøttende
aktiviteter, og i hvilket omfang de sprogunderstøttende akti-
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen beslutter på baggrund af en
konkret, individuel vurdering, om børn af udlændinge, der
har midlertidigt ophold i landet på grundlag af beskæftigelse
eller i henhold til EU-retten, skal have foretaget en sprog-
vurdering, jf. stk. 2.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at sprogvurde-
ringen efter stk. 1 og 2 fremrykkes til børn i alderen omkring
2 år.
Stk. 5. Har kommunalbestyrelsen gennemført en sprogvur-
dering af barnet i alderen omkring 2 år, jf. stk. 4, skal kom-
munalbestyrelsen ikke gennemføre en sprogvurdering af
barnet i alderen omkring 3 år, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at forældre
med børn, der ikke er optaget i et dagtilbud, i forbindelse
med sprogvurdering efter stk. 2 og 4 gøres opmærksomme
på muligheden for, at deres barn kan blive optaget i et dag-
tilbud.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives
sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvur-
dering efter stk. 1, 2 og 4 vurderes at have behov for sprog-
understøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimuleringen
skal på baggrund af sprogvurderingen efter stk. 1, 2 og 4
fastsættes ud fra det enkelte barns behov for sprogstimule-
ring, jf. dog stk. 8.
Stk. 8. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give et
sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen
i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3, til
tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på bag-
grund af sprogvurdering efter stk. 2 og 4, vurderes at have
behov for sprogunderstøttende aktiviteter.
Stk. 9. Sprogvurdering efter stk. 1, 2 og 4 og sprogstimule-
ring efter stk. 7 og 8 varetages af personer, der har særlige
kvalifikationer til at varetage opgaven.
Stk. 10. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at
barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurdering
efter stk. 1, 2 og 4 og sprogstimulering efter stk. 7 og 8,
samt at forældrene får vejledning i selv at understøtte deres
barns sproglige udvikling.«
27
viteter for det enkelte barn skal ske via optagelse i et dagtil-
bud, jf. dog stk. 3.
§ 12. Forældre til børn, der skal sprogvurderes efter § 11,
stk. 1 og 2, og eventuelt modtage sprogstimulering efter §
11, stk. 3-5 og 9, har pligt til at lade deres barn deltage i
sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering eller i en
sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis
kræves af den sprogstimulering, som kommunen tilbyder.
Stk. 2. ---
Stk. 3. Kommunen skal forud for, at et barn skal modtage
en sprogvurdering efter § 11, stk. 1 og 2, og eventuel sprog-
stimulering efter § 11, stk. 3-5 og 9, oplyse barnets forældre
om, at manglende overholdelse af forældrenes pligt efter stk.
1 kan medføre, at kommunalbestyrelsen efter stk. 2 træffer
en afgørelse om standsning af børneydelsen.
Stk. 4 og 5. ---
4. I § 12, stk. 1, ændres »§ 11, stk. 1 og 2« til: »§ 11, stk.
1, 2 og 4«, og »§ 11, stk. 3-5 og 9« ændres til: »§ 11, stk. 7,
8 og 11«.
5. § 12, stk. 1, affattes således:
»Stk. 1. Forældre til børn, der skal sprogvurderes efter §
11, stk. 1, 2 og 4, og eventuelt modtage sprogstimulering ef-
ter § 11, stk. 7 og 8, har pligt til at lade deres barn deltage i
sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering eller i en
sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis
kræves af den sprogstimulering, som kommunen tilbyder.«
6. I § 12, stk. 3, ændres »§ 11, stk. 1 og 2« til: »§ 11, stk.
1, 2 og 4«, og »§ 11, stk. 3-5 og 9« ændres til: »§ 11, stk. 7,
8 og 11«.
7. § 12, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Kommunen skal forud for, at et barn skal modtage
en sprogvurdering efter § 11, stk. 1, 2 og 4, og eventuel
sprogstimulering efter § 11, stk. 7 og 8, oplyse barnets for-
ældre om, at manglende overholdelse af forældrenes pligt
efter stk. 1 kan medføre, at kommunalbestyrelsen efter stk. 2
træffer en afgørelse om standsning af børneydelsen.«
§ 43. Kommunalbestyrelsen skal give et
1)-4)---
5) tilskud, når et barn med behov for sprogstimulering er
optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et
dagtilbud 30 timer om ugen, jf. § 11, stk. 5, eller modtager
sprogstimulering, jf. § 11, stk. 9.
Stk. 2. ---
8. I § 43, stk. 1, nr. 5, ændres »stk. 5, eller modtager
sprogstimulering, jf. § 11, stk. 9« til: »stk. 8, eller modtager
sprogstimulering efter § 11, stk. 11«.
9. § 43, stk. 1, nr. 5, affattes således:
»5) tilskud, når et barn med behov for sprogstimulering er
optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et
dagtilbud 30 timer om ugen, jf. § 11, stk. 8.«
§ 81. Kommunalbestyrelsen skal godkende aftalen om pri-
vat pasning mellem forældrene og den private pasningsord-
ning og føre løbende tilsyn med ordningen.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at sørge for for-
ældrenes administration af ordningen mod en reduktion i til-
skuddet svarende til kommunens udgifter til administratio-
nen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentlig-
gøre retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud, når til-
skuddet til privat pasning bortfalder.
10. I § 81, stk. 1, indsættes efter »ordningen«: », herunder
om pasningen er tilrettelagt efter stk. 2 og 5«.
11. I § 81 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Hovedsproget i private pasningsordninger skal
være dansk, jf. dog stk. 4. Private pasningsordninger oprettet
af det tyske mindretal er ikke omfattet af 1. pkt.
Stk. 3. Som led i godkendelsen af en pasningsaftale efter
stk. 1 skal det dokumenteres, at den private passer har til-
strækkelige danskkundskaber til at kunne udvikle barnets
dansksproglige kompetencer.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan som led i godkendelsen
af en pasningsaftale efter stk. 1 i helt særlige tilfælde beslut-
te, at hovedsproget kan være et andet end dansk, hvis det
vurderes ikke at have integrationsmæssige konsekvenser.
Stk. 5. Den private pasning skal tilrettelægges, så børn sik-
res medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokra-
ti. Den private pasning skal som led heri bidrage til at udvik-
le børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fæl-
28
lesskaber og samhørighed med og integration i det danske
samfund.
Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde en godken-
delse af en pasningsaftale, hvis kommunalbestyrelsen gen-
nem det løbende tilsyn efter stk. 1 konstaterer, at den private
pasning ikke praktiseres i overensstemmelse med den ind-
gåede pasningsaftale samt kravene i stk. 2 og 5.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 7 og 8.
§ 87. Det er en betingelse for at få tilskud til pasning af
egne børn, at ansøgeren
1) ikke samtidig modtager offentlig overførelsesindkomst
eller har en arbejdsindtægt,
2) ikke er omfattet af § 13, stk. 10, og § 13 f, stk. 1-4, jf. §
26, stk. 4-10, i lov om aktiv socialpolitik, og
3) har opholdt sig her i landet i 7 ud af de seneste 8 år.
Stk. 2. Kravet om ophold efter stk. 1, nr. 3, gælder ikke for
EU/EØS-borgere, i det omfang de efter EU-retten er beretti-
get til ydelsen.
12. I § 87, stk. 1, indsættes som nyt nr. 1:
»1) har tilstrækkelige danskkundskaber,«.
Nr. 1-3 bliver herefter nr. 2-4.
13. I § 87, stk. 2, ændres »Kravet om ophold efter stk. 1,
nr. 3« til: »Kravene om tilstrækkelige danskkundskaber efter
stk. 1, nr. 1, og ophold efter stk. 1, nr. 4«.
§ 2
I lov nr. 665 af 8. juni 2016 om ændring af integrationslo-
ven og forskellige andre love (Bedre rammer for at modtage
og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet integra-
tionsprogram mv.) foretages følgende ændringer:
§ 7
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 167 af 20. fe-
bruar 2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 296 af 22. marts
2016, foretages følgende ændringer:
1.-6.---
7. § 11 affattes således:
§ 11. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gen-
nemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år,
der er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærds-
mæssige eller andre forhold, som giver formodning om, at
barnet kan have behov for sprogstimulering.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gen-
nemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3
år, der ikke er optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen
har ansvaret for at gennemføre en sprogvurdering af alle
børn i alderen 3 år til skolestart, der ikke er optaget i et dag-
tilbud, og som ikke har modtaget en sprogvurdering i 3-års-
alderen. Kommunalbestyrelsen har endvidere ansvaret for, at
forældre i forbindelse med sprogvurderingen gøres opmærk-
somme på muligheden for, at deres barn kan blive optaget i
et dagtilbud.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives
sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvur-
dering efter stk. 1 og 2 vurderes at have behov for sprogun-
1. § 7, nr. 7, 9, 11 og 13, ophæves.
29
derstøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimuleringen
skal på baggrund af sprogvurderingen efter stk. 1 og 2 fast-
sættes ud fra det enkelte barns behov for sprogstimulering,
jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives
et sprogstimuleringstilbud på 15 timer om ugen til tosproge-
de børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af en
sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for sprog-
understøttende aktiviteter.
Stk. 5. Når mindst en af forældrene, der har retten til dag-
tilbudspladsen, ikke er i beskæftigelse, skal kommunalbesty-
relsen i stedet for tilbuddet efter stk. 4 give et sprogstimule-
ringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen i et dagtil-
bud efter § 19, stk. 2 og 3, eller § 21, stk. 2 og 3, til to-
sprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund
af en sprogvurdering efter stk. 2 vurderes at have behov for
sprogunderstøttende aktiviteter.
Stk. 6. Sprogvurdering efter stk. 1 og 2 og sprogstimule-
ring efter stk. 3-5 varetages af personer, der har særlige kva-
lifikationer til at varetage opgaven.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at
barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurderin-
gen og sprogstimuleringen efter stk. 1-5, og at forældrene
får vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige ud-
vikling.
Stk. 8. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
fastsætter regler om, at i tilfælde, hvor den af forældrene,
der har retten til dagtilbudspladsen, bor i samme husstand
med en ægtefælle eller lever med en samlever i et ægte-
skabslignende samlivsforhold, skal ægtefællens eller samle-
verens beskæftigelsesstatus indgå i kommunens vurdering
af, om forældrene er i beskæftigelse. I forlængelse heraf vil
der blive fastsat regler om, at i tilfælde, hvor en forælder er
enlig forsørger, er det alene den enlige forsørgers beskæfti-
gelsesstatus, der skal indgå i kommunens vurdering. Der vil
endvidere blive fastsat regler om, at forældre til et tosproget
barn, der er optaget i et dagtilbud 30 timer om ugen, har
pligt til at oplyse kommunen om ændringer i deres beskæfti-
gelsesstatus.
8. ---
9. § 12, stk. 1, affattes således:
Stk. 1. Forældre til børn, som skal sprogvurderes efter §
11, stk. 1 og 2, og eventuelt modtage en sprogstimulering ef-
ter § 11, stk. 3-5, har pligt til at lade deres barn deltage i
sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering eller i en
sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis
kræves af den sprogstimulering, som kommunen tilbyder.
10. ---
11. § 12, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Kommunen skal forud for, at et barn skal modtage
en sprogvurdering efter § 11, stk. 1 og 2, og en eventuel
sprogstimulering efter § 11, stk. 3-5, oplyse barnets forældre
om, at manglende overholdelse af forældrenes pligt efter stk.
1 kan medføre, at kommunalbestyrelsen efter stk. 2 træffer
en afgørelse om standsning af børneydelsen.
30
12. ---
13. § 43, stk. 1, nr. 5, affattes således:
5) tilskud, når et barn med behov for en sprogstimulering
er optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i
dagtilbud 30 timer om ugen, jf. § 11, stk. 5.
§ 12
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk.
2-6.
Stk. 2. § 1, nr. 16 og 41, og § 11, nr. 1-8 og 10-13, træder i
kraft den 1. oktober 2016.
Stk. 3. § 1, nr. 44, træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 4. Udlændinge-, integrations- og boligministeren fast-
sætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 25.
Stk. 5. § 7, nr. 7, 9, 11 og 13, træder i kraft den 1. juli
2018.
Stk. 6. Børn, der den 30. juni 2018 er optaget i tilbud om
sprogunderstøttende aktiviteter i henhold til dagtilbudslo-
vens § 11, stk. 9, som affattet ved denne lovs § 7, nr. 6, kan
efter kommunalbestyrelsens beslutning fortsætte i tilbuddet
indtil skolestart eller efter kommunalbestyrelsens beslutning
overgå til tilbud efter dagtilbudslovens § 11, stk. 4 eller 5,
som affattet ved denne lovs § 7, nr. 7.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 3, 5, 7 og 9, træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 3. § 1, nr. 10-13 finder ikke anvendelse på aftaler om
tilskud til privat pasning og tilskud til pasning af egne børn,
der er indgået inden lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. Tosprogede børn, der den 30. juni 2017, er optaget i
et 15 timers sprogstimuleringstilbud efter de hidtil gældende
regler, jf. § 11, stk. 4, i dagtilbudsloven, skal optages i et
sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud 30 timer om
ugen, jf. dagtilbudslovens § 11, stk. 8, som affattet ved den-
ne lovs § 1, nr. 2.
Stk. 5. Børn, der den 30. juni 2018 er optaget i tilbud om
sprogstøttende aktiviteter i henhold til dagtilbudslovens §
11, stk. 11, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, kan efter
kommunalbestyrelsens beslutning fortsætte i tilbuddet indtil
skolestart eller efter kommunalbestyrelsens beslutning over-
gå til tilbud efter dagtilbudslovens § 11, stk. 8, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 3.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
31