Betænkning afgivet den 14. december 2016

Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 14. december 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående
uddannelser
(Begrænsning af dobbeltuddannelse)
[af uddannelses- og forskningsministeren (Ulla Tørnæs)]
1 Ændringsforslag
Der er stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget. Alternati-
vets, Radikale Venstres og Socialistisk Folkepartis medlem-
mer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2, En-
hedslistens, Alternativets, Radikale Venstres og Socialistisk
Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor-
slag nr. 3.
2. Udtalelse fra uddannelses- og forskningsministeren
Uddannelses- og forskningsministeren har over for ud-
valget oplyst følgende:
»Bemyndigelsen i lovforslaget påtænkes desuden an-
vendt til en midlertidig dispensationsmulighed for personer,
der tidligere har gennemført en bachelor- og kandidatuddan-
nelse, og herefter er blevet optaget på en ny bacheloruddan-
nelse.
Denne persongruppe gives dispensation fra begrænsnin-
gen af dobbeltuddannelse med henblik på at kunne fortsætte
på den kandidatuddannelse, der er den naturlige overbyg-
ning på den bacheloruddannelse, de allerede er optaget på.
Dispensationsmuligheden vil blive tidsbegrænset, således
at den gælder til og med sommeroptaget til kandidatuddan-
nelserne i 2019.
Lovforslaget skønnes at bidrage med et provenu på ca:
– 91 mio. kr. i 2017
– 239 mio. kr. i 2018
– 371 mio. kr. i 2019
– 422 mio. kr. årligt, når initiativet er fuldt indfaset fra
2020 og frem.
Flere har efterspurgt muligheden for at kunne tage en
ekstra videregående uddannelse for egen regning. Aftalepar-
tierne er positivt indstillet over for at se på fordele og ulem-
per ved at give personer, der allerede har en videregående
uddannelse, mulighed for at tage en ekstra heltidsuddannelse
(på samme eller lavere niveau) med egenbetaling, hvis der
er ledige pladser.
Til udvalgets orientering vedlægges endvidere notater
om:
A) Baggrund om begrænsning af dobbeltuddannelse og
undtagelser
B) Videreuddannelsesmuligheder på videregående niveau
C) Deltidsuddannelse og åben uddannelse.«
Notat B om Videreuddannelsesmuligheder på videregå-
ende niveau er optrykt som bilag 3 til betænkningen.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2016 og var
til 1. behandling den 24. november 2016. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Uddannelses- og
Forskningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og uddannelses- og forskningsministeren
sendte den 1. september 2016 dette udkast til udvalget, jf.
UFU alm. del – bilag 199 (folketingsåret 2015-16). Den 9.
november 2016 sendte uddannelses- og forskningsministe-
ren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Poul Bayer, Snekkersten,
Tine Elbek Bregninge, København N,
Ole Brinth,
Julie Lønsmann Christensen,
Til lovforslag nr. L 69 Folketinget 2016-17
AX019468
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17
L 69 Bilag 57
Offentligt
Nicolai Christensen, Odense S,
Sidse Christensen,
Taus Christiansen, København Ø,
Crowdinvest ApS v/ Søren Stenderup,
Karen Elverskov, København N,
Rebecca Eriksen, Gadstrup,
Elisabeth Hartman Evald, København NV,
Poul Fanøe, Herlev,
Jacob Fogemann,
Otto Fogemann, København S,
Cecilie Foo, København V,
Caroline Bayer Frøhling, Frederiksberg
Julie Aasland Hansen, Aarhus C,
Mads Hansen, København N,
Marie Louise Lund Jensen, København V,
Christina Munch Jensen, Aarhus N,
Pernille Juul Jørgensen,
Frederik Juul, København Ø,
Sofie Korsgaard, København K,
Signe Larsen og Katrine Petersen, København S,
Stine Holm Lassen, Aalborg,
Amanda Koch-Nielsen, Frederiksberg,
Danny Kreutzfeldt, Aarhus C,
Sofie Korsgaard, København K,
Anders Elkjær Lund, København SV,
Jesper Albrecht Madsen, Odense C,
Mathias, Kastrup,
Katrine Lerche Daa Natorp, København N,
Julie Amalie Nielsen,
Simone Panton, Frederiksberg,
Julie Højris Petersen, København S,
Marko Pogacar, Hvidovre,
Amalie Noer Rasmussen, København K,
Anne Kristine Rasmussen, København,
Martin Bo Rasmussen, København K,
Benedicte Smith-Sivertsen, København S,
Melodi Soltani, København NV,
Joanna Bjerg Stenderup,
Ekatarina Stryhn, Korsør,
Malika Dam Temiz, København N,
Seline Dam Temiz,
Emilie Østbjerg, København S,
Helle Østergaard, Aarhus V og
Susanne Øyås, København N.
Uddannelses- og forskningsministeren har over for ud-
valget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 75 spørgsmål til uddannelses- og
forskningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret bortset fra spørgsmål 73 og 75, som udvalget for-
venter besvaret inden 3. behandling. Spørgsmål 34-36 og
uddannelses- og forskningsministerens svar herpå er optrykt
som bilag 2 til betænkningen.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lov-
forslaget til vedtagelse uændret.
Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis og Venstres med-
lemmer af udvalget bemærker, at der i Danmark er fri og li-
ge adgang til uddannelse. Sådan skal det fortsat være. Alle,
der har evnerne og lysten, skal kunne få en skattebetalt vide-
regående uddannelse. Der ændres ikke på mulighederne for
at kunne videreuddanne sig til et højere niveau. Det gælder
også de mange muligheder i efter- og videreuddannelsessy-
stemet, herunder adgang til åben uddannelse og merituddan-
nelser, der ikke ændres ved. Samtidig vil Uddannelses- og
Forskningsministeriet tage initiativ til at drøfte med uddan-
nelsesinstitutionerne, om der kan skabes endnu flere fagligt
relevante overgange fra bachelor- og professionsbachelorud-
dannelser til kandidatuddannelser.
Flere end 2.200 personer begyndte i 2014 en ekstra ny or-
dinær skattebetalt videregående uddannelse på samme eller
lavere niveau. Det er aftalepartiernes opfattelse, at det ikke
er den bedste måde at bruge skatteydernes penge på. Lovfor-
slaget om begrænsning af dobbeltuddannelse er en politisk
prioritering, der gør det muligt at finansiere et tryggere dag-
pengesystem med mulighed for fleksibel genoptjening af
ekstra dagpengeret, som DF, S og V vedtog i maj 2016. Det
betyder, at ca. 2.000 mennesker om året ikke falder ud af
dagpengesystemet. Derudover bidrager lovforslaget med va-
rig økonomi til mere kvalitet i uddannelserne med bl.a en
kvalitetspulje og en styrket sprogindsats. Endelig er der af-
sat midler til at forbedre uddannelsesvejene, hvis der er
blindgyder.
Det er vigtigt at understrege, at der fortsat vil være mu-
lighed for at tage en ekstra videregående uddannelse med
fuld statsfinansiering i tilfælde, hvor man af helbredsmæssi-
ge årsager ikke længere kan bruge den uddannelse, man har.
Det samme gælder, hvis man ikke har kunnet bruge sin ud-
dannelse på arbejdsmarkedet de seneste 5 år, eller hvis man
ønsker at tage en uddannelse inden for et område, hvor der
er meget lav ledighed for nyuddannede og et særligt behov
på arbejdsmarkedet. Her er listen over uddannelser nu udvi-
det, så den også omfatter datalogimatematik og astronomi.
Derudover er det aftalt, at personer, der allerede har en kan-
didatuddannelse, men som er i gang med en ny bachelorud-
dannelse, kan fortsætte på den tilhørende kandidatuddannel-
se, selv om der også her vil være tale om dobbeltuddannelse.
Aftalepartierne har stor forståelse for, at lovforslaget alli-
gevel vil berøre mange, som har haft et ønske om at tage en
ekstra uddannelse på samme eller lavere niveau. Nogen vil
fremover blive nødt til at ændre planer. De skal have god
vejledning fra uddannelsesinstitutionerne, og de skal grun-
digt oplyses om de mange uddannelsesmuligheder, der fort-
sat er.
Flere har også efterspurgt muligheden for at kunne tage
en ekstra videregående uddannelse for egen regning. Aftale-
partierne er positivt indstillet over for at se på fordele og
ulemper ved at give personer, der allerede har en videregå-
ende uddannelse, mulighed for at tage en ekstra heltidsud-
dannelse (på samme eller lavere niveau) med egenbetaling,
hvis der er ledige pladser. Det må derfor ikke kunne bruges
til at skubbe en ordinær studerende ud, hvis man kan betale
for en ekstra hel ordinær uddannelse.
2
En eventuel mulighed for egenbetaling i forbindelse med
dobbeltuddannelse forudsætter grundige overvejelser, som
derfor ikke hensigtsmæssigt kan indarbejdes i det aktuelle
lovforslag. Det bemærkes i øvrigt, at overvejelserne alene
går på betaling for videregående heltidsuddannelser i forbin-
delse med dobbeltuddannelse – ikke almindelige uddannel-
sesforløb.
Liberal Alliance og Det Konservative Folkepartis med-
lemmer af udvalget kan tilslutte sig ovenstående bemærk-
ninger.
Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at der er
brug for fleksibilitet i uddannelsessystemet. Det har vi brug
for som mennesker på et arbejdsmarked, som er i konstant
forandring. Det kræver, at man kan skifte uddannelse eller
supplere med mere uddannelse – og derfor skal vi ikke be-
grænse mulighederne, som hensigten er med lovforslaget.
Vi tror, at mennesker bliver klogere, når de får flere erfa-
ringer, og at menneskers liv forandrer sig. Derfor er det ikke
klogt at fastholde alle studerende i det spor, de har lagt som
17-årige. Der skal være plads til at ændre retning, når det er
nødvendigt. Man skal ikke bindes til en uddannelse og et er-
hverv, man ikke er glad for – og måske heller ikke god til –
og man skal have mulighed for at udvikle sin faglighed, som
når pædagogen, der har arbejdet med udsatte unge i nogle
år, får lyst til også at uddanne sig til socialrådgiver, eller når
en bachelor i HA Erhvervsret får blod på tanden til at læse
jura. Begge eksempler er almindelige kombinationer.
Ingen vinder på at forhindre dem i det. For samfundet har
langt mere gavn af mennesker, der brænder for og er dygtige
til deres arbejde.
Enhedslisten bemærker desuden, at vi ikke er tilhængere
af en karensperiode, men støtter ændringsforslaget, da det
vil stille studerende bedre end med den længere og mere ri-
gide karensperiode, der er i lovforslaget.
Enhedslisten bemærker yderligere, at vi ikke mener, at en
åbning for brugerbetaling på heltidsuddannelse er en accep-
tabel løsning på de problemer, lovforslaget medfører. Det vil
tværtimod bare forværre uligheden i vores uddannelsessy-
stem.
Alternativets medlemmer af udvalget bemærker indled-
ningsvis, at man over de seneste år i forvejen har vi skabt et
uddannelsessystem, der i højere hastighed end nogensinde
før tvinger de unge til at vælge en uddannelse tidligt. Ellers
går de glip af karakterbonus og et ekstra, men nødvendigt
SU-år. De vælger dermed retningen for deres fremtid, før de
overhovedet ved, hvem de er, og hvad for et (arbejds)liv de
ønsker at leve. Alternativet er stærkt imod denne udvikling.
Alternativet mener desuden, at det er uacceptabelt, at lov-
forslaget indfases med så kort varsel. Det underminerer tilli-
den til uddannelsesstedernes studievejledning, det sætter en
lang række mennesker i en urimelig og uforudset klemme,
og det udgør en lovændring med de facto tilbagevirkende
kraft for alle dem, der ønsker at tage en ny uddannelse, men
som enten allerede har afsluttet eller er på vej til at afslutte
en uddannelse. De sidstnævnte mennesker sættes i en situa-
tion, hvor de med meget få måneders betænkningstid skal
vælge mellem enten at droppe ud så tæt på målet og dermed
se de sidste års studier »gå til spilde« eller afslutte deres ud-
dannelse for at undgå dette, hvormed de fastlåser sig på en
uddannelses- og karrierevej, de ikke længere ønsker.
Alternativet bemærker endvidere, at ministeren til
spørgsmål nr. 19 på lovforslaget om, hvor mange studerende
man skønner vil droppe ud af studiet som følge af lovforsla-
get, svarer, at »det skønnes, at ca. 25 pct. af de studerende,
der ellers, i fraværet af lovforslaget, ville have læst videre på
en ny uddannelse, fremover vil vælge ikke at færdiggøre de-
res nuværende uddannelse, fordi de ønsker en anden uddan-
nelse«. Foruden det faktum, at man ved en lidt længere ind-
fasning af lovforslaget formentlig ville kunne undgå en stor
del af dette studiefrafald – hvilket økonomisk set må have
en ikkeuvæsentlig betydning – gør Alternativet opmærksom
på alle de studerende, der ikke har aktuelle, konkrete planer
om at starte på et nyt studie, men som ikke har lyst til her og
nu at låse sig fast uddannelses- og karrieremæssigt resten af
deres liv.
Alternativet finder det i den forbindelse sandsynligt, at en
mindre del af disse studerende vil foretage et foregribende
valg og droppe ud for at kunne holde sine fremtidige mulig-
heder åbne, og at et betydeligt antal studerende vil købe sig
tid på anden vis, således at de udskyder denne definitive og
fastlåsende beslutning, som det fremover vil være at afslutte
sin uddannelse. Dette forventer Alternativet bl.a vil indebæ-
re, at mange studerende vil benytte deres mulighed for orlov
fra uddannelsen. Ligeledes forventer Alternativet, at mange
studerende vil forlænge studierne ved allerede tidligt i ud-
dannelsesforløbet at tage færre ECTS-point pr. semester end
det normerede for derved at udskyde afslutningen og for at
skaffe sig yderligere tid til at overveje, om valget af uddan-
nelse nu er det endeligt korrekte.
Alternativet bemærker på den baggrund, at der ikke kun
er menneskelige, men også økonomiske problemer ved lov-
forslaget. Man risikerer således, at lovforslaget bliver øko-
nomisk dyrere for samfundet, fordi færre tør færdiggøre de-
res uddannelse i fremtiden, samtidig med at flere vil forlæn-
ge studietiden for at udskyde den fastlåsende beslutning,
som det fremover vil være at afslutte sin uddannelse. Det
forventer Alternativet vil ske blandt en betydelig andel af de
mange studerende, der måtte være bare lidt i tvivl om deres
ønsker for fremtiden.
Alternativet bemærker afslutningsvis, at man med dette
lovforslag kort sagt gør uddannelsesvalg og afslutning af ud-
dannelse til en hidtil uset definitiv og endegyldig beslutning,
og at det vil have mange uhensigtsmæssige konsekvenser –
både menneskeligt og økonomisk.
Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at det-
te lovforslag medfører en helt forkert retning for Danmark.
Indførelse af et loft over uddannelse og opkvalificering er
det modsatte af, hvad Danmark har brug for. Vi har brug for
flere, der vil flytte sig og videreuddanne sig i forhold til
fremtidens arbejdsmarked, ikke færre. Radikale Venstre be-
klager ligeledes, at lovforslaget indføres med meget kort
varsel og derfor rammer mange mennesker, der både er ble-
vet vejledt og har planlagt længe at påbegynde endnu en vi-
3
deregående uddannelse og nu bliver stoppet. Det finder Ra-
dikale Venstre grundlæggende urimeligt.
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemær-
ker, at dette lovforslag er et opgør med den frie og lige ad-
gang til uddannelse. Lovforslaget er ikke en gevinst for sam-
fundet, tværtimod fratager det mennesker muligheden for at
skifte uddannelsesspor eller kombinere forskellige faglighe-
der på samme niveau. SF mener ikke, at dobbeltuddannelse
er en omkostning for samfundet, som vi ikke har råd til. For
SF er muligheden for to uddannelser på samme niveau deri-
mod en måde at investere i mennesker og tilbyde dem en
mulighed for at blive klogere – både imens de uddanner sig,
så der er mulighed for at vælge en anden uddannelse, der
måske ikke umiddelbart ligger op af den, man allerede er i
gang med, og samtidig også senere i livet, når man ønsker et
andet arbejdsliv, der kræver en ny uddannelse.
For uddannelse giver mere indsigt og gavner på den må-
de både mennesker og samfundet. Lovforslaget lægger op
til, at der løbende udarbejdes en dispensationsliste med ud-
dannelser, som det vurderes at arbejdsmarkedet har brug for,
og netop det er et meget præcist udtryk for, hvad dette lov-
forslag er. Det er et forslag, der lader hensynet til arbejds-
markedet og arbejdsudbuddet veje tungere end hensynet til
det enkelte menneske, og det kan SF ikke bakke op om.
SF er ligeledes imod øget brugerbetaling i uddannelses-
systemet og ser med bekymring på, hvis flere unge skal be-
tale for at få en anden uddannelse.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (ALT, RV og SF) tiltrådt af et mindretal
(EL):
Til titlen
1) Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af lov om adgangsregulering ved vi-
deregående uddannelser
(Begrænsning af dobbeltuddannelse og indførelse af ka-
rensperiode).«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]
Til § 1
2) I den under nr. 1 foreslåede ændring af § 1, stk. 1, ind-
sættes efter », herunder om regulering af adgang til ny vide-
regående uddannelse for personer, der har gennemført en vi-
deregående uddannelse«: »inden for de forudgående 3 år«.
[Indførelsel af en 3-årig karensperiode for at påbegynde en
ny tilskudsfinansieret videregående uddannelse]
Af et mindretal (EL, ALT, RV og SF):
Til § 2
3) Datoen »1. januar 2017« ændres til: »1. august 2017«.
[Udsættelse af lovens ikrafttræden]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Lovforslagets titel foreslås ændret som konsekvens af
ændringsforslag nr. 2.
Til nr. 2
Lovforslaget giver uddannelses- og forskningsministeren
bemyndigelse til at fastsætte regler om regulering af adgang
til ny videregående uddannelse for personer, der har gen-
nemført en videregående uddannelse.
Det er hensigten med ændringsforslaget, at ministeren
skal fastsætte regler, der indebærer, at det fortsat skal være
muligt at tage en ny videregående uddannelse på samme el-
ler lavere niveau.
Forslagsstillerne er ikke tilhængere af karensperioder,
men mener, at det i dette tilfælde kan være en måde, hvorpå
forslagsstillerne kan være med til at sikre, at personer kan få
en ny videregående uddannelse efter at have afprøvet deres
første uddannelse i en periode.
Forslagsstillerne foreslår derfor med ændringsforslaget at
indføre en 3-årig karensperiode, hvorefter det skal være mu-
ligt at påbegynde en ny tilskudsfinansieret videregående ud-
dannelse.
Hvis man efter karensperioden på 3 år fortsat ønsker at
videreuddanne sig i en anden retning, skal det være muligt
på samme vilkår som for personer uden en videregående ud-
dannelse eller som for personer, der uddanner sig opad.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget foreslås, at loven først skal træde
i kraft den 1. august 2017.
Forslagsstillerne foreslår med ændringsforslaget at ud-
skyde ikrafttrædelsen af lovforslaget, så loven ikke får virk-
ning allerede for optaget til sommer 2017.
Forslagsstillerne mener, at personer, der har indrettet sig
efter de gældende regler, og som ønsker at foretage nye
valg, for så vidt angår deres uddannelsesvalg, skal have mu-
lighed for at søge om optagelse på en ny uddannelse til som-
meroptaget 2017 efter gældende regler.
Det er urimeligt, at studerende og andre, der er blevet
vejledt til at færdiggøre uddannelsesforløb m.m. for så at
kunne påbegynde en ny uddannelse, nu bliver afskåret fra
den mulighed.
Ved at lovens ikrafttræden udskydes, vil det først blive
muligt at fastsætte administrative regler om optag og adgang
til uddannelser til sommeroptaget 2018.
4
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Marlene Harpsøe (DF) Carsten Kudsk (DF) Christian Langballe (DF) Tilde Bork (DF)
Merete Dea Larsen (DF) Anni Matthiesen (V) Hans Andersen (V) Peter Juel Jensen (V) Louise Schack Elholm (V)
Thomas Danielsen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Villum Christensen (LA) Henrik Dahl (LA) nfmd. Naser Khader (KF)
Christian Rabjerg Madsen (S) Christine Antorini (S) fmd. Ane Halsboe-Jørgensen (S) Rasmus Prehn (S) Julie Skovsby (S)
Mette Reissmann (S) Lotte Rod (RV) Eva Flyvholm (EL) Pernille Skipper (EL) Torsten Gejl (ALT)
Carolina Magdalene Maier (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Jacob Mark (SF) Trine Torp (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
5
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 69
Bilagsnr. Titel
1 Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2 Henvendelse af 16/11-16 fra Caroline Bayer Frøhling, Frederiksberg
3 Henvendelse af 13/11-16 fra Poul Bayer, Snekkersten
4 Henvendelse af 18/11-16 fra Sofie Korsgaard, København K
5 Henvendelse af 23/11-16 fra Jesper Albrecht Madsen, Odense C
6 Henvendelse af 24/11-16 fra Mads Hansen, København N
7 Henvendelse af 25/11-16 fra Anders Elkjær Lund, København SV
8 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
9 Henvendelse af 29/11-16 fra Julie Amalie Nielsen
10 Henvendelse af 29/11-16 fra Simone Panton, Frederiksberg
11 Henvendelse af 29/11-16 fra Benedicte Smith-Sivertsen, København S
12 Henvendelse af 29/11-16 fra Julie Højris Petersen, København S
13 Henvendelse af 29/11-16 fra Marie Louise Lund Jensen, København V
14 Henvendelse af 30/11-16 fra Anders Elkjær Lund, København SV
15 Henvendelse af 30/11-16 fra Christina Munch Jensen, Aarhus N
16 Henvendelse af 27/11-16 fra Seline Dam Temiz
17 Henvendelse af 30/11-16 fra Tine Elbek Bregninge, København N
18 Henvendelse af 30/11-16 fra Rebecca Eriksen, Gadstrup
19 Henvendelse af 30/11-16 fra Stine Holm Lassen, Aalborg
20 Henvendelse af 30/11-16 fra Emilie Østbjerg, København S
21 Henvendelse af 1/12-16 fra Joanna Bjerg Stenderup
22 Henvendelse af 1/12-16 fra Cecilie Foo, København V
23 Henvendelse af 1/12-16 fra Mathias, Kastrup
24 Henvendelse af 1/12-16 fra Frederik Juul, København Ø
25 Henvendelse af 1/12-16 fra Nicolai Christensen, Odense S
26 Henvendelse af 1/12-16 fra Sidse Christensen
27 Henvendelse af 1/12-16 fra Otto Fogemann, København S
28 Henvendelse af 2/12-16 fra Karen Elverskov, København N
29 Henvendelse af 2/12-16 fra Jacob Fogemann
30 Henvendelse af 2/12-16 fra Melodi Soltani, København NV
31 Henvendelse af 2/12-2016 fra Julie Lønsmann Christensen
32 Henvendelse af 2/12-16 fra Crowdinvest ApS v/ Søren Stenderup
33 Henvendelse af 2/12-16 fra Katrine Lerche Daa Natorp, København N
34 Henvendelse af 2/12-16 fra Julie Aasland Hansen, Aarhus C
35 Henvendelse af 2/12-16 fra Danny Kreutzfeldt, Aarhus C
36 Henvendelse af 2/12-16 fra Malika Dam Temiz, København N
37 Henvendelse af 3/12-16 fra Signe Larsen og Katrine Petersen, Køben-
havn S
38 Henvendelse af 3/12-16 fra Amanda Koch-Nielsen, Frederiksberg
39 Henvendelse af 4/12-16 fra Amalie Noer Rasmussen, København K
40 Henvendelse af 5/12-16 fra Taus Christiansen, København Ø
41 Henvendelse af 6/12-16 fra Anne Kristine Rasmussen, København
42 Henvendelse af 6/12-16 fra Marko Pogacar, Hvidovre
43 Henvendelse af 6/12-16 fra Susanne Øyås, København N
6
44 Henvendelse af 6/12-16 fra Elisabeth Hartman Evald, København NV
45 Henvendelse af 6/12-16 fra Ole Brinth
46 Henvendelse af 6/12-16 fra Pernille Juul Jørgensen
47 Henvendelse af 8/12-16 fra Helle Østergaard, Aarhus V
48 Henvendelse af 8/12-16 fra Frederik Juul
49 Henvendelse af 10/12-16 fra Martin Bo Rasmussen, København K
50 Udkast til betænkning
51 Tilkendegivelse fra uddannelses- og forskningsministeren
52 2. udkast til betænkning
53 Henvendelse af 13/12-16 fra Ekatarina Stryhn, Korsør
54 Henvendelse af 13/12-16 fra Poul Fanøe, Herlev
55 Henvendelse af 14/12-16 fra Mads Hansen, København N
56 3. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 69
Spm.nr. Titel
1 Spm. om, kommentar til henvendelse af 16/11-16 fra Caroline Bayer
Frøhling, Frederiksberg, til uddannelses- og forskningsministeren, og
ministerens svar herpå
2 Spm. om kommentar til henvendelse af 13/11-16 fra Poul Bayer,
Snekkersten, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens
svar herpå
3 Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen fra Sofie Kors-
gaard, København K, til uddannelses- og forskningsministeren, og mi-
nisterens svar herpå
4 Spm. om kommentar til henvendelse af 23/11-16 fra Jesper Albrecht
Madsen, Odense C, til uddannelses- og forskningsministeren, og mini-
sterens svar herpå
5 Spm. om kommentar til henvendelse af 24/11-16 fra Mads Hansen,
København N, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministe-
rens svar herpå
6 Spm. om kommentar til henvendelse af 25/11-16 fra Anders Elkjær
Lund, København SV, til uddannelses- og forskningsministeren, og
ministerens svar herpå
7 Spm. om, hvorvidt ministeren anerkender høringsparternes forventnin-
ger om øgede administrative omkostninger, til uddannelses- og forsk-
ningsministeren, og ministerens svar herpå
8 Spm. om, at studerende skal kunne planlægge ud fra – og i det hele
taget stole på – den vejledning, de modtager fra uddannelsesinstitutio-
nerne, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar
herpå
9 Spm. om de studerendes og studiesøgendes retssikkerhed, til uddan-
nelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå
10 Spm. om, hvordan ministeren finder målet om at begrænse dobbeltud-
dannelse, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens
svar herpå
7
11 Spm. om kommentar til henvendelse af 28/11-16 fra Julie Amalie
Nielsen, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar
herpå
12 Spm., om ministeren anerkender høringsparternes forventninger om
øgede administrative omkostninger, til uddannelses- og forskningsmi-
nisteren, og ministerens svar herpå
13 Spm., om ministeren mener, at studerende skal kunne planlægge ud
fra – og i det hele taget stole på – den vejledning, de modtager fra ud-
dannelsesinstitutionerne, til uddannelses- og forskningsministeren, og
ministerens svar herpå
14 Spm., om der er tale om et brud på de studerendes og studiesøgendes
retssikkerhed og/eller brud på almen dansk forvaltnings- og retsprak-
sis, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar her-
på
15 Spm. om, hvordan ministeren finder målet om at begrænse dobbeltud-
dannelse allerede med det kommende sommeroptag for at nå en bag-
vedliggende politisk aftales økonomiske målsætninger proportionelt
med et brud på denne retssikkerhed og praksis om forudsigelighed, til
uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå
16 Spm., om overskydende penge går til uddannelser, hvis færre end 30
pct. af de studerende får dispensation fra begrænsningen af dobbeltud-
dannelsen, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens
svar herpå
17 Spm. om, hvor mange år der skal gå, før personer med en videregåen-
de uddannelse kan tage en ny videregående uddannelse, til uddannel-
ses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå
18 Spm. om oversendelse af grundlaget for beregningerne bag lovforsla-
get, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar her-
på
19 Spm. om, hvor mange studerende det forventes vil droppe ud af deres
nuværende uddannelse på baggrund af det fremsatte lovforslag, til ud-
dannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå
20 Spm., om studerende i fremtiden kan få mulighed for selv at betale for
en ordinær heltidsuddannelse, til uddannelses- og forskningsministe-
ren, og ministerens svar herpå
21 Spm. om udsættelse af ikrafttrædelsestidspunktet, til uddannelses- og
forskningsministeren, og ministerens svar herpå
22 Spm. om mulighederne for, at personer, der allerede har en videregåe-
de uddannelse, kan opnå dispensation til at blive optaget på en uddan-
nelse, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar
herpå
23 Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-16 fra Simone Panton,
Frederiksberg, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministe-
rens svar herpå
24 Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-16 fra Benedicte Smith-
Sivertsen, København S, til uddannelses- og forskningsministeren, og
ministerens svar herpå
8
25 Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-16 fra Julie Højris Pe-
tersen, København S, til uddannelses- og forskningsministeren, og mi-
nisterens svar herpå
26 Spm. om kommentar til henvendelse af 29/11-16 fra Marie Louise
Lund Jensen, København V, til uddannelses- og forskningsministeren,
og ministerens svar herpå
27 Spm. om kommentar til henvendelse af 30/11-16 fra Anders Elkjær
Lund, København SV, til uddannelses- og forskningsministeren, og
ministerens svar herpå
28 Spm. om kommentar til henvendelse af 30/11-16 fra Christina Munch
Jensen, Aarhus N, til uddannelses- og forskningsministeren, og mini-
sterens svar herpå
29 Spm. om kommentar til henvendelse af 27/11-16 fra Seline Dam Te-
miz, København N, til uddannelses- og forskningsministeren, og mini-
sterens svar herpå
30 Spm. om kommentar til henvendelse af 30/11-16 fra Tina Elbek Breg-
ninge, til uddannelses - og forskningsministeren, og ministerens svar
herpå
31 Spm. om kommentar til henvendelse af 30/11-16 fra Rebecca Eriksen,
Gadstrup, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens
svar herpå
32 Spm. om kommentar til henvendelse af 30/11-16 fra Stine Holm Las-
sen, Aalborg, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens
svar herpå
33 Spm. om kommentar til henvendelse af 30/11-16 fra Emilie Østbjerg,
København S, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministe-
rens svar herpå
34 Spm. om beregninger på det velfærdstab eller værditab, der kan frem-
komme, ved at færre får mulighed for at udvide deres faglige profil el-
ler skifte retning, til uddannelses- og forskningsministeren, og mini-
sterens svar herpå
35 Spm. om, hvor mange af de eksisterende uddannelser der fremover
kan gennemføres som en merituddannelse mod betaling, og hvilke ud-
dannelseskombinationer, der ikke vil være mulige, til uddannelses- og
forskningsministeren, og ministerens svar herpå
36 Spm. om lovgrundlaget i forhold til at lave ændringer, der med tilba-
gevirkende kraft vil ramme studerende, som har planlagt deres uddan-
nelsesforløb, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens
svar herpå
37 Spm. om at oversende de konkrete beregninger for, hvordan provenuet
fremkommer, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens
svar herpå
38 Spm. om, hvilke konkrete initiativer uddannelsesinstitutionerne kan
forventes at tage for at forbedre fagligt relevante overgange fra bache-
lor- og professionsbacheloruddannelser til kandidatuddannelser, til ud-
dannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå
39 Spm., om der i forbindelse med de lovede drøftelser med uddannelses-
institutionerne om at forbedre fagligt relevante overgange vil blive
9
stillet konkrete krav til institutionerne, til uddannelses- og forsknings-
ministeren, og ministerens svar herpå
40 Spm. om, hvilke konkrete forventninger der er til, at der oprettes flere
hele uddannelser på deltid, til uddannelses- og forskningsministeren,
og ministerens svar herpå
41 Spm., om man har retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen, hvis
man gennemfører en universitetsbacheloruddannelse på deltid, til ud-
dannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå
42 Spm., om de afsatte midler til at understøtte uddannelsesveje gælder
alle faglige områder, til uddannelses- og forskningsministeren, og mi-
nisterens svar herpå
43 Spm. om, hvorvidt aftalen om begrænsning af dobbeltuddannelse blev
indgået uden forudgående konsultation med det relevante fagministe-
rium eller kompetente folk på området, til uddannelses- og forsknings-
ministeren, og ministerens svar herpå
44 Spm. om kommentar til henvendelse af 1/12-16 fra Joanna Bjerg Sten-
derup, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar
herpå
45 Spm. om kommentar til henvendelse af 1/12-16 fra Cecilie Foo, Kø-
benhavn V, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens
svar herpå
46 Spm. om kommentar til henvendelse af 1/12-16 fra Mathias, Kastrup,
til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå
47 Spm. om kommentar til henvendelse af 1/12-16 fra Frederik Juul, Kø-
benhavn Ø, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens
svar herpå
48 Spm. om kommentar til henvendelse af 1/12-16 fra Nicolai Christen-
sen, Odense S, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministe-
rens svar herpå
49 Spm. om kommentar til henvendelse af 1/12-16 fra Sidse Christensen,
Jerup, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar
herpå
50 Spm. om kommentar til henvendelse af 1/12-16 fra Otto Fogemann,
KBH S, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar
herpå
51 Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-16 fra Karen Elverskov,
KBH N, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar
herpå
52 Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-16 fra Jacob Fogemann,
KBH S, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar
herpå
53 Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-16 fra Melodi Soltani,
KBH NV, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens
svar herpå
54 Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-16 fra Julie Lønsmann
Christensen, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens
svar herpå
10
55 Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-16 fra Crowdinvest ApS
v/ Søren Stenderup, til uddannelses- og forskningsministeren, og mini-
sterens svar herpå
56 Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-16 fra Katrine Lerche
Daa Natorp, København N, til uddannelses- og forskningsministeren,
og ministerens svar herpå
57 Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-16 fra Julie Aasland
Hansen, Aarhus C, til uddannelses- og forskningsministeren, og mini-
sterens svar herpå
58 Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-16 fra Danny Kreutz-
feldt, Aarhus C, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministe-
rens svar herpå
59 Spm. om kommentar til henvendelse af 2/12-16 fra Malika Dam Te-
miz, København N, til uddannelses- og forskningsministeren, og mini-
sterens svar herpå
60 Spm. om kommentar til henvendelse af 3/12-16 fra Signe Larsen og
Katrine Petersen, til uddannelse- og forskningsministeren, og ministe-
rens svar herpå
61 Spm. om kommentar til henvendelse af 3/12-16 fra Amanda Koch-
Nielsen, Frederiksberg, til uddannelses- og forskningsministeren, og
ministerens svar herpå
62 Spm. om kommentar til henvendelse af 4/12-16 fra Amalie Noer Ras-
mussen, København K, til uddannelses- og forskningsministeren, og
ministerens svar herpå
63 Spm. om kommentar til henvendelse af 5/12-16 fra Taus Christansen,
København Ø, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministe-
rens svar herpå
64 Spm. om kommentar til henvendelse af 6/12-16 fra Anne Kristine
Rasmussen, København, til uddannelses- og forskningsministeren, og
ministerens svar herpå
65 Spm. om kommentar til henvendelse af 6/12-16 fra Marko Pogacar,
Hvidovre, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens
svar herpå
66 Spm. om kommenter til henvendelse af 6/12-16 fra Susanne Øyås,
København N, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministe-
rens svar herpå
67 Spm. om kommentar til henvendelse af 6/12-16 fra Elisabeth Hart-
mann Evald, København NV, til uddannelses- og forskningsudvalget,
og ministerens svar herpå
68 Spm. om kommentar til henvendelse af 6/12-16 fra Ole Brinth, til ud-
dannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå
69 Spm. om kommentar til henvendelse af 6/12-16 fra Pernille Juul Jør-
gensen, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar
herpå
70 Spm. om kommentar til henvendelse af 8/12-16 fra Helle Østergaard,
Aarhus V, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens
svar herpå
11
71 Spm. om kommentar til henvendelse fra Frederik Juul, til uddannel-
ses- og forskningsministeren, og ministerens svar herpå
72 Spm. om kommentar til henvendelse ad 10/12-16 fra Martin Bo Ras-
mussen, København K, til uddannelses- og forskningsministeren, og
ministerens svar herpå
73 Spm. om kommentar til henvendelse af 13/12-16 fra Ekatarina Stryhn,
Korsør, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar
herpå
74 Spm. om kommentar til henvendelse af 13/12-16 fra Poul Fanøe, Her-
lev, til uddannelses- og forskningsministeren, og ministerens svar her-
på
75 Spm. om kommentar til henvendelse af 14/12-16 fra Mads Hansen,
København N, til uddannelses- og forskningsministeren.
12
Bilag 2
Nogen af udvalget spørgsmål til uddannelses- og forskningsministeren og dennes svar herpå.
Spørgsmålene og uddannelses- og forskningsministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S, DF og V.
Spørgsmål 34:
Er der blevet foretaget nogle overvejelser eller beregninger på det velfærdstab eller værditab, der kan
fremkomme ved, at færre får mulighed for at udvide deres faglige profil eller skifte retning, hvis man ikke
trives indenfor det fag, man er uddannet inden for?
Svar:
Det følger af Finansministeriets regneprincipper, at et højere uddannelsesniveau er forbundet med positi-
ve dynamiske effekter i form af et forventet højere arbejdsudbud og produktivitetsmæssige gevinster. Det
skyldes, at der er empirisk belæg for, at et højere uddannelsesniveau alt andet lige er forbundet med høje-
re produktivitet og arbejdsudbud på længere sigt.
Afledte effekter af et konkret forslag indgår således i det omfang, at det påvirker, hvor mange i befolknin-
gen der på et givet tidspunkt har færdiggjort en uddannelse på et givet niveau. (For en nærmere beskrivel-
se af hvordan positive dynamiske effekter af investeringer i en højere uddannelsestilbøjelighed indgår i
Finansministeriets beregninger henvises til Finansredegørelse 2014.)
Da der som følge af forslaget om at begrænse mængden af statslig finansieret dobbeltuddannelse ikke for-
ventes at ske et fald i uddannelsesniveauet, kan det ikke på forhånd antages, at der gennemsnitligt vil væ-
re ændringer målgruppens indkomst, bidrag til velstand m.v.
Spørgsmål 35:
Hvor mange af de eksisterende uddannelser kan fremover gennemføres som en merituddannelse mod be-
taling (hvis man allerede har en videregående uddannelse), og hvilke uddannelseskombinationer vil ikke
være mulige, hvis det eksisterende udbud lægges til grund, når lovændringen træder i kraft?
Svar:
Jeg lægger til grund, at der spørges til de gældende muligheder for at gennemføre videregående uddannel-
se med deltagebetaling, uanset om der er tale om merituddannelser.
Ordinær videregående uddannelse tilrettelagt på heltid kan i dag ikke omfattes af brugerbetaling (undta-
gen for tredjelandsborgere).
Alle videregående heltidsuddannelser kan udbydes på deltid. Deltidsuddannelse finansieres ved delvis
deltagerbetaling og delvist statsligt taxametertilskud.
Det er den enkelte uddannelsesinstitution, der beslutter, om institutionen vil udbyde hele eller dele af en
heltidsuddannelse på deltid. Det kan derfor ikke oplyses, hvor mange af de eksisterende uddannelser, der
fremover vil blive udbudt som deltidsuddannelse.
13
Der findes i dag ca. 1.500 videregående uddannelsesudbud. På hjemmesiden www.uddannelsesguiden.dk
findes information om det aktuelle uddannelsesudbud, herunder information om udbud af uddannelser på
deltid. Jeg henviser til at søge information om specifikke uddannelser her.
I forhold til hyppige dobbeltuddannelser (uddannelse nr. 2) så kan f.eks. professionsbacheloruddannelser-
ne til lærer, pædagog og socialrådgiver i dag tages på deltid.
Spørgsmål 36:
Hvad er lovgrundlaget i forhold til at lave ændringer, der med tilbagevirkende kraft vil ramme studerende,
som har planlagt deres uddannelsesforløb efter at kunne starte på en uddannelse sommer 2017?
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne fastslå, at lovforslaget ikke har tilbagevirkende kraft, idet det – hvis det ved-
tages – træder i kraft den 1. januar 2017, og at den foreslåede begrænsning af dobbeltuddannelse dermed
vil gælde fra og med sommeroptagelsen 2017. Studerende, der i dag er optaget på en videregående uddan-
nelse på Uddannelses- og Forskningsministeriets område, kan naturligvis gennemføre uddannelsen inden
for de rammer, der gælder for uddannelsen.
Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, vil ansøgere fra sommeroptagelsen 2016, der er til-
delt en ventelisteplads (standby-plads) gældende for sommeroptagelsen 2017, bevare denne plads, uanset
om ansøgeren allerede har gennemført en videregående uddannelse på samme eller højere niveau.
Jeg er godt klar over, at der vil være en del personer, der bliver påvirket af begrænsningen af dobbeltud-
dannelser, og som derfor formentlig må ændre deres planer for et fremtidigt uddannelsesforløb. Der er
dog fortsat en lang række muligheder i det videregående uddannelsessystem, idet man kan uddanne sig på
højere niveau i samme omfang som tidligere. Lovforslaget ændrer heller ikke mulighederne for deltidsud-
dannelse eller efter- og videreuddannelse.
14
Bilag 3
Notat fra uddannelses- og forskningsministeren om videreuddannelsesmuligheder på videregående
niveau
Notatet er optrykt efter ønske fra S, DF, og V.
»Videreuddannelsesmuligheder på videregående niveau
Baggrund
Dimittender fra alle uddannelser har mulighed for videreuddannelse i efter- og videreuddannelsessyste-
met, f.eks. gennem merituddannelserne, som bygger ovenpå en studerendes tidligere gennemførte profes-
sionsbachelor-, bachelor- eller kandidatuddannelse, hvilket kan give stærke kompetencer til et jobområde.
Det gælder f.eks. meritlærer, meritpædagog eller meritsocialrådgiveruddannelsen mv. Derudover findes
der mange specialiseringer inden for f.eks. de sundhedsfaglige professionsbachelorer, der bygger ovenpå,
og som ikke vil være påvirkede af begrænsningen af dobbeltuddannelse. Endelig er der et bredt udvalg af
diplom- og masteruddannelser.
Alle erhvervsakademiuddannede har endvidere mulighed for at bygge ovenpå deres uddannelse i det ordi-
nære system via de såkaldte top-up uddannelser, der på baggrund af deres toårige erhvervsakademiuddan-
nelser gør dem til professionsbachelorer på kun 1½ år. Endelig kan erhvervsakademiuddannede starte helt
forfra på en både en professionsbacheloruddannelse og en akademisk bacheloruddannelse og efterfølgen-
de søge optagelse på en kandidatuddannelse.
Professionsbachelorer har ligeledes i det ordinære system mulighed for at tage en kandidatuddannelse, der
er målrettet deres områder. Der er en forventning om, at der fremover kommer flere af disse uddannelser.
– Professionshøjskoler og universiteter er allerede i dag forpligtede til at samarbejde om at skabe over-
gangsmuligheder for deres studerende. Der kan f.eks. være tale om konkrete samarbejdsaftaler om
fleksible uddannelsesveje mellem bestemte uddannelser, hvor der stilles krav om bestemte valgfag el-
ler indgås meritaftaler.
– Med justeringen af fremdriftsreformen (november 2015)er det ligeledes blevet muligt at supplere med
op til 30 ECTS for at kvalificere sig til optag på kandidatuddannelser. Som opfølgning på justeringen
vil Uddannelses- og Forskningsministeriet tage initiativ til drøftelser mellem universiteterne, professi-
onshøjskolerne og erhvervsakademierne om at skabe bedre faglige overgange fra bachelor- og profes-
sionsbachelor til kandidatuddannelser.
I nedenstående Anneks 1 er der udarbejdet en oversigt over de nuværende videreuddannelsesmuligheder i
det ordinære system og efter- og videreuddannelsessystemet for de uddannelseskombinationer, hvor flere
end fem studerende påbegyndte en dobbeltuddannelse i 2014. Der er tale om i alt 29 kombinationer og 16
uddannelser.
Nye heltids- og deltidsudbud
Det er som udgangspunkt uddannelsesinstitutionerne, der bestemmer, hvilke uddannelser de ønsker at ud-
byde inden for deres fagområder.
Hvis der er tale om eksisterende uddannelser, så kan institutionerne selv beslutte at udbyde heltidsuddan-
nelser tilrettelagt som deltidsuddannelse – herunder også dele af uddannelser som enkeltfag.
15
Som et eksempel kan nævnes, at Uddannelses- og Forskningsministeriet gik i dialog med relevante uni-
versiteter mhp. at afklare, hvorvidt der var mulighed for at udbyde kandidatuddannelsen i revision
(cand.merc.aud.) på deltid. På baggrund af volumen og efterspørgsel besluttede tre ud af fire universiteter
at udbyde denne kandidatuddannelse på deltid.
Nye uddannelser og udbud
Hvis der er tale om udbud af nye uddannelser, skal de fortsat prækvalificeres og godkendes. Endelig god-
kendelse forudsætter endvidere en positiv akkreditering.
Udbud af heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid skal – når heltidsuddannelsen er prækvalificeret og god-
kendt – ikke prækvalificeres eller godkendes igen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet forventer at indgå i en dialog med uddannelsesinstitutionerne med
henblik på at understøtte etableringen af flere relevante uddannelsesudbud, herunder bl.a. nye udbud af
heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid, såfremt der er områder, hvor der i dag ikke er tilstrækkelige mu-
ligheder. Første skridt vil være at afdække om og i givet fald hvor, der måtte være et udækket behov og
tilstrækkelig efterspørgsel. Dernæst kan Uddannelses- og Forskningsministeriet understøtte eventuelle an-
søgninger om etablering af nye uddannelser og udbud, f.eks. gennem en særlig ansøgningsrunde for præ-
kvalifikation og godkendelse af udbud og uddannelser målrettet de områder, der er udfordret.
Anneks 1. Fakta om videreuddannelsesmuligheder
Af nedenstående fremgår de nuværende videreuddannelsesmuligheder for de hyppigste kombinationer af
dobbeltuddannelse.
Der er taget udgangspunkt i uddannelseskombinationer, hvor der er flere end fem studerende, der har ta-
get en ekstra uddannelse på samme eller lavere niveau, jf. tabel 1. Der er i alt 29 kombinationer og 16
uddannelser, da nogle uddannelser optræder flere gange (f.eks. pædagog), jf. tabel 1.
Tabel 1: Kombinationer, hvor der er over fem personer, der har påbegyndt en dobbeltuddannelse
Forudgående uddannelse i dob-
beltuddannelseskombinationen
Påbegyndt dobbeltuddannelse i
2014
Antal
HA erhvervsret, bach. Jura, bach. 69
Pædagog, prof.bach. Socialrådgiver, prof.bach 40
Bygningskonstruktør, prof.bach. Bygning, ingeniør prof.bach. 34
Pædagog, prof.bach. Folkeskolelærer, prof.bach. 25
Pædagog, prof.bach. Sygeplejerske, prof.bach. 20
Erhvervsret, cand.merc. 2år Jura, cand.jur. 2år 18
Bygningskonstruktør, prof.bach. Arkitekt, bach. 16
Markedsføringsøkonom Multimediedesigner 15
Folkeskolelærer, prof.bach. Pædagog, prof.bach. 15
Ernæring og sundhed, prof.bach. Sygeplejerske, prof.bach. 14
Designteknolog Multimediedesigner 11
16
Eksportingeniør, ingeniør
prof.bach.
Maskin, ingeniør prof.bach. 11
Ernæring og sundhed, prof.bach. Pædagog, prof.bach. 11
International handel og markeds-
føring (overbygning), prof.bach.
HA erhvervsøkonomi, bach. 11
Tekstildesign, -håndværk og for-
midling, prof.bach.
Pædagog, prof.bach. 10
Pædagog, prof.bach. Ergoterapi, prof.bach. 10
Sygeplejerske, prof.bach. Medicin, bach. 9
Pædagog, prof.bach. Multimediedesigner 9
Pædagog, prof.bach. Offentlig administration, prof.bach. 9
Socialrådgiver, prof.bach Pædagog, prof.bach. 8
Fysioterapi, prof.bach. Medicin, bach. 8
Pædagog, prof.bach. Fysioterapi, prof.bach. 8
Markedsføringsøkonom Finansøkonom 7
Sygeplejerske, prof.bach. Pædagog, prof.bach. 7
Serviceøkonom Multimediedesigner 6
Sygeplejerske, prof.bach. Teologi, bach. 6
Folkeskolelærer, prof.bach. Multimediedesigner 6
Pædagog, prof.bach. Psykologi, bach. 6
Idræt/Idræt og sundhed, bach. Fysioterapi, prof.bach. 6
1. HA erhvervsret, bach.
Bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi og erhvervsjura er en treårig akademisk bacheloruddannelse.
Bachelorer i erhvervsret (HA) har mulighed for at videreuddanne sig i både det ordinære og i efter- og
videreuddannelsessystemet.
I det ordinære uddannelsessystem er der bl.a. følgende videreuddannelsesmuligheder:
– Kandidatuddannelser inden for erhvervsøkonomi
– Revisorkandidatuddannelsen (cand.merc.aud.)
I efter- og videreuddannelsessystemet er der visse muligheder. Indenfor masteruddannelse f.eks. følgende:
– Master i skat
– Master of public governance
Endvidere udbydes f.eks. bacheloruddannelsen i jura på deltid på SDU og AU.
Hyppigste dobbeltuddannelser for HA erhvervsret antal
Jura, bach. 69
2. Pædagog
Uddannelsen til pædagog er en 3½-årig professionsbacheloruddannelse. Pædagoger har mulighed for at
videreuddanne sig i både det ordinære og i efter- og videreuddannelsessystemet.
17
I det ordinære uddannelsessystem er der bl.a. følgende videreuddannelsesmuligheder:
– Kandidatuddannelsen i anvendt filosofi
– Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
– Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
– Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
– Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi
– Kandidatuddannelsen i pædagogik
– Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser
– Kandidatuddannelsen i anthropology of education and globalization
I efter- og videreuddannelsessystemet er der bl.a. følgende muligheder:
Pædagogisk diplomuddannelse (PD) indenfor en lang række områder bl.a.:
– PD i Almen pædagogik
– PD i idræt
– PD i kost, ernæring og sundhed
– PD i psykologi
– PD i pædagogisk og socialpædagogisk arbejde
– PD i projektledelse og organisationsudvikling
Social diplomuddannelse (SD) indenfor bl.a. flg. områder:
– SD – den sociale diplomuddannelse
– SD i beskæftigelse
– SD i socialformidling
– SD – børn og unge.
Masteruddannelse indenfor bl.a. følgende områder:
Humaniora:
– Master i børne- og ungdomskultur, medier og æstetiske læreprocesser
– Master i dagtilbuds- og indskolingspædagogik
– Master i læreprocesser
– Master i læreprocesser, specialisering i innovation og kreativt læringsdesign
– Master i socialpædagogik
– Master i sundhedspædagogik
– Master i vejledning
Samfundsvidenskab:
– Master i konfliktmægling
– Master i myndighed og medborgerskab
– Master i offentlig ledelse
– MPA Master of public administration
– MPG Master of public governance
Sundhedsvidenskab:
– Master i sundhedsfremme
– Master i sundhedspædagogik
– MPH Master of public health
Tværfaglige uddannelser:
18
– Master i projektledelse
Det er desuden muligt for pædagoger at søge uddannelse som meritlærer, der tilbydes under lov om åben
uddannelse, og som giver tilsvarende muligheder som uddannelsen til folkeskolelærer. Det er ligeledes
muligt at uddanne sig til socialrådgiver på deltid, da uddannelsen udbydes på deltid af University College
Syddanmark i Esbjerg.
Hyppigste dobbeltuddannelser for pædago-
ger
antal
Socialrådgiver, prof.bach 40
Folkeskolelærer, prof.bach. 25
Sygeplejerske, prof.bach. 20
Ergoterapi, prof.bach. 10
3. Bygningskonstruktør
Uddannelsen til bygningskonstruktør er en 3½-årig professionsbacheloruddannelse. Bygningskonstruktø-
rer har mulighed for at videreuddanne sig i både det ordinære og i efter- og videreuddannelsessystemet.
I det ordinære uddannelsessystem er der bl.a. følgende videreuddannelsesmuligheder:
– Kandidatuddannelsen i byggeledelse (AAU)
– Kandidatuddannelsen i bygningsinformatik (AAU)
– Kandidatuddannelsen i building energy design (AAU)
– Kandidatuddannelsen i ledelse og informatik (AAU og AAU i KBH)
– Kandidatuddannelsen i produktion (AAU)
– Kandidatuddannelsen i Risk and safety management (AAU og AAU i Esbjerg)
– Kandidatuddannelsen i techno-anthroplogy (AAU og AAU i KBH)
I efter- og videreuddannelsessystemet er der bl.a. følgende muligheder:
Diplomuddannelse indenfor følgende områder:
– Diplomuddannelse i ledelse
– Diplomuddannelse i vurdering
Masteruddannelse inden for følgende områder:
– Master i arkitekturens teknik, æstetik og metode
– Master i ledelse af byggeri
– Master i brandsikkerhed
– Master i bygningsfysik
– Master i universelt design og tilgængelighed
– Master i bæredygtig omstilling
Hyppigste dobbeltuddannelser for bygningskonstruktø-
rer
antal
Bygning, ingeniør prof.bach. 34
Arkitekt, bach. 16
Multimediedesigner 4
19
Finansøkonom 4
4. Erhvervsret, cand.merc. (jur) 2år.
Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en toårig universitetsuddannelse, der forener juridisk og erhvervs-
økonomisk viden og metode og går i dybden med specifikke erhvervsøkonomiske og erhvervsjuridiske
emner. Det er som udgangspunkt kun muligt at tage én kandidatuddannelse.
Udover videreuddannelse til ph.d.-niveau er der en række tilbud i efter- og videreuddannelsessystemet,
f.eks. diplom- og masteruddannelser inden for ledelse, der kunne være relevante.
Endvidere udbydes f.eks. bacheloruddannelsen i jura på deltid på SDU og AU.
Hyppigste dobbeltuddannelse for cand.merc. (jur) antal
Jura, cand.jur. 2år 18
5. Markedsføringsøkonom
Markedsføringsøkonom er en toårig erhvervsakademiuddannelse. Med en markedsføringsøkonomuddan-
nelse er det muligt at videreuddanne sig i både det ordinære og i efter- og videreuddannelsessystemet.
I det ordinære uddannelsessystem er der f.eks. følgende muligheder:
Professionsbacheloruddannelse (PB):
– PB i international handel og markedsføring
– PB i sportsmanagement
– PB i international hospitality management
– PB i digital konceptudvikling eller i innovation og entrepreneurship.
Derudover er der yderligere muligheder inden for akademiske bacheloruddannelser og videre til kandida-
tuddannelser. Typisk indgår uddannelsesinstitutioner aftaler om merit, f.eks. for erhvervsakademiuddan-
nelser mhp. optag på visse videregående uddannelser.
Eksempler på meritmuligheder:
– Erhvervsøkonomisk bachelor (HA), (AAU, SDU, AU og RUC)
– Særligt tilrettelagte HA-forløb i Almen Erhvervsøkonomi, (CBS)
– Cand.negot (bacheloruddannelsen), (SDU)
– Bacheloruddannelsen i erhvervssprog og international erhvervskommunikation (retningen engelsk og
international marketing) (SDU, Slagelse)
– Bacheloruddannelsen i humanistisk informatik, (AAU)
I efter- og videreuddannelsessystemet er der bl.a. følgende muligheder:
– Diplomuddannelse i ledelse
– Diplomuddannelse i design og business
– Diplomuddannelse i vurdering
20
Hyppigste dobbeltuddannelser for markedsføringsøko-
nomer
antal
Multimediedesigner 15
Finansøkonom 7
Laborant 2
Administrationsøkonom 2
Designteknolog 2
6. Folkeskolelærer
Uddannelsen til folkeskolelærer er en fireårig professionsbacheloruddannelse. Folkeskolelærere har mu-
lighed for at videreuddanne sig i både det ordinære og i efter- og videreuddannelsessystemet.
I det ordinære uddannelsessystem er der bl.a. følgende videreuddannelsesmuligheder:
– Kandidatuddannelsen i anvendt filosofi
– Kandidatuddannelsen information architecture (cand.it.)
– Kandidatuddannelsen i it, læring og organisatorisk omstilling (cand.it.)
– Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser
– Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
– Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
– Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
– Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi
– Kandidatuddannelsen i pædagogik
I efter- og videreuddannelsessystemet er der bl.a. følgende muligheder:
Pædagogisk diplomuddannelse (PD) indenfor en lang række områder bl.a.:
– PD i Almen pædagogik
– PD – bevægelsesvejleder
– PD – billedkunst og æstetik
– PD – drama
– PD i idræt
– PD i kost, ernæring og sundhed
– PD i psykologi
– PD i pædagogisk og socialpædagogisk arbejde
– PD i projektledelse og organisationsudvikling
Yderligere diplomuddannelser – bl.a. følgende:
– Den sociale diplomuddannelse (SD)
– Diplomuddannelse i formidling af kunst og kultur for børn og unge
– Diplomuddannelse i leisure management.
Masteruddannelse indenfor bl.a. følgende områder:
Humaniora:
– Master i børne- og ungdomskultur, medier og æstetiske læreprocesser
– Master i dagtilbuds- og indskolingspædagogik
21
– Master i læreprocesser
– Master i læreprocesser, specialisering i innovation og kreativt læringsdesign
– Master i rytmisk korledelse
– Master i socialpædagogik
Samfundsvidenskab:
– Master i myndighed og medborgerskab
– Master i offentlig ledelse
– MPA Master of public administration
– MPG Master of public governance
Sundhedsvidenskab:
– Master i sundhedsfremme
– Master i sundhedspædagogik
Tværfaglige uddannelser:
– Master i projektledelse
– Master i it
Det er desuden muligt for lærere at søge uddannelse som meritpædagog, der tilbydes under lov om åben
uddannelse, og som giver tilsvarende muligheder som uddannelsen til pædagog.
Hyppigste dobbeltuddannelser for læ-
rere
antal
Pædagog, prof.bach. 15
Multimediedesigner 6
Finansøkonom 5
Teologi, bach. 5
7. Ernæring og sundhed
Uddannelsen i ernæring og sundhed er en 3½-årig professionsbacheloruddannelse. Professionsbachelorer
i ernæring og sundhed har mulighed for at videreuddanne sig i både det ordinære system og i efter- og
videreuddannelsessystemet.
I det ordinære uddannelsessystem er der bl.a. følgende videreuddannelsesmuligheder:
– Kandidatuddannelsen i fødevarevidenskab (KU)
– Kandidatuddannelsen i human ernæring (KU)
– Kandidatuddannelsen i integrerede fødevarestudier (AAU)
– Kandidatuddannelsen i klinisk ernæring (KU)
– Kandidatuddannelsen i læring og forandringsprocesser (AAU)
– Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi (AU og AU i Kbh)
– Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (KU, SDU, AU)
I efter- og videreuddannelsessystemet er der bl.a. følgende muligheder:
Diplomuddannelse indenfor en række områder bl.a.:
– Pædagogisk diplomuddannelse (PD) i almen pædagogik
– Sundhedsfaglig diplomuddannelse (SD)
22
– SD – kultur og sundhed
– SD – sundhedsformidling og klinisk uddannelse
– SD – sundhedsfremme og forebyggelse
– Diplomuddannelsen i ældrearbejde
Masteruddannelse indenfor bl.a. følgende områder:
– Master i humanistisk palliation
– Master i sundhedspædagogik
– Master i sundhedsfremme
– Master i læreprocesser, specialisering i innovation og kreativt læringsdesign
Hyppigste dobbeltuddannelser for ernæring og sundhed antal
Sygeplejerske, prof.bach. 14
Pædagog, prof.bach. 11
Laborant 4
8. Designteknolog
Uddannelsen til designteknolog er en toårig erhvervsakademiuddannelse. Designteknologer har mulighed
for at videreuddanne sig i både det ordinære system og i efter- og videreuddannelsessystemet.
I det ordinære uddannelsessystem kan designteknologer bl.a. videreuddanne sig til professionsbachelorer
via 1½-årige overbygningsuddannelser (top-up) i design og business eller i digital konceptudvikling. Der
er yderligere muligheder for at få merit ind i bacheloruddannelsen i kommunikation og digitale medier
(tidligere humanistisk informatik) på Aalborg Universitet.
I efter- og videreuddannelsessystemet er der bl.a. mulighed for at få merit til en HD-uddannelse.
Hyppigste dobbeltuddannelser for designteknologer antal
Multimediedesigner 11
Finansøkonom 3
Financial controller 2
Serviceøkonom 2
9. Eksportingeniør, prof.bach.
Diplomingeniøruddannelsen i eksport og teknologi er en 4½-årig professionsbacheloruddannelse. Eks-
portingeniører har mulighed for at videreuddanne sig i både det ordinære og i efter- og videreuddannel-
sessystemet.
Diplomingeniøruddannelsen kan bl.a. være adgangsgivende til tekniske kandidatuddannelser på Aalborg
Universitet ligesom der er mulighed for at læse videre til civilingeniør på Danmarks Tekniske Universitet
på den eller de kandidatretninger, der ligger i naturlig forlængelse af diplomretningen.
I efter- og videreuddannelsessystemet er der bl.a. diplom- og masteruddannelser inden for ledelse og øvri-
ge tekniske områder:
23
Hyppigste dobbeltuddannelser for Eksportingeniør,
prof.bach.
antal
Maskin, ingeniør prof.bach. 11
10. International handel og markedsføring (overbygning)
Uddannelsen i international handel og markedsføring er en professionsbacheloruddannelse, der består af
en 1½-årig overbygningsuddannelse (top-up), der bygger ovenpå en erhvervsakademiuddannelse.
Der er mange muligheder for at videreuddanne sig inden for det erhvervsøkonomiske område - både i det
ordinære og efter- og videreuddannelsessystemet. Det kan f.eks. være en erhvervsøkonomisk kandidatud-
dannelse (cand.merc.) eller diplom- og masteruddannelser.
Hyppigste dobbeltuddannelser for International handel
og markedsføring (overbygning), prof.bach
antal
HA erhvervsøkonomi, bach. 11
11. Tekstildesign, -håndværk og formidling, prof.bach.
Uddannelsen til tekstildesigner er en 3½-årig professionsbacheloruddannelse. Professionsbachelorer i
tekstildesign, -håndværk og formidling har mulighed for at videreuddanne sig i både det ordinære og i
efter- og videreuddannelsessystemet.
I det ordinære uddannelsessystem kan der være relevante videreuddannelsesmuligheder på kandidatni-
veau, f.eks.:
– Kandidatuddannelsen i digital design og kommunikation
I efter- og videreuddannelsessystemet er der bl.a. følgende muligheder:
Diplomuddannelse indenfor en række områder bl.a.:
– Pædagogisk diplomuddannelse (PD)
– Diplomuddannelsen i billedkunst og æstetik (PD)
Der er yderligere pædagogiske diplomuddannelser, der kunne være relevante afhængig af jobområde.
Masteruddannelse indenfor flere relevante områder bl.a.:
– Master i design
– Master i kuratering
Der er yderligere masteruddannelser, der kunne være relevante afhængig af jobområde.
Det er desuden muligt for professionsbachelorer i tekstildesign, -håndværk og formidling at søge uddan-
nelse som meritpædagog eller meritlærer, der tilbydes under lov om åben uddannelse, og som giver tilsva-
rende muligheder som uddannelserne til henholdsvis pædagog og lærer.
Hyppigste dobbeltuddannelser for teskstildesign antal
24
Pædagog, prof.bach. 10
Design og business (overbygning), prof.bach. 5
Sygeplejerske, prof.bach. 4
12. Sygeplejerske
Uddannelsen til sygeplejerske er en 3½-årig professionsbacheloruddannelse. Sygeplejersker har mulighed
for at videreuddanne sig i både det ordinære og i efter- og videreuddannelsessystemet.
I det ordinære uddannelsessystem er der bl.a. følgende videreuddannelsesmuligheder:
– Kandidatuddannelsen i sygepleje
– Kandidatuddannelsen i klinisk sygepleje
– Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse
– Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi
– Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi
– Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi
– Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi
I efter- og videreuddannelsessystemet er der bl.a. følgende muligheder:
Diplomuddannelse indenfor en lang række områder bl.a.:
– Pædagogisk diplomuddannelse (PD) i almen pædagogik
– PD i psykologi
– PD i pædagogisk og socialpædagogisk arbejde
– Sundhedsfaglig diplomuddannelse (SD)
– SD – kultur og sundhed
– SD – sundhedsformidling og klinisk uddannelse
– SD – sundhedsfremme og forebyggelse
– Diplomuddannelsen i ældrearbejde
Masteruddannelse indenfor bl.a. følgende områder:
– Master i socialpædagogik
– Master i sundhedspædagogik
– Master i sundhedsfremme
– Master i sundhedsantropologi
– Master i sexologi
– Master i offentlig ledelse
– MPA Master of public administration
– MPG Master of public governance
– Masteruddannelse ved det teologiske fakultet
Der findes desuden en række specialistuddannelser til sygeplejersker i regi af Sundhedsstyrelsen indenfor
områderne: psykiatri, anæstesi, intensiv sygepleje, infektionshygiejne, kræftsygepleje og sundhedssyge-
pleje.
Hyppigste dobbeltuddannelser for sygeplejersker antal
Medicin, bach. 9
25
Pædagog, prof.bach. 7
Teologi, bach. 6
Finansøkonom 3
13. Socialrådgiver
Uddannelsen til socialrådgiver er en 3½-årig professionsbacheloruddannelse. Professionsbachelorer i so-
cialrådgivning har mulighed for at videreuddanne sig i både det ordinære system og i efter- og videreud-
dannelsessystemet.
I det ordinære uddannelsessystem er der bl.a. følgende videreuddannelsesmuligheder:
– Kandidatuddannelsen i socialt arbejde (AAU + AAU i Kbh.)
– Kandidatuddannelsen i samfundsvidenskabelig jura (KU)
– Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi (AU og AU i Kbh.)
– Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi (AU og AU i Kbh.)
I efter- og videreuddannelsessystemet er der bl.a. følgende muligheder:
Diplomuddannelse indenfor en lang række områder bl.a.:
– Social diplomuddannelse (SD)
– Pædagogisk diplomuddannelse (PD)
– Diplomuddannelsen i pædagogisk og socialpædagogisk arbejde (PD)
– Diplomuddannelsen i kriminologi
– Diplomuddannelsen i ældrearbejde
– Diplomuddannelsen i psykologi (PD)
Masteruddannelse indenfor bl.a. følgende områder:
– Master i humanistisk palliation
– Master i læreprocesser, specialisering i socialpsykologi og læring
– Master i offentlig kvalitet og ledelse
– Master i socialpædagogik
– Master i specialpædagogik
– Master i vidensbaseret socialt arbejde
Endvidere udbydes f.eks. meritpædagog på deltid ligesom f.eks. bacheloruddannelsen i jura udbydes på
deltid på SDU og AU.
Hyppigste dobbeltuddannelser for socialrådgivere antal
Pædagog, prof.bach. 8
Jura, bach. 5
Fysioterapi, prof.bach. 2
Historie, bach. 2
14. Fysioterapeut
26
Uddannelsen til fysioterapeut er en 3½-årig professionsbacheloruddannelse. Professionsbachelorer i fysi-
oterapi har mulighed for at videreuddanne sig i både det ordinære system og i efter- og videreuddannel-
sessystemet.
I det ordinære uddannelsessystem er der bl.a. følgende videreuddannelsesmuligheder:
– Kandidatuddannelsen i fysioterapi (SDU)
– Kandidatuddannelsen i idræt og sundhed (bl.a. SDU)
– Kandidatuddannelsen i klinisk videnskab og teknologi (AAU)
– Kandidatuddannelsen i techno-anthropology (AAU + AAU i Kbh.)
– Kandidatuddannelsen i anvendt filosofi (AAU)
– Kandidatuddannelsen i pædagogisk antropologi (AU og AU i Kbh.)
I efter- og videreuddannelsessystemet er der bl.a. følgende muligheder:
Diplomuddannelse indenfor en lang række områder bl.a.:
– Pædagogisk diplomuddannelse (PD) i almen pædagogik
– Sundhedsfaglig diplomuddannelse (SD)
– SD – sundhedsformidling og klinisk uddannelse
– SD – sundhedsfremme og forebyggelse
– Diplomuddannelsen i ældrearbejde
Masteruddannelse indenfor bl.a. følgende områder:
– Master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling
– Master i idræt og velfærd
– Master i læreprocesser, specialisering i innovation og kreativt læringsdesign
– Master of public health – MPH
– Master i rehabilitering
– Master i sexologi
– Master i sundhedspædagogik
– Master i sundhedsfremme
Hyppigste dobbeltuddannelser for fysioterapeuter antal
Medicin, bach. 8
Maskin, ingeniør prof.bach. 2
Pædagog, prof.bach. 2
Biologi, bach. 2
15. Serviceøkonom
Serviceøkonom er en toårig erhvervsakademiuddannelse. Serviceøkonomer har mulighed for at videreud-
danne sig i både det ordinære system og i efter- og videreuddannelsessystemet.
I det ordinære uddannelsessystem kan serviceøkonomer bl.a. videreuddanne sig til professionsbachelorer
inden for innovation og entrepreneurship, international hospitality management eller sportsmanagement.
For serviceøkonomer kan der desuden være merit til dele af den erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse
HA (almen) eller til cand. negot i international turisme og fritidsmanagement.
27
I efter- og videreuddannelsessystemet er der bl.a. muligheder for diplomuddannelser.
Hyppigste dobbeltuddannelser for serviceøkonomer antal
Multimediedesigner 6
Laborant 2
Byggekoordinator 2
Markedsføringsøkonom 2
Farmakonom 2
16. Idræt/Idræt og sundhed, bach.
Bacheloruddannelsen i idræt er en treårig akademisk bacheloruddannelse med mulighed for at videreud-
danne sig i både det ordinære system og i efter- og videreuddannelsessystemet.
I det ordinære uddannelsessystem kan der være relevante videreuddannelsesmuligheder på kandidatni-
veau. Følgende kan f.eks. være muligt – evt. med særlige fagkombinationer:
– Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse
– Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab
– Kandidatuddannelsen i human ernæring (KU)
– Kandidatuddannelsen i humanfysiologi (KU)
– Kandidatuddannelsen i idræt
I efter- og videreuddannelsessystemet er der bl.a. følgende muligheder:
Diplomuddannelse indenfor en række områder bl.a.:
– Pædagogisk diplomuddannelse (PD)
– Sundhedsfaglig diplomuddannelse (SD)
– PD i psykologi
Der er yderligere diplomuddannelser, der kunne være relevante afhængig af jobområde.
Masteruddannelse indenfor flere relevante områder bl.a.:
– Master of public health – MPH
– Master i sundhedsfremme
– Master i sundhedspædagogik
Der er yderligere masteruddannelser, der kunne være relevante afhængig af jobområde.
Det er desuden muligt for bachelorer i idræt at søge uddannelse som f.eks. meritlærer, der tilbydes under
lov om åben uddannelse, og som giver tilsvarende muligheder som uddannelsen til folkeskolelærer.
Hyppigste dobbeltuddannelser for tekstildesign Antal
Fysioterapi, prof.bach. 6
Medicin, bach. 5
Psykologi, bach. 4
Ergoterapi, prof.bach. 3
28
Folkeskolelærer, prof.bach. 3
«
29