Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 13. december 2016

Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 13. december 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om de gymnasiale uddannelser
[af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 6 ændringsforslag til lovforslaget. Undervis-
ningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1-4 og 6 og
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet æn-
dringsforslag nr. 5.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2016 og var
til 1. behandling den 15. november 2016. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Under-
visningsudvalget. Udvalgets navn er den 12. december 2016
ændret til Undervisningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling sendte den 26. august 2016 dette udkast til udvalget,
jf. BUU alm. del – bilag 255 (folketingsåret 2015-16). Den
9. november 2016 sendte ministeren for børn, undervisning
og ligestilling de indkomne høringssvar og et notat herom til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra Danske Erhvervsskoler og -Gym-
nasier.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommen-
teret den skriftlige henvendelsen til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 9 spørgsmål til ministeren for børn,
undervisning og ligestilling og 16 spørgsmål til undervis-
ningsministeren til skriftlig besvarelse. Undervisningsmini-
steren har besvaret spørgsmål 1 og 3-24. Udvalget forventer
at spørgsmål 26 og 27 besvares inden 2. behandling.
19 af udvalgets spørgsmål og undervisningsministerens
svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-
slaget til vedtagelse med de under nr. 1-4 og 6 stillede æn-
dringsforslag. Flertallet vil stemme imod det under nr. 5 stil-
lede ændringsforslag.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor-
slaget, fordi det retter op på de fejl, der blev begået i gymna-
siet 2003, da gymnasiereformen blev vedtaget. Lovforslaget
forbedrer gymnasiet på en lang række områder, f.eks. ved at
det tværfaglige fag almen studieforberedelse (AT) bliver af-
skaffet, at der indføres adgangskrav til gymnasiet, at antallet
af studieretninger reduceres og at almendannelsen styrkes.
Almen dannelse er her forstået som erhvervelse af kundska-
ber inden for humaniora, naturvidenskab og samfundsviden-
skab, sådan som det også defineres i aftalen om gymnasiet
fra 3. juni 2016:
»At være alment dannet indebærer, at man lever op til et
ideal om kundskaber, viden og færdigheder inden for huma-
nistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige
områder og opnår indsigt i det historiske og aktuelle forud-
sætninger for vores kultur, normer og folkestyre og derigen-
nem mulighed for aktiv medvirken i demokratiet. I gymnasi-
al sammenhæng lægges særlig vægt på det boglige og det
kundskabsmæssige, fordi de gymnasiale uddannelser er stu-
dieforberedende. Der skal opnås kundskaber og viden gen-
nem uddannelsens fagrække, der sikrer eleven almendannel-
se og forudsætninger for videre studier.«
Til lovforslag nr. L 58 Folketinget 2016-17
AX019464
DF er også meget glad for, at vigtige kulturfag som reli-
gion, historie og oldtidskundskab er fastholdt som selvstæn-
dige fag. Hf er ændret grundlæggende, så uddannelsen bli-
ver mere rettet mere imod professionsbacheloruddannelser-
ne. Samtidig bevares det klassiske hf som enkeltfagsmulig-
hed på VUC. Denne reform af gymnasiet og hf vil samlet set
styrke ungdomsuddannelserne og stille mere konkrete krav
til de unge mennesker, der nu kan fordele sig bedre efter ev-
ner og interesser. For det er selvfølgelig ikke alle, der skal i
gymnasiet. Det er der ingen grund til. Det er hverken godt
for de unge eller for gymnasiet. Hf er i sin nye udgave ble-
vet et gedigent alternativ til gymnasiet for dem, der ikke er
sikre på, at de vil på universitet.
Et mindretal i udvalget (S, RV og SF) indstiller lovfor-
slaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Sociali-
stisk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker et uddan-
nelsessystem, der mindsker sociale forskelle og gør alle un-
ge uanset baggrund i stand til at forfølge deres drømme.
Derfor har det været afgørende for S, RV og SF at fastholde
en bred adgang til de gymnasiale uddannelser for alle elever,
der kan og vil. Derfor er partierne tilfredse med, at det er
lykkedes at skabe enighed om nye adgangsbetingelser uden
et højt karakterkrav. I stedet skal der i folkeskolen foretages
en helhedsvurdering af elevernes faglige, sociale og person-
lige forudsætninger, hvilket betyder, at elever kan være ud-
dannelsesparate, hvis de er motiverede, selv om de ikke har
det givne karaktergennemsnit. Alle uddannelsesparate elever
har ret til at komme på den ungdomsuddannelse, de vil, så
længe de har bestået folkeskolens afgangseksamen. Partier-
ne vil følge de nye adgangsbestemmelsers betydning for
søgemønstre og forventer, at Undervisningsministeriets vej-
ledning til skolerne tydeliggør, at uddannelsesparathedsvur-
deringen fortsat er en helhedsvurdering.
S, RV og SF har lagt vægt på de gymnasiale uddannel-
sers opgave med at øge social mobilitet og gøre alle elever
så dygtige som muligt uanset social baggrund, hvilket derfor
er et element i de retningsgivende mål for uddannelserne.
De gymnasiale uddannelser skal både danne eleverne som
mennesker og samfundsborgere og give dem forudsætninger
for at kunne læse videre. For S, RV og SF er tværfaglighed,
samspil mellem fagene og samarbejde helt afgørende for at
klæde eleverne på til den virkelighed, der venter. Partierne
er derfor glade for, at der nu bliver ubegrænsede muligheder
for tværfaglige forløb gennem hele gymnasietiden, og at
tværfaglighed indgår i den mundtlige afprøvning af studie-
retningsprojektet. I det hele taget skal prøveformerne udvik-
les, så de rent faktisk afspejler, hvad elever skal kunne i dag.
Hf er den ungdomsuddannelse, der skaber flest mønster-
brydere, og derfor en vigtig prioritet for S, RV og SF. Det er
her en stor gruppe unge fra hjem uden lange uddannelsestra-
ditioner får muligheden for at tage en studentereksamen og
læse videre – mange på en professionsbachelor og nogle på
universitetet. Hf er fortsat åbent for alle, der kan og vil, og
hf giver fortsat adgang til alle videregående uddannelser,
også universitet. Samtidig bliver hf mere fokuseret og mål-
rettet, hvilket skal gøre flere i stand til at komme igennem
uddannelsessystemet og begå sig på det arbejdsmarked, der
venter.
S, RV og SF er glade for den nye hf, men har en enkelt
bekymring: Muligheden for optag til hf direkte fra 9. klasse
er ikke kommet efter ønske fra S, RV og SF, og partierne vil
holde øje med, at det ikke bliver den primære adgang til hf.
Partierne ønsker f.eks. ikke, at unge skal begynde at vælge
hf i stedet for en erhvervsuddannelse. Der skal holdes fast i
målsætningen om, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse
direkte fra folkeskolen.
En god uddannelse er det bedste, vi kan give vores børn
og unge til at gribe de muligheder, der venter, og håndtere
de udfordringer, de møder på deres vej. Økonomien spiller
en rolle for, at ambitionerne om faglighed og social mobili-
tet i vores uddannelsessystem kan blive til virkelighed. Der-
for er S, RV og SF imod regeringens økonomiske politik og
prioritering, der gør, at gymnasierne skal spare år for år,
samtidig med at de skal implementere reformen.
Et andet mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lov-
forslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme for de under nr. 1-4 stillede ændringsforslag og vil
stemme hverken for eller imod de under nr. 5 og 6 stillede
ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at en række
ændringer, der vil betyde tilbageskridt for gymnasieuddan-
nelserne, vil påvirke folkeskolen negativt og medføre bety-
delig risiko for en mindskelse af tilgangen til erhvervsud-
dannelserne. Indførelsen af nye adgangsbetingelser vil af-
skære mange unge, der med de eksisterende adgangsbetin-
gelser ville kunne optages på de gymnasiale uddannelser, fra
at blive optaget på disse. De nye adgangsbetingelser vil væ-
re med til at øge karakterræset i folkeskolen, og det er stærkt
beklageligt, at ændringen bringer elever i folkeskolen i den
situation, at de kan betragtes som ikke at have bestået folke-
skolens eksamen. De nye regler for optagelse vil i høj grad
komme til at fremstå uoverskuelige for elever og forældre,
og de vil stille meget store krav til den i forvejen hårdt pres-
sede UU, Ungdoms Vejledning, der ikke med reformen til-
føres yderligere ressourcer. De nye karakterkrav, der ligger
markant højere end adgangskravene til erhvervsuddannel-
serne, vil endvidere bidrage til at devaluere erhvervsuddan-
nelserne i mange unges øjne, når de skal vurdere og træffe
valg mellem de forskellige ungdomsuddannelser – et for-
hold, der sammen med den nye mulighed for optag på hf al-
lerede efter 9. klasse kan medføre et yderligere fald i tilgan-
gen til erhvervsuddannelserne.
Det er efter EL᾽s opfattelse stærkt problematisk at gen-
nemføre den foreslåede meget massive indskrænkning i an-
tallet af studieretninger. Det vil gå hårdt ud over de kreative
fag og en række begyndersprogfag. I betragtning af at det
store flertal af eleverne på de gymnasiale uddannelser allere-
de i dag har matematik på mindst B-niveau, har det heller
ikke noget fornuftigt formål at gøre matematik B obligato-
risk for flere elever.
Forslaget om, at prøvekaraktererne på det nye grundfor-
løb fremover skal tælle med i det samlede eksamensresultat,
er ikke rimeligt, i betragtning af at prøverne ligger blot nog-
le få måneder inde i uddannelsen. Tilsvarende urimeligt er
2
det, at GSK-karakterer i fremtiden kun skal tælles med i ka-
raktergennemsnittet, når de reducerer eksamensresultatet fra
eksamensbeviset.
Samlet set er det EL᾽s opfattelse, at den foreslåede re-
form ikke er til gavn for udviklingen af de gymnasiale ud-
dannelser, og at de negative konsekvenser af reformen vil
blive forstærket af, at den skal udmøntes i en situation, hvor
de gymnasiale uddannelser er under et kraftigt pres fra store
økonomiske besparelser, som et flertal i Folketinget har på-
lagt områdets uddannelsesinstitutioner.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 28
1) I stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »alle elever«: »uanset
social baggrund«.
[Præcisering]
Til § 35
2) Stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Institutionens leder sikrer, at undervisningen tilrettelæg-
ges, således at eleverne gennem hele uddannelsen møder va-
riation og progression i arbejdsformerne, og således at alle
elever uanset social baggrund udfordres og trives fagligt,
med henblik på at de bliver så dygtige, som de kan.«
[Præcisering]
Til § 39
3) Stk. 4 affattes således:
»Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
hvilke fag og niveauer der kan og skal indgå i institutionens
udbud af valgfag, og om bindinger mellem fagene.«
[Præcisering af, at undervisningsministeren også kan fast-
sætte regler om bindinger mellem fag]
Til § 41
4) Stk. 6 affattes således:
»Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
udbud og tilrettelæggelse af hf-enkeltfag og om, hvilke fag
og niveauer der kan og skal indgå i institutionens udbud af
hf-enkeltfag, og om bindinger i og mellem fagene.«
[Præcisering af, at undervisningsministeren også kan fast-
sætte regler om bindinger mellem fag]
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (RV og SF):
Til § 56
5) I stk. 2 indsættes efter »erhvervsøkonomisk orienterede
fag« ordene: »samt faget matematik«.
[Tilføjelse af matematik som et profilbærende fag i de er-
hvervsgymnasiale uddannelser]
Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget
med undtagelse af EL og ALT):
Til bilag 1
6) I skemaet »Uddannelsen til merkantil studentereksa-
men« indsættes i kolonnen »Studieretningsfag 2« i 7. række
efter »Innovation B«: »/Kun for Team Danmark-elever:
Idræt B«, i kolonnen »Studieretningsfag 1« ændres i 8. ræk-
ke »Afsætning A« til: »International økonomi A«, i kolon-
nen »Studieretningsfag 2« ændres i 8. række »International
økonomi A« til: »Afsætning A/Kun for Team Danmark-ele-
ver: Idræt B«, og i kolonnen »Studieretningsfag 2« indsæt-
tes i 13. række efter »eller B«: »/Kun for Team Danmark-
elever: Idræt B«.
[Idræt B i visse studieretninger på uddannelsen til merkantil
studentereksamen]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det fremgår af § 28, stk. 2, i det fremsatte lovforslag
bl.a., at undervisningen skal tilrettelægges, så alle elever ud-
fordres og trives fagligt, med henblik på at de bliver så dyg-
tige, som de kan. Det fremgår af lovforslagets specielle be-
mærkninger til bestemmelsen, at dette gælder alle elever,
uanset social baggrund.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at det tillige fremgår af
bestemmelsens ordlyd, at tilrettelæggelse af undervisningen
skal ske, så alle elever, uanset social baggrund, skal udfor-
dres og trives fagligt, så de bliver så dygtige, som de kan.
Til nr. 2
Det fremgår af § 35, stk. 2 i det fremsatte lovforslag bl.a.,
at undervisningen skal tilrettelægges, så alle elever udfor-
dres fagligt, med henblik på at de bliver så dygtige, som de
kan. Det fremgår af afsnit 2.1.4.2.1.7 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger, at dette gælder alle elever, uanset so-
cial baggrund.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at det tillige fremgår af
bestemmelsens ordlyd, at tilrettelæggelse af undervisningen
skal ske, så alle elever uanset social baggrund skal udfordres
fagligt, så de bliver så dygtige, som de kan, og at eleverne
ud over at udfordres fagligt også skal trives fagligt.
Til nr. 3
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 4 kan undervis-
ningsministeren fastsætte regler om, hvilke fag og niveauer
der kan og skal indgå i institutionens udbud af valgfag. Det
er præciseret i bestemmelsen, at dette indebærer, at der også
3
kan fastsættes regler om bindinger mellem fag. Ordlyden af
bestemmelsen svarer derved til ordlyden i lovforslagets §
27, stk. 4, om valgfag på de 3-årige gymnasiale uddannelser.
Ud over at fastsætte regler om, hvilke nærmere definerede
fag der kan og skal indgå i institutionens udbud af valgfag,
er det hensigten at fastsætte regler om, at valg af visse fag er
betinget af, at eleven følger undervisningen i andre fag på et
bestemt niveau, eller at eleven i øvrigt har tilstrækkelige for-
udsætninger for at kunne følge undervisningen i det pågæl-
dende valgfag.
Til nr. 4
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 6 kan undervis-
ningsministeren fastsætte regler om udbud og tilrettelæggel-
se af hf-enkeltfag og om, hvilke fag og niveauer der kan og
skal indgå i institutionens udbud af hf-enkeltfag. Det er præ-
ciseret i bestemmelsen, at dette indebærer, at der også kan
fastsættes regler om bindinger i og mellem fagene. Ud over
bl.a. at fastsætte regler om, hvilke fag institutionerne kan og
skal udbyde, er det også hensigten at fastsætte regler om
bindinger i og mellem fagene. Der vil bl.a. kunne fastsættes
regler om, at elever for at følge et fag på et bestemt niveau
normalt vil skulle have fulgt undervisningen i faget på det
nærmest underliggende niveau, eller at det forudsætter at
eleven, har fulgt eller følger undervisningen i andre fag på et
bestemt niveau, eller i øvrigt har tilstrækkelige forudsætnin-
ger for at kunne følge undervisningen i det pågældende fag.
Til nr. 5
Modsat det udkast til lovforslag, som blev sendt i høring,
er matematik ifølge det fremsatte lovforslag ikke blandt de
særligt profilbærende fag i de erhvervsgymnasiale uddannel-
ser – og dermed ikke et af de fag, hvor der er mulighed for
at opbygge faglig kompetence på andre måder end gennem
sædvanlig kandidateksamen.
Med ændringsforslaget foreslår Socialdemokratiet, at fa-
get matematik også bliver et af de profilbærende fag i de er-
hvervsgymnasiale uddannelser, så der dermed også inden
for faget matematik bliver mulighed for at opbygge de nød-
vendige faglige kompetencer på andre måder end gennem en
sædvanlig kandidateksamen.
Til nr. 6
I bilag 1 i det fremsatte lovforslag indgår faget idræt på
B-niveau ikke som studieretningsfag i uddannelsen til mer-
kantil studentereksamen. Med den foreslåede ændring af bi-
lag 1 kan idræt på B-niveau erstatte et andet studieretnings-
fag i visse studieretninger i uddannelsen til merkantil stu-
dentereksamen. Disse studieretninger med idræt på B-ni-
veau vil være forbeholdt elever under Team Danmark-ord-
ningen. Med den foreslåede ændring af bilag 1 vil det såle-
des være muligt at udbyde og oprette visse studieretninger
med idræt på B-niveau for elever under Team Danmark-ord-
ningen i uddannelsen til merkantil studentereksamen på
samme måde, som det er muligt i visse studieretninger i ud-
dannelsen til almen studentereksamen.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF)
Pia Adelsteen (DF) Lise Bech (DF) Anni Matthiesen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V)
Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) Henrik Dahl (LA) Danny K. Malkowski (LA) Mette Abildgaard (KF)
Annette Lind (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jan Johansen (S) Julie Skovsby (S) Mattias Tesfaye (S)
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Pernille Schnoor (ALT) Eva Flyvholm (EL) Jakob Sølvhøj (EL)
Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 58
Bilagsnr. Titel
1 Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og
ligestilling
2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3 Henvendelse af 21/11-2016 fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5 Ændringsforslag, fra undervisningsministeren
6 1. udkast til betænkning
7 2. udkast til betænkning
8 3. udkast til betænkning
9 4. udkast til betænkning
10 Ændringsforslag, fra undervisningsministeren
11 5. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 58
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/11-2016 fra Danske Er-
hvervsskoler og -Gymnasier, til ministeren for børn, undervisning og
ligestilling, og undervisningsministerens svar herpå
2 Spm. er tilbagetaget
3 Spm. om, hvorfor hhx og htx i lovforslaget ikke får mulighed for dis-
pensation til at udbyde særlige studieretninger til Team Danmark-ele-
ver, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling, og undervis-
ningsministerens svar herpå
4 Spm., om krav til matematiklæreres kompetencer er blevet ændret, ef-
ter lovforslaget har været i høring, til ministeren for børn, undervis-
ning og ligestilling, og undervisningsministerens svar herpå
5 Spm. om efteruddannelsesmulighederne for f.eks. en ingeniør, der øn-
sker at undervise i matematik på hhx, htx og eux, til ministeren for
børn, undervisning og ligestilling, og undervisningsministerens svar
herpå
6 Spm. om, hvor stor en andel af de elever, der påbegynder en gymnasi-
al uddannelse med et karaktergennemsnit på under 4 fra grundskolen,
som falder fra deres gymnasiale uddannelse, til ministeren for børn,
undervisning og ligestilling, og undervisningsministerens svar herpå
7 Spm. om, hvor stor en andel af eleverne med under 4 fra folkeskolen,
som gennemfører en gymnasial uddannelse, der fortsætter på en vide-
regående uddannelse inden for 27 måneder, til ministeren for børn, un-
dervisning og ligestilling, og undervisningsministerens svar herpå
8 Spm. om, hvor stor en andel af elever med en gymnasial uddannelse
der efterfølgende påbegynder en erhvervsuddannelse og således bliver
5
dobbeltuddannet, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling,
og undervisningsministerens svar herpå
9 Spm. om, hvor stor en andel af de elever, der påbegynder en hf-uddan-
nelse med et karaktergennemsnit på under 4 fra grundskolen, som fal-
der fra deres hf-uddannelse, til ministeren for børn, undervisning og li-
gestilling, og undervisningsministerens svar herpå
10 Spm. om, hvor stor en andel de af elever med en hf-uddannelse, der
efterfølgende påbegynder en bacheloruddannelse, som falder fra deres
bacheloruddannelse, til ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling, og undervisningsministerens svar herpå
11 Spm. om tabel 1 i gymnasieaftalen kan blive tilrettet uden hf, til un-
dervisningsministeren, og ministerens svar herpå
12 Spm. om, hvornår det planlægges at foretage ændringer i vejlednings-
loven, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
13 Spm. om hensigten bag formuleringerne om »forpligtelse til at bidrage
til opfyldelse af nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål«,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
14 Spm. om, hvilke typer af mål der falder inden for »nationale uddan-
nelses- og institutionspolitiske mål«, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
15 Spm. om, hvorvidt gymnasiereformen vil påvirke udviklingen i antal-
let af unge i den restgruppe, der ikke umiddelbart efter folkeskolen
fortsætter på en ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
16 Spm. om, hvilke økonomiske konsekvenser den nye tælledag vil have
for hf sammenlignet med hhv. stx, htx og hhx, til undervisningsmini-
steren, og ministerens svar herpå
17 Spm. om, hvordan udbud af den akademiske fagpakke, med øget time-
tal, vil påvirke taxameterøkonomien på hhv. hf, GSK og hf-enkeltfag,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
18 Spm. om, hvor stor en andel af de nuværende hf-elever der kommer
direkte fra folkeskolen, til undervisningsministeren, og ministerens
svar herpå
19 Spm. om, hvor mange timer der er tale om ved lærer-elev-tid på hf, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
20 Spm. om forhindringer for samlæsning af fag på hf, til undervisnings-
ministeren, og ministerens svar herpå
21 Spm. om, hvordan det geografiske udbud af overbygningen til hf sik-
res, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
22 Spm., om vinteroptag på hf kan gennemføres, til undervisningsmini-
steren, og ministerens svar herpå
23 Spm. om, hvilke universitetsuddannelser hf´ere i dag søger, til under-
visningsministeren, og ministerens svar herpå
24 Spm. om, hvor mange unge regeringen forventer der vil vælge at gå
direkte fra 9. klasse og ind på en ny hf, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
25 Spm. tilbagetaget
6
26 Spm., om der er dokumentation for, at matematiklærere, som har en
praktisk baggrund, leverer dårlige resultater, til undervisningsministe-
ren, og ministerens svar herpå
27 Spm., om man på htx kan se dårligere resultater i matematik end på
stx, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
7
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for børn, undervisning og ligestilling og undervisnings-
ministerens svar herpå
Spørgsmål 5-10 til ministeren for børn, undervisning og ligestilling og undervisningsministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra V.
Spørgsmål 11-24 til undervisningsministeren og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 6:
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af de elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse
med et karaktergennemsnit på under 4 fra grundskolen, som falder fra deres gymnasiale uddannelse?
Svar:
36 pct. af de elever, som påbegyndte en gymnasial uddannelse i 2012 med et karaktergennemsnit fra
grundskolen på under 4, faldt fra deres gymnasiale uddannelse.
Gennemsnittet fra grundskolen er beregnet som gennemsnittet i de bundne prøvefag. Det beregnes som
et gennemsnit af prøverne i hhv. dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Hvis eleverne mangler en eller
flere prøveaflæggelser, vil eleverne tælles med til dem, som får under 4. Elever, som ikke er registreret i
grundskolens 9. eller 10. klasse, eller som har karakterer fra før de bundne prøvefag blev indført i 2007,
er ikke medtalt i beregningen.
Spørgsmål 7:
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af eleverne med under 4 fra folkeskolen, som gennemfø-
rer en gymnasial uddannelse, der fortsætter på en videregående uddannelse inden for 27 måneder – og den
tilsvarende andel for studenter med mere end 4 fra folkeskolen?
Svar:
64 pct. af eleverne, som har under 4 fra grundskolen, og som gennemfører en gymnasial uddannelse,
fortsætter på en videregående uddannelse inden for 27 måneder. Den tilsvarende andel for elever med
over 4 fra grundskolen er på 77 pct.
Gennemsnittet fra grundskolen er beregnet som gennemsnittet i de bundne prøvefag. Det beregnes som
et gennemsnit af prøverne i hhv. dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Mangler eleverne en eller flere
prøveaflæggelser, vil eleverne tælles med til dem, som får under 4. Elever, som ikke er registreret i grund-
skolens 9. eller 10. klasse, eller som har karakterer fra før de bundne prøvefag blev indført i 2007, er ikke
medtalt i beregningen.
Spørgsmål 8:
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af elever med en gymnasial uddannelse, der efterfølgen-
de påbegynder en erhvervsuddannelse og således bliver dobbeltuddannet – og hvordan denne andel er for-
delt på elever med henholdsvis under og over 4 fra folkeskolen?
Svar:
11 pct. af de elever, som fik en gymnasial uddannelse i 2012, påbegyndte inden for 27 måneder en er-
hvervsuddannelse.
For elever med under 4 i gennemsnit fra grundskolen er det 22 pct. af de elever, som fik en gymnasial
uddannelse i 2012, som påbegyndte en erhvervsuddannelse inden for 27 måneder.
For elever med over 4 i gennemsnit fra grundskolen er det 11 pct. af de elever, som fik en gymnasial
uddannelse i 2012, som påbegyndte en erhvervsuddannelse inden for 27 måneder.
8
Det bemærkes, at eleverne først opnår to ungdomsuddannelser, hvis de fuldfører den påbegyndte er-
hvervsuddannelse.
Gennemsnittet fra grundskolen er beregnet som gennemsnittet i de bundne prøvefag. Det beregnes som
et gennemsnit af prøverne i hhv. dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Mangler eleverne en eller flere
prøveaflæggelser, vil eleverne tælles med til dem, som får under 4. Elever, som ikke er registreret i grund-
skolens 9. eller 10. klasse, eller som har karakterer fra før de bundne prøvefag blev indført i 2007, er ikke
medtalt i beregningen.
Spørgsmål 9:
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af de elever, der påbegynder en HF-uddannelse med et
karaktergennemsnit på under 4 fra grundskolen, som falder fra deres HF-uddannelse?
Svar:
40 pct. af de elever, som påbegyndte en hf-uddannelse i 2012 med et karaktergennemsnit fra grundsko-
len på under 4, faldt fra deres hf-uddannelse.
Gennemsnittet fra grundskolen er beregnet som gennemsnittet i de bundne prøvefag. Det beregnes som
et gennemsnit af prøverne i hhv. dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Mangler eleverne en eller flere
prøveaflæggelser, vil eleverne tælles med til dem, som får under 4. Elever, som ikke er registreret i grund-
skolens 9. eller 10. klasse, eller som har karakterer fra før de bundne prøvefag blev indført i 2007, er ikke
medtalt i beregningen.
Spørgsmål 10:
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af elever med en HF-uddannelse, der efterfølgende påbe-
gynder en bacheloruddannelse, som falder fra deres bacheloruddannelse?
Svar:
21 pct. af studenterne fra hf i 2010-2012, som efterfølgende påbegyndte en bacheloruddannelse inden
for 27 måneder, faldt fra denne inden for det første år.
For de studenter fra hf i 2010-2012, som påbegyndte en professionsbachelor inden for 27 måneder, faldt
19 pct. fra inden for det første år.
For de studenter fra hf i 2010-2012, som påbegyndte en akademisk bachelor inden for 27 måneder, faldt
25 pct. fra denne inden for det første år.
Spørgsmål 11:
Kan tabel 1 i gymnasieaftalen blive tilrettet uden HF, idet det er misvisende at sammenstille dem?
Svar:
Aftaleteksten vedrørende styrkede gymnasiale uddannelser fik tilslutning fra forligskredsen den 3. juni
2016 og kan som sådan ikke ændres.
Tabellen i aftaleteksten er baseret på tilgangstal for 2014. En beregning - baseret på seneste tilgangstal
for 2015 - på, hvor stor en andel af ansøgerne til de treårige gymnasiale uddannelser, som ikke opfyldte
de adgangsforudsætninger, der indgår i aftalen fra juni måned, viser følgende resultat:
Tabel 1: Andel, som ikke opfylder adgangsforudsætningerne, fordelt på treårige gymnasiale ud-
dannelser, beregnet på baggrund af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2015
hhx htx stx I alt
Opfylder ikke forudsætninger 10 % 8 % 5 % 7 %
Kilde: UVM, egne beregninger
9
Spørgsmål 12:
Ministeren bedes oplyse, hvornår det planlægges at foretage ændringer i vejledningsloven og om for-
ligskredsen inddrages i denne proces?
Svar:
Alle de ændringer, som Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser giver anledning til i forhold til vej-
ledningsloven, kommer til udmøntning med de ændringer, der fremgår af § 12 i lovforslag nr. L 59 om
indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som føl-
ge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.
Gymnasieforligskredsen har været inddraget i processen omkring ændringerne i L 59.
Spørgsmål 13:
Ministeren bedes uddybe hensigten bag formuleringerne om »forpligtelse til at bidrage til opfyldelse af
nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål« (følgeloven § 1, stk. 3) samt begrundelse for, hvorfor
denne formulering indgår som lovtekst? I forlængelse heraf bedes ministeren uddybe, hvordan denne lov-
tekst skal udmøntes. Forventes det, at der knyttes sanktioner og tilsyn til forpligtelsen? I så fald hvordan
skal disse så foregå og hvilke vurderingskriterier skal institutionerne leve op til?
Svar:
Gældende lovgivning indeholder ikke specifikke forpligtelser for institutionerne til at efterleve nationale
uddannelses- og institutionspolitiske mål, der rækker udover institutionens aktuelle udbud, eller hvor de
kan være til fordel for enkelte af de aktuelle udbud fremfor andre.
De foreslåede bestemmelser tydeliggør, at bestyrelserne på de enkelte institutioner - udover at være for-
pligtet på de konkrete uddannelsesformål, som institutionen har - skal inddrage hensyn til, hvordan opfyl-
delsen af de konkrete uddannelsesformål sker henset til de nationale uddannelses- og institutionspolitiske
mål, der er opstillet for de pågældende områder. Det kunne fx være 95-pct.-målsætningen, ambition om at
bryde negativ social arv eller lignende. De enkelte institutioner er en del af et samlet uddannelsessystem,
der skal være effektivt ikke alene for den enkelte institution på lokalt plan, men også på nationalt plan.
Det ændrer ikke ved, at institutionerne skal være uafhængige, dvs. at den enkelte institution skal indrette
sin virksomhed alene med henblik på at varetage institutionens egne interesser til gavn for dens elever og
kursister, og at den ikke må indgå i et styret fællesskab eller på anden måde være styret af uvedkommen-
de eller udefrakommende interesser.
Det er kun, hvor den samlede effekt af en institutions beslutninger gør, at det bliver kontraproduktivt i
forhold til de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, at beslutningerne kan vurderes at være i
modstrid med bestemmelsen. Det kan f.eks. være, hvis institutionen ensidigt prioriterer at højne visse ele-
vers faglige niveau og trivsel og ikke fremme alle elevers faglige niveau og trivsel.
Hvis en institution efter ministeriets opfattelse ikke lever op til forpligtelsen, kan ministeriet efter gæl-
dende sanktionsbestemmelser give et konkret påbud til institutionen om at ændre den pågældende virk-
somhed. Hvis et påbud ikke opfyldes, kan ministeriet efter omstændighederne tilbageholde tilskud, lade
tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.
Spørgsmål 14:
Ministeren bedes uddybe, hvilke typer af mål der falder inden for »nationale uddannelses- og institu-
tionspolitiske mål«. Præcis hvilke mål er det, uddannelsesinstitutionerne forpligtes på, som ikke allerede
er en del af deres forpligtelse. Og hvilke parter inddrages i beslutningen herom?
10
Svar:
Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser fra 3. juni 2016 rummer nedenstående tre mål, der falder
inden for »nationale og uddannelses- og institutionspolitiske mål«. De er i aftalen anført under overskrif-
ten »Retningsgivende mål og styrket kvalitetsudvikling«. Kort formuleret er målene følgende:
Skolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan, herunder at alle elever, uanset
social baggrund, får realiseret deres potentiale bedst muligt
Der skal sættes retning for øget indsats vedr. elevernes trivsel med det mål, at opnå en bedre elevtrivsel
i de gymnasiale uddannelser
Kvaliteten i de gymnasiale uddannelser skal styrkes i forhold til de videregående uddannelser samt i for-
hold til at øge andelen af studenter, der benytter deres gymnasiale uddannelse som grundlag for en videre-
gående uddannelse.
Reglerne i følgeloven (§ 1, nr. 3, og § 2, nr. 2) kan f.eks. komme i anvendelse, hvis en institution, der
udbyder to uddannelser, ensidigt tilrettelægger sine aktiviteter med henblik på at få flere elever på den ene
uddannelse fremfor den anden, selvom de nationale uddannelsesmålsætninger tilsiger det omvendte.
Beslutning om nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål er truffet ved politisk aftale og kræ-
ver involvering af respektive forligs-/aftaleparter for at kunne ændres.
Spørgsmål 15:
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt gymnasiereformen, herunder de nye adgangsforudsætninger, vil
påvirke udviklingen i antallet af unge i den restgruppe, der ikke umiddelbart efter folkeskolen fortsætter
på en ungdomsuddannelse?
Svar:
Jeg forventer, at gymnasiereformen, herunder de nye adgangsforudsætninger, vil medføre, at færre unge
påbegynder en gymnasial uddannelse. Set i sammenhæng med reformen af erhvervsuddannelserne for-
venter jeg desuden, at der samtidig sker en stigning i antallet af unge, der vælger en erhvervsuddannelse.
Jeg forventer endvidere, at de nye adgangsforudsætninger til ungdomsuddannelserne vil bidrage til en
øget indsats i grundskolen og dermed til at reducere antallet af unge, som ikke opfylder adgangsforudsæt-
ningerne til mindst én af ungdomsuddannelserne.
På den baggrund forventer jeg, at gymnasiereformen, herunder de nye adgangsforudsætninger, medvir-
ker til en reduktion i antallet af unge i den restgruppe, der ikke umiddelbart efter folkeskolen fortsætter på
en ungdomsuddannelse.
Spørgsmål 16:
Ministeren bedes foretage en vurdering af, hvilke økonomiske konsekvenser den nye tælledag, der ind-
føres i forbindelse med gymnasiereformen, vil have for HF sammenlignet med hhv. STX, HTX og HHX.
Vil den nye tælledag ramme HF hårdere i kraft af den særlige elevsammensætning og dermed give højere
frafald?
Svar:
I Forslag til Lov om de gymnasiale uddannelser ændres tælledagen, der ligger til grund for udbetalingen
af taxametertilskud på 1. semester, fra den 20. undervisningsdag til umiddelbart efter grundforløbet (den
60. undervisningsdag). Dette betyder, at institutionerne fremover kun modtager taxametertilskud for de
elever, som gennemfører grundforløbet.
Fra 1. september til 15. november falder i gennemsnit 2,4 pct. af de elever, som starter på en gymnasial
uddannelse i august, fra. På stx og hf er andelen hhv. 1,8 pct. og 4,5 pct. og på hhx og htx er andelen hhv.
3,5 pct. og 3,8 pct.
11
Som konsekvens af ændringen af tælledagen vil institutionerne forventeligt modtage færre midler, men
bliver skolerne bedre til at fastholde eleverne som følge af initiativerne i reformen, ikke mindst det nye
grundforløb i de treårige uddannelser og den nye hf-uddannelse, så ændrer økonomien sig tilsvarende.
Ændringen af tælledagen medfører mindreudgifter på 34 mio. kr. i 2017, heraf vedrører 10 mio. kr. hf.
Fuldt indfaset fra 2018 og frem medfører ændringen af tælledagen mindreudgifter på 44 mio. kr., hvoraf
13,1 mio. kr. vedrører hf.
Størstedelen af skolerne vil opleve en reduktion i tilskud på mindre end 0,25 pct. af det samlede tilskud.
Derudover vil der, særligt på gymnasierne, være en gruppe, som vil opleve en reduktion på 0,25 – 0,50
pct., og enkelte skoler vil opleve fald i tilskud på op til 1,1 pct., jf. tabel 1.
Tabel 1
Spredning imellem skolerne på de forskellige områder
Forventet reduktion
i tilskud som følge af
ændret tælledag
Almene
gymnasier
VUC’ere
Erhvervssko-
ler (udbydere
af htx og hhx)
Mindre end 0,25 pct. 74 (61 pct.) 15 (63 pct.) 44 (83 pct.)
0,25 – 0,50 pct. 38 (31 pct.) 9 (38 pct.) 9 (17 pct.)
0,51 – 0,75 pct. 7 (6 pct.) 0 (0 pct.) 0 (0 pct.)
0,76 – 1,00 pct. 1 (1 pct.) 0 (0 pct.) 0 (0 pct.)
1,01 – 1,25 pct. 1 (1 pct.) 0 (0 pct.) 0 (0 pct.)
Antal gymnasier 121 24 53
Kilde: UVM beregninger på senest kendte frafaldsdata
En eventuel effekt af indførelsen af adgangskravet er ikke medregnet, men det er rimeligt at forvente, at
der vil være et vist sammenfald mellem de elever, som fremadrettet ikke opfylder adgangskravet, og de
elever, der i dag frafalder uddannelsen i løbet af de første tre måneder.
Det fremgår af de almene bemærkninger til lovforslaget, at økonomivurderingen tager udgangspunkt i
det nuværende frafald og udviklingen i frafaldet vil blive fulgt tæt, så utilsigtede uhensigtsmæssigheder
undgås.
Spørgsmål 17:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan udbud af den akademiske fagpakke, med øget timetal, vil påvir-
ke taxameterøkonomien på hhv. HF, GSK og HF-enkeltfag?
Svar:
Udbuddet af udvidede (akademiske) fagpakker på toårigt hf medfører, at eleverne på disse fagpakker får
forøget deres timetal med 250 timer. Som følge af timeforøgelsen er undervisningstaxameteret på toårigt
hf forhøjet med 15 mio. kr. årligt.
Samtidig betyder indførelsen af udvidede fagpakker, at hf-elevernes efterfølgende behov for gymnasial
supplering forventes at falde i et omfang svarende til 16 mio. kr. årligt.
Det bemærkes, at taxameterøkonomien på GSK derudover påvirkes af flere adgangsgivende obligatori-
ske fag og medregningen af karakterer fra suppleringsfag i elevernes gennemsnit.
Spørgsmål 18:
Hvor stor en andel af de nuværende hf-elever kommer direkte fra folkeskolen?
Svar:
Ca. hver tredje elev på toårigt hf kommer direkte fra grundskolen, og andelen har været relativt stabil i
en årrække, jf. tabel 1.
12
Tabel 1: Andel elever på hf som kommer direkte fra grundskolen, 2007-2015
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Direkte fra
grundskolen
36% 37% 35% 36% 37% 37% 35% 36% 33%
Ikke direkte fra
grundskolen
64% 63% 65% 64% 63% 63% 65% 64% 67%
Samlet 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%
Kilde: Undervisningsministeriet, databanken og egne beregninger.
Spørgsmål 19:
Hvor mange timer er der tale om ved lærer-elev tid på hf?
Svar:
Det fremgår af Forslag til Lov om de gymnasiale uddannelser § 37, stk. 1, 3 og 4, at undervisningstiden,
som omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet, er mindst 1.705 klokketimer på den toårige uddan-
nelse til hf-eksamen.
Undervisningstiden overstiger normalt ikke 1.755 timer. Dog er undervisningstiden for elever med ud-
videt fagpakke udvidet med 250 timer, dvs. mindst 1.955 timer.
Spørgsmål 20:
Er der forhindringer for samlæsning af fag på hf? Hvordan forholder det sig med fagpakker?
Svar:
Det fremgår af Forslag til Lov om de gymnasiale uddannelser § 34, stk. 2, at ministeren kan fastsætte
regler om klasse- og holddannelsen og om samlæsning internt i uddannelsen og mellem uddannelser. Af
lovbemærkninger til § 34 fremgår det, at det er hensigten bl.a. at fastsætte regler om betingelserne for at
kunne samlæse fag, herunder hvilke læreplaner, der kan følges på samlæsende hold, og hvilke forhold der
i øvrigt skal iagttages for at sikre, at alle elever kan få det optimale faglige udbytte på samlæsende hold.
Det fremgår endvidere af lovforslagets § 34, stk. 1 og af bemærkningerne hertil, at fagpakkeklasserne
skal understøtte et fagligt samspil mellem fagpakkefagene, obligatoriske fag, faggruppe og valgfag, samt
elevernes sociale og faglige tilhørsforhold i klassen. Hovedparten af undervisningen skal foregå i klassen,
samtidig med at elevernes individuelle ønsker og valg kan tilgodeses ved samlæsning på tværgående hold
eller på tværs af gymnasiale uddannelser.
Spørgsmål 21:
Hvordan sikres det geografiske udbud af overbygning til hf?
Svar:
Det fremgår af Forslag til Lov om de gymnasiale uddannelser § 65 stk. 3, at en person, som har en hf-
eksamen uden overbygning eller en højere forberedelseseksamen uden overbygning, gennem et supple-
rende overbygningsforløb bestående af nærmere bestemte enkeltfag kan opnå en sådan overbygning. Ind-
holdet af et sådant supplerende overbygningsforløb fastlægges i et samarbejde mellem den gymnasiale
institution og kursisten, og forløbet skal kunne afvikles inden for et halvt år. I forløbet kan indgå under-
visning på hold fra gymnasiale suppleringskurser eller fra hf-enkeltfag.
Det kan supplerende oplyses, at overbygningsforløb vil kunne opnås på institutioner, der udbyder hf-
enkeltfag eller gymnasial supplering. Der er ca. 70 hf-centre, hf-kurser og voksenuddannelsescentre, som
udbyder hf-enkeltfag. Der er ca. 35 udbydere af gymnasial supplering, heraf nogle der samtidig er udby-
dere af hf-enkeltfag. Udbyderne repræsenterer en stor geografisk spredning i landets regioner og kommu-
ner.
13
Spørgsmål 22:
Kan vinteroptag på hf gennemføres?
Svar:
Spørgsmål om starttidspunkter for gymnasiale uddannelsesudbud er ikke omfattet af Forslag til Lov om
de gymnasiale uddannelser.
Der er i øjeblikket hold på den toårige uddannelse til hf-eksamen, som efter en forsøgsordning er startet
og afsluttes i vinterterminen. Den tidligere minister på området har indstillet forsøget med virkning fra
denne vinter. På hf-enkeltfag er der optag på hold flere gange årligt, herunder om vinteren.
Jeg kan oplyse, at jeg i lighed med den foregående undervisningsminister er indstillet på at drøfte hvilke
optagelsesterminer, der fremadrettet er behov for på den toårige uddannelse til hf-eksamen, med gymna-
sieforligskredsen.
Spørgsmål 23:
Hvilke universitetsuddannelser er det, hf’ere i dag søger, og hvilke adgangsforudsætninger kræver de?
Svar:
Undervisningsministeriet er ikke i besiddelse af data, som viser den præcise fordeling af hf’ere på uni-
versitetsuddannelser, men vedlagte tabel 1 i bilag 1 giver et indtryk af fordelingen. Tabellen viser hvilke
hovedtyper af universitetsuddannelser, der er valgt af de personer, som fuldførte en hf-uddannelse i 2013,
her anført som det antal, der 27 måneder efter aflagt hf-eksemen er i gang med en akademisk bachelorud-
dannelse, samt hvilken andel de udgør af det samlede antal fuldførte hf-eksaminer i 2013.
Af de godt 6000 personer, der fuldførte en hf-uddannelse i 2013, er 12,4 pct. (749 studerende) i gang
med en akademisk bacheloruddannelse 27 måneder efter aflagt hf-eksamen. Det fremgår af tabellen, at de
er fordelt på et bredt udsnit af de akademiske bacheloruddannelser. I tabellen er desuden anført de speci-
fikke adgangskrav for hver af de pågældende uddannelser eller grupper af uddannelser.
Bilag 1
Tabel 1. Andel og antal, som 27 mdr. efter fuldført hf i 2013 er i gang på en akademisk bachelor
og uddannelsens adgangskrav.
Akademisk bachelor Andel af
fuldførte
Antal
Specifikke adgangskrav
Samfundsvidenskab, For-
valtningsuddannelser
1,6 % 95
Dansk A, engelsk B, matematik B og enten historie B,
idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B
Naturvidenskab
1,5 % 88
Afhængig af studiet, men typisk dansk A, engelsk B, ma-
tematik A og enten fysik B og kemi B eller fysik B og
bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B eller mu-
ligvis kemi B, biologi A og fysik C.
Humaniora
1,4 % 83
Dansk A, engelsk B og enten historie B, idéhistorie B eller
samtidshistorie B samt yderligere et fremmedsprog (be-
gyndersprog A eller fortsættersprog B)
Erhvervsøkonomi, HA
1,2 % 72
Dansk A, engelsk B, matematik B og enten historie B,
idehistorie B, samfundsfag B, samtidshistorie B eller in-
ternational økonomi B
Jura
1,2 % 72
Dansk A, engelsk B og enten historie B, idehistorie B,
samfundsfag B eller samtidshistorie B
Psykologi
1,0 % 59
Dansk A, engelsk B, matematik B og enten historie B,
idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B
14
Fremmedsprog
0,8 % 51
Dansk A, engelsk B, og enten historie B, idéhistorie B el-
ler samtidshistorie B samt (afhængig af sprogfaget) det
pågældende sprog på A-niveau (begyndersprog) eller B-
niveau (fortsættersprog)
Teknisk videnskab (Ci-
vilingeniør) 0,6 % 37
Dansk A, engelsk B, matematik A samt enten fysik B og
kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab
A og kemi B
Humaniora, kulturelle
0,5 % 31
Dansk A, engelsk B og enten historie B, idehistorie B eller
samtidshistorie B samt yderligere et fremmedsprog (be-
gyndersprog A eller fortsættersprog B)
Medicin
0,5 % 28
Dansk A, engelsk B, matematik A samt enten fysik B og
kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab
A og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C
Samfundsfag mv.
0,4 % 22
Dansk A, engelsk B, matematik B og enten historie B,
idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B
Humanistisk-teknologisk
uddannelse mv.
0,3 % 20
Afhængig af uddannelsen, men typisk dansk A, engelsk B
og matematik B eller matematik A
Erhvervssprog
0,3 % 18
Dansk A, engelsk A eller B (afhængig af studiet) og enten
historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshi-
storie B samt typisk de(t) valgte sprog på A-niveau (be-
gyndersprog) eller B-niveau (fortsættersprog)
Arkitekt 0,3 % 18 Optagelsesprøve
Bibliotekar
0,2 % 12
Dansk A, engelsk B og enten historie B, idehistorie B eller
samtidshistorie B samt yderligere et fremmedsprog (be-
gyndersprog A eller fortsættersprog B)
Veterinærmedicin
0,2 % 10
Dansk A, engelsk B, matematik A og enten fysik B og ke-
mi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A
og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C.
Fødevarer og jordbrug
mv. 0,1 % 7
Dansk A, engelsk B, matematik A og enten fysik B og ke-
mi B eller fysik B og bioteknologi A eller kemi B og geo-
videnskab A
Farmaceut
0,1 % 7
Dansk A, engelsk B, matematik A og enten fysik B og ke-
mi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A
og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C
Kunstneriske 0,1 % 6 Typisk bestået optagelsesprøve
Teologi 0,1 % 6 Dansk A, engelsk B, græsk A og latin A
Sundhedsuddannelser,
øvrige (fx sundhed og in-
formatik, kiropraktor)
0,1 % 5
Afhængig af studiet, men typisk dansk A, engelsk B, ma-
tematik A og enten fysik B og kemi B eller fysik B og
bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B eller kemi
B, biologi A og fysik C
Samlet 12,4 % 749
Kilde: UVM’s database.
Spørgsmål 24:
Hvor mange unge, forventer regeringen, vil vælge at gå direkte fra 9. klasse ind på en ny hf?
15
Svar:
I 2014 kom godt hver tredje elev på toårigt hf direkte fra 10. klasse. I 2014 svarede det til 3.300 ud af
9.100 elever, der i alt blev optaget på toårigt hf.
Det er vanskeligt at forudsige, hvor mange elever, der fremadrettet vil vælge at tilgå toårigt hf direkte
fra 9. klasse. I de økonomivurderinger, som ligger til grund for Aftale om styrkede gymnasiale uddannel-
ser, er det forudsat, at ca. 25 pct. af de elever, der i dag kommer direkte fra 10. klasse, svarende til ca. 825
elever, fremadrettet vil vælge at tilgå toårigt hf direkte fra 9. klasse.
16