Betænkning afgivet den 13. december 2016

Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 13. december 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love
(Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne samt ændringer som følge af lovgivning
om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.)
[af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby)]
1. Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 8 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2016 og var
til 1. behandling den 15. november 2016. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Under-
visningsudvalget. Børne- og Undervisningsudvalget er den
12. december 2016 ændret til Undervisningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling sendte den 26. august 2016 dette udkast til udvalget,
jf. BUU alm. del – bilag 255 (folketingsåret 2015-16). Den
9. november 2016 sendte ministeren for børn, undervisning
og ligestilling de indkomne høringssvar og et notat herom til
udvalget.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Sociali-
stisk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker et uddan-
nelsessystem, der mindsker sociale forskelle og gør alle un-
ge uanset baggrund i stand til at forfølge deres drømme.
Derfor har det været afgørende for S, RV og SF at fastholde
en bred adgang til de gymnasiale uddannelser for alle elever,
der kan og vil. Derfor er partierne tilfredse med, at det er
lykkedes at skabe enighed om nye adgangsbetingelser uden
et højt karakterkrav. I stedet skal der i folkeskolen foretages
en helhedsvurdering af elevernes faglige, sociale og person-
lige forudsætninger, hvilket betyder, at elever kan være ud-
dannelsesparate, hvis de er motiverede, selv om de ikke har
det givne karaktergennemsnit. Alle uddannelsesparate elever
har ret til at komme på den ungdomsuddannelse, de vil, så
længe de har bestået folkeskolens afgangseksamen. Partier-
ne vil følge de nye adgangsbestemmelsers betydning for
søgemønstre og forventer, at Undervisningsministeriets vej-
ledning til skolerne tydeliggør, at uddannelsesparathedsvur-
deringen fortsat er en helhedsvurdering.
S, RV og SF har lagt vægt på de gymnasiale uddannel-
sers opgave med at øge social mobilitet og gøre alle elever
så dygtige som muligt uanset social baggrund, hvilket derfor
er et element i de retningsgivende mål for uddannelserne.
De gymnasiale uddannelser skal både danne eleverne som
mennesker og samfundsborgere og give dem forudsætninger
for at kunne læse videre. For S, RV og SF er tværfaglighed,
samspil mellem fagene og samarbejde helt afgørende for at
klæde eleverne på til den virkelighed, der venter. Partierne
er derfor glade for, at der nu bliver ubegrænsede muligheder
for tværfaglige forløb gennem hele gymnasietiden, og at
tværfaglighed indgår i den mundtlige afprøvning af studie-
retningsprojektet. I det hele taget skal prøveformerne udvik-
les, så de rent faktisk afspejler, hvad elever skal kunne i dag.
Hf er den ungdomsuddannelse, der skaber flest mønster-
brydere og derfor en vigtig prioritet for S, RV og SF. Det er
her en stor gruppe unge fra hjem uden lange uddannelsestra-
Til lovforslag nr. L 59 Folketinget 2016-17
AX019462
Undervisningsudvalget 2016-17
L 59 Bilag 11
Offentligt
ditioner får muligheden for at tage en studentereksamen og
læse videre – mange på en professionsbachelor og nogle på
universitetet. Hf er fortsat åbent for alle, der kan og vil, og
hf giver fortsat adgang til alle videregående uddannelser,
også universitetet. Samtidig bliver hf mere fokuseret og
målrettet, hvilket skal gøre flere i stand til at komme igen-
nem uddannelsessystemet og begå sig på det arbejdsmarked,
der venter.
S, RV og SF er glade for den nye hf, men har en enkelt
bekymring: Muligheden for optag til hf direkte fra 9. klasse
er ikke kommet efter ønske fra S, RV og SF, og partierne vil
holde øje med, at det ikke bliver den primære adgang til hf.
Partierne ønsker f.eks. ikke, at unge skal begynde at vælge
hf i stedet for en erhvervsuddannelse. Der skal holdes fast i
målsætningen om, at flere skal vælge en erhvervsuddannelse
direkte fra folkeskolen.
En god uddannelse er det bedste, vi kan give vores børn
og unge for at gribe de muligheder, der venter, og håndtere
de udfordringer, de møder på deres vej. Økonomien spiller
en rolle for, at ambitionerne om faglighed og social mobili-
tet i vores uddannelsessystem kan blive til virkelighed. Der-
for er S, RV og SF imod regeringens økonomiske politik og
prioritering om, at gymnasierne skal spare år for år, samtidig
med at de skal implementere reformen.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor-
slaget, fordi det retter op på de fejl, der blev begået i gymna-
siet i 2003, da gymnasiereformen blev vedtaget. Lovforsla-
get forbedrer gymnasiet på en lang række områder, f.eks.
ved at det tværfaglige fag almen studieforberedelse (AT) er
blevet afskaffet, at der er indført adgangskrav til gymnasiet,
at antallet af studieretninger er reduceret, og at almendan-
nelsen er styrket. Almen dannelse er her forstået som er-
hvervelse af kundskaber inden for humaniora, naturviden-
skab og samfundsvidenskab, sådan som det også defineres i
aftalen om gymnasiet fra den 3. juni 2016:
»At være alment dannet indebærer, at man lever op til et
ideal om kundskaber, viden og færdigheder inden for huma-
nistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige
områder og opnår indsigt i det historiske og aktuelle forud-
sætninger for vores kultur, normer og folkestyre og derigen-
nem mulighed for aktiv medvirken i demokratiet. I gymnasi-
al sammenhæng lægges særlig vægt på det boglige og det
kundskabsmæssige, fordi de gymnasiale uddannelser er stu-
dieforberedende. Der skal opnås kundskaber og viden gen-
nem uddannelsens fagrække, der sikrer eleven almendannel-
se og forudsætninger for videre studier.«
DF er også meget glad for, at vigtige kulturfag som reli-
gion, historie og oldtidskundskab er fastholdt som selvstæn-
dige fag. Hf er ændret grundlæggende, så uddannelsen bli-
ver rettet mere imod professionsbacheloruddannelserne.
Samtidig bevares det klassiske hf som enkeltfagsmulighed
på VUC. Denne reform af gymnasiet og hf vil samlet set
styrke ungdomsuddannelserne og stille mere konkrete krav
til de unge mennesker, der nu kan fordele sig bedre efter ev-
ner og interesser. For det er selvfølgelig ikke alle, der skal i
gymnasiet. Det er der ingen grund til. Det er hverken godt
for de unge eller for gymnasiet. Hf er i sin nye udgave ble-
vet et gedigent alternativ til gymnasiet for dem, der ikke er
sikre på, at de vil på universitetet.
Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforsla-
get til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
me for de stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at en række
ændringer, der vil betyde tilbageskridt for gymnasieuddan-
nelserne, vil påvirke folkeskolen negativt og medføre bety-
delig risiko for en mindskelse af tilgangen til erhvervsud-
dannelserne. Indførelsen af nye adgangsbetingelser vil af-
skære mange unge, der med de eksisterende adgangsbetin-
gelser ville kunne optages på de gymnasiale uddannelser, fra
at blive optaget på disse. De nye adgangsbetingelser vil væ-
re med til at øge karakterræset i folkeskolen, og det er stærkt
beklageligt, at ændringen bringer elever i folkeskolen i den
situation, at de kan betragtes som ikke at have bestået folke-
skolen. De nye regler for optagelse vil i høj grad komme til
at fremstå uoverskuelige for elever og forældre, og de vil
stille meget store krav til den i forvejen hårdt pressede UU-
vejledning, der ikke med reformen tilføres yderligere res-
sourcer. De nye karakterkrav, der ligger markant højere end
adgangskravene til erhvervsuddannelserne, vil endvidere bi-
drage til at devaluere erhvervsuddannelserne i mange unges
øjne, når de skal vurdere og træffe valg mellem de forskelli-
ge ungdomsuddannelser – et forhold, der sammen med den
nye mulighed for optag på hf allerede efter 9. klasse kan
medføre et yderligere fald i tilgangen til erhvervsuddannel-
serne.
Det er efter EL᾽s opfattelse stærkt problematisk at gen-
nemføre den foreslåede meget massive indskrænkning i an-
tallet af studieretninger. Det vil gå hårdt ud over de kreative
fag og en række begyndersprogfag. I betragtning af at det
store flertal af eleverne på de gymnasiale uddannelser allere-
de i dag har matematik på mindst B-niveau, har det heller
ikke noget fornuftigt formål at gøre matematik B obligato-
risk for flere elever.
Forslaget om, at prøvekaraktererne på det nye grundfor-
løb fremover skal tælle med i det samlede eksamensresultat,
er ikke rimeligt, i betragtning af at prøverne ligger blot nog-
le få måneder inde i uddannelsen. Tilsvarende urimeligt er
det, at GSK-karakterer i fremtiden kun skal tælles med i ka-
raktergennemsnittet, når de reducerer eksamensresultatet fra
eksamensbeviset.
Samlet set er det EL᾽s opfattelse, at den foreslåede re-
form ikke er til gavn for udviklingen af de gymnasiale ud-
dannelser, og at de negative konsekvenser af reformen vil
blive forstærket af, at den skal udmøntes i en situation, hvor
de gymnasiale uddannelser er under et kraftigt pres fra store
økonomiske besparelser, som et flertal i Folketinget har på-
lagt områdets uddannelsesinstitutioner.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af undervisningsministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 3
1) Nr. 2 affattes således:
»2. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »i henhold til lov om uddan-
nelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) eller lov
om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven)«
til: »i uddannelsen til den almene studentereksamen, 2-årig
uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-
eksamen og gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkelt-
fag) i henhold til lov om de gymnasiale uddannelser«.«
[Sproglig justering]
Til § 6
2) Efter nr. 3 indsættes som nye numre:
»01. I § 3, stk. 3, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 7« til: »§ 2, stk. 1,
nr. 5«.
02. I § 9, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 9« til: »§ 2, stk. 1,
nr. 7«.«
[Lovtekniske konsekvensændringer]
Til § 8
3) I nr. 13 affattes den foreslåede overskrift til kapitel 4 a
således: »Afskæring af klageadgang«.
[Sproglig præcisering]
Til § 12
4) I nr. 5 affattes den foreslåede overskrift til kapitel 4 c
således: »Afskæring af klageadgang«.
[Sproglig præcisering]
Til § 13
5) Nr. 5 affattes således:
»5. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. For at bestå folkeskolens afgangseksamen skal
eleven have opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i de
9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2. Ved beregning af
gennemsnittet indgår en karakter for skriftlig dansk, en ka-
rakter for skriftlig matematik og en karakter for hver af de
øvrige obligatoriske prøver. Karakteren i skriftlig dansk og i
skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af delprø-
verne.
Stk. 4. Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et eksa-
mensbevis.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.«
[Lovteknisk konsekvensændring]
6) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»01. § 14 affattes således:
»§ 14. Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin
aflægger eleverne folkeskolens 9.-klasseprøver, der kan gen-
nemføres i følgende fag:
1) Dansk.
2) Engelsk.
3) Kristendomskundskab.
4) Historie.
5) Samfundsfag.
6) Matematik.
7) Geografi.
8) Biologi.
9) Fysik/kemi.
10) Idræt.
11) Tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e.
Stk. 2. Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk og
en prøve i hvert af fagene matematik og engelsk samt en
fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi
indgår. Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver,
som udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-11,
nævnte fag, efter undervisningsministerens bestemmelse
henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og inden
for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2. Faget
idræt udtrækkes som en del af den naturfaglige blok. Hvis
der sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke har fulgt under-
visningen i det pågældende skoleår, aflægger eleven i stedet
prøve i yderligere et af de i stk. 1 nævnte fag inden for den
humanistiske fagblok, bortset fra dansk.
Stk. 3. For at bestå folkeskolens afgangseksamen skal ele-
ven have opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i de 9.-
klasseprøver, som er nævnt i stk. 2. Ved beregning af gen-
nemsnittet indgår en karakter for skriftlig dansk, en karakter
for skriftlig matematik og en karakter for hver af de øvrige
obligatoriske prøver. Karakteren i skriftlig dansk og i skrift-
lig matematik beregnes som gennemsnittet af delprøverne.
Stk. 4. Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et digi-
talt eksamensbevis. Forældrene og eleven kan efter anmod-
ning modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamens-
bevis.
Stk. 5. Ud over de nævnte prøver i stk. 1 og 2 kan eleven
ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille
sig til folkeskolens 9.-klasseprøver i valgfagene tysk, fransk,
håndværk og design samt madkundskab, hvis eleven har af-
sluttet undervisningen i det pågældende skoleår. Prøverne i
håndværk og design samt madkundskab kan gennemføres
ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer,
at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at
prøvekravene kan opfyldes. Undervisningsministeren kan
fastsætte regler om, at andre praktisk betonede fag, der er
omfattet af § 9, gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse om
indstilling til frivillige prøver træffes af eleven efter samråd
med forældrene, jf. § 54, og vedkommende lærer.
Stk. 6. Undervisningsministeren fastsætter regler om de
prøver, som er nævnt i stk. 1-5, herunder om tidspunktet for
prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prø-
verne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prø-
3
ver i fagene, om prøvernes gennemførelse, om, hvilke prø-
ver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedøm-
melse og karaktergivning, om klager i forbindelse med prø-
ver, om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en la-
vere karakter, om eksamens- og prøvebevisernes udform-
ning, om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige
vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse for at
aflægge de prøver, som er nævnt i stk. 1-5 for visse elever.
Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om
censorer.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal imødekomme anmod-
ninger om at kunne aflægge folkeskolens 9.-klasseprøver og
foranstalte afholdelse af prøverne for personer, der ikke er
fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har
mulighed for at indstille sig til prøve. Undervisningsministe-
ren kan fastsætte regler herom.««
[Lovteknisk konsekvensændring]
Til § 20
7) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 8, stk. 1, ændres »stk. 9« til: »stk. 6«.«
[Lovteknisk konsekvensændring]
Til § 23
8) Stk. 3 og 4 udgår, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttræden af § 8, nr. 7 og 10, § 10, nr. 2, og § 13, nr. 2
og 01, om udstedelse af digitale beviser og om udlevering af
bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis for folke-
skolens afgangseksamen.«
[Lovteknisk konsekvensændring]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1, 3 og 4
Der er tale om sproglige justeringer.
Til nr. 2
Der er tale om lovtekniske konsekvensændringer af para-
grafhenvisning som følge af lovforslagets § 6, nr. 2.
Til nr. 5, 6 og 8
Forslaget i § 13, nr. 5, vedrører dels reguleringen af be-
ståkravet for folkeskolens afgangseksamen, dels udstedelse
af digitalt bevis for folkeskolens afgangseksamen. Det er i
forbindelse med gymnasiereformen besluttet, at folkesko-
lens afgangseksamen skal indføres fra og med skoleåret
2017-18, hvorimod ikrafttræden af beslutningen om digitali-
sering af beviset afventer, at fornøden it-understøttelse er
etableret.
Der er tale om lovtekniske konsekvensændringer for at
undgå tekniske vanskeligheder og uklarhed i forbindelse
med den trinvise ikrafttræden af § 13, nr. 5.
Til nr. 7
Der er tale om en lovteknisk konsekvensændring af para-
grafhenvisning som følge af lovforslagets § 20, nr. 2.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) nfmd. Susanne Eilersen (DF) Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF)
Pia Adelsteen (DF) Lise Bech (DF) Anni Matthiesen (V) Kristian pihl Lorentzen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V)
Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) Henrik Dahl (LA) Danny K. Malkowski (LA) Mette Abildgaard (KF)
Annette Lind (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jan Johansen (S) Julie Skovsby (S) Mattias Tesfaye (S)
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Pernille Schnoor (ALT) Eva Flyvholm (EL) Jakob Sølvhøj (EL)
Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 59
Bilagsnr. Titel
1 Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og
ligestilling
2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4 1. udkast til betænkning
5 Ændringsforslag, fra undervisningsministeren
6 2. udkast til betænkning
7 3. udkast til betænkning
8 Ændringsforslag, fra undervisningsministeren
9 4. udkast til betænkning
10 5. udkast til betænkning
5