1. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 0. december 2016
1. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven
(Nedsættelse af registreringsafgiften)
[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
1. Ændringsforslag
Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet
6 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 22. november 2016 og var
til 1. behandling den 9. december 2016. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsæt-
telsen. Den 6. december 2016 sendte skatteministeren de
indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Den 9
december 2016 sendte skatteministeren supplerende hø-
ringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 6 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger <og politiske bemærkninger>
<>
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af et mindretal (SF), tiltrådt af <>:
Til titlen
1) Titlen affattes således:
»Forslag
til
Lov om ændring af registreringsafgiftsloven,
brændstofforbrugsafgiftsloven og lov om vægtafgift af
motorkøretøjer m.v.1)
(Nedsættelse af registreringsafgiften og udsættelse af
indfasning af eldrevne og brændselscelledrevne køretøjer i
registreringsafgift, grøn ejerafgift og vægtafgift)
1Loven har som udkast været notificeret i overensstem-
melse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til
tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfun-
dets tjenester (kodifikation).«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 5]
Til § 1
2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 2, stk. 1, nr. 14, ændres »2018,« til: »2020,«.«
[Forlængelse af fritagelse for registreringsafgift med 2 år for
brændselscelledrevne køretøjer]
Til lovforslag nr. L 93 Folketinget 2016-17
Journalnummer
DokumentId
Skatteudvalget 2016-17
L 93 Bilag 7
Offentligt
3) Efter nr. 2 indsættes som nye numre:
»02. I § 5 b, stk. 1, nr. 1, og § 5 c, stk. 2, nr. 1, ændres
»2016« til: »2016-2018«.
03. I § 5 b, stk. 1, nr. 2, og § 5 c, stk. 2, nr. 2, ændres
»2017« til: »2019«.
04. I § 5 b, stk. 1, nr. 3, og § 5 c, stk. 2, nr. 3, ændres
»2018« til: »2020«.
05. I § 5 b, stk. 1, nr. 4, og § 5 c, stk. 2, nr. 4, ændres
»2019« til: »2021«.
06. I § 5 b, stk. 2, 1. pkt., og § 5 c, stk. 3, 1. pkt., ændres
»2016 og 2017« til: »2016-2019«.«
[Udsættelse af indfasning af registreringsafgift med 2 år for
eldrevne køretøjer og biler, der drives af el i kombination
med benzin, diesel, naturgas eller biogas, og hvor opladnin-
gen af køretøjet kan ske ved hjælp af en ekstern strømforsy-
ning]
4) Efter nr. 2 indsættes som nye numre:
»07. I § 5 d, nr. 1, ændres »2019« til: »2021«.
08. I § 5 d, nr. 2, ændres »2020« til: »2022«.
09. I § 5 d, nr. 3, ændres »2021« til: »2023«.
010. I § 5 d, nr. 4, ændres »2022« til: »2024«.«
[Udsættelse af indfasning af registreringsafgift med 2 år for
brændselscelledrevne køretøjer]
Nye paragraffer
5) Efter § 1 indsættes som nye paragraffer:
Ȥ 01
I brændstofforbrugsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
40 af 16. januar 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1503 af
23. december 2014, § 3 i lov nr. 1532 af 27. december 2014,
§ 2 i lov nr. 1889 af 29. december 2015 og § 2 i lov nr. 650
af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 3, ændres »2018« til: »2020«.
§ 02
I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbe-
kendtgørelse af nr. 185 af 18. februar 2014, som ændret ved
§ 2 i lov nr. 745 af 25. juni 2014, § 3 i lov nr. 1503 af 23.
december 2014, § 30 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, §
6 i lov nr. 540 af 29. april 2015 og § 3 i lov nr. 1889 af 29.
december 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 2, ændres »2018« til: »2020«.«
[Forlængelse af fritagelse for grøn ejerafgift med 2 år for
brændselscelledrevne køretøjer]
Til § 2
6) I stk. 2 ændres »2016.« til: »2016, jf. dog 2. og 3. pkt.«,
og som 2. og 3. pkt. indsættes:
Ȥ 1, nr. 02-05, har virkning fra og med den 1. januar
2017. § 1, nr. 01 og 06-010, og §§ 01 og 02 har virkning fra
og med den 15. januar 2017.«
[Virkning fra og med den 1. januar 2017 for ændringerne
vedrørende indfasning af registreringsafgift for elbiler og
pluginhybridbiler og virkning fra lovens ikrafttræden for de
ændringer, der vedrører registreringsafgift, grøn ejerafgift
og vægtafgift for brændselscelledrevne køretøjer samt for-
længelse af fradragsperiode for elbiler og pluginhybridbiler]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensændring. Det foreslås i nr. 5
at forlænge fritagelserne fra grøn ejerafgift og vægtafgift for
brændselscelledrevne køretøjer. Da der foreslås ændringer i
brændstofforbrugsafgiftsloven og lov om vægtafgift af mo-
torkøretøjer m.v., er det nødvendigt at ændre lovens titel, så
disse love også medtages i titlen. Noten foreslås videreført
uændret.
Til nr. 2-5
Ændringsforslaget har til formål at bidrage til et stigende
salg af elbiler, pluginhybridbiler m.v. Baggrunden er, at der
i 2015 blev indgået en aftale om gradvist at pålægge regi-
streringsafgift på elbiler m.v. Det har imidlertid vist sig, at
elbilsalget ligger langt under det forudsatte i 2016 – på et ni-
veau omkring halvdelen.
Det ser dermed ud til, at indfasningen af registreringsaf-
giften for elbiler har haft en alt for voldsom effekt på salget.
Fortsættes indfasningen fra den 1. januar 2017, vil det yder-
ligere begrænse salget. Derfor foreslås det at udskyde ind-
fasningen i 2 år.
Hvis Danmark skal nå EU’s klimamålsætning for 2030,
er det nødvendigt med en kraftig begrænsning af CO2-ud-
slippet fra transportsektoren og klimaforureningen fra land-
bruget. Det er en udbredt opfattelse, at en betydelig del af
denne begrænsning skal komme ved, at flere personbiler kø-
rer på el, som fremstilles af vindmøller, solceller m.v. Der-
for er det vigtigt, at elbilsalget kommer i gang, hvilket er
baggrunden for disse ændringsforslag.
Venstreregeringen, Socialdemokratiet og Radikale Venst-
re indgik den 9. oktober 2015 en aftale om de fremtidige af-
giftsvilkår for elbiler og brændselscellebiler, herunder brint-
biler. På baggrund heraf blev der ved lov nr. 1889 af 29. de-
cember 2015 indført en indfasning af registreringsafgift over
en 5-årig periode fra 2016 for elbiler og fra 2019 for brænd-
selscelledrevne biler. Herudover blev brændselscelledrevne
biler fritaget for vægtafgift og grøn ejerafgift indtil udgan-
gen af 2018.
De foreslåede ændringer har til formål at udsætte indfas-
ningen af registreringsafgift med 2 år for eldrevne køretøjer,
biler, der drives af el i kombination med benzin, diesel, na-
turgas eller biogas, og hvor opladningen af køretøjet kan ske
2
ved hjælp af en ekstern strømforsyning (pluginhybridbiler)
og brændselscelledrevne køretøjer. Herudover foreslås det,
at brændselscelledrevne bilers fritagelse for vægtafgift og
grøn ejerafgift forlænges tilsvarende med 2 år.
I nr. 2 foreslås det, at fritagelsen for registreringsafgift
for brændselscelledrevne køretøjer i registreringsafgiftslo-
vens § 2, stk. 1, nr. 14, forlænges med 2 år fra udgangen af
2018 til udgangen af 2020. Det vil betyde, at indfasningen af
registreringsafgift for brændselscelledrevne køretøjer igang-
sættes i 2021, og at de efterfølgende stigninger udsættes til-
svarende med hver 2 år.
I nr. 3 foreslås det, at indfasningen af registreringsafgift
for eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler udsættes med 2
år.
I nr. 4 foreslås det, at indfasningen af registreringsafgift
for brændselscelledrevne køretøjer udsættes tilsvarende med
2 år. For eldrevne køretøjer og pluginhybridbiler sker dette
ved, at det trin i indfasningen, der gælder for 2016, forlæn-
ges, så det også gælder for 2017 og 2018. Den oprindeligt
planlagte stigning i 2017 udsættes således til 2019, ligesom
de efterfølgende stigninger udsættes tilsvarende med hver 2
år. Efter gældende ret gives i 2016 og 2017 desuden et fra-
drag på 10.000 kr. i registreringsafgiften, dog maksimalt
svarende til den beregnede afgift, jf. registreringsafgiftslo-
vens § 5 b, stk. 2, og § 5 c, stk. 3. Det foreslås, at perioden,
hvor dette fradrag gives, også forlænges med 2 år. Det vil
betyde, at der i 2016-2019 gives et fradrag på 10.000 kr.,
dog maksimalt svarende til den beregnede afgift som hidtil.
For brændselscelledrevne køretøjer udsættes hele indfasnin-
gen, så den igangsættes i 2021 frem for i 2019 som oprinde-
ligt forudsat, og så de efterfølgende stigninger udsættes til-
svarende med hver 2 år.
I nr. 5 foreslås det, at brændselscelledrevne køretøjers
fritagelse for henholdsvis grøn ejerafgift og vægtafgift for-
længes med 2 år. Fritagelsen for grøn ejerafgift fremgår af
brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 3, og gælder til og
med den 31. december 2018. Det foreslås, at dette udløbs-
tidspunkt udsættes med 2 år, så fritagelsen gælder til og med
den 31. december 2020. Fritagelsen for vægtafgift fremgår
af § 1, stk. 2, i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. og
gælder til og med den 31. december 2018. Det foreslås, at
dette udløbstidspunkt udsættes med 2 år, så fritagelsen gæl-
der til og med den 31. december 2020.
Til nr. 6
Efter gældende ret finder næste trin i indfasningen af re-
gistreringsafgift for elbiler og pluginhybridbiler anvendelse
fra den 1. januar 2017. Det er derfor nødvendigt at sikre, at
den foreslåede udsættelse af indfasning af registreringsafgift
for elbiler og pluginhybridbiler får virkning fra den 1. januar
2017, så det i 2016 gældende afgiftsniveau fastholdes.
Hvis de foreslåede ændringer først fik virkning fra lovens
ikrafttræden den 15. januar 2017, ville der blive en periode
fra den 1. januar 2017 til og med den 14. januar 2017, hvor
køretøjer ville skulle afgiftsberigtiges med den højere sats,
som følger af den oprindeligt fastsatte indfasning, hvorefter
satsen igen ville falde til det samme niveau som i 2016 for
resten af 2017 og 2018.
Det foreslås derfor i nr. 6, at de ændringer, der vedrører
indfasning af registreringsafgift for elbiler og pluginhybrid-
biler, får virkning fra og med den 1. januar 2017. Dette om-
fatter ikke det særlige fradrag på 10.000 kr. i registreringsaf-
giften i medfør af registreringsafgiftslovens § 5 b, stk. 2, 1.
pkt., og § 5 c, stk. 3, 1. pkt., da fradraget allerede ifølge gæl-
dende ret gives i 2017. Det er således ikke nødvendigt, at
den ændring, der vedrører forlængelsen af den periode, hvor
fradraget gives, får virkning forud for lovens ikrafttræden.
Efter gældende ret skal indfasningen af registreringsaf-
gift, grøn ejerafgift og vægtafgift for brændselscelledrevne
biler først ske efter den 31. december 2018. Det er derfor ik-
ke nødvendigt, at de ændringer, der vedrører udsættelsen af
dette tidspunkt, får virkning forud for lovens ikrafttræden.
Lovforslagets § 2, stk. 3-6, finder ligeledes anvendelse
for de elbiler og pluginhybridbiler, som er omfattet af de
foreslåede ændringer af registreringsafgiftslovens §§ 5 b og
5 c, der får virkning fra og med den 1. januar 2017. Det vil
eksempelvis sige, at for så vidt angår afgiftsdifferencer, der
måtte opstå for elbiler eller pluginhybridbiler, som anmeldes
til registrering i perioden fra den 1. januar 2017 til lovens
ikrafttræden den 15. januar 2017, omfattes disse af lovfor-
slagets § 2, stk. 3, hvorefter der kan ske tilbagebetaling af
eventuelle afgiftsdifferencer.
Det foreslås, at de ændringer, som ikke vedrører 2017,
får virkning samtidig med lovens ikrafttrædelse den 15. ja-
nuar 2017.
Provenumæssige konsekvenser
Nedenstående oplysninger om de provenumæssige kon-
sekvenser stammer fra Skatteministeriet og vil afhænge af,
hvor mange elbiler m.v. der sælges.
En udsættelse af indfasningen af registreringsafgiften for
elbiler, pluginhybridbiler og brændselscelledrevne biler til
2019-2022, således at elbiler og pluginhybridbiler er fuldt
indfaset i 2022, skønnes at indebære et umiddelbart mindre-
provenu på ca. 50 mio. kr. i 2017 stigende til 250 mio. kr. i
2020 og 100 mio. kr. i 2021, mens den varige umiddelbare
virkning skønnes at udgøre ca. 50 mio. kr., jf. tabel 1.
Efter tilbageløb og adfærd skønnes forslaget at medføre
et mindreprovenu på ca. 25 mio. kr. i 2017 stigende til 200
mio. i kr. 2020 og 100 mio. kr. i 2021, mens den varige virk-
ning skønnes at udgøre ca. 25 mio. kr.
Med forslaget øges mindreprovenuet ved indfasningen
således i forhold til det, der lå til grund for lovforslag nr. L
61 (folketingsåret 2015-16). Det samlede nettofinansierings-
behov efter tilbageløb og adfærd ved indfasningen skønnes
dermed at udgøre 250 mio. kr. i 2017, 325 mio. kr. i 2018 og
375 mio. kr. i 2019 samt hhv. 200 mio. kr. og 100 mio. kr. i
de to nye indfasningsår 2020 og 2021.
Tabel 1. Provenuvirkninger ved udskydelse af indfas-
ningen til 2019-2021
Mio. kr. (2017-niveau) Varig
virkning
2017 2018 2019 2020 2021 Finansårsvirkning
2017
3
Umiddelbart provenu -25 -50 -75 -100 -250 -100 -50
Provenu efter tilbageløb og adfærd 0 -25 -75 -100 -200 -100 -25
Det er ved beregningen forudsat, at skalaknækket for per-
sonbiler fra 2017 forhøjes med 22.000 kr. (2017-niveau), jf.
»Aftale om finansloven for 2017«, som delvist udmøntes
ved L 93. Det forudsatte salg i lovforslag nr. L 61 (folke-
tingsåret 2015-16) om indfasning af registreringsafgift for
elbiler m.v. fremsat den 18. november 2015 er endvidere
lagt til grund for beregningen.
Forslaget medfører en forhøjelse af skatteudgifter svaren-
de til det skønnede umiddelbare mindreprovenu på 25 mio.
kr. i varig virkning.
Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Mikkel Dencker (DF)
René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA)
Anders Johansson (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S)
Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S) fmd. Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL)
Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 93
Bilagsnr. Titel
1 Lovudkast sendt i høring
2 Meddelelse om, at der åbnes for spørgsmål til lovforslaget
3 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4 Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
5 Fastsat tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
6 Supplerende høringssvar, fra skatteministeren
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 93
Spm.nr. Titel
1 Spm. om, hvor meget billigere en Ford Mondeo og en Volkswagen
Passat bliver som følge af lempelserne af registreringsafgiften i hen-
holdsvis finansloven for 2016 og den del af aftale om finanslov for
2017, som dette lovforslag udmønter, til skatteministeren, og ministe-
rens svar herpå
2 Spm. om at oplyse provenuskønnet for årene 2016-2020 og varigt op-
delt efter henholdsvis umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb
og adfærd og provenu efter tilbageløb, men før adfærd, til skattemini-
steren, og ministerens svar herpå
3 Spm. om at yde teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at
den fortsatte gradvise indfasning af registreringsafgiften for eldrevne
køretøjer udsættes til 2019-2022, til skatteministeren, og ministerens
svar herpå
4 Spm. om at redegøre nærmere for adfærdseffekterne ved den foreslåe-
de forhøjelse af skalaknækket i registreringsafgiftsloven, til skattemi-
nisteren, og ministerens svar herpå
5 Spm. om, hvilke empiriske undersøgelser Skatteministeriet har kend-
skab til, der viser en positiv direkte sammenhæng mellem lavere regi-
streringsafgift og øget arbejdsudbud, til skatteministeren, og ministe-
rens svar herpå
6 Spm. om at fremvise empirisk baseret dokumentation for, at arbejds-
udbuddet er øget svarende til en provenueffekt på 280 mio. kr. i 2016
som følge af nedsættelsen af registreringsafgiften, til skatteministeren,
og ministerens svar herpå
5