Fremsat den 14. december 2016 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)

Fremsat den 14. december 2016 af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet
(Godtgørelse til forældre, der har mistet et barn som følge af skade påført i sundhedsvæsenet)
§ 1
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7.
november 2011, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 656 af
8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, udgår »og afsnit IV«.
2. I § 3, 1. pkt., indsættes efter »kapitel 4-7 og 9«: »samt af-
snit IV«.
3. Overalt i loven ændres »Patientforsikring« til: »Patienter-
statning«, »Patientforsikringen« og »Patientforsikringsfor-
eningen« til: »Patienterstatningen«, og »Patientforsikrings-
foreningens« til: »Patienterstatningens«.
4. I § 24, stk. 1, indsættes efter »erstatningsansvar«: », jf.
dog § 24 a.«.
5. Efter § 24 indsættes:
»§ 24 a. Den eller de, som har forældremyndigheden over
et barn, der afgår ved døden inden det fyldte 18. år som føl-
ge af en skade omfattet af dette kapitel, har ret til en godtgø-
relse, der udgør 162.000 kr.
Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 kan kun udbetales én gang.
Hvor forældremyndighedsindehaverne har fælles forældre-
myndighed udbetales godtgørelsen efter stk. 1 med halvde-
len til hver.
Stk. 3. Det i stk. 1 fastsatte godtgørelsesbeløb reguleres én
gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningspro-
centen for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent. Det herefter fremkomne beløb afrundes til
nærmeste med 500 delelige kronebeløb. Reguleringen sker
på baggrund af det på reguleringstidspunktet gældende be-
løb før afrunding.
Stk. 4. Det i stk. 1 fastsatte godtgørelsesbeløb forrentes ef-
ter bestemmelsen i § 16, stk. 2, i lov om erstatningsansvar.«
6. I § 29, stk. 1, nr. 7, udgår »§§ 87 a-d eller §§ 87 e-h«.
7. § 32, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
Ȥ 32. Forsikringsselskaber, som har tegnet forsikringer
omfattet af dette kapitel, og selvforsikrede regionsråd og
kommunalbestyrelser opretter i fællesskab en forening ved
navn Patienterstatningen og vælger en bestyrelse for for-
eningen.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og finder anvendelse på sager, hvor skaden er
forårsaget efter lovens ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold
tilsiger.
Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2016-17
Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1608306
CN000309
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at sikre, at forældre, der har
mistet et barn som følge af skade påført i forbindelse med
undersøgelse, behandling el. lign. i sundhedsvæsenet, kan
blive tildelt en godtgørelse som følge heraf.
Herudover gennemføres en række konsekvensrettelser,
herunder en navneændring af Patienterstatningen, som pr. 3.
marts 2014 skiftede navn fra Patientforsikringen/Patientfor-
sikringsforeningen til Patienterstatningen.
2. Baggrund
Forældre til et barn, der afgår ved døden som følge af ska-
de påført i sundhedsvæsenet, har mulighed for at søge om
erstatning i medfør af reglerne i lov om klage- og erstat-
ningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og erstat-
ningsloven).
Erstatning efter klage- og erstatningsloven fastsættes efter
reglerne i lov om erstatningsansvar (erstatningsansvarslo-
ven). Dette fremgår af klage- og erstatningslovens § 24, stk.
1. Klage- og erstatningsloven indeholder i § 24, stk. 2, 1.
pkt., en bagatelgrænse på 10.000 kr. for erstatningsberetti-
gende skader omfattet af lovens kapitel 3. Bagatelgrænsen
medfører, at der ikke ydes erstatning, såfremt det erstat-
ningsberettigede beløb er herunder.
Forældre, der har mistet et barn som følge af skade påført
i forbindelse med undersøgelse, behandling el. lign., har ofte
ikke ret til erstatning herfor. Dette skyldes, at det økonomi-
ske tab ved at miste et barn i mange tilfælde falder under ba-
gatelgrænsen i § 24, stk. 2, 1. pkt. Årsagen hertil er, at ud-
gifter til begravelse, som i de fleste tilfælde er det eneste
økonomiske tab omfattet af erstatningsansvarsloven, som
forældrene lider, ofte beløber sig til et beløb under bagatel-
grænsen.
Med henblik på at sikre, at denne gruppe forældre modta-
ger en vis kompensation for deres tab, indgik regeringen
(Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti som en del af finansloven 2017 på
sundhedsområdet følgende aftale:
»Der afsættes i alt 177 mio. kr. i 2017-2020, heraf:
– […]
– 7 mio. kr. til styrkede rettigheder til forældre, der har
mistet et barn som følge af skade påført i sundhedsvæse-
net. De styrkede rettigheder vedrører psykologhjælp og
godtgørelse.«
Den del af initiativet, der vedrører gratis psykologhjælp,
udmøntes særskilt via bekendtgørelse.
Formålet med dette lovforslag er at udmønte denne del af
finanslovsaftalen og dermed give forældre, der har mistet et
barn som følge af skade påført i forbindelse med undersø-
gelse, behandling el. lign., ret til et godtgørelsesbeløb.
Der er tale om en særlig situation for denne gruppe foræl-
dre, hvorfor det fra politisk side findes berettiget at indføre
en særlig ordning for denne gruppe. Med ordningen sikres
det, at forældre, der mister et barn som følge af skade påført
i sundhedsvæsenet, tildeles en vis økonomisk kompensation
samt en ret til gratis psykologhjælp.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
Det er en betingelse for at være berettiget til erstatning ef-
ter klage- og erstatningsloven, at der foreligger en erstat-
ningsberettigende skade i medfør af lovens §§ 20-22.
§ 20 fastslår, hvilke krav, der skal stilles til beviset for år-
sagssammenhæng mellem behandlingen m.v. og skaden for,
at den kan anerkendes som en skade efter klage- og erstat-
ningsloven. Det fremgår af bestemmelsen, at skaden skal
være forvoldt i forbindelse med undersøgelse, behandling
m.v. Det fastlægges endvidere, i hvilke tilfælde en patient
eller – ved dødsfald – dennes efterladte har krav på erstat-
ning for en patientskade. Bestemmelsen suppleres af en ræk-
ke præciseringer og begrænsninger i § 21 samt en særlig ud-
videlse af de erstatningsberettigende skader i § 22. Kravet
om, at skaden skal være forvoldt i forbindelse med undersø-
gelse, behandling m.v., indebærer, at loven ikke dækker ska-
delige følger eller anden helbredsforringelse, der skyldes
den sygdom, som patienten led af på forhånd. Skaden skal
være forårsaget i forbindelse med undersøgelse, behandling
el.lign., der omfattes af § 19.
Normale følger af grundsygdommen eller komplikationer,
der må henføres til selve grundsygdommens forløb, dækkes
derfor ikke. En patientskade omfatter kun forskellen mellem
følgerne af et normalt sygdoms- og behandlingsforløb og
følgerne af det faktiske behandlingsforløb. Grundsygdom-
mens forløb kan dog udgøre en patientskade, hvis dette for-
løb er blevet påvirket af, at patienten ikke har fået adækvat
behandling, f.eks. fordi sygdommen ikke er blevet rigtigt
diagnosticeret, jf. § 21, stk. 1. Det følger endvidere af dette
princip, at der ikke foreligger en patientskade, blot fordi den
givne behandling ikke lykkedes.
Det er Patienterstatningen, som modtager, oplyser og af-
gør alle erstatningssager vedrørende klage- og erstatningslo-
vens kapitel 3, jf. § 33, stk. 1.
Ved vurderingen af, om der er den nødvendige årsagssam-
menhæng mellem skaden og den undersøgelse, behandling
m.v., som patienten blev givet, er det tilstrækkeligt, at der
tilvejebringes en overvejende sandsynlighed for, at skaden
er forvoldt herved. Dette gælder både ved vurderingen af,
om skaden overhovedet kan henføres til den iværksatte un-
dersøgelse, behandling el.lign., fremfor til grundsygdom-
mens normale forløb, men også ved den konkrete vurdering
af, om skaden ville eller kunne være undgået under de i §
20, stk. 1, nr. 1-3, nævnte omstændigheder, eller om skaden
2
kan henføres under de i § 20, stk. 1, nr. 4, nævnte komplika-
tioner.
Der foreligger herefter en patientskade, hvis det efter en
undersøgelse af sagens konkrete omstændigheder, herunder
bl.a. den tidsmæssige sammenhæng mellem behandlingen
og den indtrufne skade, fremstår som mere sandsynligt, at
den er forårsaget af undersøgelse, behandling el.lign., end at
den er forårsaget på anden måde, herunder ved komplikatio-
ner i forbindelse med grundsygdommens forløb, som har
udviklet sig uafhængigt af behandlingen. I princippet er selv
en minimal sandsynlighedsovervægt tilstrækkelig.
Såfremt der er påført skade i forbindelse med undersøgel-
se, behandling el. lign ydes erstatningen i overensstemmelse
med §§ 24-28 i klage- og erstatningsloven. Af § 24, stk. 1,
følger, at erstatning og godtgørelse fastsættes efter reglerne i
lov om erstatningsansvar.
Af § 24, stk. 2, 1. pkt., i klage- og erstatningsloven frem-
går, at erstatning m.v. efter § 24, stk. 1, ydes, såfremt den
overstiger 10.000 kr. Der er dermed fastsat en bagatelgrænse
for adgangen til udbetaling af erstatning for erstatningsbe-
rettigende skader påført i forbindelse med undersøgelse, be-
handling el. lign.
Bagatelgrænsen blev oprindeligt fastsat til 20.000 kr. ved
lov nr. 367 af 6. juni 1991 om patientforsikring. Fastsættelse
af en bagatelgrænse for udbetaling af erstatning for patie-
ntskader tog sigte på at rette forsikringen mod større skader
og tab. Ved lov nr. 1227 af 27. december 1996 om ændring
af lov om patientforsikring blev bagatelgrænsen nedsat til
10.000 kr., med det formål at udvide patienters muligheder
for at få erstatning for behandlingsskader på sygehusene.
Erstatningskrav efter klage- og erstatningslovens kapitel 3
skal i medfør af lovens § 59, stk. 1, være anmeldt til Patie-
nterstatningen senest 3 år efter, at den erstatningsberettigede
har fået eller burde have fået kendskab til skaden. Forældel-
se af erstatningskrav indtræder dog senest 10 år efter den
dag, hvor skaden er forårsaget, jf. stk. 2.
Der følger dog af § 60 b, stk. 1, at træffes der bindende
afgørelse om anerkendelse af en skade omfattet af lovens
kapitel 3 eller om udmåling af erstatning for en sådan skade,
løber fra tidspunktet for afgørelsen en ny forældelsesfrist på
3 år for erstatningskrav som følge af skaden.
Var den erstatningsberettigede ubekendt med erstatnings-
kravet, regnes forældelsesfristen efter stk. 1 dog først fra
den dag, hvor den erstatningsberettigede fik eller burde have
fået kendskab til kravet.
I medfør af bestemmelsens stk. 3 indtræder forældelse se-
nest 10 år efter den i stk. 1 nævnte afgørelse, dog senest 30
år efter den dag, hvor skaden er forårsaget.
3.2. Sundheds- og Ældreministeriets overvejelser
Det foreslås i overensstemmelse med finanslovsaftalen for
2017 at indføre et godtgørelsesbeløb til forældre, der har mi-
stet et barn som følge af skade påført i forbindelse med un-
dersøgelse, behandling el. lign.
Retsstillingen i dag, hvor forældre mister et barn som føl-
ge af skade påført i sundhedsvæsenet, men ofte ikke er be-
rettigede til erstatning som følge af, at det økonomiske tab
ved at miste et barn ikke er tilstrækkeligt stort til at overskri-
de bagatelgrænsen, findes at være urimelig.
Det skønnes mest hensigtsmæssigt, at den foreslåede
godtgørelse administreres af Patienterstatningen, der i dag
behandler og afgør alle erstatningssager, hvor patienter eller
efterladte til patienter her i landet påføres skade i forbindel-
se med undersøgelse, behandling el. lign.
Det skønnes desuden hensigtsmæssigt at indføre godtgø-
relsen via en ændring af klage- og erstatningsloven, i stedet
for ved en selvstændig lov, idet der hermed sikres en ensar-
tethed af reglerne vedrørende erstatning og godtgørelse for
skader påført inden for sundhedsvæsenet. Det er endvidere
hensigtsmæssigt at indføre godtgørelsen i klage- og erstat-
ningsloven, idet administrationen af reglerne derved forenk-
les, og det sikres, at der anvendes de samme begreber og
sagsbehandlingsprocedurer ved vurderingen af berettigelsen
til godtgørelsesbeløbet, som når Patienterstatningen vurde-
rer, hvorvidt der foreligger en erstatningsberettigende skade.
Det forhold, at godtgørelsen har til formål at kompensere
for, at forældrene ofte ikke er berettigede til erstatning som
følge af bagatelgrænsen, gør det endvidere hensigtsmæssigt
at indføre ordningen i klage- og erstatningsloven.
Dette indebærer, at forældrenes eventuelle krav på godt-
gørelse vil blive behandlet sammen med de øvrige krav, der
følger af den anmeldte behandlingsskade, jf. klage- og er-
statningslovens kapitel 3.
Det findes hensigtsmæssigt, at lovens forældelsesregler li-
geledes finder anvendelse på krav om godtgørelse efter den
foreslåede ordning.
Det bemærkes i den forbindelse, at der som følge heraf vil
kunne opstå tilfælde, hvor forældrene ikke vil være beretti-
gede til godtgørelse, selvom barnet dør som følge af en er-
statningsberettigende skade inden det fyldte 18. år. Det vil
bl.a. være tilfældet, såfremt barnet dør som følge af forhold
ved behandlingen i forbindelse med fødslen og forældrene
ikke anmelder skaden til Patienterstatningen inden 3 år efter,
at de fik kendskab til dødsfaldets mulige sammenhæng med
behandlingen, jf. klage- og erstatningslovens § 59, stk. 1.
Tilsvarende vil gælde, hvis barnet senere bliver påført en
skade ved behandling, undersøgelse el.lign., og denne ikke
anmeldes til Patienterstatningen inden for den relative foræl-
delsesfrist på 3 år.
Kravet på godtgørelse vil også være forældet jf. klage- og
erstatningslovens § 59, stk. 2, hvis skaden på barnet anmel-
des mere end 10 år efter, at den skadevoldende behandling
har fundet sted, også selvom forældrene først på dette tids-
punkt får kendskab til, at behandlingen kan have udløst
dødsfaldet.
3.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at forældremyndighedsindehavere til et barn
får ret til at modtage et godtgørelsesbeløb, hvis barnet afgår
ved døden grundet en skade påført som følge af en erstat-
ningsberettigende skade i forbindelse med undersøgelse, be-
handling el. lign. omfattet af klage- og erstatningslovens ka-
pitel 3.
3
Dette medfører, at hvor der findes at foreligge en erstat-
ningsberettigende skade i medfør af reglerne i klage og er-
statningslovens kapitel 3, som vedrører skader påført i for-
bindelse med undersøgelse, behandling m.v., vil forældre-
myndighedsindehaveren/-erne blive berettiget til den fore-
slåede godtgørelse. Det medfører endvidere, at krav om
godtgørelse behandles efter reglerne i kapitel 3, således at
Patienterstatningen forestår behandlingen af sagerne og
træffer afgørelse, samt at afgørelser herom kan påklages til
Ankenævnet for Patienterstatningen.
Ved vurderingen af om der er tale om et barn på fødsels-
tidspunktet er det afgørende, om barnet er levendefødt og
jordemoderen eller andre har foretaget fødselsanmeldelse.
Det foreslås, at der bliver åbnet mulighed for, at forældre
kan få tilkendt et godtgørelsesbeløb på 162.000 kr. (2017-ni-
veau), der svarer til beløbet i § 14 a i lov om erstatningsan-
svar (erstatningsansvarsloven), som kan udbetales i visse
sager, hvor en person afgår ved døden som følge af en er-
statningsberettiget skade.
Det foreslås, at godtgørelsesbeløbet reguleres én gang år-
ligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten
for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregulerings-
procent. Det herefter fremkomne beløb afrundes til nærme-
ste med 500 delelige kronebeløb.
Formålet med tildelingen af godtgørelsesbeløb til foræl-
dremyndighedshaverne er at yde en økonomisk kompensati-
on, som skal være med til at kompensere for den tragiske si-
tuation, som forældrene befinder sig i.
Formålet med tildelingen af det foreslåede godtgørelses-
beløb er ikke, at dette skal være med til at dække begravel-
sesudgifterne. Tildeling af godtgørelsesbeløbet vil dermed
ikke have indvirkning på de berettigedes ret til at modtage
erstatning for begravelsesudgifter efter erstatningsansvarslo-
ven.
Det foreslås, at godtgørelsen behandles efter reglerne i
klage- og erstatningsloven. Patienterstatningen vil som følge
heraf skulle modtage, oplyse og afgøre alle sager om godt-
gørelse efter klage- og erstatningslovens kapitel 3, som ve-
drører skader, der påføres som følge af undersøgelse, be-
handling el. lign. inden for sundhedsvæsenet.
I tilfælde, hvor den eller de, som har forældremyndighe-
den over det afdøde barn, anmelder en behandlingsskade på
barnet, vurderer Patienterstatningen af egen drift, hvorvidt
de pågældende har ret til godtgørelse efter den foreslåede §
24 a, jf. Patienterstatningens forpligtelse til at oplyse sager-
ne i § 33, stk. 1.
Hvor Patienterstatningen finder, at der foreligger en erstat-
ningsberettigende skade efter kapitel 3 i klage- og erstat-
ningsloven, gives der godtgørelse efter den foreslåede § 24
a.
Godtgørelse efter den foreslåede § 24 a kan kun udbetales
én gang. I tilfælde, hvor forældrene har fælles forældremyn-
dighed over barnet, udbetales godtgørelsen med halvdelen
til hver, mens godtgørelsen, hvor den ene forælder har den
fulde forældremyndighed, alene udbetales til denne.
I de tilfælde, hvor den eller de personer, der har forældre-
myndigheden over det afdøde barn, er berettiget til anden er-
statning eller godtgørelse, vil dette ikke medføre, at den
foreslåede ret til godtgørelse bortfalder.
I tilfælde, hvor barnet tidligere er blevet tilkendt erstat-
ning som følge af skaden eller i tilfælde, hvor erstatningen
til barnet først opgøres efter dødsfaldet, vil dette ikke afskæ-
re den eller de personer, der havde forældremyndigheden
over barnet, fra en godtgørelse efter den foreslåede § 24a.
Dette ej heller selvom disse personer arver den tilkendte er-
statning efter barnet ved dettes død.
Ved sagernes behandling vil Patienterstatningen vurdere,
hvorvidt der foreligger en erstatningsberettigende skade, der
er omfattet af lovens dækningsområde, jf. bestemmelserne i
klage- og erstatningslovens §§ 19-22, idet det er en betingel-
se for at modtage den foreslåede godtgørelse, at der forelig-
ger en erstatningsberettigende skade. For en nærmere be-
skrivelse af disse regler henvises til afsnit 3.1 i de almindeli-
ge bemærkninger.
Hvor der foreligger en erstatningsberettigende skade med-
fører dette, at den eller de personer, der har forældremyndig-
heden over det barn, der er afgået ved døden som følge af
den påførte skade, berettiges til godtgørelsesbeløbet.
Patienterstatningens afgørelser om retten til godtgørelse
efter den foreslåede § 24 a kan påklages til Ankenævnet for
Patienterstatningen efter reglerne i kapitel 4 a. Ankenævnet
træffer den endelige administrative afgørelse.
4. Lovforslagets ligestillingsmæssige konsekvenser
Den foreslåede ordning, hvorved der tilkendes godtgørelse
til forælde, der har mistet et barn som følge af skade påført
ved undersøgelse, behandling el. lign. i sundhedsvæsenet,
findes at ville have indirekte ligestillingsmæssige konse-
kvenser.
Godtgørelsen udbetales én gang til den eller de, som har
forældremyndigheden over et barn, der afgår ved døden in-
den det fyldte 18. år som følge af en skade omfattet af kla-
ge- og erstatningslovens kapitel 3.
Hvor forældrene har fælles forældremyndighed udbetales
godtgørelsen med halvdelen til hver, mens godtgørelsen,
hvor den ene forælder har den fulde forældremyndighed, ud-
betales til denne.
Historisk set er det i tilfælde, hvor den ene forælder har
den fulde forældremyndighed, ofte moderen der er tildelt
denne. Den foreslåede godtgørelsesordning medfører der-
med, at det, hvor den ene forælder har den fulde forældre-
myndighed, ofte vil være moderen, som vil være berettiget
hertil.
Sundheds- og Ældreministeriet har valgt at lade retten til
godtgørelse være afhængig af den eller de berettigedes sta-
tus som forældremyndighedsindehaver, idet der er tale om et
klart og let administrerbart kriterium. Samtidig har ministe-
riet lagt vægt på, at forældremyndighedsindehaveren har
pligt til at drage omsorg for barnet. Det er herved forudsat,
at den eller de personer, som har forældremyndigheden over
barnet, samtidig har en sådan tilknytning til barnet, at det
4
forekommer mest naturligt, at de berettiges til den foreslåe-
de godtgørelse.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
På baggrund af en opgørelse fra Patienterstatningen over
antallet af sager, hvor mindreårige er afgået ved døden som
følge af skade påført ved undersøgelse, behandling el.lign.
inden for sundhedsvæsenet i perioden 2007-2015 skønnes
det, at 5-10 forældrepar årligt mister et barn på grund af ska-
de påført i sundhedsvæsenet.
De erstatningsansvarlige offentlige myndigheder, regioner
og kommuner vil med lovforslaget skulle udbetale godtgø-
relser til de berettigede, såfremt der foreligger en erstat-
ningsberettigende skade. De offentlige merudgifter forbun-
det med udbetalingen af godtgørelser til disse forældre i
form af godtgørelse samt administrationsudgifterne hertil
skønnes at ville udgøre ca. 800.000 - 1.600.000 kr. årligt.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Det må formodes, at i tilfælde, hvor et barn dør som følge
af skade påført i forbindelse med undersøgelse, behandling
el.lign., vil den eller de, der har forældremyndigheden over
barnet, anmelde en erstatningssag til Patienterstatningen. Ef-
ter lovens § 23 har enhver autoriseret sundhedsperson pligt
til at informere skadelidte om erstatningsmuligheden og til
at bistå med en anmeldelse til Patienterstatningen. Efter de
gældende regler vil Patienterstatningen i tilfælde, hvor der
foreligger en erstatningsberettigende skade, men hvor den
udmålte erstatning ligger under bagatelgrænsen, træffe afgø-
relse om, at der ikke er ret til erstatning. Som følge af den
foreslåede ret til godtgørelse vil Patienterstatningen i sagen
skulle vurdere, om der er ret til godtgørelse efter den fore-
slåede § 24 a, såfremt der foreligger en erstatningsberetti-
gende skade og træffe afgørelse herom. Vurderingen vil der-
med blive foretaget i samme sag.
På den baggrund antages det, at den foreslåede godtgørel-
se ikke vil medføre et øget antal sager hos Patienterstatnin-
gen. Den foreslåede godtgørelse vil dog medføre begrænse-
de administrative konsekvenser for Patienterstatningen, idet
de vil skulle tage stilling til retten hertil som en del af sagens
afgørelse.
De forsikringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfat-
tet af klage- og erstatningslovens kapitel 3, vil med lovfor-
slaget skulle udbetale godtgørelser til de berettigede, såfremt
der foreligger en erstatningsberettigende skade påført i for-
bindelse med undersøgelse, behandling el. lign. på et privat-
hospital m.v. Forslaget vil endvidere medføre administrative
konsekvenser for forsikringsselskaberne, idet disse vil skulle
forestå udbetalingen af godtgørelserne.
Patienterstatningen har dog oplyst, at der i perioden fra
2007-2015 ikke har været sager, hvor et barn er afgået ved
døden som følge af skade påført i sundhedsvæsenet, og hvor
skadevolder er registreret som et privathospital m.v., som
skal tegne forsikring efter klage- og erstatningslovens § 30.
I lyset af det årlige antal sager, hvor der fremadrettet vil
skulle udbetales en godtgørelse, skønnes lovforslaget kun at
medføre begrænsede økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet af betydning.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gere, der har mistet et barn som følge af skade påført i for-
bindelse med undersøgelse, behandling el. lign., idet Patie-
nterstatningen efter den foreslåede ordning automatisk vil
tage stilling til, om forældrene er berettiget til en godtgørel-
se, hvis barnet er afgået ved døden som følge af skaden, og
forældrene har anmeldt dødsfaldet som en skade hos Patie-
nterstatningen.
8. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget vil i perioden fra den 8. decem-
ber 2016 til den 22. december 2016 være i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Bedre Psykiatri, Branche-
foreningen for Private Hospitaler og Klinikker, Dansk Han-
dicap Forbund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog
Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Selskab for
Almen Medicin, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tand-
plejerforening, Danske Handicaporganisationer, Danske Pa-
tienter, Danske Regioner, Datatilsynet, De Offentlige Tand-
læger, Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handica-
pråd, Det Etiske Råd, Forbrugerrådet, Foreningen af Kom-
munale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-
mark, Foreningen af Speciallæger, Forsikring & Pension,
Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre, Hjernesagen,
Hjerteforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Jorde-
moderforeningen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen,
Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen LEV, Landsfor-
eningen SIND, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevi-
denskabelige Selskaber, Patienterstatningen, Patientforenin-
gen, Patientforeningen i Danmark, Patientforeningernes
Samvirke, Praktiserende Lægers Organisation, Praktiserende
Tandlægers Organisation, Psykolognævnet, Region Hoved-
staden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region
Sjælland, Region Syddanmark, Regionernes Lønnings- og
Takstnævn, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsom-
budsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grøn-
land, Sjældne Diagnoser, Styrelsen for Patientsikkerhed,
Sundhedsdatastyrelsen, Sundhedsstyrelsen, Tandlægefor-
eningen, Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, Udvik-
lingshæmmedes Landsforbund og Yngre Læger.
5
11. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og re-
gioner
Ingen 800.000 – 1.600.000 kr. årligt
Administrative konsekven-
ser for stat, kommune og re-
gioner
Ingen Begrænsede administrative konsekven-
ser, idet erstatningspligtige offentlige
myndigheder vil skulle administrere
udbetaling af godtgørelsen
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen Begrænsede økonomiske konsekvenser,
for forsikringsselskaber der har tegnet
forsikringer omfattet af kapitel 3 i kla-
ge- og erstatningsloven, hvor disse vil
skulle udbetale godtgørelserne.
Administrative konsekven-
ser for erhvervslivet
Ingen Begrænsede administrative konsekven-
ser for Patienterstatningen, idet de vil
skulle træffe afgørelse om godtgørelse i
erstatningssager som ellers ville blive
afvist som følge af bagatelgrænsen i §
24, stk. 2, 1. pkt., i klage- og erstat-
ningsloven.
Begrænsede administrative konsekven-
ser for de forsikringsselskaber, der har
tegnet forsikringer omfattet af kapitel 3
i klage- og erstatningsloven, hvor disse
vil skulle forestå udbetalingen af godt-
gørelserne.
Administrative konsekven-
ser for borgerne
Det forventes, at lovforslaget ikke vil medføre ad-
ministrative konsekvenser for borgere
Ingen
Miljømæssige konsekven-
ser
Det forventes, at lovforslaget ikke vil medføre mil-
jømæssige konsekvenser
Ingen
Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke
EU-retlige aspekter
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtel-
ser (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
§ 1
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af en alle-
rede vedtaget ændring af klage- og erstatningsloven ved § 3,
nr. 2, i lov nr. 656 af 8. juni 2016, hvor »og afsnit IV« i § 1,
stk. 1, 1. pkt., udgik af bestemmelsen. Ændringen blev ved
en fejl ikke medtaget i denne forbindelse.
Som konsekvens heraf foreslås, at »og afsnit IV« udgår i §
1, stk. 2.
Til nr. 2
Ændringen udgør en konsekvensrettelse som følge af, at
»samt afsnit IV« blev indsat i klage- og erstatningslovens §
2, stk. 1, 1. pkt., ved § 3, nr. 4, i lov nr. 656 af 8. juni 2016
om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet. Ændringen blev ved en fejl ikke medtaget
i denne forbindelse.
6
Som konsekvens heraf foreslås, at »samt afsnit IV« ind-
sættes i § 3, 1. pkt.
Til nr. 3
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at Pa-
tientforsikringen og Patientforsikringsforeningen pr. 3.
marts 2014 skiftede navn til Patienterstatningen.
Det foreslås, at »Patientforsikring« erstattes med »Patie-
nterstatning«, at »Patientforsikringen« og »Patientforsik-
ringsforeningen« erstattes med »Patienterstatningen« samt
at »Patientforsikringsforeningens« erstattes med »Patienter-
statningens« overalt i klage- og erstatningsloven.
Til nr. 4
§ 24, stk. 1 bestemmer, at erstatning og godtgørelse fast-
sættes efter reglerne i lov om erstatningsansvar. Indsættelsen
af ”jf. dog § 24 a”, er en konsekvens af, at godtgørelsen ef-
ter den foreslåede § 24a, stk. 1, ikke skal fastsættes efter
reglerne i erstatningsansvarsloven, idet fastsættelsen af
godtgørelsesbeløbet er reguleret i den foreslåede bestemmel-
se i § 1, nr. 5.
Til nr. 5
Klage- og erstatningslovens kapitel 3 fastsætter, i hvilke
tilfælde der foreligger en erstatningsberettigende skade. Ved
udmålingen af erstatning efter klage- og erstatningsloven
gælder en bagatelgrænse i § 24, stk. 2, 1. pkt., i forhold til
skader påført i forbindelse med undersøgelse, behandling el.
lign. Denne bagatelgrænse bevirker, at forældre der har mi-
stet et barn som følge af en sådan skade omfattet af kapitel 3
ofte ikke er berettigede til erstatning.
Det foreslås med indsættelsen af § 24 a, stk. 1, at indføre
en ret til godtgørelse på 162.000 kr. (2017-niveau) for den
eller de, der har forældremyndigheden over et barn, som af-
går ved døden inden det fyldte 18. år som følge af en skade
omfattet af kapitel 3 i klage- og erstatningsloven.
Det følger af klage- og erstatningslovens § 20, stk. 1, 1.
pkt., at der ydes erstatning, hvis skaden med overvejende
sandsynlighed er forvoldt på en af de i bestemmelsen opli-
stede tilfælde. Der foreligger herefter en patientskade, hvis
det efter en undersøgelse af sagens konkrete omstændighe-
der, herunder bl.a. den tidsmæssige sammenhæng mellem
behandlingen og den indtrufne skade, fremstår som mere
sandsynligt, at skaden forårsaget af undersøgelse, behand-
ling el.lign., end at den er forårsaget på anden måde, herun-
der ved komplikationer i forbindelse med grundsygdom-
mens forløb, som har udviklet sig uafhængigt af behandlin-
gen. I princippet er selv en minimal sandsynlighedsovervægt
tilstrækkelig.
Hvis intet sikkert om skadesårsagen kan fastslås, må den
relative sandsynlighed af de mulige skadesårsager vurderes
og afvejes over for hinanden. Må det herefter antages, at det
er lige så sandsynligt, at skaden kan have udviklet sig uaf-
hængigt af behandlingen, eller kan intet siges om den relati-
ve sandsynlighed af de mulige skadesårsager, foreligger der
ikke en (erstatningsberettigende) patientskade og dermed ej
heller en patientskade som berettiger til den foreslåede godt-
gørelse. Det er imidlertid sjældent muligt at træffe afgørel-
sen i tvivlsomme tilfælde alene på grundlag af generelle sta-
tistiske erfaringer. Formuleringen udelukker ikke, at der i
sådanne tilfælde kan inddrages andre momenter i vurderin-
gen, hvor dette findes rimeligt. Hvis det f.eks. konstateres, at
der klart er begået fejl ved behandlingen af patienten, som
kan have forårsaget den konkrete skade, kan det være rime-
ligt at lade en eventuel tvivl om den faktiske årsagssammen-
hæng komme patienten til gode.
Retten til godtgørelse vil både forekomme i situationer,
hvor dødsfaldet anerkendes som selve patientskaden, og
hvor dødsfaldet anerkendes som en følge af en tidligere på-
ført patientskade.
Retten til godtgørelse behandles efter de eksisterende reg-
ler i lovens kapitel 3, idet adgangen til godtgørelsen er be-
tinget af, at der foreligger en skade omfattet af kapitlet.
De i § 29 oplistede erstatningspligtige parter vil være for-
pligtede til at yde den foreslåede godtgørelse, hvor Patie-
nterstatningen, som behandler anmeldelser af patientskader,
vurderer, at der vil være ret til den foreslåede godtgørelse.
Bestemmelserne om forsikringspligt i lovens §§ 30-31
gælder tilsvarende for så vidt angår den foreslåede godtgø-
relse.
Patienterstatningens afgørelser om retten til godtgørelse
efter den foreslåede § 24 a kan påklages til Ankenævnet for
Patienterstatningen efter reglerne i kapitel 4 a. Ankenævnet
træffer den endelige administrative afgørelse.
De gældende forældelsesregler i klage- og erstatningslo-
vens § 59, § 60 a og § 60 b finder ligeledes anvendelse for
krav på godtgørelse efter den foreslåede § 24 a.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.3 i de almindelige bemærk-
ninger.
Det foreslås med stk. 2 at fastlægge, at der kun kan udbe-
tales godtgørelse én gang. Hvor forældremyndighedsindeha-
verne har fælles forældremyndighed udbetales godtgørelsen
med halvdelen til hver. Hvor kun den ene forælder har for-
ældremyndigheden over barnet, vil det fulde godtgørelses-
beløb blive udbetalt til denne.
Godtgørelsesbeløbet i stk. 1 reguleres, i medfør af det
foreslåede stk. 3, én gang årligt den 1. januar med 2,0 pct.
tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf.
lov om en satsreguleringsprocent. Det herefter fremkomne
beløb afrundes til nærmeste med 500 delelige kronebeløb.
Reguleringen sker på baggrund af det på reguleringstids-
punktet gældende beløb før afrunding.
Med denne del af bestemmelsen tilsigtes samme regule-
ring, som finder anvendelse for visse erstatnings- og godtgø-
relsesbeløb efter erstatningsansvarslovens § 15.
Krav på godtgørelse efter stk. 1 foreslås i stk. 4 forrentet
efter bestemmelsen i § 16, stk. 2, i lov om erstatningsansvar,
idet denne forrentningsmetode ligeledes finder anvendelse
ved forrentning af erstatningskrav efter lovens kapitel 3.
7
Til nr. 6
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at
sundhedslovens §§ 87 a-h blev ophævet ved § 1, nr. 6, i lov
nr. 743 af 25. juni 2014 om ændring af sundhedsloven og
lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-
væsenet. Ændringen blev ved en fejl ikke medtaget i denne
forbindelse.
Som konsekvens heraf foreslås det, at »§§ 87 a-d eller §§
87 e-h« udgår i § 29, stk. 1, nr. 7.
Til nr. 7
Som konsekvens af Patientforsikringens og Patientforsik-
ringsforeningens navneændring pr. 3. marts 2014 foreslås en
ny affattelse af § 32, stk. 1, 1. pkt. Baggrunden herfor er, at
det ikke er retvisende og hensigtsmæssigt, såfremt den nu-
værende formulering bibeholdes, hvor der henvises til, at
der oprettes en patientforsikringsforening.
Den nye formulering sikrer, at foreningen opretholdes ved
navneskiftet, og at foreningens navn, »Patienterstatningen«,
stemmer overens med de faktiske forhold.
Til § 2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter be-
kendtgørelsen i Lovtidende. Loven finder anvendelse på
sager, hvor skaden er forårsaget efter lovens ikrafttræden.
Hvor barnet dør efter lovens ikrafttræden som følge af en
skade påført inden lovens ikrafttræden, vil loven dermed ik-
ke finde anvendelse.
Til § 3
Klage- og erstatningsloven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men dele af loven ved kongelig anordning kan
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigel-
ser, som de særlige færøske forhold tilsiger. Det foreslås på
den baggrund, at lovens territoriale anvendelsesområde fast-
sættes så det svarer til hovedlovens anvendelsesområde.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundheds-
væsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1113 af 7. november
2011, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 656 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
§ 1 ---
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed træffer i sager efter
stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksom-
hed har været kritisabel, eller om sundhedsvæsenet har
handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnit IV.
Stk. 3-5. ---
1. I § 1, stk. 2, udgår »og afsnit IV«.
§ 3. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver i sager
efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt sundhedsperso-
nens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller
om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslo-
vens kapitel 4-7 og 9. Nævnet kan herunder udtale kritik
med indskærpelse eller søge iværksat sanktioner.
2. I § 3, 1. pkt., indsættes efter »kapitel 4-7 og 9«: »samt af-
snit IV«.
3. Overalt i loven ændres »Patientforsikring« til: »Patienter-
statning«, »Patientforsikringen« og »Patientforsikringsfor-
eningen« til: »Patienterstatningen«, og »Patientforsikrings-
foreningens« til: »Patienterstatningens«.
§ 24. Erstatning og godtgørelse fastsættes efter reglerne i
lov om erstatningsansvar.
Stk. 2-4. ---
4. I § 24, stk. 1, indsættes efter »erstatningsansvar«: », jf.
dog § 24 a.«.
5. Efter § 24 indsættes:
»§ 24 a. Den eller de, som har forældremyndigheden over
et barn, der afgår ved døden inden det fyldte 18. år som føl-
ge af en skade omfattet af dette kapitel, har ret til en godtgø-
relse, der udgør 162.000 kr.
Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1 kan kun udbetales én gang.
Hvor forældremyndighedsindehaverne har fælles forældre-
myndighed udbetales godtgørelsen efter stk. 1 med halvde-
len til hver.
Stk. 3. Det i stk. 1 fastsatte godtgørelsesbeløb reguleres én
gang årligt den 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningspro-
centen for det pågældende finansår, jf. lov om en satsregule-
ringsprocent. Det herefter fremkomne beløb afrundes til
nærmeste med 500 delelige kronebeløb. Reguleringen sker
på baggrund af det på reguleringstidspunktet gældende be-
løb før afrunding.
Stk. 4. Det i stk. 1 fastsatte godtgørelsesbeløb forrentes ef-
ter bestemmelsen i § 16, stk. 2, i lov om erstatningsansvar.«
§ 29. Pligt til at yde erstatning efter dette kapitel har:
1-6) ---
9
7) Private sygehuse, klinikker og speciallægepraksisser for
skader efter behandling, undersøgelse el.lign., som er foreta-
get efter sundhedslovens § 87, §§ 87 a-d eller §§ 87 e-h eller
betalt direkte uden om det offentlige sundhedsvæsen.
8-9) ---
Stk. 2-6. ---
6. I § 29, stk. 1, nr. 7, udgår »§§ 87 a-d eller §§ 87 e-h«.
§ 32. Forsikringsselskaber, som har tegnet forsikringer
omfattet af dette kapitel, og selvforsikrende regionsråd og
kommunalbestyrelser opretter i fællesskab en patientforsik-
ringsforening og vælger en bestyrelse for foreningen. Sund-
hedsministeren kan fastsætte regler om, at staten kan blive
medlem af bestyrelsen.
Stk. 2-3. ---
7. § 32, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
Ȥ 32. Forsikringsselskaber, som har tegnet forsikringer
omfattet af dette kapitel, og selvforsikrede regionsråd og
kommunalbestyrelser opretter i fællesskab en forening ved
navn Patienterstatningen og vælger en bestyrelse for for-
eningen.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti-
dende og finder anvendelse på sager, hvor skaden er forårsa-
get efter lovens ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsi-
ger.
10