BUU alm. del - svar på spm. 101 om hvordan ministeren forholder sig til muligheden for at unge, der har gennemført en STU, og som kan profitere af videre uddannelse, får adgang til en 2-årig erhvervsrettet kompetencegivende uddannelse, fra undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


BUU alm del - svar på spm 101_2.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/BUU/spm/101/svar/1369151/1702988.pdf

Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail stuk@stukuvm.dk
www.stukuvm.dk
CVR nr. 29634750
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på spørgsmål 101 (alm. del): 14-12-2016
I brev af 29. november 2016 har udvalget efter ønske fra Annette Lind
(S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 101:
”Hvordan forholder ministeren sig til muligheden for, at unge, der har
gennemført en STU, og som kan profitere af videre uddannelse, får ad-
gang til en 2-årig erhvervsrettet kompetencegivende uddannelse?”
Svar:
Jeg henviser til mit svar på udvalgets spørgsmål 100, idet jeg dog kan
tilføje, at jeg mener, det er for tidligt at forholde sig til en eventuel 2-årig
overbygning på ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (STU).
Den i mit svar på spørgsmål 100 nævnte evaluering af STU vil blandt
andet belyse, hvad de tidligere STU-elever laver efter gennemført uddan-
nelse. Først når jeg har det kendskab, kan jeg tage stilling til, hvilke be-
hov der måtte være for justeringer af uddannelsen eller for efterfølgende
uddannelsesinitiativer for gruppen.
Med venlig hilsen
Merete Riisager Andersen
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 101
Offentligt


BUU alm del - svar på spm 100_1.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/BUU/spm/101/svar/1369151/1702989.pdf

Styrelsen for Undervisning og
Kvalitet
Frederiksholms Kanal 26
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5567
E-mail stuk@stukuvm.dk
www.stukuvm.dk
CVR nr. 29634750
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på spørgsmål 100 (alm. del): 14-12-2016
I brev af 29. november har udvalget efter ønske fra Annette Lind (S)
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 100:
”Ministeren bedes – evt. med inddragelse af andre relevante ministre –
på baggrund af svar på S 208 oplyse, om ministeren har igangsat initiati-
ver eller påtænker at igangsætte initiativer, som kan sikre, at flere unge
udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov efter endt STU
starter på videre uddannelse eller ender i beskæftigelse på enten ordinære
eller særlige vilkår.”
Svar:
Jeg vil gerne tilslutte mig den tidligere undervisningsministers ambition i
svaret på S 208. Jeg har endnu ikke – her ca. to uger efter min tiltræden
som minister – igangsat supplerende initiativer, som kan sikre, at flere
unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov efter endt
Ungdomsuddannelse til unge med særlige behov (STU) starter på videre
uddannelse eller ender i beskæftigelse på enten ordinære eller særlige
vilkår.
Jeg afventer på nuværende tidspunkt ekspertgruppen om bedre veje til
en ungdomsuddannelse, som jeg forventer vil komme med anbefalinger
til, hvordan flere unge får en ungdomsuddannelse, at flere unge vælger
den rigtige uddannelse første gang, og at flere unge vælger uddannelser,
der fører dem over i job eller videre uddannelse. Ekspertgruppen forven-
tes at komme med sine anbefalinger i starten af 2017.
Desuden afventer jeg resultatet af den evaluering af STU, som er aftalt i
”Stemmeaftale mellem regeringen (S, RV og SF) og V, DF og KF om
gennemførelse og udmøntning af Forslag til Lov om ændring af lov om
ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (Muligheder for at af-
bryde uddannelsen, optag af elever, ændret visitation, afklaringsforløb,
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 101
Offentligt
2
praktik m.v.)” af 25. april 2013. Evalueringen forventes færdig til august
2017. Når evalueringen foreligger, vil jeg overveje, om der er behov for
justeringer af uddannelsen.
Med venlig hilsen
Merete Riisager Andersen