Svar på spm. nr. S 382: Vil ministeren som opfølgning på besvarelsen af spørgsmål 190, UFU - alm. del af 6. juli 2016 redegøre for, om ministeren vil sikre, at elever på ungdomsuddannelser, der modtager udeboende SU, også får adgang til særlig pædagogisk støtte?

Tilhører sager:

Aktører:


§ 20 svar - svar på spm S 382_1.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S382/svar/1368963/1702642.pdf

14-12-2016
Undervisningsminister Merete Riisager Andersens skriftlige svar til medlem af Folketinget Mattias Tes-
faye (S) på spørgsmål af 7. december 2016 (nr. S 382)
”Vil ministeren som opfølgning på besvarelsen af spørgsmål 190, UFU - alm. del af 6. juli 2016 redegø-
re for, om ministeren vil sikre, at elever på ungdomsuddannelser, der modtager udeboende SU, også får
adgang til særlig pædagogisk støtte?”
Svar:
Når der spørges til adgangen til særlig pædagogisk støtte, antager jeg, at spørgsmålet vedrører mulighe-
den for at modtage specialpædagogisk bistand på en ungdomsuddannelse.
Der er mulighed for at modtage specialpædagogisk bistand på en ungdomsuddannelse (uddannelsen til
studentereksamen (stx), erhvervsuddannelsen (eud), uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf),
uddannelserne til højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx), samt den kombinerede
ungdomsuddannelse i henhold til bekendtgørelse om særlige tilskud til specialpædagogisk bistand ved
ungdomsuddannelser m.v.
Forudsætningen for at modtage specialpædagogisk bistand på en af disse uddannelser er, at eleven er
uddannelsesaktiv efter reglerne for den pågældende uddannelse og som følge af fysisk eller psykisk
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder for at gennemføre uddannelsen har et fag-
ligt velbegrundet behov for specialpædagogisk bistand, som kan kompensere funktionsnedsættelsen.
Der stilles i reglerne ingen krav om modtagelse af SU - hverken som ude- eller hjemmeboende.
Merete Riisager Andersen
2016-17
S 382 endeligt svar
Offentligt