BUU alm. del - svar på spm. 77 om, hvor mange erhvervsskoler der har søgt om at udbyde hf fra sommeren 2017, fra undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


BUU alm del - svar på spm 77_1.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/BUU/spm/77/svar/1368960/1702635.pdf

Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Svar på spørgsmål 77 (Alm. del): 14-12-2016
I brev af 17. november 2016 har udvalget efter ønske fra Annette Lind
(S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 77:
”Ministeren bedes redegøre for, hvor mange erhvervsskoler der har søgt
om at udbyde hf fra sommeren 2017.”
Svar:
Jeg kan oplyse, at procedurerne for godkendelse af nye udbud af 2-årigt
hf er, at Undervisningsministeriet behandler en ansøgning fra en institu-
tion, når institutionens ansøgning for det første har været til høring
blandt eksisterende udbydere af den ønskede uddannelse i området, og
for det andet når der foreligger en indstilling fra det regionsråd, hvori
den ansøgende institution er placeret.
Undervisningsministeriet har konkret modtaget og behandlet én samlet
regionsrådsindstilling fra Region Syddanmark vedrørende tre ansøgnin-
ger fra erhvervsskoler om udbud af 2-årigt hf fra skoleåret 2017/18. Mi-
nisteriet er derudover orienteret om, at Regionsrådet i Region Midtjyl-
land har vedtaget at udsætte behandlingen af tre ansøgninger om nye
udbud af 2-årigt hf, herunder ansøgninger fra to erhvervsskoler om ud-
bud af 2-årigt hf fra skoleåret 2017/18, indtil lovgivningen vedrørende
gymnasiereformen er vedtaget.
Det kan derudover oplyses, at ministeriet har modtaget og behandlet en
regionsrådsindstilling fra Regionsrådet i Region Nordjylland vedrørende
en ansøgning fra en erhvervsskole om at oprette et nyt htx-udbud. Der
var ingen regionsindstilling fra Regionsrådet i Region Nordjylland om
oprettelse af nye udbud af hf på erhvervsskoler.
Ministeriet er endvidere bekendt med, at en række erhvervsskoler derud-
over har udvist interesse for at etablere udbud af 2-årigt hf, og at de er i
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 77
Offentligt
2
dialog med de respektive regioner herom. Ministeriet har ikke et endeligt
tal for, hvor mange erhvervsskoler der på nuværende tidspunkt har sendt
ansøgninger til regionsrådene, men det vurderes på baggrund af løbende
dialog med regionerne, at der kan være tale om i størrelsesordenen 15-20
erhvervsskoler.
Jeg kan oplyse, at når Undervisningsministeriet modtager ansøgninger,
som endnu ikke har været gennem den nødvendige proces med høring af
stedlige interessenter og indstilling fra regionsråd, giver ministeriet pro-
cessuel vejledning til skolerne og oplyser, at ministeriet først kan behand-
le deres ansøgning, når de processuelle krav er opfyldt.
Med venlig hilsen
Merete Riisager Andersen