BUU alm. del - svar på spm. 78 om, hvilke barrierer der måtte være i lovgivningen for, at erhvervsskoler udbyder hf, fra undervisningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: BUU alm. del (Spørgsmål 78)
Aktører:
- Besvaret af: undervisningsministeren
- Adressat: ministeren for børn, undervisning og ligestilling
- Stiller: Annette Lind
BUU alm del - svar på spm 78_1.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/almdel/BUU/spm/78/svar/1368959/1702633.pdf
Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20453044 Børne- og Undervisningsudvalget Christiansborg Svar på spørgsmål 78 (Alm. del): 14-12-2016 I brev af 17. november 2016 har udvalget efter ønske fra Annette Lind (S) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 78: ”Ministeren bedes redegøre for, hvilke barrierer der måtte være i lovgiv- ningen for, at erhvervsskoler udbyder hf.” Svar: Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om institutioner for erhvervsrettet ud- dannelse, at undervisningsministeren kan godkende, at en institution inden for den offentlige forvaltning også kan udbyde almengymnasial uddannelse. Det betyder, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse, for at de kan godkendes til udbud af 2-årigt hf, skal beslutte at være selv- ejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. Det fremgår af § 4 a, stk. 2, at institutioner for erhvervsrettet uddannelse kan beslutte at være selvejende inden for den offentlige forvaltning, og at dette sker ved en vedtægtsændring. Det fremgår af § 11 i lov om institutioner for almengymnasiale uddan- nelser og almen voksenuddannelse m.v., at regionsrådet afgiver indstil- ling til undervisningsministeren om den stedlige placering i regionen af nye uddannelsessteder for uddannelsen til højere forberedelseseksamen. I forhold til procedurerne for godkendelse af nye udbud henvises til mit svar på Børne- og Undervisningsudvalgets spørgsmål 77 (alm. del). Med venlig hilsen Merete Riisager Andersen Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 78 Offentligt