Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om tilpasning af en række retsakter inden for retlige anliggender, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.12.2016
COM(2016) 798 final
ANNEX 1
BILAG
til
forslaget til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om tilpasning af en række retsakter inden for retlige anliggender, der indeholder
bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(EØS-relevant tekst)
Europaudvalget 2016
KOM (2016) 0798
Offentligt
DA 2 DA
BILAG
1. Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem
medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige
område1
Med henblik på tilpasning af forordning (EF) nr. 1206/2001 bør Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 for at ændre
bilaget til samme forordning med det formål at ajourføre formularerne eller foretage tekniske
ændringer heri. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer
under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i
overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af
13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager
Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes
eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens
ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede retsakter.
I forordning (EF) nr. 1206/2001 foretages derfor følgende ændringer:
1) Artikel 19 ændres således:
a) Titlen affattes således:
"Håndbog"
b) Stk. 2 udgår.
2) Der indsættes følgende artikel 19a og artikel 19b:
"Artikel 19a
Delegerede retsakter
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 19b vedrørende ændring af bilaget for at ajourføre
formularerne eller foretage tekniske ændringer af disse."
"Artikel 19b
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 19a, tillægges Kommissionen
for en ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.
1
EFT L 174 af 27.6. 2001, s. 1.
DA 3 DA
3. Den i artikel 19a omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af
Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af
de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen
efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere
tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter,
der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er
udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016*.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 19a træder kun i kraft, hvis hverken
Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra
meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet
Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder
på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
_________________________
* EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1."
3) Artikel 20 udgår.
2. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004
om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte
krav2
Med henblik på tilpasning af forordning (EF) nr. 805/2004 bør Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 for at ændre
bilagene til samme forordning med det formål at ajourføre formularerne. Det er navnlig
vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde,
herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med
principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016. For at
sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og
Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres
eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger
sig med forberedelsen af delegerede retsakter.
I forordning (EF) nr. 805/2004 foretages derfor følgende ændringer:
1) Artikel 31 affattes således:
2
EFT L 143 af 30.4.2004, s. 15.
DA 4 DA
"Artikel 31
Ændring af bilag
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 31a vedrørende ændring af bilagene for at ajourføre
formularerne."
2) Der indsættes følgende artikel 31a:
"Artikel 31a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 31, tillægges Kommissionen
for en ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.
3. Den i artikel 31 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes
af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer
delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den
får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke
gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er
udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016*.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 31 træder kun i kraft, hvis hverken
Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra
meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet
Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to
måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
________________________
* EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1."
DA 5 DA
3) Artikel 32 udgår.
3. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13. november
2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i
civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af
Rådets forordning (EF) nr. 1348/20003
Med henblik på tilpasning af forordning (EF) nr. 1393/2007 bør Kommissionen tillægges
beføjelser til at vedtage retsakter i overensstemmelse med traktatens artikel 290 for at ændre
bilag I og II til samme forordning med det formål at ajourføre formularerne eller foretage
tekniske ændringer heri. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante
høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer
gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre
lovgivning af 13. april 2016. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter
modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som
medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i
Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelsen af delegerede
retsakter.
I forordning (EF) nr. 1393/2007 foretages derfor følgende ændringer:
1) Artikel 17 affattes således:
"Artikel 17
Ændring af bilag
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i
overensstemmelse med artikel 17a vedrørende ændring af bilag I og II for at ajourføre
formularerne eller foretage tekniske ændringer af disse."
2) Der indsættes følgende artikel 17a:
"Artikel 17a
Udøvelse af de delegerede beføjelser
1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne
artikel fastlagte betingelser.
3
EFT L 324 af 10.12.2007, s. 79.
DA 6 DA
2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 17, tillægges Kommissionen
for en ubegrænset periode fra datoen for denne forordnings ikrafttræden.
3. Den i artikel 17 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes
af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer
delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den
får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke
gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er
udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016*.
5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-
Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 17 træder kun i kraft, hvis hverken
Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra
meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis
Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet
Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to
måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.
________________________
* EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1."
3) Artikel 18 udgår.


DA DA
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.12.2016
COM(2016) 798 final
2016/0399 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om tilpasning af en række retsakter inden for retlige anliggender, der indeholder
bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(EØS-relevant tekst)
Offentligt
KOM (2016) 0798 - Forslag til forordning
Europaudvalget 2016
DA 2 DA
BEGRUNDELSE
1. Baggrund for forslaget
Sideløbende med forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om tilpasning af en
række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til
artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde fremsættes
nærværende forslag om tilpasning af tre lovgivningsmæssige retsakter inden for retlige
anliggender, der stadig henviser til forskriftsproceduren med kontrol.
Disse retsakter bør tilpasses ved et særskilt forslag, da de blev vedtaget på et retsgrundlag i
henhold til afsnit V i del III i TEUF og derfor ikke er bindende for alle medlemsstater. De er
således uforenelige med retsgrundlaget i de andre basisretsakter. I alle tre tilfælde har Det
Forenede Kongerige og Irland valgt at deltage i de pågældende foranstaltninger i
overensstemmelse med protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er
knyttet som bilag til traktaten. Danmark har – i overensstemmelse med protokollen om
Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten – valgt ikke at deltage i
foranstaltningerne.
Lissabontraktaten har i væsentlig grad ændret strukturen med hensyn til de
gennemførelsesbeføjelser, som lovgiveren kan tillægge Kommissionen. Den sondrer klart
mellem retsakter af kvasilovgivningsmæssig karakter på den ene side og retsakter, som
gennemfører bestemmelserne i en basisretsakt, på den anden side. Den fastsætter også helt
forskellige retlige rammer for de to typer retsakter.
De to bestemmelser, der er tale om, er artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde (herefter benævnt "TEUF"), som blev indført ved Lissabontraktaten,
der trådte i kraft den 1. december 20091
. De indebærer væsentlige ændringer af de procedurer,
der hidtil har været kendt som "komitologiprocedurerne".
Definitionen af delegerede retsakter, som den fremgår af artikel 290, stk. 1, ligger med hensyn
til affattelsen meget tæt op ad definitionen af de retsakter, der ifølge afgørelse 1999/468/EF
("komitologiafgørelsen")2
, som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512/EF, henhører under
forskriftsproceduren med kontrol som fastlagt i artikel 5a i samme afgørelse. I begge tilfælde
er de pågældende retsakter almengyldige og supplerer eller ændrer visse ikkevæsentlige
bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt.
Af den grund omfattede revisionen af komitologiafgørelsen ved forordning (EU)
nr. 182/20113
("komitologiforordningen", der blev vedtaget på grundlag af artikel 291, stk. 3,
i TEUF om gennemførelsesbeføjelser) ikke komitologiafgørelsens artikel 5a. Med henblik på
eksisterende basisretsakter var det derfor nødvendigt midlertidigt at opretholde artikel 5a, der
fastlægger forskriftsproceduren med kontrol.
Følgelig henvises der stadig til forskriftsproceduren med kontrol i de tre basisretsakter, der er
omfattet af nærværende forslag, og proceduren finder fortsat anvendelse (i overensstemmelse
1
EUT C 306 af 17.12.2007.
2
EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
3
EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.
DA 3 DA
med artikel 5a i komitologiafgørelsen) i forbindelse med disse retsakter, indtil de formelt er
ændret og tilpasset i overensstemmelse med Lissabontraktaten.
Da forordning (EU) nr. 182/2011 blev vedtaget, forpligtede Kommissionen sig til at tage de
bestemmelser, der er knyttet til denne procedure, op til revision og efterhånden tilpasse dem
ud fra de kriterier, der er fastlagt i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde4
.
Kommissionen har tidligere, i 2013, fremsat et særskilt forslag om tilpasning af disse
retsakter5
, men da de interinstitutionelle forhandlinger om disse sager gik i stå, trak
Kommissionen som varslet i arbejdsprogrammet for 20156
forslagene tilbage7
.
Spørgsmålet om tilpasning blev taget op igen i forbindelse med drøftelserne om revisionen af
den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning8
. Alle institutioner anerkendte behovet for
tilpasning, og Kommissionen forpligtede sig til inden udgangen af 2016 at forelægge et nyt
forslag om tilpasning af retsakter, der stadig indeholder henvisninger til forskriftsproceduren
med kontrol. Med nærværende forslag følger Kommissionen op på dette tilsagn.
Samtidig forbedrer den interinstitutionelle aftale og den fælles forståelse om delegerede
retsakter, som er knyttet dertil, også rammerne for delegerede retsakter og løser dermed det
problem, som ofte har været hovedårsagen til, at Rådet ikke kunne godkende delegerede
retsakter, nemlig spørgsmålet om høring af eksperter fra medlemsstaterne. Aftalen indeholder
nu en klar forpligtelse for Kommissionen til systematisk at høre eksperter fra medlemsstaterne
som led i udarbejdelsen af delegerede retsakter, herunder om teksten til udkastet. Dermed er
en afgørende forudsætning for et vellykket nyt forsøg på at tilpasse de gamle bestemmelser
om forskriftsproceduren med kontrol til Lissabontraktaten opfyldt. Denne forpligtelse indgår
nu udtrykkeligt i de nye standardformuleringer, der skal anvendes i bestemmelser om
delegation af beføjelser til Kommissionen. Aftalen anerkender også klart den vigtige rolle,
som samarbejde og udveksling af synspunkter med Europa-Parlamentet i en tidlig fase af
udarbejdelsen af delegerede retsakter spiller. Den bekræfter, at Europa-Parlamentet skal
modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, herunder udkastene
til delegerede retsakter, og giver mulighed for systematisk og lettere adgang for Europa-
Parlamentets eksperter til møder i Kommissionens ekspertgrupper, som udarbejder delegerede
retsakter. Endelig danner aftalen grundlag for, at Kommissionen indbydes til møder i Europa-
Parlamentet (eller Rådet) med henblik på yderligere udveksling af synspunkter under
udarbejdelsen af delegerede retsakter.
Tilpasningen til bestemmelserne om delegerede retsakter kommer ikke til at berøre
igangværende procedurer, hvor der allerede afgivet udtalelse fra et udvalg i overensstemmelse
med komitologiafgørelsen.
2. Tilpasningsmetode samt forslagets hovedelementer
Udgangspunktet for afgrænsningen af anvendelsesområdet for dette forslag, er de retsakter,
der var omfattet af de respektive lovgivningsmæssige forslag om tilpasning, som
Kommissionen fremsatte i 2013. Retsakter, som der i mellemtiden er fremsat særskilte
4
EUT L 55 af 28.2.2011, s. 19.
5
COM(2013) 452 final.
6
COM(2014) 910 final.
7
(2015/C 80/08), EUT C 80 af 7.2.2015, s. 17.
8
EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
DA 4 DA
lovgivningsforslag om, er ikke medtaget i nærværende forslag. Dette gælder to retsakter inden
for retlige anliggender: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1896/2006 af 12.
december 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure9
og Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 861/2007 af 11. juli 2007 om indførelse af en
europæisk småkravsprocedure10
er i mellemtiden blevet tilpasset ved Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 2015/2421 af 16. december 2015 om ændring af forordning (EF)
nr. 861/2007 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure og forordning (EF)
nr. 1896/2006 om indførelse af en europæisk betalingspåkravsprocedure11
.
I 2013-forslagene om tilpasning bestod den valgte lovgivningsmæssige tilgang ikke i at
ændre de pågældende basisretsakter én for én, men i at fastsætte, at henvisninger til
forskriftsproceduren med kontrol i basisretsakterne skal læses som henvisninger til artikel
290, henholdsvis artikel 290 eller 291. Ifølge denne fremgangsmåde ville hver enkelt
basisretsakt altid skulle læses sammen med den relevante omnibusforordning, hvis den var
blevet vedtaget.
Som følge af de problemer, som navnlig Rådet havde med denne fremgangsmåde, er der valgt
en anden metode i nærværende forslag. Det foreslås nu, at hver enkelt berørt basisretsakt
ændres. Denne fremgangsmåde ligner den, der blev fulgt, da bestemmelserne om
forskriftsproceduren med kontrol blev indført som led i en tilsvarende foranstaltning i 200712
.
I hver enkelt basisretsakt foretages der derfor en række ændringer. Bestemmelsen om
delegation af beføjelser, dvs. den tekst, der indeholder den materielle beføjelse til anvendelse
af forskriftsproceduren med kontrol, omformuleres og følger i stedet den vedtagne ordlyd til
standardbestemmelserne i artikler om delegation af beføjelser. Standardartiklen om udøvelse
af delegationen, dvs. procedurebestemmelsen, indsættes i hver enkelt basisretsakt, og
henvisninger til forskriftsproceduren med kontrol udgår. Hvis beføjelserne giver mulighed for
at ændre basisretsakten, nævnes det udtrykkeligt i den enkelte retsakt. De nye
standardbestemmelser om høring af medlemsstaternes eksperter i forbindelse med
udarbejdelsen af delegerede retsakter indføres nu i hver enkelt basisretsakt. Ingen
bestemmelser om delegation af beføjelser giver mulighed for at ændre andre retsakter.
Med hensyn til valget mellem beføjelser til at vedtage delegerede retsakter og beføjelser
til at vedtage gennemførelsesretsakter byggede 2013-forslagene på den antagelse, at de
foranstaltninger, der er omfattet af forskriftsproceduren med kontrol, i princippet svarer til
foranstaltninger, der kan omfattes af delegation af beføjelser som omhandlet i artikel 290 i
TEUF.
Den generelle antagelse, der ligger til grund for det nye forslag, er, at vurderingen i
forbindelse med 2013-omnibusforslagene stadig er gyldig. Hverken forhandlingerne om
2013-forslagene, Domstolens praksis på området13
eller resultatet af den interinstitutionelle
aftale om bedre lovgivning har ført til nye kriterier, som ville have krævet en generel
nyvurdering.
Med hensyn til beføjelsernes varighed foreslår Kommissionen, at beføjelserne tillægges for
ubestemt tid. I forhandlingerne om forslagene fra 2013 foretrak både Rådet og Europa-
9
EUT L 399 af 30.12.2006, s. 1.
10
EUT L 199 af 31.7.2007, s. 1.
11
EUT L 341 af 24.12.2015, s. 1.
12
Forordning (EF) nr. 1137/2008, EUT L 311 af 21.11.2008, s. 1.
13
Sag C-88/14, Kommissionen mod Europa-Parlamentet og Rådet, sag C-286/14, Europa-Parlamentet
mod Kommissionen, og sag C-472/12, Kommissionen mod Europa-Parlamentet og Rådet.
DA 5 DA
Parlamentet en fast varighed på 5 år med automatisk fornyelse efter en rapport fra
Kommissionen inden udløbet af delegationen af beføjelser. I det nye forslag fastholder
Kommissionen det standpunkt, at det er berettiget at tillægge beføjelsen for ubestemt tid, fordi
lovgiveren under alle omstændigheder har mulighed for at tilbagekalde en beføjelse på et
hvilket som helst tidspunkt. Endelig skaber den interinstitutionelle aftale også større
gennemsigtighed i forbindelse med delegerede retsakter, navnlig gennem det fælles register
over delegerede retsakter, som institutionerne enedes om at oprette inden udgangen af 2017.
Ved hjælp af dette register vil man nemt kunne få overblik over de delegerede retsakter, der er
vedtaget i henhold til en hvilken som helst retsakt.
3. Retsgrundlag, nærhedsprincippet
Forslaget er baseret på retsgrundlaget for de basisretsakter, der ændres. Det vedrører
udelukkende de procedurer, der gælder på EU-plan for vedtagelse af retsakter på grundlag af
tillagte beføjelser.
DA 6 DA
2016/0399 (COD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
om tilpasning af en række retsakter inden for retlige anliggender, der indeholder
bestemmelser om brug af forskriftsproceduren med kontrol, til artikel 290 i traktaten
om Den Europæiske Unions funktionsmåde
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 81,
stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Lissabontraktaten indførte en sondring mellem de beføjelser, som Kommissionen kan
få delegeret til at vedtage almengyldige ikkelovgivningsmæssige retsakter, der
udbygger eller ændrer visse ikkevæsentlige bestemmelser i en lovgivningsmæssig
retsakt (delegerede retsakter), og de beføjelser, som Kommissionen kan få delegeret til
at vedtage retsakter for at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af juridisk
bindende EU-retsakter (gennemførelsesretsakter).
(2) De foranstaltninger, der kan falde ind under den delegation af beføjelser, der henvises
til i artikel 290, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),
svarer i princippet til dem, der falder ind under forskriftsproceduren med kontrol i
artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF14
.
(3) Tidligere forslag15
om tilpasning af lovgivning, der henviser til forskriftsproceduren
med kontrol, til den retlige ramme, der blev indført ved Lissabontraktaten, blev trukket
tilbage16
, fordi de interinstitutionelle forhandlinger var gået i stå.
(4) Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen indgik efterfølgende en aftale om en ny
ramme for delegerede retsakter som led i den interinstitutionelle aftale om bedre
lovgivning af 13. april 201617
og anerkendte behovet for at tilpasse al eksisterende
lovgivning til den retlige ramme, der blev indført ved Lissabontraktaten. De var
navnlig enige om, at det er nødvendigt at give høj prioritet til en hurtig tilpasning af
alle basisretsakter, der stadig henviser til forskriftsproceduren med kontrol.
14
Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de
gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23).
15
COM(2013) 451 final, COM(2013) 452 final og COM(2013) 751 final.
16
(2015/C 80/08), EUT C 80 af 7.2.2015, s. 17.
17
EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
DA 7 DA
Kommissionen forpligtede sig til at udarbejde et forslag om en sådan tilpasning inden
udgangen af 2016.
(5) De bestemmelser om delegation af beføjelser i basisretsakterne, der vedrører brug af
forskriftsproceduren med kontrol, opfylder kriterierne i artikel 290 i TEUF og bør
tilpasses i overensstemmelse med denne artikel.
(6) Denne forordning bør ikke berøre igangværende procedurer, hvor et udvalg allerede
har afgivet udtalelse i overensstemmelse med artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF inden
denne forordnings ikrafttræden.
(7) De pågældende retsakter bør derfor ændres —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
De retsakter, der er anført i bilaget, ændres som anført deri.
Artikel 2
Denne forordning berører ikke igangværende procedurer, hvor et udvalg allerede har afgivet
udtalelse i overensstemmelse med artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.
Artikel 3
Denne forordning træder i kraft på dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions
Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne
Formand Formand