Fremsat den 14. december 2016 af Søren Gade (V), Henrik Sass Larsen (S), Leif Mikkelsen (LA), Morten Østergaard (RV) og Mette Abildgaard (KF)

Fremsat den 14. december 2016 af Søren Gade (V), Henrik Sass Larsen (S), Leif Mikkelsen (LA),
Morten Østergaard (RV) og Mette Abildgaard (KF)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om valg til Folketinget
(Ændring af folketingsmedlemmernes vederlæggelse og pensionsforhold som opfølgning på Vederlagskommissionens
anbefalinger m.v.)
§ 1
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 416
af 12. maj 2016, som ændret ved § 22 i lov nr. 628 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
1. § 108, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Grundvederlaget udgør 638.351 kr. årligt (31.
marts 2017-niveau). Grundvederlaget reguleres en gang år-
ligt pr. 1. april med samme reguleringsprocent som minist-
res grundvederlag, jf. lov om vederlag og pension m.v. for
ministre.«
2. I § 108, stk. 3, ændres »kr. 45.000« til: »60.984 kr.«, og
»kr. 60.000« til: »81.312 kr.«
3. § 108, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Beløbene i stk. 3 er angivet i oktober 2015-niveau
og reguleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, 3.-5. pkt.«
4. I § 109, stk. 2, 4. pkt., ændres »12 måneder« til: »6 måne-
der«.
5. I § 109, stk. 4, 1. pkt., ændres »100.000 kr.« til: »135.930
kr. (31. marts 2017-niveau).«
6. I § 109, stk. 4, 2. pkt., ændres »efter § 109 a, stk. 12.« til:
»på samme måde som grundvederlaget, jf. § 108, stk. 2, 2.
pkt.«
7. I § 109, stk. 8, 1. pkt., ændres »20.000 kr.« til: »27.105
kr.«, og »100.000 kr.« til: »135.524 kr.«
8. § 109, stk. 8, 4. pkt., affattes således:
»Beløbene i 1. pkt. er angivet i oktober 2015-niveau og
reguleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, 3.-5. pkt.«
9. I § 109 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Endvidere stiller Folketinget efter anmodning veder-
lagsfrit en bolig til rådighed for hver tingsekretær.«
10. I § 109 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »50.000 kr.« til: »75.698
kr.«
11. I § 109 a, stk. 5, ændres »20.000 kr.« til: »30.280 kr.«
12. I § 109 a, stk. 5, nr. 2, ændres »supplerende bolig, og«
til: »supplerende bolig,«.
13. I § 109 a, stk. 5, nr. 3, ændres »Præsidiet.« til: »Præsidi-
et, og«.
14. I § 109 a, stk. 5, indsættes som nr. 4:
»4) en tingsekretær, som får stillet en bolig til rådighed ef-
ter stk. 1, 2. pkt., hvis vedkommende ellers ville være
berettiget til en bolig efter stk. 2.«
15. § 109 a, stk. 12, affattes således:
»Stk. 12. Beløbene i stk. 4 og 5 er angivet i oktober 2015-
niveau. Beløbet i stk. 4 reguleres med den samme procentvi-
se ændring (1 decimal) som den procentvise ændring i for-
brugerprisindeksets boligpost i forhold til juli 2015. Beløbet
i stk. 5 reguleres med den samme procentvise ændring (1
decimal) som den procentvise ændring i det samlede forbru-
gerprisindeks i forhold til juli 2015. Reguleringer sker på
grundlag af indeks for januar og juli for tidsrummene 1.
april-30. september og 1. oktober-31. marts. Første regule-
ring foretages pr. 1. april 2016.«
16. I § 110, stk. 1, ændres to steder »efterlønsalderen, jf. §
74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »folkepensi-
onsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension«.
Lovforslag nr. L 106 Folketinget 2016-17
AX019400
17. I § 110, stk. 1, 4. pkt., ændres »Helbredsnævnet« til:
»Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager«.
18. I § 110, stk. 1, indsættes som 5. pkt.:
»Udvalget for Forretningsordenen kan fastsætte regler
om kriterier for bevilling af pension efter 3. pkt.«
19. § 110, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Et tidligere folketingsmedlem kan vælge at få
egenpensionen efter stk. 1 og 2 udbetalt før folkepensionsal-
deren, dog tidligst fra vedkommendes pensionsudbetalings-
alder, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a. Der ydes i så
fald, indtil den pågældende når folkepensionsalderen, et til-
læg, der for hvert medlemsår udgør en tyvendedel af det i
tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 3, til enhver tid gæl-
dende tillæg. Ved udbetaling mindre end 2 år efter pensions-
udbetalingsalderen udgør tillægget dog kun det halve heraf.
Endvidere fratrækkes varigt et førtidspensionsfradrag, jf.
stk. 4.
Stk. 4. Førtidspensionsfradraget udgør følgende procen-
tandele af pensionen efter stk. 3, 1. og 2. pkt., jf. stk. 1 og 2:
1) Ved udbetaling under 1 år efter pensionsudbetalingsal-
deren 17 pct.
2) Ved udbetaling fra 1 år indtil 2 år efter pensionsudbeta-
lingsalderen 14 pct.
3) Ved udbetaling fra 2 år indtil 3 år efter pensionsudbeta-
lingsalderen 6 pct.
4) Ved udbetaling fra 3 år indtil 4 år efter pensionsudbeta-
lingsalderen 5 pct.
5) Ved udbetaling fra 4 år indtil 5 år efter pensionsudbeta-
lingsalderen 4 pct.
6) Ved udbetaling fra 5 år indtil 6 år efter pensionsudbeta-
lingsalderen 3 pct.
7) Ved udbetaling fra 6 år indtil 7 år efter pensionsudbeta-
lingsalderen 1 pct.«
Stk. 4 bliver stk. 5.
20. I § 126 f, stk. 2, indsættes to steder efter »§ 110, stk. 3,«:
»jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 12. maj 2016,«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. Regulering af grundvederlaget for folketingsmed-
lemmer og af beløbet, op til hvilket der ikke sker modreg-
ning i de første 12 måneder af et folketingsmedlems efterve-
derlagsperiode, efter § 108, stk. 2, 2. pkt., og § 109, stk. 4, 2.
pkt., i lov om valg til Folketinget som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 1 og 6, sker første gang den 1. april 2017.
Stk. 3. § 1, nr. 4, har virkning for medlemmer, der vælges
eller genvælges til Folketinget ved det førstkommende fol-
ketingsvalg efter lovens ikrafttræden eller senere. For med-
lemmer, der udtræder af Folketinget ved det førstkommende
folketingsvalg efter lovens ikrafttræden eller tidligere, finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4. § 1, nr. 16 og 19, har virkning for udbetaling af
egenpension optjent på grundlag af medlemsperioder fra den
1. april 2017. For udbetaling af egenpension optjent på
grundlag af medlemsperioder til og med den 31. marts 2017
finder de hidtil gældende regler anvendelse. For et tidligere
medlem, som er berettiget til egenpension på grundlag af
medlemsperioder både før og efter den 1. april 2017, og som
vælger før folkepensionsalderen at få udbetalt egenpension
optjent på grundlag af medlemsperioder efter den 1. april
2017 efter reglerne i § 110, stk. 3 og 4, i lov om valg til Fol-
ketinget som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19, foretages
der dog førtidspensionsfradrag efter de nævnte bestemmel-
ser af den samlede pension fra det første udbetalingstids-
punkt. Endvidere finder § 110, stk. 3, 3. pkt., i lov om valg
til Folketinget som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19, an-
vendelse i sådanne tilfælde.
2
Bemærkninger til lovforslaget
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er på Folketingets område at
udmønte den aftale om ændring af politikeres vederlæggel-
se, som regeringen – som på daværende tidspunkt alene be-
stod af Venstre – indgik med Socialdemokratiet, Radikale
Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti
den 3. oktober 2016. Ved aftalen og udmøntningen heraf
gennemføres visse dele af anbefalingerne, som Vederlags-
kommissionen fremkom med i sin rapport fra januar 2016.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidig af
finansministeren fremsatte forslag til lov om ændring af lov
om vederlag og pension m.v. for ministre, hvorved stemme-
aftalen af 3. oktober 2016 udmøntes, for så vidt angår mi-
nistres vederlæggelse m.v.
Den del af stemmeaftalen, der angår borgmestre og regi-
onsrådsformænd, ventes udmøntet af økonomi- og inden-
rigsministeren ved en ændring af henholdsvis bekendtgørel-
se nr. 793 af 25. juni 2014 om vederlag, diæter, pension
m.v. for varetagelsen af kommunale hverv og bekendtgørel-
se nr. 794 af 25. juni 2014 om vederlag, diæter, pension
m.v. for varetagelse af regionale hverv.
Ud over de elementer, der følger af stemmeaftalen af 3.
oktober 2016, foreslås der med lovforslaget gennemført en-
kelte andre, mindre ændringer af folketingsvalgloven. Det
drejer sig for det første om en tilpasning af reguleringen af
det beløb, op til hvilket der ikke sker modregning i et tidli-
gere folketingsmedlems eftervederlag i de første 12 måneder
af eftervederlagsperioden, så den svarer til reguleringsord-
ningen for selve eftervederlaget. For det andet foreslås der
givet adgang for Folketingets tingsekretærer til at få stillet
en bolig vederlagsfrit til rådighed, på linje med hvad der
gælder for Præsidiets medlemmer, bl.a. af hensyn til øget
fleksibilitet i planlægningen af Folketingets møder. Endvi-
dere foreslås der indført hjemmel til, at Udvalget for Forret-
ningsordenen kan fastsætte regler om kriterier for bevilling
af folketingspension før det tidspunkt, der følger af de al-
mindelige regler, i ganske særlige tilfælde, hvor den pågæl-
dendes helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold i
øvrigt taler derfor. Endelig foreslås visse beløbsangivelser i
folketingsvalgloven opdateret.
2. Lovforslagets baggrund
2.1. Vederlagskommissionen
I marts 2014 indgik den daværende regering (Socialdemo-
kraterne og Radikale Venstre) en politisk aftale med Ven-
stre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
om en mere tidssvarende vederlæggelse af politikere. Afta-
len indebar bl.a. en ændring i niveauet for det faste vederlag
til menige kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer
og en ændret reguleringsform af det faste vederlag. Aftalen
indebar ikke ændringer i forhold til vederlæggelsen af borg-
mestre og regionsrådsformænd, hvis hverv adskiller sig fra
de menige kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer
ved at være fuldtidshverv på linje med folketingsmedlem-
mer og ministre.
Med aftalen forpligtede aftaleparterne sig til at fremsætte
forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kom-
mission, der på baggrund af det kommissorium, der indgik
som bilag til aftalen, skulle have til opgave at udarbejde et
forslag til, hvordan den samlede vederlæggelse af borgme-
stre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre
fremadrettet skulle være.
Med folketingsbeslutning af 20. maj 2014 om udmøntning
af politisk aftale om en mere tidssvarende og gennemsigtig
vederlæggelse af politikere opfordrede Folketinget bl.a. re-
geringen til at nedsætte en kommission vedrørende den sam-
lede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, fol-
ketingsmedlemmer og ministre.
Vederlagskommissionen blev nedsat i sommeren 2014. Af
kommissoriet fremgik bl.a. følgende:
»Aftaleparterne konstaterer, at spørgsmålet om vederlæg-
gelse af borgmestre, regionsrådsformænd (tidligere amts-
borgmestre), folketingsmedlemmer og ministre kun sjældent
er blevet taget op til mere grundlæggende overvejelse. Når
reglerne undertiden er blevet ændret, har det som regel væ-
ret enkelte elementer af vederlæggelsen, som er blevet juste-
ret.
Borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer
og ministre varetager alle betydningsfulde hverv i relation
til kommunalbestyrelsers, regionsråds, Folketingets og re-
geringens arbejde med og ansvar for vigtige samfundsmæs-
sige opgaver og beslutninger.
Aftaleparterne finder, at tiden er moden til, at der foreta-
ges en grundlæggende helhedsvurdering af, om de samlede
vederlagsmæssige vilkår for borgmestre, regionsrådsfor-
mænd, folketingsmedlemmer og ministre er passende i en
nutidig sammenhæng.
Partierne har på den baggrund besluttet at nedsætte en
rådgivende kommission vedrørende den samlede vederlæg-
gelse af borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmed-
lemmer og ministre.
Kommissionen skal foretage en analyse af den samlede
vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, folke-
tingsmedlemmer og ministre. Analysen skal omfatte alle ele-
menter i vederlæggelsen, herunder godtgørelser, omkost-
ningstillæg, eftervederlag, pension, modregningsregler, sa-
mordningsregler, uddannelsesmidler og den løbende regule-
ring af vederlagene. Kommissionen skal behandle vederlæg-
gelsen af de forskellige hverv i sammenhæng. Kommissionen
skal endvidere inddrage oplysninger om vederlæggelsen af
andre ansvarsfulde poster i vores samfund.
Kommissionen har til opgave at udarbejde et forslag til,
hvordan den fremadrettede vederlæggelse af borgmestre,
regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre skal
være. Forslaget skal tage højde for den udvikling, der over
3
de senere år har været i politikernes arbejdsvilkår, herunder
i forhold til kompleksiteten i arbejdsopgaverne samt i for-
hold til politikernes ansvar og arbejdsbyrde. Forslaget skal
være baseret på et hensyn til gennemsigtighed og åbenhed.
Endvidere skal forslaget tage højde for en indbyrdes sam-
menhæng mellem vilkårene for de forskellige typer af hverv,
i den udstrækning det er relevant.«
2.2. Vederlagskommissionens anbefalinger
Vederlagskommissionen afgav den 18. januar 2016 sin
rapport. Rapporten indeholder en række anbefalinger om
den fremtidige vederlæggelse af politikere i forhold til
– vederlag (der henvises til punkt 2.2.1. nedenfor),
– eftervederlag (der henvises til punkt 2.2.2. nedenfor) og
– pension (der henvises til punkt 2.2.3. nedenfor).
Det fremgår af Vederlagskommissionens rapport, at anbe-
falingerne baserer sig på principper om afspejling af lighe-
der med andre ansvarsfulde poster i respekt for de politiske
hvervs særlige karakter, fastholdelse af kendte rationaler for
vederlæggelsen, tilpasning i forhold til udviklingen på det
offentlige arbejdsmarked, en gennemsigtig og tidssvarende
vederlæggelse og nutidsvederlæggelse frem for fremtidsho-
norering samt en tilbageholdenhed med anbefalinger, hvor
der ligger andre hensyn bag reglerne.
Der henvises til sammenfatningen af forslag og anbefalin-
ger i Vederlagskommissionens rapport, kapitel 2 (side 11
ff.).
2.2.1. Vederlagskommissionens anbefalinger i forhold til ve-
derlag
2.2.1.1. Højere vederlagsniveau
Et flertal af kommissionen anbefaler, at vederlaget for
hvervet som borgmester, regionsrådsformand, folketings-
medlem og minister hæves for herved at tage højde for den
lønudvikling, der har været i samfundet i almindelighed de
seneste 20-30 år, herunder for de offentlige chefer og leden-
de embedsmænd, som politikernes vederlag historisk set har
været koblet til.
For de konkrete anbefalinger til at hæve vederlaget (be-
løbsstørrelser) for hvervet som borgmester, regionsrådsfor-
mand, folketingsmedlem og minister henvises til Vederlags-
kommissionens rapport, kapitel 2, punkt 2.3.1. (side 18).
Samtidig med anbefalingen om at hæve vederlaget anbe-
faler Vederlagskommissionen, at det skattefrie omkostnings-
tillæg, som folketingsmedlemmer og ministre modtager,
skal bortfalde.
I perioden den 1. april 2012-31. december 2019 er grund-
vederlaget for ministre midlertidigt nedsat, jf. senest lov nr.
743 af 1. juni 2015 om ændring af lov om vederlag og pen-
sion m.v. for ministre (Forlængelse af perioden for midlerti-
dig nedsættelse af grundvederlag til ministre). Vederlags-
kommissionen finder, at det bør være op til Folketinget at
vurdere, om den midlertidige reduktion bør forlænges.
Vederlagskommissionen anbefaler også, at der – samtidig
med forhøjelse af vederlagene – indføres en ordning, hvor-
efter vederlaget for hvervet som borgmester og regionsråds-
formand nedsættes med summen af vederlag for en række
typer af hverv, som varetages af borgmestrene og regions-
rådsformændene som følge af det politiske hverv.
Et mindretal af Vederlagskommissionen har ikke kunnet
tilslutte sig flertallets anbefalinger om et højere vederlagsni-
veau. Der henvises til Vederlagskommissionens rapport, ka-
pitel 2, punkt 2.6. (side 27 ff.).
2.2.1.2. Ny reguleringsordning for vederlag
Vederlagskommissionen anbefaler, at vederlagene årligt
reguleres svarende til forrige års lønudvikling på det statsli-
ge, regionale og kommunale arbejdsmarked.
Kommissionen finder det afgørende for, at vederlagene
også på længere sigt kan vedblive med at være tidssvarende,
at der indføres en holdbar og set i forhold til den almindeli-
ge samfundsudvikling rimelig reguleringsordning.
Kommissionen anbefaler, at reguleringsordningen bliver
ens for de fire politiske hverv, således at der ikke over tid
sker en forskydning af forholdet mellem hvervene. Dette vil
ifølge kommissionen varetage et hensyn til en relevant ind-
byrdes sammenhæng mellem de forskellige hverv. Kommis-
sionen bemærker i den sammenhæng, at samspillet mellem
hvervene historisk set har ført til forhøjelser af vederlag bl.a.
for at matche forhøjelsen af vederlag for et andet politisk
hverv.
Vederlagskommissionen bemærker i sin rapport, at prin-
cippet bag en række reguleringsordninger indført på områ-
det over de seneste år har været at følge lønudviklingen for
relevante sammenligningsgrupper. Kommissionen finder, at
dette princip er velegnet som princip for regulering af veder-
lagene for varetagelsen af de politiske fuldtidshverv. Da alle
fire politiske hverv efter kommissionens opfattelse har en
klar tilknytning til det offentlige arbejdsmarked, finder kom-
missionen det mest rigtigt, at reguleringen tager sit udgangs-
punkt i lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked.
Den anbefalede reguleringsordning vil ifølge kommissio-
nen bidrage til en bedre gennemsigtighed i forhold til, hvor-
dan politikernes vederlag løbende reguleres. Ordningen er
samtidig efter Vederlagskommissionens opfattelse rimelig,
derved at den netop afspejler den almindelige lønudvikling.
Politikernes vederlag vil således ikke stige mere end offent-
ligt ansattes lønninger under lavkonjunkturer præget af løn-
tilbageholdenhed, men samtidig følge med den almindelige
befolknings lønfremgang under højkonjunkturer.
Der henvises til Vederlagskommissionens rapport, kapitel
6 (side 158 ff.).
2.2.2. Vederlagskommissionens anbefalinger om efterveder-
lag
Et flertal af Vederlagskommissionens medlemmer anbefa-
ler, at borgmestre, regionsrådsformænd og folketingsmed-
lemmer højst kan modtage eftervederlag svarende til 1 års
4
vederlag, mens ministre højst kan modtage eftervederlag
svarende til 2 års vederlag. Kommissionen anbefaler videre,
at der som minimum ydes eftervederlag svarende til 6 måne-
ders vederlag. Yderligere ret til eftervederlag optjenes for-
holdsmæssigt ved varetagelse af det politiske hverv inden
for en 4-årig periode.
Vederlagskommissionen anbefaler videre en ordning, hvor
der som det klare udgangspunkt ikke ydes eftervederlag,
hvis en politiker fratræder frivilligt i løbet af en valgperiode.
Det indgår desuden i den af flertallet foreslåede ordning, at
eftervederlag nedsættes med vederlag for et andet politisk
fuldtidshverv, men at der ikke herudover sker modregning i
eftervederlag af anden indkomst. Det anbefales endvidere, at
der for ministre sker modregning af indtægter fra andre of-
fentlige hverv i eftervederlag, der ydes efter 1 år.
Vederlagskommissionens anbefalinger beror på, at der ef-
ter kommissionens opfattelse fortsat bør ydes eftervederlag i
en begrænset periode, når en borgmester, en regionsrådsfor-
mand, et folketingsmedlem eller en minister fratræder det
politiske hverv. Som udgangspunkt bør der efter Vederlags-
kommissionens opfattelse indføres en ensartet ordning for
alle politikere. På grund af de særlige forhold, der gælder i
forbindelse med varetagelsen af hvervet som minister, ad-
skiller den af kommissionen foreslåede eftervederlagsord-
ning for ministre sig dog på enkelte områder fra efterveder-
lagsordningen for de øvrige hverv.
Vederlagskommissionen lægger vægt på, at den anbefale-
de ordning er baseret på et hensyn til gennemsigtighed og
åbenhed. Kommissionen lægger endvidere vægt på, at de
elementer, der indgår ordningen, i et vist omfang kan spejles
i gældende regler og praksis for opsigelsesvarsler, kontrakt-
ophævelse m.v.
Der henvises til Vederlagskommissionens rapport, kapitel
2 (side 21) og kapitel 7 (side 160 ff.).
Et mindretal af Vederlagskommissionens medlemmer har
ikke kunnet tilslutte sig dele af kommissionens anbefalinger
vedrørende eftervederlag.
Mindretallet foreslår således en ordning som flertallet,
men hvor borgmestre, regionsrådsformænd, folketingsmed-
lemmer og ministre højst kan modtage eftervederlag svaren-
de til 2 års vederlag. Mindretallet anbefaler også en fuld
modregning af anden indkomst i eftervederlagsperioden.
Der henvises til Vederlagskommissionens rapport, kapitel
2, punkt 2.6. (side 27 ff.).
2.2.3. Vederlagskommissionens anbefalinger om pension
Vederlagskommissionen anbefaler, at der sker en fuld-
stændig omlægning af politikernes pensionsordninger, såle-
des at der indføres en bidragsdefineret pensionsordning i
stedet for en ydelsesdefineret pensionsordning. Anbefalin-
gen gælder ikke allerede optjent pension efter de nuværende
ordninger.
Det er Vederlagskommissionens vurdering, at en bidrags-
finansieret pensionsordning i langt højere grad vil afspejle
den almindelige pensionsordning på det offentlige arbejds-
marked og dermed også de grupper, som politikerne efter
kommissionens opfattelse bør sammenlignes med i en nuti-
dig sammenhæng.
Som udgangspunkt bør der efter Vederlagskommissionens
opfattelse indføres en ensartet ordning for alle politikere. På
grund af de særlige forhold, der gælder i forbindelse med
varetagelsen af hvervet som minister, foreslår kommissio-
nen en højere pensionsbidragsprocent for ministre end for de
øvrige hverv.
Vederlagskommissionen foreslår en pensionsbidragspro-
cent for borgmestre, regionsrådsformænd og folketingsmed-
lemmer på 17,42, svarende til det uvægtede gennemsnit af
pensionsbidraget for akademikere i henholdsvis staten og
kommunerne. Kommissionen foreslår videre, at pensionsbi-
dragsprocenten for ministre fastsættes til 25 i lighed med
særlige stillingskategorier med typisk korte ansættelsesfor-
hold og omtrent svarende til den vægtede beregnede bi-
dragsprocent af departementschefers tjenestemands- og ar-
bejdsmarkedspension. Det indgår som en del af Vederlags-
kommissionens anbefaling, at der alene optjenes pension af
vederlaget for de politiske hverv, og at indholdet af pensi-
onsdækningen følger pensionsbeskatningsloven.
Der henvises til Vederlagskommissionens rapport, kapitel
2, punkt 2.3.5. (side 22) og kapitel 8 (side 174 ff.).
Vederlagskommissionens mindretal støtter en ændring af
pensionsvilkårene, så de kommer på linje med kendte for-
hold på det almindelige arbejdsmarked. Det anføres videre
af mindretallet, at hvis Folketinget ikke ønsker at gennemfø-
re den fulde omlægning af pensionerne, som kommissionen
anbefaler, anbefaler mindretallet, at Folketinget ændrer pen-
sionsalderen for politikere til at følge den samme alder, som
er gældende i befolkningen for opnåelse af folkepension.
Der henvises til Vederlagskommissionens rapport, kapitel
2, punkt 2.6. (side 30).
2.3. Stemmeaftalen om ændring af fuldtidspolitikeres veder-
læggelse
Regeringen, som på daværende tidspunkt alene bestod af
Venstre, indgik den 9. maj 2016 en stemmeaftale med So-
cialdemokratiet, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Det
Konservative Folkeparti om ændring af fuldtidspolitikeres
vederlæggelse som opfølgning på Vederlagskommissionens
anbefalinger.
Stemmeaftalen blev efterfølgende revideret i form af en
stemmeaftale af 3. oktober 2016 mellem de samme parter.
Den nye stemmeaftale har overvejende samme indhold som
den tidligere, dog er der taget stilling til ikrafttrædelses- og
overgangsspørgsmål i større detaljeringsgrad og medtaget en
bestemmelse om, at der i forbindelse med forhøjelsen af
fuldtidspolitikeres pensionsalder skal være mulighed for før-
tidspensionering mod en livslang reduktion i pensionen.
Stemmeaftalen af 3. oktober 2016 lægger op til en række
ændringer i fuldtidspolitikeres vederlag, eftervederlag og
pension, jf. punkt 2.3.1.-2.3.4. nedenfor.
5
2.3.1. Vederlag
Stemmeaftalen indebærer, at folketingsmedlemmer og mi-
nistre beholder deres nuværende vederlagsniveau, men at
den midlertidige nedsættelse af ministervederlaget på 5 pct.,
som løber indtil den 31. december 2019, ikke forlænges. Ve-
derlaget til borgmestre og regionsrådsformænd hæves med
31,4 pct. svarende til forskellen mellem udviklingen i veder-
lagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det kom-
munale og regionale arbejdsmarked (fjerde kvartal 2015-ni-
veau). Vederlaget til de menige kommunalbestyrelses- og
regionsrådsmedlemmer blev hævet efter tilsvarende princip-
per i 2014.
Aftalen indebærer også, at borgmestres, regionsrådsfor-
mænds, folketingsmedlemmers og ministres vederlag skal
reguleres årligt på baggrund af den faktiske lønudvikling i
den offentlige sektor. Aftalen indebærer nærmere, at politi-
kernes vederlag hvert år vil blive reguleret med et uvægtet
gennemsnit af den statslige og den kommunale og regionale
lønudvikling i stedet for de forskellige reguleringsordninger,
som findes i dag.
2.3.2. Eftervederlag
Det fremgår af stemmeaftalen, at parterne er blevet enige
om, at ministre skal have afkortet deres mindsteperiode for
eftervederlag fra 18 til 6 måneder, mens folketingsmedlem-
mer skal have afkortet deres mindsteperiode fra 12 til 6 må-
neder. Aftalen indebærer desuden, at man fremadrettet ikke
skal kunne få eftervederlag fra sit tidligere hverv som borg-
mester eller regionsrådsformand, samtidig med at man mod-
tager vederlag som minister eller folketingsmedlem.
2.3.3. Pension
Aftalen betyder desuden, at borgmestres, regionsrådsfor-
mænds, folketingsmedlemmers og ministres pensionerings-
alder hæves fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen
med mulighed for førtidspensionering mod en livsvarig re-
duktion i pensionen. Som overgangsordning er det forudsat,
at pension optjent før ændringernes ikrafttræden følger de
hidtil gældende regler om pensionsudbetalingstidspunkt.
2.3.4. Ikrafttræden
Det fremgår af stemmeaftalen af 3. oktober 2016, at æn-
dringen af folketingsmedlemmers og ministres pensionsord-
ning skal have virkning fra den 1. april 2017. Ændringen af
folketingsmedlemmers og ministres eftervederlagsordning
skal have virkning efter det førstkommende folketingsvalg,
efter loven er trådt i kraft. Niveaujusteringen af borgmester-
og regionsrådsformandsvederlaget, ændringen af efterveder-
lagsordningen og ændringen af pensionsordningen indføres
med virkning fra den 1. januar 2017. Regulering af vederla-
gene på baggrund af den faktiske lønudvikling i den offent-
lige sektor for borgmestre, regionsrådsformænd, folketings-
medlemmer og ministre skal have virkning fra den 1. april
2017.
3. Lovforslagets enkelte elementer
3.1. Ændring af mindsteperioden for folketingsmedlemmers
eftervederlag
3.1.1. Gældende ret
Efter folketingsvalglovens § 109, stk. 2, oppebærer et or-
dinært medlem af Folketinget, hvis medlemskab ophører
ved et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræ-
der af Tinget, et eftervederlag, der svarer til grundvederlaget
for folketingsmedlemmer, i et antal måneder, der svarer til
det halve af det hele antal måneder, den pågældende senest i
en sammenhængende periode har været medlem af Folketin-
get eller medlem af Europa-Parlamentet. Eftervederlaget
ydes mindst i 12 måneder og højst i 24 måneder.
Et midlertidigt medlem, der er indtrådt i Folketinget som
følge af et medlems orlov, oppebærer efter sin udtræden i
forbindelse med folketingsvalg, sygdom eller det ordinære
medlems tilbagevenden eftervederlag i det halve af orlovs-
periodens hele antal måneder, hvis orlovsperioden er sam-
menhængende og udgør mindst 6 måneder.
Efter lovens § 109, stk. 3, sker der modregning i efterve-
derlaget for en række forskellige øvrige indtægter. Efter stk.
4 sker der dog ikke modregning i de første 12 måneder af et
medlems eftervederlagsperiode for indtægter op til 100.000
kr. (i oktober 1999-niveau; 135.930 kr. i oktober 2016-ni-
veau).
3.1.2. Vederlagskommissionens anbefalinger og den foreslå-
ede ordning
Det indgår i Vederlagskommissionens anbefalinger til æn-
dringer af eftervederlagsordningerne for fuldtidspolitikere,
at mindsteperioderne for eftervederlag bør nedsættes fra 12
måneder og 18 måneder for henholdsvis folketingsmedlem-
mer og ministre til 6 måneder for både folketingsmedlem-
mer og ministre. Der henvises herom til punkt 2.2.2. oven-
for.
Partierne bag stemmeaftalen af 3. oktober 2016 har ved
aftalen tilsluttet sig denne anbefaling, jf. punkt 2.3.2. oven-
for.
På Folketingets område foreslås derfor, at mindsteperio-
den for eftervederlag – forstået som den periode, hvor et or-
dinært medlem af Folketinget vil have adgang til at oppebæ-
re eftervederlag efter udtræden af Folketinget ved et valg el-
ler på grund af sygdom, uanset hvor længe den pågældende
har været ordinært medlem – nedsættes til 6 måneder.
Længsteperioden for eftervederlag vil som hidtil være 24
måneder, og som hidtil vil princippet for optjening være, at
der inden for dette spænd opnås ret til eftervederlag i det
halve af det hele antal måneder, medlemmet senest har væ-
ret medlem af Folketinget eller Europa-Parlamentet i en
sammenhængende periode.
Det er ikke fundet påkrævet at ændre ordningen, hvorefter
der ikke sker modregning for andre indtægter op til 100.000
kr. (135.930 kr. i oktober 2016-niveau) i de første 12 måne-
6
der af et folketingsmedlems eftervederlagsperiode, som kon-
sekvens af, at det med den kortere mindsteperiode for efter-
vederlag også vil kunne forekomme, at et ordinært medlem
af Folketinget efter sin udtræden ved et valg eller på grund
af sygdom opnår ret til eftervederlag i mindre end 12 måne-
der. Der kan herved henvises til, at den pågældende ordning
allerede gælder for personer, der har opnået ret til efterve-
derlag på grundlag af midlertidigt medlemskab af Folketin-
get. For disse personer kan eftervederlagsperioden efter gæl-
dende regler gå ned til 3 måneder, og de pågældende har ef-
ter gældende regler adgang til at oppebære det fulde beløb i
indtægter uden modregning i eftervederlaget, selv om efter-
vederlagsperioden er kortere end 12 måneder.
Med hensyn til virkningstidspunkt for den forkortede
mindsteperiode for eftervederlag foreslås i overensstemmel-
se med stemmeaftalen af 3. oktober 2016, at ændringen skal
finde anvendelse for medlemmer, der vælges eller genvæl-
ges til Folketinget ved det førstkommende folketingsvalg ef-
ter lovens ikrafttræden eller senere. Den hidtil gældende
mindsteperiode for eftervederlag på 12 måneder vil således
finde anvendelse for medlemmer, som forlader Folketinget
ved det førstkommende folketingsvalg efter lovens ikraft-
træden, eller som på grund af sygdom forlader Folketinget
inden da.
3.2. Ændring af den løbende regulering af folketingsmed-
lemmernes vederlag m.v.
3.2.1. Gældende ret
Folketingets medlemmer modtager efter folketingsvalglo-
vens § 108, stk. 1, et grundvederlag og et omkostningstillæg
til dækning af omkostningerne i forbindelse med hvervet
som folketingsmedlem. Ethvert folketingsmedlem er for-
pligtet til at modtage grundvederlaget og omkostningstillæg-
get.
Efter folketingsvalglovens § 108, stk. 2, udgør grundve-
derlaget til folketingsmedlemmer det samme beløb som den
til enhver tid gældende løn på skalatrin 51 (lønskalaen for
statstjenestemænd). Ved lov nr. 589 af 18. juni 2012 blev
der indsat en bestemmelse om, at grundvederlaget reguleres
en gang årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent, der be-
regnes på baggrund af lønudviklingen i lønramme 37-39 og
løngrupperne 1-3. Grundvederlaget udgør aktuelt 638.351
kr. årligt.
Omkostningstillægget for folketingsmedlemmer udgør i
oktober 1999-niveau 45.000 kr. årligt for medlemmer valgt i
Danmark og 60.000 kr. årligt for medlemmer valg i Grøn-
land eller på Færøerne, aktuelt henholdsvis 61.167 kr. og
81.555 kr. Beløbet reguleres ved en forbrugerprisregulering
efter lovens § 109 a, stk. 12, på samme måde som det beløb,
som et tidligere folketingsmedlem i de første 12 måneder af
sin eftervederlagsperiode kan oppebære i eftervederlag uden
modregning, jf. § 109, stk. 4, de beløb, medlemmerne optje-
ner til efteruddannelse i eftervederlagsperioden, jf. § 109,
stk. 8, og godtgørelserne for supplerende bolig i Køben-
havnsområdet og dobbelt husførelse, jf. § 109 a, stk. 4 og 5.
Reguleringsordningen for vederlag til folketingsmedlem-
mer er forskellig fra reguleringsordningerne for vederlag til
borgmestre, regionsrådsformænd og ministre.
3.2.2. Vederlagskommissionens anbefalinger og den foreslå-
ede ordning
Vederlagskommissionen har vedrørende reguleringsord-
ninger for borgmestre, regionsrådsformænd, ministre og fol-
ketingsmedlemmer anbefalet, at reguleringsordningen bør
være ens for de fire politiske hverv, således at der ikke over
tid sker en forskydning af forholdet mellem hvervene.
Kommissionen har konkret foreslået, at vederlagene årligt
reguleres svarende til forrige års lønudvikling på det statsli-
ge, regionale og kommunale arbejdsmarked, og anført, at re-
guleringsprocenten f.eks. kan fastsættes som et uvægtet gen-
nemsnit af allerede offentlige lønindeks for lønudviklingen
på henholdsvis det statslige arbejdsmarked samt det kom-
munale og regionale arbejdsmarked. Der henvises herom til
punkt 2.2.1.2. ovenfor.
Partierne bag aftalen af 3. oktober 2016 har med aftalen
tilsluttet sig Vederlagskommissionens anbefalinger om en
ensartet reguleringsordning for vederlag til borgmestre, regi-
onsrådsformænd, ministre og folketingsmedlemmer tillige
med den konkrete model, kommissionen har foreslået. Der
henvises herom til punkt 2.3.1. ovenfor.
Lovforslaget indebærer derfor, at grundvederlaget for fol-
ketingsmedlemmer reguleres en gang årligt pr. 1. april med
samme reguleringsprocent som ministres vederlag, jf. lov
om vederlag og pension m.v. for ministre. Dette vil – under
forudsætning af at det af finansministeren samtidig fremsat-
te lovforslag om ændring af den lov vedtages – betyde, at
folketingsmedlemmernes grundvederlag fremover reguleres
med en reguleringsprocent fastsat som et uvægtet gennem-
snit af lønudviklingen på henholdsvis det statslige arbejds-
marked og det kommunale og regionale arbejdsmarked. Det
vil være finansministeren, der fastsætter reguleringsprocen-
ten.
Lovforslaget indebærer ingen ændring af reguleringen af
folketingsmedlemmernes omkostningstillæg, det beløb, der
optjenes til brug for efteruddannelse i eftervederlagsperio-
den, eller godtgørelserne for supplerende bolig i Køben-
havnsområdet og dobbelt husførelse, jf. ovenfor under afsnit
3.2.1.
Til gengæld foreslås – uden at det indgår i stemmeaftalen
af 3. oktober 2016 – at den nye reguleringsordning også skal
finde anvendelse med hensyn til det beløb, som et tidligere
folketingsmedlem i de første 12 måneder af sin efterveder-
lagsperiode kan oppebære i eftervederlag uden modregning.
Efter de gældende regler reguleres dette beløb efter bestem-
melsen i folketingsvalglovens § 109 a, stk. 12, dvs. ved den
samme forbrugerprisregulering, som anvendes på godtgørel-
serne for supplerende bolig i Københavnsområdet og dob-
belt husførelse, beløbet til efteruddannelse i eftervederlags-
perioden og medlemmernes omkostningstillæg. Til forskel
fra disse beløb fremstår beløbet, som et tidligere folketings-
medlem i de første 12 måneder af sin eftervederlagsperiode
7
kan oppebære i eftervederlag uden modregning, ikke som en
ydelse, der er bestemt til at kompensere folketingsmedlem-
merne for visse udgifter, men har en mere naturlig sammen-
hæng med selve eftervederlagsbeløbet. Derfor forekommer
det også mest naturligt, at beløbet reguleres på samme måde
som eftervederlaget, der igen følger medlemmernes grund-
vederlag.
Med hensyn til ikrafttræden foreslås, at de nye regule-
ringsregler finder anvendelse fra den regulering af beløbene,
som finder sted pr. 1. april 2017.
Som konsekvens af den ændrede regulering med virkning
fra den 1. april 2017 foreslås de beløb, der skal omfattes af
den nye reguleringsordning, fastsat i selve folketingsvalglo-
ven til de kronebeløb, der gælder pr. 31. marts 2017 (de ak-
tuelle beløb). Der er tale om en ordensmæssig ændring,
hvorved de beløb, der efter de gældende reguleringsordnin-
ger gælder pr. 31. marts 2017, optages i folketingsvalglo-
vens tekst, med henblik på at beløbene pr. 1. april 2017 og
derefter en gang årligt kan fastsættes på baggrund af disse.
3.3. Hævelse af folketingsmedlemmernes pensionsalder til
folkepensionsalderen
3.3.1. Gældende ret
Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens §
110, stk. 1, 1. pkt., er et folketingsmedlem berettiget til
egenpension, når medlemmet i én eller flere perioder har
været medlem af Folketinget i mindst 1 år. Pensionen ydes
fra udløbet af det tidsrum, for hvilket der er udbetalt grund-
vederlag, såfremt den pågældende på dette tidspunkt har nå-
et efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsik-
ring m.v., og ellers fra den dag, da medlemmet opnår denne
alder. Pensionen er ydelsesdefineret, hvor pensionens stør-
relse beregnes på baggrund af folketingsmedlemmernes
funktionstid. Nærmere regler for omregning af medlemsår
til procentandele af den højest mulige egenpension er fastsat
i folketingsvalglovens § 110, stk. 2.
Efter lovens § 110, stk. 3, ydes til egenpensionister, indtil
den pågældende når folkepensionsalderen, et tillæg, der for
hvert medlemsår udgør en tyvendedel af det tillæg, der gæl-
der efter tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 3 (såkaldt
under folkepensionsalder-tillæg).
På grund af overgangsordninger fastsat i forbindelse med
tidligere ændringer af pensionsreglerne i valgloven er retstil-
standen med hensyn til pensionsalder for det enkelte folke-
tingsmedlem i praksis afhængig af, i hvilke tidsrum den på-
gældende har været medlem af Folketinget.
Personer, som er blevet medlem af Folketinget før den 1.
juli 2007, kan således få udbetalt egenpension optjent som
folketingsmedlem inden den 1. juli 2012, når de fylder 60
år. Egenpension optjent som folketingsmedlem efter den 1.
juli 2012 kan først udbetales ved opnåelse af den alder, der
gælder for at kunne gå på efterløn. Personer, som første
gang er blevet medlem af Folketinget efter den 1. juli 2007,
kan først få udbetalt egenpension optjent som folketings-
medlem ved opnåelse af den alder, der gælder for at kunne
gå på efterløn.
3.3.2. Vederlagskommissionens anbefalinger og den foreslå-
ede ordning
Vederlagskommissionen har for alle fuldtidspolitikeres
vedkommende anbefalet, at de nuværende pensionssyste-
mer, som bygger på tjenestemandspensionssystemet, forla-
des til fordel for bidragsdefinerede arbejdsmarkedspensioner
med samme overordnede rammer som for offentligt ansatte i
øvrigt. Der henvises herom til punkt 2.2.3. ovenfor.
Aftalen af 3. oktober 2016 indebærer, at den nuværende
pensionsordning for folketingsmedlemmer fastholdes i sin
grundlæggende struktur, men at pensionsalderen hæves til
den, der gælder for befolkningen som helhed. Med lovfor-
slaget foreslås derfor, at pensionsalderen for folketingsmed-
lemmer hæves fra den til enhver tid gældende efterlønsalder
til den til enhver tid gældende folkepensionsalder. Der hen-
vises herom til punkt 2.3.3. ovenfor. Aftalen indebærer end-
videre, at der skal være mulighed for førtidspensionering
mod en livsvarig reduktion i pensionen. Der foreslås derfor
med lovforslaget indført en sådan mulighed efter en model,
der i vidt omfang svarer til de gældende regler om såkaldt
førtidspensionsfradrag for tjenestemænd. Det er dog fundet
mest hensigtsmæssigt at optage de nærmere bestemmelser
herom direkte i folketingsvalgloven frem for at henvise til
reglerne for tjenestemandspension. Der henvises nærmere
herom til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 19.
Som konsekvens af forhøjelsen af folketingspensionsalde-
ren til folkepensionsalderen vil det såkaldte efter folketings-
valglovens gældende § 110, stk. 3, som ydes til egenpensio-
nister, indtil de når folkepensionsalderen, på længere sigt
kun være relevant for tidligere medlemmer, som benytter sig
af muligheden for førtidspensionering. Bestemmelsen herom
foreslås derfor indarbejdet i den nye bestemmelse om mulig-
heden for førtidspensionering.
Det forudsættes, at de principper, som bestemmelsen om
»under folkepensionsalder-tillæg« er udtryk for, fortsat i al-
mindelighed vil indgå ved fastsættelsen af størrelsen på pen-
sioner, som ydes efter Præsidiets beslutning til tidligere fol-
ketingsmedlemmer i ganske særlige tilfælde, hvor den på-
gældendes helbredsmæssige, økonomiske eller sociale for-
hold i øvrigt taler derfor, jf. folketingsvalglovens § 110, stk.
1, 3. pkt.
Med hensyn til ikrafttræden og overgangsbestemmelser
foreslås for det første, at den forhøjede folketingspensionsal-
der skal have virkning fra den 1. april 2017. Medlemmer,
der måtte forlade Folketinget inden da, vil således ikke blive
berørt af den højere pensionsalder. For det andet foreslås, at
forhøjelsen af pensionsalderen alene skal have virkning for
udbetaling af egenpension optjent på grundlag af medlems-
perioder efter den nævnte dato. Folketingspension optjent
indtil da vil således kunne komme til udbetaling fra det tids-
punkt, der følger af de hidtil gældende regler.
En lignende ordning blev fastsat ved § 2 i lov nr. 589 af
18. juni 2012, hvorved overgangsbestemmelserne til lov nr.
8
513 af 6. juni 2007 ændredes. Ved lov nr. 513 af 6. juni
2007 blev folketingspensionsalderen hævet fra 60 år til ef-
terlønsalderen. Efter lovens overgangsbestemmelser havde
forhøjelsen af pensionsalderen virkning for folketingsmed-
lemmer, der første gang blev medlem af Folketinget den 1.
juli 2007 eller senere. Ved ændringen ved § 2 i lov nr. 589
af 18. juni 2012 blev en ny overgangsbestemmelse tilføjet,
hvorved forhøjelsen af pensionsalderen også fik virkning for
medlemmer, der første gang blev medlem af Folketinget før
den 1. juli 2007, dog kun med hensyn til udbetaling af pen-
sion optjent på grundlag af medlemsperioder efter den 1. juli
2012.
En lignende ordning blev endvidere fastsat i lov nr. 1587
af 20. december 2006, hvorved ministerpensionsalderen
bl.a. blev hævet fra 60 år til efterlønsalderen. Efter over-
gangsbestemmelserne i ændringsloven har forhøjelsen af
pensionsalderen alene virkning for udbetaling af egenpensi-
on for funktionstid som minister fra og med den 1. januar
2007. For udbetaling af egenpension for funktionstid som
minister indtil den 1. januar 2007 finder de hidtidige regler
anvendelse.
Særlig for den situation, at et tidligere medlem, som er be-
rettiget til egenpension på grundlag af medlemsperioder bå-
de før og efter den 1. april 2017, vælger at benytte sig af
muligheden for pensionering med hensyn til den del, der er
optjent på grundlag af medlemsperioder efter den dato, fore-
slås, at førtidspensionsfradraget skal foretages af den samle-
de pension fra det første udbetalingstidspunkt, dvs. også af
den del heraf, som er optjent på grundlag af medlemsperio-
der før den 1. april 2017.
3.4. Adgang for tingsekretærerne til vederlagsfri bolig på
linje med præsidiemedlemmerne
3.4.1. Gældende ret
Efter folketingsvalglovens § 109 a, stk. 1, stiller Folketin-
get vederlagsfrit en bolig til rådighed for hvert medlem af
Folketingets Præsidium. Dette gælder uanset præsidiemed-
lemmernes boligforhold i øvrigt. Der stilles således ikke
som for andre folketingsmedlemmer noget krav om, at et
præsidiemedlem som udgangspunkt skal have bopæl uden
for det sjællandske område for at være berettiget til at få en
bolig stillet til rådighed.
Efter lovens § 109 a, stk. 5, modtager et medlem af Folke-
tingets Præsidium godtgørelse for såkaldt dobbelt husførel-
se, hvis den pågældende ville være berettiget til en bolig ef-
ter stk. 2, såfremt vedkommende ikke var medlem af Præsi-
diet.
Folketingets fire tingsekretærer har ikke efter de nuværen-
de regler nogen særlig adgang frem for alle andre folke-
tingsmedlemmer til at få en bolig stillet til rådighed af Fol-
ketinget.
3.4.2. Præsidiets overvejelser og den foreslåede ordning
De fire tingsekretærer udfylder i praksis en vigtig rolle i
Folketingets arbejde, idet de forholdsvis hyppigt er funge-
rende formænd under forhandlingerne i Folketingssalen. Det
indebærer, at tingsekretærerne forholdsvis ofte må være på
Christiansborg til sene tidspunkter, i mange tilfælde uden at
de selv fuldt ud bestemmer, hvor sent det kan blive. For
tingsekretærer, der har bopæl et stykke vej fra Christians-
borg, kan de sene og usikre sluttidspunkter for møderne i
Folketingssalen føre til, at de må takke nej til at fungere som
formand i visse tidsrum. Dette kan have en negativ indfly-
delse på mulighederne for at gennemføre en hensigtsmæssig
praktisk planlægning af varetagelsen af formandsfunktionen
under Folketingets møder.
Da det i vidt omfang er tilsvarende hensyn, der gør, at
Præsidiets medlemmer er tillagt en særlig adgang til at få en
bolig stillet til rådighed, har Præsidiet anset det for hensigts-
mæssigt og rimeligt, at tingsekretærerne gives en lignende
adgang, så de også let kan overnatte i København. Præsidiet
har derfor anmodet om, at en bestemmelse herom medtages
i dette lovforslag.
Hvor præsidiemedlemmerne i praksis har særlige lejlighe-
der på Christiansborg stillet til rådighed, forudsættes det, at
de boliger, der vil blive stillet til rådighed for tingsekretæ-
rerne, normalt vil være de almindelige medlemsboliger, som
Folketinget råder over uden for sit eget lokaleområde.
Den nye, særlige adgang vil i praksis kun udgøre en for-
skel for tingsekretærer, der har bopæl inden for det sjælland-
ske område, idet folketingsmedlemmer uden for Sjælland al-
lerede efter gældende regler har adgang til at få stillet en
medlemsbolig til rådighed.
Det foreslås udtrykkeligt bestemt, at tingsekretærerne kun
får en bolig stillet til rådighed efter anmodning. Dette inde-
bærer bl.a., at en tingsekretær, som modtager godtgørelse
for en egen supplerende bolig i Københavnsområdet efter
reglerne i folketingsvalglovens § 109 a, stk. 3, 2. pkt., eller
stk. 4, eller tidligere gældende regler, kan fortsætte hermed i
overensstemmelse med de pågældende regler også efter lo-
vens ikrafttræden ved blot at undlade at anmode om at få en
medlemsbolig stillet til rådighed. Tilsvarende gælder natur-
ligvis et folketingsmedlem i en tilsvarende boligmæssig si-
tuation, som måtte blive valgt til tingsekretær efter lovens
ikrafttræden.
Med hensyn til godtgørelse for dobbelt husførelse fore-
slås, at en tingsekretær, som får stillet en bolig til rådighed
efter den nye regel, modtager godtgørelsen, hvis vedkom-
mende ellers ville være berettiget til at få en bolig stillet til
rådighed efter reglen i lovens § 109 a, stk. 2, det vil sige,
hvis vedkommende har bopæl uden for det sjællandske om-
råde. Det afgørende for, om en tingsekretær har adgang til
godtgørelse for dobbelt husførelse, vil således være, om
vedkommende opfylder betingelserne i lovens § 109 a, stk.
2, om bopæl uden for det sjællandske område og dermed og-
så ville være berettiget til at få stillet en bolig vederlagsfrit
til rådighed, hvis vedkommende ikke var tingsekretær. En
tingsekretær, som opfylder denne betingelse, men som und-
lader at anmode om at få en bolig stillet vederlagsfrit til rå-
dighed efter den nye regel, fordi vedkommende allerede
9
modtager godtgørelse for en egen supplerende bolig i Kø-
benhavnsområdet, jf. umiddelbart ovenfor, vil naturligvis
heller ikke på grund af denne undladelse blive afskåret fra
fortsat at modtage godtgørelse for dobbelt husførelse.
Det foreslåede med hensyn til dobbelt husførelse svarer
til, hvad der i dag gælder for præsidiemedlemmer.
3.5. Hjemmel til fastsættelse af regler om kriterier for tilde-
ling af folketingspension fra et tidligere tidspunkt, end det
følger af almindelige regler, ved Præsidiets beslutning i
ganske særlige tilfælde
3.5.1. Gældende ret
Efter folketingsvalglovens § 110, stk. 1, 3. pkt., kan der i
ganske særlige tilfælde, hvor den pågældendes helbreds-
mæssige, økonomiske eller sociale forhold i øvrigt taler der-
for, ved beslutning af Folketingets Præsidium bevilges et
tidligere medlem, der ikke har nået efterlønsalderen, en pen-
sion, hvis størrelse fastsættes i det enkelte tilfælde.
Til brug for beslutninger om førtidig folketingspension
kan Folketingets formand indhente en udtalelse fra Nævnet
for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager (Helbreds-
nævnet) om det tidligere medlems tab af erhvervsevne på
grund af helbredsmæssige forhold, jf. lovens § 110, stk. 1, 4.
pkt.
3.5.2. Præsidiets overvejelser og den foreslåede ordning
Bestemmelserne om førtidig folketingspension på grund-
lag af helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold er
sjældent anvendt i praksis.
En ændring af ordningen indgår ikke i stemmeaftalen af 3.
oktober 2016 eller i Vederlagskommissionens anbefalinger.
Præsidiet har imidlertid fundet det ønskeligt, hvis der frem-
over kan opnås en mere præcis afgrænsning af kriterierne
for anvendelsen af bestemmelsen. Præsidiet har på den bag-
grund anmodet om, at der i dette lovforslag medtages en be-
stemmelse om, at Udvalget for Forretningsordenen kan fast-
sætte regler om kriterier for bevilling af pension før det tids-
punkt, der følger af de almindelige regler, efter bestemmel-
sen.
3.6. Opdatering af visse beløbsangivelser i folketingsvalglo-
ven og præcisering af bestemmelse om regulering
3.6.1. Gældende ret
En række beløb i folketingsvalgloven i forbindelse med
ydelser til medlemmer og tidligere medlemmer af Folketin-
get er angivet i niveau pr. oktober 1999. De pågældende be-
løb reguleres efter bestemmelsen i folketingsvalglovens §
109 a, stk. 12.
Folketingsvalglovens § 109 a, stk. 12, er i sin nuværende
affattelse ikke helt entydig, med hensyn til hvilke beløb der
reguleres efter forbrugerprisindeksets boligpost, og hvilke
der reguleres efter det samlede forbrugerprisindeks.
3.6.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås – i overensstemmelse med en generel anbefa-
ling fra Danmarks Statistik – at opdatere de beløb i folke-
tingsvalgloven, der nu er angivet i oktober 1999-niveau, til
oktober 2015-niveau og herefter regulere beløbene fra den
1. april 2016.
Samtidig foreslås folketingsvalglovens § 109 a, stk. 12,
præciseret, herunder ved opdeling i flere punktummer, såle-
des at det ved mere nøjagtige henvisninger entydigt kan be-
stemmes, hvilken af de to reguleringsformer, som bestem-
melsen rummer, der skal gælde for hvilke beløb.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Indførelsen af en ny reguleringsordning skønnes at medfø-
re en årlig mindreudgift til vederlag og eftervederlag, som
på baggrund af prisudviklingen 2011-2016 kan opgøres til i
størrelsesordenen 0,4 mio. kr. årligt.
Forkortelsen af mindsteperioden for eftervederlag vil re-
ducere eftervederlaget for medlemmer med mindre end 24
måneders sammenhængende medlemsperiode og skønnes at
reducere de gennemsnitlige årlige udgifter til eftervederlag
med i størrelsesordenen 0,5 mio. kr.
Forhøjelsen af pensionsalder for egenpension optjent efter
den 1. april 2017 vil på længere sigt, når folketingsmedlem-
mer med optjent pensionsret når folkepensionsalderen, med-
føre mindre udgifter til pension. Størrelsen heraf er vanske-
lig at bedømme, da der knytter sig stor usikkerhed til antal-
let af pensionsoptjenere de næste 20 år og deres efterfølgen-
de pensioneringstidspunkt.
Indførelsen af yderligere en pensionsordning, som vil væ-
re gældende parallelt med eksisterende pensionsordninger,
må forventes at medføre en øget administrativ byrde, som
dog ikke skønnes at være af væsentligt omfang.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 7. novem-
ber 2016 til den 5. december 2016 været sendt i høring hos
følgende myndigheder: Datatilsynet, Moderniseringsstyrel-
sen, Rigsrevisionen, Skatteministeriet og Udbetaling Dan-
mark.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja,
angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Økonomiske og administra-
tive konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Mindreudgift for staten som følge af ændret be-
løbsregulering, kortere mindsteperiode for efter-
vederlag og senere udbetalingstidspunkt for egen-
pension
Øget administrativ byrde, som dog ikke skønnes at
være af væsentligt omfang, som følge af indførelse af
en yderligere pensionsordning, som vil være gælden-
de parallelt med eksisterende ordninger
Økonomiske og administra-
tive konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekven-
ser for borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenserIngen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Der foreslås indført en ny reguleringsordning for folke-
tingsmedlemmernes grundvederlag. Den ny reguleringsord-
ning vil indebære, at grundvederlaget for folketingsmedlem-
mer reguleres en gang årligt pr. 1. april med samme regule-
ringsprocent som ministres vederlag, jf. lov om vederlag og
pension m.v. for ministre. Dette vil – under forudsætning af
at det af finansministeren samtidig fremsatte lovforslag om
ændring af den lov vedtages – betyde, at folketingsmedlem-
mernes grundvederlag fremover reguleres med en regule-
ringsprocent fastsat som et uvægtet gennemsnit af lønudvik-
lingen på henholdsvis det statslige arbejdsmarked og det
kommunale og regionale arbejdsmarked. Det vil være fi-
nansministeren, der fastsætter reguleringsprocenten.
Den nye reguleringsordning foreslås givet virkning fra re-
guleringen den 1. april 2017, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.
Som konsekvens heraf foreslås grundvederlaget for folke-
tingsmedlemmer fastsat i selve folketingsvalgloven til de
kronebeløb, der gælder pr. 31. marts 2017.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
punkt 3.2.2.
Til nr. 2
Beløbsangivelserne for omkostningstillæg til henholdsvis
folketingsmedlemmer valgt i Danmark og folketingsmed-
lemmer valgt på Færøerne eller i Grønland foreslås opdate-
ret til oktober 2015-niveau.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
punkt 3.6.2.
Til nr. 3
Det foreslås præciseret, at beløbsangivelserne for omkost-
ningstillæg er angivet i oktober 2015-niveau, og at de regu-
leres efter det samlede forbrugerprisindeks.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
punkt 3.6.2.
Til nr. 4
Mindsteperioden for eftervederlag til tidligere ordinære
medlemmer af Folketinget – dvs. den periode, hvori et ordi-
nært medlem af Folketinget som det mindste er berettiget til
eftervederlag, hvis vedkommendes medlemskab ophører ved
et folketingsvalg eller vedkommende på grund af sygdom
udtræder af Tinget – foreslås nedsat fra 12 til 6 måneder.
Længsteperioden for eftervederlag vil fortsat være 24 må-
neder.
Som efter de gældende regler vil ret til eftervederlag blive
optjent således, at der ydes eftervederlag i det antal måne-
der, der svarer til det halve af det hele antal måneder, den
pågældende senest i en sammenhængende periode har været
medlem af Folketinget eller medlem af Europa-Parlamentet.
Ændringen vil således konkret få betydning for personer,
der har været ordinære medlemmer af Folketinget i mindre
end 2 år.
Den foreslåede ændring indebærer ingen ændring af ord-
ningen efter folketingsvalglovens § 109, stk. 4, hvorefter der
i de første 12 måneder af et medlems eftervederlagsperiode
ikke sker modregning for beløb op til 100.000 kr. (135.930
kr. i aktuelt beløb).
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, punkt 3.1.2.
11
Til nr. 5
Som konsekvens af, at reguleringen af det beløb, op til
hvilket der ikke sker modregning i et folketingsmedlems ef-
tervederlag i de første 12 måneder af eftervederlagsperio-
den, ved § 1, nr. 6, foreslås ændret, så det fremover regule-
res på samme måde som grundvederlaget, foreslås det på-
gældende beløb fastsat i selve folketingsvalgloven til det
kronebeløb, der gælder pr. 31. marts 2017.
Til nr. 6
Reguleringen af det beløb, op til hvilket der ikke sker
modregning i et folketingsmedlems eftervederlag i de første
12 måneder af eftervederlagsperioden, foreslås ændret, så
det fremover reguleres på samme måde som grundvederla-
get og dermed også på samme måde som selve eftervederla-
get.
Beløbet reguleres i dag efter samme forbrugerprisregule-
ring, som anvendes på godtgørelserne til folketingsmedlem-
mer for en supplerende bolig i Københavnsområdet og dob-
belt husførelse, beløbet, der kan optjenes til dækning af ud-
gifter til efteruddannelse i eftervederlagsperioden, og med-
lemmernes omkostningstillæg.
Til forskel fra disse beløb fremstår beløbet, som et tidlige-
re folketingsmedlem i de første 12 måneder af sin efterve-
derlagsperiode kan oppebære i eftervederlag uden modreg-
ning, ikke som en ydelse, der er bestemt til at kompensere
folketingsmedlemmerne for visse udgifter, men har en mere
naturlig sammenhæng med selve eftervederlagsbeløbet. Der-
for forekommer det også mest naturligt, at beløbet reguleres
på samme måde som eftervederlaget, der igen følger med-
lemmernes grundvederlag.
Der henvises til § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil og til
lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt 3.2.2.
Til nr. 7
Det beløb, som folketingsmedlemmerne optjener pr. år til
afholdelse af udgifter til efteruddannelse m.v. i efterveder-
lagsperioden efter deres medlemskabs ophør, og det samlede
maksimumsbeløb herfor foreslås opdateret til oktober 2015-
niveau.
Til nr. 8
Det foreslås præciseret, at beløbet, som folketingsmed-
lemmerne optjener pr. år til afholdelse af udgifter til efterud-
dannelse m.v. i eftervederlagsperioden efter deres medlems-
kabs ophør, og det samlede maksimumsbeløb er angivet i
oktober 2015-niveau, og at de reguleres efter det samlede
forbrugerprisindeks.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
punkt 3.6.2.
Til nr. 9
Der foreslås tillagt Folketingets fire tingsekretærer en sær-
lig adgang til at få en bolig stillet vederlagsfrit til rådighed
af Folketinget, på linje med hvad der gælder for Præsidiets
medlemmer.
Med denne adgang vil tingsekretærerne have lettere ved at
overnatte i København, også med kort varsel, og vil dermed
bedre kunne påtage sig at fungere som formand under mø-
derne i Folketingssalen, også på tidspunkter, hvor der er mu-
lighed for, at møderne kan vare til sene eller vanskeligt for-
udsigelige tidspunkter. Dette kan bidrage til en øget fleksibi-
litet i planlægningen af Folketingets møder.
Det foreslås udtrykkeligt bestemt, at tingsekretærerne kun
får en bolig stillet til rådighed efter anmodning. Dette inde-
bærer bl.a., at en tingsekretær, som modtager godtgørelse
for en egen supplerende bolig i Københavnsområdet efter
reglerne i folketingsvalglovens § 109 a, stk. 3, 2. pkt., eller
stk. 4, eller tidligere gældende regler, kan fortsætte hermed i
overensstemmelse med de pågældende regler også efter lo-
vens ikrafttræden ved blot at undlade at anmode om at få en
medlemsbolig stillet til rådighed. Tilsvarende gælder natur-
ligvis et folketingsmedlem i en tilsvarende boligmæssig si-
tuation, som måtte blive valgt til tingsekretær efter lovens
ikrafttræden.
Den nye, særlige adgang vil i praksis kun udgøre en for-
skel for tingsekretærer, der har bopæl inden for det sjælland-
ske område, idet folketingsmedlemmer uden for Sjælland al-
lerede efter gældende regler har adgang til at få stillet en
medlemsbolig til rådighed.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
punkt 3.4.2. Med hensyn til godtgørelse for dobbelt husfø-
relse henvises endvidere til lovforslagets § 1, nr. 14, og be-
mærkningerne hertil.
Til nr. 10
Det beløb, som visse folketingsmedlemmer modtager i
godtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsom-
rådet, foreslås opdateret til oktober 2015-niveau.
Til nr. 11
Det beløb, som visse folketingsmedlemmer modtager til
dækning af udgifter i forbindelse med dobbelt husførelse,
foreslås opdateret til oktober 2015-niveau.
Til nr. 12 og 13
Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 14.
Til nr. 14
Det foreslås, at en tingsekretær, som får stillet en bolig til
rådighed efter den foreslåede nye regel i folketingsvalglo-
vens § 109 a, stk. 1, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 9, mod-
tager godtgørelse for udgifter i forbindelse med dobbelt hus-
førelse, hvis vedkommende ellers ville være berettiget til at
få en bolig stillet til rådighed efter reglen i lovens § 109 a,
stk. 2, det vil sige, hvis vedkommende har bopæl uden for
det sjællandske område. Det afgørende for, om en tingsekre-
tær har adgang til godtgørelse for dobbelt husførelse, vil så-
12
ledes være, om vedkommende opfylder betingelserne i §
109 a, stk. 2, om bopæl uden for det sjællandske område og
dermed også ville være berettiget til at få stillet en bolig ve-
derlagsfrit til rådighed, hvis vedkommende ikke var tingse-
kretær. En tingsekretær, som opfylder denne betingelse, men
som undlader at anmode om at få en bolig stillet vederlags-
frit til rådighed efter den nye regel, fordi vedkommende al-
lerede modtager godtgørelse for en egen supplerende bolig i
Københavnsområdet, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 9, vil
naturligvis heller ikke på grund af denne undladelse blive
afskåret fra fortsat at modtage godtgørelse for dobbelt hus-
førelse.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
punkt 3.4.2.
Til nr. 15
Folketingsvalglovens § 109 a, stk. 12, foreslås nyaffattet.
Bestemmelsen omhandler regulering af dels det beløb,
som visse folketingsmedlemmer modtager i godtgørelse for
en fast supplerende bolig i Københavnsområdet (boliggodt-
gørelse), dels det beløb, som visse folketingsmedlemmer
modtager til dækning af udgifter i forbindelse med dobbelt
husførelse. Bestemmelsen foreskriver, at de pågældende be-
løb er angivet i oktober 1999-niveau og reguleres med sam-
me procentvise ændring (1 decimal) som den procentvise
ændring i det samlede forbrugerprisindeks henholdsvis for-
brugerprisindeksets boligpost i forhold til juli 1999. De re-
gulerede beløb afrundes til hele kroner. Reguleringer sker på
grundlag af indeks for januar og juli for tidsrummene den 1.
april-30. september og 1. oktober-31. marts, og første regu-
lering foretages pr. 1. april 2000.
I kraft af henvisninger er reglen også bestemmende for re-
guleringen af visse andre beløb i folketingsvalgloven i for-
bindelse med ydelser til folketingsmedlemmer og tidligere
folketingsmedlemmer.
Den ændrede affattelse er for det første en konsekvens af,
at beløbsangivelserne for boliggodtgørelse og beløb til
dækning af udgifter til dobbelt husførelse opdateres til okto-
ber 2015-niveau.
Samtidig præciseres med den ændrede affattelse, at det er
boliggodtgørelsen, der reguleres med forbrugerprisindeksets
boligpost, og beløbet til dækning af udgifter ved dobbelt
husførelse, der reguleres med det samlede forbrugerprisin-
deks.
Den ændrede opdeling i punktummer i den ændrede affat-
telse gør det endvidere muligt at præcisere henvisningerne
til bestemmelsen andre steder i folketingsvalgloven, så det
entydigt fremgår, om et beløb skal reguleres med forbruger-
prisindeksets boligpost eller med det samlede forbrugerpris-
indeks.
Til nr. 16
Egenpensionsalderen for folketingsmedlemmer foreslås
ændret fra den til enhver tid gældende efterlønsalder, jf. § 74
i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., til den til enhver tid
gældende folkepensionsalder, jf. § 1 a i lov om social pensi-
on.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.2. Med hensyn til overgangsbestemmelser henvi-
ses endvidere til lovforslagets § 2, stk. 4, og bemærkninger-
ne hertil.
Til nr. 17
Der er alene tale om en ændring af betegnelsen Helbreds-
nævnet til »Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjeneste-
mandssager«, som er nævnets navn ifølge tjenestemands-
pensionslovens § 31, stk. 2.
Til nr. 18
Der foreslås indført hjemmel til, at Udvalget for Forret-
ningsordenen kan fastsætte regler om kriterier for bevilling
af pension til tidligere folketingsmedlemmer før det tids-
punkt, der følger af de almindelige regler, ved Præsidiets be-
slutning i ganske særlige tilfælde, hvor den pågældendes
helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold i øvrigt
taler derfor, jf. folketingsvalglovens § 110, stk. 1, 3. pkt.
Bestemmelsen om bevilling af sådan pension i ganske
særlige tilfælde er sjældent anvendt i praksis, og en ændring
af ordningen indgår ikke i stemmeaftalen af 3. oktober 2016
eller i Vederlagskommissionens anbefalinger.
Præsidiet har imidlertid fundet det ønskeligt, hvis der
fremover kan opnås en mere præcis afgrænsning af kriterier-
ne for anvendelsen af bestemmelsen. Præsidiet har derfor
anmodet om, at der medtages en bestemmelse som den fore-
slåede i lovforslaget.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
punkt 3.5.2.
Til nr. 19
I forbindelse med at folketingspensionsalderen foreslås
hævet til folkepensionsalderen, foreslås samtidig indført en
bestemmelse om mulighed for førtidspensionering mod en
livsvarig reduktion (førtidspensionsfradrag) i pensionen.
Den foreslåede model herfor svarer til det, som på tids-
punktet for lovforslaget er gældende for tjenestemænd født
den 1. januar 1959 eller senere, som ikke har en pligtig af-
gangsalder, jf. punkt 3.2.1. i cirkulære nr. 9159 af 26. marts
2015 om førtidspensionsfradrag. Af principielle grunde er
det fundet mest hensigtsmæssigt at foreslå de nødvendige
bestemmelser optaget direkte i folketingsvalgloven frem for
at foreslå, at der alene henvises til de til enhver tid gældende
regler for tjenestemænd.
Det foreslåede indebærer, at der tidligst kan opnås førtids-
pensionering fra vedkommende medlems pensionsudbeta-
lingsalder, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a. Reduktionen
af pensionens størrelse (førtidspensionsfradraget) vil være
større, jo kortere tid efter pensionsudbetalingsalderen – dvs.
jo længere tid før folkepensionsalderen – det tidligere med-
lem vælger førtidspensionering. Den største reduktion vil
ske ved pensionering under 1 år efter førtidspensionering,
13
hvor fradraget er på 17 pct. Ved senere førtidspensionering
vil fradraget falde efter en trappestigemodel.
Som konsekvens af forhøjelsen af folketingspensionsalde-
ren til folkepensionsalderen vil »under folkepensionsalder-
tillægget« efter folketingsvalglovens gældende § 110, stk. 3
– som ydes til egenpensionister, indtil de når folkepensions-
alderen – på længere sigt kun være relevant for de tidligere
medlemmer, som benytter sig af muligheden for førtidspen-
sionering. Bestemmelsen om »under folkepensionsalder-til-
læg« foreslås derfor indarbejdet i den nye bestemmelse om
muligheden for førtidspensionering.
Det forudsættes, at de principper, som bestemmelsen om
»under folkepensionsalder-tillæg« er udtryk for, fortsat i al-
mindelighed vil indgå ved fastsættelsen af størrelsen på pen-
sioner, som ydes efter Præsidiets beslutning til tidligere fol-
ketingsmedlemmer i ganske særlige tilfælde, hvor den på-
gældendes helbredsmæssige, økonomiske eller sociale for-
hold i øvrigt taler derfor, jf. folketingsvalglovens § 110, stk.
1, 3. pkt.
Det foreslås, at »under folkepensionsalder-tillægget« ved
udbetaling mindre end 2 år efter pensionsudbetalingsalderen
nedsættes til det halve. Dette svarer til det, der gælder efter
de nævnte bestemmelser for tjenestemænd.
Førtidspensionsfradraget vil skulle trækkes fra den samle-
de pension, der følger af de foreslåede § 110, stk. 3, 1. og 2.
pkt., og de gældende stk. 1 og 2, dvs. inklusive »under fol-
kepensionsalder-tillægget«, så længe dette ydes.
Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger,
punkt 3.3.1. og 3.3.2.
Til nr. 20
Folketingsvalglovens ikrafttrædelses-, ændrings- og over-
gangsbestemmelser indeholder i § 126 f bestemmelser om
omberegning af pensioner, der vil tilkomme medlemmer,
der er udtrådt af Folketinget i perioden fra den 1. november
1969 til den 1. oktober 1986, eller vil tilkomme sådanne
medlemmers efterlevende ægtefæller, herunder bl.a. om be-
handling af »under folkepensionsalder-tillægget«, jf. lovens
§ 110, stk. 3.
Som konsekvens af, at reglerne om »under folkepensions-
alder-tillægget« foreslås indarbejdet i andre regler ved lov-
forslagets § 1, nr. 19, hvilket igen er en konsekvens af, at
folketingspensionsalderen foreslås hævet til folkepensions-
alderen, foreslås henvisningerne i lovens § 126 f til den på-
gældende bestemmelse præciseret ved indsættelse af henvis-
ninger to steder til den nuværende lovbekendtgørelse, lovbe-
kendtgørelse nr. 416 af 12. maj 2016.
Der henvises i øvrigt til de foreslåede overgangsbestem-
melser i lovforslagets § 2, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
Til § 2
Det foreslås i stk. 1, at lovforslaget skal træde i kraft dag-
en efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det foreslås i stk. 2, at regulering af grundvederlaget for
folketingsmedlemmer og af beløbet, op til hvilket der ikke
sker modregning i de første 12 måneder af et folketingsmed-
lems eftervederlagsperiode, efter folketingsvalglovens §
108, stk. 2, 2. pkt., og § 109, stk. 4, 2. pkt., som affattet ved
lovforslagets § 1, nr. 1 og 6, skal ske første gang den 1. april
2017.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
1 og 6, og til lovforslagets almindelige bemærkninger, punkt
3.2.2.
I stk. 3 foreslås for det første, at lovforslagets § 1, nr. 4,
om afkortning af mindsteperioden for tidligere folketings-
medlemmers eftervederlag skal have virkning for medlem-
mer, der vælges eller genvælges til Folketinget ved det før-
stkommende folketingsvalg efter lovens ikrafttræden eller
senere. For medlemmer, der udtræder af Folketinget ved det
førstkommende folketingsvalg efter lovens ikrafttræden el-
ler tidligere, vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.
Dette vil betyde, at afkortningen af mindsteperioden for
eftervederlag kun vil gælde for medlemmer, der vælges eller
genvælges til Folketinget ved det førstkommende folke-
tingsvalg efter lovens ikrafttræden eller senere, og som de-
refter på et senere tidspunkt forlader Folketinget ved et fol-
ketingsvalg eller på grund af sygdom. For medlemmer, som
forlader Folketinget ved det førstkommende folketingsvalg
efter lovens ikrafttræden, eller som på grund af sygdom for-
lader Folketinget inden da, vil den hidtil gældende mindste-
periode for eftervederlag på 12 måneder finde anvendelse.
Der henvises herom til lovforslagets almindelige bemærk-
ninger, punkt 3.1.2.
I stk. 4 foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 16 og 19, skal ha-
ve virkning for udbetaling af egenpension optjent på grund-
lag af medlemsperioder fra den 1. april 2017. For udbetaling
af egenpension optjent på grundlag af medlemsperioder til
og med den 31. marts 2017 vil de hidtil gældende regler fin-
de anvendelse.
Dette indebærer, at medlemmer, der måtte forlade Folke-
tinget inden den 1. april 2017, ikke vil blive berørt af den
højere pensionsalder. Andre tidligere medlemmer vil kunne
få udbetalt pension optjent på grundlag af medlemsperioder
før den 1. april 2017 fra det tidspunkt, der følger af de hidtil
gældende regler, mens pension optjent på grundlag af med-
lemsperioder fra den 1. april 2017 først vil kunne udbetales
fra folkepensionsalderen.
Særlig for tidligere medlemmer, som er berettiget til egen-
pension på grundlag af såvel medlemsperioder før som efter
den 1. april 2017, og som måtte vælge at benytte sig af mu-
ligheden for førtidspensionering med hensyn til den del af
egenpensionen, som er optjent på grundlag af medlemspe-
rioder efter den dato, foreslås, at der foretages førtidspensi-
onsfradrag efter de foreslåede bestemmelser i folketingsval-
glovens § 110, stk. 3 og 4, af den samlede pension allerede
fra det første udbetalingstidspunkt. Endvidere foreslås, at
bestemmelsen i det foreslåede § 110, stk. 3, 3. pkt., i folke-
tingsvalgloven skal finde anvendelse i sådanne tilfælde. Det-
te indebærer, at et medlem, som mindre end 2 år efter sin
14
pensionsudbetalingsalder benytter sig af den nævnte mulig-
hed, vil få nedsat »under folkepensionsalder-tillægget« til
det halve.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige be-
mærkninger, punkt 3.3.2.
15
Skriftlig fremsættelse
Søren Gade (V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte:
Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget
(Ændring af folketingsmedlemmernes vederlæggelse og
pensionsforhold som opfølgning på
Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.)
(Lovforslag nr. L 106)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behand-
ling.
16
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af
12. maj 2016, som ændret ved § 22 i lov nr. 628 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
§ 108. ---
Stk. 2. Grundvederlaget udgør samme beløb som den til
enhver tid gældende løn på skalatrin 51 (lønskalaen for
statstjenestemænd). Grundvederlaget reguleres én gang år-
ligt pr. 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes på
baggrund af lønudviklingen i lønramme 37-39 og løngrup-
perne 1-3.
1. § 108, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Grundvederlaget udgør 638.351 kr. årligt (31.
marts 2017-niveau). Grundvederlaget reguleres en gang år-
ligt pr. 1. april med samme reguleringsprocent som ministres
grundvederlag, jf. lov om vederlag og pension m.v. for mini-
stre.«
Stk. 3. Omkostningstillægget udgør kr. 45.000 årligt for
medlemmer valgt i Danmark og kr. 60.000 årligt for med-
lemmer valgt i Grønland og på Færøerne.
2. I § 108, stk. 3, ændres »kr. 45.000« til: »60.984 kr.«, og
»kr. 60.000« til: »81.312 kr.«
Stk. 4. ---
Stk. 5. § 109 a, stk. 12, gælder tilsvarende for omkost-
ningstillægget efter stk. 3.
3. § 108, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5. Beløbene i stk. 3 er angivet i oktober 2015-niveau
og reguleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, 3.-5. pkt.«
§ 109. ---
Stk. 2. Et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved
et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder af
Folketinget, oppebærer eftervederlag, der svarer til grundve-
derlag efter § 108, stk. 2, i det antal måneder, der svarer til
det halve af det hele antal måneder, den pågældende senest i
en sammenhængende periode har været medlem af Folketin-
get eller medlem af Europa-Parlamentet. En medlemsperio-
de, hvor den pågældende samtidig har været medlem af Fol-
ketinget og Europa-Parlamentet, medregnes kun én gang.
For at en medlemsperiode i Europa-Parlamentet kan indgå i
beregningen af eftervederlagsperioden, skal medlemskabet
ligge umiddelbart forud for folketingsperioden. Efterveder-
laget ydes mindst i 12 måneder og højest i 24 måneder. Et
midlertidigt medlem, der er indtrådt som følge af et med-
lems orlov, oppebærer efter sin udtræden i forbindelse med
folketingsvalg, sygdom eller det ordinære medlems tilbage-
venden eftervederlag i det halve af orlovsperiodens hele an-
tal måneder, såfremt orlovsperioden er sammenhængende og
udgør mindst 6 måneder.
4. I § 109, stk. 2, 4. pkt., ændres »12 måneder« til: »6 måne-
der«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. I de første 12 måneder af et medlems efterveder-
lagsperiode sker der dog ikke modregning for indtægter op
til 100.000 kr. Beløbet reguleres efter § 109 a, stk. 12.
5. I § 109, stk. 4, 1. pkt., ændres »100.000 kr.« til: »135.930
kr. (31. marts 2017-niveau).«
6. I § 109, stk. 4, 2. pkt. ændres »efter § 109 a, stk. 12.« til:
»på samme måde som grundvederlaget, jf. § 108, stk. 2, 2.
pkt.«
17
Stk. 5-7. ---
Stk. 8. Der optjenes 20.000 kr. pr. hele medlemsår til
dækning af udgifter som nævnt i stk. 7, dog højst 100.000
kr. Beløb optjent og udbetalt til efteruddannelse m.v. med-
regnes ikke i den skattepligtige indkomst. Dækning af udgif-
ter til efteruddannelse m.v. skal godkendes af Folketingets
formand. Beløbet reguleres efter § 109 a, stk. 12.
7. I § 109, stk. 8, 1. pkt., ændres »20.000 kr.« til: »27.105
kr.«, og »100.000 kr.« til: »135.524 kr.«
8. § 109, stk. 8, 4. pkt., affattes således:
»Beløbene i 1. pkt. er angivet i oktober 2015-niveau og re-
guleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, 3.-5. pkt.«
Stk. 9-15. ---
§ 109 a. Folketinget stiller vederlagsfrit en bolig til rådig-
hed for hvert medlem af Folketingets Præsidium.
9. I § 109 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Endvidere stiller Folketinget efter anmodning vederlagsfrit
en bolig til rådighed for hver tingsekretær.«
Stk. 2 og 3. ---
Stk. 4. I ganske særlige tilfælde, hvor det pågældende
medlems forhold, herunder navnlig helbredsmæssige for-
hold, taler for det, kan Folketingets formand efter forhand-
ling med næstformændene tillade, at et ordinært medlem,
som opfylder betingelsen i stk. 2, i stedet for at få stillet en
bolig vederlagsfrit til rådighed efter stk. 2 eller dækket ud-
gifter til hotelovernatning efter stk. 3, 1. pkt., modtager
godtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsom-
rådet. Godtgørelsen udgør op til 50.000 kr. pr. år og udbeta-
les mod dokumentation til dækning af egentlige boligudgif-
ter. Godtgørelsen kan ydes i op til 3 måneder efter medlems-
kabets ophør. Tilladelse efter dette stykke kan meddeles for
et begrænset tidsrum eller begrænses til alene at gælde for
en bestemt bolig.
10. I § 109 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »50.000 kr.« til: »75.698
kr.«
Stk. 5. Der udbetales uden dokumentation 20.000 kr. pr. år
til dækning af udgifter i forbindelse med dobbelt husførelse
til
1) et ordinært medlem, som får stillet en bolig til rådighed
efter stk. 2,
2) et ordinært medlem, som har bopæl uden for det sjæl-
landske område, og som i Københavnsområdet råder over en
bolig, som anvendes som supplerende bolig af medlemmet,
uanset om medlemmet modtager godtgørelse efter stk. 3,
2.-4. pkt., og stk. 4 for den supplerende bolig, og
3) et medlem af Folketingets Præsidium, hvis den pågæl-
dende ville være berettiget til en bolig efter stk. 2, såfremt
vedkommende ikke var medlem af Præsidiet.
11. I § 109 a, stk. 5, ændres »20.000 kr.« til: »30.280 kr.«
12. I § 109 a, stk. 5, nr. 2, ændres »supplerende bolig, og«
til: »supplerende bolig,«.
13. I § 109 a, stk. 5, nr. 3, ændres »Præsidiet.« til: »Præsidi-
et, og«.
14. I § 109 a, stk. 5, indsættes som nr. 4:
»4) en tingsekretær, som får stillet en bolig til rådighed ef-
ter stk. 1, 2. pkt., hvis vedkommende ellers ville være beret-
tiget til en bolig efter stk. 2.«
Stk. 6-11. ---
Stk. 12. Beløbene i stk. 4 og 5 er angivet i oktober 1999-
niveau. Beløbene reguleres med samme procentvise ændring
(1 decimal) som den procentvise ændring i det samlede for-
brugerprisindeks henholdsvis forbrugerprisindeksets bolig-
post i forhold til juli 1999. De regulerede beløb afrundes til
hele kroner. Reguleringer sker på grundlag af indeks for ja-
nuar og juli for tidsrummene 1. april-30. september og 1. ok-
tober-31. marts. Første regulering foretages pr. 1. april 2000.
15. § 109 a, stk. 12, affattes således:
»Stk. 12. Beløbene i stk. 4 og 5 er angivet i oktober 2015-
niveau. Beløbet i stk. 4 reguleres med den samme procentvi-
se ændring (1 decimal) som den procentvise ændring i for-
brugerprisindeksets boligpost i forhold til juli 2015. Beløbet
i stk. 5 reguleres med den samme procentvise ændring (1 de-
cimal) som den procentvise ændring i det samlede forbru-
gerprisindeks i forhold til juli 2015. Reguleringer sker på
grundlag af indeks for januar og juli for tidsrummene 1.
april-30. september og 1. oktober-31. marts. Første regule-
ring foretages pr. 1. april 2016.«
Stk. 13 og 14. ---
18
§ 110. Et folketingsmedlem er berettiget til egenpension, når
medlemmet i én eller flere perioder har været medlem af
Folketinget i mindst 1 år. Pensionen ydes fra udløbet af det
tidsrum, for hvilket der er udbetalt grundvederlag, såfremt
den pågældende på dette tidspunkt har nået efterlønsalderen,
jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og ellers fra
den dag, da medlemmet opnår denne alder. I ganske særlige
tilfælde, hvor den pågældendes helbredsmæssige, økonomi-
ske eller sociale forhold i øvrigt taler derfor, kan der dog ved
beslutning af Folketingets præsidium bevilges et tidligere
medlem, der ikke har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., en pension, hvis størrelse
fastsættes i det enkelte tilfælde. Til brug for beslutninger ef-
ter 3. pkt. kan Folketingets formand indhente en udtalelse
fra Helbredsnævnet om det tidligere medlems tab af er-
hvervsevne på grund af helbredsmæssige forhold.
16. I § 110, stk. 1, ændres to steder »efterlønsalderen, jf. §
74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »folkepensi-
onsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension«.
17. I § 110, stk. 1, 4. pkt., ændres »Helbredsnævnet”«til:
»Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager«.
18. I § 110, stk. 1, indsættes som 5. pkt.:
»Udvalget for Forretningsordenen kan fastsætte regler om
kriterier for bevilling af pension efter 3. pkt.«
Stk. 2. ---
Stk. 3. Til egenpensionister ydes, indtil den pågældende når
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, et til-
læg, der for hvert medlemsår udgør 1/20 af det i tjeneste-
mandspensionslovens § 6, stk. 3, til enhver tid gældende til-
læg.
19. § 110, stk. 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 3. Et tidligere folketingsmedlem kan vælge at få
egenpensionen efter stk. 1 og 2 udbetalt før folkepensionsal-
deren, dog tidligst fra vedkommendes pensionsudbetalings-
alder, jf. pensionsbeskatningslovens § 1 a. Der ydes i så fald,
indtil den pågældende når folkepensionsalderen, et tillæg,
der for hvert medlemsår udgør en tyvendedel af det i tjene-
stemandspensionslovens § 6, stk. 3, til enhver tid gældende
tillæg. Ved udbetaling mindre end 2 år efter pensionsudbeta-
lingsalderen udgør tillægget dog kun det halve heraf. Endvi-
dere fratrækkes varigt et førtidspensionsfradrag, jf. stk. 4.
Stk. 4. Førtidspensionsfradraget udgør følgende procentan-
dele af pensionen efter stk. 3, 1. og 2. pkt., jf. stk. 1 og 2:
1) Ved udbetaling under 1 år efter pensionsudbetalingsalde-
ren 17 pct.
2) Ved udbetaling fra 1 år indtil 2 år efter pensionsudbeta-
lingsalderen 14 pct.
3) Ved udbetaling fra 2 år indtil 3 år efter pensionsudbeta-
lingsalderen 6 pct.
4) Ved udbetaling fra 3 år indtil 4 år efter pensionsudbeta-
lingsalderen 5 pct.
5) Ved udbetaling fra 4 år indtil 5 år efter pensionsudbeta-
lingsalderen 4 pct.
6) Ved udbetaling fra 5 år indtil 6 år efter pensionsudbeta-
lingsalderen 3 pct.
7) Ved udbetaling fra 6 år indtil 7 år efter pensionsudbeta-
lingsalderen 1 pct.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
Stk. 4. ---
§ 126 f. ---
Stk. 2. Ved omberegningen fastsættes de i § 110, stk. 3, og §
111, stk. 4, nævnte tillæg i forhold til 1/25 for hvert med-
lemsår af det i tjenestemandspensionslovens § 6, stk. 3, til
enhver tid gældende tillæg. Indplaceringen af pensionen
ekskl. tillæg efter § 110, stk. 3, eller § 111, stk. 4, sker på
det skalatrin, der ligger nærmest under denne beregnede
pension, og forskellen udlignes med et personligt tillæg.
20. I § 126 f, stk. 2, indsættes to steder efter »§ 110, stk. 3,«:
»jf. lovbekendtgørelse nr. 416 af 12. maj 2016,«.
19
20