Fremsat den 14. december 2016 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Tilhører sager:

Aktører:


    BE7095

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L97/20161_L97_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 14. december 2016 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om
    arbejdsløshedsforsikring m.v.
    (Trepartsaftale på Beskæftigelsesministeriets område - om uddannelsesløft, voksenlærlingeordningen og 6 ugers jobrettet
    uddannelse)
    § 1
    I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, foretages
    følgende ændringer:
    1. § 16 a, stk. 6, ophæves.
    Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.
    2. I § 21 f, stk. 1, ændres »§ 74 b, stk. 1, nr. 3,« til: »§ 75,
    stk. 1, nr. 4,«.
    3. § 26 a, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
    »En person, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan i op til 6
    uger deltage i jobrettet uddannelse i form af kurser inden for
    en bestemt erhvervsgruppe. Kurser inden for de mulige er-
    hvervsgrupper fremgår af en positivliste, jf. stk. 8.«
    4. I § 26 a, stk. 2, indsættes efter »Uddannelsen«: »kan tid-
    ligst påbegyndes efter 5 ugers sammenlagt ledighed, og
    den«.
    5. I § 26 a, stk. 3, 1. pkt., ændres: »uddannelse« til: »kur-
    ser«, og 2. pkt. ophæves.
    6. § 26 a, stk. 4, affattes således:
    »Stk. 4. Uanset stk. 2 kan en person, der er omfattet af stk.
    1 og har påbegyndt et kursus eller et uddannelsesforløb in-
    den for en erhvervsgruppe i en opsigelsesperiode, ved ledig-
    hedens indtræden fortsætte med kurset eller uddannelsesfor-
    løbet som jobrettet uddannelse i op til 6 uger fra første le-
    dighedsdag, forudsat at det kan tages som jobrettet uddan-
    nelse.«
    7. I § 26 a, stk. 8, 2. pkt., ændres »og uddannelsesforløb det
    er muligt at deltage i« til: »inden for den valgte erhvervs-
    gruppe den ledige kan vælge mellem«.
    8. I § 33 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
    »Stk. 5. Beskæftigelsesministeriet udarbejder til brug for
    perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31. december
    2019 en landsdækkende liste over erhvervsuddannelser, der
    knytter sig til stillingsbetegnelser med størst rekrutterings-
    udfordringer.«
    Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
    9. I § 64, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 31, 5. pkt.,« til: »§ 31, stk.
    1, 4. pkt.,«.
    10. § 73 b, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
    »En person, der er visiteret til fleksjob, kan i op til 6 uger
    deltage i jobrettet uddannelse i form af kurser inden for en
    bestemt erhvervsgruppe. Kurser inden for de mulige er-
    hvervsgrupper fremgår af en positivliste, jf. § 26 a, stk. 8.«
    11. I § 73 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. Uddannelsen kan tidligst påbegyndes efter 5
    ugers sammenlagt ledighed, og den skal være afsluttet inden
    for de første 9 måneders sammenlagt ledighed. Det er dog
    muligt for en person, der har påbegyndt et kursus eller et ud-
    dannelsesforløb inden for en erhvervsgruppe i en opsigelses-
    periode, at fortsætte med kurset eller uddannelsesforløbet
    som jobrettet uddannelse i op til 6 uger fra første dag med
    ledighedsydelse. Det er en forudsætning, at det kan tages
    som jobrettet uddannelse.«
    Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.
    12. I § 98 e, stk. 1, nr. 1, litra a, og § 98 e, stk. 1, nr. 2, litra
    a, ændres »5 år, eller« til: »5 år,«.
    Lovforslag nr. L 97 Folketinget 2016-17
    Beskæftigelsesmin.,
    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/13122
    BE007095
    13. I § 98 e, stk. 1, nr. 1, indsættes efter litra a som nyt litra:
    »b) har været ledig i en sammenlagt periode på mere end 6
    måneder, hvis personen har en uddannelse som nævnt i
    litra a, og den uddannelse, der er indgået uddannelses-
    aftale om, er inden for områder, hvor der på tidspunktet
    for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft, jf. stk.
    3, eller«.«
    Litra b bliver herefter litra c.
    14. I § 98 e, stk. 1, nr. 2, indsættes efter litra a som nyt litra:
    »b) har været ledig i en sammenhængende periode på mere
    end 6 måneder, hvis personen har en uddannelse som
    nævnt i litra a, og den uddannelse, der er indgået ud-
    dannelsesaftale om, er inden for områder, hvor der på
    tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejds-
    kraft, jf. stk. 3, eller«.«
    Litra b bliver herefter litra c.
    15. I § 98 e, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »arbejdskraft«: »,
    jf. stk. 3«, og 2. pkt. ophæves.
    16. I § 98 e indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
    »Stk. 3. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ud-
    arbejder to gange om året en liste over uddannelser inden for
    områder, hvor der er behov for arbejdskraft.«
    Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
    17. § 98 e, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt., affattes
    således:
    »Dette er ikke til hinder for udbetaling af tilskud til en ar-
    bejdsgiver, der til eleven modtager økonomisk bonus efter
    lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.«
    § 2
    I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf.
    lovbekendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015, som ændret bl.a.
    ved § 8 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, § 1 i lov nr. 624 af 8.
    juni af 2016 og senest ved § 4 i lov nr. 628 af 8. juni 2016,
    foretages følgende ændringer:
    1. I § 48 a indsættes efter »hidtidige dagpengesats«: », jf.
    dog stk. 2«.
    2. I § 48 a indsættes som stk. 2:
    »Stk. 2. Et medlem, der påbegynder et tilbud om en er-
    hvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigel-
    sesindsats i perioden fra den 1. marts 2017 til og med den
    31. december 2019, modtager uanset stk. 1 dagpenge med et
    beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats, jf.
    §§ 47 og 70, hvis uddannelsen fremgår af en liste udarbejdet
    efter § 33 a, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.«
    3. I § 75 i indsættes som stk. 2:
    »Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for medlemmer, der er omfattet
    af § 48 a, stk. 2.«
    § 3
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2017, jf. dog stk.
    2 og § 4.
    Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 16 a, stk. 8, § 33 a, stk.
    5, § 73 b, stk. 6, og § 98 e, stk. 5, i lov om en aktiv beskæfti-
    gelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. novem-
    ber 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
    forskrifter udstedt i medfør af § 16 a, stk. 7, § 33 a, stk. 6, §
    73 b, stk. 7, og § 98 e, stk. 6.
    § 4
    Stk. 1. § 1, nr. 3-7, 10 og 11, finder ikke anvendelse for
    personer, som har søgt om eller fået godkendt ret til 6 ugers
    jobrettet uddannelse før den 1. marts 2017. For disse perso-
    ner finder de hidtil gældende regler anvendelse, indtil de på
    ny opnår ret til 6 ugers jobrettet uddannelse efter gældende
    regler. Personer, der alene har søgt om, men ikke har fået
    godkendt et kursus eller et uddannelsesforløb efter de hidtil
    gældende regler i §§ 26 a og 73 b, i lov om en aktiv beskæf-
    tigelsesindsats, kan dog vælge ikke at fastholde ansøgnin-
    gen.
    Stk. 2. § 1, nr. 17, finder ikke anvendelse på tilskud i form
    af en økonomisk præmie eller bonus, som arbejdsgivere ef-
    ter anmodning i 2017 får udbetalt efter § 7, stk. 3, i lov nr.
    1347 af 21. december 2012 om ændring af lov om Arbejds-
    givernes Elevrefusion og forskellige andre love. For sådanne
    tilskud finder den hidtil gældende § 98 e, stk. 4, 2. pkt., i lov
    om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr.
    1342 af 21. november 2016, fortsat anvendelse.
    § 5
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    2
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets indhold
    2.1. Et mere fleksibelt uddannelsesløft
    2.1.1. Gældende ret
    2.1.1.1. Uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse
    2.1.1.2. Retten til dagpenge under uddannelsesløft
    2.1.2. Den indgåede aftale
    2.1.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.1.3.1. Uddannelsesløft i form af tilbud en erhvervsuddannelse
    2.1.3.2. Retten til dagpenge under uddannelsesløft
    2.2. Bedre muligheder for ledige faglærtes adgang til voksenlærlingeordningen
    2.2.1. Gældende ret
    2.2.2. Den indgåede aftale
    2.2.3 Ministeriet overvejelser og den foreslåede ordning
    2.3. Mere fleksibel ordning med 6 ugers jobrettet uddannelse til dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede
    2.3.1. Gældende ret
    2.3.1.1. Dagpengemodtagere
    2.3.1.2. Ledige fleksjobvisiterede
    2.3.2. Den indgåede aftale
    2.3.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.3.3.1. Dagpengemodtagere
    2.3.3.2. Ledige fleksjobvisiterede
    2.4. Forholdet til persondataloven
    2.5. Forholdet til frikommuneforsøgene
    3. Andre initiativer i Trepartsaftalen som udmøntes via gældende bemyndigelser
    3.1. Pulje til opkvalificering inden for mangelområder
    3.2. Modernisering af rådighedstilsynet
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
    4.1. Et mere fleksibelt uddannelsesløft
    4.1.1. Uddannelsesløft med individuel dagpengesats for fag med mangel på arbejdskraft
    4.1.2. Forsøg med et mere fleksibelt uddannelsesløft
    4.2. Bedre muligheder for ledige faglærtes adgang til voksenlærlingeordningen
    4.3. Mere fleksibel ordning med 6 ugers jobrettet uddannelse
    4.4. Andre elementer fra aftalen
    4.4.1. Styrket overvågning af arbejdsmarkedet
    4.4.2. Pulje til opkvalificering inden for mangelområder
    4.4.3 Modernisering af rådighedstilsynet
    4.4.4. Bedre opfølgning på geografisk bred søgning
    4.4.5. Forlængelse af trainee-indsatsen for nyuddannede inden for Akademikernes (AC), FTF’s og LO’s område (2-
    årigt forsøg)
    4.4.6 Erfaringsopsamling fra opkvalificeringsforløb inden for CNC- og svejseområdet
    4.4.7. Udvikling af match moduler til IT-området
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    7. Miljømæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer
    10. Sammenfattende skema
    3
    1. Indledning
    Den tidligere regering (Venstre) og arbejdsmarkedets parter
    (DA, FA, Lederne, LO, FTF, AC, KL og Danske Regioner)
    har den 19. august 2016 indgået en trepartsaftale om til-
    strækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og
    praktikpladser (Trepartsaftalen).
    Dette lovforslag udmønter aftalens punkter om:
    Et mere fleksibelt uddannelsesløft: Der indføres en midlerti-
    dig ordning i 2017-2019 om erhvervsuddannelse inden for
    fag med mangel på arbejdskraft. Ved deltagelse i tilbud om
    uddannelsesløft inden for disse fag får dagpengemodtageren
    100 pct. af den hidtidige dagpengesats.
    Bedre mulighed for ledige faglærtes adgang til voksenlær-
    lingeordningen: Ledige faglærte får adgang til voksenlærlin-
    geordningen, hvis erhvervsuddannelsen er inden for områ-
    der med mangel på arbejdskraft efter 6 måneders ledighed,
    mod hidtil 12 måneder.
    Mere fleksibel ordning med seks ugers jobrettet uddannelse:
    Ledige i målgruppen kan kombinere kurser inden for er-
    hvervsgrupper, og der indføres fem ugers karensperiode.
    Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det fremsatte lov-
    forslag L 85 af 17. november 2016 - Forslag til lov om æn-
    dring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov
    om erhvervsuddannelser (Justering af arbejdsgiverbidrag og
    midlertidige bonusordninger for 2017 m.v.), som udmønter
    dele af Trepartsaftalen for så vidt angår praktikpladser.
    Følgende fremgår af Trepartsaftalen:
    ”Der er fremgang på det danske arbejdsmarked. Beskæfti-
    gelsen har været stigende siden foråret 2013 og er det sidste
    år steget med godt 40.000 personer. Ledigheden er faldende,
    og jobomsætningen er stigende.
    Der er på nuværende tidspunkt ikke tale om generelle re-
    krutteringsproblemer, men der er brancher og dele af landet,
    hvor virksomhederne oplever, at det er svært at rekruttere
    medarbejdere, og i takt med, at økonomien forbedres, vil der
    gradvist blive større risiko for, at virksomhederne ikke kan
    rekruttere den nødvendige arbejdskraft.
    Udviklingen stiller krav om, at såvel regeringen, regionerne
    og kommunerne som virksomhederne og arbejdstagerne i
    god tid tager et fælles ansvar for, at virksomhederne frem-
    over kan få de medarbejdere, de har brug for. Det handler
    om rettidig omhu. Handler vi ikke rettidigt, risikerer vi, at
    det går ud over den fremtidige vækst og koster danske ar-
    bejdspladser.
    Hvis vi skal sikre vækst og velstand i fremtiden, skal offent-
    lige og private virksomheder have let adgang til tilstrække-
    lig og kvalificeret arbejdskraft i hele landet. Det handler bå-
    de om at forebygge rekrutteringsudfordringer og at sikre til-
    strækkelig og kvalificeret arbejdskraft på alle niveauer, men
    med særligt fokus på faglærte. ”
    ....
    ”Samtidig skal vi forbedre voksen- og efteruddannelsesind-
    satsen, så den i endnu højere grad understøtter en løbende
    opkvalificering og videreuddannelse af arbejdsstyrken i
    overensstemmelse med arbejdsmarkedets skiftende behov.
    Med denne aftale er regeringen og arbejdsmarkedets parter
    enige om en række initiativer, der skal understøtte, at virk-
    somhederne kan få den nødvendige arbejdskraft på alle ud-
    dannelsesniveauer. Det forudsætter, at virksomhederne op-
    retter flere praktikpladser, at flere unge vælger og gennem-
    fører en erhvervsuddannelse, samt at der er gode muligheder
    for løbende opkvalificering, så lønmodtagerne har gode mu-
    ligheder for at få og fastholde beskæftigelse samt – hvis øn-
    sket – at gennemføre brancheskift. Samtidig skal beskæfti-
    gelsessystemet i endnu højere grad understøtte, at virksom-
    hederne får den arbejdskraft, de har brug for, ved effektivt at
    understøtte matchet mellem ledig og arbejdsgiver, herunder
    bidrage til at de ledige har de rette kompetencer. Det gælder
    også langtidsledige, hvor jobcentrene har et ansvar for at gi-
    ve en særlig indsats, så også langtidslediges kompetencer og
    arbejdskraft kommer i spil.
    Aftalen skal bidrage til, at der er tilstrækkelig og kvalificeret
    arbejdskraft i hele Danmark, og at eleverne på erhvervsud-
    dannelser har en høj grad af sikkerhed for, at de kan gen-
    nemføre praktiktiden i en virksomhed. ”
    Forligskredsen bag ”Forlig om reform af beskæftigelsesind-
    satsen” har tilkendegivet, at de kan tilslutte sig de initiativer
    i aftalen, der er forligsbundet med beskæftigelsesreformen.
    2. Lovforslagets indhold
    2.1. Et mere fleksibelt uddannelsesløft
    2.1.1. Gældende ret
    2.1.1.1. Uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsud-
    dannelse
    Efter gældende regler i § 33 a i lov om en aktiv beskæftigel-
    sesindsats, kan jobcenteret inden for en pulje give dagpen-
    gemodtagere, der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller
    faglærte med forældet uddannelse, tilbud om vejledning og
    opkvalificering i form af en erhvervsuddannelse efter lov
    om erhvervsuddannelser. Uddannelsesløftet i form af tilbud
    4
    om en erhvervsuddannelse efter lovens § 33 a kan gives al-
    lerede fra starten af ledighedsperioden, og uddannelsen skal
    kunne gennemføres inden for dagpengeperioden på to år.
    Ufaglærte er i § 33 a, stk. 1, defineret som personer, som ik-
    ke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet ud-
    dannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan side-
    stilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. Faglærte
    med en forældet uddannelse er defineret som personer, der
    har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddan-
    nelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles
    med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse, men hvor
    uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år.
    En dagpengemodtager, der deltager i et uddannelsesløft i
    form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter lovens § 33
    a, er fritaget for pligten til at være aktivt jobsøgende og til at
    stå til rådighed for henvist arbejde efter lov om arbejdsløs-
    hedsforsikring m.v. Et uddannelsesløft i form af tilbud om
    en erhvervsuddannelse kan alene gives efter aftale mellem
    jobcenteret og dagpengemodtageren. Dagpengemodtageren
    har således ikke pligt til at tage imod tilbuddet. Når tilbud-
    det er aftalt mellem dagpengemodtageren og jobcenteret, har
    dagpengemodtageren pligt til at påbegynde og deltage aktivt
    i tilbuddet.
    Efter gældende regler i § 122 a i loven refunderer staten in-
    den for en pulje 80 pct. af en kommunes udgifter til tilbud
    om en erhvervsuddannelse under uddannelsesløftet efter §
    33 a. I perioden fra den 1. juli 2015 til og med den 30. juni
    2017 refunderer staten dog 100 pct. af kommunens udgifter.
    Der er fastsat nærmere regler om uddannelsesløftet i be-
    kendtgørelse nr. 1297 af 9. november 2016 om en aktiv be-
    skæftigelsesindsats. Der er endvidere fastsat nærmere regler
    om beregning og udbetaling, herunder refusion, samt om ud-
    møntning, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for
    puljen til uddannelsesløft i bekendtgørelse nr. 709 af 27. maj
    2015.
    Efter gældende regler i § 116 i loven, kan beskæftigelsesmi-
    nisteren tillade, at der gennemføres forsøgs- og udviklings-
    aktiviteter, der fraviger reglerne i loven, bortset fra de fast-
    satte satser for ydelser til personer og virksomheder. De
    nærmere regler om forsøg, som gennemføres med hjemmel i
    bestemmelsen, er fastsat i bekendtgørelse nr. 473 af 25. maj
    2016 om forsøg på beskæftigelsesområdet med senere æn-
    dringer.
    2.1.1.2. Retten til dagpenge under uddannelsesløft
    Efter gældende regler i § 48 a i lov om arbejdsløshedsforsik-
    ring m.v. modtager en dagpengemodtager, der deltager i et
    uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse
    efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 80 pct.
    af højeste dagpengesats, dog højst et beløb svarende til dag-
    pengemodtagerens hidtidige dagpengesats, mens personen
    deltager i uddannelsen.
    Efter gældende regler i § 75 i i lov om arbejdsløshedsforsik-
    ring m.v. har en dagpengemodtager, der deltager i et uddan-
    nelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse efter §
    33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ret til at låne et
    beløb svarende til forskellen mellem 80 pct. af højeste dag-
    pengesats og dagpengemodtagerens hidtidige dagpengesats
    med et fradrag på 37 pct. Lånebeløbet afrundes til nærmeste
    kronebeløb.
    De nævnte regler gælder alle uddannelser, der tilbydes efter
    § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
    2.1.2. Den indgåede aftale
    Det fremgår af Trepartsaftalen, at der foreløbigt er igangsat
    meget få uddannelsesløft i forhold til det forventede antal,
    og at det bl.a. kan skyldes, at rammerne for anvendelsen af
    ordningen er for ufleksible eller ikke opleves som attraktive
    for de ledige.
    Det fremgår videre af aftalen, at regeringen og arbejdsmar-
    kedets parter derfor er enige om, i en treårig forsøgsperiode,
    at:
    – Udvide målgruppen for ordningen så den fremover også
    omfatter faglærte over 30 år, der tidligere har gennem-
    ført et trin 1 eller 2 i en erhvervsuddannelse, så de får
    mulighed for at gennemføre et trin 2 eller 3 inden for
    samme erhvervsuddannelse inden for dagpengeperioden.
    Forslaget er betinget af, at det trin, som vedkommende
    tidligere har gennemført, er færdiggjort 18 måneder før,
    vedkommende kan få bevilget det næste trin inden for
    puljen til uddannelsesløft.
    – Dagpengemodtagere over 30 år uden relevant erhvervs-
    erfaring eller relevant uddannelse, og som således ikke
    kan få merit i forhold til en erhvervsuddannelse, frem-
    over kan tage første trin i en erhvervsuddannelse inden
    for puljen til uddannelsesløft, hvis dette kan gennemfø-
    res inden for dagpengeperioden.
    – Dagpengemodtagere over 30 år fremover får mulighed
    for at få bevilliget 4/5 af en erhvervsuddannelse i dag-
    pengeperioden, såfremt den ledige erklærer sig villig til
    at færdiggøre resten af uddannelsen på ordinære vilkår.
    Det fremgår videre af aftalen, at Beskæftigelsesministeriet
    ved forsøgsperiodens udløb foretager en evaluering, som ef-
    terfølgende drøftes med arbejdsmarkedets parter. Udgifterne
    hertil afholdes inden for puljen.
    5
    Det fremgår derudover, at regeringen og arbejdsmarkedets
    parter er enige om, at forsikrede ledige, der som led i uddan-
    nelsesløftet påbegynder en erhvervsuddannelse i perioden
    2017-2019 inden for et fag med mangel på arbejdskraft, får
    100 pct. af den hidtidige dagpengesats. Med udgangspunkt i
    Arbejdsmarkedsbalancen udvælges en liste med erhvervsud-
    dannelser, der knytter sig til stillingsbetegnelser med størst
    rekrutteringsudfordringer. Listen kan maksimalt omfatte ud-
    dannelser, der tilsammen udgør op til 20 pct. af den samlede
    uddannelsesaktivitet på erhvervsuddannelserne.
    2.1.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.1.3.1. Uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsud-
    dannelse
    Det foreslås som noget nyt, at Beskæftigelsesministeriet,
    Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR), til
    brug for perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31.
    december 2019 udarbejder en landsdækkende liste med er-
    hvervsuddannelser, der knytter sig til stillingsbetegnelser
    med størst rekrutteringsudfordringer. Listen udarbejdes med
    udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalancen, hvor der findes en
    prioriteret liste over de stillingsbetegnelser med mangel på
    arbejdskraft, som har størst rekrutteringsudfordringer målt
    som andelen af forgæves rekrutteringer i forhold til antallet
    af personer i arbejdskraftsreserven. Listen kan maksimalt
    omfatte uddannelser, der tilsammen udgør op til 20 pct. af
    den samlede uddannelsesaktivitet på erhvervsuddannelserne.
    Listen offentliggøres på STAR’s hjemmeside.
    Jobcentrene og arbejdsløshedskasserne vil bl.a. med bag-
    grund i listen kunne vejlede dagpengemodtagere om, at er-
    hvervsuddannelserne på listen er inden for stillingsbetegnel-
    ser med størst rekrutteringsproblemer, og at beskæftigelses-
    mulighederne efter gennemførelse af en af disse erhvervsud-
    dannelser dermed må vurderes som særligt gode. Arbejds-
    løshedskasserne vil endvidere på baggrund af listen skulle
    vurdere, hvilken dagpengesats personen vil modtage under
    uddannelsen.
    I overensstemmelse med gældende regler kan der fortsat gi-
    ves tilbud om uddannelsesløft til alle erhvervsuddannelser,
    hvis betingelserne i loven i øvrigt er opfyldt.
    Listen regulerer således ikke, hvilke erhvervsuddannelser
    der kan gives som uddannelsesløft, men alene hvilke uddan-
    nelser, der giver mulighed for at bevare den individuelle
    dagpengesats, jf. afsnit 2.1.3.2.1. nedenfor.
    Med hjemmel i § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
    sats, fastsættes der nærmere regler om forsøg i en 3-årig for-
    søgsperiode med et mere fleksibelt uddannelsesløft, hvor
    reglerne i lovens § 33 a fraviges. Reglerne fastsættes i be-
    kendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet med sene-
    re ændringer.
    Forsøget vil i overensstemmelse med Trepartsaftalen omfat-
    te den aftalte udvidelse af målgruppen for ordningen, den af-
    talte mulighed for at tage første trin i en erhvervsuddannelse
    under ordningen samt den aftalte mulighed for at tage 4/5 af
    en erhvervsuddannelse under ordningen, hvis den ledige er-
    klærer sig villig til at færdiggøre resten af uddannelsen på
    ordinære vilkår.
    Der vil som aftalt ske en evaluering af forsøget ved forsøgs-
    periodens udløb.
    2.1.3.2. Retten til dagpenge under uddannelsesløft
    Det fremgår af lovforslagets § 1 nr. 8, at der udarbejdes en
    landsdækkende liste over erhvervsuddannelser, der knytter
    sig til stillingsbetegnelser med størst rekrutteringsudfordrin-
    ger. Listen udarbejdes på baggrund af Arbejdsmarkedsba-
    lancens oplysninger.
    For at sikre, at det bliver mere attraktivt at deltage i et tilbud
    om uddannelsesløft, som fremgår af ovennævnte liste, fore-
    slås det, at en dagpengemodtager kan bevare sin individuelle
    dagpengesats, hvis dagpengemodtageren påbegynder et så-
    dant tilbud i perioden fra den 1. marts 2017 til og med den
    31. december 2019. Det betyder, at dagpengemodtageren
    kan modtage dagpenge med højeste dagpengesats, hvis på-
    gældendes individuelle dagpengeberegning giver ret hertil,
    og at dagpengemodtageren bevarer retten til sin individuelle
    dagpengesats under hele uddannelsesforløbet uanset, at det
    først færdiggøres efter 2019.
    Der er således tale om en undtagelse til de gældende regler
    om deltagelse i et uddannelsesløft efter lov om en aktiv be-
    skæftigelsesindsats, hvoraf det fremgår, at en dagpengemod-
    tager alene kan modtage et beløb, der svarer til 80 pct. af hø-
    jeste dagpenge, dog højst et beløb svarende til dagpenge-
    modtagerens hidtidige dagpengesats.
    Det foreslås videre, at en dagpengemodtager, der deltager i
    en erhvervsuddannelse, som fremgår af listen, ikke bliver
    omfattet af muligheden for at låne et beløb under deltagelse
    i uddannelsesløft efter lovens § 75 i.
    2.2. Bedre muligheder for ledige faglærtes adgang til vok-
    senlærlingeordningen
    2.2.1. Gældende ret
    Efter gældende regler i § 98 e, stk. 1, i lov om en aktiv be-
    skæftigelsesindsats er det bl.a. en betingelse for udbetaling
    af tilskud til virksomheder, der indgår uddannelsesaftale
    med en dagpengemodtager, kontanthjælpsmodtager eller in-
    tegrationsydelsesmodtager, der er omfattet af lov om en ak-
    tiv beskæftigelsesindsats, at personen ved uddannelsens på-
    begyndelse er over 25 år (voksenlærling), og
    6
    – har været ledig i mere end 2 måneder, hvis personen ik-
    ke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet
    uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan
    sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse,
    medmindre personen ikke har anvendt uddannelsen i de
    sidste 5 år, eller
    – har været ledig i mere end 12 måneder, hvis personen
    har en uddannelse som nævnt ovenfor.
    For dagpengemodtagere opgøres den forudgående ledighed
    som sammenlagt ledighed og for kontanthjælpsmodtagere
    og integrationsydelsesmodtagere omfattet af lov om en aktiv
    beskæftigelsesindsats opgøres den forudgående ledighed
    som sammenhængende ledighed.
    Efter gældende regler i § 98 g udgør voksenlærlingetilskud-
    det for disse grupper 40 kr. pr. time i praktikperioderne hos
    arbejdsgiveren og kan gives i hele uddannelsens praktikperi-
    ode.
    Efter gældende regler i § 98 e, stk. 2, udarbejder STAR to
    gange om året en liste over de uddannelser, hvor der er be-
    hov for arbejdskraft. Listen anvendes i forbindelse med vur-
    deringen af, om der kan gives voksenlærlingestøtte til be-
    skæftigede og visse ledige, der ikke har en uddannelse, og
    som ikke er omfattet af de ovenfor nævnte målgrupper.
    Efter gældende regler i § 98 e, stk. 4, kan der ikke gives til-
    skud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager an-
    den offentlig støtte til eleven, og der kan ikke udbetales til-
    skud til en arbejdsgiver, der til eleven har modtaget en øko-
    nomisk præmie eller bonus efter lov om Arbejdsgivernes
    Uddannelsesbidrag.
    2.2.2. Den indgåede aftale
    Det beskrives i Trepartsaftalen, at der i dag er begrænsnin-
    ger i ledige faglærtes mulighed for at omskole sig til man-
    gelområder. Ledige faglærte, som f. eks. ikke kan finde ar-
    bejde inden for det område, de er uddannet indenfor, har ef-
    ter gældende regler først adgang til voksenlærlingeordnin-
    gen efter 12 måneders ledighed og mulighed for at få tilskud
    i hele uddannelsesperioden.
    Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om at etab-
    lere bedre muligheder for ledige faglærtes adgang til vok-
    senlærlingeordningen, således at ledige faglærte med mini-
    mum 6 måneders ledighed får adgang til voksenlærlingeord-
    ningen, såfremt den påbegyndte erhvervsuddannelse er in-
    den for områder med mangel på arbejdskraft, jf. Arbejds-
    markedsbalancen.
    Parterne er endvidere enige om, at voksenlærlingetilskuddet
    på 40 kr. i timen kan fås i hele uddannelsesperioden.
    Det fremgår endvidere af Trepartsaftalen (pkt. 32, 40 og 41)
    og dens bilag 3, at der som led i styrkede økonomiske incita-
    menter til at oprette praktikpladser, indføres to forskellige
    bonusordninger til arbejdsgivere. For året 2017 vil der være
    tale om statsfinansierede ordninger, mens der for året 2018
    og frem vil være tale om ordninger finansieret af arbejdsgi-
    verne gennem opkrævning fra Arbejdsgivernes Uddannel-
    sesbidrag.
    2.2.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    Det foreslås, at kravet om mere end 12 måneders forudgåen-
    de ledighed ved uddannelsens påbegyndelse - for dagpenge-
    modtagere, kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelses-
    modtagere, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigel-
    sesindsats, og som har en erhvervsuddannelse eller anden
    erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og va-
    righed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsud-
    dannelse - lempes til et krav om mere end 6 måneders forud-
    gående ledighed, hvis den uddannelse, der er indgået uddan-
    nelsesaftale om, er inden for områder, hvor der på tidspunk-
    tet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft.
    Det foreslås, at kravet om den forudgående ledighed for
    dagpengemodtagere opgøres som sammenlagt ledighed og
    for kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtage-
    re omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som
    sammenhængende ledighed. Det svarer til den måde, forud-
    gående ledighed i dag opgøres for de nævnte grupper.
    Det foreslås, at den liste over uddannelser inden for områ-
    der, hvor der er behov for arbejdskraft, som STAR udarbej-
    der to gange om året, skal anvendes for at se, om kravet om,
    at uddannelsen skal rette sig mod mangelområder, er op-
    fyldt.
    Listen udarbejdes på grundlag af data fra Arbejdsmarkeds-
    balancen, som er baseret på statistik om bl.a. ledighed, be-
    skæftigelse og jobomsætning samt surveys med svar fra ca.
    14.000 virksomheder om deres evt. rekrutteringsvanskelig-
    heder. Voksenlærlingelisten bygger på Arbejdsmarkedsba-
    lancens stillingsbetegnelser med ”mangel på arbejdskraft ”,
    ”gode beskæftigelsesmuligheder” og ”paradoksproblemer”.
    Arbejdsmarkedsbalancen og voksenlærlingelisten opdateres
    hvert år i januar og juli.
    Det foreslås, at voksenlærlingetilskuddet også for denne
    målgruppe skal udgøre 40 kr. pr. time i praktikperioderne
    hos arbejdsgiveren, og at det kan gives i hele uddannelsens
    praktikperiode. Dette kræver ikke ændring af lovteksten, da
    den nye målgruppe vil falde ind under den gældende formu-
    lering af § 98 g.
    Det foreslås, at arbejdsgivere - uanset den gældende gene-
    relle regel om, at der ikke kan gives voksenlærlingetilskud
    7
    til en arbejdsgiver, der i praktikperioden modtager anden of-
    fentlig støtte til eleven – kan få voksenlærlingetilskud samti-
    dig med, at de modtager bonus efter lov om Arbejdsgivernes
    Uddannelsesbidrag.
    Det foreslås derfor at ophæve reglerne om, at der ikke kan
    udbetales tilskud til arbejdsgivere, der modtager økonomisk
    præmie eller bonus efter lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
    sesbidrag.
    Med forslaget vil det være muligt for en arbejdsgiver både at
    modtage tilskud til voksenlærlinge efter reglerne i lov om en
    aktiv beskæftigelsesindsats og bonus fra Arbejdsgivernes
    Uddannelsesbidrag som er aftalt i forbindelse med Trepart-
    saftalen, som led i at indføre styrkede økonomiske incita-
    menter for virksomhederne til at oprette praktikpladser. Det
    gælder både bonus til arbejdsgivere, der tager elever inden
    for fordelsuddannelser og bonus for merbeskæftigelse målt i
    praktikårselever som den pågældende arbejdsgiver har haft i
    forhold til tidligere. Den del af Trepartsaftalen, der vedrører
    bonus for 2017 søges udmøntet i lovgivning i indeværende
    Folketingssamling. Der henvises til det fremsatte lovforslag
    L 85 af 17. november 2016 - Forslag til lov om ændring af
    lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om er-
    hvervsuddannelser (Justering af arbejdsgiverbidrag og mid-
    lertidige bonusordninger for 2017 m.v.)
    Ved lov nr. 1347 af 21. december 2012 om ændring af lov
    om Arbejdsgivernes Elevrefusion og forskellige andre love
    (Finansieringsomlægning af skolepraktikydelse, omlægning
    af arbejdsgiverbidrag, ophævelse af præmie, løntilskud og
    bonus samt nye, midlertidige tilskudsordninger) blev præ-
    mie- og bonusordningen på op til 70.000 kr. fra daværende
    Arbejdsgivernes Elevrefusion til private og offentlige ar-
    bejdsgivere, der indgik en uddannelsesaftale med en elev
    under erhvervsuddannelse, ophævet pr. 1. januar 2013. Reg-
    lerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er indtil nu ik-
    ke blevet ophævet, da der fortsat er et vist afløb fra ordnin-
    gen.
    I lovforslagets § 4, stk. 2, foreslås det, at arbejdsgivere, der i
    2017 modtager præmie eller bonus i forbindelse med afløbet
    efter den nu ophævede ordning, fortsat skal være omfattet af
    de hidtidige regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
    således at disse arbejdsgivere fortsat ikke kan modtage præ-
    mie eller bonus samtidig med voksenlærlingetilskud. Der
    henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 2.
    2.3. Mere fleksibel ordning med 6 ugers jobrettet uddannel-
    se til dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede
    2.3.1. Gældende regler
    2.3.1.1. Dagpengemodtagere
    Efter gældende regler i § 26 a i lov om en aktiv beskæftigel-
    sesindsats har dagpengemodtagere ret til op til 6 ugers job-
    rettet uddannelse fra ledighedens indtræden. Ordningen om-
    fatter ret til ét jobrettet kursus eller ét jobrettet uddannelses-
    forløb, som kan bestå af flere kurser, der er stykket sammen
    til ét samlet udbudt forløb.
    Ordningen gælder for ufaglærte og faglærte dagpengemod-
    tagere samt dagpengemodtagere med korte videregående ud-
    dannelser, der samtidig har en erhvervsfaglig uddannelse.
    Disse grupper har ret til op til 6 ugers jobrettet uddannelse.
    Ufaglærte og faglærte er i lovens § 26 a, stk. 1, nr.1, define-
    ret som personer, der ikke har en erhvervsrettet uddannelse,
    der med hensyn til niveau og varighed overstiger en er-
    hvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles
    med en erhvervsuddannelse. Faglærte med en kort videregå-
    ende uddannelse er i lovens § 26 a, stk. 1, nr. 2, defineret
    som personer, der ikke har en videregående uddannelse, der
    med hensyn til niveau og varighed overstiger en uddannelse
    på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har en er-
    hvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles
    med en erhvervsuddannelse.
    Uddannelsen skal være afsluttet inden for en periode med
    sammenlagt ledighed på 9 måneder for dagpengemodtagere,
    der er fyldt 25 år, og 6 måneder for dagpengemodtagere un-
    der 25 år.
    Kurser og uddannelsesforløb skal efter gældende regler væl-
    ges fra en landsdækkende positivliste. Positivlisten er sam-
    mensat af kurser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser
    m.v. (AMU-kurser), kurser i taxikørsel godkendt af Trafik-
    styrelsen efter bekendtgørelse om taxikørsel og udvalgte
    kurser på erhvervsakademiniveau. Kurserne udvælges
    blandt andet ud fra en vurdering af relevans for arbejdsmar-
    kedet og konkret jobfokus. Ved relevans for arbejdsmarke-
    det forstås, om de faglige kompetencer og kvalifikationer,
    som kurserne sigter mod at udvikle hos kursisterne, efter-
    spørges af arbejdsmarkedet, jf. Arbejdsmarkedsbalancen.
    Ved konkret jobfokus forstås, om kursets indhold har fokus
    på en konkret jobfunktion, således at kursisten kan anvende
    de erhvervede kompetencer i en jobfunktion.
    Beskæftigelsesministeriet udarbejder den landsdækkende
    positivliste med inddragelse af Undervisningsministeriet og
    Uddannelses- og Forskningsministeriet. Desuden skal Rådet
    for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Er-
    hvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddan-
    nelser og Beskæftigelsesrådet høres. Udtalelser fra Rådet for
    Voksen- og Efteruddannelse og Rådet for Erhvervsakade-
    miuddannelser og Professionsbacheloruddannelser tilgår Be-
    skæftigelsesrådet forud for Beskæftigelsesrådets drøftelse af
    den landsdækkende positivliste. Den landsdækkende posi-
    tivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse offentliggøres på
    STAR’s hjemmeside.
    8
    Arbejdsløshedskasserne administrerer ordningen, herunder
    vejleder om 6 ugers jobrettet uddannelse. Det vil sige, at ar-
    bejdsløshedskasserne træffer afgørelse om 6 ugers jobrettet
    uddannelse og om befordringsgodtgørelse. Jobcentrene ad-
    ministrerer betaling for køb af uddannelse og eventuel delta-
    gerbetaling til uddannelsesinstitutionerne og træffer afgørel-
    se om kost og logi.
    Efter gældende regler skal den første fælles jobsamtale være
    holdt, før dagpengemodtageren kan deltage i 6 ugers jobret-
    tet uddannelse, medmindre dagpengemodtageren har anmo-
    det jobcentret om en fremrykket samtale om 6 ugers jobret-
    tet uddannelse. Denne samtale holdes senest en uge efter, at
    personen har anmodet om det, men det kan først ske, efter at
    cv-samtalen med arbejdsløshedskassen er holdt. Samtalen er
    en betingelse for, at arbejdsløshedskassen kan træffe afgø-
    relse om jobrettet uddannelse.
    En uddannelse, som er påbegyndt i en opsigelsesperiode,
    kan færdiggøres henover første ledighedsdag i op til 6 uger
    fra første ledighedsdag efter reglerne om 6 ugers jobrettet
    uddannelse, forudsat at uddannelsen kan tages som jobrettet
    uddannelse, og at personen er omfattet af målgruppen for
    jobrettet uddannelse.
    Jobcenteret kan give en dagpengemodtager et uddannelses-
    tilbud, som supplerer et 6 ugers jobrettet kursus med den
    virkning, at dagpengemodtageren kan tage en del af et kur-
    susforløb som jobrettet uddannelse og få en anden del af
    kurset som tilbud.
    2.3.1.2. Ledige fleksjobvisiterede
    Efter de gældende regler i § 73 b i lov om en aktiv beskæfti-
    gelsesindsats kan ledige fleksjobvisiterede i lighed med dag-
    pengemodtagere deltage i op til 6 ugers jobrettet uddannel-
    se.
    Dog er der for ledige fleksjobvisiterede ikke krav om, at de
    skal have deltaget i en jobsamtale som betingelse for, at de
    kan deltage i 6 ugers jobrettet uddannelse. For fleksjobvisi-
    terede skal uddannelsen være afsluttet inden for de første 9
    måneders sammenlagt ledighed uanset alder. En ledig flek-
    sjobvisiteret har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse på ny,
    når personen har været ansat i fleksjob i sammenlagt 9 må-
    neder inden for de seneste 18 måneder.
    2.3.2. Den indgåede aftale
    Grundlaget for Trepartsaftalen er blandt andet, at der fra
    flere sider har været rejst kritik af, at rammerne for 6 ugers
    jobrettet uddannelse er for ufleksible, og at der kan være be-
    hov for mere individuelt tilpassede og fleksible uddannel-
    sesforløb for at imødekomme arbejdsmarkedets behov. Her-
    udover kan der være behov for at udvide kursusviften med
    kurser, der kan give ufaglærte og faglærte ledige de fornød-
    ne kompetencer, som virksomhederne efterspørger, men
    som ikke optræder i AMU-systemet.
    Det fremgår af aftalen, at regeringen og arbejdsmarkedets
    parter på den baggrund er blevet enige om, at kravet om, at
    den ledige skal vælge enten et kursus eller et uddannelses-
    forløb fra en positivliste, ændres til, at den ledige kan kom-
    binere relevante AMU-kurser fra en positivliste mere indivi-
    duelt, men inden for bestemte erhvervsgrupper. Den ledige
    kan tilmelde sig de relevante kurser inden for den valgte er-
    hvervsgruppe løbende – kurserne kan samlet set have en va-
    righed på op til 6 uger og skal gennemføres inden for den
    gældende referenceperiode for 6 ugers jobrettet uddannelse.
    Det fremgår videre, at det skal være muligt inden for de 6
    ugers jobrettet uddannelse at vælge enkeltfagskurser på er-
    hvervsuddannelserne, der er optaget i en fælles kompetence-
    beskrivelse, når der ikke findes et tilsvarende AMU-kursus,
    og kurset i øvrigt lever op til kriterierne om relevans for ar-
    bejdsmarkedet og konkret jobfokus. Erhvervsuddannelsesfa-
    gene skal fremgå af positivlisten, som samlet set ikke må
    overstige 900 unikke enkeltfagskurser på AMU og erhvervs-
    uddannelserne. Retten til 6 ugers jobrettet uddannelse kan
    fremover benyttes efter 5 ugers ledighed, i modsætning til i
    dag, hvor det er en ret fra første ledighedsdag. Karensperio-
    den skal dog ikke gælde, hvis personen har påbegyndt en
    uddannelse i opsigelsesperioden og ved ledighedens indtræ-
    den ønsker at fortsætte med uddannelsen som jobrettet ud-
    dannelse.
    For at muliggøre hurtig opkvalificering på særligt relevante
    områder er regeringen og arbejdsmarkedets parter endvidere
    enige om, at kurser på positivlisten, der er identificeret som
    særligt relevante for arbejdsmarkedets behov, undtages fra
    karensperioden i en 2-årig forsøgsperiode. Det vil være er-
    hvervsgrupper og kurser, som arbejdsmarkedets parter er
    blevet enige om ved aftale, at de er særligt relevante. Disse
    kurser vil være markeret på positivlisten. De øvrige gælden-
    de regler for 6 ugers jobrettet uddannelse forbliver uændre-
    de.
    2.3.3. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
    2.3.3.1. Dagpengemodtagere
    Det foreslås at ændre rammerne for deltagelse i 6 ugers job-
    rettet uddannelse, således at dagpengemodtageren får mulig-
    hed for at deltage i jobrettet uddannelse i op til i alt 6 uger i
    form af kurser inden for en bestemt erhvervsgruppe. Kurser
    inden for de mulige erhvervsgrupper vil fremgå af den
    landsdækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse.
    Det betyder, at dagpengemodtageren fremover løbende kan
    tilmelde sig de kurser inden for den erhvervsgruppe på posi-
    tivlisten, som vedkommende har valgt.
    9
    Det foreslås, at dagpengemodtageren ikke kan påbegynde et
    kursus, før vedkommende har været ledig i sammenlagt 5
    uger regnet fra ledighedens indtræden.
    Det foreslås dog, at en dagpengemodtager, der har påbe-
    gyndt et kursus eller et uddannelsesforløb inden for en er-
    hvervsgruppe i en opsigelsesperiode, uanset den foreslåede
    karensperiode, kan fortsætte med kurset eller uddannelses-
    forløbet som jobrettet uddannelse i op til 6 uger fra ledighe-
    dens indtræden. Da der på positivlisten alene vil fremgå en-
    keltkurser, vil uddannelsesforløbet være individuelt tilrette-
    lagt og sammensat af flere kurser, der indgår i samme er-
    hvervsgruppe på positivlisten.
    Vedkommende skal være omfattet af målgruppen for 6
    ugers jobrettet uddannelse og i øvrigt opfylde betingelserne.
    Med hjemmel i den gældende § 26 a, stk. 9, vil der blive
    fastsat nærmere regler om, muligheden for at fortsætte et
    kursus eller et uddannelsesforløb, som er påbegyndt i opsi-
    gelsesperioden. Der vil herunder blive fastsat regler om, at
    et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb inden for en er-
    hvervsgruppe skal være aftalt i opsigelsesperioden. Aftalen
    kan være indgået med arbejdsgiver, faglig organisation, job-
    center eller arbejdsløshedskasse. En aftale med en arbejdsgi-
    ver eller en faglig organisation vil f.eks. kunne fremgå af en
    uddannelsesplan i sammenhæng med en ret til uddannelse i
    opsigelsesperioden i henhold til ansættelsesaftale eller over-
    enskomst på arbejdspladsen. En aftale med et jobcenter kan
    f.eks. være i forbindelse med iværksættelse af en indsats i
    forbindelse med større afskedigelser.
    Uanset hvem aftalen er indgået med, er det arbejdsløsheds-
    kassen der ved ledighedens indtræden vurderer og træffer
    afgørelse om personens ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.
    Aftalen kan således ikke erstatte en ansøgning om jobrettet
    uddannelse.
    Som en konsekvens af indførelse af en 5 ugers karensperio-
    de foreslås det at afskaffe den gældende betingelse om, at
    den første jobsamtale eller en fremrykket samtale med job-
    centeret om 6 ugers jobrettet uddannelse skal være holdt, før
    retten til 6 ugers jobrettet uddannelse kan benyttes.
    Med hjemmel i gældende § 26 a, stk. 8, i lov om en aktiv
    beskæftigelsesindsats, vil Beskæftigelsesministeriet med
    inddragelse af Undervisningsministeriet og Uddannelses- og
    Forskningsministeriet og efter høring af Rådet for Voksen-
    og Efteruddannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakade-
    miuddannelser og Professionsbacheloruddannelser og Be-
    skæftigelsesrådet, udarbejde en landsdækkende positivliste.
    Positivlisten vil indeholde kurser på Voksen- og efteruddan-
    nelsesområdet (AMU-kurser), kurser i taxikørsel godkendt
    af Trafikstyrelsen efter bekendtgørelse om taxikørsel og
    kurser på erhvervsakademiniveau. Derudover vil positivli-
    sten indeholde enkeltfagskurser på erhvervsuddannelserne,
    der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, når der ik-
    ke findes et tilsvarende AMU-kursus, og kurset i øvrigt le-
    ver op til kriterierne om relevans for arbejdsmarkedet og
    konkret jobfokus. Positivlisten må samlet set ikke overstige
    900 unikke enkeltfagskurser på AMU og erhvervsuddannel-
    serne. Listen offentliggøres på STAR’s hjemmeside.
    Med hjemmel i § 116 i loven fastsættes der nærmere regler
    om et 2-årigt forsøg for at gøre det muligt for dagpengemod-
    tagere i målgruppen for 6 ugers jobrettet uddannelse at få en
    hurtig opkvalificering på særligt relevante områder, hvor ud-
    valgte kurser på positivlisten, der er identificeret som særligt
    relevante for arbejdsmarkedets behov, undtages fra karens-
    perioden på 5 uger. Reglerne fastsættes i bekendtgørelse om
    forsøg på beskæftigelsesområdet med senere ændringer.
    2.3.3.2. Ledige fleksjobvisiterede
    På baggrund af Trepartsaftalen foreslås det – i lighed med
    reglerne for dagpengemodtagere – at ændre rammerne for
    deltagelse i 6 ugers jobrettet uddannelse for ledige fleksjob-
    visiterede. Arbejdsmarkedet for personer visiteret til flek-
    sjob har, når der er taget de nødvendige hensyn til den ned-
    satte arbejdsevne, mange lighedspunkter med det ordinære
    arbejdsmarked. Personer, der er visiteret til fleksjob, foreslås
    derfor også at blive omfattet af forslaget til ændringerne i
    reglerne om jobrettet uddannelse for dagpengemodtagere.
    Det foreslås derfor – i lighed med forslaget til ændring af
    reglerne for dagpengemodtagere – at ændre rammerne for
    deltagelse i 6 ugers jobrettet uddannelse, således at ledige
    fleksjobvisiterede får mulighed for at deltage i jobrettet ud-
    dannelse i op til 6 uger i form af kurser inden for en bestemt
    erhvervsgruppe. Det foreslås, at kurser inden for de mulige
    erhvervsgrupper skal fremgå af en landsdækkende positivli-
    ste. Det betyder, at ledige fleksjobvisiterede i målgruppen
    får mulighed for selv at sammensætte kurser inden for en er-
    hvervsgruppe, som de vælger fra positivlisten. Det vil der-
    med f.eks. være muligt for en person at vælge et kursus på
    erhvervsakademiniveau og derefter et eller flere kurser på
    AMU-niveau inden for erhvervsgruppen i op til i alt 6 uger.
    Det betyder, at det dermed vil være muligt løbende at tilmel-
    de sig kurser inden for den valgte erhvervsgruppe, hvis kur-
    serne sammenlagt varer højst 6 uger. Se nærmere om posi-
    tivlisten under punkt 2.3.3.1. om dagpengemodtagere.
    Endvidere foreslås det, at der – i lighed med forslaget om
    ændring af reglerne for dagpengemodtagere – indføres en 5
    ugers karensperiode regnet fra første dag med ledigheds-
    ydelse som betingelse for, at retten til 6 ugers jobrettet ud-
    dannelse kan benyttes. Det betyder, at den ledige fleksjobvi-
    siterede tidligst vil kunne begynde et kursus efter 5 ugers
    sammenlagt ledighed. Dog kan ledige fleksjobvisiterede, der
    er begyndt på et kursus eller et uddannelsesforløb inden for
    en erhvervsgruppe i en opsigelsesperiode, uanset den fore-
    10
    slåede karensperiode fortsætte hermed fra første dag med le-
    dighedsydelse. I den situation kan personen således fortsætte
    kurset eller uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse i
    op til 6 uger regnet fra første dag med ledighedsydelse. Det
    er de samme betingelser, der gælder for fleksjobvisiterede,
    som gælder for dagpengemodtagere.
    Ledige fleksjobvisiterede vil som dagpengemodtagerne væ-
    re omfattet af det 2-årige forsøg, der etableres med hjemmel
    i § 116 i loven.
    Der henvises i det hele til punkt 2.3.3.1 ovenfor.
    2.4. Forholdet til persondataloven
    Det vurderes, at den foreslåede udmøntning i dette lovfor-
    slag af Trepartsaftalen sker inden for rammerne af personda-
    taloven og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
    95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske per-
    soner i forbindelse med behandling af personoplysninger og
    om fri udveksling af sådanne oplysninger. Der vil med lov-
    forslaget ikke blive udvekslet, indberettet eller videregivet
    andre oplysningstyper end hvad følger af de gældende reg-
    ler, jf. lov om organisering og understøttelse af beskæftigel-
    sesindsatsen m.v. med tilhørende administrative bestemmel-
    ser.
    2.5. Forholdet til frikommuneforsøgene
    Med hjemmel i § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
    sats har beskæftigelsesministeren i bekendtgørelse om fri-
    kommuneforsøg på beskæftigelses- og sygedagpengeområ-
    det givet tilladelse til en række forsøg på beskæftigelsesom-
    rådet i følgende kommuner: Gladsaxe, Gentofte, Fredens-
    borg, Fredericia, Odense, Odsherred, Vejle, Vesthimmer-
    land og Viborg (frikommunerne).
    Forsøgsperioden løber til den 1. juli 2017.
    Der sker ikke med dette lovforslag ændringer af reglerne for
    beskæftigelsesindsatsen i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
    sats, som har betydning for frikommuneforsøgene.
    3. Andre initiativer i Trepartsaftalen som udmøntes via gæl-
    dende bemyndigelser
    3.1. Pulje til opkvalificering inden for mangelområder
    Efter gældende regler i § 99 i lov om en aktiv beskæftigel-
    sesindsats kan jobcenteret ud fra en konkret vurdering bevil-
    ge tilskud til udgifter til opkvalificering ved ansættelse uden
    løntilskud af dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere,
    uddannelseshjælpsmodtagere, integrationsydelsesmodtagere
    omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtage-
    re af sygedagpenge og førtidspension, revalidender og nyud-
    dannede personer med handicap.
    Der er i forhold til dagpengemodtagere, kontanthjælpsmod-
    tagere, uddannelseshjælpsmodtagere og integrationsydelses-
    modtagere omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
    krav om forudgående ledighed af 6 eller 12 måneders varig-
    hed afhængig af målgruppe og alder.
    Der kan afholdes udgifter til alle former for opkvalificering,
    herunder vejledningsforløb. Det er en betingelse, at opkvali-
    ficeringen ligger ud over, hvad arbejdsgiveren forudsættes at
    give. Der er ikke en tidsmæssig begrænsning i forhold til
    uddannelsens varighed, men det er en forudsætning, at op-
    kvalificeringen sker i forbindelse med ansættelsen. Staten
    refunderer inden for de rådighedsbeløb, der gælder for de
    omfattede målgrupper, op til 50 pct. af kommunens udgifter
    til opkvalificeringen.
    Efter gældende regler i lovens § 34 kan der til dagpenge-
    modtagere alene gives tilbud om vejledning og opkvalifice-
    ring i op til 6 uger inden for de første 6 måneders sammen-
    lagt ledighed, hvis personen er under 30 år og har en er-
    hvervskompetencegivende uddannelse, eller hvis personen
    er fyldt 30 år.
    Som en del af Trepartsaftalen etableres et 3-årigt forsøg med
    en pulje, der udmeldes til jobcentrene, og som giver jobcen-
    trene mulighed for at få 80 pct. refusion for udgifter i forbin-
    delse med tilbud om vejledning og opkvalificering. Konkret
    indebærer aftalen:
    – Kravet om forudgående ledighed lempes til tre måneder
    inden for stillingsbetegnelser med rekrutteringsudfor-
    dringer. Kravet er i dag 6 eller 12 måneder afhængig af
    målgruppe og alder.
    – Tilbud om vejledning og opkvalificering vil kunne gives
    i op til tre måneder forud for den ordinære ansættelses
    start, og i den periode modtager den pågældende person
    sin hidtidige forsørgelsesydelse.
    – Kravet om ansættelseskontrakt lempes og erstattes af et
    krav om en arbejdsgivererklæring om ordinær ansættel-
    se. Der vil løbende blive fulgt op på, om ledige, der får
    bevilget et opkvalificerende tilbud inden for puljen, ef-
    terfølgende bliver ansat.
    – Varighedsbegrænsningen på vejledning og opkvalifice-
    ring i første ledighedsperiode gælder ikke for uddannel-
    ser, som tilbydes i regi af puljen.
    Med hjemmel i § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesind-
    sats, fastsættes der nærmere regler om forsøget. Reglerne
    fastsættes i bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesom-
    rådet med senere ændringer.
    Beskæftigelsesministeriet vil i overensstemmelse med afta-
    len foretage en evaluering af ordningen ved forsøgsordnin-
    11
    gens udløb. Evalueringen drøftes efterfølgende med arbejds-
    markedets parter.
    3.2. Modernisering af rådighedstilsynet
    Som en del af Trepartsaftalen omlægges det særlige rådig-
    hedstilsyn, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
    ring (STAR) efter § 88, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsfor-
    sikring m.v. fører med arbejdsløshedskassernes administrati-
    on af reglerne om rådighed og selvforskyldt ledighed, jf. §§
    62, 63 og 63 a.
    I dag føres tilsynet med arbejdsløshedskassernes administra-
    tion af reglerne om rådighed og selvforskyldt ledighed ved
    en manuel enkeltsagsgennemgang baseret på stikprøver.
    For at sikre, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har
    brug for, er der behov for et rådighedstilsyn, der omfatter al-
    le ledige, og hvor der er bedre mulighed for at følge op på
    uhensigtsmæssig søgeadfærd eller sanktionspraksis på ar-
    bejdsløshedskasseniveau. Rådighedstilsynet vil, når det om-
    fatter alle ledige, være mere transparent, standardiseret og
    effektivt.
    Det er derfor aftalt, at STAR᾽s tilsyn efter lovens § 88, stk.
    2, skal moderniseres. Det vil bl.a. ske ved hjælp af nøgletal
    på tværs af arbejdsløshedskasser, som gør brug af register-
    data baseret på de lediges registrering i Jobloggen samt ar-
    bejdsløshedskassernes nuværende indberetninger. STAR
    lægger nøgletallene på jobindsats.dk, overvåger tallene og
    går i dialog med arbejdsløshedskasser med mindre gode
    nøgletal. Udviklingen og anvendelsen af nøgletallene drøf-
    tes med Tilsynsrådet. Dermed ophører det nuværende stik-
    prøvebaserede rådighedstilsyn, men STAR bevarer mulighe-
    den for i særlige tilfælde at kunne gennemføre stikprøveba-
    seret tilsyn, og arbejdsløshedskassernes revisorer vil fortsat
    udføre stikprøvekontrol i arbejdsløshedskasserne vedrørende
    sanktionspraksis ved deltagelse i den aktive beskæftigelses-
    indsats. Moderniseringen skal sikre et mere effektivt rådig-
    hedstilsyn og tilvejebringe øget viden om jobsøgningen i
    den enkelte arbejdsløshedskasse samt om deltagelsen i den
    aktive beskæftigelsesindsats, herunder sanktionspraksis.
    Med hjemmel i § 88, stk. 4 - 6, i lov om arbejdsløshedsfor-
    sikring m.v. vil der blive fastsat nærmere regler om det mo-
    derniserede rådighedstilsyn. Reglerne vil blive fastsat i be-
    kendtgørelse om krav til arbejdsløshedskassernes kontrol og
    administration.
    Det er endvidere aftalt, at STAR gennemfører en tilsvarende
    modernisering af tilsynet med kommunernes administration
    af rådighedsreglerne.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
    fentlige
    Som følge af udmøntning af Trepartsaftale om tilstrækkelig
    og kvalificeret arbejdskraft og praktikpladser, er der i det
    følgende anført de økonomiske og administrative konse-
    kvenser af lovforslaget for staten og kommunerne.
    I nedenstående tabel ses de samlede økonomiske og admini-
    strative konsekvenser af lovforslaget i 2017-2020 ekskl. ad-
    færd, skat og tilbageløb.
    De øvrige elementer af Trepartsaftalen er beskrevet neden-
    for i afsnit 4.4. og indgår i det sammenfattende skema i af-
    snit 10.
    Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser, men ekskl. adfærd, skat og tilbageløb
    Mio. kr. 2017-priser 2017 2018 2019 2020
    Stat 10,6 28,2 26,0 12,7
    Kommune 9,6 -2,2 -5,3 4,0
    Heraf beskæftigelsestilskud 2,6 3,9 4,0 0,1
    Heraf budgetgaranti 7,0 -6,1 -9,4 3,9
    Heraf DUT - - - -
    I alt 20,2 26,0 20,6 16,7
    Der er foretaget afrunderinger
    4.1. Et mere fleksibelt uddannelsesløft
    4.1.1. Uddannelsesløft med individuel dagpengesats for fag
    med mangel på arbejdskraft
    Forslaget indebærer, at ledige, som får et uddannelsesløft
    ved at deltage i en erhvervsuddannelse, som påbegyndes i
    perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31. december
    2019, skal modtage højeste dagpengesats, hvis den pågæl-
    dendes individuelle dagpengeberegning giver ret hertil. Det
    12
    er en forudsætning, at den påbegyndte erhvervsuddannelse
    fremgår af en liste over erhvervsuddannelser inden for fag
    med mangel på arbejdskraft med udgangspunkt i Arbejds-
    markedsbalancen. Der henvises til bemærkningerne i punkt
    2.1. ovenfor.
    Det skønnes, at forslaget vil medføre merudgifter til dagpen-
    ge for det offentlige (før skat og tilbageløb) på 6,2 mio. kr. i
    2017, 11,2 mio. kr. i 2018, 11,4 mio. kr. i 2019 og 5,4 mio.
    kr. i 2020. Fordelingen mellem stat og kommune fremgår af
    tabel 2.
    Tabel 2. Uddannelsesløft med individuel dagpengesats for fag med mangel på arbejds-
    kraft
    Mio. kr. 2017-priser 2017 2018 2019 2020
    Stat 2,2 3,9 4,0 1,9
    Arbejdsløshedsdagpenge 2,2 3,9 4,0 1,9
    Kommune 4,1 7,3 7,4 3,5
    Heraf beskæftigelsestilskud 4,1 7,3 7,4 3,5
    Heraf budgetgaranti - - - -
    Heraf DUT - - - -
    I alt 6,2 11,2 11,4 5,4
    Der er foretaget afrunderinger.
    4.1.2. Forsøg med et mere fleksibelt uddannelsesløft
    Det fremgår af Trepartsaftalen, at der er enighed om at etab-
    lere et forsøg med et mere fleksibelt uddannelsesløft. Det er
    bl.a. aftalt, at dagpengemodtagere over 30 år fremover får
    mulighed for at få bevilliget 4/5 af en erhvervsuddannelse i
    dagpengeperioden, såfremt den ledige erklærer sig villig til
    at færdiggøre resten af uddannelsen på ordinære vilkår.
    Det skønnes, at forslaget vil medføre mindreudgifter for det
    offentlige (før skat og tilbageløb) på -2,2 mio. kr. i hvert af
    årene 2018 og 2019. Fordelingen mellem stat og kommune
    fremgår af tabel 3.
    Tabel 3. Forsøg med et mere fleksibelt uddannelsesløft
    Mio. kr. 2017-priser 2017 2018 2019 2020
    Stat 0 11,2 11,2 0
    SU 0 14,5 14,5 0
    Kontanthjælp 0 -3,3 -3,3 0
    Driftsudgifter til aktiv indsats 0 0 0 0
    Kommune 0 -13,3 -13,3 0
    Heraf budgetgaranti 0 -13,3 -13,3 0
    Heraf DUT - - - -
    I alt 0 -2,2 -2,2 0
    Der er foretaget afrunderinger.
    4.2. Bedre muligheder for ledige faglærtes adgang til vok-
    senlærlingeordningen
    Forslaget indebærer, at ledige faglærte med minimum 6 må-
    neders ledighed får adgang til voksenlærlingeordningen, så-
    fremt den påbegyndte erhvervsuddannelse er inden for om-
    råder med mangel på arbejdskraft, jf. arbejdsmarkedsbalan-
    cen.
    Forslaget skønnes at medføre merudgifter til voksenlærlin-
    geordningen for det offentlige (før skat og tilbageløb) på 1,3
    13
    mio. kr. i 2017 og 2,9 mio. kr. i 2018 og fremefter. Fordelin-
    gen mellem stat og kommune fremgår af tabel 4.
    Tabel 4. Bedre muligheder for ledige faglærtes adgang til voksenlærlingeordningen
    Mio. kr. 2017-priser 2017 2018 2019 2020
    Stat 3,2 7,3 7,3 7,3
    Voksenlærlingeordning og uddannelsesaftaler 3,9 9,3 9,3 9,3
    Arbejdsløshedsdagpenge -0,8 -1,8 -1,8 -1,8
    Kontanthjælp -0,1 -0,2 -0,2 -0,2
    Driftsudgifter til aktiv indsats 0,0 0,0 0,0 0,0
    IT-udgifter 0,2 0,1 0,1 0,1
    Kommune -1,9 -4,4 -4,4 -4,4
    Voksenlærlingeordning og uddannelsesaftaler 0 0 0 0
    Heraf beskæftigelsestilskud -1,5 -3,4 -3,4 -3,4
    Heraf budgetgaranti -0,4 -1,0 -1,0 -1,0
    Heraf DUT - - - -
    I alt 1,3 2,9 2,9 2,9
    Der er foretaget afrunderinger.
    4.3. Mere fleksibel ordning med 6 ugers jobrettet uddannel-
    se
    Forslaget indebærer, at ledige i målgruppen skal kunne
    kombinere uddannelse og kurser inden for erhvervsgrupper,
    og at der indføres 5 ugers karensperiode (med mindre ud-
    dannelsen er påbegyndt i opsigelsesperioden). Udgifterne
    hertil skønnes til 3,9 mio. kr. i 2017, 4,8 mio. kr. i 2018 og
    fra 2019 til 4,5 mio. kr. årligt.
    Med forslaget indføres et 2-årigt forsøg med hurtig opkvali-
    ficering på særligt relevante områder, hvor udvalgte kurser
    på positivlisten, der er identificeret som særligt relevante for
    arbejdsmarkedets behov, undtages fra karensperioden på 5
    uger. Udgifterne skønnes til 5,1 mio. kr. hvert år 2017 og
    2018.
    Forslaget medfører behov for at tilpasse det digitale tilmel-
    dingsmodul.
    Der henvises til lovforslagets afsnit 2.3.
    Det skønnes, at forslaget samlet vil medføre merudgifter for
    det offentlige (før skat og tilbageløb) på 9,2 mio. kr. i 2017,
    10,1 mio. kr. i 2018 og 4,7 mio. kr. i 2019 og 2020. Forde-
    lingen mellem stat og kommune fremgår af tabel 5.
    Tabel 5. Mere fleksibel ordning med 6 ugers jobrettet uddannelse
    Mio. kr. 2017-priser 2017 2018 2019 2020
    Stat 5,2 5,8 3,5 3,5
    Driftsudgifter ved aktivering 5,0 5,6 3,3 3,3
    Tilpasning af digitalt tilmeldingsmodul 0,2 0,2 0,2 0,2
    Kommune 7,4 8,2 4,9 4,9
    Heraf beskæftigelsestilskud 0 0 0 0
    Heraf budgetgaranti 7,4 8,2 4,9 4,9
    Heraf DUT
    I alt 12,7 14,0 8,4 8,4
    Der er foretaget afrunderinger.
    14
    De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforsla-
    get skal forhandles med de kommunale parter.
    4.4. Andre elementer fra aftalen
    Nedenfor er der elementer beskrevet, der indgår i aftalen,
    men som ikke udmøntes i lovforslaget.
    4.4.1. Styrket overvågning af arbejdsmarkedet
    Som en del af Trepartsaftalen skal der ske en løbende og
    styrket arbejdsmarkedsovervågning. Overvågningen skal bå-
    de følge og rapportere om den aktuelle situation på arbejds-
    markedet og i forhold til rekrutteringsbehov, der ventes at
    opstå. Målet er at opnå mere og bedre viden om rekrutte-
    ringsudfordringer, der kan nyttiggøres i beskæftigelsesind-
    satsen og bruges af forskellige aktører på beskæftigelsesom-
    rådet samt eventuelt aktører på uddannelses- og erhvervs-
    området. Det gælder både i forhold til dansk arbejdskraft og
    arbejdskraft fra EU/EØS-landene.
    Initiativet medfører statslige IT-udgifter på 2,5 mio. kr. i
    2016 og 1,5 mio. kr. i 2017.
    4.4.2. Pulje til opkvalificering inden for mangelområder
    Som en del af Trepartsaftalen etableres som et treårigt for-
    søg en pulje, der udmeldes til jobcentrene, og som giver job-
    centrene mulighed for at få 80 pct. refusion for udgifter i
    forbindelse med tilbud om vejledning og opkvalificering.
    Initiativet medfører statslige udgifter på 13,9 mio. kr. i
    2017, 11,9 mio. kr. i 2018 og 11,9 mio. kr. i 2019.
    4.4.3. Modernisering af rådighedstilsynet
    Som en del af Trepartsaftalen omlægges det særlige rådig-
    hedstilsyn, som STAR fører med arbejdsløshedskassernes
    administration af reglerne om rådighed og selvforskyldt le-
    dighed.
    For at sikre, at virksomhederne får den arbejdskraft, de har
    brug for, er der behov for et rådighedstilsyn, der omfatter al-
    le ledige, og hvor der er bedre mulighed for at følge op på
    uhensigtsmæssig søgeadfærd eller sanktionspraksis på ar-
    bejdsløshedskasseniveau. Rådighedstilsynet vil, når det om-
    fatter alle ledige, være mere transparent, standardiseret og
    effektivt.
    Initiativet medfører statslige IT-udgifter på i alt 2,5 mio. kr.,
    heraf 0,3 mio. kr. i 2016 og 0,4 mio. kr. i hvert af årene
    2017-2020.
    4.4.4. Bedre opfølgning på geografisk bred søgning
    Som en del af Trepartsaftalen skal der ske en styrkelse af ar-
    bejdsløshedskassernes og jobcentrenes kontrol med den geo-
    grafiske vidde i dagpengemodtageres og jobparate kontant-
    hjælpsmodtageres jobsøgning. Det sker ved at udvikle ud-
    søgningsmulighederne i jobloggen, så disse baseres på af-
    stand frem for postnumre, så arbejdsløshedskasser og job-
    centre kan trække lister over personer, der ikke eller kun i
    begrænset omfang har søgt arbejde i en given afstand fra de-
    res bopæl.
    Initiativet medfører statslige IT-udgifter på i alt 2,0 mio. kr.,
    heraf 0,6 mio. kr. i 2017 og 0,4 mio. kr. i hvert af årene
    2018-2020.
    4.4.5. Forlængelse af trainee-indsatsen for nyuddannede in-
    den for Akademikernes (AC), FTF’s og LO’s område (2-år-
    igt forsøg)
    Som en del af Trepartsaftalen skal den eksisterende trainee-
    indsats forlænges med en 2-årig periode. Ordningen indebæ-
    rer, at der gives tilskud til trainee-forløb målrettet nyuddan-
    nede, som modtager dagpenge på dimittendsats.
    Initiativet medfører statslige udgifter for i alt 24,5 mio. kr.,
    heraf 12,3 mio. kr. i 2017 og 12,3 mio. kr. i 2018.
    4.4.6. Erfaringsopsamling fra opkvalificeringsforløb inden
    for CNC- og svejseområdet
    Som en del af Trepartsaftalen vil Beskæftigelsesministeriet
    tage initiativ til, at erfaringerne fra de målrettede opkvalifi-
    ceringsforløb inden for CNC- og svejseområdet, der er gen-
    nemført i RAR-Vestjylland og RAR-Østjylland, opsamles
    og videreformidles til de øvrige RAR’er.
    Erfaringsopsamlingen vil ske på baggrund af den endelige
    evaluering af projekterne i Øst- og Vestjylland, der gennem-
    føres i efteråret 2016. Samtidig opfordrer aftaleparterne de
    øvrige regionale arbejdsråd til at overveje igangsættelse af
    lignende projekter.
    Initiativet medfører statslige udgifter på i alt 5,1 mio. kr.,
    heraf 2,6 mio. kr. i 2017 og 2,6 mio. kr. i 2018, som dels an-
    vendes til formidling af erfaringerne, dels fordeles til de re-
    gionale arbejdsmarkedskontorer til brug for igangsættelse,
    projektledelse mv. af lignende projekter, herunder indenfor
    andre brancher, såfremt det er relevant. Af udgifterne er 4,4
    mio. kr. anvendt til løn.
    4.4.7. Udvikling af match moduler til IT-området
    Som en del af Trepartsaftalen afsættes der en pulje på i alt 2
    mio. kr. over en 2-årig periode til afdækning af behovet og
    15
    udvikling af jobrettede kurser på IT-området, som kan give
    ledige, både nyuddannede og erfarne IT-medarbejdere rele-
    vante kompetencer, f.eks. i form af konkrete IT-sprog og/
    eller værktøjer. Relevante aktører, f.eks. organisationer, ud-
    dannelsesinstitutioner m.fl., kan ansøge om midler fra pul-
    jen, der administreres af Styrelsen for Arbejdsmarked og
    Rekruttering.
    Initiativet medfører statslige udgifter på 1,0 mio. kr. i hvert
    af årene 2017 og 2018.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
    livet m.v.
    Lovforslaget har ingen væsentlige økonomiske eller admini-
    strative konsekvenser for erhvervslivet.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
    gerne.
    7. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. oktober
    2016 til den 14. november 2016 været sendt i høring hos føl-
    gende myndigheder og organisationer m.v.:
    Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, AK-Samvirke, Arbejds-
    givernes Uddannelsesbidrag, Ase, ATP, BDO, Beskæftigel-
    sesrådet BER, Business Danmark, Centralorganisationens
    Fællesudvalg CFU, Danmarks Frie Fagforening, Danske
    Advokater Erhverv, Dansk Byggeri, Dansk El-Forbund,
    Dansk Erhverv, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier – Le-
    derne, Dansk Industri, Danske Landbrugsskoler, Dansk Me-
    tal, Danske SOSU-skoler, Dansk Retspolitisk Forening,
    Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det Faglige
    Hus, Erhvervsstyrelsen, Fagligt Fælles Forbund - 3F, Fi-
    nansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstil-
    synet, FOA – Fag og Arbejde, Foreningen af direktører og
    forstandere ved AMU-centrene, Foreningen af kommunale
    social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, For-
    eningen af Statsforvaltningsdirektører, Foreningen af Stats-
    forvaltningsjurister, Fredensborg Kommune, Fredericia
    Kommune, Frie Funktionærer, FSR – Foreningen af Stats-
    autoriserede Revisorer, Gartneri-, land- og skovbrugets ar-
    bejdsgivere, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune,
    Gymnasieskolernes Rektorforening, HK Danmark, Jobråd-
    givernes Brancheforening, KL, Kommunernes Revision,
    Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Ko-
    operationen (arbejdsgiverorganisation og en interesseorgani-
    sation for danske kooperative virksomheder), Kristelig Ar-
    bejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforenin-
    gen af fleks- og skånejobbere, Lederforeningen for VUC,
    Odense Kommune, Odsherred Kommune, Retssikkerheds-
    fonden, Rigsrevisionen, Rådet for de grundlæggende Er-
    hvervsrettede uddannelser, Statsforvaltningerne, TEKNIQ
    Installatørernes Organisation, Uddannelsesforbundet, Vejle
    Kommune, Vesthimmerland Kommune, VEU-Rådet, Vi-
    borg Kommune.
    10. Sammenfattende skema
    Mio. kr. 2017-priser
    Positive konsekvenser/mindreudgifter
    (hvis ja, angiv omfang)
    Negative konsekvenser/merudgifter
    (hvis ja, angiv omfang)
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Staten:
    2017: 21,1
    2018: 32,3
    2019: 30,8
    2020: 27,4
    Kommunerne:
    2017: 29,1
    2018: 50,9
    2019: 48,6
    Staten:
    2017: 31,7
    2018: 60,5
    2019: 56,8
    2020: 40,1
    Kommunerne:
    2017: 38,8
    2018: 48,6
    2019: 43,1
    16
    2020: 35,2 2020: 39,2
    Administrative konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Ingen
    Overimplementering af EU-retlige mi-
    nimumsforpligtelser (sæt X)
    JA NEJ
    X
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Efter de gældende regler i § 16 a, stk. 6, kan en samtale efter
    § 26 a, stk. 3, 2. pkt., træde i stedet for en jobsamtale efter
    stk. 1, dog ikke i stedet for en jobsamtale efter § 16 b.
    Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 5, om ophævelse af
    § 26 a, stk. 3, 2. pkt., foreslås det, at § 16 a, stk. 6, ophæves.
    Til nr. 2
    Ved en fejl blev en henvisning i § 21 f, stk. 1, hvor der hen-
    vises til § 74 b, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv social politik,
    ikke konsekvensrettet i forbindelse med lov nr. 1380 af 23.
    december 2012 om ændring af lov om en aktiv beskæftigel-
    sesindsats, lov om aktiv socialpolitik, lov om social pension
    og forskellige andre love (Reform af førtidspension og flek-
    sjob, herunder indførelse af ressourceforløb, rehabiliterings-
    team, fleksløntilskud m.v. ). I ændringsloven blev § 74 b,
    stk. 1, nr. 2-5, og stk. 2-6, i lov om aktiv socialpolitik ophæ-
    vet, og reglerne blev i stedet affattet i lovens § 75. § 74 b,
    stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik blev således flyttet
    til lovens § 75, stk. 1, nr. 4.
    Det foreslås, at § 21 f, stk. 1, konsekvensrettes, så der henvi-
    ses til rette bestemmelse i § 75, stk. 1, nr. 4, i lov om aktiv
    socialpolitik.
    Til nr. 3
    Efter de gældende regler i § 26 a, stk. 1, er retten til op til 6
    ugers jobrettet uddannelse målrettet ufaglærte og faglærte
    dagpengemodtagere og dagpengemodtagere med en kort vi-
    deregående uddannelse, som samtidig har en erhvervsfaglig
    uddannelse. Ufaglærte og faglærte er i § 26 a, stk. 1, nr.1,
    defineret som personer, der ikke har en erhvervsrettet ud-
    dannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger
    en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan side-
    stilles med en erhvervsuddannelse. Faglærte med en kort vi-
    deregående uddannelse er i § 26 a, stk. 1, nr. 2, defineret
    som personer, der ikke har en videregående uddannelse, der
    med hensyn til niveau og varighed overstiger en uddannelse
    på erhvervsakademiniveau, og som samtidig har en er-
    hvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan sidestilles
    med en erhvervsuddannelse.
    Dagpengemodtagere med kort videregående uddannelse,
    som ikke har en erhvervsfaglig uddannelse, og dagpenge-
    modtagere med mellemlang videregående uddannelse og
    lang videregående uddannelser har ikke ret til uddannelse
    efter ordningen.
    Efter de gældende regler er det muligt at tage ét kursus eller
    ét uddannelsesforløb i op til sammenlagt 6 uger. Kurset eller
    uddannelsesforløbet skal fremgå af en positivliste, som ud-
    arbejdes af Beskæftigelsesministeriet. Det kan være ét kur-
    sus, én uddannelse eller ét kursusforløb, der fremgår af posi-
    tivlisten.
    17
    Det foreslås at ændre rammerne for deltagelse i 6 ugers job-
    rettet uddannelse, således at dagpengemodtagere i målgrup-
    pen for 6 ugers jobrettet uddannelse får mulighed for at del-
    tage i jobrettet uddannelse i op til 6 uger i form af kurser in-
    den for en bestemt erhvervsgruppe. Det foreslås, at kurser
    inden for de mulige erhvervsgrupper skal fremgå af en posi-
    tivliste. Det betyder, at dagpengemodtagere i målgruppen
    får mulighed for selv løbende at sammensætte kurser inden
    for en erhvervsgruppe, som de selv vælger fra positivlisten.
    Det vil dermed f.eks. være muligt for en person at vælge et
    kursus på erhvervsakademiniveau og derefter et eller flere
    kurser på AMU-niveau inden for erhvervsgruppen i op til i
    alt 6 uger. En erhvervsgruppe kan f. eks. være Bygge og an-
    læg. Kurser indenfor erhvervsgrupperne vil komme til at
    fremgå af den landsdækkende positivliste for 6 ugers jobret-
    tet uddannelse. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7.
    Det vil dermed være muligt løbende at tilmelde sig kurser
    inden for den valgte erhvervsgruppe, hvis kurserne sammen-
    lagt varer højst 6 uger inden for referenceperioden for 6
    ugers jobrettet uddannelse. Der henvises til de almindelige
    bemærkninger punkt 2.3.3.
    Til nr. 4 og 5
    Efter de gældende regler i § 26 a, stk. 2, opnås retten til job-
    rettet uddannelse fra første ledighedsdag, og det er en betin-
    gelse, at uddannelsen er afsluttet inden for de første 9 måne-
    ders sammenlagt ledighed for dagpengemodtagere, der er
    fyldt 25 år, og inden for 6 måneders sammenlagt ledighed
    for dagpengemodtagere, der ikke er fyldt 25 år.
    Dagpengemodtageren har ret til en ny periode med 6 ugers
    jobrettet uddannelse, hvis personen starter på en ny dagpen-
    geperiode. Arbejdsløshedskasserne vejleder i forbindelse
    med ledighedens indtræden om retten til 6 ugers jobrettet
    uddannelse, ligesom arbejdsløshedskasserne træffer afgørel-
    se om retten til 6 ugers jobrettet uddannelse.
    Efter de gældende regler i § 26 a, stk. 3, vejleder jobcenteret
    dagpengemodtageren om 6 ugers jobrettet uddannelse under
    den første jobsamtale, som foregår inden 6 ugers ledighed
    efter første ledighedsdag. Vejledningen gives, hvis dagpen-
    gemodtageren efterspørger det.
    Ønsker dagpengemodtageren at benytte retten til 6 ugers
    jobrettet uddannelse før den første jobsamtale, skal jobcen-
    teret holde en samtale senest en uge efter, at dagpengemod-
    tageren har anmodet om det. Det kan dog først ske, efter at
    cv-samtalen med arbejdsløshedskassen er holdt.
    Efter gældende regler er samtalen en betingelse for, at ar-
    bejdsløshedskassen kan godkende en ansøgning om jobrettet
    uddannelse.
    Det foreslås at ændre § 26 a, stk. 2, således at dagpenge-
    modtageren først vil kunne påbegynde et kursus efter 5
    ugers sammenlagt ledighed regnet fra ledighedens start. Der
    indføres dermed en 5 ugers karensperiode regnet fra første
    ledighedsdag som betingelse for, at retten til 6 ugers jobret-
    tet uddannelse kan benyttes.
    Som konsekvens af indførelse af en 5 ugers karensperiode
    foreslås det at ophæve § 26 a, stk. 3, 2. pkt. Dermed ophæ-
    ves kravet om, at den første jobsamtale skal have været
    holdt, eller at jobcenteret efter anmodning fra dagpenge-
    modtageren har holdt en fremrykket samtale om 6 ugers job-
    rettet uddannelse som betingelse for at benytte retten til 6
    ugers jobrettet uddannelse.
    Jobcenteret vil dog fortsat skulle vejlede dagpengemodtage-
    ren i forbindelse med første jobsamtale, hvis dagpengemod-
    tageren efterspørger det. Som en konsekvens af, at der frem-
    over kan vælges kurser inden for en erhvervsgruppe som 6
    ugers jobrettet uddannelse, ændres ordet ”uddannelse” til
    ”kurser” i § 26 a, stk. 3., 1. pkt.
    Til nr. 6
    Efter de gældende regler i § 26 a, stk. 4, kan en person, som
    er påbegyndt en uddannelse i en opsigelsesperiode, færdig-
    gøre den henover første ledighedsdag i op til 6 uger regnet
    fra første ledighedsdag, uanset at vedkommende ikke har
    været til en jobsamtale eller en fremrykket samtale om 6
    ugers jobrettet uddannelse. Det er forudsat, at uddannelsen
    fremgår af positivlisten, og at personen er omfattet af mål-
    gruppen for 6 ugers jobrettet uddannelse ved ledighedens
    indtræden.
    Der er ikke krav om, at vedkommende skal have henvendt
    sig i jobcenteret i opsigelsesperioden. Det er forudsat, at
    vedkommende henvender sig til arbejdsløshedskassen for at
    sikre sig, at uddannelsen er optaget på positivlisten, og at
    personen i øvrigt opfylder betingelserne for ret til 6 ugers
    jobrettet uddannelse.
    Fremover skal en person fortsat have mulighed for at fær-
    diggøre uddannelse, som er påbegyndt i opsigelsesperioden.
    Det foreslås derfor, at et kursus eller et uddannelsesforløb
    inden for en erhvervsgruppe, som er påbegyndt i opsigelses-
    perioden, kan fortsættes og afsluttes henover første ledig-
    hedsdag, uanset den foreslåede 5 ugers karensperiode, jf.
    lovforslagets § 1, nr. 4. Da der på positivlisten alene vil
    fremgå enkeltkurser, vil uddannelsesforløbet være individu-
    elt tilrettelagt og sammensat af flere kurser, der indgår i
    samme erhvervsgruppe på positivlisten.
    Betingelserne for jobrettet uddannelse skal i øvrigt være op-
    fyldt, herunder at vedkommende er omfattet af målgruppen.
    18
    Med hjemmel i den gældende § 26 a, stk. 9, vil der blive
    fastsat nærmere regler om muligheden for at fortsætte et
    kursus eller et uddannelsesforløb, som er påbegyndt i opsi-
    gelsesperioden. Der vil herunder blive fastsat regler om, at
    et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb inden for en er-
    hvervsgruppe skal være aftalt i opsigelsesperioden. Aftalen
    kan være indgået med arbejdsgiver, faglig organisation, job-
    center eller arbejdsløshedskasse. En aftale med en arbejdsgi-
    ver eller en faglig organisation vil f.eks. kunne fremgå af en
    uddannelsesplan i sammenhæng med en ret til uddannelse i
    opsigelsesperioden i henhold til ansættelsesaftale eller over-
    enskomst på arbejdspladsen. En aftale med et jobcenter kan
    f.eks. være i forbindelse med iværksættelse af en indsats i
    forbindelse med større afskedigelser.
    Uanset hvem aftalen er indgået med, er det arbejdsløsheds-
    kassen, der ved ledighedens indtræden vurderer og træffer
    afgørelse om personens ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.
    Aftalen kan således ikke erstatte en ansøgning om jobrettet
    uddannelse.
    Til nr. 7
    Efter gældende regler udarbejder Beskæftigelsesministeriet,
    STAR, en landsdækkende positivliste med inddragelse af
    Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forsknings-
    ministeriet og efter høring af Rådet for Voksen- og Efterud-
    dannelse (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannel-
    ser og Professionsbacheloruddannelser og Beskæftigelsesrå-
    det. Udtalelser fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse og
    Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsba-
    cheloruddannelser tilgår Beskæftigelsesrådet forud for Be-
    skæftigelsesrådets drøftelse af den landsdækkende positivli-
    ste for 6 ugers jobrettet uddannelse.
    Positivlisten afgrænser, hvilke kurser og uddannelsesforløb
    det er muligt at deltage i. Positivlisten tager afsæt i AMU-
    kurser, kurser i taxikørsel godkendt af Trafikstyrelsen efter
    bekendtgørelse om taxikørsel og kurser på erhvervsakade-
    miniveau.
    Kurserne på positivlisten udvælges efter en samlet vurdering
    med afsæt i en række fastsatte kriterier, herunder vurdering
    af relevans for arbejdsmarkedet og konkret jobfokus. Ved
    relevans for arbejdsmarkedet forstås, at de faglige kompe-
    tencer og kvalifikationer, som kurserne sigter at udvikle hos
    kursisterne, efterspørges af arbejdsmarkedet. Ved konkret
    jobfokus forstås, at kursets indhold har fokus på en konkret
    jobfunktion, således at kursisten kan anvende de erhvervede
    kompetencer i jobfunktionen. Udarbejdelsen af den lands-
    dækkende positivliste for 6 ugers jobrettet uddannelse sker
    således med udgangspunkt i konkrete jobfunktioner, hvor
    der er behov for arbejdskraft, og derefter fastsættes det, hvil-
    ke kurser med et konkret jobfokus, der kan være relevant at
    optage på den landsdækkende positivliste.
    Positivlisten indeholder primært kurser, uddannelser og ud-
    dannelsesforløb af op til 6 ugers varighed, men listen kan
    også indeholde kurser eller forløb, der er længere, da job-
    centeret har mulighed for at give den resterende del af et
    forløb som et tilbud.
    Det foreslås, at reglerne om processen for tilblivelsen af po-
    sitivlisten videreføres uændret i sit indhold, således at der
    alene sker en tilpasning af ordlyden af bestemmelsen, så den
    svarer til den i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede ændring af
    rammerne for valg af kurser på positivlisten.
    Positivlisten vil indeholde kurser på Voksen- og efteruddan-
    nelsesområdet (AMU-kurser), kurser i taxikørsel godkendt
    af Trafikstyrelsen efter bekendtgørelse om taxikørsel og
    kurser på erhvervsakademiniveau. Derudover vil positivli-
    sten indeholde enkeltfagskurser på erhvervsuddannelserne,
    der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, når der ik-
    ke findes et tilsvarende AMU-kursus, og kurset i øvrigt le-
    ver op til kriterierne om relevans for arbejdsmarkedet og
    konkret jobfokus. Det forudsættes, at positivlisten samlet set
    ikke må overstige 900 unikke enkeltfagskurser på AMU og
    erhvervsuddannelserne. Listen offentliggøres på STAR’s
    hjemmeside.
    Til nr. 8
    Efter de gældende regler i § 33 a kan jobcenteret inden for
    en pulje give dagpengemodtagere, der er fyldt 30 år, og som
    er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse, tilbud
    om vejledning og opkvalificering i form af en erhvervsud-
    dannelse for voksne efter lov om erhvervsuddannelser. Til-
    buddet kan gives allerede fra starten af ledighedsperioden,
    og uddannelsen skal kunne gennemføres inden for dagpen-
    geperioden på to år.
    Ufaglærte er i § 33 a, stk. 1, defineret som personer, som ik-
    ke har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet ud-
    dannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan side-
    stilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse. Faglærte
    med en forældet uddannelse er defineret som personer, der
    har en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddan-
    nelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles
    med, men ikke overstiger en erhvervsuddannelse, men hvor
    uddannelsen ikke har været anvendt i de sidste 5 år.
    Det foreslås at indsætte et nyt stk. 5, hvorefter Beskæftigel-
    sesministeriet, STAR, til brug for perioden fra den 1. marts
    2017 til og med den 31. december 2019 udarbejder en lands-
    dækkende liste over erhvervsuddannelser, der knytter sig til
    stillingsbetegnelser med størst rekrutteringsudfordringer. Li-
    sten udarbejdes med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsbalan-
    cen, hvor der findes en prioriteret liste over de stillingsbe-
    tegnelser med mangel på arbejdskraft, som har størst rekrut-
    teringsudfordringer målt som andelen af forgæves rekrutte-
    ringer i forhold til antallet af personer i arbejdskraftsreser-
    19
    ven. Listen kan maksimalt omfatte uddannelser, der tilsam-
    men udgør op til 20 pct. af den samlede uddannelsesaktivitet
    på erhvervsuddannelserne. Listen offentliggøres på STAR’s
    hjemmeside.
    Jobcentrene og arbejdsløshedskasserne vil bl.a. med bag-
    grund i listen kunne vejlede dagpengemodtagere om, at er-
    hvervsuddannelserne på listen er inden for stillingsbetegnel-
    ser med størst rekrutteringsproblemer, og at beskæftigelses-
    mulighederne efter gennemførelse af en af disse erhvervsud-
    dannelser dermed må vurderes som særligt gode.
    I overensstemmelse med gældende regler kan der fortsat gi-
    ves tilbud om uddannelsesløft til alle erhvervsuddannelser,
    hvis betingelserne i § 33 a i øvrigt er opfyldt. Listen regule-
    rer således ikke, hvilke erhvervsuddannelser, der kan gives
    som uddannelsesløft, men alene hvilke uddannelser, der gi-
    ver mulighed for at bevare den individuelle dagpengesats.
    Arbejdsløshedskasserne vil på baggrund af listen skulle vur-
    dere retten til dagpenge. Der henvises særligt til bemærknin-
    gerne til lovforslagets § 2, nr. 1 og 2, om retten til dagpenge
    under en uddannelse på listen.
    Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærk-
    ninger.
    Til nr. 9
    Ved en fejl blev en henvisning i § 64, stk. 1, 2. pkt., hvor der
    henvises til § 31, stk.1, 5. pkt., ikke konsekvensrettet i for-
    bindelse med lov nr. 300 af 22. marts 2016 om ændring af
    lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige
    andre love (Udvidelse af personkredsen for modtagelse af
    integrationsydelse m.v.). I ændringsloven blev § 31, stk. 1,
    2. pkt., ophævet, og § 31, stk. 1, 5. pkt., blev dermed til §
    31, stk.1, 4. pkt.
    Det foreslås, at § 64, stk. 1, 2. pkt., konsekvensrettes, så der
    henvises til rette bestemmelse i § 31, stk. 1, 4. pkt.
    Til nr. 10
    Efter de gældende regler i § 73 b, stk. 1, er retten til op til 6
    ugers jobrettet uddannelse målrettet ufaglærte og faglærte
    ledige fleksjobvisiterede og ledige fleksjobvisiterede med en
    kort videregående uddannelse, som samtidig har en er-
    hvervsfaglig uddannelse. Ufaglærte og faglærte er i § 73 b,
    stk. 1, nr. 1, defineret som personer, der ikke har en er-
    hvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varig-
    hed overstiger en erhvervsuddannelse eller anden uddannel-
    se, der kan sidestilles med en erhvervsuddannelse. Faglærte
    med en kort videregående uddannelse er i § 73 b, stk. 1, nr.
    2, defineret som personer, der ikke har en videregående ud-
    dannelse, der med hensyn til niveau og varighed overstiger
    en uddannelse på erhvervsakademiniveau, og som samtidig
    har en erhvervsuddannelse eller anden uddannelse, der kan
    sidestilles med en erhvervsuddannelse.
    Ledige fleksjobvisiterede med kort videregående uddannel-
    se, som ikke har en erhvervsfaglig uddannelse, og ledige
    fleksjobvisiterede med mellemlang videregående uddannel-
    se og lang videregående uddannelser har ikke ret til uddan-
    nelse efter ordningen.
    Efter de gældende regler er det muligt at tage ét kursus eller
    ét uddannelsesforløb under 6 ugers jobrettet uddannelse,
    som skal fremgå af en positivliste, som udarbejdes af Be-
    skæftigelsesministeriet. Det kan være ét kursus, én uddan-
    nelse, eller ét kursusforløb, der fremgår af positivlisten.
    Det foreslås – i lighed med forslaget til ændring af reglerne
    for dagpengemodtagere, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 – at æn-
    dre rammerne for deltagelse i 6 ugers jobrettet uddannelse,
    således at ledige fleksjobvisiterede i målgruppen for 6 ugers
    jobrettet uddannelse får mulighed for at deltage i jobrettet
    uddannelse i op til 6 uger i form af kurser inden for en be-
    stemt erhvervsgruppe. Kurser inden for de mulige erhvervs-
    grupper fremgår af en landsdækkende positivliste. Det bety-
    der, at ledige fleksjobvisiterede i målgruppen får mulighed
    for selv løbende at sammensætte kurser inden for en er-
    hvervsgruppe, som de selv vælger fra positivlisten. Det vil
    dermed f.eks. være muligt for en person at vælge et kursus
    på erhvervsakademiniveau og derefter et eller flere kurser på
    AMU-niveau inden for erhvervsgruppen i op til i alt 6 uger.
    Det betyder, at det vil være muligt løbende at tilmelde sig
    kurser inden for den valgte erhvervsgruppe, hvis kurserne
    sammenlagt varer højst 6 uger.
    Til nr. 11
    Efter gældende regler for ledige fleksjobvisiterede opnås
    retten til jobrettet uddannelse fra første ledighedsdag.
    Det foreslås, at der – i lighed med forslaget om ændring af
    reglerne for dagpengemodtagere, jf. lovforslagets § 1, nr. 4,
    – indføres en karensperiode, således at 6 ugers jobrettet ud-
    dannelse for ledige fleksjobvisiterede tidligst kan påbegyn-
    des efter 5 ugers sammenlagt ledighed. Derudover skal 6
    ugers jobrettet uddannelse være afsluttet inden for de første
    9 måneders sammenlagt ledighed.
    Det foreslås dog, at det er muligt for en ledig fleksjobvisite-
    ret, der har påbegyndt et kursus eller et uddannelsesforløb
    inden for en erhvervsgruppe i en opsigelsesperiode, at fort-
    sætte med kurset eller uddannelsesforløbet som jobrettet ud-
    dannelse i op til 6 uger fra første dag med ledighedsydelse.
    Det er en forudsætning, at det kan tages som jobrettet ud-
    dannelse. I den situation kan personen således fortsætte kur-
    20
    set eller uddannelsesforløbet som jobrettet uddannelse i op
    til 6 uger regnet fra første dag med ledighedsydelse.
    De betingelser, der gælder for dagpengemodtagere, vil gæl-
    de tilsvarende for fleksjobvisiterede.
    Til nr. 12
    Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforsla-
    gets § 1, nr. 13 og 14. Det foreslås således, at ordet ”eller”
    udgår i § 98 e, stk. 1, nr. 1, litra a og nr. 2, litra a, fordi der
    indsættes et nyt litra b i de to numre.
    Til nr. 13
    Efter de gældende regler i § 98 e, stk. 1, nr. 1, er det bl.a. en
    betingelse for udbetaling af tilskud til virksomheder, der
    indgår uddannelsesaftale med en dagpengemodtager, at per-
    sonen ved uddannelsens påbegyndelse er over 25 år (vok-
    senlærlinge), og
    – har været ledig i en sammenlagt periode på mere end 2
    måneder, hvis personen ikke har en erhvervsuddannelse
    eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til
    niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger
    en erhvervsuddannelse, medmindre personen ikke har
    anvendt uddannelsen i de sidste 5 år, eller
    – har været ledig i en sammenlagt periode på mere end 12
    måneder, hvis personen har en uddannelse som nævnt
    ovenfor.
    Efter de gældende regler i § 98 g, udgør voksenlærlingetil-
    skuddet 40 kr. pr. time i praktikperioderne hos arbejdsgive-
    ren.
    Efter de gældende regler i § 98 e, stk. 2, udarbejder STAR
    to gange om året en liste over de uddannelser, hvor der er
    behov for arbejdskraft. Listen anvendes i forbindelse med
    vurderingen af, om der kan gives voksenlærlingestøtte til
    beskæftigede og visse ledige.
    Det foreslås, at kravet om mere end 12 måneders forudgåen-
    de sammenlagt ledighed ved uddannelsens påbegyndelse –
    for dagpengemodtagere, der har en erhvervsuddannelse eller
    anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau
    og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervs-
    uddannelse – lempes til et krav om mindst 6 måneders for-
    udgående ledighed, hvis den uddannelse, der er indgået ud-
    dannelsesaftale om, er inden for områder, hvor der på tids-
    punktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft.
    Det foreslås, at den liste over uddannelser inden for områ-
    der, hvor der er behov for arbejdskraft, som STAR efter § 1,
    nr. 16, udarbejder to gange om året, skal anvendes for at se,
    om kravet om at uddannelsen skal rette sig mod områder,
    hvor der er behov for arbejdskraft, er opfyldt. Der henvises
    til bemærkningerne til § 1, nr. 15 og 16.
    Det foreslås, at voksenlærlingetilskuddet også for denne
    målgruppe skal udgøre 40 kr. pr. time i praktikperioderne
    hos arbejdsgiveren, og at det kan gives i hele uddannelses-
    perioden. Dette kræver ikke ændring af lovteksten, da den
    nye målgruppe vil falde ind under den gældende formule-
    ring af § 98 g i loven.
    Til nr. 14
    Efter de gældende regler i § 98 e, stk. 1, nr. 2, er det bl.a. en
    betingelse for udbetaling af tilskud til virksomheder, der
    indgår uddannelsesaftale med en kontanthjælpsmodtager el-
    ler en integrationsydelsesmodtager, der er omfattet af lov
    om en aktiv beskæftigelsesindsats, at personen ved uddan-
    nelsens påbegyndelse er over 25 år (voksenlærlinge), og
    – har været ledig i en sammenhængende periode på mere
    end 2 måneder, hvis personen ikke har en erhvervsud-
    dannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med
    hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller
    overstiger en erhvervsuddannelse, medmindre personen
    ikke har anvendt uddannelsen i de sidste 5 år, eller
    – har været ledig i en sammenhængende periode på mere
    end 12 måneder, hvis personen har en uddannelse som
    nævnt ovenfor.
    Efter de gældende regler i § 98 g udgør voksenlærlingetil-
    skuddet 40 kr. pr. time i praktikperioderne hos arbejdsgive-
    ren.
    Efter de gældende regler i § 98 e, stk. 2, udarbejder STAR
    to gange om året en liste over de uddannelser, hvor der er
    behov for arbejdskraft. Listen anvendes i forbindelse med
    vurderingen af, om der kan gives voksenlærlingestøtte til
    beskæftigede og visse ledige.
    Det foreslås, at kravet om mindst 12 måneders forudgående
    sammenhængende ledighed ved uddannelsens påbegyndelse
    – for kontanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodta-
    gere, der er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesind-
    sats, og som har en erhvervsuddannelse eller anden er-
    hvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varig-
    hed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddan-
    nelse – lempes til et krav om mindst 6 måneders forudgåen-
    de ledighed, hvis den uddannelse, der er indgået uddannel-
    sesaftale om, er inden for områder, hvor der på tidspunktet
    for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft.
    Det foreslås, at den liste over uddannelser inden for områ-
    der, hvor der er behov for arbejdskraft, som STAR efter § 1,
    nr. 16, udarbejder to gange om året, skal anvendes for at se,
    om kravet om, at uddannelsen skal rette sig mod mangelom-
    21
    råder, er opfyldt. Der henvises til bemærkningerne § 1, nr.
    15 og 16.
    Det foreslås, at voksenlærlingetilskuddet også for denne
    målgruppe skal udgøre 40 kr. pr. time i praktikperioderne
    hos arbejdsgiveren, og at det kan gives i hele uddannelses-
    perioden. Dette kræver ikke ændring af lovteksten, da den
    nye målgruppe vil falde ind under den gældende formule-
    ring af § 98 g.
    Til nr. 15 og 16
    Efter de gældende regler i § 98 e, stk. 2, er det en betingelse,
    at en uddannelsesaftale er indgået inden for områder, hvor
    der på tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for ar-
    bejdskraft, hvis der skal gives voksenlærlingetilskud til be-
    skæftigede og ledige, der ikke er dagpengemodtagere, kon-
    tanthjælpsmodtagere, uddannelseshjælpsmodtagere eller in-
    tegrationsydelsesmodtagere omfattet af lov om en aktiv be-
    skæftigelsesindsats, og som ikke opfylder betingelserne i
    forhold til forudgående ledighed og uddannelse eller man-
    glende uddannelse i de gældende regler i § 98 e, stk. 1.
    Efter de gældende regler i § 98 e, stk. 2, 2. pkt., udarbejder
    STAR to gange om året en liste over de uddannelser, hvor
    der er behov for arbejdskraft.
    Det foreslås, at § 98 e, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
    Det foreslås i stedet, at reglen med en sproglig præcisering
    indsættes som et nyt stk. 3 om, at STAR to gange om året
    udarbejder en liste over de uddannelser inden for områder,
    hvor der er behov for arbejdskraft.
    Med den sproglige præcisering ændres ordene ”uddannelser,
    hvor der er behov for arbejdskraft” til ordene ”uddannelser
    inden for områder, hvor der er behov for arbejdskraft”.
    Listen foreslås således anvendt i de tilfælde, hvor der er tale
    om uddannelsesaftale med voksne, der allerede har en ud-
    dannelse, og hvor der foreslås krav om 6 måneders forudgå-
    ende ledighed og krav om, at den uddannelse, der er indgået
    uddannelsesaftale om, er inden for områder, hvor der på
    tidspunktet for aftalens indgåelse er behov for arbejdskraft.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13 og 14.
    Listen skal endvidere som efter gældende regler anvendes,
    når der er tale om tilskud til beskæftigede og ledige, der ikke
    har en uddannelse, og som ikke er dagpengemodtagere, kon-
    tanthjælpsmodtagere eller integrationsydelsesmodtagere,
    som er omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og
    som har mere end to måneders ledighed.
    Listen udarbejdes på grundlag af data fra Arbejdsmarkeds-
    balancen, som er baseret på statistik om bl.a. ledighed, be-
    skæftigelse og jobomsætning samt surveys med svar fra ca.
    14.000 virksomheder om deres evt. rekrutteringsvanskelig-
    heder. Voksenlærlingelisten bygger på Arbejdsmarkedsba-
    lancens stillingsbetegnelser med ”mangel på arbejdskraft”,
    ”gode beskæftigelsesmuligheder” og ”paradoksproblemer”.
    Arbejdsmarkedsbalancen og voksenlærlingelisten opdateres
    i januar og juli. Arbejdsmarkedsbalancen inkl. listen over
    uddannelser, hvor der er behov for arbejdskraft, opdateres i
    januar og juli.
    Til nr. 17
    Efter gældende regler i § 98 e, stk. 4, 1. pkt., kan der ikke
    gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden mod-
    tager anden offentlig støtte til eleven. Efter 2. pkt. kan der
    ikke udbetales tilskud til en arbejdsgiver, der til eleven har
    modtaget en økonomisk præmie eller bonus efter lov om Ar-
    bejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
    Det foreslås at affatte § 98 e, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5,
    2. pkt., således, at den gældende regel i 1. pkt. – om, at der
    ikke gives tilskud til en arbejdsgiver, der i praktikperioden
    modtager anden offentlig støtte til eleven – ikke er til hinder
    for udbetaling af tilskud til en arbejdsgiver, der til eleven
    modtager økonomisk bonus efter lov om Arbejdsgivernes
    Uddannelsesbidrag. Den gældende regel om, at der ikke kan
    udbetales tilskud til arbejdsgivere, der modtager økonomisk
    præmie eller bonus efter lov om Arbejdsgivernes Uddannel-
    sesbidrag ophæves dermed.
    Med forslagene vil det være muligt for en arbejdsgiver både
    at modtage tilskud til voksenlærlinge efter reglerne i lov om
    en aktiv beskæftigelsesindsats og modtage bonus efter lov
    om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som er aftalt i for-
    bindelse med Trepartsaftalen som led i at indføre styrkede
    økonomiske incitamenter for virksomhederne til at oprette
    praktikpladser. Denne del af Trepartsaftalen, som vedrører
    bonus for 2017, udmøntes i lovgivning i indeværende Folke-
    tingssamling efter drøftelser mellem Undervisningsministe-
    ren og arbejdsmarkedets parter. Der henvises til det fremsat-
    te lovforslag L 85 af 17. november 2016 - Forslag til lov om
    ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og
    lov om erhvervsuddannelser (Justering af arbejdsgiverbidrag
    og midlertidige bonusordninger for 2017 m.v.)
    Ved lov nr. 1347 af 21. december 2012 om ændring af lov
    om Arbejdsgivernes Elevrefusion og forskellige andre love
    (Finansieringsomlægning af skolepraktikydelse, omlægning
    af arbejdsgiverbidrag, ophævelse af præmie, løntilskud og
    bonus samt nye, midlertidige tilskudsordninger) blev præ-
    mie- og bonusordningen på op til 70.000 kr. fra daværende
    Arbejdsgivernes Elevrefusion til private og offentlige ar-
    bejdsgivere, der indgår en uddannelsesaftale med en elev
    under erhvervsuddannelse, ophævet pr. 1. januar 2013. Reg-
    22
    lerne i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er indtil nu ik-
    ke blevet ophævet, da der fortsat er et vist afløb fra ordnin-
    gen.
    I lovforslagets § 4, stk. 2, foreslås det, at arbejdsgivere, der i
    2017 modtager præmie eller bonus i forbindelse med afløbet
    efter den nu ophævede ordning, fortsat skal være omfattet af
    de hidtidige regler, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
    således at disse arbejdsgivere fortsat ikke kan modtage præ-
    mie eller bonus samtidig med voksenlærlingetilskud. Der
    henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 2.
    Til § 2
    Til nr. 1
    Efter gældende regler i § 48 a i lov om arbejdsløshedsforsik-
    ring m.v. modtager en dagpengemodtager, der deltager i til-
    bud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv
    beskæftigelsesindsats, 80 pct. af højeste dagpengesats, dog
    højst et beløb svarende til dagpengemodtagerens hidtidige
    dagpengesats, mens pågældende deltager i uddannelsen.
    Det foreslås, at en dagpengemodtager kan bevare sin indivi-
    duelle dagpengesats, hvis dagpengemodtageren påbegynder
    et tilbud om uddannelsesløft, der står på listen over er-
    hvervsuddannelser, jf. lovforslagets § 1 nr. 8, i perioden fra
    den 1. marts 2017 til og med den 31. december 2019. Det
    betyder, at dagpengemodtageren kan modtage dagpenge
    med højeste dagpengesats, hvis pågældendes individuelle
    dagpengeberegning giver ret hertil, og at dagpengemodtage-
    ren bevarer retten til sin individuelle dagpengesats under
    hele uddannelsesforløbet uanset, at det først færdiggøres ef-
    ter 2019.
    Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor-
    slagets § 2, nr. 2.
    Til nr. 2
    Efter gældende regler i § 48 a i lov om arbejdsløshedsforsik-
    ring m.v. modtager en dagpengemodtager, der deltager i til-
    bud om en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv
    beskæftigelsesindsats, 80 pct. af højeste dagpengesats, dog
    højst et beløb svarende til dagpengemodtagerens hidtidige
    dagpengesats, mens pågældende deltager i uddannelsen.
    De nævnte regler gælder i dag, uanset hvilken type uddan-
    nelse der tilbydes efter § 33 a i lov om en aktiv beskæftigel-
    sesindsats.
    Det fremgår af lovforslaget § 1, nr. 8, at der til brug for pe-
    rioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31. december
    2019 udarbejdes en landsdækkende liste over erhvervsud-
    dannelser, der knytter sig til stillingsbetegnelser med størst
    rekrutteringsudfordringer. Listen udarbejdes på baggrund af
    Arbejdsmarkedsbalancens oplysninger.
    For at sikre, at det bliver mere attraktivt at deltage i en er-
    hvervsuddannelse som led i et uddannelsesløft, som fremgår
    af ovennævnte liste, foreslås det, at en dagpengemodtager
    kan bevare sin individuelle dagpengesats, hvis dagpenge-
    modtageren påbegynder et tilbud om uddannelsesløft efter
    listen i perioden fra den 1. marts 2017 til og med den 31. de-
    cember 2019. Det betyder også, at dagpengemodtageren kan
    modtage dagpenge med højeste dagpengesats, hvis pågæl-
    dendes individuelle dagpengeberegning giver ret hertil, og at
    dagpengemodtageren bevarer retten til sin individuelle dag-
    pengesats under hele uddannelsesforløbet uanset, at det først
    færdiggøres efter 2019.
    Der er således tale om en undtagelse til de gældende regler
    om deltagelse i et uddannelsesløft efter lov om en aktiv be-
    skæftigelsesindsats, hvoraf det fremgår, at en dagpengemod-
    tager alene kan modtage et beløb, der svarer til 80 pct. af hø-
    jeste dagpenge, dog højst et beløb svarende til dagpenge-
    modtagerens hidtidige dagpengesats.
    Det bemærkes, at det fremgår af § 104 i lov om en aktiv be-
    skæftigelsesindsats, at jobcenteret skal give arbejdsløsheds-
    kassen de nødvendige oplysninger til brug for arbejdsløs-
    hedskassens administration af reglerne i lov om arbejdsløs-
    hedsforsikring m.v.
    Det betyder, at jobcenteret på samme vis som i dag skal give
    besked om, at dagpengemodtageren skal begynde i tilbud
    om en erhvervsuddannelse, og om uddannelsen fremgår af
    listen. Det betyder, at arbejdsløshedskassen bl.a. får infor-
    mation om uddannelsen fra jobcenteret, når den skal vurde-
    re, om der skal udbetales 80 pct. af højeste dagpengesats el-
    ler 100 pct. af den hidtidige dagpengesats, når en dagpenge-
    modtager starter i uddannelsesløft efter § 33 a i lov om en
    aktiv beskæftigelsesindsats.
    De gældende regler om selvforskyldt ledighed vil finde til-
    svarende anvendelse på et uddannelsesløft i form af tilbud
    om en erhvervsuddannelse, som fremgår af listen. Det bety-
    der, at der kan sanktioneres på samme vis som øvrige ud-
    dannelsesløft, der er afgivet som tilbud af jobcenteret, her-
    under hvis dagpengemodtageren ikke påbegynder tilbuddet,
    ikke deltager aktivt i et tilbud om en erhvervsuddannelse el-
    ler udebliver under deltagelsen i tilbuddet.
    Til nr. 3
    Efter gældende regler i § 75 i i lov om arbejdsløshedsforsik-
    ring m.v. har en dagpengemodtager, der deltager i tilbud om
    en erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv be-
    skæftigelsesindsats ret til at låne et beløb svarende til for-
    skellen mellem 80 pct. af højeste dagpengesats og medlem-
    23
    mets hidtidige dagpengesats med et fradrag på 37 pct. Låne-
    beløbet afrundes til nærmeste kronebeløb.
    Det foreslås, at personer omfattet af § 48 a, stk. 2, som affat-
    tet ved dette lovforslags § 2, nr. 2, ikke er omfattet af mulig-
    heden for at låne et beløb under deltagelse i uddannelsesløft.
    Baggrunden herfor er, at en dagpengemodtager, der er om-
    fattet af § 48 a, stk. 1, modtager 80 pct. af højeste dagpenge,
    dog højst et beløb svarende til medlemmets hidtidige dag-
    pengesats under tilbuddet med mulighed for at låne, jf.
    ovenfor. Dagpengemodtagere, der er omfattet af § 48 a, stk.
    2, vil derimod bevare deres dagpengesats under deltagelse i
    uddannelsesløft og har derfor ikke nogen nedgang i satsens
    størrelse.
    Til § 3
    Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. marts
    2017.
    Reglerne får ved ikrafttræden som udgangspunkt virkning
    for alle personer fra den 1. marts 2017, dvs. også personer,
    som var ledige forud for lovens ikrafttræden. I lovforslagets
    § 4 er der dog fastsat virkningssregler. Der henvises til be-
    mærkningerne til lovforslagets § 4.
    Det foreslås i stk. 2, at de regler, der er fastsat i medfør af
    bemyndigelsesbestemmelserne § 16 a, stk. 8, § 33 a, stk. 5,
    § 73 b, stk. 6, og § 98 e, stk. 5, i lov om en aktiv beskæfti-
    gelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. novem-
    ber 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
    forskrifter udstedt i medfør af bemyndigelsesbestemmelser-
    ne i § 16 a, stk. 7, § 33 a, stk. 6, § 73 b, stk. 7, og § 98 e, stk.
    6.
    Bestemmelsen er medtaget af ordensmæssige hensyn, idet
    de gældende bemyndigelsesbestemmelser i § 16 a, stk. 8, §
    33 a, stk. 5, § 73 b, stk. 6, og § 98 e, stk. 5, i lov om en aktiv
    beskæftigelsesindsats, rykkes ved lovforslaget som følge af,
    at der indsættes et nyt stykke eller ophæves et stykke i de
    gældende bestemmelser (rykningsklausul). Reglerne forbli-
    ver i kraft, indtil de ophæves, eller der udstedes nye be-
    kendtgørelser, hvori der henvises til de stykker, som nu in-
    deholder bemyndigelsesbestemmelserne.
    Til § 4
    Det foreslås i stk. 1, at ændringerne i ordningen om 6 ugers
    jobrettet uddannelse i lovforslagets § 1, nr. 3-7, 10 og 11, ik-
    ke finder anvendelse for personer, som har søgt om eller fået
    godkendt ret til 6 ugers jobrettet uddannelse før den 1. marts
    2017. For disse personer finder de hidtil gældende regler an-
    vendelse, indtil de på ny opnår ret til 6 ugers jobrettet ud-
    dannelse efter gældende regler.
    Det betyder, at disse personer skal påbegynde og fuldføre
    deres uddannelse efter de hidtil gældende regler, og de har
    derved opbrugt deres ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.
    Disse personer vil dermed ikke have mulighed for at søge
    om kurser inden for en erhvervsgruppe efter de nye regler,
    selv om de f.eks. efter de hidtil gældende regler alene har få-
    et godkendt ét kursus.
    Det foreslås dog, at personer, der har søgt om, men endnu
    ikke har fået godkendt deres ansøgning efter de hidtil gæl-
    dende regler i §§ 26 a og 73 b, i lov om en aktiv beskæfti-
    gelsesindsats, kan vælge ikke at fastholde ansøgningen. De
    har dermed mulighed for at trække ansøgningen tilbage, ind-
    til arbejdsløshedskassen eller kommunen har godkendt an-
    søgningen. Hvis personen ikke trækker ansøgningen tilbage,
    finder de hidtil gældende regler anvendelse.
    Det vil dermed ikke være arbejdsløshedskassernes og job-
    centrenes sagsbehandlingstid, der er afgørende for, om per-
    sonen kan få det kursus eller det uddannelsesforløb, som på-
    gældende har søgt om efter de hidtil gældende regler. Ar-
    bejdsløshedskasserne og kommunerne skal vejlede hen-
    holdsvis dagpengemodtagere og ledige fleksjobvisiterede,
    der har ansøgt om 6 ugers jobrettet uddannelse, om deres
    mulighed for at trække ansøgningen tilbage, inden den bli-
    ver godkendt, således at disse personer reelt kan benytte sig
    af muligheden for at blive omfattet af de nye regler.
    En person, der allerede har fået godkendt et uddannelsesfor-
    løb, og som har ansøgt om et delelement i uddannelsesforlø-
    bet i form af et kursus, kan således ikke trække ansøgningen
    tilbage, for at søge om kurser inden for en erhvervsgruppe
    efter de nye regler.
    Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 17, ikke finder anvendelse på
    tilskud i form af en økonomisk præmie eller bonus, som ar-
    bejdsgivere efter anmodning i 2017 får udbetalt efter § 7,
    stk. 3, i lov nr. 1347 af 21. december 2012 om ændring af
    lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og forskellige andre
    love. For sådanne tilskud finder den hidtil gældende § 98 e,
    stk. 4, 2. pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, fortsat
    anvendelse.
    Dermed vil arbejdsgivere, der i 2017 modtager præmie eller
    bonus i forbindelse med afløbet efter den nu ophævede ord-
    ning, fortsat være omfattet af de hidtidige regler, således at
    de ikke kan modtage præmie eller bonus samtidig med vok-
    senlærlingetilskud, selvom de først efter lovens ikrafttræden
    måtte søge om præmie eller bonus, som blev frigivet før den
    3. august 2016.
    Ved lov nr. 1347 af 21. december 2012 om ændring af lov
    om Arbejdsgivernes Elevrefusion og forskellige andre love
    (Finansieringsomlægning af skolepraktikydelse, omlægning
    24
    af arbejdsgiverbidrag, ophævelse af præmie, løntilskud og
    bonus samt nye, midlertidige tilskudsordninger) blev præ-
    mie- og bonusordningen på op til 70.000 kr. fra daværende
    Arbejdsgivernes Elevrefusion (nu Arbejdsgivernes Uddan-
    nelsesbidrag) til private og offentlige arbejdsgivere, der ind-
    gik en uddannelsesaftale med en elev under erhvervsuddan-
    nelse, ophævet pr. 1. januar 2013. Efter lovens § 7, stk. 3,
    kan der under visse betingelser fortsat ydes præmie og bo-
    nus i henhold til de hidtil gældende regler. Der er derfor
    fortsat et vist afløb fra ordningen.
    Den sidste bonus blev frigivet den 2. august 2016, hvor ar-
    bejdsgiveren kunne søge den udbetalt. Præmie- og bonuspe-
    rioder forældes, når der er gået et år fra datoen, hvor perio-
    den kan søges, hvorfor det forventes, at den sidste præmie-
    og bonusudbetaling finder sted senest den 2. august 2017,
    bortset fra helt særlige tilfælde.
    Til § 5
    Det foreslås, at loven lige som den gældende lov om en ak-
    tiv beskæftigelsesindsats og den gældende lov om arbejds-
    løshedsforsikring m.v. ikke gælder for Færøerne og Grøn-
    land.
    25
    Bilag
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016, fore-
    tages følgende ændringer:
    § 16 a....
    Stk. 2-5....
    Stk. 6. Samtalen efter § 26 a, stk. 3, 2. pkt., kan
    træde i stedet for en jobsamtale efter stk. 1, dog ik-
    ke i stedet for en jobsamtale efter § 16 b.
    Stk. 7. Personer skal selv booke jobsamtaler efter
    stk. 1 og 2 på »Min side« på Jobnet bortset fra job-
    samtaler, hvor arbejdsløshedskassen skal deltage,
    jf. § 16 b. Jobcenteret kan dog efter en konkret vur-
    dering fratage en person retten til selvbooking, hvis
    jobcenteret vurderer, at personen booker jobsamta-
    ler på anden måde end aftalt eller på en måde, som
    jobcenteret vurderer, vil medføre, at kontaktforlø-
    bet ikke kan gennemføres efter hensigten.
    Stk. 8. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nær-
    mere regler om selvbooking og om afmelding som
    arbejdssøgende, hvis en person ikke selv booker
    jobsamtaler, og om fritagelse af personer fra plig-
    ten til selv at skulle booke jobsamtaler.
    1. § 16 a, stk. 6, ophæves.
    Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.
    § 21 f. En person, som er omfattet af § 2, nr. 1-3
    eller 7, er ikke omfattet af pligten til at møde per-
    sonligt op til samtaler om personens cv efter § 14
    eller til jobsamtaler efter §§ 16-20 og 73 a eller af
    pligten til tilbud efter kapitlerne 16 og 17 eller § 74
    b, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. dog
    stk. 3, hvis personen
    1) ...
    2)...
    Stk. 2-3....
    2. I § 21 f, stk. 1, ændres »§ 74 b, stk. 1, nr. 3,« til:
    »§ 75, stk. 1, nr. 4,«.
    § 26 a. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan i
    op til 6 uger deltage i et jobrettet kursus eller et
    26
    jobrettet uddannelsesforløb, der fremgår af en posi-
    tivliste, jf. stk. 8. Retten gælder for
    3. § 26 a, stk. 1, 1. pkt., ophæves, og i stedet ind-
    sættes:
    »En person, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan i op til
    6 uger deltage i jobrettet uddannelse i form af kur-
    ser inden for en bestemt erhvervsgruppe. Kurser in-
    den for de mulige erhvervsgrupper fremgår af en
    positivliste, jf. stk. 8.«
    1) personer, der ikke har en erhvervsrettet ud-
    dannelse, der med hensyn til niveau og varig-
    hed overstiger en erhvervsuddannelse eller
    anden uddannelse, der kan sidestilles med en
    erhvervsuddannelse, og
    2) personer, der ikke har en videregående uddan-
    nelse, der med hensyn til niveau og varighed
    overstiger en uddannelse på erhvervsakademi-
    niveau, og som samtidig har en erhvervsud-
    dannelse eller anden uddannelse, der kan side-
    stilles med en erhvervsuddannelse.
    Stk. 2. Uddannelsen skal være afsluttet inden for de
    første 9 måneders sammenlagt ledighed for perso-
    ner, der er fyldt 25 år, og inden for de første 6 må-
    neders sammenlagt ledighed for personer, der ikke
    er fyldt 25 år.
    4. I § 26 a, stk. 2, indsættes efter »Uddannelsen«:
    »kan tidligst påbegyndes efter 5 ugers sammenlagt
    ledighed, og den«.
    Stk. 3. Personen skal ved første jobsamtale efter §
    19 have vejledning i jobcenteret om valg af uddan-
    nelse efter positivlisten i stk. 8, hvis personen efter-
    spørger det. Hvis personen over for jobcenteret til-
    kendegiver ønske om at benytte retten forud for
    første jobsamtale og efter cv-samtalen i arbejdsløs-
    hedskassen, jf. § 14, skal personen hurtigst muligt
    og senest 1 uge efter tilkendegivelsen til en samtale
    i jobcenteret om vejledning om valg af jobrettet ud-
    dannelse.
    5. I § 26 a, stk. 3, 1. pkt., ændres: »uddannelse« til:
    »kurser«, og 2. pkt. ophæves.
    Stk. 4. Uanset stk. 3 kan en person, der er omfattet
    af stk. 1, og har påbegyndt en uddannelse i en opsi-
    gelsesperiode, ved ledighedens indtræden fortsætte
    med uddannelsen som jobrettet uddannelse i op til
    6 uger fra første ledighedsdag, forudsat at uddan-
    nelsen kan tages som jobrettet uddannelse.
    6. § 26 a, stk. 4, affattes således:
    »Uanset stk. 2 kan en person, der er omfattet af stk.
    1 og har påbegyndt et kursus eller et uddannelses-
    forløb inden for en erhvervsgruppe i en opsigelses-
    periode, ved ledighedens indtræden fortsætte med
    kurset eller uddannelsesforløbet som jobrettet ud-
    dannelse i op til 6 uger fra første ledighedsdag, for-
    udsat at det kan tages som jobrettet uddannelse.«
    Stk. 5-7 ...
    Stk. 8. Beskæftigelsesministeriet udarbejder en
    landsdækkende positivliste med inddragelse af Mi-
    nisteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og
    Uddannelses- og Forskningsministeriet og efter hø-
    7. I § 26 a, stk. 8, 2. pkt., ændres »og uddannelses-
    forløb det er muligt at deltage i« til: »inden for den
    valgte erhvervsgruppe den ledige kan vælge mel-
    lem«.
    27
    ring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse
    (VEU-rådet), Rådet for Erhvervsakademiuddannel-
    ser og Professionsbacheloruddannelser og Beskæf-
    tigelsesrådet. Den landsdækkende positivliste af-
    grænser, hvilke kurser og uddannelsesforløb det er
    muligt at deltage i.
    Stk. 8-10 ...
    § 33 a....
    Stk. 2-4....
    Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nær-
    mere regler om tilbud efter denne bestemmelse.
    8. I § 33 a indsættes efter stk. 4, som nyt stykke:
    »Stk. 5. Beskæftigelsesministeriet udarbejder til
    brug for perioden fra den 1. marts 2017 til og med
    den 31. december 2019 en landsdækkende liste
    over erhvervsuddannelser, der knytter sig til stil-
    lingsbetegnelser med størst rekrutteringsudfordrin-
    ger.«
    Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
    § 64. Fastsættelse af, hvilken løntilskudssats efter §
    63 der skal udbetales, sker efter en konkret vurde-
    ring af personens evner og forudsætninger for at
    deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige
    ansatte, jf. dog stk. 2-7. Ved ansættelse af personer,
    der er omfattet af § 2, nr. 4, foretages vurderingen
    efter de regler, der er fastsat i medfør af § 31, 5.
    pkt., om krav til undersøgelse af arbejdsevne.
    9. I § 64, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 31, 5. pkt.,« til:
    »§ 31, stk. 1, 4. pkt.,«.
    Stk. 2-7....
    § 73 b. Personer, der er visiteret til fleksjob, kan
    inden for de første 9 måneders sammenlagte ledig-
    hed i op til 6 uger deltage i et jobrettet kursus eller
    et jobrettet uddannelsesforløb, der fremgår af en
    positivliste, jf. § 26 a, stk. 8. Retten gælder for
    10. § 73 b, stk. 1, 1. pkt., ophæves og i stedet ind-
    sættes:
    »En person, der er visiteret til fleksjob, kan i op til
    6 uger deltage i jobrettet uddannelse i form af kur-
    ser inden for en bestemt erhvervsgruppe. Kurser in-
    den for de mulige erhvervsgrupper fremgår af en
    positivliste, jf. § 26 a, stk. 8.«
    1) personer, der ikke har en erhvervsrettet ud-
    dannelse, der med hensyn til niveau og varig-
    hed overstiger en erhvervsuddannelse eller
    anden uddannelse, der kan sidestilles med en
    erhvervsuddannelse, og
    2) personer, der ikke har en videregående uddan-
    nelse, der med hensyn til niveau og varighed
    overstiger en uddannelse på erhvervsakademi-
    28
    niveau, og som samtidig har en erhvervsud-
    dannelse eller anden uddannelse, der kan side-
    stilles med en erhvervsuddannelse.
    Stk. 2. Kursusprisen for videregående uddannelser
    efter positivlisten må ikke overstige et prisloft på
    151.234,50 kr. eksklusive moms pr. årselev svaren-
    de til 3.780,86 kr. pr. fuldtidsuge (2015-niveau).
    Prisloftet reguleres en gang årligt den 1. januar
    med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsre-
    guleringsprocent.
    11. I § 73 b indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. Uddannelsen kan tidligst påbegyndes efter
    5 ugers sammenlagt ledighed, og den skal være af-
    sluttet inden for de første 9 måneders sammenlagt
    ledighed. Det er dog muligt for en person, der har
    påbegyndt et kursus eller et uddannelsesforløb in-
    den for en erhvervsgruppe i en opsigelsesperiode,
    at fortsætte med kurset eller uddannelsesforløbet
    som jobrettet uddannelse i op til 6 uger fra første
    dag med ledighedsydelse. Det er en forudsætning,
    at det kan tages som jobrettet uddannelse.«
    Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.
    Stk. 3. Under uddannelsen modtager personen den
    ydelse, som den pågældende er berettiget til i hen-
    hold til lov om aktiv socialpolitik.
    Stk. 4. Når en person har været i fleksjob i sam-
    menlagt 9 måneder inden for de seneste 18 måne-
    der, har personen igen ret til jobrettet uddannelse
    efter stk. 1.
    Stk. 5. Ordningen administreres efter reglerne i lov
    om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i for-
    bindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
    m.m.
    Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte reg-
    ler om støtte til dækning af deltagerbetaling, til be-
    taling af kost og logi og til befordringsgodtgørelse
    under deltagelse i uddannelse.
    Stk. 7. Under uddannelsen skal den ledige stå til rå-
    dighed for fleksjob.
    § 98 e. For at der kan gives tilskud, skal uddannel-
    sesaftalen indgås med en person, der ved uddannel-
    sens påbegyndelse er fyldt 25 år og
    1) er omfattet af § 2, nr. 1, og
    a) har været ledig i en sammenlagt periode på
    mere end 2 måneder, hvis personen ikke
    har en erhvervsuddannelse eller anden er-
    hvervsrettet uddannelse, der med hensyn til
    niveau og varighed kan sidestilles med el-
    ler overstiger en erhvervsuddannelse, med-
    mindre personen ikke har anvendt uddan-
    nelsen i de sidste 5 år, eller
    12. I § 98 e, stk. 1, nr. 1, litra a, og § 98 e, stk. 1,
    nr. 2, litra a, ændres »5 år, eller« til: »5 år,«.
    13. I § 98 e, stk. 1, nr. 1, indsættes efter litra a som
    nyt litra:
    »b) har været ledig i en sammenlagt periode på me-
    re end 6 måneder, hvis personen har en uddannelse
    som nævnt i litra a, og den uddannelse, der er ind-
    29
    b) har været ledig i en sammenlagt periode på
    mere end 12 måneder, hvis personen har en
    uddannelse som nævnt i litra a, eller
    gået uddannelsesaftale om, er inden for områder,
    hvor der på tidspunktet for aftalens indgåelse er be-
    hov for arbejdskraft, jf. stk. 3, eller«.
    Litra b bliver herefter litra c.
    2) er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og
    a) har været ledig i en sammenhængende pe-
    riode på mere end 2 måneder, hvis perso-
    nen ikke har en erhvervsuddannelse eller
    anden erhvervsrettet uddannelse, der med
    hensyn til niveau og varighed kan sidestil-
    les med eller overstiger en erhvervsuddan-
    nelse, medmindre personen ikke har an-
    vendt uddannelsen i de sidste 5 år, eller
    14. I § 98 e, stk. 1, nr. 2, indsættes efter litra a som
    nyt litra:
    »b) har været ledig i en sammenhængende periode
    på mere end 6 måneder, hvis personen har en ud-
    dannelse som nævnt i litra a, og den uddannelse,
    der er indgået uddannelsesaftale om, er inden for
    områder, hvor der på tidspunktet for aftalens indgå-
    else er behov for arbejdskraft, jf. stk. 3, eller«.
    Litra b bliver herefter litra c.
    b) har været ledig i en sammenhængende pe-
    riode på mere end 12 måneder, hvis perso-
    nen har en uddannelse som nævnt i litra a,
    eller
    3) er omfattet af § 2, nr. 12 og 13, og har været
    ledig i en sammenhængende periode på mere
    end 2 måneder.
    Stk. 2. For at der kan gives tilskud til beskæftigede
    og ledige, der ikke er omfattet af stk. 1, skal uddan-
    nelsesaftalen indgås med en person, der ved uddan-
    nelsens påbegyndelse er fyldt 25 år og ikke har en
    erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet ud-
    dannelse, der med hensyn til niveau og varighed
    kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsud-
    dannelse, og at uddannelsesaftalen er indgået inden
    for områder, hvor der på tidspunktet for aftalens
    indgåelse er behov for arbejdskraft. Styrelsen for
    Arbejdsmarked og Rekruttering udarbejder to gan-
    ge om året en liste over de uddannelser, hvor der er
    behov for arbejdskraft.
    15. I § 98 e, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »arbejds-
    kraft«: », jf. stk. 3«, og 2. pkt. ophæves.
    16. I § 98 e indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
    »Stk. 3. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutte-
    ring udarbejder to gange om året en liste over ud-
    dannelser inden for områder, hvor der er behov for
    arbejdskraft.«
    Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
    Stk. 3. Ved opgørelse af kravet om forudgående
    sammenhængende ledighed efter stk. 1, nr. 2 og 3,
    medregnes perioder, hvor personen har modtaget
    arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, integrati-
    onsydelse, uddannelseshjælp, sygedagpenge i en
    ledighedsperiode, ressourceforløbsydelse, revalide-
    ringsydelse, ledighedsydelse, midlertidig arbejds-
    markedsydelse, kontantydelse efter lov om kon-
    tantydelse, eller har været i tilbud efter kapitel 12
    eller været ledig selvforsørgende.
    Stk. 4. Der kan ikke gives tilskud til en arbejdsgi-
    ver, der i praktikperioden modtager anden offentlig
    støtte til eleven. Der kan ligeledes ikke udbetales
    tilskud til en arbejdsgiver, der til eleven har modta-
    17. § 98 e, stk. 4, 2. pkt., der bliver stk. 5, 2. pkt.,
    affattes således:
    30
    get en økonomisk præmie eller bonus efter lov om
    Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
    »Dette er ikke til hinder for udbetaling af tilskud til
    en arbejdsgiver, der til eleven modtager økonomisk
    bonus efter lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
    bidrag.«
    Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nær-
    mere regler om betingelserne for tilskud til arbejds-
    givere og om mulighed for tilskud, såfremt den
    person, der indgås uddannelsesaftale med, tidligere
    har været ansat i den pågældende virksomhed, her-
    under hvis ansættelsen har været med offentlig
    støtte efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
    § 2
    I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015, som ændret
    bl.a. ved § 8 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, § 1 i lov
    nr. 624 af 8. juni af 2016 og senest ved § 4 i lov nr.
    628 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
    § 48 a Et medlem, der deltager i tilbud om en er-
    hvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv be-
    skæftigelsesindsats, modtager dagpenge med et be-
    løb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge, jf. §§
    47 og 70, dog højst et beløb svarende til medlem-
    mets hidtidige dagpengesats.
    1. I § 48 a, indsættes efter »hidtidige dagpenge-
    sats«: », jf. dog stk. 2«.
    2. I § 48 a indsættes som stk. 2:
    »Stk. 2. Et medlem, der påbegynder et tilbud om en
    erhvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv
    beskæftigelsesindsats i perioden fra den 1. marts
    2017 til og med den 31. december 2019, modtager
    uanset stk. 1 dagpenge med et beløb svarende til
    medlemmets hidtidige dagpengesats, jf. §§ 47 og
    70, hvis uddannelsen fremgår af en liste udarbejdet
    efter § 33 a, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigel-
    sesindsats.«
    § 75 i. Et medlem, der deltager i tilbud om en er-
    hvervsuddannelse efter § 33 a i lov om en aktiv be-
    skæftigelsesindsats, har ret til at låne et beløb sva-
    rende til forskellen mellem 80 pct. af højeste dag-
    pengesats, jf. §§ 47 og 70, og medlemmets hidtidi-
    ge dagpengesats med fradrag af 37 pct. Lånebelø-
    3. I § 75 i indsættes som stk. 2:
    »Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for medlemmer, der er
    omfattet af § 48 a, stk. 2.«
    31
    bet afrundes til nærmeste hele kronebeløb, der kan
    deles med 5, pr. uge.
    Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
    § 3
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2017, jf.
    dog stk. 2 og § 4.
    Stk. 2. Regler fastsat i medfør af § 16 a, stk. 8, § 33
    a, stk. 5, § 73 b, stk. 6, og § 98 e, stk. 5, i lov om en
    aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse
    nr. 1641 af 21. november 2016, forbliver i kraft,
    indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt
    i medfør af § 16 a, stk. 7, § 33 a, stk. 6, § 73 b, stk.
    7, og § 98 e, stk. 6.
    § 4
    Stk. 1. § 1, nr. 3-7, 10 og 11, finder ikke anvendel-
    se for personer, som har søgt om eller fået god-
    kendt ret til 6 ugers jobrettet uddannelse før den 1.
    marts 2017. For disse personer finder de hidtil gæl-
    dende regler anvendelse, indtil de på ny opnår ret
    til 6 ugers jobrettet uddannelse efter gældende reg-
    ler. Personer, der alene har søgt om, men ikke har
    fået godkendt et kursus eller et uddannelsesforløb
    efter de hidtil gældende regler i §§ 26 a og 73 b, i
    lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan dog
    vælge ikke at fastholde ansøgningen.
    Stk. 2. § 1, nr. 17, finder ikke anvendelse på tilskud
    i form af en økonomisk præmie eller bonus, som
    arbejdsgivere efter anmodning i 2017 får udbetalt
    efter § 7, stk. 3, i lov nr. 1347 af 21. december
    2012 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elev-
    refusion og forskellige andre love. For sådanne til-
    skud finder den hidtil gældende § 98 e, stk. 4, 2.
    pkt., i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november 2016,
    fortsat anvendelse.
    § 5
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
    32