Fremsat den 14. december 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 14. december 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om kommunal ejendomsskat og lov om kommunal
udligning og generelle tilskud til kommuner
(Fastfrysning af grundskylden i 2017 for alle ejendomme)
§ 1
I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1104 af 22. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr.
1887 af 29. december 2015 og § 1 i lov nr. 179 af 1. marts
2016, foretages følgende ændring:
1. I § 1, stk. 3, indsættes som 5. pkt.:
»For alle afgiftspligtige ejendomme, jf. vurderingslovens
§ 1, udgør reguleringsprocenten 0 pct. i 2017.«
§ 2
I lov om kommunal udligning og generelle tilskud til
kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 24. juni 2013,
som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 179 af 1. marts 2016 og
senest ved lov nr. 649 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændring:
1. I § 24, stk. 7, indsættes som 4. pkt.:
»Ved opgørelsen af efterreguleringen af tilskuds- og ud-
ligningsbeløb for tilskudsåret 2017 fastsættes det endelige
beskatningsgrundlag på baggrund af de afgiftspligtige
grundværdier, som en reguleringsprocent i henhold til § 1,
stk. 3, i lov om kommunal ejendomsskat på 5,5 pct. i 2017
efter Skatteministeriets skøn ville have medført.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Stk. 2. En nedsættelse af grundskylden for en ejendom for
skatteåret 2017, der er en følge af denne lovs § 1, foretages
ved afkortning af den eller de opkrævninger af ejendoms-
skat, der forfalder til betaling den 1. juli 2017 eller senere.
Er der tale om mere end én rate, fordeles nedsættelsen lige-
ligt på alle raterne. Kan nedsættelsen ikke fuldt ud ske ved
afkortning, udbetales den overskydende del af nedsættelsen
den 1. oktober 2017 til ejendommens ejer, jf. § 29, stk. 1, i
lov om kommunal ejendomsskat. Udbetales den oversky-
dende del af nedsættelsen ikke senest den 1. oktober 2017,
har den skattepligtige fra denne dato krav på en rente i hen-
hold til § 29, stk. 4, i lov om kommunal ejendomsskat.
Lovforslag nr. L 104 Folketinget 2016-17
Skattemin., j.nr. 16-1729722
AN012811
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget udmønter den del af aftalen om finansloven
for 2017 indgået den 18. november 2016 mellem V-regerin-
gen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti, der vedrører fastfrysning af beskatnings-
grundlaget for grundskylden for alle landets ejendomme fra
2016 til 2017.
Aftalen indebærer en forlængelse af den fastfrysning af
beskatningsgrundlaget for grundskylden for boligejere, som
blev aftalt som led i aftale om finansloven for 2016, til
2017. Herudover indebærer aftalen, at fastfrysningen udvi-
des til også at omfatte erhvervsejendomme m.v. i 2017. Bo-
ligejere vil dermed som udgangspunkt skulle betale det sam-
me i grundskyld i 2017 i kroner og øre, som i 2015 og 2016.
Ejere af andre ejendomme vil i 2017 som udgangspunkt
skulle betale det samme i kroner og øre, som i 2016.
Det fremgår af regeringsgrundlaget For et friere, rigere
og mere trygt Danmark, at regeringen i det nye år vil frem-
lægge et justeret forslag til ny boligbeskatning med afsæt i
udspillet Tryghed for boligejerne.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Som led i skattestoppet blev der fra og med 2003 indført
en stigningsbegrænsning for den afgiftspligtige grundværdi,
dvs. en reguleringsprocent, som danner grundlag for opgø-
relsen af den enkelte ejendomsejers betaling af grundskyld.
Derved sættes et loft over stigninger i grundskyldsbetalin-
gerne, der for 2017 indebærer, at stigningen maksimalt kan
udgøre 5,5 pct.
I forbindelse med finanslovsaftalen for 2016 blev den af-
giftspligtige grundværdi for ejerboliger fastfrosset fra 2015
til 2016, dvs. at den såkaldte reguleringsprocent blev nedsat
fra 6,6 pct. til 0 pct. for disse ejendomme.
Formålet med dette lovforslag er at fastfryse grundskylden
for alle landets ejendomme i 2017. Det foreslås således med
lovforslaget, at den afgiftspligtige grundværdi for alle ejen-
domme ikke skal stige fra 2016 til 2017, dvs. at regulerings-
procenten i 2017 nedsættes fra 5,5 pct. til 0 pct. for alle
ejendomme. For ejerboliger er der tale om en videreførelse i
2017 af den tilsvarende ordning fra 2016. Det betyder, at al-
le ejendomsejere som udgangspunkt skal betale det samme
eller mindre i grundskyld i kroner og øre end året før. Hvis
der sker væsentlige ændringer i ejendommens forhold, eller
grundskyldspromillen forhøjes, kan det dog betyde, at skat-
tebetalingen samlet set stiger. Ingen kommuner har truffet
beslutning om at hæve grundskyldspromillen i 2017. Fire
kommuner har besluttet at nedsætte grundskyldspromillen i
2017.
Lovforslaget indebærer, at grundskylden fastfryses for alle
ejendomme i 2017, dvs. både ejerboliger (parcelhuse, ejer-
lejligheder, sommerhuse m.v.), og andre ejendomme, dvs.
erhvervsejendomme m.v., herunder bl.a. beboelsesejendom-
me ejet af andelsboligforeninger, private udlejere og almene
boligselskaber.
Nedsættelsen af reguleringsprocenten kan af tidsmæssige
årsager ikke nå at blive indregnet i betalingen af grundskyl-
dens første rate i 2017, men vil i stedet ske i forbindelse
med opkrævningen af ejendomsskat i 2. halvår 2017. Hvis
nedsættelsen ikke bliver indregnet i forbindelse med op-
krævningen af ejendomsskat i 2. halvår 2017 eller udbetalt
senest den 1. oktober 2017, vil beløbet blive forrentet fra
den dato efter de gældende regler om forrentning af krav på
tilbagebetaling af ejendomsskat.
Det foreslås endvidere, at efterreguleringen af tilskuds- og
udligningsbeløb for tilskudsåret 2017 skal ske på baggrund
af det beskatningsgrundlag, som en reguleringsprocent på
5,5 pct. i 2017 skønnes at ville have medført, således at virk-
ningen af nedsættelsen af reguleringsprocenten, for så vidt
angår de kommunale tilskuds- og udligningsbeløb, neutrali-
seres i forbindelse med efterreguleringen af tilskuds- og ud-
ligningsbeløb for 2017.
Lovforslaget har ikke betydning for betaling af dæknings-
afgift i henhold til lov om kommunal ejendomsskat.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Gældende ret
Det følger af lov om kommunal ejendomsskat, at grund-
skyld betales med en af kommunalbestyrelsen fastsat pro-
millesats af det laveste beløb af henholdsvis den aktuelle
grundværdi med eventuelle fradrag og grundskatteloftsvær-
dien, jf. lovens § 1, stk. 2. Den enkelte ejendomsejers grund-
skyldsbetaling fremkommer som grundskyldspromillen
(skattesatsen) ganget med den afgiftspligtige grundværdi
(skattegrundlaget).
Grundskylden opkræves af kommunerne i to eller flere li-
ge store rater efter kommunalbestyrelsens nærmere bestem-
melse, jf. § 27, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat.
Hvis der sker en ændring af skatteberegningen m.v., som
medfører, at ejeren af ejendommen skal have tilbagebetalt
ejendomsskat, har ejeren efter § 29, stk. 4, i lov om kommu-
nal ejendomsskat krav på rente i henhold til opkrævningslo-
vens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 procentpoint for hver på-
begyndt måned, indtil betaling sker. Sker godtgørelsen i
form af afkortning i det skattebeløb, der skal erlægges ved
førstkommende opkrævning, beregnes renterne for tiden til
sidste rettidige betalingsdag ved denne opkrævning.
Fra og med 2003 blev der indført en stigningsbegrænsning
for grundskylden. Grundskatteloftet fastsættes på baggrund
af den værdi, som lå til grund for det foregående års betaling
af grundskyld, forhøjet med en reguleringsprocent. Regule-
ringsprocenten fastsættes af finansministeren med tilslutning
af Folketingets Finansudvalg som den skønnede stigning i
det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret
tillagt 3 pct., jf. § 1, stk. 3, i lov om kommunal ejendoms-
skat. Reguleringsprocenten kan dog ikke overstige 7 pct.
2
Derved sættes altså et loft over stigninger i grundskyldsbeta-
lingerne.
I tilfælde af væsentlige ændringer for den konkrete ejen-
dom, dvs. hvor der er sket ændring af ejendommens areal,
anvendelse eller planforhold, vil der skulle foretages en ny
vurdering af ejendommen baseret på disse forhold, jf. vurde-
ringslovens § 33, stk. 17 og 18.
Reguleringsprocenten vil dog skulle indregnes, når grund-
skatteloftet for disse ejendomme skal fastsættes. Dette sker
ud fra en vurdering af, hvad ejendommens værdi baseret på
de ændrede forhold ville have været i det såkaldte basisår.
Værdien i basisåret fremskrives derefter til det aktuelle år
med reguleringsprocenterne i de mellemliggende år, når lof-
tet skal fastsættes. Der sker også en genberegning af loftet
ved bortfald af fradrag for forbedringer, jf. § 1, stk. 5, i lov
om kommunal ejendomsskat, og når der er sket ændring af
fritagelser for grundskyld, jf. § 1, stk. 6, i lov om kommunal
ejendomsskat.
Et flertal i Folketingets Finansudvalg tiltrådte den 23. juni
2016 aktstykke nr. 133 (2015-16) fra Finansministeriet,
hvorved der ved beregning af loftet for grundskyld for 2017
skulle anvendes en skønnet stigning i det kommunale ud-
skrivningsgrundlag for 2016-2017 på 2,5 pct. Regulerings-
procenten for 2017 udgør herefter 5,5 pct.
I medfør af vedtagelsen af lov nr. 179 af 1. marts 2016 er
reguleringsprocenten for ejerboliger for 2016 fastsat til 0
pct. Lovforslaget var en udmøntning af en del af finanslovs-
aftalen for 2016 indgået mellem V-regeringen, Dansk Folke-
parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti.
Hvorvidt den enkelte ejendomsejers skattebetaling stiger
mere eller mindre end stigningen i den afgiftspligtige grund-
værdi, afhænger endvidere af, om grundskyldspromillen æn-
dres. Det er kommunerne, der fastlægger grundskyldspro-
millen. Grundskyldspromillen skal udgøre mindst 16 og
højst 34.
Kommunerne har senest den 15. oktober 2016 vedtaget
deres budgetter for 2017 ud fra gældende regler. I forbindel-
se med fastlæggelsen af budgetterne for 2017 har kommu-
nerne samlet set budgetteret med et diskretionært fald i
grundskylden på ca. 35 mio. kr. Det skyldes nedsættelser i
grundskyldspromillen i fire kommuner.
De afgiftspligtige grundværdier indgår i den kommunale
udligningsordning. Ved den foreløbige opgørelse af udlig-
ningen for et tilskudsår indgår et skøn for de afgiftspligtige
grundværdier for tilskudsåret opgjort i maj i året forud for
tilskudsåret.
For de kommuner, der vælger at budgettere med det stats-
garanterede udskrivningsgrundlag og dertil hørende statsga-
ranterede tilskuds- og udligningsbeløb, sker der ikke efter-
følgende reguleringer heraf. For de kommuner, der vælger
selvbudgettering, foretages der i året 2 år efter tilskudsåret
en efterregulering af tilskuds- og udligningsbeløbene på
grundlag af en endelig opgørelse af udskrivningsgrundlaget
og de afgiftspligtige grundværdier for tilskudsåret.
3.2. Lovforslaget
Det foreslås at gennemføre en fastfrysning af den afgifts-
pligtige grundværdi i 2017 for alle ejendomme. Dette inde-
bærer, at reguleringsprocenten for grundskatteloftet for 2017
for alle ejendomme nedsættes fra 5,5 pct. til 0 pct., således
at den afgiftspligtige grundværdi for 2016 videreføres til
2017.
Nedsættelsen af reguleringsprocenten til 0 pct. betyder, at
alle ejendomsejere som udgangspunkt skal betale det samme
eller mindre i grundskyld i kroner og øre som året før, med-
mindre der sker væsentlige ændringer i ejendommens for-
hold eller at grundskyldspromillen forhøjes. Der er i 2017
ingen kommuner, der har truffet beslutning om at hæve
grundskyldspromillen, mens fire kommuner har besluttet at
nedsætte grundskyldspromillen.
Nedsættelsen omfatter alle ejendomme, jf. vurderingslo-
vens § 1, dvs. både ejerboliger (parcelhuse, ejerlejligheder
og sommerhuse m.v.) og andre ejendomme, dvs. erhvervs-
ejendomme m.v., herunder bl.a. beboelsesejendomme ejet af
andelsboligforeninger, private udlejere og almene boligsel-
skaber.
Det er af tidsmæssige grunde ikke praktisk muligt at ind-
regne nedsættelsen af reguleringsprocenten for 2017 i op-
krævningen af grundskyldens første rate i 2017. Opkrævnin-
gen af første rate vil derfor basere sig på en grundskyld,
hvor stigningen i loftet på 5,5 pct. er indregnet. Det foreslås
derfor, at den fulde nedsættelse i stedet indregnes i forbin-
delse med opkrævningen af ejendomsskat i 2. halvår 2017.
Hvis nedsættelsen ikke bliver indregnet i forbindelse med
opkrævningen af ejendomsskat i 2. halvår 2017 eller udbe-
talt senest den 1. oktober 2017, foreslås det, at beløbet for-
rentes fra denne dato efter de gældende regler om forrent-
ning af krav på tilbagebetaling af ejendomsskat, jf. § 29, stk.
4, i lov om kommunal ejendomsskat. Det vil sige med ren-
ten i henhold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af
0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned fra og med 1.
oktober 2017 og indtil betaling sker.
For de kommuner, der har valgt selvbudgettering i 2017,
foreslås det, at virkningen af forslaget vedrørende tilskuds-
og udligningsbeløbene neutraliseres i forbindelse med efter-
reguleringen af tilskuds- og udligningsbeløb for 2017.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
4.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Grundskyld af alle ejendomme skønnes i 2016 at medføre
et provenu på ca. 25,1 mia. kr. Efter gældende regler skøn-
nes et provenu i 2017 på ca. 25,9 mia. kr. ved en regulering
af beregningsgrundlaget for den kommunale grundskyld på
5,5 pct.
Forslaget om en fastfrysning af grundskylden skønnes at
medføre et umiddelbart mindreprovenu på ca. 835 mio. kr. i
2017. Efter tilbageløb skønnes mindreprovenuet at udgøre
ca. 590 mio. kr.
En fastfrysning af grundskylden i 2017 har afledte, men
aftagende provenumæssige konsekvenser de efterfølgende
3
år som følge af reglerne om stigningsbegrænsning for
grundskylden. De provenumæssige konsekvenser er bereg-
net i forlængelse af lovforslag nr. L 92 (Videreførelse af
vurderingerne med ét år, fremrykning af beskatningsgrund-
laget, bestemmelser om indsamling og registrering af data
m.v.), der er fremsat i Folketinget den 22. november 2016.
De provenumæssige konsekvenser er endvidere beregnet i
forhold til videreførelse af gældende skatteregler med et nyt
ejendomsvurderingssystem i hhv. 2018 og 2019.
Regeringen vil i 2017 fremlægge et justeret forslag til ny bo-
ligbeskatning med afsæt i udspillet Tryghed for boligejerne.
Som følge heraf forventes lovforslagets provenumæssige
konsekvenser efter 2018 for boligejere og efter 2019 for øv-
rige ejendomme ikke at blive fuldt realiseret.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af lovforslaget
Mio. kr. (2017-niveau) 2017 2018 2019 2020
Umiddelbart mindreprovenu -835 -725 -660 -660
Heraf ejerboliger -620 -550 -515 -520
Heraf øvrige ejendomme -210 -175 -145 -140
Mindreprovenu efter tilbageløb -590 -515 -470 -475
Heraf ejerboliger -470 -415 -390 -395
Heraf øvrige ejendomme -120 -100 -85 -80
Anm. : De provenumæssige konsekvenser er konsolideret i forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget.
Fastfrysning af grundskylden ventes i vidt omfang kapita-
liseret i grund- og ejendomspriser. Den lavere grundskyld er
til fordel for nuværende grundejere. Nye grundejere får iso-
leret set også en fordel af lavere grundskyld, men det opve-
jes af, at de skal betale mere for grunden/ejendomme og må
derfor evt. optage mere gæld for at købe de pågældende
ejendomme. Det er vurderingen, at fastfrysningen af grund-
skylden ikke påvirker arbejdsudbuddet.
Grundskylden er en kommunal skat, dvs. at mindreprove-
nuet som udgangspunkt er kommunalt. Kommunerne vil i
2017 blive kompenseret for mindreprovenuet efter samme
model som for 2016, hvor den enkelte kommune blev kom-
penseret for dens tab som følge af fastfrysningen af beskat-
ningsgrundlaget for grundskylden.
De foreslåede ændringer har ingen økonomiske konse-
kvenser for regioner.
4.2. Administrative konsekvenser for det offentlige
En fastfrysning af grundskylden vil medføre, at der skal
foretages en genberegning af grundskylden, hvor regule-
ringsprocenten på 5,5 pct. i 2017 er nedsat til 0 pct., og at
effekten heraf skal indregnes i forbindelse med opkrævnin-
gen af ejendomsskatter i 2. halvår 2017.
For kommunerne skønnes der at være administrative en-
gangsomkostninger til systemtilretninger, genberegning af
grundskyld, udsendelse af nye ejendomsskattebilletter m.v.
på ca. 8,4 mio. kr. Derudover skønnes der at være admini-
strative engangsomkostninger til betjening af borgere m.v.
på 2,5 mio. kr. De kommunaløkonomiske konsekvenser vil
blive konsolideret i forbindelse med drøftelser med Kom-
munernes Landsforening og kompenseret i henhold til gæl-
dende DUT-regler.
Derudover skønnes lovforslaget at medføre engangsom-
kostninger til systemtilretninger i SKAT på ca. 0,3 mio. kr.
De foreslåede ændringer har ingen administrative konse-
kvenser for regioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes at have positive økonomiske konse-
kvenser for ejere af erhvervsejendomme. De konkrete effek-
ter er usikre, da en del af erhvervsejendommene er beboel-
sesejendomme, hvor skattebesparelsen helt eller delvist
kommer lejere til gode i form af lavere husleje.
Lovforslaget vurderes ikke i øvrigt at have økonomiske el-
ler administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indebærer ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag er den 8. december 2016 sendt i
høring med frist den 9. januar 2017 hos følgende myndighe-
der og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesre-
præsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Boligsel-
skabernes Landsforening, CEPOS, Cevea, Dansk Byggeri,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk
Gartneri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Skovforening,
Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Ejen-
domsprojektudbyderes Brancheforening, Datatilsynet, Den
Danske Landinspektørforening, DI, Domstolsstyrelsen,
4
Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsfor-
ening, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Fi-
nansrådet, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Forenin-
gen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, Grundejer-
nes Landsforening, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer,
Landsskatteretten, Lejernes Landsorganisation i Danmark,
Parcelhusejernes Landsorganisation, Realkreditforeningen,
Realkreditrådet, SEGES, Skatteankestyrelsen, SRF Skatte-
faglig Forening, Vurderingsankenævnsforeningen, Ældrebo-
ligrådet og Ældresagen.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Forslaget om en fastfrysning af grund-
skylden for ejerboliger skønnes at med-
føre et umiddelbart mindreprovenu på
ca. 835 mio. kr. i 2017. Efter tilbageløb
og adfærd skønnes mindreprovenuet at
udgøre ca. 590 mio. kr.
Provenuet fra grundskylden tilfalder
kommunerne.
For de kommuner, der har valgt selv-
budgettering i 2017, vil virkningen af
forslaget vedrørende tilskud- og udlig-
ningsbeløbene blive neutraliseret i for-
bindelse med efterreguleringen af til-
skuds- og udligningsbeløb i 2017.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. For kommunerne skønnes der at være
administrative engangsomkostninger til
systemtilretninger, genberegning af
grundskyld, udsendelse af nye ejen-
domsskattebilletter m.v. på ca. 8,4 mio.
kr. Derudover skønnes der at være ad-
ministrative engangsomkostninger til
betjening af borgere m.v. på 2,5 mio. kr.
De kommunaløkonomiske konsekven-
ser vil blive konsolideret i forbindelse
med drøftelser med Kommunernes
Landsforening og kompenseret i hen-
hold til gældende DUT-regler.
Derudover skønnes lovforslaget at med-
føre engangsomkostninger til systemtil-
retninger i SKAT på ca. 0,3 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Lovforslaget vurderes at have positive
økonomiske konsekvenser for ejere af er-
hvervsejendomme. De konkrete effekter
er usikre, da en del af erhvervsejendom-
mene er beboelsesejendomme, hvor skat-
tebesparelsen helt eller delvist kommer
lejere til gode i form af lavere husleje.
Ingen.
5
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Grundskatteloftet fastsættes på baggrund af den værdi,
som lå til grund for det foregående års betaling af grund-
skyld, forhøjet med en reguleringsprocent, jf. § 1, stk. 3, i
lov om kommunal ejendomsskat. Reguleringsprocenten for
2016 udgør 0 pct. for ejerboliger, jf. § 1, stk. 3, 4. pkt., i lov
om kommunal ejendomsskat. For andre ejendomme end
ejerboliger udgør reguleringsprocenten for 2016 6,6 pct. I
2017 udgør reguleringsprocenten 5,5 for både ejerboliger og
andre ejendomme, jf. aktstykke NR. 133 (2015-16) fra Fi-
nansministeriet.
Det foreslås, at reguleringsprocenten i 2017 sættes til 0
pct. for alle ejendomme, således at den afgiftspligtige grund-
værdi for 2016 videreføres til 2017 for alle ejendomme. For-
slaget indebærer således en nominel fastfrysning af den af-
giftspligtige grundværdi i 2017 for alle ejendomme.
For ejerboliger vil den afgiftspligtige grundværdi for 2015
udgøre den afgiftspligtige grundværdi for 2016 som følge af
fastfrysningen af grundskylden for ejerboliger fra 2015 til
2016, som var en del af finanslovsaftalen for 2016 indgået
mellem V-regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti.
Fastfrysningen af den afgiftspligtige grundværdi vil gælde
for alle ejendomme, jf. vurderingslovens § 1. De omfattede
ejendomme er således ejerboliger og andre ejendomme, dvs.
erhvervsejendomme m.v., herunder bl.a. beboelsesejendom-
me ejet af andelsboligforeninger og almene boligselskaber.
Det er alene reguleringen af grundskatteloftet på 5,5 pct. i
2017, der aflyses, og grundskatteloftet for ejerboliger på 0
pct. for 2016, der videreføres. Grundskyldspromillen fast-
fryses ikke.
Derudover vil ejendomsejerne kunne opleve en stigning i
den faktiske grundskyldsbetaling i 2017, hvis der bliver tale
om en højere afgiftspligtig grundværdi på grund af væsentli-
ge ændringer for den konkrete ejendom, jf. § 1, stk. 4-6, i
lov om kommunal ejendomsskat.
Det drejer sig bl.a. om nye grunde og grunde, hvor der –
som følge af ændringer af ejendommens areal, anvendelse
eller planforhold – foretages en ansættelse efter vurderings-
lovens § 33, stk. 16-18, jf. stk. 4, grunde, hvor fradrag for
grundforbedringer bortfalder, jf. stk. 5, og grunde, hvor der
sker en ændring i en fritagelse for grundskyld, jf. stk. 6.
Nedsættelsen af reguleringen af grundskatteloftet fra 5,5 pct.
til 0 pct. vil dog også skulle indregnes, når grundskatteloftet
for disse ejendomme skal fastsættes.
Forslaget har ikke betydning for betaling af dækningsafgift i
henhold til lov om kommunal ejendomsskat.
Til § 2
Kommunerne har senest den 15. oktober 2016 vedtaget
deres budgetter for 2017. Til brug for kommunernes budget-
lægning har det daværende Social- og Indenrigsministerium
i juni 2016 udmeldt de statsgaranterede tilskuds- og udlig-
ningsbeløb til kommunerne. En af forudsætningerne for be-
regning af de statsgaranterede tilskuds- og udligningsbeløb
for 2017 var et skøn for de afgiftspligtige grundværdier, der
blev beregnet med en fremskrivningsprocent på 5,5. Denne
forudsætning har indgået i den enkelte kommunes grundlag
for at vælge mellem statsgaranti og selvbudgettering for
2017.
Efterreguleringen af tilskud og udligning for de kommu-
ner, der har valgt selvbudgettering for 2017, opgøres i juni
2019 og afregnes med kommunerne i de første tre måneder
af 2020. I henhold til § 30 i lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner fastsætter økonomi- og in-
denrigsministeren regler om opgørelse af kommunernes be-
skatningsniveauer, beskatningsgrundlag, udskrivningsgrund-
lag og nettodrifts- og anlægsudgifter.
Vedtagelsen af dette lovforslag indebærer, at regulerings-
procenten for 2017 ændres fra 5,5 til 0 pct. for alle ejendom-
me. Reguleringsprocenten på 0 pct. vil som udgangspunkt
indgå i grundlaget for efterreguleringen i 2019 af tilskud og
udligning for de kommuner, der har valgt selvbudgettering
for 2017.
Det foreslås, at efterreguleringen af tilskuds- og udlig-
ningsbeløb for tilskudsåret 2017 i stedet skal ske på bag-
grund af det beskatningsgrundlag, som en reguleringspro-
cent på 5,5 pct. i 2017 efter Skatteministeriets skøn ville ha-
ve medført.
6
Forslaget indebærer, at virkningerne af fastfrysningen af
grundskylden for efterreguleringen af tilskud og udligning
til de kommuner, der har valgt selvbudgettering for 2017,
neutraliseres. Beregningen af tilskuds- og udligningsbeløb
for 2017 vil således for alle kommuner blive baseret på en
reguleringsprocent på 5,5 pct., uanset om den enkelte kom-
mune har valgt selvbudgettering eller ej.
Neutraliseringen vil ske på baggrund af et skøn foretaget
af Skatteministeriet, da det ikke uden videre systemmæssigt
er muligt at opgøre det præcise skattegrundlag baseret på en
fiktiv reguleringsprocent på 5,5 sammenholdt med de fakti-
ske oplysninger, der foreligger i 2019. Skønnet vil blive
foretaget umiddelbart inden opgørelsen af efterregulering af
tilskud og udligning i juni 2019.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter be-
kendtgørelsen i Lovtidende. Det er således foreslået, at lo-
ven skal træde i kraft på dette tidspunkt for at sikre, at kom-
munerne og SKAT hurtigst muligt kan administrere efter de
foreslåede regler om fastfrysning af grundskylden og ind-
regning heraf i 2. halvår 2017.
Det foreslås i stk. 2, at fastfrysningen af grundskylden for
alle ejendomme har virkning fra og med skatteåret 2017.
Det indebærer, at fastfrysningen får fuld effekt for 2017, og
at der derfor skal ske genberegning af grundskylden for hele
2017.
Det er af tidsmæssige grunde ikke praktisk muligt at ind-
regne nedsættelsen af reguleringsprocenten for 2017 i op-
krævningen af grundskyldens første rate i 2017. Opkrævnin-
gen af første rate vil derfor basere sig på en grundskyld,
hvor stigningen i loftet på 5,5 pct. er indregnet.
Bestemmelsen indebærer, at de ejendomsejere, som har
betalt en for høj første rate, skal have indregnet differencen.
Det foreslås, at differencen indregnes som en nedsættelse af
de efterfølgende opkrævninger af ejendomsskatter for 2.
halvår 2017.
Nedsættelsen skal svare til forskellen mellem den grund-
skyld, der er betalt af den enkelte ejendomsejer i 1. halvår
2017, og den grundskyld, der ville være blevet pålignet
ejendommen i 1. halvår 2017 med en reguleringsprocent på
0 pct. Den foreslåede nedsættelse skal fordeles ligeligt på de
efterfølgende opkrævninger af ejendomsskatter, der forfal-
der til betaling den 1. juli 2017 eller senere, og der skal ikke
ske forrentning af nedsættelsen.
For at sikre mod den situation, hvor nedsættelsen oversti-
ger ejendomsskatterne for 2. halvår 2017, foreslås det, at
den overskydende del af nedsættelsen skal udbetales den 1.
oktober 2017 til ejendommens ejer på dette tidspunkt.
Udbetales den overskydende del af nedsættelsen ikke se-
nest den 1. oktober 2017, foreslås det, at beløbet fra denne
dato forrentes i henhold til reglerne om forrentning af krav
på tilbagebetaling af ejendomsskatter, jf. § 29, stk. 4, i lov
om kommunal ejendomsskat. Det vil sige med renten i hen-
hold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 pro-
centpoint for hver påbegyndt måned fra og med 1. oktober
2017 og indtil betaling sker.
Den foreslåede løsning svarer til den fremgangsmåde, der
har været anvendt i forbindelse med indførelsen af grund-
skatteloftet fra skatteåret 2003, nedsættelserne af den amts-
kommunale grundskyldspromille for landbrugsejendomme
m.v. for skatteårene 2005, 2006 og 2007 samt i forbindelse
med nedsættelsen af reguleringsprocenten for grundskyld til
0 pct. for skatteåret 2016 for ejerboliger.
7
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1104 af 22. august 2013, som
ændret ved § 1 i lov nr. 1887 af 29. december
2015 og § 1 i lov nr. 179 af 1. marts 2016, foreta-
ges følgende ændring:
§ 1. - - - 1. I § 1, stk. 3, indsættes som 5. pkt.:
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Reguleringsprocenten, jf. stk. 2, nr. 2, op-
gøres som den skønnede stigning i det samlede
kommunale udskrivningsgrundlag for skatteåret
tillagt 3 pct. Den skønnede stigning for udskriv-
ningsgrundlaget fastsættes af finansministeren
med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Re-
guleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. For
ejerboliger, jf. vurderingslovens § 1, udgør regule-
ringsprocenten 0 pct. i 2016.
»For alle afgiftspligtige ejendomme, jf. vurde-
ringslovens § 1, udgør reguleringsprocenten 0 pct.
i 2017.«
Stk. 4. - - -
§ 2
I lov om kommunal udligning og generelle til-
skud til kommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 798
af 24. juni 2013, som ændret senest ved § 1 i lov
nr. 649 af 8. juni 2016, foretages følgende æn-
dring:
§ 24. - - - 1. I § 24, stk. 7, indsættes som 4. pkt.:
Stk. 2-6. - - -
Stk. 7. I året to år efter tilskudsåret foretages en
opgørelse af efterreguleringsbeløb efter denne lov
for de kommuner, der har valgt at budgettere med
deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget, jf.
stk. 3. Efterreguleringsbeløbene beregnes som for-
skellen mellem de tilskud eller bidrag efter §§ 2,
7, 12, 13, 14 og 22, der er afregnet i tilskudsåret,
og de tilsvarende tilskud og bidrag beregnet på
grundlag af de endeligt opgjorte beskatnings-
grundlag, udgiftsbehov og indbyggertal for til-
»Ved opgørelsen af efterreguleringen af til-
skuds- og udligningsbeløb for tilskudsåret 2017
fastsættes det endelige beskatningsgrundlag på
baggrund af de afgiftspligtige grundværdier, som
en reguleringsprocent i henhold til § 1, stk. 3, i lov
om kommunal ejendomsskat på 5,5 pct. i 2017 ef-
ter Skatteministeriets skøn ville have medført.«
8
skudsåret. Ved opgørelsen af efterreguleringen af
tilskuds- og udligningsbeløb for tilskudsåret 2016
fastsættes det endelige beskatningsgrundlag på
baggrund af de afgiftspligtige grundværdier, som
en reguleringsprocent i henhold til § 1, stk. 3, i lov
om kommunal ejendomsskat på 6,6 pct. i 2016 ef-
ter Skatteministeriets skøn ville have
medført.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendt-
gørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. En nedsættelse af grundskylden for en
ejendom for skatteåret 2017, der er en følge af
denne lovs § 1, nr. 1, foretages ved afkortning af
den eller de opkrævninger af ejendomsskat, der
forfalder til betaling den 1. juli 2017 eller senere.
Er der tale om mere end én rate, fordeles nedsæt-
telsen ligeligt på alle raterne. Kan nedsættelsen ik-
ke fuldt ud ske ved afkortning, udbetales den
overskydende del af nedsættelsen den 1. oktober
2017 til ejendommens ejer, jf. § 29, stk. 1, i lov
om kommunal ejendomsskat. Udbetales den over-
skydende del af nedsættelsen ikke senest den 1.
oktober 2017, har den skattepligtige fra denne da-
to krav på en rente i henhold til § 29, stk. 4, i lov
om kommunal ejendomsskat.
9