Fremsat den 14. december 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 14. december 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om frem-
gangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. og lov om kommunal
ejendomsskat
(Overdragelse af inddrivelsesopgaven vedrørende fortrinsberettigede kommunale fordringer til kommunerne)
§ 1
I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf.
lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015, som ændret ved
lov nr. 1253 af 17. november 2015, § 1 i lov nr. 298 af 22.
marts 2016 og § 1 i lov nr. 428 af 18. maj 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »offentlige«: », jf. dog
§ 1 a«.
2. Efter § 1 indsættes før overskriften før § 2:
»Fortrinsberettigede kommunale fordringer
§ 1 a. Loven gælder ikke for opkrævning og inddrivelse
af kommunale fordringer, der ved deres stiftelse eller senere
hæfter på fast ejendom med fortrinsstillet lovbestemt pante-
ret, jf. dog stk. 2, 3. pkt., og §§ 13-15.
Stk. 2. Kommunerne forestår inddrivelsen af egne fordrin-
ger efter stk. 1. Der er udpantningsret for disse fordringer
med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der ve-
drører opkrævningen og inddrivelsen af fordringerne. § 2,
stk. 3, 2. pkt., § 7, § 8, stk. 1, og § 9 finder tilsvarende an-
vendelse.
Stk. 3. To eller flere kommuner kan samordne inddrivel-
sen af deres i stk. 1 nævnte fordringer i et kommunalt fæl-
lesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 4. En kommune kan efter aftale bemyndige en anden
kommune til at forestå inddrivelsen af den bemyndigende
kommunes fordringer efter stk. 1.«
3. I § 13, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »lov«: », samt for-
dringer omfattet af § 1 a, stk. 1, hvis skyldneren anmoder
om eftergivelse af disse«.
§ 2
I lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og
afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 20. juni 2001,
som ændret ved § 13 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og § 1 i
lov nr. 252 af 30. marts 2011, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Udlæg i fast ejendom for ydelser, der på udlægstids-
punktet hviler på den faste ejendom med lovbestemt pant og
inddrives af en kommune eller et kommunalt fællesskab,
kan foretages af personer, der er bemyndiget dertil af kom-
munen eller det kommunale fællesskab.«
2. I § 3, stk. 2, indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«.
3. I § 4, stk. 1, ændres »pantefogder« til: »restanceinddrivel-
sesmyndighedens pantefogeder«.
4. I § 5, stk. 2, indsættes efter »§ 487«: »for udlæg, der fore-
tages af restanceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder,«.
5. I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »Pantefogder« til: »Restan-
ceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder«.
§ 3
I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1104 af 22. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr.
1887 af 29. december 2015 og § 1 i lov nr. 179 af 1. marts
2016, foretages følgende ændring:
1. I § 27, stk. 3, ændres »restanceinddrivelsesmyndigheden«
til: »kommunalbestyrelsen«.
Lovforslag nr. L 102 Folketinget 2016-17
Skattemin., j.nr. 16-1389754
AN012807
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2017.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på de i § 1, nr. 2,
nævnte fordringer, der den 1. februar 2017 er under inddri-
velse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og som ikke
den 1. februar 2017 eller senere tilbagekaldes fra restan-
ceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 2, stk. 7 eller 8, i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. For sådanne
fordringer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets formål og baggrund
3. Lovforslagets indhold
3.1. Restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af fortrinsberettigede kommunale fordringer
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Lovforslaget
3.2. Kommunernes opkrævningstiltag vedrørende egne fortrinsberettigede fordringer
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Lovforslaget
3.3. Eftergivelse af fortrinsberettigede kommunale fordringer
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Lovforslaget
3.4. Kommunale fællesskaber og kommuners delegation af kommunal opgavevaretagelse
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Lovforslaget
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det er vigtigt for regeringen, at der er en effektiv inddri-
velse af gæld til det offentlige. Det gælder også den gæld,
der er til landets kommuner. Derfor indgik regeringen den
11. april 2016 med KL en aftale om, at kommunerne overta-
ger inddrivelsen af deres ejendomsskatter og øvrige fortrins-
berettigede krav. Det kendetegner de fortrinsberettigede
krav, at de er lettere at inddrive som følge af de særlige,
smidige inddrivelsesregler, der gælder for disse krav. Regle-
rne gør det muligt for kommunerne selv at gennemføre en
effektiv inddrivelse.
Lovforslaget følger op på denne aftale ved at tilvejebringe
lovgrundlaget for, at kommunerne overtager opgaven med at
inddrive deres fortrinsberettigede krav.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Som følge af den ekstraordinære situation, som SKATs
restanceinddrivelse befinder sig i, efter at det blev besluttet
at nedlukke Ét Fælles Inddrivelsessystem, EFI, er inddrivel-
sesaktiviteten væsentligt nedsat, hvilket har betydelige kon-
sekvenser for kommunernes krav, herunder de fortrinsberet-
tigede krav, der i særlig grad anses for at være inddrivelige
som følge af kravenes fortrinsstilling.
Regeringen og KL indgik derfor den 11. april 2016 en af-
tale, »Tiltag vedrørende inddrivelsen af kommunale restan-
cer«, om en fælles forståelse om tiltag vedrørende inddrivel-
sen af kommunale restancer, jf. SAU 2015-16, Alm. del –
bilag 176. Følgende fremgår af aftalen:
»SKAT besluttede den 8. september 2015 at suspendere al
automatisk inddrivelse af gæld til det offentlige via it-syste-
met EFI, fordi en rapport konkluderede, at EFI gennemførte
ulovlig inddrivelse. Som følge af endelige analyser af syste-
met, som forelå ved udgangen af september 2015, besluttede
regeringen med Finansudvalgets godkendelse, at EFI ikke
længere skulle anvendes som it-understøttelse.
Regeringen og KL konstaterer, at problemerne på inddri-
velsesområdet er særdeles alvorlige, og at den nedsatte – og
i dag yderst begrænsede – inddrivelsesaktivitet har betydeli-
ge konsekvenser for kommunerne. Suspenderingen af den
aktive inddrivelse via EFI betyder, at de krav, som kommu-
nerne har til gode hos borgere og virksomheder, og som er
sendt til inddrivelse hos SKAT, kun i meget begrænset om-
fang inddrives.
Der er enighed mellem regeringen og KL om, at der er be-
hov for fælles løsninger, som kan forbedre inddrivelsen af
de kommunale krav, indtil ny systemunderstøttelse af ind-
drivelsesområdet kan implementeres. Skatteministeriet for-
venter, at den første, simple version af et nyt – i første om-
gang midlertidigt – inddrivelsessystem vil kunne idriftsættes
primo 2017.
På denne baggrund er regeringen og KL enige om, at:
– Regeringen i efteråret 2016 fremsætter et lovforslag om,
at kommunerne og de kommunale forsyningsselskaber
overtager inddrivelsesopgaverne vedrørende udlæg og
begæring af tvangsauktion for nye, fortrinsberettigede
krav.
– Det analyseres af Skatteministeriet og KL om en juste-
ring af opgavesnittet mellem kommunerne og SKAT ve-
drørende civilretlige krav kan bidrage til at afhjælpe den
begrænsede inddrivelsesaktivitet.
3
– KL nedsætter en arbejdsgruppe støttet af Skatteministe-
riet, som skal undersøge, hvordan opkrævningsindsatsen
kan optimeres. Arbejdet skal udmunde i konkrete for-
slag, der kan øge betalingen af tilgodehavender i op-
krævningsfasen og dermed mindske tilgangen af restan-
cer hos SKAT. Skatteministeriet undersøger muligheder-
ne for at understøtte opkrævningen, fx ved at betalings-
ordninger i opkrævningen er forældelsesafbrydende, og
at inddrivelsesindsatsen målrettes sådan, at den samlede
opkrævnings- og inddrivelsesproces optimeres.
– Skatteministeriet igangsætter med inddragelse af KL en
analyse af datakvaliteten i de fordringer, der sendes til
inddrivelse. Herudover analyseres hvordan snitfladerne
mellem SKAT og kommunerne indrettes mest hensigts-
mæssigt således, at fordringshavernes administration mi-
nimeres, og der skabes maksimal transparens i forhold
til fordringerne. Analysen har til formål at sikre, at for-
dringshaverne i opkrævningsfasen registrerer korrekte
og fyldestgørende oplysninger og at koblingen mellem
SKATs nye inddrivelsessystem og fordringshavernes sy-
stemer indrettes effektivt.
– Skatteministeriet og Finansministeriet igangsætter en
analyse af de økonomiske konsekvenser for kommuner-
ne af den nedsatte inddrivelsesaktivitet samt muligheden
for at kompensere kommunerne via et statsligt afkøb af
de kommunale restancer. Analysen skal danne grundlag
for videre forhandlinger om et evt. afkøb.
– Skatteministeriet er ved at analysere behovet for at af-
skrive fordringer. KL inddrages i dette arbejde vedrøren-
de de kommunale fordringer.
Herudover er det allerede sikret, at der via Udbetaling Dan-
mark kan foretages modregning i de kommunale daginstitu-
tionsopkrævninger i forbindelse med udbetalingen af børne-
og ungeydelsen den 20. april 2016. SKAT arbejder på at
genetablere den automatiske modregning, og det forventes
at SKAT igen vil kunne foretage modregning af daginstituti-
onsrestancerne i forbindelse med udbetalingen af børne- og
ungeydelsen den 20. juli 2016.«
Skatteudvalget afgav den 15. juni 2016 »Beretning om
kommunernes overtagelse af inddrivelse af fordringer« i for-
bindelse med behandlingen af beslutningsforslag nr. B 144,
»Forslag til folketingsbeslutning om kommuners adgang til
selv at inddrive fordringer«, af 1. april 2016, jf. Beretning af
almen art nr. 8, 2015-16. Af beretningen fremgår bl.a. føl-
gende:
»Udvalget noterer sig, at regeringen har fundet en fælles
forståelse med KL om inddrivelsen af kommunale fordrin-
ger, og at den fælles forståelse i store træk ser ud til at opfyl-
de hensigten med beslutningsforslag nr. B 144. På den bag-
grund tilbagetog SF beslutningsforslag nr. B 144, men parti-
erne forventer hermed, at den fælles forståelse udmøntes i et
konkret lovforslag til efteråret 2016, som Folketingets parti-
er kan tage stilling til, og fremhæver ønsket om, at overdra-
gelsen af inddrivelsesopgaven vedrørende fortrinsberettige-
de krav sker hurtigst muligt«.
Nærværende lovforslag udmønter den del af aftalen mel-
lem regeringen og KL, hvorefter regeringen i efteråret 2016
fremsætter et lovforslag om, at kommunerne og de kommu-
nale forsyningsselskaber overtager inddrivelsesopgaverne
vedrørende udlæg og begæring af tvangsauktion for nye,
fortrinsberettigede krav.
Lovforslaget vedrører dog alene inddrivelsen af fortrins-
berettigede kommunale fordringer. Herved forstås fordrin-
ger, der tilhører kommuner og hviler på fast ejendom med
fortrinsstillet lovbestemt panteret, dvs. med prioritet foran
tinglyste hæftelser som f.eks. pantebreve, udlæg, servitutter
m.v. Det drejer sig bl.a. om kommunale ejendomsskatter.
Kommunalt ejede forsyningsvirksomheder er ikke omfat-
tet af lovforslaget. I forbindelse med et analysearbejde i en
arbejdsgruppe bestående af deltagere fra KL, udvalgte kom-
muner og Skatteministeriet er det fra kommunal side bl.a.
påpeget, at det mellem kommunerne og SKAT vil kunne
medføre samme uhensigtsmæssige opgavesnit, som eksiste-
rer i dag, ligesom det vil kræve væsentlige ændringer i kom-
munernes it-systemer, hvis disse skulle kunne håndtere ind-
drivelsen af de kommunalt ejede forsyningsvirksomheders
fortrinsberettigede krav. Endelig må der forventes en merad-
ministration. Kommunerne finder det således ikke på det
foreliggende grundlag hensigtsmæssigt, hvis kommunerne
på nuværende tidspunkt skal stå for inddrivelsen af de kom-
munale forsyningsvirksomheders fortrinsberettigede fordrin-
ger. De kommunale forsyningsvirksomheders fordringer er i
dag kun i beskedent omfang sikret ved fortrinsstillet lovbe-
stemt panteret i den faste ejendom, som forsyningsopgaven
vedrører. Fortrinsberettigede er således alene vedligeholdel-
sesudgifter vedrørende el, gas og varme, gebyrer vedrørende
bortskaffelse af affald fra husholdninger, forskudsvist af-
holdte udgifter og det årlige gebyr vedrørende rottebekæm-
pelse samt forskudsvist afholdte udgifter vedrørende skor-
stensfejning og brandpræventivt tilsyn.
I stedet vil Skatteministeriet i samarbejde med de kommu-
nale forsyningsvirksomheder finde en måde at håndtere ind-
drivelsesopgaven vedrørende deres fortrinsberettigede for-
dringer.
De øvrige punkter fra den fælles forståelse af 11. april
2016 mellem regeringen og KL vil indgå i analyser, som
Skatteministeriet allerede har indledt eller vil indlede.
Der er en fælles forståelse om, at Skatteministeriet og KL
foretager en evaluering af området, når kommunerne har va-
retaget inddrivelsesopgaven vedrørende de fortrinsberettige-
de kommunale fordringer i 2-3 år. Evalueringen har til hen-
sigt at foretage en endelig vurdering af omfanget af sager,
hvor tvangsauktion ikke er hensigtsmæssig, eller hvor kravet
ikke kan dækkes, samt analysere, om der er behov for igen
at drøfte andre mulige alternativer, herunder mindre juste-
ringer i lovgivningen.
4
3. Lovforslagets indhold
3.1. Restanceinddrivelsesmyndighedens inddrivelse af
fortrinsberettigede kommunale fordringer
3.1.1. Gældende ret
SKAT har som restanceinddrivelsesmyndighed siden den
1. november 2005 haft opgaven med inddrivelse af al gæld
til det offentlige. I lov om inddrivelse af gæld til det offentli-
ge fastslås således, at restanceinddrivelsesmyndigheden
forestår inddrivelsen af fordringer med tillæg af renter, ge-
byrer og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives
af det offentlige. Det gælder bl.a. kommunale fordringer.
Enkelte kommunale fordringer er fortrinsberettigede. Her-
ved forstås fordringer, der hviler på fast ejendom med lov-
bestemt panteret og med prioritet forud for alle tinglyste
hæftelser, jf. tinglysningslovens § 4. Bestemmelsen fastslår
en tinglysningsfritagelse for en sådan lovbestemt panteret.
Endvidere fastslår § 2 i forordning nr. 18026 af 8. juli 1840
(amtstueforordningen) for de skatter og afgifter, der vedrø-
rer fast ejendom, såvel en lovbestemt panteret som en for-
trinsret for denne. Ved lovbestemt panteret forstås en pante-
ret, der stiftes ved lov og ikke ved aftale. Fortrinsretten skal
udnyttes inden udløbet af en frist på 2 år og 3 måneder, der
regnes fra forfaldsdagen.
Blandt de fortrinsberettigede kommunale fordringer kan
nævnes kommunale ejendomsskatter, jf. § 29 i lov om kom-
munal ejendomsskat, rottebekæmpelsesgebyr, jf. § 18, stk.
3, i lov om miljøbeskyttelse, kommunens krav på dækning
af udgifter vedrørende brandsikring gennemført på ejerens
bekostning, jf. § 15, stk. 2, i lov om brandsikring af ældre
beboelsesbygninger m.v., og kommunens krav på bidrag til
kystbeskyttelse, jf. § 13, stk. 1, i lov om kystbeskyttelse.
SKATs Juridiske Vejledning 2016-2 indeholder en oversigt
i afsnit G. A. 3.7.2.
Det kendetegner bestemmelserne om fortrinsberettigede
kommunale fordringer, at de henviser til den pante- og for-
trinsret, der tilkommer kommunale ejendomsskatter. Det
gælder dog ikke lov om tvungen administration af udlej-
ningsejendomme, hvorefter kommunalbestyrelsen til sikker-
hed for lån ydet efter lovens § 12 lader tinglyse pant i ejen-
dommen med fortrinsret efter ejendomsskatter, men uden
personlig hæftelse, jf. lovens § 14, stk. 1. Disse fordringer
har også fortrinsret, idet pantebrevet, der rummer en lovbe-
stemt panteret, får prioritet efter ejendomsskatterne, men
forud for alle øvrige tinglyste hæftelser.
I dag forestår SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed
inddrivelsen af de fortrinsberettigede kommunale fordringer,
og inddrivelsen kan ske med alle de inddrivelsesmidler, som
SKAT råder over, dvs. navnlig udlæg, modregning, afdrags-
ordninger og lønindeholdelse. Inddrivelsen forudsætter, at
fordringen af kommunen er overdraget til SKAT. Overdra-
gelsen kan ske, når betalingsfristen er udløbet, ligesom en
evt. rykkerprocedure forgæves skal være gennemført. For-
dringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren
opkræver fordringen, kan dog på skyldnerens anmodning til-
lade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen. Af-
gørelser om afdragsvis betaling eller henstand med betalin-
gen kan ikke påklages til højere administrativ myndighed.
Inden overdragelsen skal kommunen skriftligt underrette
skyldneren om overdragelsen. Det kan f.eks. ske på sidste
rykkerskrivelse.
Fyldestgørelsen af krav, der er sikret ved fortrinsstillet
lovbestemt panteret i fast ejendom, sker – hvis det er pante-
retten, der skal udnyttes – ved gennemførelsen af tvangsauk-
tion over ejendommen. Lov om fremgangsmåden ved ind-
drivelse af skatter og afgifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
572 af 20. juni 2001 med senere ændringer, gælder for ind-
drivelse af skatter, afgifter, bøder og andre ydelser, som op-
kræves eller inddrives af det offentlige, og som i lovgivnin-
gen er tillagt udpantningsret, jf. lovens § 1. Det fremgår af
lovens § 3, stk. 1, at udlæg for ydelser, der inddrives af re-
stanceinddrivelsesmyndigheden, kan foretages af personer,
der er bemyndiget dertil af restanceinddrivelsesmyndighe-
den – de såkaldte pantefogeder. Det følger af lovens § 5, stk.
1, at udlæg – hvis ikke andet er bestemt i loven – foretages
efter de almindelige regler herom i retsplejelovens kapitel
45-47.
Lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og af-
gifter m.v. indeholder i den forbindelse en særlig regel om
udlæg på pantefogedens kontor. Det fremgår således af lo-
vens § 7, stk. 4, at der på pantefogedens kontor – hvis skyld-
neren ikke er mødt – ikke kan foretages udlæg i andet end
fast ejendom for krav, der er sikret ved lovbestemt pant i
ejendommen (et såkaldt »kontorudlæg«).
3.1.2. Lovforslaget
Det foreslås, at kommunerne overtager inddrivelsesopga-
verne vedrørende deres fortrinsberettigede krav.
Efter lovforslaget overtager kommunerne fra lovens
ikrafttrædelse den 1. februar 2017 inddrivelsen af egne for-
dringer, der ved deres stiftelse eller senere hæfter på fast
ejendom med fortrinsstillet lovbestemt panteret, og som den
1. februar 2017 ikke er under inddrivelse hos SKAT, eller
som inden den 1. februar 2017 er under inddrivelse hos
SKAT, men den 1. februar 2017 eller senere tilbagekaldes
fra SKAT med henblik på at tillade afdragsvis betaling, at
give henstand med betalingen eller at gennemføre modreg-
ning under opkrævning, jf. § 2, stk. 7 og 8, i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige, jf. således lovforslagets § 1,
nr. 2, og § 4.
Kommunerne vil efter lovforslaget derfor også have opga-
ven med inddrivelse af disse fordringer, hvis panteretten på
et tidspunkt måtte ophøre som følge af fortrinsrettens ophør
eller som følge af en tvangsauktion, der ikke giver dækning
til den pågældende fordring, idet det afgørende er, at for-
dringerne ved deres stiftelse eller senere var sikret ved for-
trinsstillet lovbestemt panteret i den faste ejendom, som for-
dringerne vedrører. Tilføjelsen »eller senere« foreslås an-
vendt for at beskrive de lån, som kommunalbestyrelsen kan
yde efter § 12 i lov om tvungen administration af udlej-
ningsejendomme. Disse lån opnår næppe allerede ved stif-
telsen af det tilbagebetalingskrav, som lånet skaber, en lov-
bestemt panteret i den faste ejendom. Det sker først, når et
pantebrev tinglyses i tingbogen, idet pantebrevet for at kun-
5
ne tinglyses med fortrinsret skal indeholde kommunalbesty-
relsens erklæring om, at pantebrevet er til sikkerhed for lån
efter § 12, jf. lovens § 14, stk. 2.
Lovforslaget indebærer, at de fortrinsberettigede kommu-
nale fordringer vil udgå fra anvendelsesområdet for lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, ifølge hvilken SKAT
som restanceinddrivelsesmyndighed forestår inddrivelsen af
de fordringer, der opkræves eller inddrives efter denne lov,
jf. således lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.
Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige fastslår i §
11, at fordringer, der er nævnt i bilag 1 til loven, med tillæg
af renter, gebyrer og andre omkostninger kan inddrives ved
udpantning, dvs. udlæg. Da de fortrinsberettigede kommu-
nale fordringer vil udgå fra lovens anvendelsesområde, fore-
slås det, at der i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
indsættes en bestemmelse, hvorefter disse fordringer har ud-
pantningsret, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.
Det foreslås, at der i lov om fremgangsmåden ved inddri-
velse af skatter og afgifter m.v. som noget nyt indsættes be-
stemmelser, hvorefter en kommunal pantefoged – der fore-
slås indført som sidestykke til SKATs pantefogeder – kan
foretage udlæg i fast ejendom for ydelser, der på udlægstids-
punktet hviler på den faste ejendom med lovbestemt pant og
inddrives af en kommune, eventuelt efter delegation, eller af
et kommunalt fællesskab, jf. lovforslagets § 2, nr. 1.
Det følger i den forbindelse af § 7, stk. 4, i lov om frem-
gangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. – der
ikke foreslås ændret – at et sådant udlæg kan foretages på
den kommunale pantefogeds kontor, selv hvis skyldneren
ikke er mødt, jf. nærmere om denne bestemmelse ovenfor i
afsnit 3.1.1.
Efter lovforslaget vil den kommunale pantefogeds adgang
til at foretage udlæg som nævnt være begrænset til udlæg i
fast ejendom for krav, der på udlægstidspunktet er sikret ved
lovbestemt panteret i den pågældende ejendom.
Hvis den lovbestemte panteret måtte ophøre, vil det såle-
des ikke længere være muligt for den kommunale pantefo-
ged at foretage udlæg efter reglerne i lov om fremgangsmå-
den ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. I sådanne til-
fælde – og i øvrigt i de formentlig sjældne tilfælde, hvor ud-
læg ønskes foretaget i andre af skyldnerens aktiver end den
pågældende ejendom – vil kommunen kunne anmode foged-
retten om at foretage udlæg efter retsplejelovens almindelige
regler. Det følger i den forbindelse af retsplejelovens § 478,
stk. 2, at fogedretten kan foretage udlæg for krav, der i lov-
givningen er tillagt udpantningsret. Lovforslaget indeholder
som nævnt ovenfor en udtrykkelig udpantningsret for de
omtalte kommunale krav, jf. således lovforslagets § 1, nr. 2.
Med indførelsen af nye kommunale pantefogeder vil lov
om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter
m.v. fremover som udgangspunkt regulere såvel restan-
ceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder som de kommu-
nale pantefogeder. Som en konsekvens heraf foreslås at ju-
stere forskellige bestemmelser i loven, således at bestem-
melserne – som hidtil – kun finder anvendelse for restan-
ceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder, jf. nærmere be-
mærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 2-5.
Den kommunale pantefogeds underretning til skyldner om
udlægsforretningen vil kunne sendes via Digital Post, med-
mindre skyldneren er blevet fritaget for denne ordning, jf.
lov om Digital Post fra offentlige afsendere. I så fald gives
underretningen pr. brev. Meddelelser, der sendes under an-
vendelse af Digital Post, anses for 1) at være kommet frem
på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adres-
saten i postløsningen, og 2) at være afsendt af den angivne
afsender, jf. § 10 i lov om Digital Post fra offentlige afsen-
dere.
3.2. Kommunernes opkrævningstiltag vedrørende egne
fortrinsberettigede fordringer
3.2.1. Gældende ret
Kommunerne har mulighed for selv at tvangsinddrive bl.a.
ejendomsskatter gennem modregning over for den person-
ligt hæftende skyldner. En fordringshaver, der ønsker at
gennemføre modregning med en fordring, der er overdraget
til SKAT til inddrivelse, kan tilbagekalde fordringen fra
SKAT. Modregningen kan bl.a. ske ved udnyttelse af ind-
trædelsesretten, hvorefter kommuner og regioner med deres
forfaldne fordringer indtræder i retten til udbetalinger fra
staten. Med bestemmelsen fraviges de almindelige modreg-
ningsbetingelsers krav om gensidighed, dvs. at A har et krav
mod B, der har et krav mod A.
Ved modregningen anvendes den dækningsrækkefølge,
der følger af § 7 i lov om inddrivelse af gæld til det offentli-
ge. Efter bestemmelsen dækkes først fordringer, for hvilke
den udbetalende myndighed træffer afgørelse om modreg-
ning under opkrævningen af fordringen, dernæst – hvis der
er et beløb i overskud – fordringer, for hvilke SKAT som re-
stanceinddrivelsesmyndighed har truffet afgørelse om mod-
regning, og endelig – hvis der er et beløb i overskud – for-
dringer, for hvilke en af loven omfattet fordringshaver har
truffet afgørelse om modregning i forbindelse med fordrin-
gens opkrævning. Er der ikke dækning til alle fordringer un-
der opkrævning, dækkes fordringerne i den rækkefølge,
hvori de er indberettet til SKATs fordringsregister.
Kommunerne kan ikke gennemføre anden form for
tvangsinddrivelse.
En fordringshaver, der, efter at en fordring er overdraget
til SKAT, bliver bekendt med væsentlige ændringer i skyld-
nerens forhold, kan underrette SKAT herom og anmode om
en tilbagekaldelse af fordringen, med henblik på at for-
dringshaver tillader afdragsvis betaling eller henstand med
betalingen. Ud over adgangen til tilbagekaldelse med hen-
blik på modregning under opkrævning, jf. ovenfor, giver lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige således også mulig-
hed for at tilbagekalde fordringer i disse tilfælde.
3.2.2. Lovforslaget
Da de fortrinsberettigede kommunale fordringer foreslås
undtaget fra anvendelsesområdet for lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, foreslås det, at de af lovens bestem-
melser, der i dag har betydning for opkrævningen og inddri-
6
velsen af fortrinsberettigede kommunale fordringer, fortsat
skal finde anvendelse, jf. således lovforslagets § 1, nr. 2.
Det gælder således bestemmelsen i § 2, stk. 3, 2. pkt., i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige om muligheden
for fordringshaver eller den, der på dennes vegne forestår
opkrævningen, til på skyldners anmodning at tillade afdrags-
vis betaling eller henstand med betalingen. Det bemærkes
dog, at en henstand ikke vil udskyde starttidspunktet for fris-
ten på 2 år og 3 måneder for bevarelse af fortrinsretten for
den lovbestemte panteret. Den regnes trods en eventuel be-
vilget henstand fra forfaldstidspunktet for fordringen, jf.
Østre Landsrets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen
1959, side 718/1.
Derimod foreslås det ikke at fastholde anvendelsen af § 2,
stk. 3, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Bestemmelsen, der afskærer klageadgangen vedrørende af-
gørelser om afdragsvis betaling eller henstand med betalin-
gen, er begrundet med, at en sådan afskæring af klageadgan-
gen findes ubetænkelig, fordi en egentlig vurdering af
spørgsmålet om afdragsvis betaling og/eller henstand senere
skal ske ved restanceinddrivelsesmyndigheden, hvis afgørel-
se som altovervejende hovedregel kan påklages til Lands-
skatteretten (efter § 1, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1 af 2. ja-
nuar 2014 om afgørelse af visse klager i Skatteankestyrelsen
er det Skatteankestyrelsen, der afgør de klager, der efter §
17 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan påkla-
ges til Landsskatteretten), jf. bemærkningerne til § 2, stk. 3,
i lovforslaget til lov om opkrævning og inddrivelse af visse
fordringer, jf. lovforslag nr. L 112, Folketingstidende
2004-05 (2. samling), tillæg A, side 4649. Denne begrundel-
se for en afskæring forsvinder samtidig med eksklusionen af
de fortrinsberettigede kommunale fordringer fra anvendel-
sesområdet for lov om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Den manglende anvendelse af § 2, stk. 3, 3. pkt., i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige indebærer ikke, at kom-
munens afgørelse efter § 2, stk. 3, 2. pkt., i denne lov af
skyldner kan påklages til en administrativ klageinstans. Om
en klageadgang består, vil i stedet afhænge af, om en klage-
adgang er hjemlet i anden lovgivning.
En fortsat anvendelse bør også omfatte bestemmelserne
om indtrædelsesret i § 8, stk. 1, og modregnings- og indtræ-
delsesret trods en henstand, jf. § 9. Kommunerne vil derfor
ifølge lovforslaget fortsat kunne modregne i udbetalinger fra
staten.
Da dækningsrækkefølgen for modregning i udbetalinger,
som den udbetalende myndighed og SKAT som restan-
ceinddrivelsesmyndighed også kan have truffet afgørelse om
modregning i, er fastsat i § 7 i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, skal denne bestemmelse også fortsat finde an-
vendelse.
3.3. Eftergivelse af fortrinsberettigede kommunale
fordringer
3.3.1. Gældende ret
SKAT kan som restanceinddrivelsesmyndighed i medfør
af § 13, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
eftergive gæld til det offentlige, hvis gælden inddrives eller
vil kunne inddrives af SKAT efter reglerne i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige. Der tænkes herved på såvel
forfalden gæld, der er overdraget til restanceinddrivelses-
myndigheden til inddrivelse, som uforfalden gæld, som for-
dringshaveren har undladt at overdrage til inddrivelse, f.eks.
fordi fordringshaveren har tilladt afdragsvis betaling eller
henstand med betaling af gælden.
Eftergivelse kan ske, hvis skyldneren godtgør, at skyldne-
ren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ikke har
udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må
antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af
skyldnerens økonomiske forhold.
Eftergivelse skal ses som et alternativ til gældssanering og
vil som regel forudsætte, at skyldneren ikke har væsentlig
anden gæld til private fordringshavere, idet SKAT ved væ-
sentlig anden gæld kan henvise skyldneren til i stedet at sø-
ge at opnå en gældssanering ved skifteretten. En gældssane-
ringskendelse vil omfatte al gæld, der er stiftet inden indled-
ning af gældssaneringssagen, idet pantefordringer dog ikke
omfattes, i det omfang pantet strækker til, jf. konkurslovens
§ 199. For SKATs eftergivelse gælder tilsvarende, at eftergi-
velse af en pantesikret fordring ikke kan ske, i det omfang
pantet strækker til, jf. bl.a. Landsskatterettens afgørelse i
SKM2008. 90. LSR.
Der kan heller ikke ske eftergivelse af fordringer, hvis det
i en anden lov er bestemt, at eftergivelse ikke kan ske. Det
er tilfældet i § 30 i lov om kommunal ejendomsskat, hvoref-
ter grundskyld og dækningsafgift hverken kan eftergives el-
ler på anden måde lempes, ud over hvad bestemmelserne i
denne lov hjemler. Derimod er eftergivelse ikke udelukket
for eksempelvis rottebekæmpelsesgebyr, der er en anden
fordringsberettiget kommunal fordringstype. Miljøbeskyttel-
sesloven indeholder således ikke noget forbud mod eftergi-
velse.
Kun skyldnere, der er fysiske personer, kan få eftergivelse
efter § 13, stk. 1, jf. dog stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, hvorefter eftergivelse, når sociale eller an-
dre forhold i særlig grad taler derfor, kan meddeles perso-
ner, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde
el.lign. Bestemmelserne i § 13, stk. 1-5, svarer indholds-
mæssigt til konkurslovens § 197, stk. 1-4 og 6, om gældssa-
nering.
Eftergivelse efter § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige kan bl.a. ske, hvis der foreligger myndig-
hedsfejl, force majeure og force majeure-lignende forhold.
Derudover kan eftergivelse efter stk. 6 ske, hvis gældens be-
skaffenhed og omstændighederne ved dens tilblivelse sam-
menholdt med skyldnerens situation medfører, at skyldneren
vil kunne opnå en væsentlig og varig forbedring af sin situa-
tion.
Eftergivelse kan ske helt eller delvist, jf. § 14, stk. 1, i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Endelig indeholder § 15 i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige en bestemmelse, der indholdsmæssigt svarer
til konkurslovens § 229, stk. 1, om ophævelse af en gældssa-
neringskendelse som følge af svig eller grov misligholdelse.
7
Efter § 15 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige kan
en eftergivelse tilbagekaldes, såfremt skyldneren i forbindel-
se med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt
forhold (nr. 1) eller groft tilsidesætter sine forpligtelser i for-
bindelse med afviklingen af den del af gælden, der ikke ef-
tergives (nr. 2).
3.3.2. Lovforslaget
Fortrinsberettigede kommunale fordringer vil som ud-
gangspunkt ikke kunne eftergives efter den nugældende re-
gel i § 13, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentli-
ge, fordi der ikke kan ske eftergivelse af fordringer, i det
omfang disse er sikret ved pant, jf. princippet i konkurslo-
vens § 199, stk. 2. Ophører fortrinsretten, ophører også den-
ne barriere for eftergivelse, og overførslen af inddrivelses-
opgaven vedrørende de fortrinsberettigede kommunale for-
dringer fra SKAT til kommunerne bør derfor ledsages af en
mulighed for eftergivelse af disse fordringer i de i praksis
formentlig sjældne tilfælde, hvor det efter de nugældende
regler ville være muligt. I modsat fald tvinges skyldnere, der
ønsker en samlet gældseftergivelsesordning, til at begære
gældssanering hos skifteretten. Med forslaget vil en skyld-
ner, der ønsker en eftergivelsesordning, der omfatter al
skyldners gæld til det offentlige, herunder gæld, som efter
nærværende lovforslag fortsat vil være omfattet af lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige, f.eks. restancer til
SKAT, således kunne anmode SKAT om eftergivelse af sin
gæld til det offentlige, herunder de kommunale fordringer,
som omfattes af nærværende lovforslag, jf. lovforslagets §
1, nr. 3.
Da pantesikrede fordringer ikke kan eftergives, i det om-
fang pantet strækker til, vil eftergivelse dog alene kunne
komme på tale i de i praksis formentlig få tilfælde, hvor for-
trinsretten måtte være ophørt. Det vil fortsat være således, at
eftergivelse heller ikke kan ske, i det omfang eftergivelse af
fordringen er udelukket efter andre love. Det er tilfældet i §
30 i lov om kommunal ejendomsskat, hvorefter grundskyld
og dækningsafgift hverken kan eftergives eller på anden må-
de lempes, ud over hvad bestemmelserne i denne lov hjem-
ler. Derimod indeholder eksempelvis miljøbeskyttelsesloven
ikke noget forbud mod eftergivelse af rottebekæmpelsesge-
byrer, som ifølge § 18, stk. 3, i denne lov hæfter på vedkom-
mende ejendom med fortrinsret som for kommunale ejen-
domsskatter. Hvis skyldner anmoder SKAT om, at skyld-
ners gæld til kommunen i form af de fordringer, der omfat-
tes af nærværende lovforslag, omfattes af en eftergivelse, vil
SKAT derfor skulle rette henvendelse til kommunen, med
henblik på at få oplyst hvilken gæld skyldneren har til kom-
munen, og hvilke bemærkninger kommunen i øvrigt har til
anmodningen om eftergivelse. Kommunen vil bl.a. skulle
oplyse, om fordringen fortsat er sikret ved fortrinsstillet lov-
bestemt panteret, således at eftergivelse ikke kan ske, jf.
princippet i konkurslovens § 199, stk. 2.
3.4. Kommunale fællesskaber og kommuners delegation af
kommunal opgavevaretagelse
3.4.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen er den øverste ansvarlige myndig-
hed for de kommunale opgaver, medmindre der i lovgivnin-
gen er fastsat regler, der gør en undtagelse hertil. En kom-
mune kan som udgangspunkt beslutte, hvorvidt en opgave
skal løses af kommunen selv, eller om kommunen skal ind-
gå i et samarbejde – f.eks. i et aktieselskab eller et kommu-
nalt fællesskab – eller ønsker at indgå aftale med en ekstern
leverandør, f.eks. en privat virksomhed, som løser opgaven
for kommunen. En kommune kan som udgangspunkt ikke
varetage opgaver for andre myndigheder, medmindre dette
er hjemlet i lovgivningen.
Kommunale fællesskaber reguleres af § 60, stk. 1, i lov
om kommunernes styrelse, hvorefter sådanne aftaler om
samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænk-
ning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjel-
ser efter denne lov, kræver godkendelse fra statsforvaltnin-
gen, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen.
En adgang til delegation af en myndighedsopgave, som
det påhviler den enkelte kommune at udføre, til en anden
kommune kræver udtrykkelig lovhjemmel. Det samme er
tilfældet, hvis myndighedsopgaven overdrages til et kom-
munalt fællesskab.
3.4.2. Lovforslaget
Det foreslås, at kommunerne gives mulighed for at sa-
mordne inddrivelsen af fortrinsberettigede kommunale for-
dringer – der således vil være en myndighedsopgave, som
det påhviler den enkelte kommune at udføre – i et kommu-
nalt fællesskab efter § 60 i lov om kommunernes styrelse.
Den kommunale tilsynsmyndighed, dvs. statsforvaltningen,
skal godkende en sådan samordning.
Det foreslås også, at en kommune skal have mulighed for
efter aftale at bemyndige en anden kommune til at forestå
inddrivelsen af den bemyndigende kommunes fortrinsberet-
tigede krav, jf. lovforslagets § 1, nr. 2. Indtil den 1. novem-
ber 2005, hvor SKAT som restanceinddrivelsesmyndighed
overtog al inddrivelse af gæld til det offentlige, havde kom-
munerne en sådan mulighed for at samarbejde om inddrivel-
sen ved delegation, jf. § 1 i den indtil den 1. november 2005
gældende lov om kommunalt samarbejde om opkrævning og
inddrivelse, der blev indført som lov nr. 52 af 31. januar
2001.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget medfører, at kommunerne overtager inddri-
velsesopgaverne vedrørende udlæg og begæring af tvangs-
auktion for nye, fortrinsberettigede krav. Herved forstås for-
dringer, der tilhører kommuner og hviler på fast ejendom
med fortrinsstillet lovbestemt panteret, f.eks. kommunale
ejendomsskatter.
Det vurderes umiddelbart ikke at have nogen nævneværdi-
ge økonomiske konsekvenser for det offentlige, at ansvaret
8
for inddrivelse overgår fra et statsligt til et kommunalt ni-
veau.
I forhold til de administrative konsekvenser for det offent-
lige vurderes det, at det årlige ressourceforbrug i kommu-
nerne fra 2017 vil udgøre 35 årsværk, svarende til 18,2 mio.
kr. Det er aftalt med KL, at kommunerne kompenseres for
denne udgift. Hertil kommer en engangsudgift på i alt 11,5
mio. kr. til tilpasning af it-understøttelsen og uddannelse af
kommunale opkrævningsmedarbejdere. Disse udgifter af-
holdes af kommunerne, hvilket ligeledes er aftalt med KL.
Det anførte merforbrug på 35 årsværk i kommunerne mod-
svares af et mindreforbrug i SKAT.
Fogedretterne vil i enkelte tilfælde skulle gennemføre ud-
lægsforretningen for kommunerne. Det vil dreje sig om de
formentlig ganske få tilfælde, hvor det er nødvendigt at fore-
tage udlægget i andre af den personligt hæftende skyldners
aktiver end den faste ejendom. Forslaget vurderes ikke at
have økonomiske eller administrative konsekvenser for
domstolene af betydning.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. november
2016 til den 29. november 2016 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer m.v.:
3 F, Advokatsamfundet, Ankestyrelsen, Arbejderbevægel-
sens Erhvervsråd, ATP, borger- og retssikkerhedschefen i
SKAT, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Børnerådet,
Børsmæglerforeningen, Cepos, Cevea, Danmarks Rederifor-
ening, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverfor-
ening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening,
Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk
Told & Skatteforbund, Danske Advokater, DANVA, Data-
tilsynet, Den Danske Dommerforening, DI, Domstolsstyrel-
sen, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Ejen-
domsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsfor-
ening, FDM, Finansforbundet, Finansrådet, Finanstilsynet,
Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen Danske
Revisorer, Forsikring & Pension, FSR – danske revisorer,
Grundejernes Landsforening, HORESTA, Håndværksrådet,
Investeringsfondsbranchen, ISOBRO, IT-branchen, KL,
Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagfor-
ening, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, LO, Nati-
onalbanken, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Rådet
for Socialt Udsatte, SEGES, Skatteankestyrelsen, SRF Skat-
tefaglig Forening, Udbetaling Danmark, Ældresagen.
10. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
Negative
konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen. Kommunale engangsudgifter på 11,5
mio. kr. i 2017.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen. Ingen.
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen. Ingen.
Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen.
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser (sæt X)
JA NEJ X
9
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige finder ifølge
§ 1, stk. 1, 1. pkt., bl.a. anvendelse på opkrævning og inddri-
velse af fordringer med tillæg af renter, gebyrer og andre
omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige.
Omfattet af lovens anvendelsesområde er således også for-
trinsberettigede krav tilhørende kommuner.
Ved fortrinsberettigede krav forstås krav, der hviler på
fast ejendom med lovbestemt panteret og med prioritet forud
for alle tinglyste hæftelser, jf. tinglysningslovens § 4 om
tinglysningsfritagelse for en sådan lovbestemt panteret og §
2 i forordning nr. 18026 af 8. juli 1840 (amtstueforordnin-
gen), der for de skatter og afgifter, der vedrører fast ejen-
dom, fastslår såvel en lovbestemt panteret som fortrinsret
for den lovbestemte panteret. Fortrinsretten skal udnyttes in-
den udløbet af en fra forfaldstidspunktet løbende frist på 2 år
og 3 måneder, som er fastslået i § 2 i amtstueforordningen
fra 1840.
Blandt de fortrinsberettigede kommunale fordringer kan
nævnes kommunale ejendomsskatter, jf. § 29 i lov om kom-
munal ejendomsskat, rottebekæmpelsesgebyr, jf. § 18, stk.
3, i lov om miljøbeskyttelse, kommunens krav på dækning
af udgifter vedrørende brandsikring gennemført på ejerens
bekostning, jf. § 15, stk. 2, i lov om brandsikring af ældre
beboelsesbygninger m.v., og kommunens krav på bidrag til
kystbeskyttelse, jf. § 13, stk. 1, i lov om kystbeskyttelse. Se
oversigten i SKATs Juridiske Vejledning 2016-2, afsnit G.
A. 3.7.2.
Bestemmelserne om fortrinsberettigede kommunale for-
dringer kendetegnes ved, at de henviser til den pante- og
fortrinsret, der tilkommer kommunale ejendomsskatter. En
undtagelse findes i lov om tvungen administration af udlej-
ningsejendomme, hvorefter kommunalbestyrelsen til sikker-
hed for lån ydet efter lovens § 12 lader tinglyse pant i ejen-
dommen med fortrinsret efter ejendomsskatter, men uden
personlig hæftelse, jf. lovens § 14, stk. 1. Disse fordringer
har også fortrinsret, idet pantebrevet, der rummer en lovbe-
stemt panteret, får prioritet efter ejendomsskatterne, men
forud for alle øvrige tinglyste hæftelser.
I dag forestår SKAT inddrivelsen af de fortrinsberettigede
krav, og inddrivelsen kan ske med alle de inddrivelsesmid-
ler, som SKAT råder over, dvs. navnlig udlæg, modregning,
afdragsordninger og lønindeholdelse. For at SKAT kan fore-
stå inddrivelsen af en kommunal fordring, skal fordringen
være overdraget til SKAT i medfør af § 2, stk. 3, 1. pkt., i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, hvorefter over-
dragelsen kan ske, når betalingsfristen er udløbet, ligesom
en evt. rykkerprocedure forgæves skal være gennemført.
Fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshave-
ren opkræver fordringen, kan dog på skyldnerens anmod-
ning tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalin-
gen, jf. § 2, stk. 3, 2. pkt. Afgørelser om afdragsvis betaling
eller henstand med betalingen kan ikke påklages til højere
administrativ myndighed, jf. § 2, stk. 3, 3. pkt. Inden over-
dragelsen skal kommunen skriftligt underrette skyldneren
om overdragelsen, jf. § 2, stk. 4, 1. pkt., f.eks. på sidste ryk-
kerskrivelse.
Der kan ifølge retsplejelovens § 478, stk. 2, foretages ud-
læg for krav, der i lovgivningen er tillagt udpantningsret. De
fortrinsberettigede kommunale krav er sikret udpantningsret
i § 11 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, der hen-
viser til de i bilag 1 opregnede fordringstyper. Kommunale
ejendomsskatter omfattes eksempelvis af bilag 1, nr. 1.
Kommunerne har mulighed for selv at gennemføre mod-
regning over for den personligt hæftende skyldner, hvis for-
dringen enten ikke er overdraget til SKAT til inddrivelse i
medfør af § 2, stk. 3, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige eller tilbagekaldes fra SKAT med henblik på
modregning, jf. § 2, stk. 8. Dækningsrækkefølgen for de for-
dringer, for hvilke der træffes afgørelse om modregning,
fremgår af § 7 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige,
hvorefter der først sker dækning af fordringer, som den ud-
betalende myndighed modregner med i opkrævningsfasen,
dvs. at fordringen ikke er under inddrivelse hos SKAT. Hvis
der er et beløb i overskud, dækkes dernæst de fordringer,
som SKAT modregner med i forbindelse med sin restan-
ceinddrivelse. Hvis der stadig er et beløb i overskud, dækkes
endelig de fordringer, som fordringshaverne modregner med
i opkrævningsfasen. Er der ikke dækning til alle de sidst-
nævnte krav, dækkes ud fra rækkefølgen for fordringernes
indberetning til SKATs fordringsregister, jf. § 7, stk. 2, 2.
pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. En kom-
munes modregning kan eventuelt ske i udbetalinger, som
kommunen skal foretage til den personligt hæftende skyld-
ner, eller i udbetalinger fra staten, f.eks. overskydende skat,
i kraft af indtrædelsesretten efter § 8 i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige.
En kommune kan som udgangspunkt beslutte, hvorvidt en
opgave skal løses af kommunen selv, eller om kommunen
skal indgå i et samarbejde, f.eks. i et kommunalt fællesskab.
Herved forstås et samarbejde mellem to eller flere kommu-
ner, hvor aftalen om samarbejde medfører en begrænsning i
de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser efter
lov om kommunernes styrelse. Et kommunalt fællesskab
kan betragtes som en art specialkommune, hvis kompetence
er begrænset til at løse de opgaver, som fællesskabet omfat-
ter. Kommunale fællesskaber reguleres af § 60, stk. 1, i lov
om kommunernes styrelse, hvorefter sådanne aftaler om
samarbejde mellem kommuner, som vil medføre indskrænk-
ning i de enkelte deltagende kommunalbestyrelsers beføjel-
ser efter denne lov, kræver godkendelse fra statsforvaltnin-
gen, medmindre andet særligt er hjemlet i lovgivningen. En
kommunes overdragelse af en myndighedsopgave, som det
påhviler kommunen at udføre, til et kommunalt fællesskab
forudsætter særskilt lovhjemmel. Den med lovforslagets § 1,
nr. 2, foreslåede bestemmelse i § 1 a, stk. 3, i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige indeholder hjemmel til, at
kommuner kan samarbejde om inddrivelsesopgaven efter
den foreslåede bestemmelses stk. 2 i kommunale fællesska-
ber.
10
En anden form for kommunalt samarbejde er delegation,
hvor den delegerende kommunalbestyrelse ikke afgiver
kompetence, men fortsat beholder ansvaret for opgaven,
mens opgavens udførelse overlades til andre. Når en sådan
delegation omfatter myndighedsopgaver, kræver det lov-
hjemmel, ligesom det som udgangspunkt kræver hjemmel i
lovgivningen, hvis en kommune skal varetage opgaver for
andre myndigheder. Den med lovforslagets § 1, nr. 2, fore-
slåede bestemmelse i § 1 a, stk. 4, i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige indeholder hjemmel til, at kommuner
kan samarbejde om inddrivelsesopgaven efter den foreslåe-
de bestemmelses stk. 2 ved delegation.
Hvis en kommunalbestyrelse efter aftale bemyndiger en
anden kommune til at forestå inddrivelsen af den bemyndi-
gende kommunes fortrinsberettigede fordringer, vil der ikke
være rekurs til den bemyndigende kommunalbestyrelse, da
der er tale om ekstern delegation mellem sideordnede myn-
digheder.
Der foreslås en række lovændringer med henblik på at
overføre inddrivelsesopgaven vedrørende de fortrinsberetti-
gede kommunale fordringer til kommunerne. Det sker som
opfølgning på regeringens aftale, »Tiltag vedrørende inddri-
velsen af kommunale restancer«, af 11. april 2016 med KL
om en fælles forståelse om tiltag vedrørende inddrivelsen af
kommunale restancer og Skatteudvalgets »Beretning om
kommunernes overtagelse af inddrivelse af fordringer« af
15. juni 2016, der er afgivet i forbindelse med behandlingen
af beslutningsforslag nr. B 144, »Forslag til folketingsbe-
slutning om kommuners adgang til selv at inddrive fordrin-
ger«, der blev fremsat af SF den 1. april 2016.
Det foreslås i nr. 1, at fortrinsberettigede kommunale for-
dringer ikke længere omfattes af anvendelsesområdet for lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige, idet der i § 1, stk. 1,
1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige indsæt-
tes en henvisning til den foreslåede bestemmelse i § 1 a i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige, der foreslås at fast-
slå en sådan eksklusion fra lovens anvendelsesområde, jf.
nedenfor i bemærkningerne til nr. 2.
Det foreslås i nr. 2, at der i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige indsættes en ny bestemmelse, § 1 a, hvor det i
stk. 1 fastslås, at loven ikke gælder for opkrævning og ind-
drivelse af kommunale fordringer, der ved deres stiftelse el-
ler senere hæfter på fast ejendom med fortrinsstillet lovbe-
stemt panteret, jf. dog stk. 2, 3. pkt., og §§ 13-15. Det afgø-
rende er således, at den fortrinsstillede lovbestemte panteret
hviler på ejendommen ved den pantesikrede fordrings stif-
telse eller senere.
Ordet »senere« har til formål i bestemmelsen at inkludere
de fortrinsberettigede krav, der reguleres af § 14, stk. 1, i lov
om tvungen administration af udlejningsejendomme, jf.
ovenfor.
Henvisningen til §§ 13-15 gælder eftergivelsesreglerne,
der således foreslås fortsat at skulle finde anvendelse på de
af nærværende lovforslag omfattede kommunale fordringer.
Det vil således være SKAT, der træffer afgørelse om even-
tuel eftergivelse af disse fordringer. Pantesikrede fordringer
kan ikke eftergives, i det omfang pantet strækker til, hvorfor
eftergivelse i praksis alene vil kunne komme på tale i de for-
mentlig få tilfælde, hvor fortrinsretten måtte være ophørt.
Derudover vil eftergivelse være udelukket, hvis dette er be-
stemt i anden lov. Det er tilfældet i § 30 i lov om kommunal
ejendomsskat, hvorefter grundskyld og dækningsafgift hver-
ken kan eftergives eller på anden måde lempes, ud over
hvad bestemmelserne i denne lov hjemler. Derimod indehol-
der eksempelvis miljøbeskyttelsesloven ingen bestemmelse,
der udelukker eftergivelse af rottebekæmpelsesgebyrer, der
også omfattes af nærværende lovforslag, jf. ovenfor. Hvis
skyldner anmoder SKAT om, at skyldners gæld til kommu-
nen i form af de fordringer, der omfattes af nærværende lov-
forslag, omfattes af en eftergivelse, vil SKAT skulle rette
henvendelse til kommunen, med henblik på at få oplyst hvil-
ken gæld skyldneren har til kommunen, og om gælden er
sikret ved fortrinsstillet lovbestemt panteret. SKATs afgø-
relse vil af skyldner kunne påklages til Landsskatteretten ef-
ter § 17 i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige ved
inden for 3 måneder efter modtagelsen af den afgørelse, der
klages over, at indgive en skriftlig klage til SKAT. Efter § 1,
stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2014 om afgørelse
af visse klager i Skatteankestyrelsen er det Skatteankestyrel-
sen, der afgør klagerne efter § 17 i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige.
I den foreslåede bestemmelse i § 1 a, stk. 2, 1. pkt., i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige bestemmes, at kom-
munerne forestår inddrivelsen af egne fordringer med for-
trinsstillet lovbestemt panteret, jf. § 1 a, stk. 1. Da disse for-
dringer foreslås at udgå fra lovens anvendelsesområde, vil
der ikke kunne foretages lønindeholdelse for fordringerne.
Eneste tvangsinddrivelse, der vil kunne anvendes af kom-
munerne, er udlæg foretaget af en kommunal pantefoged i
den faste ejendom på baggrund af den lovbestemte panteret,
der sikrer kravet, jf. nærmere herom i lovforslagets § 2, be-
gæring til fogedretten om foretagelse af udlæg, modregning
gennemført af kommunerne og indgivelse af konkursbegæ-
ring til skifteretten, hvilken beføjelse i dag ligger hos SKAT
som restanceinddrivelsesmyndighed.
Med § 1 a, stk. 2, 2. pkt., foreslås i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige indsat en udpantningsret for de for-
trinsberettigede kommunale fordringer med tillæg af renter,
gebyrer og andre omkostninger, der vedrører opkrævningen
og inddrivelsen af fordringerne. Der vil herefter kunne fore-
tages udlæg for fordringerne, jf. retsplejelovens § 478, stk.
2, og § 1 i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skat-
ter og afgifter m.v.
Med § 1 a, stk. 2, 3. pkt., foreslås i lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige indsat en bestemmelse, hvorefter visse
bestemmelser i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
uagtet udskillelsen af de fortrinsberettigede kommunale for-
dringer fra lovens anvendelsesområde dog fortsat skal finde
anvendelse. Det drejer sig om bestemmelserne om afdrag el-
ler henstand med betaling, dækningsrækkefølgen ved mod-
regning, indtrædelsesret og adgang til modregning og ind-
trædelse trods henstand.
11
Efter § 2, stk. 3, 2. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige kan fordringshaveren eller den, der på vegne
af fordringshaveren opkræver fordringen, på skyldnerens
anmodning tillade afdragsvis betaling eller henstand med
betalingen. En henstand vil dog ikke udskyde starttidspunk-
tet for fristen på 2 år og 3 måneder for bevarelse af fortrins-
retten for den lovbestemte panteret. Fristen regnes trods en
eventuel bevilget henstand fra forfaldstidspunktet, jf. Østre
Landsrets dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1959, si-
de 718/1. Det betyder, at det ved meddelelse af henstand må
overvejes, om henstanden kan få konsekvenser for overhol-
delsen af fristen på 2 år og 3 måneder. Kommunens afgørel-
se om afdragsvis betaling eller henstand med betalingen vil
af skyldner alene kunne påklages til en administrativ klage-
instans, hvis en sådan klageadgang er hjemlet i anden lov-
givning.
Bestemmelsen i § 7 i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige fastsætter som nævnt ovenfor dækningsrækkefølgen
ved modregning. Det er nødvendigt, at bestemmelsen fortsat
finder anvendelse, for at kunne placere de fortrinsberettige-
de kommunale fordringer i dækningsrækkefølgen. Kan en
kommune modregne i en egen udbetaling, dækkes fordrin-
gen efter § 7, stk. 1, nr. 1, mens dækningen reguleres af § 7,
stk. 1, nr. 3, hvis kommunen udnytter en indtrædelsesret ef-
ter § 8, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
til modregning i f.eks. overskydende skat. Indtrædelsesret-
ten efter § 8, stk. 1, skal således også fortsat bestå. Det sam-
me gælder adgangen i § 9 i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige til at udnytte modregnings- og indtrædelses-
retten, selv om kommunen har indgået en betalingsaftale om
den fortrinsberettigede kommunale fordring eller har givet
henstand med betalingen.
I forslaget til § 1 a, stk. 3, i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige foreslås, at to eller flere kommuner kan sa-
mordne inddrivelsen af deres af nærværende lovforslag om-
fattede fordringer i et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov
om kommunernes styrelse.
Efter § 1 i den indtil den 1. november 2005 gældende lov
om kommunalt samarbejde om opkrævning og inddrivelse,
der blev indført som lov nr. 52 af 31. januar 2001, kunne en
kommunalbestyrelse efter aftale bemyndige en anden kom-
munalbestyrelse til helt eller delvist at forestå den opkræv-
ning og inddrivelse af fordringer, som i medfør af lovgivnin-
gen varetoges af kommunalbestyrelsen. Med bestemmelsen
i § 1 a, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
foreslås en tilsvarende ordning for de fortrinsberettigede
kommunale fordringer, således at en kommune efter aftale
kan bemyndige en anden kommune til at forestå inddrivel-
sen af den bemyndigende kommunes fordringer efter § 1 a,
stk. 1.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1, 3.2 og 3.4 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Bestemmelsen i § 13, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige gør det muligt for SKAT som restanceind-
drivelsesmyndighed at eftergive en skyldners gæld til det of-
fentlige, hvis gælden inddrives eller vil kunne inddrives af
SKAT efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det of-
fentlige. Der tænkes herved på såvel forfalden gæld, der er
overdraget til SKAT til inddrivelse, som uforfalden gæld,
som fordringshaveren har undladt at overdrage til inddrivel-
se, f.eks. fordi fordringshaveren har tilladt afdragsvis beta-
ling eller henstand med betaling af gælden.
Eftergivelse kan ske, hvis skyldneren godtgør, at skyldne-
ren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ikke har
udsigt til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må
antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af
skyldnerens økonomiske forhold.
Reglerne om eftergivelse er indført som et alternativ til
gældssanering og vil som regel forudsætte, at skyldneren ik-
ke har væsentlig anden gæld til private fordringshavere. En
gældssaneringskendelse vil omfatte al gæld, der er stiftet in-
den skifterettens indledning af gældssaneringssag, idet pan-
tesikrede fordringer dog ikke omfattes, i det omfang pantet
strækker til, jf. konkurslovens § 199. Dette princip gælder
også for eftergivelse efter § 13 i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, jf. bl.a. Landsskatterettens afgørelse i
SKM2008. 90. LSR. Eftergivelse kan også være udelukket
ved lov.
Kun skyldnere, der er fysiske personer, kan få eftergivelse
efter § 13, stk. 1, jf. dog stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, hvorefter eftergivelse, når sociale eller an-
dre forhold i særlig grad taler derfor, kan meddeles perso-
ner, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde
el.lign.
Eftergivelse efter § 13, stk. 6, i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige kan bl.a. ske, hvis der foreligger myndig-
hedsfejl, force majeure og force majeure-lignende forhold.
Eftergivelse efter stk. 6 kan derudover ske, hvis gældens be-
skaffenhed og omstændighederne ved dens tilblivelse sam-
menholdt med skyldnerens situation medfører, at skyldneren
vil kunne opnå en væsentlig og varig forbedring af sin situa-
tion.
Eftergivelse kan ske helt eller delvist, jf. § 14, stk. 1, i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Endelig indeholder § 15 i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige en bestemmelse, hvorefter en eftergivelse til-
bagekaldes, såfremt skyldneren i forbindelse med eftergivel-
sessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold (nr. 1) el-
ler groft tilsidesætter sine forpligtelser i forbindelse med af-
viklingen af den del af gælden, der ikke eftergives (nr. 2).
Det foreslås i nr. 3 til lovforslagets § 1, at det – selv om de
fortrinsberettigede kommunale fordringer foreslås at udgå
fra anvendelsesområdet for lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige – fortsat skal være muligt for SKAT som re-
stanceinddrivelsesmyndighed at eftergive disse kommunale
fordringer, hvis skyldneren anmoder om eftergivelse af dis-
se. Det foreslås derfor, at der i § 13, stk. 1, 1. pkt., i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige foretages den nødvendi-
ge ændring.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en skyldner,
der ønsker en eftergivelsesordning, der omfatter al skyldners
12
gæld til det offentlige, herunder gæld, som efter nærværende
lovforslag fortsat vil være omfattet af lov om inddrivelse af
gæld til det offentlige, f.eks. restancer til SKAT, vil kunne
anmode SKAT om eftergivelse af al sin gæld til det offentli-
ge, herunder de kommunale fordringer, som omfattes af
nærværende lovforslag.
Da pantesikrede fordringer ikke kan eftergives, i det om-
fang pantet strækker til, jf. princippet i konkurslovens § 199,
stk. 2, vil eftergivelse dog alene kunne komme på tale i de i
praksis formentlig få tilfælde, hvor fortrinsretten måtte være
ophørt. Derudover vil eventuelle lovmæssige hindringer for
eftergivelse fortsat være gældende. Det gælder således iføl-
ge § 30 i lov om kommunal ejendomsskat, at grundskyld og
dækningsafgift hverken kan eftergives eller på anden måde
lempes, ud over hvad bestemmelserne i denne lov hjemler.
Hvis skyldneren anmoder SKAT om, at skyldnerens gæld til
kommunen i form af de fordringer, der omfattes af nærvæ-
rende lovforslag, omfattes af en eftergivelse, vil SKAT der-
for skulle rette henvendelse til kommunen, med henblik på
at få oplyst hvilken gæld skyldneren har til kommunen, og
hvilke bemærkninger kommunen i øvrigt har til anmodnin-
gen om eftergivelse, bl.a. om fordringen fortsat er sikret ved
fortrinsstillet lovbestemt panteret, således at eftergivelse ik-
ke kan ske.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og af-
gifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 20. juni 2001
med senere ændringer, gælder for inddrivelse af skatter, af-
gifter, bøder og andre ydelser, som opkræves eller inddrives
af det offentlige, og som i lovgivningen er tillagt udpant-
ningsret, jf. lovens § 1. Loven udgør sammen med retspleje-
loven regelgrundlaget for restanceinddrivelsesmyndighe-
dens – det vil sige SKATs – pantefogeders foretagelse af ud-
læg for krav, der inddrives af restanceinddrivelsesmyndig-
heden.
Det fremgår af lovens § 3, stk. 1, at udlæg for ydelser, der
inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, kan foreta-
ges af personer, der er bemyndiget dertil af restanceinddri-
velsesmyndigheden – de såkaldte pantefogeder. Det følger
af lovens § 5, stk. 1, at udlæg – hvis ikke andet er bestemt i
loven – foretages efter de almindelige regler herom i retsple-
jelovens kapitel 45-47.
Lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og af-
gifter m.v. indeholder i den forbindelse en særlig regel om
udlæg på pantefogedens kontor. Det fremgår således af lo-
vens § 7, stk. 4, at der på pantefogedens kontor – hvis skyld-
neren ikke er mødt – ikke kan foretages udlæg i andet end
fast ejendom for krav, der er sikret ved lovbestemt pant i
ejendommen (et såkaldt »kontorudlæg«).
Det foreslås, at udlæg i fast ejendom for ydelser, der på
udlægstidspunktet hviler på den faste ejendom med lovbe-
stemt pant og inddrives af en kommune eller et kommunalt
fællesskab, jf. § 1 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, kan foretages af personer, der er bemyndiget
dertil af kommunen eller det kommunale fællesskab. Sådan-
ne nye kommunale pantefogeder foreslås således indført
som et sidestykke til SKATs pantefogeder.
Det følger i den forbindelse af § 7, stk. 4, i lov om frem-
gangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. – der
ikke foreslås ændret – at de kommunale pantefogeders ud-
læg kan foretages på pantefogedens kontor, selv hvis skyld-
neren ikke er mødt.
Den foreslåede bestemmelse omfatter både fordringsha-
verkommunen og en kommune, der af fordringshaverkom-
munen er blevet bemyndiget til at forestå inddrivelsen, jf.
den foreslåede delegationsbestemmelse i § 1, nr. 2, om ind-
sættelsen af § 1 a, stk. 4, i lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige.
Efter den foreslåede bestemmelse vil den kommunale pan-
tefogeds adgang til at foretage udlæg som nævnt være be-
grænset til udlæg i fast ejendom for krav, der på udlægstids-
punktet er sikret ved lovbestemt panteret i den pågældende
ejendom.
Hvis den lovbestemte panteret måtte ophøre, vil det såle-
des ikke længere være muligt for den kommunale pantefo-
ged at foretage udlæg efter reglerne i lov om fremgangsmå-
den ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. I sådanne til-
fælde – og i øvrigt i de formentlig sjældne tilfælde, hvor ud-
læg ønskes foretaget i andre af skyldnerens aktiver end den
pågældende ejendom – vil kommunen kunne anmode foged-
retten om at foretage udlæg efter retsplejelovens almindelige
regler. Det følger i den forbindelse af retsplejelovens § 478,
stk. 2, at fogedretten kan foretage udlæg for krav, der i lov-
givningen er tillagt udpantningsret. Lovforslaget indeholder
en udtrykkelig udpantningsret for de omtalte kommunale
krav, jf. således lovforslagets § 1, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Efter § 3, stk. 2, i lov om fremgangsmåden ved inddrivel-
se af skatter og afgifter m.v. kan justitsministeren efter drøf-
telse med skatteministeren fastsætte regler om foretagelse af
udlægsforretninger efter loven, herunder bestemme, at ud-
læg for nærmere bestemte ydelser skal foretages af fogedret-
ten.
En sådan adgang til at fastsætte administrative regler vur-
deres ikke at være nødvendig med hensyn til den afgrænse-
de kategori af kommunale krav, som der lægges op til, at de
nye kommunale pantefogeder kan inddrive, jf. hertil be-
mærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.
Med nr. 2 i lovforslagets § 2 foreslås det derfor, at § 3, stk.
2, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og
afgifter m.v. ligesom hidtil kun skal finde anvendelse for re-
stanceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
13
Til nr. 3
Efter § 4, stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved inddrivel-
se af skatter og afgifter m.v. kan justitsministeren fastsætte
bestemmelser om, at en pantefoged kan foretage udlæg for
ydelser, der ikke er omfattet af lovens § 3 om de ydelser,
som inddrives efter loven.
Der lægges ikke med lovforslaget op til, at de nye kom-
munale pantefogeder skal kunne foretage udlæg for andre
fordringer end de fortrinsberettigede kommunale fordringer,
jf. hertil bemærkningerne til lovforslagets § 2, nr. 1.
Med nr. 3 i lovforslagets § 2 foreslås det derfor, at § 4, stk.
1, i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og
afgifter m.v. afgrænses til – som hidtil – kun at omfatte pan-
tefogeder ansat af SKAT som restanceinddrivelsesmyndig-
hed.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 4
Efter § 5, stk. 2, i lov om fremgangsmåden ved inddrivel-
se af skatter og afgifter m.v. træder de geografiske områder,
som restanceinddrivelsesmyndighedens lokale afdelinger
dækker, i stedet for retskredse ved anvendelsen af retspleje-
lovens § 487. Retsplejelovens § 487 regulerer således, i
hvilken retskreds anmodning om udlæg m.v. skal fremsættes
over for fogedretten.
Med nr. 4 i lovforslagets § 2 foreslås det, at § 5, stk. 2, i
lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgif-
ter m.v., der specifikt knytter sig til restanceinddrivelses-
myndigheden – som hidtil – kun skal omfatte udlæg, der
foretages af restanceinddrivelsesmyndighedens pantefoge-
der.
For den kommunale pantefogeds kontorudlæg efter nær-
værende lovforslag vil kontoret således skulle befinde sig i
en retskreds, der udgør et lovligt værneting efter retsplejelo-
vens § 487.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 5
Efter § 7, stk. 1, 1. pkt., i lov om fremgangsmåden ved
inddrivelse af skatter og afgifter m.v. kan pantefogeder efter
reglerne i retsplejelovens § 494, stk. 2 og 3, træffe bestem-
melse om politifremstilling af skyldneren, hvis skyldneren
f.eks. uden anmeldt lovligt forfald udebliver fra en udlægs-
forretning.
De nye kommunale pantefogeder vil ikke have behov for
at træffe bestemmelse om politifremstilling af skyldnere.
Det skyldes, at det følger af § 7, stk. 4, i lov om fremgangs-
måden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. – der ikke
foreslås ændret – at de kommunale pantefogeders udlæg kan
foretages på pantefogedens kontor, selv hvis skyldneren ik-
ke er mødt, jf. hertil bemærkningerne til lovforslagets § 2,
nr. 1.
Med nr. 5 i lovforslagets § 2 foreslås det derfor, at det –
som hidtil – kun er restanceinddrivelsesmyndighedens pan-
tefogeder, der kan træffe bestemmelse om politifremstilling
efter § 7, stk. 1, 1. pkt., i lov om fremgangsmåden ved ind-
drivelse af skatter og afgifter m.v.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Lov om kommunal ejendomsskat bestemmer i § 27, stk. 1,
at de kommunale ejendomsskatter – grundskyld og dæk-
ningsafgift – opkræves i to eller flere lige store rater efter
kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse med forfalds-
tid den 1. i de måneder, som kommunalbestyrelsen bestem-
mer. Hvis de nævnte kommunale ejendomsskatter udgør
mindre end 200 kr. årligt, opkræves beløbet dog ikke. Efter
§ 27, stk. 2, er kommunalbestyrelsen berettiget til at fordre
skattebeløbet forrentet fra forfaldsdagen med en rente i hen-
hold til opkrævningslovens § 7, stk. 2, med tillæg af 0,4 pro-
centpoint for hver påbegyndt måned, indtil betaling sker,
hvis betaling ikke sker senest på en af kommunalbestyrelsen
fastsat dato efter forfaldsdagen. Hvis ejendomsskatterne
med tillæg af renter ikke er betalt senest den 3. i den efter
forfaldsdagen følgende måned, kan de inddrives af restan-
ceinddrivelsesmyndigheden, dvs. SKAT, jf. § 27, stk. 3.
Med nærværende lovforslag foreslås det at overføre ind-
drivelsesopgaven vedrørende fortrinsberettigede kommunale
fordringer fra restanceinddrivelsesmyndigheden til kommu-
nerne. Med bestemmelsen i nr. 1 i lovforslagets § 3 foreslås
den nødvendige ændring i § 27, stk. 3, i lov om kommunal
ejendomsskat, så det fastslås, at kommunalbestyrelsen og ik-
ke restanceinddrivelsesmyndigheden, dvs. SKAT, forestår
inddrivelsen af kommunale ejendomsskatter.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. fe-
bruar 2017.
I stk. 2 foretages en afgrænsning af anvendelsesområdet
for lovforslaget. Det foreslås, at lovforslaget ikke omfatter
de fortrinsberettigede kommunale fordringer, jf. fordringsty-
pebeskrivelsen i lovforslagets § 1, nr. 2, om den foreslåede
bestemmelse i § 1 a, stk. 1, i lov om inddrivelse af gæld til
det offentlige, der den 1. februar 2017 er under inddrivelse
hos restanceinddrivelsesmyndigheden, dvs. SKAT, medmin-
dre de den 1. februar 2017 eller senere tilbagekaldes fra re-
stanceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 2, stk. 7 eller
8, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige..
Fortrinsberettigede kommunale fordringer, der inden den
1. februar 2017 er overdraget til SKAT til inddrivelse, om-
fattes således ikke af lovforslaget, og SKAT vil derfor fore-
stå inddrivelsen af disse fordringer, medmindre fordringen
tilbagekaldes ved udnyttelse af den tilbagekaldelsesadgang,
14
der er hjemlet i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige i
§ 2, stk. 7 og 8.
Efter § 2, stk. 7, kan en fordringshaver, der, efter at en for-
dring er overdraget til SKAT, bliver bekendt med væsentli-
ge ændringer i skyldnerens forhold, underrette SKAT herom
og anmode om en tilbagekaldelse af fordringen, med hen-
blik på at fordringshaver tillader afdragsvis betaling eller
henstand med betalingen. Efter § 2, stk. 8, kan fordringsha-
ver tilbagekalde en fordring fra SKAT med henblik på at
foretage modregning for kravet. En sådan tilbagekaldelse vil
dog i praksis alene være hensigtsmæssig, hvis fordringsha-
ver selv er den udbetalende myndighed, fordi fordringshaver
da opnår dækning forud for de fordringer, som SKAT har
under inddrivelse, jf. § 7, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om inddri-
velse af gæld til det offentlige, der er omtalt ovenfor i be-
mærkningerne til lovforslagets § 1.
En fortrinsberettiget kommunal fordring, der er tilbage-
kaldt, udgår fra anvendelsesområdet for lov om inddrivelse
af gæld til det offentlige og vil derfor ikke længere i medfør
af loven kunne overdrages til SKAT til inddrivelse.
15
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015, som ændret ved lov
nr. 1253 af 17. november 2015 og ved § 1 i lov nr. 298 af
22. marts 2016, foretages følgende ændringer:
§ 1. Loven gælder for opkrævning og inddrivelse af for-
dringer med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger,
der opkræves eller inddrives af det offentlige. Skatteministe-
ren kan fastsætte regler om, at loven desuden finder anven-
delse på fordringer, der er fastsat ved lov eller i henhold til
lov.
Stk. 2-3. ---
1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »offentlige«: », jf. dog
§ 1 a«.
2. Efter § 1 indsættes før overskriften før § 2:
»Fortrinsberettigede kommunale fordringer
§ 1 a. Loven gælder ikke for opkrævning og inddrivelse af
kommunale fordringer, der ved deres stiftelse eller senere
hæfter på fast ejendom med fortrinsstillet lovbestemt pante-
ret, jf. dog stk. 2, 3. pkt., og §§ 13-15.
Stk. 2. Kommunerne forestår inddrivelsen af egne fordrin-
ger efter stk. 1. Der er udpantningsret for disse fordringer
med tillæg af renter, gebyrer og andre omkostninger, der ve-
drører opkrævningen og inddrivelsen af fordringerne. § 2,
stk. 3, 2. pkt., § 7, § 8, stk. 1, og § 9 finder tilsvarende an-
vendelse.
Stk. 3. To eller flere kommuner kan samordne inddrivelsen
af deres i stk. 1 nævnte fordringer i et kommunalt fælles-
skab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 4. En kommune kan efter aftale bemyndige en anden
kommune til at forestå inddrivelsen af den bemyndigende
kommunes fordringer efter stk. 1.«
§ 13. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive
gæld til det offentlige, der inddrives eller vil kunne inddrives
af restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 1, stk.1, efter reg-
lerne i denne lov. Fordringer med renter, gebyrer og andre
omkostninger kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at
skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år in-
gen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser,
og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig for-
bedring af skyldnerens økonomiske forhold. Tilsvarende kan
beløb eftergives, som personer er pligtige at betale som er-
statning for selskabers manglende betaling af skyldige beløb
til det offentlige.
3. I § 13, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »lov«: », samt for-
dringer omfattet af § 1 a, stk. 1, hvis skyldneren anmoder
om eftergivelse af disse«.
16
Stk. 2-6. ---
§ 2
I lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og af-
gifter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 20. juni 2001,
som ændret ved § 13 i lov nr. 430 af 6. juni 2005 og ved § 1
i lov nr. 252 af 30. marts 2011, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 3. Udlæg for ydelser, der inddrives af restanceinddrivel-
sesmyndigheden, kan foretages af personer, der er bemyndi-
get dertil af restanceinddrivelsesmyndigheden.
1. I § 3, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Udlæg i fast ejendom for ydelser, der på udlægstidspunk-
tet hviler på den faste ejendom med lovbestemt pant og ind-
drives af en kommune eller et kommunalt fællesskab, kan
foretages af personer, der er bemyndiget dertil af kommunen
eller det kommunale fællesskab.«
Stk. 2. Justitsministeren kan efter drøftelse med skattemi-
nisteren fastsætte regler om forretningernes foretagelse og
kan herunder bestemme, at udlæg for nærmere bestemte
ydelser, der er omfattet af stk. 1, skal foretages af fogedret-
ten.
2. I § 3, stk. 2, indsættes efter »stk. 1«: », 1. pkt.«
§ 4. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser, hvoref-
ter pantefogder kan foretage udlæg for ydelser, der ikke er
omfattet af § 3.
Stk. 2. ---
3. I § 4, stk. 1, ændres »pantefogder« til: »restanceinddrivel-
sesmyndighedens pantefogeder«.
§ 5. ---
Stk. 2. Ved anvendelsen af retsplejelovens § 487 træder de
geografiske områder, som restanceinddrivelsesmyndighe-
dens lokale afdelinger dækker, i stedet for retskredse.
4. I § 5, stk. 2, indsættes efter »§ 487«: »for udlæg, der fore-
tages af restanceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder,«.
§ 7. Pantefogder kan træffe bestemmelse om fremstilling
af skyldnere ved politiets foranstaltning efter reglerne i rets-
plejelovens § 494, stk. 2 og 3. Der kan uanset bestemmelsen
i retsplejelovens § 494, stk. 3, træffes bestemmelse om frem-
stilling for at fremskaffe oplysning om skyldnerens arbejds-
giver til brug for lønindeholdelse.
Stk. 2-4. ---
5. I § 7, stk. 1, 1. pkt., ændres »Pantefogder« til: »Restan-
ceinddrivelsesmyndighedens pantefogeder«.
§ 3
I lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1104 af 22. august 2013, som ændret ved lov nr. 1887 af
29. december 2015 og lov nr. 179 af 1. marts 2016, foreta-
ges følgende ændring:
§ 27. ---
Stk. 3. Enhver af de nævnte skatter og afgifter kan med til-
læg af renter, såfremt de ikke er betalt senest den 3. i den ef-
ter forfaldsdagen følgende måned, inddrives af restanceind-
drivelsesmyndigheden.
1. I § 27, stk. 3, ændres »restanceinddrivelsesmyndigheden«
til: »kommunalbestyrelsen«.
17
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2017.
Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse på de i § 1, nr. 2,
nævnte fordringer, der den 1. februar 2017 er under inddri-
velse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, og som ikke
den 1. februar 2017 eller senere tilbagekaldes fra restan-
ceinddrivelsesmyndigheden i medfør af § 2, stk. 7 eller 8, i
lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. For sådanne
fordringer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
18