Fremsat den 14. december 2016 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)

Fremsat den 14. december 2016 af justitsministeren (Søren Pape Poulsen)
Forslag
til
Lov om ændring af af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov
om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
(Udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital kommunikation i straffesager m.v.)
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1257 af 13.
oktober 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 41 e, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »seksualforbrydel-
ser«: »eller straffelovens § 210«.
2. I § 58, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Vedkommende statsadvokat kan beskikke ansatte ved
statsadvokaten til at foretage telefonforkyndelser.«
3. I § 58, stk. 6, indsættes efter »politiet,«: »statsadvokater-
ne,«.
4. Efter § 148 b indsættes:
Ȥ 148 c. Krav om skriftlighed i strafferetsplejen er ikke
til hinder for anvendelse af digital kommunikation eller an-
vendelse af digitale dokumenter mv. under retsmøder.
Stk. 2. Regler, der stiller krav om underskrift, er ikke til
hinder for, at meddelelser sendes med digital post, såfremt
meddelelsen er forsynet med digital signatur.
Stk. 3. En meddelelse, der sendes med digital kommuni-
kation, anses for at være kommet frem, når den er tilgænge-
lig for modtageren.«
5. § 156 c affattes således:
Ȥ 156 c. Ved forenklet digital forkyndelse anses medde-
lelsen for forkyndt, hvis der sker åbning eller anden behand-
ling af meddelelsen, den besked, hvortil meddelelsen er ved-
hæftet, eller et bilag eller en anden meddelelse, der er ved-
hæftet beskeden. Forkyndelse anses for sket, den dag med-
delelsen, bilaget eller den besked, hvortil meddelelsen er
vedhæftet, åbnes eller på anden måde behandles.«
6. § 334, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Salær og godtgørelse fastsættes af den ret, der har
foretaget beskikkelsen. Hvis der er fastsat takster efter stk.
7, fastsættes salæret på baggrund af disse. Fastsættelsen af
salær og godtgørelse sker ved særskilt beslutning samtidig
med sagens eller retshandlingens afslutning.«
7. I § 334 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte takster for salær til
beskikkede advokater.«
8. I § 686, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »dømte«: », samt de i
§ 61, stk. 1, nævnte sager, hvor der alene kan blive spørgs-
mål om at idømme bøde i forbindelse med den betingede
dom for det forhold, der er begået før den betingede dom«.
9. I § 720, stk. 2, 6. pkt., ændres »3. pkt.« til: »4. pkt.«.
10. § 741, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Vederlaget fastsættes af den ret, der har foretaget
beskikkelsen. Hvis der er fastsat takster efter stk. 3, fastsæt-
tes vederlaget på baggrund af disse. Vederlaget fastsættes
ved dommen eller ved særskilt beslutning.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte takster for vederlag
til offentlige forsvarere.«
11. I § 781, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 59, stk. 7, nr. 1-5« til: »§
59, stk. 8, nr. 1-5«.
12. § 835, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Anklagemyndigheden sender kopi af anklage-
skriftet til tiltalte straks efter indledning af sagen. Retten
skal senest samtidig med forkyndelse af indkaldelse, jf. §
844, stk. 2, forkynde kopi af anklageskriftet for den pågæl-
dende.«
13. § 844, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Lovforslag nr. L 105 Folketinget 2016-17
Justitsmin., j.nr. 2016-731-0065
AA009954
14. I § 844, stk. 2, 1. pkt., ændres »Anklagemyndigheden«
til: »Retten«.
15. I § 844, stk. 4, 1. pkt., ændres »anklagemyndigheden«
til: »retten«.
16. I § 855, stk. 3, ændres »kan« til: »skal, hvis anklagemyn-
digheden fremsætter begæring herom,«.
17. I § 855, stk. 3, nr. 3, ændres »6 måneder« til: »1 år«.
18. I § 855, stk. 3, nr. 4, ændres »3 måneder« til: »6 måne-
der«.
19. I § 897, stk. 1, ændres »kan« til: »skal«.
20. I § 902, stk. 3, udgår: »anken ikke omfatter bedømmel-
sen af beviserne for tiltaltes skyld og«.
21. § 907, stk. 1, 2. og 3. pkt., affattes således:
»Genpart af ankemeddelelsen sendes så vidt muligt sam-
tidig til tiltalte med Digital Post eller med anbefalet brev og
til byretten og tiltaltes forsvarer. Er tiltalte varetægtsfæng-
slet eller undergivet anden foranstaltning, jf. § 769, kan gen-
part af ankemeddelelsen dog sendes til det varetægtsfængsel
(arresthus) eller den institution, hvor tiltalte er anbragt.«
22. § 920, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Retten kan endvidere ved kendelse afvise tiltaltes
anke, hvis anklageskrift eller indkaldelse på grund af tiltal-
tes forhold ikke på sædvanlig måde har kunnet forkyndes
for tiltalte.«
23. § 987, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Hvis sagen i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4, er fremmet i
tiltaltes fravær, kan domfældte begære sagen genoptaget til
ny forhandling, hvis domfældte er afskåret fra at anke dom-
men i medfør af § 902, stk. 3, jf. stk. 2, eller hvis den dom-
fældte godtgør, at have haft lovligt forfald og ved ham util-
regnelige omstændigheder har været forhindret fra i tide at
anmelde dette, eller at stævningen ikke rettidigt er kommet
til domfældtes kundskab.«
24. I § 987, stk. 3, 2. pkt. ændres »4 uger« til: »14 dage«.
25. I § 1017 b, stk. 1, indsættes efter »seksualforbrydelser«:
»eller straffelovens § 210«.
§ 2
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 1242 af 11. november 2015, som ændret ved lov nr. 169
af 27. februar 2016 og § 1 i lov nr. 641 af 8. juni 2016,
foretages følgende ændring:
1. I § 62, stk. 5, indsættes efter »Justitsministeren fastsætter
regler om«: »bæring af magtmidler og«.
§ 3
I lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf.
lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014, som ændret
ved § 2 i lov nr. 741 af 1. juni 2015 og § 16 i lov nr. 1567 af
15. december 2015, foretages følgende ændring:
1. I § 31, stk. 6, indsættes efter »politiet, «: »statsadvokater-
ne,«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2017.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 16-19, finder ikke anvendelse i
straffesager, hvor der foretages forkyndelse af indkaldelse
for tiltalte, jf. retsplejelovens § 844, stk. 2, før lovens ikraft-
træden. Sådanne straffesager behandles efter de hidtil gæl-
dende regler.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 20 og 23, finder ikke anvendelse i
straffesager, hvor der afsiges udeblivelsesdom efter retsple-
jelovens § 855, stk. 3, nr. 4, før lovens ikrafttræden. Sådan-
ne straffesager behandles efter de hidtil gældende regler.
§ 5
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 2 kan ved kongelig anordning helt eller
delvist sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forkyndelse i straffesager
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Lovforslagets udformning
2.2. Adgang for statsadvokaterne til at foretage telefonforkyndelse
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
2.2.3. Lovforslagets udformning
2.3. Anvendelse af digital kommunikation i strafferetsplejen
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.3. Lovforslagets udformning
2.4. Anvendelse af udeblivelsesdomme i straffesager og retten til genoptagelse
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
2.4.3. Lovforslagets udformning
2.5. Anvendelse af domsmænd i straffesager, hvor der skal fastsættes en fællesstraf efter straffelovens § 61, stk. 1
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
2.5.3. Lovforslagets udformning
2.6. Anonymisering af forurettedes identitet
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser
2.6.3. Lovforslagets udformning
2.7. Bæring af magtmidler, herunder peberspray
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Justitsministeriets overvejelser
2.7.3. Lovforslagets udformning
2.8. Fastsættelse af salær til forsvarere i straffesager, bistandsadvokater samt til beskikkede advokater i ægteskabs-, foræl-
dreansvars- og børnefjernelsessager
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Justitsministeriets overvejelser
3
2.8.3. Lovforslagets udformning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det skal løbende sikres, at behandlingen af straffesager fun-
gerer så effektivt som muligt og på en retssikkerhedsmæssig
forsvarlig måde, så sagerne kan afsluttes inden for en rime-
lig tid af hensyn til både tiltalte og forurettede. Det er herud-
over væsentligt, at ressourcerne hos politiet, anklagemyn-
digheden og domstolene anvendes på en hensigtsmæssig
måde.
Det er derfor vigtigt, at strafferetsplejen løbende tilpasses på
baggrund af de erfaringer med reglernes anvendelse i prak-
sis, som alle relevante aktører gør i forbindelse med behand-
lingen af straffesager.
Lovforslaget indeholder på den baggrund en række ændrin-
ger af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og
lov om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester, der
har til formål at tilpasse dele af strafferetsplejen bl.a. med
henblik på at sikre respekten for retsvæsenet og en hensigts-
mæssig udnyttelse af politiets, anklagemyndighedens og
domstolenes ressourcer.
Lovforslaget indebærer for det første, at opgaven med at
foretage forkyndelse af meddelelser i straffesager som ud-
gangspunkt organiseres hos retterne, og at retsplejelovens
regler om forenklet digital forkyndelse justeres, således at
det tilføjes, at det er tilstrækkeligt til, at der er sket forenklet
digital forkyndelse, at hovedbeskeden, hvortil meddelelsen
er vedhæftet, eller en ud af flere meddelelser eller bilag, der
er vedhæftet beskeden, åbnes eller på anden måde behand-
les.
Der henvises herom til pkt. 2.1 nedenfor.
Herudover indebærer lovforslaget for det andet, at vedkom-
mende statsadvokat gives mulighed for at beskikke ansatte
ved statsadvokaterne til at foretage telefonforkyndelse.
Der henvises herom til pkt. 2.2 nedenfor.
Lovforslaget indebærer for det tredje, at der indsættes hjem-
mel til, at der kan anvendes digital kommunikation i straffe-
retsplejen, ved at slå fast, at anvendte formuleringer i loven
ikke er til hinder for anvendelse af digital kommunikation i
det omfang, det er praktisk muligt.
Der henvises herom til pkt. 2.3 nedenfor.
I maj 2016 fremlagde regeringen sammen med de øvrige
borgerlige partier (aftalepartierne) det retspolitiske udspil
»Respekt for det fælles – Respektpakke I« (Respektpakken)
med fokus på at øge respekten for det offentlige rum, offent-
lige myndigheder og personer i offentlig tjeneste.
Det foreslås på den baggrund for det fjerde at ændre regle-
rne for afsigelse af udeblivelsesdomme. Det foreslås i den
forbindelse, at det skal fremgå udtrykkeligt, at retten, hvis
anklagemyndigheden fremsætter begæring herom, skal afsi-
ge udeblivelsesdom, når betingelserne herfor er opfyldt, at
grænserne for, hvornår det er muligt at afsige udeblivelses-
dom hæves, og at den automatiske adgang til genoptagelse
af visse udeblivelsesdomme fjernes, og at der i stedet indfø-
res adgang til anke.
Der henvises herom til pkt. 2.4 nedenfor.
For det femte foreslås det, at der ikke skal deltage doms-
mænd i behandlingen af straffesager, når der ikke kan blive
spørgsmål om højere straf end bøde, når en person har mod-
taget en betinget dom og efterfølgende dømmes for et straf-
bart forhold, der er begået før den betingede dom.
Der henvises herom til pkt. 2.5 nedenfor.
For det sjette foreslås det at sidestille forurettede i en straf-
fesag om incest med forurettede i sager om overtrædelse af
straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser ved medde-
lelse af aktindsigt og ved offentlig omtale af straffesager, så-
ledes at forurettedes identitet ikke fremgår.
Der henvises herom til pkt. 2.6 nedenfor.
For det syvende foreslås det at ændre straffuldbyrdelseslo-
vens § 62, stk. 5. Formålet med ændringen er at præcisere,
at justitsministeren fastsætter regler om bæring af magtmid-
ler. I første omgang forudsættes det, at bestemmelsen anven-
des således, at der fastsættes regler om, at fængselsbetjente i
de lukkede fængsler, på de lukkede fængsels- og arrestafde-
linger samt i arresthusene kan bære peberspray som en del
af den almindelige personlige udrustning.
4
I lyset af den seneste tids overfald på fængselsbetjente og
stigningen i antallet af episoder vedrørende vold og trusler
om vold mod fængselsbetjente er der behov for at styrke
fængselsbetjentes sikkerhed og tryghed i de lukkede fængs-
ler, på de lukkede fængsels- og arrestafdelinger samt i ar-
resthusene, således at der kan reageres hurtigt og effektivt,
hvis der opstår en konfliktsituation, ligesom bæring af pe-
berspray kan forebygge, at tilspidsede situationer eskalerer.
Der henvises herom til pkt. 2.7 nedenfor.
For det ottende foreslås det at flytte reguleringen af takster
for salærer til forsvarere i straffesager, bistandsadvokater
samt beskikkede advokater i ægteskabs-, forældremyndig-
heds- og børnefjernelsessager fra landsretspræsidenterne til
Justitsministeriet.
Der henvises herom til pkt. 2.8 nedenfor
Endelig indeholder lovforslaget en række konsekvensæn-
dringer, som ved en fejl ikke er blevet medtaget i forbindel-
se med tidligere lovændringer.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Forkyndelse i straffesager
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Reglerne om forkyndelse af processuelle meddelel-
ser i civile sager og straffesager findes i retsplejelovens ka-
pitel 17.
Der sondres mellem meddelelser og forkyndelser. Forkyn-
delser har til formål at sikre, at en meddelelse er kommet
frem til adressaten, således at adressaten har mulighed for at
gøre sig bekendt med indholdet, samt at sikre den, der har
iværksat forkyndelsen, det fornødne bevis for, at meddelel-
sen er kommet frem, således at de retsvirkninger, der er
knyttet til forkyndelsen kan indtræde.
Forkyndelse i straffesager skal, jf. retsplejelovens § 153, stk.
2, kun ske, hvis det er bestemt i retsplejeloven. Retsplejelo-
ven indeholder en række regler om forkyndelse af meddelel-
ser i straffesager. Opgaven varetages af såvel anklagemyn-
digheden som af retterne.
2.1.1.2. Hvis anklagemyndigheden har truffet afgørelse om
påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, kan strafforfølgning mod
den, der har været sigtet, kun fortsættes efter den overordne-
de anklagemyndigheds bestemmelse, hvis meddelelse herom
er forkyndt for den pågældende inden 2 måneder fra afgørel-
sens dato, jf. retsplejelovens § 724, stk. 2. Dette gælder dog
ikke, hvis sigtedes forhold har hindret rettidig forkyndelse,
eller betingelserne for genoptagelse er til stede.
2.1.1.3. Det følger af retsplejelovens § 835, stk. 1, at ankla-
gemyndigheden indleverer anklageskrift til retten. Ved ind-
leveringen er straffesagen indledt ved retten. Det fremgår
endvidere af bestemmelsens stk. 2, at anklagemyndigheden
sender kopi af anklageskriftet til tiltalte eller forkynder det
for den pågældende straks efter indledning af sagen. Ankla-
gemyndigheden skal senest samtidig med forkyndelse af
indkaldelse, jf. § 844, stk. 2, forkynde kopi af anklageskrif-
tet for den pågældende.
Inden hovedforhandlingen kan anklagemyndigheden berigti-
ge angivelser i anklageskriftet eller udvide tiltalen til andre
strafbare forhold end de forhold, der er nævnt i anklageskrif-
tet. Berigtigelser og udvidelser sker ved indlevering og for-
kyndelse af yderligere eller nyt anklageskrift, jf. § 836, stk.
1.
Efter § 844, stk. 1, 3. pkt., kan rettens underretning om tids-
punkt for hovedforhandlingen og om eventuel forsvarerbe-
skikkelse gives af retten gennem anklagemyndigheden i for-
bindelse med forkyndelse af indkaldelse. Det følger endvi-
dere af § 844, stk. 2, at anklagemyndigheden sørger for, at
en indkaldelse med oplysning om tid og sted for hovedfor-
handlingen forkyndes for tiltalte med mindst 4 dages varsel,
idet retten dog kan fastsætte et kortere varsel.
Efter § 844, stk. 4, indkaldes vidner og skønsmænd, som
skal afhøres under hovedforhandlingen, i tide af anklage-
myndigheden. Er et vidne fængslet eller hensat i forvaring,
sørger anklagemyndigheden for, at den pågældende bringes
til retten.
I tilståelsessager, jf. § 831, er der ikke krav om forkyndelse
af indkaldelsen, men forkyndelse sker i praksis, da udebli-
velse fra et retsmøde kun kan medføre retsvirkninger (f.eks.
anholdelse efter § 757), hvis retten har forkyndt indkaldel-
sen indeholdende oplysninger om virkningerne af udeblivel-
se for sigtede, jf. § 748, stk. 1 og 4.
I straffesager, i hvilke der ikke medvirker lægdommere, jf.
retsplejelovens kapitel 80, forkynder retten indkaldelsen for
tiltalte. Ved forkyndelsen skal der udleveres en kopi af an-
klageskriftet til tiltalte, jf. § 896, stk. 2. Det følger dog af §
896, stk. 4, at forkyndelse af indkaldelsen kan undlades, når
der under sagen ikke er spørgsmål om højere straf end bøde.
I så fald sender retten indkaldelsen og en kopi af anklage-
skriftet til tiltalte senest 2 uger før hovedforhandlingen. I bø-
desager, hvor der er fremsat erstatningskrav, skal tilsigelse
dog forkyndes for tiltalte, jf. § 896, stk. 5.
2.1.1.4. Det fremgår af retsplejelovens § 907, stk. 1, at vil
anklagemyndigheden anke til skade for tiltalte efter § 902,
jf. § 904, eller kontraanke til skade for tiltalte over for tiltal-
tes anke efter samme bestemmelser, skal en meddelelse om
anke være landsretten i hænde inden udløb af fristen for an-
klagemyndighedens anke eller kontraanke. Genpart af anke-
meddelelsen sendes så vidt muligt samtidig til tiltalte med
almindeligt og anbefalet brev og med almindeligt brev til
byretten og tiltaltes forsvarer. Er tiltalte varetægtsfængslet
eller undergivet anden foranstaltning, jf. § 769, kan genpart
af ankemeddelelsen dog sendes som almindeligt brev til det
varetægtsfængsel (arresthus) eller den institution, hvor tiltal-
te er anbragt.
5
Vil anklagemyndigheden i andre tilfælde anke (ekstraordi-
nær anke) eller kontraanke til skade for tiltalte, dvs. anke
med Procesbevillingsnævnets tilladelse efter § 903 eller an-
ke til Højesteret, jf. § 933, skal anklagemyndigheden for-
kynde en meddelelse om anke for tiltalte inden udløb af fri-
sten for anklagemyndighedens anke eller kontraanke, jf. §
907, stk. 2.
Det fremgår videre af retsplejelovens § 919, at i sager, hvor
anken omfatter beviserne for tiltaltes skyld, udarbejder an-
klagemyndigheden snarest muligt et anklageskrift. Når anke
er sket efter § 902, jf. § 904, sker underretning om anklage-
skriftet efter fremgangsmåden i § 907, stk. 1. I andre tilfæl-
de forkyndes anklageskriftet for tiltalte.
Det følger ligeledes af retsplejelovens § 917, stk. 1, at hvis
sagen omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld,
finder en fuldstændig ny hovedforhandling sted for landsret-
ten. Anken forberedes, behandles og afgøres efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 77-79, medmindre andet er bestemt i
retsplejelovens kapitel 82. Det indebærer, at reglerne om
forkyndelse af indkaldelse for tiltalte og vidner finder tilsva-
rende anvendelse i ankesager.
Retten kan ved kendelse afvise en anke fra tiltalte, hvis an-
klageskrift eller indkaldelse ikke på sædvanlig måde har
kunnet forkyndes for tiltalte, fordi denne har skiftet bopæl
eller opholdssted uden at give den nødvendige meddelelse
herom, jf. § 920, stk. 3.
2.1.1.5. Retsplejeloven indeholder også bestemmelser om
forkyndelse af domme og kendelser mv.
Det er udgangspunktet, at der ikke skal ske forkyndelse af
straffedomme. Det følger således f.eks. af retsplejelovens §
219 a, stk. 5, 1. pkt., at retten meddeler tiltalte udskrift af
dommen. Hvis en sag imidlertid er fremmet i tiltaltes fra-
vær, jf. § 855, stk. 3, nr. 1-5, skal udskrift af dommen for-
kyndes. Hvis sagen er fremmet efter § 855, stk. 3, nr. 4, om
sagens fremme, når tiltalte ikke idømmes højere straf end
ubetinget fængsel i 3 måneder eller andre retsfølger end
konfiskation, førerretsfrakendelse eller erstatning, skal for-
kyndelse af udskriften ske for tiltalte personlig, medmindre
tilsigelsen har været forkyndt for denne personlig, jf. § 219
a, stk. 5, 2. og 3. pkt.
2.1.1.6. Retsplejelovens § 155 indeholder regler om de for-
skellige måder, hvorpå der kan ske forkyndelse af meddelel-
ser.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, nr. 3, at forkyndelse
kan ske ved, at meddelelsen med eventuelle bilag ved digital
kommunikation gøres tilgængelig for den pågældende i en
digital postkasse, der anvendes til sikker digital kommunika-
tion med det offentlige (forenklet digital forkyndelse).
Ved forenklet digital forkyndelse anses meddelelsen for for-
kyndt, hvis meddelelsen åbnes, jf. retsplejelovens § 156 c, 1.
pkt. Forkyndelse anses for at være sket, den dag meddelel-
sen åbnes, jf. retsplejelovens § 156 c, 2. pkt.
2.1.1.7. Bestemmelsen om forenklet digital forkyndelse blev
indsat i retsplejeloven ved lov nr. 1242 af 18. december
2012 om ændring af retsplejeloven, straffeloven og lov om
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (revision af
reglerne om forkyndelse mv.). Lovforslaget (Folketingsti-
dende 2012-13, A, L 12 som fremsat den 3. oktober 2012)
byggede på arbejdsgruppebetænkning nr. 1528 om revision
af reglerne om forkyndelse fra november 2011 og Retspleje-
rådets udtalelse af 27. juni 2012 om betænkningen.
Lovens § 5, stk. 2, bemyndiger justitsministeren til at fast-
sætte tidspunktet for ikrafttræden af bestemmelsen om for-
enklet digital forkyndelse. Bestemmelsen blev ved bekendt-
gørelse sat i kraft den 1. februar 2015.
2.1.1.8. Det fremgår af de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget, at arbejdsgruppen havde overvejet en ny digital
forkyndelsesform ("forenklet digital forkyndelse"), hvorefter
den meddelelse, der skal forkyndes, med eventuelle bilag
gøres tilgængelig for den pågældende i en digital postkasse,
der anvendes til sikker kommunikation med det offentlige
(f.eks. borger.dk, virk.dk og e-boks.dk). Når meddelelsen
åbnes, sendes en besked om, at meddelelsen er blevet åbnet,
automatisk retur til myndigheden.
Arbejdsgruppen bemærkede, at de digitale postkasser ikke
på det tidspunkt indeholdt en sådan automatisk funktion,
hvorved afsenderen automatisk får besked om, at modtage-
ren har åbnet meddelelsen. Økonomistyrelsen (nu Digitali-
seringsstyrelsen) havde imidlertid oplyst, at det efter styrel-
sens opfattelse ville være teknisk muligt at etablere en sådan
teknisk funktion.
Retsplejerådet tilsluttede sig forslaget om forenklet digital
forkyndelse. Rådet fandt, at det af hensyn til borgeren bør
fremgå tydeligt af meddelelsen, at denne anses for forkyndt
på det tidspunkt, hvor den blev åbnet. Herved gøres den, der
skal forkyndes for, opmærksom på, at den pågældende bør
forholde sig til indholdet af meddelelsen, og at meddelelsen
har retsvirkning, når den er blevet åbnet.
Rådet pegede i den forbindelse på, at det ikke i forbindelse
med forenklet digital forkyndelse kan konstateres, hvem der
har åbnet meddelelsen, idet en person f.eks. kan have givet
andre adgang til at åbne sin digitale postkasse. Rådet anbe-
falede på den baggrund, at bestemmelserne om forenklet di-
gital forkyndelse blev udformet således, at det ikke er et
krav, at meddelelsen skal åbnes af "den pågældende", for at
forkyndelse kan anses for sket. Det bør således være den på-
gældendes eget ansvar, hvem den pågældende måtte give
adgang til den digitale postkasse.
Justitsministeriet tilsluttede sig også arbejdsgruppens syns-
punkter og forslag om indførelse af forenklet digital forkyn-
delse, som blev udformet i overensstemmelse med Retsple-
jerådets anbefaling.
2.1.1.9. Det fremgår endvidere af de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget, at man var opmærksom på, at ud-
gangspunktet efter lov om digital post er, at en offentlig af-
6
senders ansvar for og rådighed over en meddelelse mv. op-
hører ved aflevering til postløsningen, hvilket betyder, at en
borger er dataansvarlig for indholdet i egen digital postkas-
se. Det betyder således også, at en offentlig afsender ikke
må modtage oplysning om, hvorvidt en meddelelse mv. er
læst, slettet eller på anden måde er behandlet af den pågæl-
dende borger.
Justitsministeriet pegede imidlertid i den forbindelse på, at
formålet med forkyndelse er at sikre, at en meddelelse kom-
mer frem til adressaten, så adressaten har mulighed for at
gøre sig bekendt med indholdet. Formålet er endvidere at
sikre den, der har iværksat forkyndelsen, det fornødne bevis
for, at meddelelsen er kommet frem, så de retsvirkninger,
der er knyttet til forkyndelsen, kan indtræde.
Justitsministeriet fandt det derfor af afgørende betydning for
ordningen, at der blev skabt sikkerhed for, at den meddelel-
se med eventuelle bilag, der skal forkyndes, faktisk er blevet
åbnet. På den baggrund fandt Justitsministeriet, at der i for-
hold til forenklet digital forkyndelse var grundlag for at fra-
vige udgangspunktet om, at den afsendende myndighed ikke
må få besked om, at en digital meddelelse er blevet åbnet.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.2.1. Sagsbehandlingstiderne i straffesager må ikke være
unødigt lange. Det er en forudsætning herfor, at der er en ef-
fektiv proces frem mod hovedforhandlingen i sagen, og at så
mange retsmøder som muligt gennemføres uden udsættelser
eller omberammelser.
Manglende forkyndelse for tiltalte og vidner er en af de hyp-
pigste årsager til udsættelse eller omberammelse af straffe-
sager, jf. ”Oplæg fra arbejdsgruppen om optimering af straf-
fesager (2015)” af 7. august 2015 udarbejdet af Domstols-
styrelsen m.fl., hvilket medvirker til en forlængelse af de
samlede sagsbehandlingstider i straffesagskæden.
Justitsministeriet nedsatte i februar 2016 en projektgruppe,
der udspringer af arbejdsgruppen om optimering af beram-
melse af straffesager med deltagelse af Justitsministeriet,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Domstolsstyrelsen, retterne og
kriminalforsorgen med henblik på at foretage en analyse af
den nuværende organisering af opgaven med at foretage for-
kyndelser i forbindelse med straffesager og anvendelsen af
forskellige forkyndelsesmetoder. Formålet var at belyse mu-
ligheder og potentialer ved en eventuel reorganisering af
forkyndelsesopgaven i straffesager, således at opgaven
fremover varetages af én myndighed. Projektgruppen havde
endvidere til formål at udvikle en model for fremadrettet
forkyndelsespraksis og at etablere en teknisk løsning, som
muliggør implementering af forenklet digital forkyndelse
(retsplejelovens § 155, stk. 1, nr. 3, og § 156 c), som under-
støtter en effektiv varetagelse af forkyndelsesopgaven.
Projektgruppen identificerede en række udfordringer som
følge af den nuværende organisering af forkyndelsesopga-
ven og forskelle i anvendelsen af de mulige forkyndelsesme-
toder. Projektgruppen pegede således på, at varetagelsen af
forkyndelsesopgaven i straffesager hos forskellige myndig-
heder ikke understøtter en hensigtsmæssig opgavevaretagel-
se.
Manglende harmonisering af fremgangsmåden og manglen-
de anvendelse af den bedste praksis hindrer også en optimal
effektivitet og fleksibilitet i opgaveløsningen. Det er f.eks.
ikke muligt at håndtere forkyndelse og berammelse af rets-
møder i én arbejdsgang i sager, hvor anklagemyndigheden
foretager forkyndelse, idet det er retten, der berammer tids-
punktet for hovedforhandlingen i sagen.
Projektgruppen vurderede, at en samling af forkyndelsesop-
gaven hos retterne vil være hensigtsmæssig, idet det er mu-
ligt at opnå stordriftsfordele ved retterne, som i forvejen va-
retager forkyndelser i civile sager samt berammelsen af ho-
vedforhandlingen i straffesager. Forkyndelse og berammelse
vil derfor i mange sager kunne ske i én arbejdsgang.
Projektgruppen pegede også på, at det på nuværende tids-
punkt ikke er praktisk muligt at foretage forenklet digital
forkyndelse, hvor forkyndelsen gøres tilgængelig som Digi-
tal Post, hvilket kan medføre unødvendige sagsskridt i kom-
bination med mere omkostningsfulde forkyndelsesmetoder.
2.1.2.2. Justitsministeriet er enig i projektgruppens vurde-
ring af, at forkyndelsesopgaven i størst mulig udstrækning
bør organiseres hos retterne.
Justitsministeriet lægger herved vægt på, at forkyndelsesop-
gaven i straffesager bør organiseres, så der sikres en hen-
sigtsmæssig opgavevaretagelse og udnyttelse af myndighe-
dernes ressourcer. Dermed sikres også den mest effektive og
fleksible proces frem mod hovedforhandlingen, så flest mu-
lige retsmøder kan gennemføres uden udsættelser eller om-
berammelser. Endvidere sikres en større kvalitet og dermed
en bedre service for rettens brugere.
Justitsministeriet lægger endvidere vægt på, at det vil være
hensigtsmæssigt i størst muligt omfang at samle forkyndel-
sesopgaven hos retterne, der i forvejen varetager forkyndel-
ser i civile sager, og da forkyndelsesopgaven har tæt sam-
menhæng med berammelsen af hovedforhandlingen i straf-
fesager, som også sker ved retterne.
Der er efter Justitsministeriets opfattelse heller ikke betænk-
eligheder ved at organisere forkyndelsesopgaven hos retter-
ne. Retterne bør dog ikke stå for forkyndelsen i sager, som
endnu ikke er indbragt for retten, og hvor overholdelse af en
frist kan have betydning for retten.
F.eks. skal anklagemyndighedens omgørelse af afgørelser
om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald, jf. retsplejelovens §
724, fortsat forkyndes af anklagemyndigheden.
Det samme gælder anklagemyndighedens ekstraordinære
anke eller kontraanke til skade for tiltalte, jf. § 907, stk. 2,
dvs. anke med Procesbevillingsnævnets tilladelse efter § 903
eller anke til Højesteret, jf. § 933, eventuel anke fra anklage-
myndighedens side efter udløb af ankefristen efter § 910,
7
stk. 2, 1. pkt., 1. led, samt statsadvokatens ankemeddelelse i
visse private straffesager, jf. § 990, stk. 1 og 2, og forkyn-
delse af kæremål efter § 970, stk. 1.
2.1.2.3. Som anført ovenfor i pkt. 2.1.1.8 var det en forud-
sætning for indførelsen af reglerne om forenklet digital for-
kyndelse, at der blev etableret en automatisk funktion, hvor-
ved afsenderen automatisk får besked om, at meddelelsen,
som skal forkyndes, er åbnet.
Der er siden vedtagelsen af loven udviklet en sådan funkti-
on, som giver mulighed for, at en afsender automatisk kan få
en bekræftelse på, at en meddelelse, som er sendt til en digi-
tal postkasse, er åbnet.
Indholdet i den digitale postkasse kan imidlertid i dag tilgås
og behandles på forskellige måder. Spørgsmålet om, hvor-
dan indholdet i den digitale postkasse tilgås og behandles,
har betydning for, i hvilke situationer den automatiske kvit-
tering sendes retur til afsenderen.
2.1.2.4. Hvis en meddelelse tilgås via den applikation (app)
til mobiltelefon eller tablet, som leverandøren af Digital
Post-løsningen e-boks.dk udbyder, vil meddelelsen fremstå
som et vedhæftet dokument til en hovedbesked. En åbning
af meddelelsen vil således ske i to trin. Trykker modtageren
på hovedbeskeden i indbakken, vil modtageren i første om-
gang blive præsenteret for en oversigt over den eller de ved-
hæftede meddelelser, f.eks. et anklageskrift og en indkaldel-
se til et retsmøde, samt eventuelle bilag (1. trin). Først når
der trykkes på den enkelte vedhæftede meddelelse i oversig-
ten, åbnes meddelelsen (2. trin). Modtageren kan undlade at
trykke på den vedhæftede meddelelse og har således mulig-
hed for at gå tilbage til indbakken uden at åbne selve den
vedhæftede meddelelse.
Den tekniske funktion, som gør det muligt for en afsender at
modtage en automatisk bekræftelse på, at en meddelelse er
åbnet i den digitale postkasse, er indrettet på den måde, at
den automatiske bekræftelse sendes retur til afsenderen, når
modtageren trykker på hovedbeskeden i indbakken (1. trin).
2.1.2.5. Hvis en meddelelse tilgås via borger.dk eller e-
boks.dk, dvs. via en internetbrowser, vil meddelelsen frem-
stå som et vedhæftet dokument til en hovedbesked. I mod-
sætning til den situation, hvor den digitale postkasse tilgås
via en app, jf. pkt. 2.1.2.4, vil meddelelser og eventuelle bi-
lag kunne ses direkte i indbakken. Trykkes der på en medde-
lelse eller et bilag i indbakken, vil meddelelsen eller bilaget
blive åbnet. Åbning af en meddelelse sker således i et enkelt
trin. Der er endvidere mulighed for ved afkrydsning at mar-
kere og foretage forskellige behandlinger af hovedbeskeden,
f.eks. videresendelse, sletning eller flytning, uden at de ved-
hæftede meddelelser eller bilag åbnes.
Den tekniske funktion, som gør det muligt for en afsender at
modtage en automatisk bekræftelse på, at en meddelelse er
åbnet i den digitale postkasse, er indrettet på den måde, at
den automatiske bekræftelse sendes retur til afsenderen, når
modtageren åbner en meddelelse eller et bilag. Der sendes
imidlertid også en automatisk bekræftelse retur til afsende-
ren, når modtageren foretager en behandling af den hoved-
besked, hvortil meddelelsen er vedhæftet, f.eks. foretager vi-
deresendelse, sletning eller flytning.
2.1.2.6. Som nævnt ovenfor i pkt. 2.1.1.6 er det efter de gæl-
dende regler en betingelse for, at der er sket forenklet digital
forkyndelse, at den meddelelse, som skal forkyndes, er åb-
net. For at de retsvirkninger, som er knyttet til forkyndelsen,
kan indtræde, er det nødvendigt for den afsendende myndig-
hed at få bevis for, at meddelelsen er åbnet.
Som beskrevet ovenfor i pkt. 2.1.2.4 og 2.1.2.5, er den tek-
niske funktion, hvorved der kan sendes en automatisk be-
kræftelse på, at en meddelelse er åbnet, imidlertid i dag ind-
rettet på en sådan måde, at den afsendende myndighed i for-
skellige situationer – afhængig af hvordan indholdet i den
digitale postkasse tilgås – ikke opnår et bevis for, at selve
den meddelelse, som skal forkyndes, er åbnet.
Det gælder for det første i den situation, hvor indholdet i den
digitale postkasse tilgås via en app, jf. pkt. 2.1.2.4, hvor der
vil blive sendt en automatisk bekræftelse retur til den afsen-
dende myndighed, allerede når der trykkes på hovedbeske-
den i indbakken (1. trin).
Det gælder for det andet i den situation, hvor indholdet i den
digitale postkasse tilgås via en internetbrowser, jf. pkt.
2.1.2.5, hvor der vil blive sendt en automatisk bekræftelse
retur til den afsendende myndighed i to forskellige tilfælde.
Der sendes således en bekræftelse retur, når modtageren åb-
ner et bilag, som er vedhæftet en hovedbesked, som tillige
indeholder en meddelelse, som skal forkyndes. Der sendes
også en bekræftelse retur, når modtageren – uden at foretage
åbning af vedhæftede meddelelser eller bilag – behandler
den hovedbesked, hvortil meddelelsen, som skal forkyndes,
er vedhæftet, f.eks. foretager videresendelse, sletning eller
flytning.
Hertil kommer, at de tekniske muligheder for at tilgå og be-
handle indholdet af den digitale postkasse løbende ændres i
takt med den teknologiske udvikling.
Det er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at der
er behov for en justering af retsplejelovens § 156 c om for-
enklet digital forkyndelse, således at det tilføjes, at det er til-
strækkeligt til, at der er sket forenklet digital forkyndelse, at
hovedbeskeden, hvortil meddelelsen er vedhæftet, eller en
ud af flere meddelelser eller bilag, der er vedhæftet beske-
den, åbnes eller på anden måde behandles.
2.1.2.7. Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at det
vil lette sagsbehandlingen i straffesagskæden yderligere at
ændre bestemmelsen i retsplejelovens § 907, stk. 1, om an-
klagemyndighedens forpligtelse til at sende genpart af anke-
meddelelsen – i sager hvor denne ikke skal forkyndes – med
anbefalet og almindeligt brev til tiltalte, og med almindeligt
brev til byretten, tiltaltes forsvarer og eventuelt til det arrest-
hus eller institution, hvor tiltalte er anbragt.
8
Digital kommunikation er i dag generelt almindelig at an-
vende, mens der på den anden side må påregnes flere dage
og færre omleveringsdage mellem afsendelse og modtagelse
af almindelige breve end tidligere, jf. ”Postaftalen”, der blev
indgået den 3. maj 2016 mellem regeringen, Socialdemokra-
tiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Det
er på den baggrund Justitsministeriets opfattelse, at anklage-
myndigheden bør kunne sende ankemeddelelser, der ikke
skal forkyndes, til tiltalte enten med Digital Post eller med
anbefalet brev, og at ankemeddelelsen bør sendes til byret-
ten, forsvareren og eventuelt til et arresthus mv., uden at an-
klagemyndigheden er forpligtet efter bestemmelsen til at an-
vende en bestemt forsendelsesform.
Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at det er hen-
sigtsmæssigt at tilpasse retsplejelovens § 920, stk. 3, til de
nyere forkyndelsesformer – telefonforkyndelse, digital for-
kyndelse og forenklet digital forkyndelse. Bestemmelsen
bygger også efter gældende ret på en forudsætning om, at
det er tiltalte der, når han selv har anket sagen, og dermed
allerede har kendskab til, at der verserer en ankesag, bærer
ansvaret for, at anklageskrift eller indkaldelse ikke på sæd-
vanlig måde har kunnet forkyndes, fordi tiltalte har skiftet
bopæl eller opholdssted uden at give den nødvendige med-
delelse om det.
2.1.3. Lovforslagets udformning
2.1.3.1. Det foreslås på den baggrund at ændre retsplejelo-
vens § 835, stk. 2, § 844, stk. 2, 1. pkt., og § 844, stk. 4, 1.
pkt., hvor det udtrykkeligt er forudsat, at det er anklagemyn-
digheden, der foretager forkyndelse, således at det fremover
er retterne, der forkynder de relevante meddelelser i disse
straffesager.
Det foreslås herudover at ophæve § 844, stk. 1, 3. pkt., så
rettens underretning om tidspunkt for hovedforhandlingen
og eventuel forsvarerbeskikkelse ikke længere kan gives
gennem anklagemyndigheden, der efter forslaget ikke skal
foretage forkyndelse af indkaldelsen.
Der lægges med forslaget op til, at retterne overtager for-
kyndelsesopgaven i straffesager i størst muligt omfang. Det
vil sige, at retterne overtager forkyndelsesopgaven i alle in-
stanser med hensyn til forkyndelse af anklageskriftet for til-
talte i en straffesag efter § 835, stk. 2, herunder forkyndelse
af et nyt eller yderligere anklageskrift, jf. § 836, stk. 1, når
anklagemyndigheden har foretaget berigtigelse eller udvi-
delser.
Retterne overtager ligeledes forkyndelsesopgaven i alle in-
stanser med hensyn til forkyndelse af indkaldelser med op-
lysning om tid og sted for tiltalte, jf. § 844, stk. 2, samt for-
kyndelse af indkaldelser af vidner og skønsmænd, jf. § 844,
stk. 4.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i
bestemmelsernes anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 12-15, og be-
mærkningerne hertil.
2.1.3.2. Det foreslås på den baggrund endvidere, at retsple-
jelovens § 156 c nyaffattes, således at forenklet digital for-
kyndelse ikke længere er begrænset til den situation, hvor
den meddelelse, som skal forkyndes, åbnes. Med ændringen
er det således tilstrækkeligt til, at der er sket forenklet digital
forkyndelse, at den besked, hvortil meddelelsen er vedhæf-
tet, eller en ud af flere meddelelser eller bilag, der er ved-
hæftet den samme besked, åbnes eller på anden måde be-
handles.
Ændringen indebærer, at der fremover vil være sket korrekt
forkyndelse i de situationer, hvor en modtager åbner eller
foretager anden behandling af den meddelelse, som skal for-
kyndes, eller andre dokumenter, som er knyttet hertil. Det
sikres herved, at de forskellige måder, hvorpå indholdet i
den digitale postkasse i dag og i fremtiden kan tilgås og be-
handles, er omfattet af bestemmelsen.
Samtidig omfattes de situationer, hvor der i dag sendes en
automatisk bekræftelse retur til afsenderen om, at en hoved-
besked er åbnet (når den digitale postkasse tilgås via en
app), eller om, at der er sket en behandling af en hovedbe-
sked eller en åbning af et bilag (når den digitale postkasse
tilgås via en internetbrowser).
Det forudsættes, at der ved åbning eller anden behandling af
hovedbeskeden, hvortil meddelelsen er vedhæftet, eller åb-
ning af en ud af flere meddelelser eller bilag, der er vedhæf-
tet den samme besked, tydeligt bliver gjort opmærksom på,
at alle de vedhæftede meddelelser, f.eks. et anklageskrift og
en indkaldelse til et retsmøde, dermed er forkyndt for den
person, som meddelelsen eller meddelelserne angår, ligesom
der skal gøres opmærksom på, at forkyndelsen har retsvirk-
ninger, og den person, som meddelelsen eller meddelelserne
angår, derfor bør forholde sig til indholdet af den eller de
vedhæftede meddelelser.
Der er efter Justitsministeriets opfattelse ikke retssikker-
hedsmæssige betænkeligheder forbundet med en sådan ord-
ning. Justitsministeriet har herved lagt vægt på, at modtage-
ren under alle omstændigheder skal foretage sig noget aktivt
i forhold til den besked, som indeholder den eller de medde-
lelser, som skal forkyndes. Når den digitale postkasse tilgås
via en app, skal modtageren således trykke på hovedbeske-
den. Når den digitale postkasse tilgås via en internetbrowser,
skal modtageren foretage en behandling af hovedbeskeden
eller åbne ét bilag eller én meddelelse, som er vedhæftet ho-
vedbeskeden.
Dette krav om, at modtageren skal foretage sig noget aktivt,
er i sammenhæng med, at der – når denne aktive handling
finder sted – tydeligt bliver gjort opmærksom på, at den el-
ler de vedhæftede meddelelser anses for forkyndt for den
person, som meddelelsen eller meddelelserne angår, efter
ministeriets opfattelse tilstrækkeligt til at sikre, at den på-
gældende får lejlighed til at gøre sig bekendt med indholdet
9
af meddelelsen. Hertil kommer, at der heller ikke med rets-
plejelovens øvrige forkyndelsesformer i alle tilfælde er sik-
kerhed for, at den person, som meddelelsen angår, rent fak-
tisk er vidende om, at meddelelsen er blevet forkyndt.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærk-
ningerne hertil.
2.1.3.3. Det forudsættes, at implementeringen af forkyndel-
sesopgaven hos retterne – herunder af det nødvendige sam-
arbejde med anklagemyndigheden og politiet – drøftes nær-
mere mellem Domstolsstyrelsen, Rigspolitiet, Rigsadvoka-
ten og Justitsministeriet. Der vil i den forbindelse bl.a. blive
udarbejdet en model for fremtidig forkyndelsespraksis, bl.a.
med angivelse af hvilke oplysninger, anklagemyndigheden
skal sende til retten, og en passende it-løsning, hvilket dog
ikke er en forudsætning for opgaveoverdragelsen. Det vil i
den forbindelse tillige som en del af modellen blive fastlagt,
hvordan der som den altovervejende hovedregel skal foreta-
ges effektive forkyndelsesskridt i form af forenklet digital
forkyndelse, telefonforkyndelse, brevforkyndelse eller post-
forkyndelse, inden politiet inddrages.
2.1.3.4. Det foreslås herudover at ændre retsplejelovens §
907, stk. 1, 2. og 3. pkt., således at anklagemyndigheden
skal sende genpart af ankemeddelelsen til tiltalte med Digi-
tal Post eller med anbefalet brev. Ankemeddelelsen skal og-
så sendes til byretten og til tiltaltes forsvarer. Det foreslås i
den forbindelse også, at hvis tiltalte er varetægtsfængslet el-
ler undergivet anden foranstaltning, jf. § 769, kan genpart af
ankemeddelelsen sendes til det fængsel (arresthus) eller den
institution, hvor den tiltalte er anbragt.
Der lægges med forslaget op til, at anklagemyndigheden ved
fremsendelse af genpart af ankemeddelelsen kan vælge mel-
lem at sende den til tiltalte enten med Digital Post eller som
anbefalet brev.
Der lægges med forslaget endvidere op til, at anklagemyn-
digheden fortsat skal sende genpart af ankemeddelelsen til
byretten, tiltaltes forsvarer og eventuelt arresthus mv. Efter
forslaget bindes anklagemyndigheden dog ikke længere til
en bestemt forsendelsesform. Anklagemyndigheden vil såle-
des også kunne sende genparten digitalt, jf. lovforslagets
pkt. 2.3.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 21, og be-
mærkningerne hertil.
2.1.3.5. Det foreslås endelig at ændre retsplejelovens § 920,
stk. 3, således at retten fremover ved kendelse kan afvise til-
taltes anke, hvis anklageskrift eller indkaldelse på grund af
tiltaltes forhold ikke på sædvanlig måde har kunnet forkyn-
des for tiltalte.
Retten kan fortsat afvise tiltaltes anke, hvis anklageskrift el-
ler indkaldelse ikke på sædvanlig måde har kunnet forkyn-
des for tiltalte, fordi denne har skiftet bopæl eller opholds-
sted uden at give den nødvendige meddelelse herom.
Der lægges med forslaget op til, at retten også kan afvise til-
taltes anke, hvis anklageskrift eller indkaldelse ikke på sæd-
vanlig måde har kunnet forkyndes for tiltalte, fordi tiltalte
f.eks. har skiftet telefonnummer uden at give den nødvendi-
ge meddelelse herom eller gennem en længere periode har
undladt at åbne sin digitale post eller lignende, og det ikke
efter rimelige forkyndelsesforsøg har været muligt at foreta-
ge forkyndelse ved brug af andre forkyndelsesformer.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsens anvendelsesområde.
Det bemærkes, at reglerne om genoptagelse i en ankesag, jf.
§ 987, stk. 5, ikke foreslås ændret.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 22, og be-
mærkningerne hertil.
2.2. Adgang for statsadvokaterne til at foretage telefon-
forkyndelse
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Reglerne om telefonforkyndelse blev indført i rets-
plejeloven ved lov nr. 1242 af 18. december 2012 om æn-
dring af retsplejeloven, straffeloven og lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester (Revision af reglerne om
forkyndelse m.v.).
Efter retsplejelovens § 155, stk. 1, nr. 6, sker telefonforkyn-
delse ved, at den meddelelse, der skal forkyndes, med even-
tuelle bilag telefonisk gives den pågældende, der forinden
eller efterfølgende får tilsendt eller overdraget dokumentet
og efterfølgende får tilsendt en bekræftelse på forkyndelsen.
Telefonforkyndelse kan ikke anvendes, når der skal ske for-
kyndelse for selskaber, foreninger, fonde og boer m.v. (juri-
diske personer), jf. retsplejelovens § 155, stk. 2.
Efter retsplejelovens § 58, stk. 1, kan retspræsidenten i hver
retskreds samt ved landsretterne og Sø- og Handelsretten be-
skikke ansatte ved retten til at foretage telefonforkyndelser.
Retsplejelovens § 58, stk. 2, giver polititjenestemænd og
sognefogeder adgang til uden en særlig beskikkelse at fore-
tage telefonforkyndelser. Politidirektørerne og restanceind-
drivelsesmyndigheden kan ligeledes beskikke ansatte til at
foretage telefonforkyndelser i medfør af retsplejelovens §
58, stk. 3 og 5.
Retsplejelovens § 58, stk. 1, blev senest ændret ved lov nr.
737 af 25. juni 2014, hvor der blev indført mulighed for, at
formanden for Arbejdsretten kan beskikke ansatte ved retten
til at foretage telefonforkyndelser.
2.2.2. Justitsministeriets overvejelser
Som nævnt i pkt. 1 er et af formålene med lovforslaget at
overføre opgaven med at forkynde i straffesager fra anklage-
10
myndigheden til retterne. Det indebærer, at statsadvokaterne
fremover skal foretage forkyndelser i færre sager end i dag.
Statsadvokaterne skal imidlertid fortsat foretage forkyndel-
ser i visse sager, jf. pkt. 2.1.2.2 og 2.1.3.1.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at ansatte ved
statsadvokaterne – i lighed med f.eks. ansatte i politikredse-
ne – skal have adgang til at foretage telefonforkyndelse i de
sager, hvor opgaven med at foretage forkyndelse fortsat er
placeret hos anklagemyndigheden. En sådan ordning vil gø-
re det administrativt lettere for statsadvokaterne at foretage
forkyndelser i disse sager.
2.2.3. Lovforslagets udformning
Med lovforslaget foreslås det i overensstemmelse hermed, at
retsplejelovens § 58 ændres, således at vedkommende stats-
advokat får mulighed for at beskikke ansatte ved statsadvo-
katerne til at foretage telefonforkyndelse.
Med lovforslaget sker der dermed en udvidelse af kredsen af
personer, der kan beskikkes til at foretage telefonforkyndel-
se i overensstemmelse med retsplejelovens § 155, stk. 1, nr.
6, om telefonforkyndelse (der ikke foreslås ændret), idet der
skabes hjemmel til, at ansatte ved statsadvokaterne kan be-
skikkes til at foretage telefonforkyndelse i overensstemmel-
se med retsplejelovens regler herom.
Vedkommende statsadvokat skal i forbindelse med beskik-
kelsen instruere den beskikkede i, hvordan den pågældende
skal foretage telefonforkyndelser og i øvrigt vejlede den be-
skikkede med hensyn til dennes pligter. Selve telefonforkyn-
delsen skal i øvrigt ske i overensstemmelse med de regler
om telefonforkyndelse, der er fastsat i retsplejeloven og be-
kendtgørelse nr. 816 af 25. juni 2013 om forkyndelse.
Det foreslås samtidigt, at der gives mulighed for, at ansatte
ved statsadvokaterne, der er beskikket til at foretage telefon-
forkyndelse, har adgang til oplysninger om de hemmelige
telefonnumre i nummeroplysningsdatabasen (”118”) på linje
med ansatte ved retterne, politiet og restanceinddrivelses-
myndigheden, jf. § 31, stk. 6, i lov om elektroniske kommu-
nikationsnet og –tjenester (teleloven).
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3 og § 3,
nr. 1, og bemærkningerne hertil.
2.3. Anvendelse af digital kommunikation i strafferets-
plejen
2.3.1. Gældende ret
Retsplejelovens fjerde bog om strafferetsplejen indeholder
bestemmelser om behandlingen af straffesager.
Bestemmelserne indeholder ikke særlige regler om digital
kommunikation, men de indeholder imidlertid en række
formkrav til forskellige meddelelser mv. f.eks. i form af
skriftlighed eller underskrift. Krav om skriftlighed eller un-
derskrift mv. antages ikke i sig selv at være til hinder for di-
gital kommunikation. I stedet beror det på en konkret for-
tolkning af det pågældende formkrav, om der er noget til
hinder for digital kommunikation. Det er således antaget, at
fremsendelse af anklageskrift eller anden retsmødebegæring
ikke kan ske digitalt.
Herudover har Højesteret ved en kendelse af 5. april 2016
om forsvarerens adgang til aktindsigt efter retsplejelovens §
729 a, stk. 3, udtalt, at forsvareren skal have udleveret kopi
af det materiale, som politiet har tilvejebragt, i det omfang
det uden ulempe kan kopieres. Højesteret anfører i kendel-
sen, at bestemmelsen med sproglige moderniseringer svarer
til den tidligere gældende bestemmelse i retsplejelovens §
745. Denne bestemmelse blev indsat i loven i 1978, hvor det
ikke var muligt at mangfoldiggøre bilag i elektronisk form,
ligesom der endvidere endnu ikke er truffet en generel be-
slutning om anvendelse af elektronisk sagsbehandling i det
danske retssystem i straffesager, og dette heller ikke er al-
mindelig praksis i dag. Højesteret fandt på den baggrund, at
forsvareren som udgangspunkt efter retsplejelovens § 729 a,
stk. 3, har krav på en papirkopi af sagens bilag, selv om der
stilles en elektronisk kopi af bilagene til forsvarerens rådig-
hed.
Højesteret har ved en kendelse af 14. oktober 2010 vedrø-
rende tiltaltes anke, også udtalt sig om bestemmelsen i §
908, stk. 2, herunder om at tiltaltes anke ved telefax ikke op-
fyldte kravet i retsplejelovens § 908, stk. 2, om, at tiltaltes
anke i en straffesag skal være forsynet med original under-
skrift af tiltalte eller dennes forsvarer. Da ankemeddelelsen
ikke blev fuldt op af en original underskrevet ankemeddelel-
se, var anken ikke rettidig iværksat.
2.3.2. Justitsministeriets overvejelser
2.3.2.1. Formuleringen af og bemærkningerne til de enkelte
bestemmelser i retsplejelovens fjerde bog om strafferetsple-
jen sammenholdt med de digitale muligheder på de tids-
punkter, hvor bestemmelserne er indsat i retsplejeloven, kan
i praksis efter en konkret fortolkning ofte udgøre en hin-
dring for digital kommunikation – både for så vidt angår
indholdet i en meddelelse og fremsendelsesmåden – og der-
med for anvendelse af eksisterende og kommende digitale
løsninger.
En konsekvens heraf er, at der for så vidt angår behandlin-
gen af straffesager i anklagemyndigheden og ved domstole-
ne ikke er mulighed for at følge med den generelle digitale
udvikling og de dertil hørende muligheder for effektivise-
ring, forenkling mv. Det gælder f.eks. muligheder for digital
fremsendelse, og muligheder for, at anvende indholdet i en
meddelelse eller et dokument digitalt.
Samfundet bliver stadig mere digitalt, og de fleste borgere,
virksomheder og myndigheder bruger i stadig stigende grad
it-løsninger, herunder digital kommunikation. Mange af
domstolenes og anklagemyndighedens interessenter må der-
for også forventes at stille stadig større krav om tidssvaren-
de og effektive muligheder for kontakt med myndighederne.
11
Anklagemyndigheden, retterne og advokater kommunikerer
allerede i en vis udstrækning digitalt såvel med hinanden
som med tiltalte og andre parter i en straffesag.
Efter Justitsministeriets opfattelse må retsplejeloven ikke
være en hindring for, at der kan anvendes digital kommuni-
kation i strafferetsplejen i den udstrækning, det er muligt og
retssikkerhedsmæssigt forsvarligt.
2.3.2.2. Domstolsstyrelsen, Rigsadvokaten og Rigspolitiet
har indgået en samarbejdsaftale om afvikling af digitale ho-
vedforhandlinger i straffesager. Aftalen bygger på en enig-
hed mellem myndighederne om at arbejde hen imod en øget
digitalisering af hovedforhandlingen, hvilket kan være med
til at sikre, at disse afvikles mere smidigt og effektivt til
gavn for borgere og interessenter. Aftalen har i den forbin-
delse til formål inden for gældende ret at sikre, at sagens ak-
ter i visse sagstyper digitaliseres til brug for hovedforhand-
lingen. Aftalen, der er begrænset til sager ved byretterne,
omfatter nævningesager, større sager om økonomisk krimi-
nalitet og lignende, sager om røveri og vold, sædelighedssa-
ger mod mindreårige og børnepornosager.
I de sager, der er omfattet af aftalen, sender anklagemyndig-
heden anklageskrift eller retsmødebegæring, bevisfortegnel-
se, følgebrev og særakten til byretterne med fysisk post.
Samtidig sendes sagens akter digitalt til retten.
Samarbejdsaftalen skal evalueres hvert halve år. Formålet
med evalueringen, der skal gennemføres under inddragelse
af Danske Advokater, Advokatsamfundet og Landsforenin-
gen af Forsvarsadvokater, er at samle erfaringer fra alle in-
volverede aktører, og i forbindelse med evalueringen skal
forbedringsmuligheder og yderligere udviklingsmuligheder
vurderes, herunder også eventuelle lovændringer.
2.3.2.3. Mulighed for at anvende digital kommunikation i
strafferetsplejen vil efter Justitsministeriets opfattelse med-
virke til at effektivisere behandlingen af straffesager bl.a.
ved at sikre en bedre ressourceudnyttelse samtidig med, at
retternes aktører i straffesager vil opleve en bedre service.
På samme måde sikres en mere smidig sagsbehandling og
overgang af oplysninger mellem de enkelte myndigheder og
aktører i straffesagskæden.
Der er som nævnt ovenfor bred enighed om at arbejde hen
imod øget digitalisering af strafferetsplejen. Justitsministeri-
et finder på den baggrund, at det er hensigtsmæssigt allerede
nu at tilvejebringe hjemmel til at anvende digital kommuni-
kation i strafferetsplejen. Der er efter Justitsministeriets op-
fattelse behov for at indføre en udtrykkelig hjemmel til, at
der kan anvendes digital kommunikation – dvs. Digital Post,
e-mail eller andre digitale løsninger – i strafferetsplejen bå-
de for så vidt angår fremsendelsesmetoder mv. og indholdet
af meddelelser eller dokumenter, således at de retlige hin-
dringer for digital kommunikation og digital sagsbehandling
i strafferetsplejen fjernes.
Digitale beviser indgår i dag i stadig større grad i straffesa-
ger. Muligheden for at anvende digitalt materiale under ho-
vedforhandlingen betyder, at udfordringer med at gøre digi-
tale beviser analoge undgås.
Justitsministeriet anser det for mest hensigtsmæssigt på nu-
værende tidspunkt at indsætte en generel hjemmelsbestem-
melse, hvor det af én enkelt bestemmelse fremgår, at krav
om skriftlighed eller underskrift i strafferetsplejen ikke er til
hinder for anvendelse af digital kommunikation eller anven-
delse af digitale dokumenter under retsmøder. Hermed und-
gås det også at indsætte en række enslydende bestemmelser
i alle de relevante bestemmelser.
Det er endvidere Justitsministeriets opfattelse, at digital
kommunikation i strafferetsplejen bør anvendes i videst mu-
ligt omfang, således at digital kommunikation er et tilbud til
den part, der afsender et dokument mv. Retterne, anklage-
myndigheden, advokater, tiltalte, forurettede mv. skal såle-
des ikke være bundet til at anvende en bestemt forsendelses-
form på grund af formuleringerne i de enkelte bestemmel-
ser. I stedet skal udveksling af forskellige meddelelser og
kommunikation kunne udvikle sig med den almindelige tek-
nologiske udvikling i samfundet på baggrund af de erfarin-
ger, der løbende gøres f.eks. i forbindelse med evalueringer
af aftalen om digitale hovedforhandlinger. Det endelige mål
er med tiden at opnå en fuldstændig digital straffesagskæde,
hvor alle papirbårne arbejdsgange afskaffes, således at straf-
fesager kan behandles effektivt, og ressourcerne hos myn-
dighederne anvendes hensigtsmæssigt.
2.3.3. Lovforslagets udformning
2.3.3.1. På den anførte baggrund foreslås det at indføre en
udtrykkelig hjemmel til, at der kan anvendes digital kommu-
nikation i strafferetsplejen.
Med forslaget slås det fast, at krav om skriftlighed i straffe-
retsplejen ikke er til hinder for anvendelse af digital kom-
munikation både for så vidt angår fremsendelsesmetoder
mv. og indholdet af meddelelser eller dokumenter eller an-
vendelse af digitale dokumenter mv. under retsmøder.
Dette indebærer, at bestemmelser i retsplejelovens fjerde
bog om strafferetsplejen om meddelelser, skriftlighed, an-
modninger, begæringer, underretninger, indlevering, indgi-
velse, indsendelse, at sende kopi eller udskrift, udlevering,
fremlæggelse, gennemsyn eller lignende således ikke er til
hinder for anvendelse af digital kommunikation.
Forslaget indebærer endvidere, at der ikke tillige skal ske
fremsendelse, indsendelse, udlevering mv. i fysisk form.
Forslaget indebærer dermed også, at alle sagsgange i en
straffesag kan være digitale, således at dokumenter mv. ikke
skal printes.
Anklagemyndigheden, retterne, advokater, tiltalte og andre
parter i en straffesag vil efter bestemmelsen kunne vælge at
sende meddelelser med Digital Post eller en sikker e-maila-
dresse eller lignende, hvis en sådan er oplyst.
12
Forslaget gør det f.eks. muligt, at udlevering af en kopi til
forsvareren af det materiale, som politiet har tilvejebragt til
brug for den sag, som sigtelsen angår, jf. § 729 a, stk. 3, kan
ske digitalt. På tilsvarende vis kan den kopi, der udleveres,
være digital. Forsvareren vil således ikke efter den foreslåe-
de bestemmelse tillige kunne kræve at få udleveret sagens
bilag i papirformat.
Lovforslaget gør det endvidere muligt, at anklagemyndighe-
den kan indlevere anklageskrift til retten, jf. § 835, stk. 1, 1.
pkt., digitalt, eller sende kopi af anklageskriftet til tiltalte, jf.
§ 835, stk. 2, 1. pkt., digitalt. På tilsvarende vis kan anklage-
skriftet indleveres eller sendes i digital form.
Lovforslaget gør det herudover f.eks. muligt, at anklage-
myndigheden kan indlevere dokumenter og andre synlige
bevismidler, jf. § 837, stk. 1, eller indsende ekstrakt i alle in-
stanser til retten, forsvareren og en eventuel bistandsadvokat
digitalt. På tilsvarende vis kan dokumenterne mv. indleveres
eller sendes i digital form. Dokumenter og andre synlige be-
vismidler vil dermed ikke tillige kunne kræves udleveret i
papirformat.
Bestemmelsen tager ikke stilling til, i hvilket omfang digital
kommunikation i dag er teknisk mulig hos anklagemyndig-
heden og retterne.
Efter bestemmelsen har en afsender mulighed for at vælge,
om kommunikation skal ske digitalt – herunder hvilken
form for digital kommunikation – under forudsætning af, at
den pågældende form for digital kommunikation er teknisk
mulig både for afsender og modtager. Der pålægges således
ikke en forpligtelse til at anvende digital kommunikation,
men afsenderen har en ret til at vælge digital kommunikati-
on. En afsender kan således forsat anvende f.eks. fysisk
fremsendelse eller indlevering af meddelelser, akter mv.
Borgere pålægges heller ikke med forslaget en pligt til at
modtage eller sende digital kommunikation, ud over hvad
der allerede følger af lovgivningen.
Med forslaget sikres det endvidere, at bestemmelser om op-
læsning, fremlægning, forelæggelse, redegørelse, informati-
on og lignende ikke er til hinder for, at dokumenter kan an-
vendes i digital form under retsmøder. Dokumenterne skal
dermed ikke tillige være indsendt i eller foreligge i fysisk
form.
Med forslaget forudsættes det, at digital kommunikation
skal anvendes i videst muligt omfang af politiet, anklage-
myndigheden og domstolene. Der vil således være tale om
en løbende udvidelse af anvendelsen af digital kommunika-
tion og sagsbehandling, efterhånden som it-løsningerne ud-
vikles og gennemføres.
Persondatalovgivningen vil fortsat skulle iagttages, når poli-
tiet, anklagemyndigheden, forsvarere og retterne behandler
personoplysninger i forbindelse med anvendelse af digital
kommunikation i strafferetsplejen.
Der tilsigtes med forslaget ingen ændringer i retsplejelovens
regler om anklagemyndighedens og domstolenes sagsbe-
handling i straffesager.
2.3.3.2. Det foreslås endvidere, at bestemmelser i strafferets-
plejen, der stiller krav om underskrift, ikke er til hinder for,
at en meddelelse kan sendes med Digital Post. Det er dog en
betingelse, at meddelelsen er forsynet med en digital signa-
tur fra en person – herunder en juridisk person – eller en
myndighed.
Hensigten med kravet om digital signatur er at sikre, at med-
delelsen stammer fra den angivne afsender, og at meddelel-
sen ikke er blevet ændret undervejs.
Det sikres f.eks. med forslaget, at meddelelser, der skal un-
derskrives, kan sendes f.eks. med Digital Post.
2.3.3.3. Det foreslås herudover, at en meddelelse, der sendes
med digital kommunikation, anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for modtageren.
Med forslaget anses en digital meddelelse for at være kom-
met frem til modtageren på det tidspunkt, hvor modtageren
er i stand til at behandle og læse meddelelsen. Det er således
uden betydning, om eller hvornår modtageren faktisk gør sig
bekendt med indholdet af meddelelsen. Dette indebærer, at
en digital meddelelse, der er modtaget kl. 23.59 den 30. no-
vember, anses for at være kommet frem den 30. november.
Der tilsigtes ingen ændring for så vidt angår situationer,
hvor der modtages meddelelser på papir. I disse tilfælde vil
meddelelsen fortsat skulle modtages inden for almindelig
kontortid for at kunne anses for at være rettidig.
I de tilfælde, hvor der er behov for at modtage en meddelel-
se inden for et bestemt tidspunkt, må der fastsættes en frist,
der indeholder såvel en dato som et præcist klokkeslæt for,
hvornår meddelelsen skal være modtaget for at være retti-
dig.
Modtagelsestidspunktet vil i de fleste it-systemer automatisk
blive registreret. Kan modtagelsestidspunktet for en digital
meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med et
it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen
anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor med-
delelsen blev afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplys-
ninger om afsendelsestidspunktet.
Bestemmelsen svarer i det væsentlige til bestemmelsen i
retsplejelovens § 148 a, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærk-
ningerne hertil.
2.4. Anvendelse af udeblivelsesdomme i straffesager og
retten til genoptagelse
2.4.1. Gældende ret
13
2.4.1.1. En tiltalt skal, medmindre andet er bestemt i loven,
personligt være til stede i retten under hele hovedforhandlin-
gen i en straffesag, indtil sagen er optaget til dom, jf. rets-
plejelovens § 853, 1. pkt.
Udebliver tiltalte uden oplyst lovligt forfald, kan den pågæl-
dende fremstilles under anvendelse af tvang. Retten kan af-
sige anholdelsesbeslutning, hvis det af indkaldelsen til ho-
vedforhandlingen fremgår, at tiltalte skal møde personligt og
i udeblivelsestilfælde må forventes at blive anholdt.
Udebliver tiltalte ved begyndelsen eller i løbet af hovedfor-
handlingen i en straffesag, og kan den pågældende ikke
straks bringes til stede, udsættes sagen, medmindre retten
beslutter at fremme hovedforhandlingen helt eller delvist, jf.
retsplejelovens § 855, stk. 1.
Er tiltalte udeblevet trods lovlig indkaldelse og uden oplyst
lovligt forfald, kan retten bestemme, at der skal ske afhøring
af vidner og skønsmænd, der er mødt op, hvis retten finder,
at dette er foreneligt med hensynet til tiltalte, og hvis udsæt-
telse af afhøringen vil være til væsentlig ulempe for de mød-
te eller medføre væsentlig udsættelse af sagen. Afhøring kan
dog kun ske, hvis tiltaltes forsvarer er mødt, jf. § 855, stk. 2.
En hovedforhandling kan i visse situationer fremmes til dom
i tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedevæ-
relse nødvendig, jf. § 855, stk. 3. Heri ligger, at sagen til
trods for tiltaltes udeblivelse skal være tilstrækkeligt oplyst.
En hovedforhandling kan således, hvis anklagemyndigheden
fremsætter begæring herom, fremmes til dom i tiltaltes fra-
vær, når tiltalte er undveget, efter at anklageskriftet er for-
kyndt for den pågældende, når tiltalte efter at være mødt ved
sagens begyndelse har forladt retten uden tilladelse, når der
under sagen alene er spørgsmål om ubetinget fængselsstraf i
6 måneder eller derunder, konfiskation, rettighedsfrakendel-
se eller erstatning, og tiltalte har givet samtykke til gennem-
førelse af hovedforhandlingen, når tiltalte ikke idømmes hø-
jere straf end ubetinget fængsel i 3 måneder eller andre rets-
følger end konfiskation, førerretsfrakendelse eller erstatning,
eller når retten skønner, at behandlingen af sagen utvivlsomt
vil føre til tiltaltes frifindelse.
En hovedforhandling, hvor tiltalte ikke idømmes højere straf
end ubetinget fængsel i 3 måneder eller andre retsfølger end
konfiskation, førerretsfrakendelse eller erstatning, kan dog
kun fremmes i tiltaltes fravær, hvis tiltalte enten har samtyk-
ket heri, eller hvis tiltalte har været lovligt indkaldt til ho-
vedforhandlingen, og det af indkaldelsen fremgår, at udebli-
velse uden oplyst lovligt forfald kan medføre, at tiltalte
dømmes for de forhold, som tiltalen angår, jf. § 855, stk. 4.
2.4.1.2. Retsplejelovens kapitel 80 vedrører straffesager, i
hvilke der ikke medvirker lægdommere. Det følger af § 897,
stk. 1, nr. 1, at når der ikke under sagen er spørgsmål om hø-
jere straf end bøde, kan retten, medmindre omstændigheder-
ne taler imod det, behandle sagen, som om tiltalte har tilstået
det forhold, som den pågældende er tiltalt for, bl.a. hvis til-
talte udebliver fra hovedforhandlingen uden oplyst lovligt
forfald. Dommen i sagen kan udfærdiges ved en påtegning
på anklageskriftet, jf. § 897, stk. 2.
2.4.1.3. Er en udebleven tiltalt blevet domfældt, uden at an-
ke efter reglerne i retsplejelovens kapitel 82 kan finde sted,
kan domfældte begære sagen genoptaget til ny forhandling,
når den pågældende godtgør at have haft lovligt forfald og
ved ham utilregnelige omstændigheder har været forhindret
fra i tide at anmelde dette, eller at stævningen ikke rettidigt
er kommet til domfældtes kundskab, jf. § 987, stk. 1. Begæ-
ringen må fremsættes over for den ret, som har afsagt dom i
sagen, inden sådan frist som bestemt i § 904, jf. § 910. Reg-
lerne i §§ 979, stk. 2,-982 finder tilsvarende anvendelse.
Nægtes genoptagelse, kan spørgsmålet indbringes for Den
Særlige Klageret efter reglerne om kære til Højesteret.
Hvis sagen i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4, er fremmet i til-
taltes fravær, kan domfældte uanset betingelserne i § 987,
stk. 1, 1. pkt., begære sagen genoptaget til ny forhandling,
jf. § 987, stk. 3. Begæringen må fremsættes over for den ret,
som har afsagt dom i sagen, inden 4 uger fra dommens for-
kyndelse efter § 219 a, stk. 5. Retten kan undtagelsesvis
genoptage sagen, hvis begæring indgives senere, men inden
1 år efter dommens forkyndelse. Reglerne i § 987, stk. 1, 3.
og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Udebliver domfældte under den nye hovedforhandling, hæ-
ver retten ved kendelse sagen, og den afsagte dom bliver
stående ved magt, jf. § 987, stk. 4.
2.4.1.4. Tiltalte kan anke en dom i en straffesag til landsret-
ten, når tiltalte har givet møde i byretten og er idømt mere
end 20 dagbøder, en bøde på over 3.000 kr., konfiskation af
genstande af tilsvarende værdi eller andre offentligretlige
følger, jf. § 902, stk. 2.
Hvis en straffesag er fremmet i tiltaltes fravær i medfør af §
855, stk. 3, nr. 4, kan tiltalte anke sagen, selv om tiltalte ikke
har givet møde i byretten, hvis anken ikke omfatter bedøm-
melsen af beviserne for tiltaltes skyld og betingelserne i §
902, stk. 2, i øvrigt er opfyldt, jf. § 902, stk. 3.
Under de i § 987, stk. 1, 1. pkt., anførte betingelser kan til-
talte begære genoptagelse af en ankesag, som er afvist på
grund af hans udeblivelse, jf. § 987, stk. 5. Er en anke afvist
i medfør af § 920, stk. 3, kan tiltalte begære genoptagelse,
når han godtgør, at det skyldes ham utilregnelige omstæn-
digheder, at anklageskrift eller stævning ikke på sædvanlig
måde har kunnet forkyndes for ham. Begæring om genopta-
gelse må fremsættes over for den ret, der har afvist anken. I
øvrigt finder bestemmelserne i § 987, stk. 1, 2.-4. pkt., til-
svarende anvendelse.
2.4.2. Justitsministeriets overvejelser
2.4.2.1. Det fremgår af afsnit 3.1 i det retspolitiske udspil
”Respekt for det fælles – Respektpakke I” (Respektpakken),
at aftalepartierne er enige om, at der skal gøres øget brug af
udeblivelsesdomme, så tiltaltes udeblivelse – og den mangel
på respekt, det er udtryk for – ikke står i vejen for en konse-
14
kvent strafforfølgning. Der lægges derfor i udspillet op til, at
udgangspunktet for anvendelse af udeblivelsesdomme skal
vendes, så domstolene skal gennemføre en sag, når tiltalte
udebliver, hvis betingelser herfor er opfyldt. Det vil herefter
kræve en særlig grund, hvis en straffesag ikke skal gennem-
føres som udeblivelsessag, når muligheden foreligger.
Det forudsættes således, at der afsiges udeblivelsesdomme i
samtlige sager, hvor reglerne giver mulighed for det.
Justitsministeriet finder, at forudsætningen i Respektpakken
om en øget brug af udeblivelsesdomme, så der afsiges ude-
blivelsesdomme i samtlige sager, hvor reglerne giver mulig-
hed for det, bør gennemføres ved at ændre udgangspunktet i
retsplejelovens § 855, stk. 3, således at det udtrykkeligt
fremgår af bestemmelsen, at en hovedforhandling skal frem-
mes til dom i tiltaltes fravær, når anklagemyndigheden
fremsætter begæring herom, og retten ikke finder tiltaltes til-
stedeværelse nødvendig, og betingelserne for at afsige ude-
blivelsesdom i øvrigt er opfyldt.
På samme måde bør udgangspunktet i retsplejelovens § 897,
stk. 1, ændres, så retten, når der ikke under sagen er spørgs-
mål om højere straf end bøde, skal behandle sagen, som om
tiltalte har tilstået det forhold, som den pågældende er tiltalt
for, medmindre omstændighederne taler imod det, hvis til-
talte udebliver fra hovedforhandlingen uden oplyst lovligt
forfald, nægter at afgive forklaring eller har undladt at an-
mode om retsmøde, jf. § 896 a.
2.4.2.2. Det fremgår endvidere af Respektpakken, at mulig-
heden for at fremme en hovedforhandling til dom i tiltaltes
fravær, såfremt tiltalte har givet samtykke til gennemførelse
af hovedforhandlingen, skal udvides. I dag er grænsen for
sådanne sager ubetinget fængsel i 6 måneder. Fremover skal
den være ubetinget fængsel i 1 år.
Justitsministeriet finder, at initiativet bør gennemføres ved
at ændre retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3, så grænsen for
at fremme en hovedforhandling til dom i tiltaltes fravær, når
tiltalte har givet samtykke til gennemførelse af hovedfor-
handlingen, og når der under sagen alene er spørgsmål om
ubetinget fængselsstraf i 6 måneder eller derunder, ændres
til 1 år eller derunder.
2.4.2.3. Det fremgår herudover af Respektpakken, at mulig-
heden for at fremme en hovedforhandling til dom i tiltaltes
fravær, når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget
fængsel i 3 måneder, skal udvides. Aftalepartierne er enige
om, at grænsen fremover skal være ubetinget fængsel i 6
måneder.
Justitsministeriet finder, at initiativet bør gennemføres ved
at ændre retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, så grænsen for
at fremme en hovedforhandling til dom i tiltaltes fravær, så-
fremt tiltalte har været lovligt indkaldt og det af indkaldel-
sen fremgår, at udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan
medføre, at tiltalte dømmes for det forhold, som tiltalen an-
går, ændres fra ubetinget fængsel i 3 måneder til ubetinget
fængsel i 6 måneder.
2.4.2.4. Det fremgår endelig af Respektpakken, at tidsfristen
for genoptagelse af en straffesag, hvor der er afsagt udebli-
velsesdom, skal halveres fra de nuværende 4 uger til 14
dage, hvilket svarer til fristen for at anke en dom.
Justitsministeriet finder, at initiativet bør gennemføres ved,
at fristen for at begære en udeblivelsesdom afsagt efter §
855, stk. 3, nr. 4, genoptaget nedsættes fra 4 uger til to uger i
de sager, der er omfattet af en ankebegrænsning, jf. § 902,
stk. 3, jf. stk. 2. Dette svarer til fristen for at anke sagen.
2.4.2.5. Det fremgår ligeledes af Respektpakken, at der skal
gå så kort tid som muligt fra forbrydelse til domfældelse, og
at det er centralt for vores fællesskab, at kriminelle hurtigt
mærker konsekvensen af deres handlinger. Samtidig er det
også vigtigt, at straffesager gennemføres hurtigst muligt af
hensyn til, at ofre for forbrydelser kan komme videre med
deres liv.
Er der blevet afsagt udeblivelsesdom efter retsplejelovens §
855, stk. 3, nr. 4, fordi tiltalte ikke idømmes højere straf end
ubetinget fængsel i 3 måneder eller andre retsfølger end
konfiskation, førerretsfrakendelse eller erstatning, har den
domfældte i dag efter retsplejelovens § 987, stk. 3, et ubetin-
get krav på at få sin sag genoptaget, uanset om de almindeli-
ge betingelser for genoptagelse er opfyldt, jf. pkt. 2.4.1.3.
Den ubetingede ret til genoptagelse medfører, at en tiltalt,
der er udeblevet fra en hovedforhandling i byretten uden an-
meldt lovligt forfald, og som efterfølgende får sagen genop-
taget, reelt får mulighed for – og kan spekulere i – at forhale
sagen og at få skyldsspørgsmålet i sagen behandlet tre gan-
ge, hvis den pågældende efter en fældende dom i den genop-
tagede sag for byretten vælger at anke sagen til landsretten.
Der er – som det også er forudsat i Respektpakken – efter
Justitsministeriets opfattelse fortsat et reelt problem med til-
talte, der på trods af lovlig indkaldelse, udebliver fra en ho-
vedforhandling i straffesager, hvilket indebærer et ikke ube-
tydeligt ressourcespild for politiet, anklagemyndigheden og
domstolene.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at de gældende regler
om genoptagelse stiller en tiltalt, der bevidst udebliver fra en
hovedforhandling i en straffesag i byretten og dermed udvi-
ser mangel på respekt over for både ofret og over for retssy-
stemet, bedre end en tiltalt, der som påkrævet møder op til
en hovedforhandling. Der er endvidere efter Justitsministeri-
ets opfattelse ikke det samme hensyn til tiltaltes ret til at væ-
re til stede under sagens behandling i retten, når tiltalte trods
lovlig forkyndelse er udeblevet fra en hovedforhandling
uden anmeldt oplyst lovligt forfald.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at forudsætningen
i Respektpakken om at skærpe adgangen til genoptagelse
mest hensigtsmæssigt gennemføres ved at indskrænke den
ubetingede ret til genoptagelse i sager, der kan ankes efter
de almindelige regler om anke. Dette vil efter Justitsministe-
riets opfattelse også medvirke til, at adgangen til at afsige
udeblivelsesdom kan anvendes som forudsat, og at der sam-
15
let set i flere sager går kortere tid, inden sagen er endeligt
afsluttet.
En sådan ændring er efter Justitsministeriets opfattelse ikke
forbundet med retssikkerhedsmæssige betænkeligheder. Det
er for det første kun muligt at afsige udeblivelsesdom efter
den foreslåede bestemmelse i § 855, stk. 3, nr. 4, når tiltalte
ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 6 måne-
der, og da kun hvis den tiltalte – hvis denne ikke har sam-
tykket i sagens behandling – har været lovligt indkaldt til
retsmødet, og at det af indkaldelsen fremgår, at udeblivelse
uden oplyst lovligt forfald kan medføre, at tiltalte dømmes
for de forhold, som tiltalen angår, jf. § 855, stk. 4. Herud-
over skal dommen fortsat forkyndes for tiltalte, hvis denne
dømmes som udebleven. Hvis tilsigelsen ikke er forkyndt
for tiltalte personligt, skal dommen forkyndes personligt.
For det andet skal retten fortsat finde fremgangsmåden for-
svarlig, tiltalte skal have en forsvarer, og der skal gennemfø-
res en fuldstændig bevisførelse i sagen, selv om tiltalte ude-
bliver fra en hovedforhandling, for at tiltalte kan dømmes i
sagen. En udeblivelse anses ikke som en erkendelse i sagen.
Forsvareren kan under en hovedforhandling begære tiltaltes
forklaring til politirapport oplæst efter § 871, stk. 2, nr. 6.
Hvis bevisførelsen i sagen ikke er tilstrækkelig, skal en til-
talt, som er udeblevet, som i alle andre sager frifindes.
2.4.2.6. Det er Justitsministeriets opfattelse, at de foreslåede
ændringer er forenelige med Danmarks internationale for-
pligtelser, herunder artikel 6 i Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention.
Der lægges i den forbindelse vægt på, at en tiltalt, der er
dømt som udebleven efter § 855, stk. 3, nr. 4, vil have mu-
lighed for at anke sagen eller få den genoptaget, jf. herom
nedenfor.
For en gennemgang af forholdet til Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention henvises der i øvrigt til de alminde-
lige bemærkninger til forslag nr. L 73 af 30. januar 2002 til
lov om ændring af retsplejeloven (Udeblivelsesdomme i
straffesager, pressens adgang til domsudskrifter m.v. og po-
litiklagenævnsmedlemmers sagsbehandling), afsnit 3.3.8, jf.
Folketingstidende 2001-2002, Tillæg A, side 2084-2086.
2.4.3. Lovforslagets udformning
2.4.3.1. Det foreslås at ændre retsplejelovens § 855, stk. 3,
så en hovedforhandling på anklagemyndighedens begæring
skal fremmes til dom i tiltaltes fravær, hvis retten ikke fin-
der tiltaltes tilstedeværelse nødvendig.
Med den foreslåede bestemmelse forudsættes anklagemyn-
digheden at nedlægge påstand om, at en hovedforhandling
fremmes trods tiltaltes udeblivelse i alle sager, hvor tiltaltes
tilstedeværelse ikke vurderes nødvendig, og hvor betingel-
serne herfor i øvrigt er opfyldt.
Med den foreslåede bestemmelse ændres udgangspunktet
endvidere, så retten skal fremme en hovedforhandling til
dom i tiltaltes fravær, hvis betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt.
En hovedforhandling vil herefter skulle fremmes, hvis sagen
trods tiltaltes udeblivelse er tilstrækkeligt oplyst. Det for-
hold, at en forklaring fra den tiltalte kan være af betydning
ved vurderingen af skyldsspørgsmålet og strafudmålingen,
kan derfor ikke alene medføre, at sagen udsættes. Det be-
mærkes i den forbindelse, at en sag, hvor tiltalte er mødt,
men undlader at afgive forklaring bliver fremmet til dom.
Hertil kommer, at der vil foregå en helt sædvanlig bevisfø-
relse og bevisvurdering, og at der – hvis der herefter er ri-
melig tvivl om tiltaltes skyld – skal ske frifindelse.
Det er derfor efter Justitsministeriets opfattelse ubetænkeligt
at lade det være op til den tiltalte at afgøre, om den pågæl-
dende ønsker at møde op til en hovedforhandling og gøre
eventuelle formildende omstændigheder gældende. Den på-
gældende er således lovligt indkaldt og er gjort opmærksom
på konsekvenserne af at udeblive. Hertil kommer, at der
fortsat vil være mulighed for at få prøvet både skylds- og
sanktionsspørgsmålet igen ved anke af dommen. Det for-
hold, at området for anvendelse af udeblivelsesdomme uden
tiltaltes samtykke foreslås udvidet, så grænsen fremover bli-
ver 6 måneder, ændrer ikke herved. Det samme gør afskaf-
felsen af den ubetingede ret til genoptagelse heller ikke.
Ændringen vil indebære, at der skal være konkrete grunde i
den enkelte sag for, at tiltaltes tilstedeværelse vurderes at
være nødvendig under en hovedforhandling, jf. § 855, stk. 3.
Det forudsættes i den forbindelse, at retten angiver de kon-
krete grunde til, at sagen ikke findes at være tilstrækkeligt
oplyst, i retsbogen. Der vil efter Justitsministeriets opfattelse
normalt ikke foreligge sådanne grunde, jf. det ovenfor anfør-
te.
Det foreslås på tilsvarende vis at ændre udgangspunktet i
retsplejelovens § 897, stk. 1, så det bliver obligatorisk for
retterne at behandle sagen som en tilståelsessag i tiltaltes
fravær mv., hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Ændringen vil indebære, at der skal være konkrete omstæn-
digheder i den enkelte sag, der taler imod at behandle sagen
som en tilståelsessag.
Det forudsættes, at domstolene, hvis forslaget vedtages, vil
tillade, at en hovedforhandling fremmes til dom i tiltaltes
fravær i medfør af retsplejelovens § 855, stk. 3, i væsentligt
videre omfang end forudsat i forarbejderne til lov nr. 256 af
8. maj 2002 om ændring af retsplejeloven (Udeblivelses-
domme i straffesager, pressens adgang til domsudskrifter
m.v. og politiklagenævnsmedlemmers sagsbehandling), jf.
Folketingstidende 2001-2002, Tillæg A, side 2070-2110.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i
bestemmelsernes anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 16 og 19, og
bemærkningerne hertil.
16
2.4.3.2. Der lægges med forslaget endvidere op til at ændre
retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3, således at grænsen for,
hvornår der kan afsiges udeblivelsesdom efter bestemmel-
sen, hæves fra ubetinget fængselsstraf i 6 måneder til ubetin-
get fængselsstraf i 1 år eller derunder.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i
bestemmelsens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 17, og be-
mærkningerne hertil.
2.4.3.3. Det foreslås herudover at ændre retsplejelovens §
855, stk. 3, nr. 4, således at grænsen for, hvornår der kan af-
siges udeblivelsesdom efter bestemmelsen, hæves fra ube-
tinget fængsel i 3 måneder til ubetinget fængsel i 6 måneder.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i
bestemmelsens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 18, og be-
mærkningerne hertil.
2.4.3.4. Det foreslås endelig at ændre retsplejelovens § 987,
stk. 3, 1. og 2. pkt., således at adgangen for en domfældt ef-
ter § 855, stk. 3, nr. 4, til at begære sagen genoptaget til ny
forhandling, uanset om de almindelige betingelser for gen-
optagelse i § 987, stk. 1, 1. pkt., er opfyldt, begrænses til
sager, hvor den domfældte ikke kan anke dommen, eller
hvis den domfældte godtgør, at have haft lovligt forfald og
ved ham utilregnelige omstændigheder har været forhindret
fra i tide at anmelde dette, eller at stævningen ikke rettidigt
er kommet til domfældtes kundskab.
Det foreslås i den forbindelse tillige at ændre retsplejelovens
§ 902, stk. 3, således at en sag, der er fremmet i medfør af
retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, kan ankes, selv om tiltal-
te ikke har givet møde i byretten, hvis betingelserne for at
anke i bestemmelsens stk. 2 i øvrigt er opfyldt.
Det foreslås endvidere, at fristen for at begære en sag gen-
optaget i de sager, der ikke kan ankes, jf. § 902, stk. 2, jf.
stk. 3, ændres fra 4 til 2 uger. Dette svarer til fristen for at
anke sagen, jf. § 904, stk. 1.
Med forslaget vil en domfældt, hvor der er afsagt udeblivel-
sesdom efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, kunne anke
sagen både for så vidt angår bevisspørgsmålet og strafudmå-
lingen efter de almindelige regler om anke. Er sagen omfat-
tet af en ankebegrænsning, jf. § 902, stk. 2, kan domfældte –
også efter en indskrænkning af adgangen til genoptagelse –
fortsat begære sagen genoptaget til ny forhandling i byretten
efter reglerne herom.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 23 og 24, og
bemærkningerne hertil.
2.4.3.5. Hvis lovforslaget vedtages, vil Justitsministeriet an-
mode Domstolsstyrelsen om under inddragelse af Rigsadvo-
katen at følge lovændringernes effekt og hensigtsmæssig-
hed, herunder om reglerne anvendes som forudsat.
2.5. Anvendelse af domsmænd i straffesager, hvor der
skal fastsættes en fællesstraf efter straffelovens § 61, stk.
1
2.5.1. Gældende ret
Straffelovens kapitel 7 indeholder regler om betinget fængs-
el. Det følger af lovens § 56, stk. 1, at finder retten det upå-
krævet, at fængselsstraf kommer til fuldbyrdelse, bestemmes
det i dommen, at fuldbyrdelsen udsættes og bortfalder ved
udløbet af prøvetiden.
Såfremt der inden prøvetidens udløb foretages rettergangs-
skridt mod den person, der har modtaget en betinget dom,
hvorved han sigtes for et strafbart forhold, der er begået før
den betingede dom, fastsætter retten retsfølgen for dette for-
hold og den tidligere pådømte lovovertrædelse, jf. § 61, stk.
1.
Det følger af retsplejelovens § 686, stk. 2, at domsmænd
medvirker i straffesager, hvor der bliver spørgsmål om høje-
re straf end bøde, eller som i øvrigt skønnes at være af sær-
lig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig
interesse, medmindre andet følger af bestemmelsens stk. 3
og 4. Det følger bl.a. af § 686, stk. 3, nr. 3, at domsmænd
ikke medvirker i de i straffelovens § 60, stk. 1, nr. 3, og §
66, stk. 4, nævnte sager vedrørende betinget dømte.
2.5.2. Justitsministeriets overvejelser
Ved fastsættelse af en fællesstraf efter straffelovens § 61,
stk. 1, vil der altid være spørgsmål om højere straf end bøde,
da den dømte allerede er idømt en betinget dom. Der skal
derfor altid medvirke domsmænd i disse straffesager. Dette
gælder også, hvor der for det eller de forhold, der er begået
før den betingede dom, alene bliver spørgsmål om at idøm-
me bøde i forbindelse med den betingede dom, og hvor der
derfor ikke ville skulle medvirke domsmænd.
Efter Justitsministeriets opfattelse er det væsentligt, at dom-
stolenes ressourcer anvendes mest hensigtsmæssigt, således
at der ikke skal medvirke domsmænd i straffesager, hvor det
som følge af sagens karakter ikke er nødvendigt.
Det er derfor efter Justitsministeriets opfattelse hensigts-
mæssigt, hvis det ved behandlingen af disse sager afhænger
af det konkrete strafbare forhold, der er begået før den betin-
gede dom, om der skal medvirke domsmænd under dette
forholds behandling i retten efter straffelovens § 61, stk. 1,
således at domsmænd alene medvirker, hvis der for dette
forhold – som i andre straffesager – kan blive spørgsmål om
højere straf end bøde.
Det bemærkes i den forbindelse, at tiltale i en sag efter gæl-
dende ret helt eller delvist kan frafaldes, bl.a. hvor den på-
sigtede lovovertrædelse efter loven ikke kan medføre højere
straf end bøde, og forholdet er af ringe strafværdighed, eller
hvor sagens gennemførelse vil medføre vanskeligheder, om-
kostninger eller behandlingstider, som ikke står i rimeligt
forhold til sagens betydning og den straf, som i givet fald
17
kan forventes idømt, jf. retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1
og 5.
2.5.3. Lovforslagets udformning
Det foreslås på den baggrund at ændre retsplejelovens §
686, stk. 3, nr. 3, således, at der fremover ikke skal medvir-
ke domsmænd i de straffesager, der skal behandles efter
straffelovens § 61, stk. 1, hvis der alene kan blive spørgsmål
om at idømme bøde i forbindelse med den betingede dom
for det eller de forhold, der er begået før den betingede dom.
Den foreslåede ændring vil særligt være relevant ved sager
om overtrædelse af færdselslovgivningen.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i
anvendelsesområdet for straffelovens § 61, stk. 1, eller rets-
plejelovens § 686, stk. 2 og 3.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærk-
ningerne hertil.
2.6. Anonymisering af forurettedes identitet
2.6.1. Gældende ret
2.6.1.1. Retsplejelovens kapitel 3 a indeholder regler om
aktindsigt. Det følger af § 41 e, stk. 4, at hvis dokumenter
indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private for-
hold eller virksomheders erhvervshemmeligheder, kan den
myndighed, der behandler en anmodning om aktindsigt, be-
stemme, at dokumentet inden gennemsynet eller kopierin-
gen anonymiseres, således at de pågældendes identitet ikke
fremgår. I straffesager skal dokumentet inden gennemsynet
eller kopieringen anonymiseres, således at medvirkende
lægdommeres identitet ikke fremgår. I sager om overtrædel-
se af straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser skal
dokumentet inden gennemsynet eller kopieringen anonymi-
seres, således at forurettedes identitet ikke fremgår.
2.6.1.2. Retsplejelovens kapitel 92 indeholder regler om of-
fentlig omtale mv. af straffesager. Det følger § 1017 b, stk.
1, at med bøde straffes den, der i forbindelse med omtale af
en sag om overtrædelse af straffelovens kapitel 24 om sek-
sualforbrydelser eller i øvrigt med henblik på en sådan sag
giver offentlig meddelelse om navn, stilling eller bopæl på
den forurettede eller på anden måde offentliggør den pågæl-
dendes identitet.
2.6.1.3. Uden for straffelovens kapitel 24 om seksualforbr-
ydelser findes lovens § 210 om incest. Det følger af bestem-
melsens stk. 1, at den, der har samleje med en slægtning i
nedstigende linje, straffes med fængsel indtil 6 år. Adopti-
onsforhold sidestilles med biologisk slægtskab. Den, der har
samleje med sin broder eller søster, straffes med fængsel
indtil 2 år, dog således at straffen kan bortfalde for den, der
ikke er fyldt 18 år, jf. bestemmelsens stk. 2. Bestemmelser-
ne finder, jf. stk. 3, tilsvarende anvendelse med hensyn til
andet seksuelt forhold end samleje.
2.6.2. Justitsministeriets overvejelser
Bestemmelserne i retsplejelovens § 41 e, stk. 4, 3. pkt., og §
1017 b, stk. 1, har til formål at beskytte forurettede i de me-
get følsomme straffesager, der er omfattet af straffelovens
kapitel 24.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at straffesager om over-
trædelser af straffelovens § 210 på samme måde er særligt
følsomme, og at ofre for incest derfor bør nyde samme be-
skyttelse som ofre for seksualforbrydelser omfattet af lovens
kapitel 24 med hensyn til aktindsigt i og offentlig omtale af
straffesager.
2.6.3. Lovforslagets udformning
Det foreslås på den baggrund at ændre retsplejelovens § 41
e, stk. 4, 3. pkt., og § 1017 b, stk. 1, således at forurettede i
sager om overtrædelse af straffelovens § 210 også omfattes
af bestemmelserne.
Med forslaget skal dokumenter omfattet af aktindsigtsan-
modninger i sager om overtrædelse af straffelovens § 210
inden gennemsyn eller kopiering anonymiseres, således at
forurettedes identitet ikke fremgår.
På tilsvarende vis gøres det strafbart i forbindelse med om-
tale af en sag om overtrædelse af straffelovens § 210 eller i
øvrigt med henblik på en sådan sag at give meddelelse om
navn, stilling eller bopæl på den forurettede eller på anden
måde offentliggøre den pågældendes identitet.
Der er med forslaget ikke i øvrigt tilsigtet nogen ændringer i
bestemmelsernes anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og 25, og be-
mærkningerne hertil.
2.7. Bæring af magtmidler, herunder peberspray
2.7.1. Gældende ret
Reglerne om anvendelse af magt over for indsatte i krimi-
nalforsorgens institutioner findes i straffuldbyrdelseslovens
§ 62.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 1, kan Direktoratet
for Kriminalforsorgen og kriminalforsorgsområdet anvende
magt over for en indsat, hvis det er nødvendigt for at afvær-
ge truende vold, overvinde voldsom modstand eller for at
hindre selvmord eller anden selvbeskadigelse. Direktoratet
for Kriminalforsorgen og kriminalforsorgsområdet kan end-
videre anvende magt for at hindre undvigelse eller standse
undvegne. Endelig kan Direktoratet for Kriminalforsorgen
og kriminalforsorgsområdet anvende magt for at gennem-
tvinge en påbudt foranstaltning, når øjeblikkelig gennemfø-
relse af denne er nødvendig, og den indsatte afviser eller
undlader at følge personalets anvisninger herom.
Magtanvendelse kan ske ved greb, skjold, stav, peberspray
og tåregas, jf. straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 2. Bestem-
melsen antages at indeholde en udtømmende opregning af,
hvilke magtmidler der kan anvendes over for indsatte. Ved
18
lov nr. 183 af 8. marts 2011 om ændring af lov om fuldbyr-
delse af straf m.v. blev peberspray tilføjet som et af de
magtmidler, som kriminalforsorgens personale efter bestem-
melsen kan anvende.
Straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 3, indeholder et alminde-
ligt proportionalitetsprincip, hvorefter magtanvendelse ikke
må gennemføres, såfremt det efter indgrebets formål og den
krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at for-
volde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Magtanvendelse skal endvidere foretages så skånsomt, som
omstændighederne tillader, jf. straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 4, og der skal gennemføres lægetilsyn efter magtanven-
delse, hvis der er mistanke om sygdom, herunder om tilska-
dekomst, hos den indsatte i forbindelse med anvendelsen af
magt, eller hvis den indsatte selv anmoder om lægehjælp.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 5, fastsætter justits-
ministeren regler om anvendelse af magt over for indsatte.
Reglerne herom findes i bekendtgørelse nr. 588 af 30. april
2015 om anvendelse af magt over for indsatte i kriminalfor-
sorgens institutioner (magtanvendelsesbekendtgørelsen).
Reglerne om bæring af magtmidler i kriminalforsorgens in-
stitutioner findes i magtanvendelsesbekendtgørelsen § 4
samt skrivelse nr. 9372 af 26. april 2016 om bekendtgørelse
om anvendelse af magt over for indsatte i kriminalforsor-
gens institutioner.
Efter § 4, stk. 1, i magtanvendelsesbekendtgørelsen må pe-
berspray kun bæres, hvis der foreligger en særlig risikositua-
tion, hvor anvendelse af peberspray kan blive nødvendig.
Det følger af bestemmelsens stk. 2, at stav kun må bæres,
hvis der konkret foreligger en særlig risikosituation, hvor
anvendelse af stav kan blive nødvendig.
Tidligere kunne peberspray alene bæres, hvor der forelå en
konkret risikosituation. Udvidelsen af adgangen til at bære
peberspray i mere generelle risikosituationer skete ved en
ændring af magtanvendelsesbekendtgørelsen, jf. bekendtgø-
relse nr. 588 af 30. april 2015.
De særlige risikosituationer, hvor peberspray kan bæres, er
nærmere beskrevet i skrivelse om bekendtgørelse om anven-
delse af magt over for indsatte i kriminalforsorgens instituti-
oner. Det fremgår af skrivelsens pkt. 2.1, at den, der er be-
myndiget hertil, kan give tilladelse til, at der udleveres og
bæres peberspray i akut opståede særlige risikosituationer,
hvor der har været en konkret episode med særlig fare eller
risiko, f.eks. en episode med en voldsom indsat eller gruppe
af indsatte, og det vurderes, at personalet af sikkerhedsmæs-
sige grunde har behov for at bære peberspray i en periode.
Der kan endvidere gives tilladelse til at udlevere og bære pe-
berspray i en række andre særlige risikosituationer, hvor der
er en klart forøget risiko for personalet. Dette omfatter trans-
port af indsatte fra lukkede afdelinger, lukkede fængsler og
arresthuse, nattjeneste i fængsler og arresthuse, tjeneste i ar-
resthuse, der er postbesat med døgnvagter, personale, der er
en del af et alarmberedskab i lukkede fængsler og arresthu-
se, hospitalsvagter, kriminalforsorgens hundeførere og tje-
neste i de særligt sikrede afdelinger og arrestafdelinger, hvor
de indsatte efter en konkret beslutning er placeret som følge
af f.eks. farlig adfærd og karakter.
Uden for de særlige risikosituationer, som er nævnt i skri-
velsen, opbevares peberspray af institutionen på betryggen-
de måde i særlige peberspraydepoter og udleveres herfra,
hvis der foreligger en særlig risikosituation som nævnt
ovenfor.
2.7.2. Justitsministeriets overvejelser
Som det fremgår af pkt. 2.8.1 ovenfor, følger det af straf-
fuldbyrdelseslovens § 62, stk. 5, at justitsministeren fastsæt-
ter regler om anvendelse af magt over for indsatte.
De indsatte i kriminalforsorgens institutioner er i dag mere
kriminelt belastede end tidligere. Dette skyldes bl.a., at flere
idømmes en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste,
og at flere afsoner en ubetinget straf i elektronisk fodlænke.
Dette medvirker til en større koncentration af indsatte, som
har begået alvorlig kriminalitet, har lange domme og som er
socialt belastede. Derudover kan det stigende antal negativt
stærke indsatte, som har relation til rocker- og bande miljøet
medvirke til, at miljøet i kriminalforsorgens institutioner bli-
ver hårdere og mere råt. Trussels- og konfliktniveauet, sær-
ligt i de lukkede institutioner, er således øget.
Det øgede trussels- og konfliktniveau viser sig også i antal-
let af episoder med vold og trusler om vold over for fæng-
selspersonale, som i de seneste år har været stigende.
På baggrund af bl.a. denne udvikling er der efter Justitsmini-
steriets vurdering behov for, at fængselsbetjente, særligt i de
lukkede fængsler, på de lukkede fængsels- og arrestafdelin-
ger samt i arresthusene, kan bære peberspray som en del af
den almindelige personlige udrustning, således at der kan re-
ageres hurtigt og effektivt i en situation, hvor anvendelsen af
peberspray er nødvendig, og hvor mindre indgribende magt-
midler er utilstrækkelige. Efter Justitsministeriets vurdering
kan bæring af peberspray samtidig medvirke til at forebygge
konfliktsituationer og undgå, at tilspidsede situationer op-
trappes yderligere.
Det er imidlertid på baggrund af forarbejderne til lov nr. 183
af 8. marts 2011 Justitsministeriets vurdering, at der ikke
med hjemmel i den nuværende bestemmelse kan fastsættes
regler om, at peberspray skal udgøre en del af fængselsper-
sonalets almindelige personlige udrustning.
Det vil derfor efter Justitsministeriets opfattelse være hen-
sigtsmæssigt at præcisere i straffuldbyrdelsesloven, at ju-
stitsministeren ud over at fastsætte regler om anvendelse af
magt over for indsatte også fastsætter regler om bæring af
magtmidler, herunder bl.a. peberspray. Der vil herefter kun-
ne fastsættes administrative regler om, at fængselsbetjente i
de lukkede fængsler, på de lukkede fængsels- og arrestafde-
linger samt i arresthusene kan bære peberspray som en del
af deres almindelige personlige udrustning.
19
2.7.3. Lovforslagets udformning
2.7.3.1. Det foreslås, at der i straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 5, indsættes, at justitsministeren fastsætter regler om
bæring af magtmidler.
Den foreslåede ændring indebærer, at justitsministeren be-
myndiges til at fastsætte regler om fængselsbetjentes adgang
til at bære magtmidler, herunder bl.a. peberspray. Formålet
hermed er navnlig at give justitsministeren mulighed for at
bestemme, i hvilken udstrækning det skal være muligt at
bære peberspray som en del af fængselsbetjentes almindeli-
ge personlige udrustning. Bestemmelsen vil endvidere give
justitsministeren mulighed for på et senere tidspunkt at træf-
fe bestemmelse om at udvide eller begrænse adgangen til at
bære peberspray eller at fastsætte bestemmelser om bæring
af andre magtmidler, som er omfattet af straffuldbyrdelses-
lovens § 62, stk. 2.
Det bemærkes, at adgangen til at fastsætte regler om bæring
af magtmidler ikke har nogen indflydelse på, hvornår anven-
delse af magt kan finde sted, og det forudsættes som hidtil,
at det mindst indgribende magtmiddel anvendes i en situati-
on, hvor anvendelse af magt er nødvendig. Hvilket magt-
middel, der i en konkret situation skal anvendes, må bero på
en konkret vurdering af, hvad der i den pågældende situation
er nødvendigt, jf. straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 1, samt
under hensynstagen til proportionalitets- og skånsomheds-
princippet, jf. bestemmelsens stk. 3 og 4.
2.7.3.2. Det forudsættes, at det i medfør af den foreslåede
ændring af straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 5, fastsættes
administrativt i magtanvendelsesbekendtgørelsen, at peber-
spray ud over i særlige risikosituationer også må bæres som
en del af den almindelige personlige udrustning for fæng-
selsbetjente i de lukkede fængsler, på de lukkede fængsels-
og arrestafdelinger samt i arresthusene.
Efter Justitsministeriets vurdering kan der særligt i de lukke-
de fængsler, på de lukkede fængsels- og arrestafdelinger
samt i arresthusene være behov for at bære peberspray som
en del af den almindelig personlige udrustning, således at
der kan reageres hurtigt og effektivt i en situation, hvor an-
vendelsen af peberspray er nødvendig, og hvor mindre ind-
gribende magtmidler er utilstrækkelige. Bæring af peber-
spray kan samtidig forebygge eskalering af konflikter og
være medvirkende til at undgå, at tilspidsede situationer op-
trappes yderligere.
Konflikter kan opstå uvarslet og pludseligt, og det er derfor
uhensigtsmæssigt, at peberspray skal udleveres fra et depot,
når der opstår en konfliktsituation, hvor anvendelse af pe-
berspray kan blive nødvendig.
Det bemærkes i øvrigt, at fastsættelsen af administrative
regler om fængselsbetjentes adgang til at bære peberspray
som en del af den almindelige personlige udrustning skal
indgå i en bredere indsats for at styrke fængselsbetjentes
sikkerhed. Der er således bl.a. på baggrund af et stigende
antal episoder med vold og trusler om vold over for fæng-
selspersonale iværksat en række initiativer, der skal øge sik-
kerheden for fængselspersonalet, herunder et styrket samar-
bejde mellem politiet og kriminalforsorgen samt et øget po-
lititilsyn med fængsler tilpasset det aktuelle trusselsniveau.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 1, og bemærk-
ningerne hertil.
2.8. Fastsættelse af salær til forsvarere i straffesager, bi-
standsadvokater samt til beskikkede advokater i ægte-
skabs-, forældreansvars- og børnefjernelsessager
2.8.1. Gældende ret
2.8.1.1. De generelle regler om fri proces findes i retspleje-
lovens §§ 325-336. Det følger af retsplejelovens § 331, stk.
1, nr. 2, at fri proces indebærer beskikkelse af en advokat til
at udføre sagen mod vederlag af statskassen.
Justitsministeren antager for hver ret et passende antal advo-
kater til at udføre sager for parter, der har fri proces, eller for
hvem der i øvrigt beskikkes en advokat efter reglerne i rets-
plejeloven. Justitsministeren kan ved antagelse af en advo-
kat ved en byret bestemme, at der ikke skal tilkomme den
pågældende godtgørelse for rejseudgifter ved møde inden
for retskredsen, jf. retsplejelovens § 333, stk. 1.
Der tilkommer i henhold til retsplejelovens § 334, stk. 2,
den beskikkede advokat et passende salær samt godtgørelse
for udlæg, herunder rejseudgifter, som advokaten med føje
har haft i forbindelse med hvervet, jf. dog § 333, stk. 1, 2.
pkt.
Anmoder parten om beskikkelse af en bestemt advokat, kan
retten betinge beskikkelsen af, at advokaten helt eller delvist
frafalder krav mod statskassen om godtgørelse for rejseud-
gifter, jf. § 334, stk. 3.
Det følger af § 334, stk. 4, at salær og godtgørelse til den be-
skikkede advokat fastsættes af den ret, der har foretaget be-
skikkelsen. Fastsættelsen sker ved særskilt beslutning samti-
dig med sagens eller retshandlingens afslutning.
Den beskikkede advokat må i henhold til § 334, stk. 5, ikke
modtage salær eller godtgørelse ud over de beløb, der er
fastsat af retten. Dette gælder dog ikke, såfremt der er truffet
særlig aftale mellem parten og advokaten om vederlaget, og
advokaten frafalder krav på vederlag af statskassen. I de i
stk. 3 nævnte tilfælde og i tilfælde, hvor den beskikkede ad-
vokat giver møde ved en anden ret, kan der desuden træffes
aftale mellem parten og advokaten om, at parten skal betale
rejseudgifter, der ikke dækkes af statskassen.
2.8.1.2. Retsplejeloven giver desuden mulighed for beskik-
kelse af en advokat i visse nærmere angivne sager, uanset
om de økonomiske betingelser herfor er opfyldt.
Det gælder bl.a. i ægteskabs- og forældremyndighedssager
omfattet af retsplejelovens kapitel 42. Det følger således af
retsplejelovens § 449, at retten, hvis den finder, at det ikke
er muligt at behandle en sag omfattet af retsplejelovens ka-
20
pitel 42 på forsvarlig måde, uden at sagsøgte eller appelind-
stævnte har advokatbistand, kan beskikke den pågældende
part en advokat. Retten pålægger i givet fald samtidig med
sagens afslutning parten at erstatte statskassen dennes udgif-
ter i forbindelse med beskikkelsen.
Der findes også i anden lovgivning bestemmelser om ad-
gang til advokatbistand. Dette gælder bl.a. i sager om
tvangsfjernelse af børn, hvor det følger af servicelovens §
72, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældre-
myndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 12 år,
gratis advokatbistand under en sag om bl.a. anbringelse
uden for hjemmet i medfør af lovens § 58. Om salær og
godtgørelse for udlæg til advokater gælder samme regler
som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. § 72, stk. 4.
Salær og godtgørelse for udlæg til advokater, der er beskik-
ket i medfør af de ovennævnte bestemmelser, fastsættes i
medfør af retsplejelovens § 334, der således tillige finder an-
vendelse, når beskikkelsen er sket med hjemmel i andre be-
stemmelser retsplejeloven samt i de tilfælde, hvor der i an-
den lovgivning henvises til retsplejelovens kapitel 31 i for-
bindelse med beskikkelse af advokat.
2.8.1.3. Salæret til beskikkede advokater udmåles til det
samme beløb, som en part, der ikke har fri proces, ville have
fået tilkendt til dækning af udgifter til advokatbistand. Salæ-
ret til en beskikket advokat fastsættes derfor med udgangs-
punkt i landsretspræsidenternes vejledende satser for fast-
sættelse af et passende beløb til dækning af udgifter i proce-
duresager (proceduretaksterne), idet der tillige kan tages
hensyn til det opnåede resultat, sagens beskaffenhed og ar-
bejdets omfang, jf. bl.a. Højesterets afgørelse refereret i
Ugeskrift for Retsvæsen, 1999, side 1414.
Landsretspræsidenterne har dog udarbejdet særskilte vejle-
dende takster for salærer til advokater, der beskikkes i ægte-
skabs-, forældreansvars- og børnefjernelsessager. De vejle-
dende salærtakster er udtryk for, hvilke salærstørrelser
landsretterne kan forventes at tage udgangspunkt i. Takster-
ne reguleres ca. hvert andet år. De seneste vejledende takster
er fastsat pr. 1. oktober 2014 og finder anvendelse i sager,
hvor der tilkendes salær efter den 1. oktober 2014. Takster-
ne er offentligt tilgængelige og bl.a. offentliggjort på dom-
stol.dk.
For så vidt angår beskikkede advokater i sager om forældre-
myndighed fremgår det af de vejledende takster, at salær i
sager vedrørende forældremyndighed mv. sluttet efter ho-
vedforhandling eller sluttet ved et forberedende møde af en
varighed, som i det væsentlige svarer til en normal hoved-
forhandling, fastsættes til 10.300 kr. I sager vedrørende æg-
tefællebidrag eller lejlighed sluttet efter hovedforhandling
eller sluttet efter et forberedende møde af en varighed, som
det væsentlige svarer til en normal hovedforhandling, fast-
sættes salæret til 6.900 kr. I andre sager fastsættes salæret
efter et konkret skøn.
Salæret, der tildeles begge parters advokat, dækker foruden
et retsmøde af almindelig varighed den tid, der i almindelig-
hed må anses for nødvendig til forberedelse af sagen ved
retten. Salæret forhøjes med som udgangspunkt 600 kr. til
den advokat, der har udarbejdet ekstrakt af sædvanligt om-
fang. Salæret kan i øvrigt i særlige tilfælde, herunder hvor
der i en sag har været afholdt flere retsmøder og/eller udar-
bejdet relevant materialesamling og efter en konkret vurde-
ring forhøjes eller nedsættes.
I børnefjernelsessager i 1. instans fastsættes et salær på
10.300 kr. for hovedforhandlinger af normal varighed inklu-
siv sædvanlig forberedelse. For en hovedforhandling og
sædvanlig forberedelse af en sag om børnefjernelse i 2. in-
stans fastsættes i henhold til de vejledende takster et salær
på 6.900 kr.
2.8.1.4. Reglerne om, hvornår der skal beskikkes en offent-
lig forsvarer for sigtede i straffesager findes i retsplejelovens
§§ 731-732.
Til at beskikkes som offentlig forsvarer antager justitsmini-
steren i henhold til retsplejelovens § 733, stk. 1, et passende
antal af de advokater, der er berettiget til møde for vedkom-
mende domstol, eller, om fornødent, andre dertil egnede
personer. I påtrængende tilfælde kan en advokat, der ikke er
antaget af justitsministeren, men dog berettiget til at møde
for vedkommende ret, beskikkes til forsvarer. Efter sigtedes
begæring kan endvidere beskikkes en advokat, der ikke er
antaget af justitsministeren, til forsvarer, hvis vedkommende
er mødeberettiget for den pågældende ret og er villig til at
lade sig beskikke.
Forsvareren beskikkes af rettens præsident. Sagerne bør så
vidt muligt fordeles mellem de antagne forsvarere efter om-
gang. Ønsker sigtede en bestemt person beskikket og oply-
ser, at denne er villig, bør den pågældende dog i reglen be-
skikkes, hvis der ikke er lovlige hindringer i vejen herfor, jf.
retsplejelovens § 735, stk. 1.
Der tilkommer i henhold til retsplejelovens § 741, stk. 1,
den offentlige forsvarer vederlag af statskassen, herunder
godtgørelse for rejseudgifter, som han med føje har haft i
forbindelse med hvervet. Bestemmelserne i § 333, stk. 1, 2.
pkt., og § 334, stk. 3 og 5, finder tilsvarende anvendelse,
hvilket bl.a. indebærer, at beskikkede forsvarere i straffesa-
ger som udgangspunkt ikke må modtage vederlag ud over
de beløb, der er fastsat af retten. Der henvises til afsnit
2.8.1.1 ovenfor.
Vederlaget fastsættes af den ret, der har foretaget beskikkel-
sen. Vederlaget fastsættes ved dommen eller ved særskilt
beslutning, jf. § 741, stk. 2.
2.8.1.5. Reglerne om beskikkelse af advokat for forurettede i
straffesager (bistandsadvokat) findes i retsplejelovens §§
741 a-741 d.
Det følger af retsplejelovens § 741 d, at kompetencen til at
beskikke en advokat for forurettede eller forurettedes nære
21
pårørende følger de samme regler som ved beskikkelse af
forsvarer, jf. § 735.
Det fremgår desuden af retsplejelovens § 995 a, at retten kan
give den forurettede fri proces, når det skønnes nødvendigt
med advokatbistand ved opgørelsen af erstatningskravet og
den forurettede opfylder de økonomiske betingelser efter
retsplejelovens § 325. Når omstændighederne taler derfor,
kan retten desuden i sager, hvor en person er afgået ved dø-
den som følge af en forbrydelse, beskikke en advokat for de
pårørende til at bistå med opgørelsen af erstatningskrav.
Fastsættelse af salær og godtgørelse for udlæg til bistands-
advokater reguleres af retsplejelovens § 334.
2.8.1.6. Som anført under pkt. 2.8.1.3 har landsretspræsiden-
terne udarbejdet vejledende takster for salærer til beskikke-
de advokater i ægteskabs-, forældreansvars- og børnefjerne-
lsessager. Landsretspræsidenternes takster indeholder des-
uden vejledende takster for forsvarere i straffesager og bi-
standsadvokater.
De seneste vejledende takster, der er fastsat pr. 1. oktober
2014, fastlægger for så vidt angår salæret til forsvarere i
straffesager en grundsats pr. time på 1.700 kr. Der er med
udgangspunkt i grundsatsen fastsat salær for bl.a. tilståelses-
sager og hovedforhandlinger af forskellig varighed. F.eks. er
salæret for en heldagshovedforhandling på 6 timer fastsat til
15.000 kr.
Det fremgår af taksterne, at der til hovedforhandlingens va-
righed medregnes ventetid før sagens påbegyndelse og ven-
tetid mellem sagens optagelse til dom og dennes afsigelse,
dog kun for så vidt forsvareren forbliver til stede i retten.
Taksten for hovedforhandling omfatter også samtaler på
kontoret med klienten, indhentelse af oplysninger og forbe-
redelse til hovedforhandlingen og af procedure af normalt
omfang. I sager, hvor forberedelsestiden har overskredet det
sædvanlige, kan der ydes et tillæg herfor med 1.700 kr. pr.
time for den tid, der må antages at være medgået til den
yderligere forberedelse, ligesom der ved fastsættelsen af sa-
lær kan tages højde for, om der er udarbejdet en relevant
materialesamling. Salæret, der tilkendes ved hovedforhand-
lingens afslutning, omfatter normalt også arbejdet med anke
af sagen, ansøgning om 2. eller 3. instansbevilling og benåd-
ning og lign., således at der alene gives ”eftersalær” i særli-
ge tilfælde.
Der er i de vejledende takster desuden fastsat salær for
grundlovsforhør af normal varighed, fristforlængelser og
kortere retsmøder under sagens forberedelse, retsmøder af
længere varighed samt afhøring hos politiet, retsmøder mv.
på søn- og helligdage, fængselsbesøg af normal varighed,
fristforlængelser på skriftligt grundlag, ekspeditionssalær for
sluttede sager uden retsmøde samt (for så vidt angår lands-
retssager) ankefrafald inden hovedforhandlingen og ved ho-
vedforhandlingens begyndelse.
Der er i de vejledende takster endvidere taget stilling til for-
højelse af salæret ved rejsetid, forsvareres rejse til udlandet,
forgæves fremmøde og retsmøder aflyst med dags varsel og
kortere frist.
For så vidt angår sager vedrørende særlig økonomisk krimi-
nalitet, der ofte kræver ekstra forberedelse, er der i de vejle-
dende takster fastsat et forhøjet salær for hovedforhandlin-
gen på 18.000 kr. pr. hovedforhandlingsdag. Der kan ved sa-
lærberegningen i denne type af sager ydes et særskilt veder-
lag i tilfælde, hvor der indleveres en skriftlig procedure, el-
ler hvor der efter pålæg fra retten skal afgives en skriftlig
oversigt.
For så vidt angår nævningesager og andre bevistunge sager,
som f.eks. sager med mange teleoplysninger, fremgår det af
de vejledende takster, at der kan være grundlag for nogen
forhøjelse af den anvendte sats. Væsentlige forhøjelser af
salærer, der er fastsat efter tidsforbrug i retten eller efter sa-
gens karakter, forudsætter i almindelighed en specificeret
skriftlig timeopgørelse fra advokaten.
For så vidt angår bistandsadvokater fremgår det af de vejle-
dende takster, at salær for deltagelse i hovedforhandlinger af
indtil 2 timers varighed fastsættes med udgangspunkt i et
tidsforbrug på mellem 2 og 4 timer til mellem 3.400 og
6.800 kr. Taksten omfatter også samtaler på kontoret med
klienten, indhentelse af oplysninger, udarbejdelse af erstat-
ningsopgørelse, forberedelse til hovedforhandlingen og ind-
sendelse af erstatningsopgørelse til Erstatningsnævnet.
Der kan i henhold til de vejledende takster herudover ydes
salær for rimeligt og relevant tidsforbrug, herunder ved del-
tagelse i hovedforhandlinger af mere end 2 timers varighed,
med 1.700 kr. pr. time.
2.8.1.7. Det fremgår af § 21, stk. 1, i lov om undersøgelses-
kommissioner, at den person, hvis forhold undersøges, har
ret til en bisidder efter eget valg. Undersøgelseskommissio-
nen kan beskikke en bisidder for personer omfattet af stk. 1,
jf. § 21, stk. 2.
Det fremgår af § 24, stk. 1, at justitsministeren fastsætter sa-
lær og godtgørelse til bisidderen efter de takster, der gælder
for forsvarere i straffesager. Undersøgelseskommissionen
afgiver indstilling til justitsministeren herom. Den beskikke-
de bisidder må ikke modtage salær eller godtgørelse ud over
det beløb, der er fastsat efter stk. 1, jf. § 24, stk. 2.
2.8.1.8. Der findes i retsplejelovens kapitel 39 særlige regler
om behandling af sager om mindre krav (småsager).
Reglerne i kapitel 39 finder ifølge retsplejelovens § 400 an-
vendelse på byretssager, herunder boligretssager, vedrøren-
de krav, der ikke har en økonomisk værdi, eller som har en
økonomisk værdi af højst 50.000 kr. Reglerne finder des-
uden anvendelse på krav, hvor parterne, efter at tvisten er
opstået, aftaler, at reglerne i kapitel 39 skal finde anvendel-
se. I sager mellem erhvervsdrivende om forhold, der vedrø-
22
rer parternes erhverv, kan en sådan aftale dog også indgås,
før tvisten er opstået.
Det følger af retsplejelovens § 408, at sagsomkostningerne i
småsager fastsættes efter reglerne i retsplejelovens kapitel
30, med den begrænsning der følger af bestemmelsens stk. 2
for så vidt angår sager, der har en økonomisk værdi indtil
10.000 kr.
Reglerne i kapitel 39 blev indsat i retsplejeloven ved lov nr.
538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskel-
lige andre love (Politi- og domstolsreform). Det er i forar-
bejderne til loven forudsat, at standardbeløb, der tilkendes til
dækning af udgifter til advokatbistand i småsager, svarer til
et takstmæssigt salær for advokatens deltagelse i hovedfor-
handlingen og en passende forberedelse heraf. Det er endvi-
dere forudsat, at standardbeløb, der tilkendes til dækning af
udgifter til advokatbistand, fastsættes med udgangspunkt i
landsretternes vejledende salærtakster for hovedforhandling
i straffesager.
Landsretspræsidenterne har i et notat af 20. december 2007
om sagsomkostninger i småsager mv. fastsat en tabel, som
retterne tager udgangspunkt i, når der træffes afgørelse om
fastsættelse af et passende beløb i 1. instans til dækning af
udgifter til advokatbistand eller anden dækningsberettiget
bistand i en sag, der er behandlet efter småsagsprocessen.
Tabellen er senest blevet opdateret ved landsretspræsiden-
ternes notat af 22. september 2014 om dækning af udgift til
advokat m.fl. i hovedforhandlede småsager på baggrund af
de vejledende takster pr. 1. oktober 2014 for salær til forsva-
rere i straffesager m.fl.
2.8.2. Justitsministeriets overvejelser
Det følger af finansloven for 2017, at de vejledende takster
pr. 1. oktober 2014 for salærer til forsvarere i straffesager,
bistandsadvokater samt til beskikkede advokater i ægte-
skabs-, forældreansvars- og børnefjernelsessager skal redu-
ceres. Baggrunden for justeringen er, at taksterne i perioden
fra 2007-2014 er steget med gennemsnitligt 5,8 pct. mere
end den generelle pris- og lønudvikling.
Justitsministeriet har efter drøftelse med landsretspræsiden-
terne besluttet, at reguleringen af de vejledende salærtakster
flyttes fra landsretterne til Justitsministeriet.
2.8.3. Lovforslagets udformning
2.8.3.1. Der foreslås indsat en bemyndigelsesbestemmelse i
retsplejelovens § 334, stk. 7, der giver justitsministeren
hjemmel til at fastsætte takster for salær til beskikkede ad-
vokater.
Hvis lovforslaget vedtages, agter Justitsministeriet med
hjemmel i den foreslåede bestemmelse som udgangspunkt
alene at fastsætte en grundtakst pr. time, der vil skulle an-
vendes ved fastsættelse af salær til beskikkede advokater i
ægteskabs- og forældremyndighedssager.
Den grundtakst pr. time, som Justitsministeriet agter at fast-
sætte med hjemmel i bestemmelsen, vil tillige skulle anven-
des ved fastsættelse af salær til beskikkede advokater i så-
kaldte børnefjernelsessager, dvs. i sager om anbringelse
uden for hjemmet i medfør af servicelovens § 58, hvor An-
kestyrelsens afgørelse er forelagt byretten i medfør af ser-
vicelovens § 169.
Den fastsatte grundtakst pr. time vil endelig skulle anvendes
ved fastsættelse af salær til bistandsadvokater, dvs. advoka-
ter, der er beskikket for forurettede i straffesager.
Justitsministeriet vil ved fastsættelse af grundtaksten pr. ti-
me tage højde for, at landsretternes vejledende takster pr. 1.
oktober 2014 for salærer til beskikkede advokater i foræl-
dremyndigheds-, ægteskabs- og børnefjernelsessager samt
bistandsadvokater i perioden fra 2007 til 2014 er steget med
gennemsnitligt 5,8 pct. mere end den generelle pris- og løn-
udvikling.
I det omfang Justitsministeriet alene fastsætter en grundtakst
pr. time, vil det være overladt til landsretterne at fastsætte
eventuelle vejledende retningslinjer for salærets størrelse i
ægteskabs- og forældremyndighedssager samt børnefjerne-
lsessager på baggrund af den fastsatte grundtakst pr. time.
Det samme gælder for så vidt angår salær til bistandsadvo-
kater.
Justitsministeriet agter ikke at fastsætte takster for salær til
beskikkede advokater i andre typer af sager. Salæret til be-
skikkede advokater i andre sager end forældremyndigheds-,
ægteskabs- og børnefjernelsessager vil således også frem-
over skulle fastsættes med udgangspunkt i landsretternes
vejledende proceduretakster.
Det vil fortsat være den ret, der har foretaget beskikkelsen,
som fastsætter salær og godtgørelse til den beskikkede advo-
kat i den konkrete sag. Det foreslås, at det i retsplejelovens §
334, stk. 4, fastsættes, at retten ved fastsættelsen af salæret
vil skulle tage udgangspunkt i den grundtakst pr. time, som
Justitsministeriet agter at fastsætte i medfør af den foreslåe-
de bemyndigelsesbestemmelse i § 334, stk. 7.
Fastsættelse af salær til en beskikket advokat beror i øvrigt
på en konkret vurdering, og retten vil – som det også er til-
fældet i dag – ved fastsættelse af salæret ud over eventuelle
vejledende retningslinjer fra landsretterne, også kunne ind-
drage sagens karakter i sin afgørelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, og be-
mærkningerne hertil.
2.8.3.2. Der foreslås endvidere indsat en bemyndigelsesbe-
stemmelse i retsplejelovens § 741, stk. 3, der giver justitsmi-
nisteren hjemmel til at fastsætte takster for vederlag til of-
fentlige forsvarere.
Hvis lovforslaget vedtages, agter Justitsministeriet som ud-
gangspunkt alene med hjemmel i den foreslåede bestemmel-
se at fastsætte en grundtakst pr. time, der vil skulle anvendes
23
ved fastsættelse af salærer til offentlige forsvarere i straffe-
sager.
Justitsministeriet vil ved fastsættelse af grundtaksten pr. ti-
me tage højde for, at landsretternes vejledende takster pr. 1.
oktober 2014 for salærer til forsvarere i straffesager i perio-
den fra 2007 til 2014 er steget med gennemsnitligt 5,8 pct.
mere end den generelle pris- og lønudvikling.
I det omfang Justitsministeriet alene fastsætter en grundtakst
pr. time, vil det være overladt til landsretterne at fastsætte
eventuelle vejledende retningslinjer for salærets størrelse i
forskellige typer af sager med udgangspunkt i den fastsatte
grundtakst pr. time, f.eks. takster for grundlovsforhør, frist-
forlængelser, herunder på skriftligt grundlag, fængselsbesøg
og retsmøder under sagens forberedelse samt afhøringer hos
politiet.
Det vil fortsat være den ret, der har foretaget beskikkelsen,
som fastsætter vederlaget til den offentlige forsvarer i den
konkrete sag. Det foreslås, at det i retsplejelovens § 741, stk.
2, fastsættes, at retten ved fastsættelse af vederlaget vil skul-
le tage udgangspunkt i den grundtakst pr. time, som Justits-
ministeriet agter at fastsætte i medfør af den foreslåede be-
myndigelsesbestemmelse i § 741, stk. 3.
Fastsættelse af vederlag til en offentlig forsvarer beror i øv-
rigt på en konkret vurdering, og retten vil – som det også er
tilfældet i dag – ved fastsættelse af vederlaget til en offentlig
forsvarer ud over eventuelle vejledende retningslinjer fra
landsretterne også kunne inddrage sagens karakter i sin af-
gørelse.
Der foreslås ikke med lovforslaget en ændring af bestem-
melserne i lov om undersøgelseskommissioner om vederlag
til beskikkede bisiddere. Dette indebærer, at bisiddere, der
er beskikket i medfør af lov om undersøgelseskommissio-
ner, vil blive honoreret efter de takster for salærer til forsva-
rere, som Justitsministeriet måtte fastsætte i henhold til den
foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i retsplejelovens §
741, stk. 3, såfremt lovforslaget vedtages, og som vil skulle
anvendes ved fastsættelse af salær til offentlige forsvarere i
straffesager.
Der lægges med lovforslaget heller ikke op til at ændre i for-
udsætningen om, at de standardbeløb, der tilkendes til dækn-
ing af udgifter til advokatbistand i de såkaldte småsager,
skal fastsættes med udgangspunkt i de vejledende salærtak-
ster for forsvarere i straffesager. Dette indebærer, at de be-
løb, der tilkendes til dækning af udgifter til advokat m.fl. i
hovedforhandlede småsager vil skulle fastsættes med ud-
gangspunkt i de takster for salærer til forsvarere, som Ju-
stitsministeriet måtte fastsætte i henhold til den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse i retsplejelovens § 741, stk. 3,
såfremt lovforslaget vedtages, og som vil skulle anvendes
ved fastsættelse af salærer til offentlige forsvarere i straffe-
sager.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10, og be-
mærkningerne hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Den foreslåede opgaveoverførsel fra politiet og anklage-
myndigheden til retterne i relation til forkyndelse i straffesa-
ger, jf. lovforslagets § 1, nr. 12-15, er rammeneutral i for-
hold til Justitsministeriets samlede rammer.
Overgaveoverførslen medfører overførsel af bevillinger fra
§ 11.23.01. Politiet og den lokale anklagemyndighed mv. til
§ 11.41.02 Retterne på 17,1 mio. kr. i 2017 og 20,6 mio. kr.
årligt fra 2018 og frem. Endvidere overføres 0,6 mio. kr. i
2017 og 0,7 mio. kr. årligt fra 2018 og frem fra § 11.23.04.
Den Centrale Anklagemyndighed til § 11.41.02 Retterne.
Overførslerne på hhv. 17,1 mio. kr. og 0,6 mio. kr. i 2017
optages på forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret
2017, mens overførslerne fra 2018 og frem vil blive håndte-
ret på finanslovforslaget for 2017.
Forslaget om forkyndelse i straffesager, jf. lovforslagets § 1,
nr. 2, 3 og 5, og § 3, vurderes at medføre enkelte udgifter til
it-investeringer, som afholdes inden for Justitsministeriets
samlede rammer.
Forslaget om, at der ikke fremover skal medvirke doms-
mænd i de straffesager, der behandles efter straffelovens §
61, stk. 1, hvis der alene kan blive spørgsmål om at idømme
bøde i forbindelse med den betingede dom for det eller de
forhold, der er begået før den betingede dom, jf. lovforsla-
gets § 1, nr. 8, vurderes at kunne medføre en mindre bespa-
relse for det offentlige i udgifter til domsmænd.
Den foreslåede ændring om bæring af magtmidler, jf. lov-
forslagets § 2, vurderes ved en udnyttelse af bemyndigelsen
i relation til peberspray at medføre engangsudgifter for kri-
minalforsorgen på 2,3 mio. kr. det første år, og herefter ud-
gifter på 1,2 mio. kr. årligt. Merudgifterne afholdes inden
for kriminalforsorgens eksisterende ramme.
Forslaget om at justere de vejledende takster for salærer til
forsvarere i straffesager mv., jf. lovforslagets § 1, nr. 6,7 og
10, vurderes at medføre en besparelse for det offentlige på
15 mio. kr. årligt. Besparelsen er indarbejdet på finansloven
for 2017 som en bevillingsreduktion på § 11.21.21. Straffe-
retspleje mv. på 11,2 mio. kr. årligt og en bevillingsredukti-
on på § 11.42.02. Fri Proces og udgifter til advokathjælp på
3,8 mio. kr. årligt.
De øvrige ændringer i lovforslaget vurderes ikke at have
økonomiske eller administrative konsekvenser for det of-
fentlige af betydning.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget vurderes ikke at have administrative eller øko-
nomiske konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
24
Lovforslaget indebærer i relation til forkyndelse i straffesa-
ger, at borgere fremover – i tråd med den generelle øgede
digitalisering af kommunikation fra det offentlige – vil mod-
tage forkyndelsesmeddelelser med Digital Post.
Lovforslaget vurderes herudover ikke at have administrative
konsekvenser for borgerne af betydning.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 14. oktober
2016 til den 11. november 2016 været sendt i høring hos føl-
gende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International,
Ankestyrelsen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns
Vilkår, Dansk Fængselsforbund, Dansk Journalistforbund,
Dansk PEN, Danner, Dansk Kvindesamfund, Dansk Social-
rådgiverforening, Danske Advokater, Danske, Familieadvo-
kater, Danske Medier, Danske Regioner, Danske Ældreråd,
Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Etiske Råd,
Det Kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalfor-
sorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,
Erstatningsnævnet, Faggruppen af Socialrådgivere i Krimi-
nalforsorgen, Fagligt Fælles Forbund (3F), Foreningen af
Fængselsinspektører, vicefængselsinspektører og økonomi-
chefer, Foreningen af Offentlige Anklagere, Forsikring og
Pension, FTF, Gadejuristen, Hjælp Voldsofre, HK Dan-
mark, HK Landsklubben for Danmarks Domstole, HK
Landsklubben for Kriminalforsorgen, HK Landsklubben for
Politiet, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Joan-Sø-
strene, KFUKs sociale arbejde, KL, Kriminalforsorgens Lo-
kale Præsteforening, Kriminalforsorgsforeningen, Kvinderå-
det, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforenin-
gen KRIM, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Krimi-
nalforsorgen, Mødrehjælpen, Offerrådgivningerne i Dan-
mark, Politidirektørforeningen, Politiforbundet i Danmark,
Procesbevillingsnævnet, Red Barnet, Retspolitisk Forening,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte,
samtlige byretter, SAVN, Seksualpolitisk Forum, Sikker-
hedsBranchen, Socialpædagogernes Landsforbund, Sund-
hedsstyrelsen, Trykkefrihedsselskabet, Vestre Landsret, Æl-
dre Sagen, og Østre Landsret.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Forslaget vurderes at indebære en mindre
besparelse i udgifter til domsmænd.
Derudover indebærer forslaget en redukti-
on i udgifter til salærer til forsvarer i straf-
fesager mv. på i alt 15 mio. kr. årligt.
Forslaget indebærer afholdelse af enkelte
udgifter til it-investeringer.
Herudover forudsætter forslaget – ved
udnyttelse af bemyndigelsen – afholdelse
af engangsudgifter og løbende udgifter i
relation til bæring af peberspray i krimi-
nalforsorgen.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen af betydning Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retli-
ge minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
25
Til nr. 1
Det fremgår af retsplejelovens § 41 e, stk. 4, at hvis doku-
menter indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent pri-
vate forhold eller virksomheders erhvervshemmeligheder,
kan den myndighed, der behandler en anmodning om akt-
indsigt, bestemme, at dokumentet inden gennemsynet eller
kopieringen anonymiseres, således at de pågældendes iden-
titet ikke fremgår. I straffesager skal dokumentet inden gen-
nemsynet eller kopieringen anonymiseres, således at med-
virkende lægdommeres identitet ikke fremgår. I sager om
overtrædelse af straffelovens kapitel 24 om seksualforbr-
ydelser skal dokumentet inden gennemsynet eller kopierin-
gen anonymiseres, således at forurettedes identitet ikke
fremgår.
Det foreslås at ændre retsplejelovens § 41 e, stk. 4, 3. pkt.,
således at forurettede i sager om overtrædelse af straffelo-
vens § 210 også bliver omfattet af bestemmelsen.
Med forslaget skal dokumenter omfattet af aktindsigtsan-
modninger i sager om overtrædelse af straffelovens § 210
inden gennemsyn eller kopiering anonymiseres, således at
forurettedes identitet ikke fremgår.
Dette indebærer, at forurettede i sager om overtrædelse af
straffelovens § 210, der vedrører incest, sidestilles med for-
urettede i sager om overtrædelse af straffelovens kapitel 24
om seksualforbrydelser.
Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringen af retsple-
jelovens § 1017 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 25.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 2
Efter retsplejelovens § 58, stk. 1, kan retspræsidenten i hver
retskreds samt ved landsretterne og Sø- og Handelsretten be-
skikke ansatte ved retten til at foretage telefonforkyndelser.
Herudover kan formanden for Arbejdsretten beskikke ansat-
te ved retten til at foretage telefonforkyndelser.
Retsplejelovens § 58, stk. 2, giver polititjenestemænd og
sognefogeder adgang til uden en særlig beskikkelse at fore-
tage telefonforkyndelser. Politidirektørerne og restanceind-
drivelsesmyndigheden kan ligeledes beskikke ansatte til at
foretage telefonforkyndelser i medfør af retsplejelovens §
58, stk. 3 og 5.
Det foreslås, at der i retsplejelovens § 58, stk. 3, som et nyt
2. pkt. indsættes en bestemmelse om, at vedkommende
statsadvokat kan beskikke ansatte ved statsadvokaterne til at
foretage telefonforkyndelser.
Vedkommende statsadvokat skal i forbindelse med beskik-
kelsen instruere den beskikkede i, hvordan den pågældende
skal foretage telefonforkyndelser, og i øvrigt vejlede den be-
skikkede med hensyn til dennes pligter.
Selve telefonforkyndelsen skal i øvrigt ske i overensstem-
melse med de regler om telefonforkyndelse, der er fastsat i
retsplejeloven og bekendtgørelse nr. 816 af 25. juni 2013
om forkyndelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger og til lovforslagets § 3.
Til nr. 3
Justitsministeren kan i medfør af retsplejelovens § 58, stk. 6,
fastsætte regler om, i hvilket omfang retterne, politiet, kri-
minalforsorgen og restanceinddrivelsesmyndigheden skal
foretage og medvirke ved forkyndelser.
Det foreslås, at der indsættes en hjemmel til, at det admini-
strativt kan fastsættes, i hvilket omfang statsadvokaterne
skal foretage og medvirke ved forkyndelser.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af den fore-
slåede ændring i retsplejelovens § 58, stk. 3, om statsadvo-
katernes adgang til at foretage telefonforkyndelse, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 4
Der findes ikke i dag bestemmelser i retsplejeloven, som ge-
nerelt hjemler adgang til digital kommunikation i straffesa-
ger.
Det foreslås, at der i retsplejeloven indsættes en ny § 148 c
om anvendelse af digital kommunikation i strafferetsplejen
med henblik på at sikre, at der ikke er hindringer i retspleje-
loven for anvendelse af digital kommunikation som f.eks.
Digital Post, e-mail eller andre digitale løsninger både for så
vidt angår fremsendelsesmetoder mv. og indholdet af med-
delelser eller dokumenter, eller digitale retsmøder.
Det foreslås i stk. 1, at krav om skriftlighed i strafferetsple-
jen ikke er til hinder for anvendelse af digital kommunikati-
on både for så vidt angår fremsendelsesmetoder mv. og ind-
holdet af meddelelser eller dokumenter mv., eller anvendel-
se af digitale dokumenter under retsmøder.
Dette indebærer, at bestemmelser i retsplejelovens fjerde
bog om strafferetsplejen om meddelelser, skriftlighed, an-
modninger, begæringer, underretninger, indlevering, indgi-
velse, indsendelse, at sende kopi eller udskrift, udlevering,
fremlæggelse, gennemsyn eller lignende ikke er til hinder
for anvendelse af digital kommunikation.
Forslaget indebærer endvidere, at der ikke tillige skal ske
fremsendelse, indsendelse, udlevering mv. i fysisk form.
26
Anklagemyndigheden, retterne, advokater, tiltalte og andre
parter i en straffesag vil efter bestemmelsen f.eks. kunne
vælge at sende meddelelser med Digital Post eller til en e-
mailadresse, hvis en sådan er oplyst.
Bestemmelsen tager ikke stilling til, i hvilket omfang digital
kommunikation i dag er teknisk muligt hos anklagemyndig-
heden og retterne.
Med forslaget sikres det endvidere, at bestemmelser om op-
læsning, fremlægning, forelæggelse, redegørelse, informati-
on og lignende ikke er til hinder for, at dokumenter mv. kan
anvendes i digital form under retsmøder. Dokumenterne skal
dermed ikke tillige foreligge i fysisk form.
Efter bestemmelsen har en afsender i alle afsendelsessituati-
oner mulighed for at vælge, om kommunikation skal ske di-
gitalt – herunder hvilken form for digital kommunikation –
under forudsætning af, at den pågældende form for digital
kommunikation er teknisk mulig både for afsender og mod-
tager. Der pålægges således ikke en forpligtelse til at anven-
de digital kommunikation, men afsenderen har en ret til at
vælge digital kommunikation. En afsender kan således fort-
sat anvende f.eks. fysisk fremsendelse eller indlevering af
meddelelser, akter mv. Borgere pålægges heller ikke med
forslaget en pligt til at modtage eller sende digital kommuni-
kation, ud over hvad der allerede følger af lovgivningen.
Med forslaget er det ligeledes op til modtageren af et doku-
ment, en meddelelse eller lignende, om modtageren ønsker
at printe det modtagne til brug for den videre behandling af
sagen.
Med forslaget forudsættes det, at digital kommunikation
skal anvendes i videst muligt omfang af politiet, anklage-
myndigheden og domstolene. Der forudsættes således en lø-
bende udvidelse af anvendelsen af digital kommunikation
og sagsbehandling, efterhånden som it-løsningerne udvikles,
gennemføres og evalueres.
Persondatalovgivningen vil fortsat skulle iagttages, når poli-
tiet, anklagemyndigheden, forsvarere og retterne behandler
personoplysninger i forbindelse med anvendelse af digital
kommunikation i strafferetsplejen.
Der tilsigtes med forslaget ingen ændringer i retsplejelovens
regler om anklagemyndighedens og domstolenes sagsbe-
handling i straffesager.
Det foreslås i stk. 2, at bestemmelser i strafferetsplejen, der
stiller krav om underskrift, ikke er til hinder for, at en med-
delelse kan sendes med digital post. Det er dog en betingel-
se, at meddelelsen er forsynet med en digital signatur fra en
person – herunder en juridisk person – eller en myndighed.
Hensigten med kravet om digital signatur er at sikre, at med-
delelsen stammer fra den angivne afsender, og at meddelel-
sen ikke er blevet ændret undervejs.
Det sikres f.eks. med forslaget, at meddelelser, der skal un-
derskrives, kan sendes med Digital Post.
Det foreslås i stk. 3, at en meddelelse, der sendes med digital
kommunikation, anses for at være kommet frem, når den er
tilgængelig for modtageren.
Efter bestemmelsen anses en digital meddelelse for at være
kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvor modta-
geren er i stand til at behandle og læse meddelelsen. Det er
således uden betydning, om eller hvornår modtageren fak-
tisk gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dette in-
debærer, at en digital meddelelse, der er modtaget kl. 23.59
den 30. november, anses for at være kommet frem den 30.
november.
Der tilsigtes ingen ændring for så vidt angår situationer,
hvor der modtages meddelelser på papir. I disse tilfælde vil
meddelelsen fortsat skulle modtages inden for almindelig
kontortid for at kunne anses for at være rettidig.
I de tilfælde, hvor der er behov for at modtage en meddelel-
se inden for et bestemt tidspunkt, må der fastsættes en frist,
der indeholder såvel en dato som et præcist klokkeslæt for,
hvornår meddelelsen skal være modtaget for at være retti-
dig.
Modtagelsestidspunktet vil i de fleste it-systemer automatisk
blive registreret. Kan modtagelsestidspunktet for en digital
meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med et
it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen
anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor med-
delelsen blev afsendt, hvis der kan skaffes pålidelige oplys-
ninger om afsendelsestidspunktet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 5
Efter retsplejelovens § 155, stk. 1, nr. 3, kan forkyndelse ske
ved, at meddelelsen med eventuelle bilag ved digital kom-
munikation gøres tilgængelig for den pågældende i en digi-
tal postkasse, der anvendes til sikker digital kommunikation
med det offentlige (forenklet digital forkyndelse).
Ved forenklet digital forkyndelse anses meddelelsen for for-
kyndt, hvis meddelelsen åbnes, jf. retsplejelovens § 156 c, 1.
pkt. Forkyndelse anses for at være sket, den dag meddelel-
sen åbnes, jf. retsplejelovens § 156 c, 2. pkt.
Den foreslåede § 156 c ændrer den gældende § 156 c i for-
hold til betingelserne for, hvornår der er sket forenklet digi-
tal forkyndelse.
Ligesom efter gældende ret vil forenklet digital forkyndelse
kunne ske ved, at den meddelelse, der skal forkyndes, med
eventuelle bilag, gøres tilgængelig for den pågældende i en
digital postkasse, der anvendes til sikker kommunikation
med det offentlige (f.eks. borger.dk, virk.dk og e-boks.dk),
og at der sker åbning af meddelelsen.
27
Den foreslåede ændring indebærer, at der fremover vil være
en række yderligere situationer, hvor der er sket korrekt for-
enklet digital forkyndelse.
Det vil således være tilstrækkeligt, at der sker åbning af den
hovedbesked, hvortil den meddelelse, som skal forkyndes,
er vedhæftet. Dette er for nuværende relevant, når indholdet
af den digitale postkasse tilgås via en app.
Det vil endvidere være tilstrækkeligt, at der – uden at den el-
ler de meddelelser, som skal forkyndes, åbnes – foretages en
aktiv behandling af den hovedbesked, hvortil den eller de
meddelelser, som skal forkyndes, er vedhæftet. Der kan
f.eks. være tale om, at hovedbeskeden videresendes, slettes
eller flyttes.
Det vil herudover være tilstrækkeligt, hvis en ud af flere
meddelelser eller bilag, der er vedhæftet den samme hoved-
besked, åbnes eller på anden måde behandles. Dette indebæ-
rer, at det er tilstrækkeligt til, at der er sket korrekt forkyn-
delse af en eller flere meddelelser, at et bilag, som er ved-
hæftet hovedbeskeden sammen med den eller de meddelel-
ser, som skal forkyndes, åbnes eller på anden måde behand-
les. Tilsvarende vil det være tilstrækkeligt, hvis en enkelt ud
af flere meddelelser, som skal forkyndes, åbnes eller på an-
den måde behandles. I den sidstnævnte situation vil samtlige
vedhæftede meddelelser, som skal forkyndes, anses for at
være forkyndt. Dette er for nuværende relevant, når indhol-
det af den digitale postkasse tilgås via en internetbrowser.
Det vil således ikke længere være en betingelse for, at der er
sket forenklet digital forkyndelse, at selve den meddelelse,
som skal forkyndes, er åbnet.
Det forudsættes, at der ved åbning eller anden behandling af
hovedbeskeden, hvortil meddelelsen er vedhæftet, eller åb-
ning af en ud af flere meddelelser eller bilag, der er vedhæf-
tet den samme besked, tydeligt bliver gjort opmærksom på,
at alle de vedhæftede meddelelser, f.eks. et anklageskrift og
en indkaldelse til et retsmøde, dermed er forkyndt for den
person, som meddelelsen eller meddelelserne angår, ligesom
der skal gøres opmærksom på, at forkyndelsen har retsvirk-
ninger, og den person, som meddelelsen eller meddelelserne
angår, derfor bør forholde sig til indholdet af den eller de
vedhæftede meddelelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget.
Til nr. 6
Det fremgår af retsplejelovens § 334, stk. 4, at salær og
godtgørelse til en beskikket advokat fastsættes af den ret,
der har foretaget beskikkelsen. Fastsættelsen sker ved sær-
skilt beslutning samtidig med sagens eller retshandlingens
afslutning.
Det foreslås, at retsplejelovens § 334, stk. 4, nyaffattes, og
at det i bestemmelsen fastsættes, at salæret, i det omfang Ju-
stitsministeriet i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbe-
stemmelse i § 334, stk. 7, har fastsat særskilte salærtakster,
fastsættes på baggrund af disse takster, jf. lovforslagets § 1,
nr. 7.
Som anført i bemærkningerne til nr. 7 nedenfor, agter Ju-
stitsministeriet med hjemmel i bestemmelsen som udgangs-
punkt alene at fastsætte en grundtakst pr. time, der vil skulle
anvendes ved fastsættelse af salær til beskikkede advokater i
forældremyndigheds-, ægteskabs- og børnefjernelsessager
samt bistandsadvokater, dvs. advokater, der er beskikket for
forurettede i straffesager. Justitsministeriet agter derimod ik-
ke at fastsætter takster om salær til beskikkede advokater i
andre typer af sager.
Den foreslåede ændring indebærer, at retten ved fastsættelse
af salær til beskikkede advokater i forældremyndigheds-,
ægteskabs- og børnefjernelsessager vil skulle tage udgangs-
punkt i den grundtakst pr. time, som er fastsat i medfør af
den foreslåede § 334, stk. 7. Rettens afgørelse beror i øvrigt
– som det også er tilfældet i dag – på en vurdering af om-
stændighederne i den konkrete sag. Retten vil således ved
fastsættelse af salær kunne inddrage sagens karakter i sin af-
gørelse. Retten vil i øvrigt kunne lægge vægt på eventuelle
vejledende retningslinjer fra landsretterne om salærets stør-
relse i ægteskabs-, forældremyndigheds- og børnefjernelses-
sager. Det samme gælder for vidt angår salæret til bistands-
advokater.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 7
Det foreslås, at der i retsplejelovens § 334, stk. 7, som noget
nyt indsættes en bestemmelse, hvorefter justitsministeren
bemyndiges til at fastsætte takster for salær til beskikkede
advokater.
Justitsministeriet agter med hjemmel i bestemmelsen som
udgangspunkt alene at fastsætte en grundtakst pr. time, der
vil skulle anvendes ved fastsættelse af salær til beskikkede
advokater i ægteskabs- og forældremyndighedssager samt i
såkaldte børnefjernelsessager, dvs. i sager om anbringelse
uden for hjemmet i medfør af servicelovens § 58, hvor en
afgørelse fra Ankenævnet er forelagt retten.
Den fastsatte grundtakst pr. time vil endvidere skulle anven-
des ved fastsættelse af salær til bistandsadvokater, dvs. ad-
vokater, der er beskikket for forurettede i straffesager.
I det omfang Justitsministeriet alene fastsætter en grundtakst
pr. time, vil det være overladt til landsretterne at fastsætte
eventuelle vejledende retningslinjer for salærets størrelse i
ægteskabs-, forældremyndigheds- og børnefjernelsessager
på baggrund af den fastsatte grundtakst. Det samme gælder
for så vidt angår salæret til bistandsadvokater.
Det følger af landsretternes vejledende takster pr. 1. oktober
2014 for salærer til bistandsadvokater og til beskikkede ad-
vokater i ægteskabs-, forældreansvars- og børnefjernelsessa-
28
ger, at taksterne har virkning i sager, hvor der tilkendes sa-
lær efter den 1. oktober 2014. Justitsministeriet påtænker at
fastsætte en virkningsbestemmelse efter samme model i for-
hold til de takster, som fastsættes i medfør af den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 8
Det følger af retsplejelovens § 686, stk. 2, at domsmænd
medvirker i straffesager, hvor der bliver spørgsmål om høje-
re straf end bøde, eller som i øvrigt skønnes at være at sær-
lig indgribende betydning for tiltalte eller af særlig offentlig
interesse, medmindre andet følger af bestemmelsens stk. 3
og 4. Det følger endvidere af § 686, stk. 3, nr. 3, at doms-
mænd ikke medvirker i de i straffelovens § 60, stk. 1, nr. 3,
og § 66, stk. 4, nævnte sager vedrørende betingede domme.
Det foreslås at ændre § 686, stk. 3, nr. 3, således at doms-
mænd heller ikke skal medvirke i de i straffelovens § 61,
stk. 1, nævnte sager, hvor der alene kan blive spørgsmål om
at idømme bøde i forbindelse med den betingede dom for
det forhold, der er begået før den betingede dom.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 9
Retsplejelovens § 720, stk. 2, vedrører betinget offentlig på-
tale. Det fremgår af § 720, stk. 2, 6. pkt., at i så fald finder 3.
pkt. anvendelse.
Det foreslås at bestemmelsen ændres, således at der henvi-
ses til 4. pkt.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
ved lov nr. 352 af 19. maj 2004 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven, markedsføringsloven og ophavsretsloven (It-
kriminalitet m.v.), blev indsat et nyt 2. pkt. i retsplejelovens
§ 720, stk. 2. Den foreslåede ændring blev ved en fejl ikke
medtaget i forbindelse med lovændringen.
Til nr. 10
Det fremgår af retsplejelovens § 741, stk. 1, at der tilkom-
mer offentlige forsvarere vederlag af statskassen, herunder
godtgørelse for rejseudgifter som med føje er afholdt i for-
bindelse med hvervet. Vederlaget fastsættes af den ret, der
har foretaget beskikkelsen, og fastsættes ved dommen eller
ved særskilt beslutning, jf. retsplejelovens § 741, stk. 2.
Det foreslås, at der i retsplejelovens § 741 indsættes et nyt
stk. 3, hvorefter justitsministeren bemyndiges til at fastsætte
takster for vederlag til offentlige forsvarere.
Justitsministeriet agter med hjemmel i bestemmelsen som
udgangspunkt alene at fastsætte en grundtakst pr. time, som
vil skulle anvendes ved fastsættelse af salærer til offentlige
forsvarere i straffesager.
I det omfang Justitsministeriet alene fastsætter en grundtakst
pr. time, vil det være overladt til landsretterne eventuelt at
fastsætte vejledende retningslinjer for salærets størrelse i
forskellige typer af sager med udgangspunkt i den fastsatte
timetakst, f.eks. takster for grundlovsforhør, fristforlængel-
ser, herunder på skriftligt grundlag, fængselsbesøg og rets-
møder under sagens forberedelse samt afhøringer hos politi-
et.
Det foreslås desuden, at retsplejelovens § 741, stk. 2, nyaf-
fattes, og at det i bestemmelsen fastsættes, at vederlaget i det
omfang, Justitsministeriet i medfør af den foreslåede be-
myndigelsesbestemmelse i § 741, stk. 3, har fastsat særskilte
salærtakster, fastsættes på baggrund af disse takster.
Den foreslåede ændring indebærer, at retten ved fastsættelse
af vederlag til offentlige forsvarere vil skulle tage udgangs-
punkt i den grundtakst pr. time, som er fastsat i medfør af
den foreslåede § 741, stk. 3. Rettens afgørelse beror i øvrigt
– som det også er tilfældet i dag – på en vurdering af om-
stændighederne i den konkrete sag. Retten vil således ved
fastsættelse af vederlag kunne inddrage sagens karakter i sin
afgørelse. Retten vil i øvrigt kunne lægge vægt på eventuelle
retningslinjer fra landsretterne om salærets størrelse.
Det følger af landsretternes vejledende takster pr. 1. oktober
2014 for salærer til forsvarere i straffesager mv., at taksterne
har virkning i sager, hvor der tilkendes salær efter den 1. ok-
tober 2014. Justitsministeriet påtænker at fastsætte en virk-
ningsbestemmelse efter samme model i forhold til de tak-
ster, som fastsættes i medfør af den foreslåede bemyndigel-
sesbestemmelse i § 741, stk. 3.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 11
Det fremgår af retsplejelovens § 781, stk. 1, nr. 3, at indgreb
i meddelelseshemmeligheden kun må foretages, såfremt ef-
terforskningen angår en lovovertrædelse, som efter loven
kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en forsætlig
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller en
overtrædelse af straffelovens §§ 124, stk. 2, 125, 127, stk. 1,
233, stk. 1, 235, 266, 281 eller en overtrædelse af udlændin-
gelovens § 59, stk. 7, nr. 1-5.
Det foreslås at bestemmelsen ændres, således at der henvi-
ses til udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der
ved lov nr. 516 af 26. maj 2014 om ændring af udlændin-
geloven (Ændring af reglerne om afvisning m.v. til gennem-
førelse af direktiv 2008/115/EF om fælles standarder og pro-
cedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelands-
29
statsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet)
m.v.) blev indsat et nyt stk. 2 i udlændingelovens § 59. Den
foreslåede ændring blev ved en fejl ikke medtaget i forbin-
delse med lovændringen.
Til nr. 12
Det følger af retsplejelovens § 835, stk. 2, 1. pkt., at ankla-
gemyndigheden sender kopi af anklageskriftet til tiltalte el-
ler forkynder det for den pågældende straks efter indledning
af sagen.
Det følger endvidere af retsplejelovens § 835, stk. 2, 2. pkt.,
at anklagemyndigheden senest samtidig med forkyndelse af
indkaldelse, jf. § 844, stk. 2, skal forkynde kopi af anklage-
skriftet for tiltalte.
Det foreslås at ændre § 835, stk. 2, 1. pkt., så anklagemyn-
digheden sender kopi af anklageskriftet til tiltalte straks efter
indledning af sagen. Anklagemyndigheden skal derimod ik-
ke i denne forbindelse forkynde kopien af anklageskriftet for
tiltalte. Forkyndelse af anklageskriftet foretages af retten, jf.
den foreslåede ændring af § 835, stk. 2, 2. pkt.
Ændringen er en konsekvens af, at forkyndelsesopgaven i
straffesager som udgangspunkt samles ved retterne, jf. lov-
forslagets § 1, nr. 12-15.
Der tilsigtes i øvrigt ingen ændringer i bestemmelsens an-
vendelsesområde.
Det foreslås endvidere at ændre § 835, stk. 2, 2. pkt., så det
fremover er retterne, der foretager forkyndelse af anklage-
skrift for tiltalte, herunder forkyndelse af et nyt eller yderli-
gere anklageskrift, jf. § 836, senest samtidig med forkyndel-
se af indkaldelse, jf. § 844, stk. 2.
Ændringen er en konsekvens af, at forkyndelsesopgaven i
straffesager som udgangspunkt samles ved retterne.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 13
Det følger af retsplejelovens § 844, stk. 1, at retten underret-
ter anklagemyndigheden om tidspunktet for hovedforhand-
lingen. Retten underretter endvidere anklagemyndigheden
og tiltalte om eventuel forsvarerbeskikkelse. Underretningen
til tiltalte kan gives gennem anklagemyndigheden i forbin-
delse med forkyndelse af indkaldelse.
Det foreslås som en konsekvens af, at forkyndelsesopgaven
som udgangspunkt samles hos retterne, jf. lovforslagets § 1,
nr. 12-15, at § 844, stk. 1, 3. pkt., ophæves, så rettens under-
retning om tidspunkt for hovedforhandlingen og eventuel
forsvarerbeskikkelse ikke længere kan gives gennem ankla-
gemyndigheden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 14 og 15
Det følger af retsplejelovens § 844, stk. 2, 1. pkt., at ankla-
gemyndigheden sørger for, at en indkaldelse med oplysning
om tid og sted for hovedforhandlingen forkyndes for tiltalte
med mindst 4 dages varsel.
Det følger endvidere af retsplejelovens § 844, stk. 4, 1. pkt.,
at vidner og skønsmænd, som skal afhøres under hovedfor-
handlingen, indkaldes i tide af anklagemyndigheden.
Det foreslås, at § 844, stk. 2, 1. pkt., og § 844, stk. 4, 1. pkt.,
ændres, så det fremover også er retterne, der foretager for-
kyndelse af indkaldelse for tiltalte og af vidner og skøns-
mænd, jf. § 175, stk. 1, 3. pkt., ud over de dokumenter, som
retterne allerede forkynder efter gældende ret.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsernes anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 16
Det følger af retsplejelovens § 855, stk. 3, at en hovedfor-
handling i visse nærmere angivne tilfælde kan fremmes til
dom i tiltaltes fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstede-
værelse nødvendig.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, så retterne fremover i
de nævnte tilfælde skal fremme en hovedforhandling til dom
i tiltaltes fravær, hvis anklagemyndigheden fremsætter be-
gæring herom, og retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse
nødvendig.
Med den foreslåede ændring forudsættes anklagemyndighe-
den at nedlægge påstand om, at hovedforhandlingen frem-
mes trods tiltaltes udeblivelse i alle sager, hvor tiltaltes til-
stedeværelse ikke vurderes nødvendig, og hvor betingelser-
ne herfor i øvrigt er opfyldt.
Med den foreslåede ændring ændres udgangspunktet endvi-
dere, så retten skal fremme en hovedforhandling til dom i
tiltaltes fravær, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
En hovedforhandling vil herefter skulle fremmes, hvis sagen
trods tiltaltes udeblivelse er tilstrækkeligt oplyst. Det for-
hold, at en forklaring fra den tiltalte kan være af betydning
ved vurderingen af skyldsspørgsmålet og strafudmålingen,
kan derfor ikke alene medføre, at sagen udsættes.
Ændringen vil indebære, at der skal være konkrete grunde i
den enkelte sag for, at tiltaltes tilstedeværelse vurderes at
være nødvendig under hovedforhandlingen. Det forudsættes
i den forbindelse, at retten angiver de konkrete grunde til, at
sagen ikke findes at være tilstrækkeligt oplyst, i retsbogen.
Forslaget skal ses i sammenhæng med indskrænkningen til
at begære sagen genoptaget, jf. lovforslagets § 1, nr. 23, og
30
udvidelsen af adgangen til at anke sagen, jf. lovforslagets §
1, nr. 20.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 17
Det følger af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3, at en hoved-
forhandling kan fremmes til dom i tiltaltes fravær, hvis ret-
ten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, når der
under sagen alene er spørgsmål om ubetinget fængselsstraf i
6 måneder eller derunder, konfiskation, rettighedsfrakendel-
se eller erstatning, og tiltalte har givet samtykke til gennem-
førelse af hovedforhandlingen.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at muligheden
for at fremme en sag til dom i tiltaltes fravær, når der under
sagen alene er spørgsmål om ubetinget fængsel i 6 måneder
eller derunder, og tiltalte har givet samtykke til gennemfø-
relse af hovedforhandlingen, udvides til ubetinget fængsel i
1 år eller derunder.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 18
Det følger af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, at en hoved-
forhandling kan fremmes til dom i tiltaltes fravær, hvis ret-
ten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig, når tiltalte
ikke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 3 måne-
der eller andre retsfølger end konfiskation, førerretsfraken-
delse eller erstatning.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at muligheden
for at fremme en sag til dom i tiltaltes fravær, når tiltalte ik-
ke idømmes højere straf end ubetinget fængsel i 3 måneder,
udvides til ubetinget fængsel i 6 måneder eller derunder.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsen anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 19
Det følger af retsplejelovens § 897, stk. 1, nr. 1-3, at når der
ikke under sagen er spørgsmål om højere straf end bøde, kan
retten, medmindre omstændighederne taler imod det, be-
handle sagen, som om tiltalte har tilstået det forhold, som
den pågældende er tiltalt for, hvis tiltalte udebliver fra ho-
vedforhandlingen uden oplyst lovligt forfald, nægter at afgi-
ve forklaring eller har undladt at anmode om et retsmøde, jf.
§ 896 a.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, så retterne fremover i
de nævnte tilfælde skal behandle sagen, som om tiltalte har
tilstået det forhold, som den pågældende er tiltalt for, hvis
tiltalte udebliver uden oplyst lovligt forfald, nægter at afgive
forklaring eller har undladt at anmode om et retsmøde, jf. §
896 a.
Ændringen vil indebære, at der skal være konkrete omstæn-
digheder i den enkelte sag, der taler imod, at sagen behand-
les som om, tiltalte har tilstået. Det forudsættes i den forbin-
delse, at retten angiver de konkrete grunde i retsbogen.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsernes anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 20
Det følger af retsplejelovens § 902, stk. 3, at hvis sagen er
fremmet i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4, kan tiltalte anke,
selv om tiltalte ikke har givet møde i byretten, hvis anken
ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld,
og betingelserne i bestemmelsens stk. 2 i øvrigt er opfyldt.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, således at tiltalte, hvis
sagen er fremmet som udeblivelsessag i medfør af § 855,
stk. 3, nr. 4, kan anke, selv om tiltalte ikke har givet møde i
byretten, hvis betingelserne i § 902, stk. 2, i øvrigt er op-
fyldt.
Med forslaget udvides tiltaltes mulighed for at anke en ude-
blivelsesdom afsagt efter § 855, stk. 3, nr. 4. Tiltalte kan så-
ledes, hvis sagen er fremmet i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4,
anke både bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld og
strafudmålingen, selv om tiltalte ikke har givet møde i byret-
ten, hvis betingelserne i § 902, stk. 2, i øvrigt er opfyldt.
Forslaget skal ses i sammenhæng med indskrænkelsen af ad-
gangen til at begære sagen genoptaget, jf. lovforslagets § 1,
nr. 23, og ændringen af udgangspunktet for afsigelses af
udeblivelsesdomme, jf. lovforslagets § 1, nr. 16.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 21
Det følger af retsplejelovens § 907, stk. 1, at vil anklage-
myndigheden anke til skade for tiltalte efter § 902, jf. § 904,
eller kontraanke til skade for tiltalte over for tiltaltes anke
efter samme bestemmelser, skal en meddelelse om anke væ-
re landsretten i hænde inden udløbet af fristen for anklage-
myndighedens anke eller kontraanke. Genpart af ankemed-
31
delelsen sendes så vidt muligt samtidig til tiltalte med al-
mindeligt og anbefalet brev og med almindeligt brev til by-
retten og tiltaltes forsvarer. Er tiltalte varetægtsfængslet eller
undergivet anden foranstaltning, jf. § 769, kan genpart af an-
kemeddelelsen dog sendes som almindeligt brev til det vare-
tægtsfængsel (arresthus) eller den institution, hvor tiltalte er
anbragt.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, således at anklage-
myndigheden skal sende genpart af ankemeddelelsen til til-
talte med Digital Post eller med anbefalet brev, og at gen-
part af ankemeddelelsen skal sendes til byretten og til tiltal-
tes forsvarer. Hvis tiltalte er varetægtsfængslet eller undergi-
vet anden foranstaltning, jf. § 769, kan genpart af ankemed-
delelsen dog sendes til det varetægtsfængsel (arresthus) eller
den institution, hvor tiltalte er anbragt.
Med forslaget kan anklagemyndigheden sende genpart af
ankemeddelelsen til tiltalte enten med Digital Post eller med
anbefalet brev.
Med forslaget skal anklagemyndigheden fortsat sende gen-
part af ankemeddelelsen til byretten, tiltaltes forsvarer og,
hvis tiltalte er varetægtsfængslet eller undergivet anden for-
anstaltning, jf. § 769, til det varetægtsfængsel (arresthus) el-
ler den institution, hvor tiltalte er anbragt. Anklagemyndig-
heden er dog ikke efter forslaget bundet til at anvende en be-
stemt forsendelsesform.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 22
Det følger af retsplejelovens § 920, stk. 3, at retten ud over
situationer omfattet af bestemmelsens stk. 2 ved kendelse
kan afvise tiltaltes anke, hvis anklageskrift eller indkaldelse
ikke på sædvanlig måde har kunnet forkyndes for tiltalte,
fordi denne har skiftet bopæl eller opholdssted uden at give
den nødvendige meddelelse herom.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, så retten ved kendelse
kan afvise tiltaltes anke, hvis anklageskrift eller indkaldelse
på grund af tiltaltes forhold ikke på sædvanlig måde har
kunnet forkyndes for tiltalte.
Med forslaget kan retten fortsat afvise tiltaltes anke, hvis an-
klageskrift eller indkaldelse ikke på sædvanlig måde har
kunnet forkyndes for tiltalte, fordi denne har skiftet bopæl
eller opholdssted uden at give den nødvendige meddelelse
herom.
Med forslaget kan retten endvidere afvise tiltaltes anke, hvis
anklageskrift eller indkaldelse ikke på sædvanlig måde har
kunnet forkyndes for tiltalte, f.eks. fordi tiltalte har skiftet
telefonnummer uden at give den nødvendige meddelelse
herom eller gennem en længere periode har undladt at åbne
Digital Post, og det ikke efter rimelige forkyndelsesforsøg
har været muligt at foretage forkyndelse ved brug af andre
forkyndelsesformer.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 23
Det følger af retsplejelovens § 987, stk. 3, 1. pkt., at hvis
sagen i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4, er fremmet til dom i
tiltaltes fravær, kan domfældte uanset betingelserne i stk. 1,
1. pkt., begære sagen genoptaget til ny forhandling.
Det foreslås at ændre § 987, stk. 3, 1. pkt., således, at hvis
sagen i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4, er fremmet i tiltaltes
fravær, kan domfældte begære sagen genoptaget til ny for-
handling, hvis tiltalte er afskåret fra at anke dommen i med-
før af § 902, stk. 2, eller hvis den domfældte godtgør, at ha-
ve haft lovligt forfald og ved ham utilregnelige omstændig-
heder har været forhindret fra i tide at anmelde dette, eller at
stævningen ikke rettidigt er kommet til domfældtes kund-
skab.
Med forslaget lægges der op til, at en person, der dømmes
som udebleven i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4, har en ubetin-
get adgang til at kræve genoptagelse, hvis sagen ikke kan
ankes efter retsplejelovens § 902, stk. 2, jf. stk. 3, eller hvis
den domfældte godtgør, at have haft lovligt forfald og ved
ham utilregnelige omstændigheder har været forhindret fra i
tide at anmelde dette, eller at stævningen ikke rettidigt er
kommet til domfældtes kundskab. Efter gældende ret har en
person, der dømmes som udebleven i medfør af § 855, stk.
3, nr. 4, i alle sager en ubetinget adgang til at kræve genop-
tagelse, ligesom sagen kan ankes for så vidt angår strafud-
målingen.
Med forslaget lægges der op til, at fristen for at begære en
sag genoptaget i de sager, der ikke kan ankes, jf. § 902, stk.
2, jf. stk. 3, ændres fra 4 til 2 uger. Dette svarer til fristen for
at anke sagen, jf. § 904, stk. 1.
Fristen for at kræve genoptagelse skal fortsat regnes fra tids-
punktet for forkyndelsen for tiltalte af en udskrift af dom-
men, jf. § 219 a, stk. 5. Dette gælder, hvad enten udskriften
forkyndes for tiltalte personligt, eller lovlig forkyndelse har
fundet sted på anden måde.
Indskrænkningen af den ubetingede adgang til genoptagelse
skal ses i sammenhæng med udvidelsen af adgangen til at
anke sagen, jf. lovforslagets § 1, nr. 20.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
32
Til nr. 24
Det følger af retsplejelovens § 987, stk. 3, 2. pkt., at begæ-
ringen om genoptagelse må fremsættes over for den ret, som
har afsagt dom i sagen, inden 4 uger fra dommens forkyn-
delse efter § 219 a, stk. 5.
Det foreslås at ændre § 987, stk. 3, 2. pkt., således at begæ-
ring om at få en sag genoptaget må fremsættes over for den
ret, som har afsagt dom i sagen, inden 14 dage fra forkyn-
delse efter § 219 a, stk. 5.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til nr. 25
Det fremgår af retsplejelovens § 1017 b, stk. 1, at med bøde
straffes den, der i forbindelse med omtale af en sag om over-
trædelse af straffelovens kapitel 24 om seksualforbrydelser
eller i øvrigt med henblik på en sådan sag giver offentlig
meddelelse om navn, stilling eller bopæl på den forurettede
eller på anden måde offentliggør den pågældende identitet.
Det foreslås at ændre bestemmelsen, så det på tilsvarende
vis gøres strafbart i forbindelse med omtale af en sag om
overtrædelse af straffelovens § 210 (incest) eller i øvrigt
med henblik på en sådan sag at give meddelelse om navn,
stilling eller bopæl på den forurettede eller på anden måde
offentliggøre den pågældendes identitet.
Dette indebærer, at forurettede i sager om overtrædelse af
straffelovens § 210 sidestilles med forurettede i sager om
overtrædelse af straffelovens kapitel 24 om seksualforbr-
ydelser.
Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringen af retsple-
jelovens § 41 e, stk. 4, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Der er ikke i øvrigt med forslaget tilsigtet nogen ændring i
bestemmelsens anvendelsesområde.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
Reglerne om anvendelse af magt over for indsatte i krimi-
nalforsorgens institutioner findes i straffuldbyrdelseslovens
§ 62.
Efter straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 5, fastsætter justits-
ministeren regler om anvendelse af magt over for indsatte.
Sådanne regler er fastsat i bekendtgørelse om anvendelse af
magt over for indsatte i kriminalforsorgens institutioner, jf.
bekendtgørelse nr. 588 af 30. april 2015 om anvendelse af
magt over for indsatte i kriminalforsorgens institutioner.
Efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 4, stk. 1, er der
adgang til at bære peberspray, hvor der foreligger en særlig
risikosituation, hvor anvendelse af peberspray kan blive
nødvendig. Disse risikosituationer er nærmere beskrevet i
skrivelse om bekendtgørelse om anvendelse af magt over for
indsatte i kriminalforsorgens institutioner.
Med den foreslåede ændring i straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 5, præciseres det, at justitsministeren fastsætter regler
om bæring af magtmidler, herunder bl.a. peberspray. Den
foreslåede bestemmelse indebærer, at justitsministeren ikke
alene kan fastsætte regler om bæring af magtmidler i særlige
risikosituationer, men også kan fastsætte regler om, at magt-
midler kan indgå i fængselspersonalets almindelige personli-
ge udrustning.
Den foreslåede præcisering af straffuldbyrdelseslovens § 62,
stk. 5, sigter navnlig på, at justitsministeren fastsætter regler
om, at fængselsbetjente udover i særlige risikosituationer
også kan bære peberspray som en del af deres almindelige
personlige udrustning i de lukkede fængsler, på de lukkede
fængsels- og arrestafdelinger samt i arresthusene. Justitsmi-
nisteren vil endvidere på et senere tidspunkt kunne udvide
eller begrænse adgangen til at bære peberspray eller fastsæt-
te regler om bæring af andre magtmidler, som er omfattet af
straffuldbyrdelseslovens § 62, stk. 2.
Det bemærkes, at adgangen til at fastsætte administrative
regler om bæring af peberspray ikke har nogen indflydelse
på, hvornår magtanvendelse kan finde sted, og det forudsæt-
tes som hidtil, at det mindst indgribende magtmiddel anven-
des i en situation, hvor anvendelse af magt er nødvendig.
Hvilket magtmiddel, der i en konkret situation skal anven-
des, må bero på en konkret vurdering af, hvad der i den på-
gældende situation er nødvendigt, jf. straffuldbyrdelseslo-
vens § 62, stk. 1, samt under hensyntagen til proportionali-
tets- og skånsomhedsprincippet, jf. § 62, stk. 3 og 4.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Efter telelovens § 31, stk. 4, kan en slutbruger kræve, at den
pågældendes nummeroplysningsdata ikke oplyses i forbin-
delse med udbud af nummeroplysningstjenester. Nummero-
plysningsdata skal dog altid videregives til forsyningspligt-
udbyderens landsdækkende nummeroplysningstjeneste, der
indeholder samtlige numre i den samlede danske nummer-
plan, som er tildelt slutbrugere, jf. § 31, stk. 5, nr. 2.
Efter telelovens § 31, stk. 6, kan oplysningerne i den lands-
dækkende nummeroplysningstjeneste, der indeholder samt-
lige numre i den samlede danske nummerplan, alene videre-
gives af forsyningspligtudbyderens landsdækkende numme-
roplysningstjeneste til brug for offentlige alarmtjenester, po-
litiet, retterne eller restanceinddrivelsesmyndigheden.
33
Med den foreslåede ændring af telelovens § 31, stk. 6, der
skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i rets-
plejelovens § 58, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, om stats-
advokaternes adgang til telefonforkyndelse, lægges der op
til, at statsadvokaterne i forbindelse med foretagelsen af te-
lefonforkyndelser får adgang til de hemmelige telefonnumre
i nummeroplysningsdatabasen (”118”) på samme måde som
retterne, politiet og restanceinddrivelsesmyndigheden har.
Det forudsættes, at kun de personer ved statsadvokaterne,
der beskikkes til at foretage telefonforkyndelser, får adgang
til oplysninger om de hemmelige telefonnumre. Endvidere
forudsættes det, at de pågældende kun anvender adgangen
til oplysningerne i forbindelse med telefonforkyndelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. marts
2017.
Det foreslås i stk. 2, at de ændrede regler i lovforslagets § 1,
nr. 17-20, om afsigelse af udeblivelsesdomme, ikke finder
anvendelse i straffesager, hvor der foretages forkyndelse af
indkaldelse for tiltalte, jf. retsplejelovens § 844, stk. 2, før
lovens ikrafttræden. Straffesager, hvor der før lovens ikraft-
træden er foretaget forkyndelse af indkaldelse for tiltalte,
færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
Det foreslås i stk. 3, at de ændrede regler i lovforslagets § 1,
nr. 21 og 24, ikke finder anvendelse i straffesager, hvor der
afsiges udeblivelsesdom efter retsplejelovens § 855, stk. 3,
nr. 4, før lovens ikrafttræden. Straffesager, hvor der før lo-
vens ikrafttræden er afsagt udeblivelsesdom efter § 855, stk.
3, nr. 4, færdigbehandles for så vidt angår appel og genopta-
gelse efter de hidtil gældende regler.
Til § 5
Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale anvendelsesom-
råde og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland. Lovens § 2 kan dog ved kongelig anordning helt
eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.
Straffuldbyrdelsesloven er ikke sat i kraft for Grønland. De
gældende regler om fuldbyrdelse af straf findes i den grøn-
landske kriminallov. Straf-fuldbyrdelsesloven er heller ikke
sat i kraft på Færøerne, men den kan dog ved kongelig an-
ordning helt eller delvis sættes i kraft med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger. Det foreslås på den bag-
grund, at lovforslagets § 2 ved kongelig anordning helt eller
delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.
34
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1257 af 13. okto-
ber 2016, foretages følgende ændringer:
§ 41 e ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Hvis dokumentet indeholder oplysninger om enkelt-
personers rent private forhold eller virksomheders erhvervs-
hemmeligheder, kan den myndighed, der behandler anmod-
ningen om aktindsigt, bestemme, at dokumentet inden gen-
nemsynet eller kopieringen anonymiseres, således at de på-
gældendes identitet ikke fremgår. I straffesager skal doku-
mentet inden gennemsynet eller kopieringen anonymiseres,
således at medvirkende lægdommeres identitet ikke fremgår.
I sager om overtrædelse af straffelovens kapitel 24 om sek-
sualforbrydelser skal dokumentet inden gennemsynet eller
kopieringen anonymiseres, således at forurettedes identitet
ikke fremgår.
1. I § 41 e, stk. 4, 3. pkt., indsættes efter »seksualforbrydel-
ser«: »eller straffelovens § 210«.
Stk. 5. ---
§ 58 --- 2. I § 58, stk. 3, indsættes efter som 2. pkt.:
Stk. 2. ---
Stk. 3. Politidirektøren kan beskikke ansatte i politikredsen
til at foretage stævningsmandsforkyndelser og telefonfor-
kyndelser, jf. dog stk. 2.
»Vedkommende statsadvokat kan beskikke ansatte ved stats-
advokaten til at foretage telefonforkyndelser.«
Stk. 4-5. ---
Stk. 6. Justitsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket
omfang retterne, politiet, kriminalforsorgen og restanceind-
drivelsesmyndigheden skal foretage og medvirke ved for-
kyndelser.
3. I § 58, stk. 6, indsættes efter »politiet,«: »statsadvokater-
ne,«.
4. Efter § 148 b indsættes:
Ȥ 148 c. Krav om skriftlighed i strafferetsplejen er ikke til
hinder for anvendelse af digital kommunikation eller anven-
delse af digitale dokumenter mv. under retsmøder.
Stk. 2. Regler, der stiller krav om underskrift, er ikke til hin-
der for, at meddelelser sendes med digital post, såfremt
meddelelsen er forsynet med digital signatur.
Stk. 3. En meddelelse, der sendes med digital kommunikati-
on, anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig
for modtageren.«
§ 156 c. Ved forenklet digital forkyndelse anses meddelel-
sen for forkyndt, hvis meddelelsen åbnes. Forkyndelsen an-
ses for sket, den dag meddelelsen åbnes.
5. § 156 c affattes således:
Ȥ 156 c. Ved forenklet digital forkyndelse anses meddelel-
sen for forkyndt, hvis der sker åbning eller anden behandling
af meddelelsen, den besked, hvortil meddelelsen er vedhæf-
tet, eller et bilag eller en anden meddelelse, der er vedhæftet
beskeden. Forkyndelse anses for sket, den dag meddelelsen,
35
bilaget eller den besked, hvortil meddelelsen er vedhæftet,
åbnes eller på anden måde behandles.«
§ 334. --- 6. § 334, stk. 4, affattes således:
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Salær og godtgørelse fastsættes af den ret, der har
foretaget beskikkelsen. Fastsættelsen sker ved særskilt be-
slutning samtidig med sagens eller retshandlingens afslut-
ning.
»Stk. 4. Salær og godtgørelse fastsættes af den ret, der har
foretaget beskikkelsen. Hvis der er fastsat takster efter stk. 7,
fastsættes salæret på baggrund af disse. Fastsættelsen af sa-
lær og godtgørelse sker ved særskilt beslutning samtidig
med sagens eller retshandlingens afslutning.«
Stk. 5-6. ---
7. I § 334 indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Justitsministeren kan fastsætte takster for salær til
beskikkede advokater.«
§ 686. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Domsmænd medvirker ikke i
1-2) ---
3) de i straffelovens § 60, stk. 1, nr. 3, og § 66, stk. 4, nævn-
te sager vedrørende betinget dømte
8. I § 686, stk. 3, nr. 3, indsættes efter »dømte«: », samt de i
§ 61, stk. 1, nævnte sager, hvor der alene kan blive spørgs-
mål om at idømme bøde i forbindelse med den betingede
dom for det forhold, der er begået før den betingede dom«.
Stk. 4-5. ---
§ 720. ---
Stk. 2. Hvis offentlig påtale efter lovgivningen er betinget af
en begæring, kan påtale kun ske, såfremt begæring herom
fremsættes af en efter § 725 berettiget. En anmeldelse fra
den berettigede anses som en begæring om offentlig påtale,
medmindre andet fremgår af anmeldelsen. Er privat påtale
begyndt, kan offentlig påtale ikke begæres. Påtalemyndighe-
den kan nægte at efterkomme en begæring om offentlig på-
tale, der udelukker nogen medskyldig fra forfølgningen. An-
går begæringen kun nogle af de skyldige uden at udelukke
mulige medskyldige, kan påtalemyndigheden udstrække for-
følgningen til disse, medmindre den berettigede efter at have
haft lejlighed til at udtale sig herom modsætter sig dette. I så
fald finder 3. pkt. anvendelse.
9. I § 720, stk. 2, 6. pkt., ændres »3. pkt.« til: »4. pkt.«.
Stk. 3. ---
§ 741. ---
10. § 741, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 2. Vederlaget fastsættes af den ret, der har foretaget be-
skikkelsen. Vederlaget fastsættes ved dommen eller ved sær-
skilt beslutning.
»Stk. 2. Vederlaget fastsættes af den ret, der har foretaget
beskikkelsen. Hvis der er fastsat takster efter stk. 3, fastsæt-
tes vederlaget på baggrund af disse. Vederlaget fastsættes
ved dommen eller ved særskilt beslutning.
Stk. 3. Justitsministeren kan fastsætte takster for vederlag til
offentlige forsvarere.«
§ 781. Indgreb i meddelelseshemmeligheden må kun foreta-
ges, såfremt
1-2) ---
3) efterforskningen angår en lovovertrædelse, som efter lo-
ven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover, en forsæt-
lig overtrædelse af straffelovens kapitler 12 eller 13 eller en
36
overtrædelse af straffelovens §§ 124, stk. 2, 125, 127, stk. 1,
233, stk. 1, 235, 266, 281 eller en overtrædelse af
udlændingelovens § 59, stk. 7, nr. 1-5.
Stk. 2-5. ---
11. I § 781, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 59, stk. 7, nr. 1-5« til: »§
59, stk. 8, nr. 1-5«.
§ 835. --- 12. § 835, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Anklagemyndigheden sender kopi af anklageskriftet
til tiltalte eller forkynder det for den pågældende straks efter
indledning af sagen. Anklagemyndigheden skal senest sam-
tidig med forkyndelse af indkaldelse, jf. § 844, stk. 2, for-
kynde kopi af anklageskriftet for den pågældende.
»Stk. 2. Anklagemyndigheden sender kopi af anklageskriftet
til tiltalte straks efter indledning af sagen. Retten skal senest
samtidig med forkyndelse af indkaldelse, jf. § 844, stk. 2,
forkynde kopi af anklageskriftet for den pågældende.«
Stk. 3. ---
§ 844. Retten underretter anklagemyndigheden om tidspunk-
tet for hovedforhandlingen. Retten underretter endvidere an-
klagemyndigheden og tiltalte om eventuel forsvarerbeskik-
kelse. Underretningen til tiltalte kan gives gennem anklage-
myndigheden i forbindelse med forkyndelse af indkaldelse.
13. § 844, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
Stk. 2. Anklagemyndigheden sørger for, at en indkaldelse
med oplysning om tid og sted for hovedforhandlingen for-
kyndes for tiltalte med mindst 4 dages varsel. Retten kan
dog fastsætte et kortere varsel.
14. I § 844, stk. 2, 1. pkt., ændres »Anklagemyndigheden«
til: »Retten«.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Vidner og skønsmænd, som skal afhøres under ho-
vedforhandlingen, indkaldes i tide af anklagemyndigheden.
Er et vidne fængslet eller hensat i forvaring, sørger anklage-
myndigheden for, at den pågældende bringes til retten.
15. I § 844, stk. 4, 1. pkt., ændres »anklagemyndigheden«
til: »retten«.
§ 855. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. En hovedforhandling kan fremmes til dom i tiltaltes
fravær, hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nød-
vendig
16. I § 855, stk. 3, ændres »kan« til: »skal, hvis anklagemyn-
digheden fremsætter begæring herom,«.
1-2) ---
3) når der under sagen alene er spørgsmål om ubetinget
fængselsstraf i 6 måneder eller derunder, konfiskation, ret-
tighedsfrakendelse eller erstatning og tiltalte har givet sam-
tykke til gennemførelse af hovedforhandlingen,
17. I § 855, stk. 3, nr. 3, ændres »6 måneder« til: »1 år«.
4) når tiltalte ikke idømmes højere straf end ubetinget
fængsel i 3 måneder eller andre retsfølger end konfiskation,
førerretsfrakendelse eller erstatning, eller
18. I § 855, stk. 3, nr. 4, ændres »3 måneder« til: »6 måne-
der«.
5) ---
Stk. 4. ---
§ 897. Når der ikke under sagen er spørgsmål om højere
straf end bøde, kan retten, medmindre omstændighederne ta-
ler imod det, behandle sagen, som om tiltalte har tilstået det
forhold, som den pågældende er tiltalt for, hvis tiltalte
19. I § 897, stk. 1, ændres »kan« til: »skal«.
1-3) ---
§ 902. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis sagen er fremmet i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4,
kan tiltalte anke, selv om tiltalte ikke har givet møde i byret-
20. I § 902, stk. 3, udgår:
37
ten, hvis anken ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for
tiltaltes skyld og betingelserne i stk. 2 i øvrigt er opfyldt.
»anken ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes
skyld og«
Stk. 4. ---
§ 907. Vil anklagemyndigheden anke til skade for tiltalte ef-
ter § 902, jf. § 904, eller kontraanke til skade for tiltalte over
for tiltaltes anke efter samme bestemmelser, skal en medde-
lelse om anke være landsretten i hænde inden udløb af fri-
sten for anklagemyndighedens anke eller kontraanke. Gen-
part af ankemeddelelsen sendes så vidt muligt samtidig til
tiltalte med almindeligt og anbefalet brev og med alminde-
ligt brev til byretten og tiltaltes forsvarer. Er tiltalte vare-
tægtsfængslet eller undergivet anden foranstaltning, jf. §
769, kan genpart af ankemeddelelsen dog sendes som almin-
deligt brev til det varetægtsfængsel (arresthus) eller den in-
stitution, hvor tiltalte er anbragt.
21. § 907, stk. 1, 2. og 3. pkt., affattes således:
»Genpart af ankemeddelelsen sendes så vidt muligt samtidig
til tiltalte med Digital Post eller med anbefalet brev og til
byretten og tiltaltes forsvarer. Er tiltalte varetægtsfængslet
eller undergivet anden foranstaltning, jf. § 769, kan genpart
af ankemeddelelsen dog sendes til det varetægtsfængsel (ar-
resthus) eller den institution, hvor tiltalte er anbragt.«
Stk. 2-4. ---
§ 920. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Retten kan endvidere ved kendelse afvise tiltaltes an-
ke, hvis anklageskrift eller indkaldelse ikke på sædvanlig
måde har kunnet forkyndes for tiltalte, fordi denne har skif-
tet bopæl eller opholdssted uden at give den nødvendige
meddelelse herom.
22. § 920, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Retten kan endvidere ved kendelse afvise tiltaltes
anke, hvis anklageskrift eller indkaldelse på grund af tiltaltes
forhold ikke på sædvanlig måde har kunnet forkyndes for
tiltalte.«
§ 987. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Hvis sagen i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4, er fremmet
i tiltaltes fravær, kan domfældte uanset betingelserne i stk. 1,
1. pkt., begære sagen genoptaget til ny forhandling. Begæ-
ringen må fremsættes over for den ret, som har afsagt dom i
sagen, inden 4 uger fra dommens forkyndelse efter § 219 a,
stk. 5. Retten kan undtagelsesvis genoptage sagen, hvis be-
gæring indgives senere, men inden 1 år efter dommens for-
kyndelse. Reglerne i stk. 1, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
23. § 987, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Hvis sagen i medfør af § 855, stk. 3, nr. 4, er fremmet i til-
taltes fravær, kan domfældte begære sagen genoptaget til ny
”forhandling, hvis domfældte er afskåret fra at anke dom-
men i medfør af § 902, stk. 3, jf. stk. 2, eller hvis den dom-
fældte godtgør, at have haft lovligt forfald og ved ham util-
regnelige omstændigheder har været forhindret fra i tide at
anmelde dette, eller at stævningen ikke rettidigt er kommet
til domfældtes kundskab«
24. I § 897, stk. 3, 2. pkt. ændres »4 uger« til: »14 dage«.
Stk. 4-5. ---
§ 1017 b. Med bøde straffes den, der i forbindelse med om-
tale af en sag om overtrædelse af straffelovens kapitel 24 om
seksualforbrydelser eller i øvrigt med henblik på en sådan
sag giver offentlig meddelelse om navn, stilling eller bopæl
på den forurettede eller på anden måde offentliggør den på-
gældendes identitet.
25. I § 1017 b, stk. 1, indsættes efter »seksualforbrydelser«:
»eller straffelovens § 210«.
Stk. 2. ---
§ 2
I lov om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
1242 af 11. november 2015, som ændret ved lov nr. 169 af
27. februar 2016 og § 1 i lov nr. 641 af 8. juni 2016, foreta-
ges følgende ændring:
38
§ 62. ---
Stk.2-4. ---
Stk. 5. Justitsministeren fastsætter regler om anvendelse af
magt over for indsatte.
1. I § 62, stk. 5, indsættes efter »Justitsministeren fastsætter
regler om«: »bæring af magtmidler og«.
§ 3
I lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf.
lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014, som ændret
ved § 2 i lov nr. 741 af 1. juni 2015 og § 16 i lov nr. 1567 af
15. december 2015, foretages følgende ændring:
§ 31. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6. Oplysninger som nævnt i stk. 5, nr. 2, kan alene vide-
regives af forsyningspligtudbyderens landsdækkende num-
meroplysningstjeneste til brug for offentlige alarmtjenester,
politiet, retterne eller restanceinddrivelsesmyndigheden.
1. I § 31, stk. 6, indsættes efter »politiet,«: »statsadvokater-
ne,«.
Stk. 7-8. ---
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2017.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 17-20, finder ikke anvendelse i straf-
fesager, hvor der foretages forkyndelse af indkaldelse for til-
talte, jf. retsplejelovens § 844, stk. 2, før lovens ikrafttræ-
den. Sådanne straffesager behandles efter de hidtil gældende
regler.
Stk. 3. Lovens § 1, nr. 21 og 24, finder ikke anvendelse i
straffesager, hvor der afsiges udeblivelsesdom før retspleje-
lovens § 855, stk. 3, nr. 4, efter lovens ikrafttræden. Sådanne
straffesager behandles efter de hidtil gældende regler.
§ 5
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 2 kan ved kongelig anordning helt eller del-
vist sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
39