Fremsat den 14. december 2016 af finansministeren (Kristian Jensen)

Tilhører sager:

Aktører:


    AE2397_4_0.png

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L100/20161_L100_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 14. december 2016 af finansministeren (Kristian Jensen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre
    (Ændring af ministres vederlæggelse og pensionsforhold som opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.)
    § 1
    I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april 2004, som ændret ved
    § 16 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, lov nr. 704 af 25.
    juni 2010, lov nr. 480 af 30. maj 2012, lov nr. 743 af 1. juni
    2015 og § 17 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages
    følgende ændringer:
    1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »1.212.164 kr.« til:
    »1.248.386 kr.«, og »31. marts 2012-niveau« ændres til:
    »31. marts 2017-niveau«.
    2. § 1, stk. 2, 1. pkt., ophæves.
    3. I § 1, stk. 2, 2. pkt., der bliver 1. pkt., ændres »1.151.555
    kr.« til: »1.185.966 kr.«, og »31. marts 2012-niveau« ændres
    til: »31. marts 2017-niveau«.
    4. § 1, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Vederlag efter stk. 1 og 2 reguleres én gang årligt
    pr. 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes på bag-
    grund af lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked. Fi-
    nansministeren fastsætter årligt reguleringsprocenten.«
    5. I § 1, stk. 4, udgår »og godtgørelse for boligudgifter
    m.v.«.
    6. I § 1 indsættes som stk. 6-11:
    »Stk. 6. En minister, der ikke er medlem af Folketinget,
    og som har bopæl uden for det sjællandske område, kan få
    dækket udgifter til hotelovernatninger i Københavnsområdet
    i forbindelse med sit hverv som minister. I stedet for dækn-
    ing af udgifter til hotelovernatninger efter 1. pkt. kan en mi-
    nister, der ikke er medlem af Folketinget, og som har bopæl
    uden for det sjællandske område, vælge at modtage godtgø-
    relse for en fast supplerende bolig i Københavnsområdet.
    Godtgørelsen kan ydes i op til 3 måneder efter fratræden
    som minister.
    Stk. 7. Den samlede godtgørelse efter stk. 6 kan maksi-
    malt udgøre 75.698 kr. pr. år i oktober 2015-niveau og ud-
    betales mod dokumentation til dækning af egentlige bolig-
    udgifter. Beløbet i 1. pkt. reguleres efter reglerne i § 109 a,
    stk. 12, i lov om valg til Folketinget.
    Stk. 8. Der kan uden dokumentation ydes godtgørelse for
    dobbelt husførelse til en minister, der efter stk. 6 får dækn-
    ing af hoteludgifter eller godtgørelse for en fast supplerende
    bolig. Godtgørelsen udgør 30.208 kr. pr. år i oktober 2015-
    niveau og reguleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, i lov om
    valg til Folketinget.
    Stk. 9. En minister kan i et kalenderår få dækket udgifter-
    ne til op til 12 overnatninger på hotel i Danmark i forbindel-
    se med varetagelsen af sit hverv som minister. Der ydes dog
    ikke dækning til ministre, der modtager godtgørelse efter
    stk. 6 og 8, såfremt der er tale om hotelovernatning i Køben-
    havnsområdet.
    Stk. 10. Værdien af hotelovernatninger, som dækkes efter
    stk. 6, 1. pkt., og stk. 9, godtgørelse for fast supplerende bo-
    lig efter stk. 6, 2. pkt., jf. stk. 7, og godtgørelse for dobbelt
    husførelse efter stk. 8, indgår ikke i den skattepligtige ind-
    komst. Der kan ikke foretages fradrag i den skattepligtige
    indkomst for udgifter, der er forbundet med hvervet som mi-
    nister, herunder boligudgifter, indenlandsk befordring m.v.
    Stk. 11. Finansministeren fastsætter nærmere regler om
    udgifter til hotelovernatning efter stk. 6, 1. pkt., om godtgø-
    relse for boligudgifter efter stk. 6, 2. pkt., om godtgørelse af
    egentlige boligudgifter efter medlemskabets ophør efter stk.
    6, 3. pkt., om krav til dokumentation for egentlige boligud-
    gifter og om beregning af udgifter til ejerbolig og lign. efter
    stk. 7, om dækning af udgifter til dobbelt husførelse efter
    stk. 8, om dækning af udgifter til hotelovernatning efter stk.
    9 og om hotelovernatning i forbindelse med udtræden af
    Folketinget. Finansministeren fastsætter endvidere regler om
    Lovforslag nr. L 100 Folketinget 2016-17
    Finansmin.,
    Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 2016-0613-0021
    AE002397
    adgang til ydelser efter stk. 6-9 under orlov og om adgangen
    til at bevare sådanne ydelser efter en flytning.«
    7. I § 2, stk. 2, udgår »og godtgørelse for boligudgifter
    m.v.«, og to steder ændres »de« til: »det«.
    8. I § 3, stk. 1, 3. pkt., ændres »18 måneder« til: »6 måne-
    der«.
    9. I § 3 indsættes som stk. 4:
    »Stk. 4. Finansministeren fastsætter nærmere regler om
    beregning af eftervederlagsperioden efter stk. 1, om nedsæt-
    telse af ministereftervederlaget efter stk. 3 og om admini-
    stration af ministereftervederlaget.«
    10. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »efterlønsalderen, jf. § 74 i
    lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »folkepensionsal-
    deren, jf. § 1 a i lov om social pension.«
    11. I § 4, stk. 1, 3. pkt., ændres »Helbredsnævnet« til: »Næv-
    net for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager.«
    12. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. En forhenværende minister, der ikke er omfattet
    af overgangsordninger om pensionsudbetalingstidspunkter,
    kan vælge at få pensionen udbetalt før folkepensionsalderen,
    dog tidligst fra pensionsudbetalingsalderen mod et førtids-
    pensionsfradrag efter de regler, der gælder for tjenestemænd
    i staten. Hvis en forhenværende minister, der er omfattet af
    overgangsordninger med hensyn til pensionsudbetalingstids-
    punkt, tillige har optjent ministerpension, der skal udbetales
    fra folkepensionsalderen, vælger førtidsalderspensionering,
    beregnes det førtidspensionsfradrag, der er nævnt i 1. pkt.,
    af den samlede pension fra det første pensionsudbetalings-
    tidspunkt.«
    Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
    13. I § 4, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »Stk. 2, nr. 3« til:
    »Stk. 3, nr. 3«.
    14. I § 9, 2. pkt., ændres »§ 7« til: »§ 8, stk. 1,«, og »§ 7, stk.
    1« ændres til: »§ 8, stk. 1«.
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2017.
    Stk. 2. § 1, nr. 8, har virkning for personer, der virker som
    ministre efter førstkommende valg til Folketinget. Træder
    ministeriet tilbage som et resultat af førstkommende valg til
    Folketinget, har § 1, nr. 8, dog ikke virkning for personer,
    der fungerer som ministre, indtil et nyt ministerium er ud-
    nævnt.
    Stk. 3. § 1, nr. 10, finder ikke anvendelse for funktionstid
    som minister i perioden 1. januar 2007-31. marts 2017. For
    denne funktionstid finder de hidtil gældende regler om ud-
    betaling af egenpension anvendelse.
    2
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets baggrund
    2.1. Vederlagskommissionen
    2.2. Vederlagskommissionens anbefalinger
    2.3. Finansministeriets overvejelser
    2.4. Stemmeaftalen om ændring af fuldtidspolitikeres vederlæggelse
    2.4.1. Vederlag
    2.4.2. Eftervederlag
    2.4.3. Pension
    2.4.4. Ikrafttræden
    2.5. Implementering af stemmeaftalen for så vidt angår borgmestre og regionsrådsformænd
    3. Lovforslagets hovedpunkter
    3.1. Regulering af vederlag på baggrund af den faktiske lønudvikling i den offentlige sektor
    3.1.1. Gældende ret
    3.1.2. Vederlagskommissionens anbefalinger og den foreslåede ordning
    3.2. Ændring af mindsteperioden for eftervederlag
    3.2.1. Gældende ret
    3.2.2. Vederlagskommissionens anbefalinger og den foreslåede ordning
    3.3. Ændring af pensionsalderen
    3.3.1. Gældende ret
    3.3.2. Vederlagskommissionens anbefalinger og den foreslåede ordning
    3.4. Boliggodtgørelse m.v. for ministre, der ikke er medlemmer af Folketinget
    3.4.1. Gældende ret
    3.4.2. Den foreslåede ordning
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    7. Miljømæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    10. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Den daværende regering (Venstre) indgik den 3. oktober
    2016 en stemmeaftale med Socialdemokratiet, Liberal Alli-
    ance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om
    ændring af fuldtidspolitikeres vederlæggelse som opfølg-
    ning på Vederlagskommissionens anbefalinger.
    Lovforslaget udmønter den del af stemmeaftalen, der an-
    går ministre. Det foreslås at ændre reguleringen af minister-
    vederlag og eftervederlag, sådan at reguleringen sker i takt
    med lønudviklingen i den offentlige sektor med virkning fra
    den 1. april 2017. Det foreslås også at ændre mindsteperio-
    den for ministereftervederlag fra 18 måneder til 6 måneder.
    Endvidere foreslås en ændring af pensionsalderen, sådan at
    ministerpension optjent ved funktion som minister fra den 1.
    april 2017 og fremefter først kan udbetales ved personens
    folkepensionsalder. Endelig foreslås det at præcisere regle-
    rne om boliggodtgørelse m.v. til ministre, som ikke er med-
    lemmer af Folketinget.
    Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt
    fremsatte lovforslag om ændring af lov om valg til Folketin-
    3
    get, der udmønter den del af stemmeaftalen, der angår med-
    lemmer af Folketinget.
    Den del af stemmeaftalen, der angår borgmestre og regi-
    onsrådsformænd, udmøntes af økonomi- og indenrigsmini-
    steren ved en ændring af bekendtgørelse nr. 793 af 25. juni
    2014 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af
    kommunale hverv, som er udstedt i medfør af lov om kom-
    munernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni
    2015, og ved en ændring af bekendtgørelse nr. 794 af 25. ju-
    ni 2014 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelse af
    regionale hverv, som er udstedt i medfør af regionsloven, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 770 af 9. juni 2015.
    2. Lovforslagets baggrund
    2.1. Vederlagskommissionen
    I marts 2014 indgik den daværende regering (Socialdemo-
    kratiet og Radikale Venstre) en politisk aftale med Venstre,
    Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om
    en mere tidssvarende vederlæggelse af politikere. Aftalen
    indebar bl.a. en ændring i niveauet for det faste vederlag til
    menige kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer
    samt en ændret reguleringsform af det faste vederlag. Afta-
    len indebar ikke nogen ændringer i forhold til vederlæggel-
    sen af borgmestre og regionsrådsformænd, hvis hverv ad-
    skiller sig fra de menige kommunalbestyrelses- og regions-
    rådsmedlemmer ved at være fuldtidshverv på linje med
    hvervet som folketingsmedlem og minister.
    Med aftalen forpligtede aftaleparterne sig til at fremsætte
    forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kom-
    mission, der på baggrund af det kommissorium, der indgik
    som bilag til aftalen, skulle have til opgave at udarbejde et
    forslag til, hvordan den samlede vederlæggelse af borgme-
    stre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre
    fremadrettet skulle være.
    Med folketingsbeslutning af 20. maj 2014 om udmøntning
    af politisk aftale om en mere tidssvarende og gennemsigtig
    vederlæggelse af politikere opfordrede Folketinget bl.a. re-
    geringen til at nedsætte en kommission vedrørende den sam-
    lede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, fol-
    ketingsmedlemmer og ministre.
    Vederlagskommissionen blev nedsat i sommeren 2014 og
    afgav sin rapport den 18. januar 2016.
    2.2. Vederlagskommissionens anbefalinger
    Vederlagskommissionens rapport baserede sig på princip-
    per om afspejling af ligheder med andre ansvarsfulde poster
    i respekt for de politiske hvervs særlige karakter, fastholdel-
    se af kendte rationaler for vederlæggelsen, tilpasning i for-
    hold til udviklingen på det offentlige arbejdsmarked, en gen-
    nemsigtig og tidssvarende vederlæggelse, nutidsvederlæg-
    gelse frem for fremtidshonorering samt en tilbageholdenhed
    med anbefalinger, hvor der ligger andre hensyn bag regle-
    rne.
    Rapporten indeholder en række anbefalinger om den
    fremtidige vederlæggelse af politikere om vederlag, om ny
    regulering af vederlag, om eftervederlag og om pension.
    Om vederlag anbefaler et flertal af kommissionens med-
    lemmer, at vederlaget for fuldtidspolitikere forhøjes, at om-
    kostningstillæg afskaffes, og at vederlag til borgmestre og
    regionsrådsformænd nedsættes, hvis de modtager vederlag
    for en række politiske hverv.
    Om en ny og ensartet reguleringsordning for alle politiske
    hverv anbefaler kommissionen, at vederlagene årligt regule-
    res svarende til forrige års lønudvikling på det statslige, re-
    gionale og kommunale arbejdsmarked.
    Om eftervederlag anbefaler et flertal af kommissionens
    medlemmer nedsættelse af eftervederlagsperioden samt ned-
    sættelse af mindsteperioden for eftervederlag uanset funkti-
    onstiden som politiker.
    Om pension foreslår kommissionen en fuldstændig om-
    lægning af politikernes pensionsordning til en bidragsdefi-
    neret pensionsordning.
    Der henvises til sammenfatningen af forslag og anbefalin-
    ger i Vederlagskommissionens rapport, kapitel 2, (side 10
    ff.).
    2.3. Finansministeriets overvejelser
    Vederlagskommissionens rapport er udtryk for en omfat-
    tende og grundig analyse af fuldtidspolitikernes vederlæg-
    gelse.
    I forlængelse af offentliggørelsen af Vederlagskommissio-
    nens anbefalinger og i kølvandet på den store offentlige de-
    bat, der har været om emnet, herunder navnlig i forhold til
    kommissionens anbefalinger om et højere vederlagsniveau
    for fuldtidspolitikere, indledte finansministeren politiske
    forhandlinger med Folketingets partier om en model for den
    fremtidige vederlæggelse af fuldtidspolitikere. I forhandlin-
    gerne indgik også overvejelser af anbefalinger fra Veder-
    lagskommissionens mindretal.
    De politiske forhandlinger viste, at der ikke kunne findes
    flertal for at gennemføre alle de anbefalinger, som (et flertal
    af) Vederlagskommissionen fremsatte. Partierne tilkendegav
    dog hver især, at de gerne så forskellige ændringer i politi-
    kernes vederlæggelse gennemført, bl.a. i forhold til efterve-
    derlag og pension.
    Det har under forhandlingerne været vigtigt, at politiker-
    nes vederlagsforhold samlet set er rimelige. Men enkeltvis
    skal elementerne også kunne forsvares. Nogle af de sager
    om politikernes vederlæggelse, som har skabt opmærksom-
    hed i pressen m.v., har netop drejet sig om uhensigtsmæssig-
    heder, der er en følge af, at regelværket ikke altid har været
    tænkt som en helhed.
    Det har også været vigtigt at tage hensyn til de formål, der
    lå bag nedsættelsen af Vederlagskommissionen. Der skulle
    sikres en mere tidssvarende vederlæggelse af politikerne. I
    den forbindelse skulle der tages højde for den udvikling, der
    over de senere år har været i politikernes arbejdsvilkår, her-
    under i forhold til kompleksiteten i arbejdsopgaverne samt i
    4
    forhold til politikernes ansvar og arbejdsbyrde. Der skulle
    også tages højde for hensyn til gennemsigtighed, åbenhed
    og en indbyrdes sammenhæng mellem vilkårene for de for-
    skellige typer af politiske hverv, hvor det var relevant.
    Elementerne i stemmeaftalen er både samlet og enkeltvis
    et udtryk for en rimelig fremtidig vederlæggelse af politiker-
    nes vederlagsforhold i overensstemmelse med de formål, der
    lå bag nedsættelsen af Vederlagskommissionen.
    Der henvises for så vidt angår ministre til gennemgangen
    nedenfor under lovforslagets hovedpunkter (punkt 3) om
    forslag til regulering af den faktiske lønudvikling i den of-
    fentlige sektor (punkt 3.1.), forslag om ændring af mindste-
    perioden for eftervederlag (punkt 3.2.), forslag om ændring
    af pensionsalderen (punkt 3.3).
    2.4. Stemmeaftalen om ændring af fuldtidspolitikeres
    vederlæggelse
    Den daværende regering (Venstre) indgik den 3. oktober
    2016 en stemmeaftale med Socialdemokratiet, Liberal Alli-
    ance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om
    ændring af fuldtidspolitikeres vederlæggelse som opfølg-
    ning på Vederlagskommissionens anbefalinger.
    Stemmeaftalen lægger op til en række ændringer i fuld-
    tidspolitikeres vederlag, eftervederlag og pension, jf. punkt
    2.4.1-2.4.4 nedenfor.
    2.4.1. Vederlag
    Stemmeaftalen vil indebære, at folketingsmedlemmer og
    ministre beholder deres nuværende vederlagsniveau, men at
    den midlertidige nedsættelse af ministervederlaget på 5 pct.,
    som løber til og med den 31. december 2019, ikke forlæn-
    ges. Vederlaget til borgmestre og regionsrådsformænd fore-
    slås hævet med 31,4 pct. svarende til forskellen mellem ud-
    viklingen i vederlagene siden 1994 og den faktiske lønud-
    vikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked (4.
    kvartal 2015-niveau). Vederlaget til de menige kommunal-
    bestyrelses- og regionsrådsmedlemmer blev hævet efter til-
    svarende principper i 2014.
    Stemmeaftalen vil også indebære, at borgmestres, regions-
    rådsformænds, folketingsmedlemmers og ministres vederlag
    reguleres årligt på baggrund af den faktiske lønudvikling i
    den offentlige sektor. Aftalen vil indebære, at politikernes
    vederlag hvert år vil blive reguleret med et uvægtet gennem-
    snit af den statslige og den kommunale/regionale lønudvik-
    ling i stedet for de forskellige reguleringsordninger, som fin-
    des i dag.
    2.4.2. Eftervederlag
    Stemmeaftalen vil indebære, at mindsteperioden for efter-
    vederlag til ministre nedsættes fra 18 måneder til 6 måneder,
    og mindsteperioden for eftervederlag til folketingsmedlem-
    mer nedsættes fra 12 måneder til 6 måneder. Aftalen vil des-
    uden indebære, at man fremadrettet ikke skal kunne få efter-
    vederlag fra sit tidligere hverv som borgmester eller regions-
    rådsformand, hvis man samtidig modtager vederlag som mi-
    nister eller folketingsmedlem.
    2.4.3. Pension
    Stemmeaftalen vil indebære, at borgmestres, regionsråds-
    formænds, folketingsmedlemmers og ministres pensionsal-
    der hæves fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen med
    mulighed for førtidspensionering mod en livsvarig reduktion
    i pensionen. Som overgangsordning er det forudsat, at pensi-
    on, optjent før ændringernes ikrafttræden, følger de hidtil
    gældende regler om pensionsudbetalingstidspunkt.
    2.4.4. Ikrafttræden
    Stemmeaftalen vil indebære, at ændringen af folketings-
    medlemmers og ministres pensionsordning træder i kraft
    den 1. april 2017, og at ændringen af folketingsmedlemmers
    og ministres eftervederlagsordning skal have virkning efter
    førstkommende folketingsvalg, efter loven er trådt i kraft.
    Niveaujusteringen af borgmester- og regionsrådsformands-
    vederlaget, ændringen af deres eftervederlagsordning og
    pensionsordning vil træde i kraft den 1. januar 2017. Regu-
    lering af vederlagene på baggrund af den faktiske lønudvik-
    ling i den offentlige sektor for borgmestre, regionsrådsfor-
    mænd, folketingsmedlemmer og ministre, vil blive anvendt
    ved regulering af vederlag og eftervederlag fra den 1. april
    2017.
    2.5. Implementering af stemmeaftalen for så vidt angår
    borgmestre og regionsrådsformænd
    Det er som nævnt i punkt 1 hensigten, at den del af stem-
    meaftalen, der angår borgmestre og regionsrådsformænd,
    udmøntes af økonomi- og indenrigsministeren ved en æn-
    dring af bekendtgørelse nr. 793 af 25. juni 2014 om veder-
    lag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale
    hverv, som er udstedt i medfør af lov om kommunernes sty-
    relse, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, og ved
    en ændring af bekendtgørelse nr. 794 af 25. juni 2014 om
    vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelse af regionale
    hverv, som er udstedt i medfør af regionsloven, jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 770 af 9. juni 2015.
    Reglerne om vederlag til borgmestre og regionsrådsfor-
    mænd forventes at blive ændret, således at vederlaget hæves
    med 31,4 pct. svarende til forskellen mellem udviklingen i
    vederlagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det
    kommunale og regionale arbejdsmarked (4. kvartal 2015-ni-
    veau). Endvidere forventes reglerne om den fremadrettede
    regulering af vederlaget til borgmestre og regionsrådsfor-
    mænd at blive ændret, således at borgmestres og regionsfor-
    mænds vederlag reguleres årligt på baggrund af den faktiske
    lønudvikling i den offentlige sektor med et uvægtet gennem-
    snit af den statslige og den kommunale/regionale lønudvik-
    ling. Den fremadrettede regulering af vederlaget til borgme-
    stre og regionsrådsformænd vil svare til de foreslåede regler
    for ministre og folketingsmedlemmer. Der henvises til lov-
    forslagets § 1, nr. 4.
    Reglerne om eftervederlag (efterløn) til borgmestre og re-
    gionsrådsformænd forventes at blive ændret, således at der
    ikke ydes eftervederlag (efterløn), hvis en fratrådt borgme-
    ster eller regionsrådsformand tiltræder som medlem af Fol-
    ketinget eller som minister.
    5
    Endelig vil reglerne om borgmestres og regionsrådsfor-
    mænds pensionsalder blive ændret, således at borgmestres
    og regionsrådsformænds pensionsalder hæves fra efterløns-
    alderen til folkepensionsalderen for pension optjent efter,
    ændringen træder kraft. Reglerne for borgmestres og regi-
    onsrådsformænds pensionsalder vil svare til de foreslåede
    regler for ministre og folketingsmedlemmer, der for ministre
    og folketingsmedlemmer vil træde i kraft den 1. april 2017.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10. Der vil ligeledes
    blive indført regler om mulighed for tidlig pensionering,
    som vil svare til de foreslåede regler for ministre og folke-
    tingsmedlemmer. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12.
    De nye regler vedrørende vederlag, eftervederlag (efter-
    løn) og pension til borgmestre og regionsrådsformænd for-
    ventes at træde i kraft den 1. januar 2017.
    3. Lovforslagets hovedpunkter
    3.1. Regulering af vederlag på baggrund af den faktiske
    lønudvikling i den offentlige sektor
    3.1.1 Gældende ret
    Grundvederlag til ministre reguleres på samme måde som
    tjenestemandslønninger, jf. § 1, stk. 2, i lov om vederlag og
    pension m.v. for ministre. Regulering af tjenestemandsløn-
    ninger aftales i forbindelse med overenskomstforhandlinger-
    ne på det statslige område, typisk med en regulering en gang
    om året.
    3.1.2. Vederlagskommissionens anbefalinger og den
    foreslåede ordning
    Vederlagskommissionen har anbefalet, at reguleringen af
    vederlag for varetagelsen af de forskellige politiske hverv
    (ministre, folketingsmedlemmer, borgmestre og regionsråds-
    formænd) bliver ens, således at der ikke over tid sker en for-
    skydning af forholdet mellem vederlagene, og kommissio-
    nen finder det mest rigtigt, at reguleringen tager sit udgangs-
    punkt i lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked, og
    politikernes vederlag vil således ikke stige mere end offent-
    ligt ansattes lønninger under lavkonjunkturer præget af løn-
    tilbageholdenhed og i øvrigt følge almindelige lønregulerin-
    ger under højkonjunkturer.
    Med stemmeaftalen af 3. oktober 2016 er der enighed om
    en ensartet regulering for alle politikerhverv i overensstem-
    melse med Vederlagskommissionens anbefaling.
    Med lovforslaget vil ministres vederlag blive reguleret år-
    ligt med virkning fra den 1. april 2017 på baggrund af den
    faktiske lønudvikling i den offentlige sektor.
    Det vil indebære, at ministres vederlag hvert år vil blive
    reguleret med et uvægtet gennemsnit af den statslige og den
    kommunale henholdsvis regionale lønudvikling.
    Den foreslåede ændring har baggrund i en anbefaling fra
    Vederlagskommissionen, og Vederlagskommissionens rap-
    port, kapitel 6 (side 158ff).
    Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforsla-
    gets § 1, nr. 1, 3 og 4.
    3.2. Ændring af mindsteperioden for eftervederlag
    3.2.1. Gældende ret
    Når en minister fratræder som minister, har vedkommende
    ret til eftervederlag. Den fratrådte minister modtager efter-
    vederlag i en periode, der svarer til halvdelen af det antal
    hele måneder, som vedkommende senest har været minister,
    dog mindst 18 måneder og højst 36 måneder, jf. § 3, stk. 1, i
    lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
    Eftervederlagets størrelse svarer til det ministervederlag,
    vedkommende senest fik som minister. En række indtægter
    fører til nedsættelse af eftervederlag, jf. lovens § 3, stk. 2 og
    3.
    Der henvises Vederlagskommissionens rapport, kapitel 4,
    punkt 4.5.2.4 (s. 119) for en beskrivelse af de gældende reg-
    ler om eftervederlag.
    3.2.2. Vederlagskommissionens anbefalinger og den
    foreslåede ordning
    Et flertal af Vederlagskommissionens medlemmer har
    bl.a. anbefalet, at borgmestre, regionsrådsformænd og folke-
    tingsmedlemmer højest kan modtage eftervederlag svarende
    til 1 års vederlag, mens ministre højest kan modtage efterve-
    derlag svarende til 2 års vederlag. Kommissionen anbefaler
    videre, at der som minimum ydes eftervederlag svarende til
    6 måneders vederlag. Yderligere ret til eftervederlag optje-
    nes forholdsmæssigt ved varetagelse af det politiske hverv
    inden for en 4-årig periode. Som udgangspunkt bør der efter
    Vederlagskommissionens opfattelse indføres en ensartet
    ordning for alle politikere.
    Vederlagskommissionen lægger vægt på, at den anbefale-
    de ordning er baseret på et hensyn til gennemsigtighed og
    åbenhed. Kommissionen lægger endvidere vægt på, at de
    elementer, der indgår ordningen, i et vist omfang kan spejles
    i gældende regler og praksis for opsigelsesvarsler, kontrakt-
    ophævelse m.v.
    Der henvises til Vederlagskommissionens rapport, kapitel
    2, (side 21), og kapitel 7, (side 160ff).
    I stemmeaftalen indgår et punkt om nedsættelse af mind-
    steperioden for ministereftervederlag fra 18 måneder til 6
    måneder. Aftalen indebærer videre, at en person fremadret-
    tet ikke kan få eftervederlag fra tidligere hverv som borgme-
    ster eller regionsrådsformand, samtidig med vederlag som
    minister eller folketingsmedlem.
    Med lovforslaget vil mindsteperioden for eftervederlag til
    ministre blive nedsat fra 18 måneder til 6 måneder, jf. punkt
    3.2.2. med virkning for ministre, der indtræder i en ny rege-
    ring efter førstkommende folketingsvalg
    Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforsla-
    gets § 1, nr. 8.
    6
    3.3. Ændring af pensionsalderen
    3.3.1. Gældende ret
    Ministerpension, der er optjent fra den 1. januar 2007, kan
    udbetales efter, at den pågældende har nået efterlønsalderen,
    jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om vederlag og pension m.v. for
    ministre.
    Efterlønsalderen følger af § 74 i lov om arbejdsløshedsfor-
    sikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015, og
    varierer afhængigt af den pågældendes fødselsår.
    Ministerpension, der er optjent ved funktionstid i perioden
    den 1. januar 2000-31. december 2006, kan udbetales fra
    den 1. i måneden efter, at vedkommende er fyldt 60 år, jf. §
    19, stk. 7, i lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring
    af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige
    andre love (Ændringer som følge af gradvis forhøjelse af ef-
    terløns- og folkepensionsalderen m.v.).
    Ministerpension, der er optjent ved funktionstid før den 1.
    januar 2000, kan udbetales fra den 1. i måneden efter at den
    pågældende forhenværende minister ikke længere er beretti-
    get til ministereftervederlag, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1095 af
    29. december 1999 om ændring af lov om vederlag og pen-
    sion m.v. for ministre (Ændring vedrørende vederlag, efter-
    vederlag og egenpension m.v.).
    Der henvises til Vederlagskommissionens rapport, kapitel
    4, punkt 4.5.2.5 (s. 120f) for en yderligere beskrivelse af de
    gældende regler om eftervederlag.
    3.3.2. Vederlagskommissionens anbefalinger og den
    foreslåede ordning
    Vederlagskommissionen har for alle fuldtidspolitikere an-
    befalet, at de nuværende pensionsregler, som bygger på tje-
    nestemandspensionssystemet, forlades til fordel for bidrags-
    definerede arbejdsmarkedspensionssystemer med overord-
    nede rammer som for offentligt ansatte.
    Der henvises til Vederlagskommissionens rapport, kapitel
    2, punkt 2.3.5 (side 22) og kapitel 8 (side 174ff)
    Stemmeaftalen vil indebære, at de nuværende pensions-
    ordninger for politikere fastholdes i deres grundlæggende
    struktur, men at pensionsalderen hæves til folkepensionsal-
    deren med mulighed for førtidspensionering mod en livslang
    reduktion i pensionen. Politikeres pensionsalder vil frem-
    over følge den for den enkelte persons til enhver tid gælden-
    de folkepensionsalder i stedet for som hidtil at følge efter-
    lønsalderen.
    Med lovforslaget vil ministres pensionsalder blive hævet
    fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen, for så vidt an-
    går pension optjent fra den 1. april 2017. Der vil være mu-
    lighed for, at den forhenværende minister kan vælge pensi-
    onsudbetaling forud for folkepensionsalderen mod reduktion
    af den livsvarige pension.
    I forbindelse med den foreslåede overgangsordning, jf.
    punkt 2.4.4. ovenfor, foreslås det, at pension optjent før den
    1. april 2017 følger de hidtil gældende regler. Hvis en for-
    henværende minister, der er omfattet af denne overgangs-
    ordning med hensyn til udbetalingstidspunktet, tillige har
    optjent ministerpension, der skal udbetales fra folkepensi-
    onsalderen, vælger førtidsalderspensionering, beregnes før-
    tidspensionsfradraget af den samlede pension fra det første
    udbetalingstidspunkt.
    Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforsla-
    gets § 1, nr. 10 og 12, samt § 2, stk. 3.
    3.4. Boliggodtgørelse m.v. for ministre, der ikke er
    medlemmer af Folketinget.
    3.4.1 Gældende ret
    Efter § 1, stk. 4, i lov om vederlag og pension m.v. for mi-
    nistre ydes der til ministre omkostningstillæg og godtgørelse
    for boligudgifter m.v. efter tilsvarende regler, som efter lov
    om valg til Folketinget gælder for medlemmer af Folketin-
    get. Det følger af lovens § 2, stk. 2, at for en minister, som
    modtager omkostningstillæg og godtgørelse for boligudgif-
    ter m.v. efter lov om valg til Folketinget, nedsættes de i § 1,
    stk. 4, anførte tillæg med et beløb, der svarer til de af Folke-
    tinget ydede tillæg.
    Folketingets Udvalg for Forretningsordenen har i § 109 a,
    stk. 13, i lov om valg til Folketinget hjemmel til at fastsætte
    nærmere regler om bl.a. godtgørelse for boligudgifter m.v.,
    dækning af udgifter til dobbelt husførelse og dækning af ud-
    gifter til hotelovernatninger.
    Ved administration af reglerne om eftervederlag følger Fi-
    nansministeriet Folketingets retningslinjer og praksis. Der er
    ikke i den gældende lov om vederlag og pension m.v. for
    ministre hjemmel for finansministeren til at fastsætte nær-
    mere regler herom.
    3.4.2. Den foreslåede ordning
    Med lovforslaget vil finansministeren få hjemmel til at
    fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse om dækning af
    udgifter til hotelovernatninger, godtgørelse for fast supple-
    rende bolig samt godtgørelse for dobbelt husførelse, der
    ydes til de ministre, der ikke er medlemmer af Folketinget.
    Det foreslås også, at finansministeren vil få hjemmel til at
    kunne fastsætte nærmere regler om dækning af sådanne ud-
    gifter.
    Det foreslås endelig, at finansministeren vil få hjemmel til
    at fastsætte nærmere regler om beregning af eftervederlags-
    perioden, om nedsættelse af eftervederlag og om administra-
    tion af eftervederlag.
    Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforsla-
    gets § 1, nr. 5-7 og 9.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
    offentlige
    Den foreslåede nedsættelse af mindsteperioden for efter-
    vederlag til ministre fra 18 måneder til 6 måneder kan bety-
    de en mindreudgift til ministereftervederlag, i det omfang en
    regerings medlemmer fratræder ministerhvervet, før de har
    været ministre i en sammenhængende periode på 3 år. Den
    foreslåede udskydelse af udbetalingstidspunktet for pension
    7
    fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen kan på længere
    sigt betyde en mindreudgift til pension. De økonomiske
    konsekvenser af den foreslåede ændring af reguleringen af
    ministervederlag og ministereftervederlag til at følge et
    uvægtet gennemsnit af lønudviklingen for offentligt ansatte i
    stedet for den centrale statslige regulering vil afhænge af
    den fremtidige lønudvikling på de nævnte områder og kan
    derfor ikke opgøres præcist. Det er lagt til grund, at relatio-
    nen mellem den centrale statslige regulering og et uvægtet
    gennemsnit af den faktiske lønudvikling i staten henholdsvis
    kommuner og regioner i perioden 2017-2020 vil være den
    samme som i årene 2012-2016. Under denne forudsætning
    vil merudgifterne forbundet med den ændrede regulering sti-
    ge med ca. 0,2 mio. kr. om året.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative kon-
    sekvenser for erhvervslivet.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
    borgerne.
    7. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 17. okto-
    ber 2016 til den 14. november 2016 været sendt i høring hos
    følgende myndigheder og organisationer m.v.: Datatilsynet,
    Folketingets Administration, Rigsrevisionen og Udbetaling
    Danmark.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Mindreudgift for staten vedrørende den
    ændrede mindsteperiode for efterveder-
    lag og det ændrede udbetalingstids-
    punkt for egenpension
    Merudgift for staten vedrørende veder-
    lag og eftervederlag for så vidt angår
    den ændrede regulering
    Administrative konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
    Overimplementering af EU-retlige mi-
    nimumsforpligtelser
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Efter § 1, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. til mi-
    nistre udgør grundvederlaget til ministre pr. 31. marts 2012
    1.212.164 kr. i årligt grundbeløb før den midlertidige ned-
    sættelse af ministres vederlag med 5 pct., jf. lovens § 1, stk.
    2.
    Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
    1, stk. 1, 1. pkt., at grundvederlaget nulstilles pr. 31. marts
    2017 på den måde, at ministrenes grundvederlag på
    1.212.164 kr. årligt før den midlertidige nedsættelse (31.
    marts 2012-niveau) opreguleres med den hidtil gældende
    lønreguleringsprocent pr. 1. april 2016 på 2,9882 pct., såle-
    des at grundvederlaget pr. 31. marts 2017 udgør 1.1.248.386
    8
    kr. årligt. En sådan opregning til nyt grundvederlag er en
    forudsætning for den nye fremtidige regulering, der er fore-
    slået i lovforslagets § 1, nr. 4, om regulering på grundlag af
    den faktiske offentlige lønudvikling.
    Til nr. 2
    Det foreslås, at § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om vederlag og
    pension m.v. til ministre, som fastsætter ministervederlaget i
    perioden den 1. januar 2011-31. marts 2012, ophæves, da
    denne vederlagsperiode er udløbet.
    Til nr. 3
    Efter § 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om vederlag og pension m.v.
    til ministre er ministervederlaget midlertidigt nedsat med 5
    pct. i perioden den 1. januar 2012-31. december 2019.
    Grundvederlaget til ministre udgør derfor i denne periode
    1.151.555 kr. årligt (31. marts 2012-niveau).
    Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
    1, stk. 2, 2. pkt., at grundvederlaget nulstilles pr. 31. marts
    2017 på den måde, at ministrenes grundvederlag på
    1.151.555 kr. årligt opreguleres med den hidtil gældende
    lønreguleringsprocent pr. 1. april 2016 på 2,9882 pct., såle-
    des at grundvederlaget pr. 31. marts 2017 udgør 1.185.966
    kr. årligt. En sådan opregning til nyt grundvederlag er en
    forudsætning for den nye fremtidige regulering, der er fore-
    slået i lovforslagets § 1, nr. 4, om regulering på grundlag af
    den faktiske offentlige lønudvikling.
    Det følger endvidere af lovens § 1, stk. 2, 2. pkt., der bli-
    ver 1. pkt., at den midlertidige nedsættelse af grundvederla-
    get på 5 pct. ophører pr. 31. december 2019. Fra 1. januar
    2020 vil ministre få udbetalt det i § 1, nr. 1, anførte grund-
    vederlag på 1.248.386 kr. årligt (31. marts 2017-niveau), op-
    reguleret med den reguleringsprocent, der beregnes på bag-
    grund af lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked, jf.
    lovforslagets § 1, nr. 4.
    Til nr. 4
    Efter § 1, stk. 3, i lov om vederlag og pension m.v. til mi-
    nistre reguleres ministervederlaget på samme måde som tje-
    nestemandslønninger, som beskrevet i de almindelige be-
    mærkninger pkt. 3.1.1. Regulering af tjenestemandslønnin-
    ger aftales i forbindelse overenskomstforhandlingerne på det
    statslige område, typisk med en regulering en gang om året.
    Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
    1, stk. 3, at ministervederlaget med virkning fra den 1. april
    2017 vil blive reguleret én gang årligt pr. 1. april med en re-
    guleringsprocent, der vil blive beregnet på baggrund af den
    faktiske lønudvikling i den offentlige sektor. Finansministe-
    ren fastsætter reguleringsprocenten på grundlag af Dan-
    marks Statistiks Lønindeks for henholdsvis den statslige
    sektor (ILON22) og for ansatte i kommuner og regioner
    (ILON32) efter branche. Der vil blive beregnet et uvægtet
    gennemsnit af stigningerne i de 2 lønindekser fra 4. kvartal i
    det foregående år til 4. kvartal i året før beregningssåret.
    Til illustration kan opstilles følgende beregningseksempel:
    Hvis stigningstakten fra 4. kvartal i år 0 til 4. kvartal i år 1
    er opgjort til 1,9716 procentpoint for den statslige sektor og
    0,8607 procentpoint for den kommunale/regionale sektor,
    vil det uvægtede gennemsnit udgøre 1,4162 pct., som vil
    være den reguleringsprocent, som grundvederlaget skal re-
    guleres med pr. 1. april i år 2.
    Hvis stigningen fra 4. kvartal i år 1 til 4. kvartal i år 2 op-
    gøres til 1,7015 procentpoint for den statslige sektor og
    0,7758 procentpoint for den kommunale/regionale sektor,
    vil det uvægtede gennemsnit udgøre 1,2386 pct. Stigningen i
    reguleringsprocenten beregnes herefter således: 101,4162 +
    (101,4162 x 1,2386) = 102,6723. Grundvederlaget skal her-
    efter pr. 1. april i år 3 reguleres med 2,6723 pct.
    Til nr. 5
    Efter § 1, stk. 4, i lov om vederlag og pension m.v. til mi-
    nistre ydes der til ministre omkostningstillæg og godtgørelse
    for boligudgifter m.v. efter tilsvarende regler, som efter lov
    om valg til Folketinget gælder for medlemmer af Folketin-
    get.
    Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
    1, stk. 4, at der til ministre fortsat vil blive ydet omkost-
    ningstillæg efter tilsvarende regler, som efter lov om valg til
    Folketinget gælder for medlemmer af Folketinget, men at
    der for så vidt angår godtgørelse for boligudgifter m.v. ikke
    vil blive henvist til lov om valg til Folketinget.
    Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets
    § 1, nr. 6, om godtgørelse for boligudgifter m.v.
    Til nr. 6
    Efter § 1, stk. 4, i lov om vederlag og pension m.v. for mi-
    nistre ydes der til ministre omkostningstillæg og godtgørelse
    for boligudgifter m.v. efter tilsvarende regler, som efter lov
    om valg til Folketinget gælder for medlemmer af Folketin-
    get. Ministre, der ikke er medlem af Folketinget, og som ik-
    ke har fast bopæl i det sjællandske område, har efter de gæl-
    dende regler ret til godtgørelse for boligudgifter m.v. efter
    tilsvarende regler, som efter lov om valg til Folketinget gæl-
    der for medlemmer af Folketinget.
    Siden 2009 har det været hovedreglen, at Folketinget stil-
    ler en af sine medlemsboliger i København vederlagsfrit til
    rådighed for et ordinært medlem af Folketinget, der har fast
    bopæl uden for det sjællandske område. Hvis Folketinget ik-
    ke havde mulighed for at stille en bolig til rådighed for et så-
    dant medlem, var ordningen oprindeligt sådan, at medlem-
    met i stedet kunne modtage godtgørelse for en fast supple-
    rende bolig i Københavnsområdet, som den pågældende selv
    tilvejebragte. Herudover kunne det pågældende medlem få
    dækket udgifter i forbindelse med dobbelt husførelse. En
    minister, der ikke var medlem af Folketinget, og som ikke
    havde fast bopæl på det sjællandske område, kunne få bolig-
    godtgørelse samt godtgørelse for dobbelt husførelse efter de
    regler, som gjaldt for medlemmer af Folketinget.
    Reglerne i lov om valg til Folketinget er efterfølgende
    ændret ad flere omgange med henblik på at sikre en bedre
    udnyttelse af Folketingets medlemsboliger, efterhånden som
    9
    Folketinget fik mulighed for at tilbyde alle berettigede med-
    lemmer en medlemsbolig. Retstilstanden er således nu, at
    hvis Folketinget ikke kan stille en medlemsbolig til rådighed
    for et berettiget medlem, kan den pågældende som hovedre-
    gel alene få dækket sine udgifter til hotelovernatning i Kø-
    benhavnsområdet. Herved kan den pågældende hurtigt og
    uden f.eks. først at skulle sige et lejemål op tage en med-
    lemsbolig i brug, så snart den bliver tilgængelig. Herefter
    kan et folketingsmedlem kun tilbydes boliggodtgørelse i
    ganske særlige tilfælde, hvis den pågældende ellers vil være
    henvist til at benytte hotel i en urimeligt lang periode, eller
    hvis den pågældendes forhold, herunder navnlig helbreds-
    mæssige forhold, taler for det.
    Da Finansministeriet ikke har mulighed for at stille en bo-
    lig til rådighed for ministre, der ikke er medlem af Folketin-
    get, er det ikke længere muligt at henvise til reglerne i lov
    om valg til Folketinget, og det forslås derfor, at der i lov om
    vederlag og pension m.v. for ministre indsættes regler her-
    om.
    Det følger af det foreslåede § 1, stk. 6, at en minister, der
    ikke er medlem af Folketinget, og som har bopæl uden for
    det sjællandske område, under visse betingelser vil kunne få
    dækket udgifter til hotelovernatninger i Københavnsområdet
    i forbindelse med varetagelsen af sit hverv som minister, el-
    ler at pågældende kan modtage godtgørelse for en fast sup-
    plerende bolig i Københavnsområdet.
    Det er en betingelse for at få godtgørelse for fast supple-
    rende bolig og for at få dækket udgifter til hotelovernatnin-
    ger i Københavnsområdet efter stk. 6, at den pågældende
    minister har fast bopæl uden for det sjællandske område.
    Det sjællandske område udgøres af øerne Sjælland, Amager
    og småøer med broforbindelse til Sjælland.
    Det følger af det foreslåede § 1, stk. 7, at godtgørelse for
    fast supplerende bolig og dækning af udgifter til hotelover-
    natninger efter stk. 6 maksimalt kan udgøre et grundbeløb
    på 75.698 kr. pr. år i oktober 2015-niveau og udgør pr. 1.
    oktober 2016 75.924 kr. pr. år. Godtgørelse efter stk. 6 ud-
    betales mod dokumentation til dækning af egentlige bolig-
    udgifter.
    En minister, der efter det foreslåede § 1, stk. 6, inden for
    samme kalenderår både får dækket udgifter til hotelovernat-
    ninger og modtager godtgørelse for fast supplerende bopæl,
    kan inden for samme år sammenlagt højst modtage 75.924
    kr. (sats pr. 1. oktober 2016).
    Det følger af det foreslåede § 1, stk. 8, at der uden doku-
    mentation kan ydes godtgørelse for dobbelt husførelse, når
    en minister modtager godtgørelse for fast supplerende bolig
    og dækning af udgifter til hotelovernatninger efter stk. 6.
    Godtgørelsen for dobbelt husførelse udgør 30.280 kr. pr. år i
    oktober 2015-niveau. Pr. 1. oktober 2016 udgør beløbet for
    dobbelt husførelse 30.370 kr. årligt.
    Beløbene i de foreslåede stk. 7 og 8 følger reguleringen af
    de tilsvarende beløb i lov om valg til Folketinget, der ifølge
    lovens § 109 a, stk. 12, reguleres 1. april og 1. oktober i takt
    den procentvise ændring i det samlede forbrugerprisindeks
    henholdsvis forbrugerprisindeksets boligpost i forhold til
    oktober 2015.
    Det følger af det foreslåede § 1, stk. 9, at en minister i et
    kalenderår kan få dækket udgifter til op til 12 overnatninger
    på hotel i Danmark i forbindelse med varetagelsen af hver-
    vet som minister. Dette gælder dog ikke for de ministre, der
    modtager godtgørelse efter stk. 6 og 8 hvis hotelovernatnin-
    gen foregår i Københavnsområdet. For disse hotelovernat-
    ninger finder Finansministeriets satser for hoteldispositions-
    beløb anvendelse.
    I § 1, stk. 10, er foreslået indsat en bestemmelse om de be-
    skatningsmæssige forhold
    Efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre modta-
    ger ministre en skattefri godtgørelse for boligudgifter m.v.
    efter tilsvarende regler som det, der gælder for folketings-
    medlemmer efter lov om valg til Folketinget. Efter § 109 a,
    stk. 11, i lov om valg til Folketinget, indgår godtgørelse for
    boligudgifter m.v. ikke i den skattepligtige indkomst.
    Som følge af de foreslåede § 1, stk. 6-9, hvorefter der
    etableres direkte hjemmel for dækning af udgifter til hotelo-
    vernatninger, godtgørelse for fast supplerende bolig samt
    godtgørelse for dobbelt husførelse, der ydes til ministre, der
    ikke er medlemmer af Folketinget, foreslås indsat en skatte-
    fritagelsesbestemmelse, der med de nødvendige justeringer
    svarer til den, der gælder for medlemmer af Folketinget, jf.
    § 109 a, stk. 11, i lov om valg til Folketinget.
    Det følger af det foreslåede § 1, stk. 10, at værdien af ho-
    telovernatninger, som dækkes efter stk. 6, 1. pkt., og stk. 9,
    godtgørelse for fast supplerende bolig efter stk. 6, 2. pkt., og
    stk. 7 og godtgørelse for dobbelt husførelse efter stk. 8, ikke
    indgår i den skattepligtige indkomst. Der kan ikke foretages
    fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter, der er for-
    bundet med hvervet som minister, herunder boligudgifter,
    indenlandsk befordring m.v.
    Det følger af det foreslåede § 1, stk. 11, at finansministe-
    ren vil få hjemmel til at fastsætte nærmere regler i en be-
    kendtgørelse om dækning af udgifter til hotelovernatninger
    og godtgørelse for en fast supplerende bolig, jf. stk. 6, doku-
    mentation for egentlige boligudgifter, jf. stk. 7, godtgørelse
    for dobbelt husførelse, jf. stk. 8, og dækning af udgifter til
    op til 12 hotelovernatninger, jf. stk. 9.
    Der vil blive fastsat mere udførlige regler om de nærmere
    betingelser for nævnte godtgørelser m.v, om dokumentati-
    onskravet i stk. 6, om regulering af beløbene i stk. 7 og 8,
    om nærmere regler om type bolig (lejebolig, ejerbolig, an-
    delsbolig og andre boligformer), om de nærmere regler om
    udbetalingen af de nævnte godtgørelser m.v. herunder ved
    hvervets ophør, samt om adgangen til at bevare ydelser ved
    orlov og efter en flytning.
    Der vil i en bekendtgørelse blive fastsat regler om, at
    godtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsom-
    rådet efter stk. 6 forudsætter, at boligen er beliggende i Re-
    gion Hovedstaden, at dækning af udgifter til hotelovernat-
    ninger efter stk. 6, er betinget af, at hotellet er beliggende i
    Region Hovedstaden, og at der fremlægges dokumentation
    for de afholdte udgifter samt at hoteludgiften efter stk. 6 og
    10
    9, inklusive eventuel morgenmad, ikke overstiger Finansmi-
    nisteriets satser for hoteldispositionsbeløb.
    Til nr. 7
    Efter § 2, stk. 2, i lov om vederlag og pension m.v. for mi-
    nistre skal der for en minister, som modtager omkostnings-
    tillæg og godtgørelse for boligudgifter m.v. efter lov om
    valg til Folketinget, ske nedsættelse med de i § 1, stk. 4, an-
    førte tillæg med et beløb svarende til de af Folketinget yde-
    de tillæg.
    Da det følger af det foreslåede § 1, stk. 6, at en minister,
    der ikke er medlem af Folketinget, kan få dækket udgifter til
    hotelovernatninger i Københavnsområdet eller kan modtage
    godtgørelse for fast supplerende bolig i Københavnsområ-
    det, foreslås det som en konsekvens heraf, at § 2, stk. 2, i lov
    om vederlag og pension m.v. for ministre bliver ændret, så-
    dan at bestemmelsen alene omhandler situationer, hvor en
    minister, som modtager omkostningstillæg efter lov om valg
    til Folketinget, får nedsat det i § 1, stk. 4, i lov om vederlag
    og pension m.v. for ministre anførte omkostningstillæg med
    et beløb svarende til det af Folketinget ydede omkostnings-
    tillæg.
    Til nr. 8
    Efter § 3, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for mi-
    nistre har en minister ved afgang fra sin ministerstilling
    uden umiddelbar overgang til en anden ministerstilling ret til
    eftervederlag. Eftervederlaget ydes i en periode, der udgør
    halvdelen af det antal hele måneder i en sammenhængende
    periode, hvori vedkommende senest har været minister. Dog
    ydes der eftervederlag i mindst 18 måneder og højst 36 må-
    neder. Eftervederlagsperioden kan ikke udløbe på et tidlige-
    re tidspunkt end udløbstidspunktet for eftervederlagsperio-
    den fra en tidligere ministerperiode. Eftervederlag kan ikke
    ydes samtidig med vederlag efter § 1, stk. 1 og 2.
    Eftervederlagets størrelse svarer til det ministervederlag,
    vedkommende senest fik som minister. En række indtægter
    fører til nedsættelse af eftervederlag, jf. lovens § 3, stk. 3.
    Det følger af den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, 3. pkt.,
    i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, at mindste-
    perioden for eftervederlag til ministre ændres fra 18 måne-
    der til 6 måneder. Ændringen vil have virkning for personer,
    der fungerer som ministre efter førstkommende valg til Fol-
    ketinget, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2,
    stk. 2.
    Ændringen vil få betydning for ministre, hvis seneste sam-
    menhængende funktionsperiode som minister er under 3 år.
    En minister, der fratræder som minister, og hvis seneste
    sammenhængende funktionsperiode som minister er 4 år, 11
    måneder og 12 dage, har en funktionstid på 59 hele måne-
    der. Halvdelen heraf udgør 29,5 måneder. Der rundes heref-
    ter op til nærmeste antal hele måneder. Pågældende er derfor
    berettiget til ministereftervederlag i 30 måneder.
    Til nr. 9
    Finansministeriet følger regler svarende til Folketingets
    bekendtgørelse nr. 1081 af 6. oktober 2014 om eftervederlag
    og dækning af udgifter til uddannelser m.v. til tidligere med-
    lemmer af Folketinget med hensyn til opgørelse af indtægts-
    grundlaget for eventuel nedsættelse af ministereftervederla-
    get, hvorefter eftervederlaget bliver opgjort i perioder på 12
    måneder. Det kan indebære, at allerede udbetalt ministeref-
    tervederlag skal tilbagebetales ved udløb af eftervederlags-
    perioden på 12 måneder.
    Det følger af det foreslåede § 3, stk. 4, i lov om vederlag
    og pension m.v. for ministre, at finansministeren får hjem-
    mel til at fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse om
    administration af eftervederlagsordningen, herunder om
    nedsættelsen af eftervederlaget på grundlag af en forhenvæ-
    rende ministers øvrige indtægter, bl.a. fordi der kan være en
    tidsmæssig forskydning i udbetaling og efterregulering af
    eftervederlagsbeløbene.
    Det vil fremgå af bekendtgørelsen, at Finansministeriet
    ved opgørelse af den personlige indkomst lægger skatte-
    myndighedernes definition af løn, vederlag, overskud, pen-
    sion m.v. til grund. En forhenværende minister vil skulle af-
    give erklæring om sine indkomstforhold.
    Den skattemæssige værdi af personalegoder vil blive med-
    regnet i de indtægter, der medfører nedsættelse af minister-
    eftervederlaget efter § 3, stk. 3. Bidrag til pensionsordninger
    omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven medregnes
    ikke i de indtægter, der medfører nedsættelse af ministeref-
    tervederlaget efter § 3, stk. 3.
    De indtægter, der medfører nedsættelse af ministerefterve-
    derlaget efter § 3, stk. 3, gøres op. Såfremt der ikke er sam-
    menfald mellem en indtægtsoptjeningsperiode og udbeta-
    lingsperioden, vil retserhvervelsestidspunktet som udgangs-
    punkt blive lagt til grund. Såfremt omstændighederne taler
    herfor, kan udbetalingstidspunktet dog lægges til grund.
    Hvis en indtægt vedrører en periode, der kun delvis falder
    inden for eftervederlagsperioden, henføres en forholdsmæs-
    sig del af indtægten til eftervederlagsperioden svarende til
    eftervederlagsperiodens andel af den periode, som indtægten
    vedrører.
    Eftervederlag til en forhenværende minister udbetales fra
    måneden efter den sidste måned med udbetaling af minister-
    vederlag.
    Til nr. 10
    Efter § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om vederlag og pension m.v.
    til ministre kan ministerpension, der er optjent ved funkti-
    onstid fra den 1. januar 2007, udbetales efter, at den pågæl-
    dende har nået efterlønsalderen. Efterlønsalderen følger af §
    74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgø-
    relse nr. 832 af 7. juli 2015, og varierer afhængigt af den på-
    gældendes fødselsår.
    Ministerpension, der er optjent ved funktionstid i perioden
    den 1. januar 2000-31. december 2006, kan udbetales fra
    den 1. i måneden efter, at vedkommende er fyldt 60 år, jf. §
    19, stk. 7, i lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring
    11
    af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige
    andre love (Ændringer som følge af gradvis forhøjelse af ef-
    terløns- og folkepensionsalderen m.v.).
    Ministerpension, der er optjent ved funktionstid før den 1.
    januar 2000, kan udbetales fra den 1. i måneden efter den
    pågældende forhenværende minister ikke længere er beretti-
    get til ministereftervederlag, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1095 af
    29. december 1999 om ændring af lov om vederlag og pen-
    sion m.v. for ministre (Ændring vedrørende vederlag, efter-
    vederlag og egenpension m.v.).
    Disse pensionsudbetalingstidspunkter vil fortsat gælde for
    pension optjent ved funktionstid som minister henholdsvis
    før den 1. januar 2000 og før den 1. januar 2007.
    Den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, 2. pkt., vil indebæ-
    re, at ministerpension optjent fra den 1. april 2017 først kan
    udbetales ved den pågældendes folkepensionsalder. Folke-
    pensionsalderen er bestemt af den forhenværende ministers
    fødselsår. Dette følger af § 1 a i lov om social pension, hvor-
    efter folkepensionsalderen i 2015 og herefter hvert 5. år ef-
    ter nærmere regler reguleres på grundlag af udviklingen i
    den gennemsnitlige levetid for 60-årige. I 2015 er folkepen-
    sionsalderen reguleret til 68 år for personer født i 1963 og
    senere.
    Til nr. 11
    Efter § 4, stk. 1, 3. pkt., i lov om vederlag og pension m.v.
    til ministre kan finansministeren efter indhentet udtalelse fra
    Helbredsnævnet bestemme, såfremt en forhenværende mini-
    sters erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller derunder på
    grund af helbredsmæssige forhold, at pensionen udbetales
    fra den 1. i måneden efter, at sag herom er rejst over for fi-
    nansministeren. Egenpensionen udbetales dog tidligst fra det
    tidsrum, hvori vedkommende har ret til eftervederlag efter
    lovens § 3, stk. 1.
    »Helbredsnævnet« ændres til »Nævnet for Helbredsbe-
    dømmelser i Tjenestemandssager«, der er nævnets navn, jf.
    § 31, stk. 2, i lov om tjenestemandspension.
    Til nr. 12.
    Med den foreslåede indførelse af folkepensionsalderen
    som tidspunkt for udbetaling af ministerpensionen følger det
    af det foreslåede § 4, stk. 2, at en forhenværende minister vil
    kunne vælge at få udbetalt ministerpensionen før folkepensi-
    onsalder mod et livsvarigt fradrag i pensionen (førtidspensi-
    onsfradrag). En sådan fremrykket udbetaling af alderspensi-
    onen mod reduktion af den livsvarige pension kendes fra ar-
    bejdsmarkedspensioner i øvrigt, herunder tjenestemandspen-
    sioner. Alderspensionen kan tidligst udbetales fra pensions-
    udbetalingsalderen, som ligger 5 år før folkepensionsalde-
    ren.
    Det foreslås, at førtidspensionsfradraget skal følge de for
    tjenestemænd fra den 1. januar 2019 gældende regler om
    førtidspensionsfradrag, som angivet i pkt. 3.2.1. i cirkulære
    nr. 9159 af 26. marts 2015 om førtidspensionsfradrag.
    Førtidspensionsfradragets størrelse er bestemt af tidspunk-
    tet for pensionering, idet fradraget er højere, jo tidligere
    pensionen kommer til udbetaling før folkepensionsalderen.
    Fradraget udgør 17 pct., hvis pensionen vælges udbetalt fra
    pensionsudbetalingsalderen, som er 5 år før folkepensionsal-
    deren, og 4 pct. ved udbetaling 1 år før folkepensionsalde-
    ren. Ved førtidspensionering 5 eller 4 år før folkepensionsal-
    deren halveres det kronetillæg til pensionen, der ydes, indtil
    den pågældende får folkepension.
    Hvis en forhenværende minister, der er omfattet af over-
    gangsordningen med hensyn til udbetalingstidspunkt, og
    som tillige har optjent ministerpension, der udbetales fra fol-
    kepensionsalderen, måtte vælge førtidspensionering, vil den
    i § 4, stk. 1, 3. pkt., nævnte førtidsreduktion blive beregnet
    af den samlede pension.
    Til nr. 13
    Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovfor-
    slagets § 1, nr. 12.
    Til nr. 14
    Ved § 1, nr. 10, i lov nr. 577 af 19. december 1969 om
    ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre
    blev de daværende §§ 7-9 ændret til §§ 8-10. I den forbin-
    delse blev der ved en fejl ikke foretaget konsekvensændrin-
    ger i § 9, 2. pkt., af henvisningerne til § 7, som blev til § 8.
    Med lovforslagets § 1, nr. 14, bliver konsekvensændringerne
    foretaget.
    Til § 2
    Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april
    2017.
    Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 8, har virkning for perso-
    ner, der er ministre i regeringen efter førstkommende valg til
    Folketinget. Træder ministeriet tilbage som et resultat af før-
    stkommende valg til Folketinget, vil de gældende regler om
    ministereftervederlag finde anvendelse for personer, der
    fungerer som ministre, indtil et nyt ministerium er udnævnt.
    Såfremt det nuværende ministerium fortsætter efter før-
    stkommende valg til Folketinget, eller et nyt ministerium til-
    træder i forbindelse med førstkommende valg til Folketin-
    get, vil disse ministre blive omfattet af de nye regler. Heref-
    ter vil mindsteperioden for ministereftervederlag være 6 må-
    neder.
    I stk. 3 foreslås en overgangsbestemmelse, som gælder for
    allerede optjent ministerpension, sådan at § 1, nr. 10, ikke
    finder anvendelse for funktionstid som minister i perioden
    den 1. januar 2007-31. marts 2017. For denne funktionstid
    anvendes de hidtil gældende regler om udbetaling af egen-
    pension, det vil sige at pension optjent i denne periode udbe-
    tales fra den 1. i måneden efter, at vedkommende har nået
    efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring
    m.v. For pension optjent i funktionsperioder som minister
    før den 1. januar 2000 gælder bestemmelserne i § 2, stk. 2
    og 3 i lov nr. 1095 af 29. december 1999. For pension op-
    tjent i funktionsperioder som minister i perioden den 1. ja-
    nuar 2000-31. december 2006 gælder bestemmelsen i § 19,
    stk. 7, i lov nr. 1587 af 20. december 2006.
    12
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om vederlag og pension m.v. for ministre,
    jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april 2004, som
    ændret ved § 16 i lov nr. 1587 af 20. december
    2006, lov nr. 704 af 25. juni 2010, lov nr. 480 af
    30. maj 2012, lov nr. 743 af 1. juni 2015 og § 17 i
    lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages følgende æn-
    dringer:
    § 1. Grundvederlaget til ministre udgør
    1.212.164 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2012-
    niveau), jf. dog stk. 2. Vederlaget til statsministe-
    ren udgør 125 pct. af grundvederlaget, og vederla-
    get til udenrigsministeren og finansministeren samt
    til den minister, der er nummer 2 i statsrådsrække-
    følgen, udgør 110 pct. af grundvederlaget. Ingen
    minister kan oppebære mere end ét vederlag efter
    denne bestemmelse.
    1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »1.212.164 kr.« til:
    »1.248.386 kr.«, og »31. marts 2012-niveau« æn-
    dres til: »31. marts 2017-niveau«.
    Stk. 2. I perioden 1. januar 2011 – 31. marts 2012
    udgør grundvederlaget 878.607 kr. i årligt grund-
    beløb (1. oktober 1997-niveau). I perioden 1. april
    2012 – 31. december 2019 udgør grundvederlaget
    1.151.555 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2012-
    niveau).
    2. § 1, stk. 2, 1. pkt., ophæves.
    3. I § 1, stk. 2, 2. pkt., der bliver 1. pkt., ændres
    »1.151.555 kr.« til: »1.185.966 kr.«, og »31. marts
    2012-niveau« ændres til: »31. marts 2017-niveau«.
    Stk. 3. Vederlag efter stk. 1 og 2 reguleres på
    samme måde som tjenestemandslønninger.
    Stk. 4. Til ministre ydes omkostningstillæg og
    godtgørelse for boligudgifter m.v. efter tilsvarende
    regler, som efter lov om valg til Folketinget gælder
    for medlemmer af Folketinget.
    4. § 1, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Vederlag efter stk. 1 og 2 reguleres én
    gang årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent,
    der beregnes på baggrund af lønudviklingen på det
    offentlige arbejdsmarked. Finansministeren fast-
    sætter årligt reguleringsprocenten.«
    13
    Stk. 5. Vederlag og tillæg m.v. udbetales med
    1/12 månedlig forud fra den første dag i den efter
    udnævnelsen følgende måned og til udgangen af
    den måned, i hvilken afgangen fra ministerstillin-
    gen finder sted.
    5. I § 1, stk. 4, udgår »og godtgørelse for boligud-
    gifter m.v.«.
    6. I § 1 indsættes som stk. 6-11:
    »Stk. 6. En minister, der ikke er medlem af Fol-
    ketinget, og som har bopæl uden for det sjælland-
    ske område, kan få dækket udgifter til hotelover-
    natninger i Københavnsområdet i forbindelse med
    sit hverv som minister. I stedet for dækning af ud-
    gifter til hotelovernatninger efter 1. pkt. kan en mi-
    nister, der ikke er medlem af Folketinget, og som
    har bopæl uden for det sjællandske område, vælge
    at modtage godtgørelse for en fast supplerende bo-
    lig i Københavnsområdet. Godtgørelsen kan ydes i
    op til 3 måneder efter fratræden som minister.
    Stk. 7. Den samlede godtgørelse efter stk. 6 kan
    maksimalt udgøre 75.698 kr. pr. år i oktober 2015-
    niveau og udbetales mod dokumentation til dækn-
    ing af egentlige boligudgifter. Beløbet i 1. pkt. re-
    guleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, i lov om
    valg til Folketinget.
    Stk. 8. Der kan uden dokumentation ydes godtgø-
    relse for dobbelt husførelse til en minister, der efter
    stk. 6 får dækning af hoteludgifter eller godtgørel-
    se for en fast supplerende bolig. Godtgørelsen ud-
    gør 30.280 kr. pr. år i oktober 2015-niveau og re-
    guleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, i lov om
    valg til Folketinget.
    Stk. 9. En minister kan i et kalenderår få dækket
    udgifterne til op til 12 overnatninger på hotel i
    Danmark i forbindelse med varetagelsen af sit
    hverv som minister. Der ydes dog ikke dækning til
    ministre, der modtager godtgørelse efter stk. 6 eller
    8, såfremt der er tale om hotelovernatning i Køben-
    havnsområdet.
    Stk. 10. Værdien af hotelovernatninger, som
    dækkes efter stk. 6, 1. pkt. og stk. 9, godtgørelse
    for fast supplerende bolig efter stk. 6, 2. pkt., jf.
    stk. 7, og godtgørelse for dobbelt husførelse efter
    stk. 8 indgår ikke i den skattepligtige indkomst.
    Der kan ikke foretages fradrag i den skattepligtige
    indkomst for udgifter, der er forbundet med hver-
    14
    vet som minister, herunder boligudgifter, inden-
    landsk befordring m.v.
    Stk. 11. Finansministeren fastsætter nærmere reg-
    ler om udgifter til hotelovernatning efter stk. 6,
    1.pkt., om godtgørelse for boligudgifter m.v. efter
    stk. 6, 2.pkt., om godtgørelse af egentlige boligud-
    gifter efter medlemskabets ophør efter stk. 6,
    3.pkt., om krav til dokumentation for egentlige bo-
    ligudgifter og om beregning af udgifter til ejerbolig
    og lign., efter stk. 7, om dækning af udgifter til
    dobbelt husførelse efter stk. 8, om dækning af ud-
    gifter til hotelovernatning efter stk. 9 og om hote-
    lovernatning i forbindelse med udtræden af Folke-
    tinget. Finansministeren fastsætter endvidere regler
    om adgang til ydelser efter stk. 6-9 under orlov og
    om adgangen til at bevare sådanne ydelser efter en
    flytning.
    § 2…
    Stk. 2. For en minister, som modtager omkost-
    ningstillæg og godtgørelse for boligudgifter m.v.
    efter lov om valg til Folketinget, nedsættes de i §
    1, stk. 4, anførte tillæg med et beløb, der svarer til
    de af Folketinget ydede tillæg.
    7. I § 2, stk. 2, udgår »og godtgørelse for boligud-
    gifter m.v.«, og to steder ændres »de« til: »det«.
    § 3. Ved afgang fra en ministerstilling uden
    umiddelbar overgang til en anden ministerstilling
    har en minister ret til eftervederlag. Eftervederlag
    ydes i en periode, der udgør halvdelen af det antal
    hele måneder, hvori vedkommende senest har væ-
    ret minister. Dog ydes der eftervederlag i mindst
    18 måneder og højst 36 måneder. Eftervederlags-
    perioden kan ikke udløbe på et tidligere tidspunkt
    end udløbstidspunktet for eftervederlagsperioden
    fra en tidligere ministerperiode. Eftervederlag kan
    ikke ydes samtidig med vederlag efter § 1, stk. 1
    og 2.
    Stk.2-3. ---
    8. I § 3, stk. 1, 3. pkt., ændres »18 måneder« til: »6
    måneder«.
    9. I § 3 indsættes som stk. 4:
    »Stk. 4. Finansministeren fastsætter nærmere reg-
    ler om beregning af eftervederlagsperioden efter
    stk. 1, om nedsættelse af ministereftervederlaget
    efter stk. 3 og om administration af ministerefter-
    vederlaget.«
    15
    § 4. En minister, som har haft mindst 1 års funk-
    tionstid som minister, er berettiget til egenpension.
    Egenpensionen udbetales fra den 1. i måneden ef-
    ter, at vedkommende har nået efterlønsalderen, jf.
    § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Så-
    fremt den pågældendes erhvervsevne er nedsat til
    halvdelen eller derunder på grund af helbredsmæs-
    sige forhold, kan finansministeren dog efter ind-
    hentet udtalelse fra Helbredsnævnet bestemme, at
    pensionen udbetales fra den 1. i måneden efter, at
    sag herom er rejst over for finansministeren. Egen-
    pension udbetales dog tidligst fra udløbet af det
    tidsrum, hvori vedkommende har ret til efterveder-
    lag efter § 3, stk. 1.
    10. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »efterlønsalderen,
    jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til:
    »folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
    pension.«
    11. I § 4, stk. 1, 3. pkt., ændres »Helbredsnævnet«
    til: »Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjeneste-
    mandssager.«
    Stk. 2. ---
    Stk. 3. Stk. 2, nr. 3, finder ikke anvendelse, hvis
    dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut
    infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets ind-
    gåelse.
    Stk. 4-5. ---
    12. I § 4 indsættes som nyt stykke:
    »Stk. 2. En forhenværende minister, der ikke er
    omfattet af overgangsordninger om pensionsudbe-
    talingstidspunkter, kan vælge at få pensionen udbe-
    talt før folkepensionsalderen, dog tidligst fra pensi-
    onsudbetalingsalderen mod et førtidspensionsfra-
    drag efter de regler, der gælder for tjenestemænd i
    staten. Hvis en forhenværende minister, der er om-
    fattet af overgangsordninger med hensyn til pensi-
    onsudbetalingstidspunkt, tillige har optjent mini-
    sterpension, der skal udbetales fra folkepensionsal-
    deren, vælger førtidsalderspensionering, beregnes
    det førtidspensionsfradrag, der er nævnt i 1. pkt., af
    den samlede pension fra det første udbetalingstids-
    punkt.«
    Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
    13. I § 4, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »Stk. 2,
    nr. 3« til: »Stk. 3, nr. 3«.
    § 9. Udnævnes en tjenestemand til minister, kan
    den af ham hidtil beklædte tjenestemandsstilling
    holdes besat ved konstitution for hans funktionstid,
    hvis det skønnes forsvarligt af hensyn til stillingens
    tarv, og for så vidt og så længe konstitution i stil-
    lingen overhovedet er tilladt. Statsministeren skal
    herom give meddelelse til det i § 7 nævnte udvalg,
    hvorefter der forholdes i overensstemmelse med §
    7, stk. 1.
    14. I § 9, 2. pkt., ændres »§ 7« til: »§ 8, stk. 1,«, og
    »§ 7, stk. 1« ændres til: »§ 8, stk. 1«.
    16
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2017.
    Stk. 2. § 1, nr. 8, har virkning for personer, der
    virker som ministre efter førstkommende valg til
    Folketinget. Træder ministeriet tilbage som et re-
    sultat af førstkommende valg til Folketinget, har §
    1, nr. 8, dog ikke virkning for personer, der funge-
    rer som ministre, indtil et nyt ministerium er ud-
    nævnt.
    Stk. 3. § 1, nr. 10, finder ikke anvendelse for
    funktionstid som minister i perioden 1. januar
    2007-31. marts 2017. For denne funktionstid finder
    de hidtil gældende regler om udbetaling af egen-
    pension anvendelse.
    17
    

    AE2397_4_1.png

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L100/20161_L100_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 14. december 2016 af finansministeren (Kristian Jensen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre
    (Ændring af ministres vederlæggelse og pensionsforhold som opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.)
    § 1
    I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april 2004, som ændret ved
    § 16 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, lov nr. 704 af 25.
    juni 2010, lov nr. 480 af 30. maj 2012, lov nr. 743 af 1. juni
    2015 og § 17 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages
    følgende ændringer:
    1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »1.212.164 kr.« til:
    »1.248.386 kr.«, og »31. marts 2012-niveau« ændres til:
    »31. marts 2017-niveau«.
    2. § 1, stk. 2, 1. pkt., ophæves.
    3. I § 1, stk. 2, 2. pkt., der bliver 1. pkt., ændres »1.151.555
    kr.« til: »1.185.966 kr.«, og »31. marts 2012-niveau« ændres
    til: »31. marts 2017-niveau«.
    4. § 1, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Vederlag efter stk. 1 og 2 reguleres én gang årligt
    pr. 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes på bag-
    grund af lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked. Fi-
    nansministeren fastsætter årligt reguleringsprocenten.«
    5. I § 1, stk. 4, udgår »og godtgørelse for boligudgifter
    m.v.«.
    6. I § 1 indsættes som stk. 6-11:
    »Stk. 6. En minister, der ikke er medlem af Folketinget,
    og som har bopæl uden for det sjællandske område, kan få
    dækket udgifter til hotelovernatninger i Københavnsområdet
    i forbindelse med sit hverv som minister. I stedet for dækn-
    ing af udgifter til hotelovernatninger efter 1. pkt. kan en mi-
    nister, der ikke er medlem af Folketinget, og som har bopæl
    uden for det sjællandske område, vælge at modtage godtgø-
    relse for en fast supplerende bolig i Københavnsområdet.
    Godtgørelsen kan ydes i op til 3 måneder efter fratræden
    som minister.
    Stk. 7. Den samlede godtgørelse efter stk. 6 kan maksi-
    malt udgøre 75.698 kr. pr. år i oktober 2015-niveau og ud-
    betales mod dokumentation til dækning af egentlige bolig-
    udgifter. Beløbet i 1. pkt. reguleres efter reglerne i § 109 a,
    stk. 12, i lov om valg til Folketinget.
    Stk. 8. Der kan uden dokumentation ydes godtgørelse for
    dobbelt husførelse til en minister, der efter stk. 6 får dækn-
    ing af hoteludgifter eller godtgørelse for en fast supplerende
    bolig. Godtgørelsen udgør 30.208 kr. pr. år i oktober 2015-
    niveau og reguleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, i lov om
    valg til Folketinget.
    Stk. 9. En minister kan i et kalenderår få dækket udgifter-
    ne til op til 12 overnatninger på hotel i Danmark i forbindel-
    se med varetagelsen af sit hverv som minister. Der ydes dog
    ikke dækning til ministre, der modtager godtgørelse efter
    stk. 6 og 8, såfremt der er tale om hotelovernatning i Køben-
    havnsområdet.
    Stk. 10. Værdien af hotelovernatninger, som dækkes efter
    stk. 6, 1. pkt., og stk. 9, godtgørelse for fast supplerende bo-
    lig efter stk. 6, 2. pkt., jf. stk. 7, og godtgørelse for dobbelt
    husførelse efter stk. 8, indgår ikke i den skattepligtige ind-
    komst. Der kan ikke foretages fradrag i den skattepligtige
    indkomst for udgifter, der er forbundet med hvervet som mi-
    nister, herunder boligudgifter, indenlandsk befordring m.v.
    Stk. 11. Finansministeren fastsætter nærmere regler om
    udgifter til hotelovernatning efter stk. 6, 1. pkt., om godtgø-
    relse for boligudgifter efter stk. 6, 2. pkt., om godtgørelse af
    egentlige boligudgifter efter medlemskabets ophør efter stk.
    6, 3. pkt., om krav til dokumentation for egentlige boligud-
    gifter og om beregning af udgifter til ejerbolig og lign. efter
    stk. 7, om dækning af udgifter til dobbelt husførelse efter
    stk. 8, om dækning af udgifter til hotelovernatning efter stk.
    9 og om hotelovernatning i forbindelse med udtræden af
    Folketinget. Finansministeren fastsætter endvidere regler om
    Lovforslag nr. L 100 Folketinget 2016-17
    Finansmin.,
    Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 2016-0613-0021
    AE002397
    adgang til ydelser efter stk. 6-9 under orlov og om adgangen
    til at bevare sådanne ydelser efter en flytning.«
    7. I § 2, stk. 2, udgår »og godtgørelse for boligudgifter
    m.v.«, og to steder ændres »de« til: »det«.
    8. I § 3, stk. 1, 3. pkt., ændres »18 måneder« til: »6 måne-
    der«.
    9. I § 3 indsættes som stk. 4:
    »Stk. 4. Finansministeren fastsætter nærmere regler om
    beregning af eftervederlagsperioden efter stk. 1, om nedsæt-
    telse af ministereftervederlaget efter stk. 3 og om admini-
    stration af ministereftervederlaget.«
    10. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »efterlønsalderen, jf. § 74 i
    lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »folkepensionsal-
    deren, jf. § 1 a i lov om social pension.«
    11. I § 4, stk. 1, 3. pkt., ændres »Helbredsnævnet« til: »Næv-
    net for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager.«
    12. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. En forhenværende minister, der ikke er omfattet
    af overgangsordninger om pensionsudbetalingstidspunkter,
    kan vælge at få pensionen udbetalt før folkepensionsalderen,
    dog tidligst fra pensionsudbetalingsalderen mod et førtids-
    pensionsfradrag efter de regler, der gælder for tjenestemænd
    i staten. Hvis en forhenværende minister, der er omfattet af
    overgangsordninger med hensyn til pensionsudbetalingstids-
    punkt, tillige har optjent ministerpension, der skal udbetales
    fra folkepensionsalderen, vælger førtidsalderspensionering,
    beregnes det førtidspensionsfradrag, der er nævnt i 1. pkt.,
    af den samlede pension fra det første pensionsudbetalings-
    tidspunkt.«
    Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
    13. I § 4, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »Stk. 2, nr. 3« til:
    »Stk. 3, nr. 3«.
    14. I § 9, 2. pkt., ændres »§ 7« til: »§ 8, stk. 1,«, og »§ 7, stk.
    1« ændres til: »§ 8, stk. 1«.
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2017.
    Stk. 2. § 1, nr. 8, har virkning for personer, der virker som
    ministre efter førstkommende valg til Folketinget. Træder
    ministeriet tilbage som et resultat af førstkommende valg til
    Folketinget, har § 1, nr. 8, dog ikke virkning for personer,
    der fungerer som ministre, indtil et nyt ministerium er ud-
    nævnt.
    Stk. 3. § 1, nr. 10, finder ikke anvendelse for funktionstid
    som minister i perioden 1. januar 2007-31. marts 2017. For
    denne funktionstid finder de hidtil gældende regler om ud-
    betaling af egenpension anvendelse.
    2
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets baggrund
    2.1. Vederlagskommissionen
    2.2. Vederlagskommissionens anbefalinger
    2.3. Finansministeriets overvejelser
    2.4. Stemmeaftalen om ændring af fuldtidspolitikeres vederlæggelse
    2.4.1. Vederlag
    2.4.2. Eftervederlag
    2.4.3. Pension
    2.4.4. Ikrafttræden
    2.5. Implementering af stemmeaftalen for så vidt angår borgmestre og regionsrådsformænd
    3. Lovforslagets hovedpunkter
    3.1. Regulering af vederlag på baggrund af den faktiske lønudvikling i den offentlige sektor
    3.1.1. Gældende ret
    3.1.2. Vederlagskommissionens anbefalinger og den foreslåede ordning
    3.2. Ændring af mindsteperioden for eftervederlag
    3.2.1. Gældende ret
    3.2.2. Vederlagskommissionens anbefalinger og den foreslåede ordning
    3.3. Ændring af pensionsalderen
    3.3.1. Gældende ret
    3.3.2. Vederlagskommissionens anbefalinger og den foreslåede ordning
    3.4. Boliggodtgørelse m.v. for ministre, der ikke er medlemmer af Folketinget
    3.4.1. Gældende ret
    3.4.2. Den foreslåede ordning
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    7. Miljømæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    10. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Den daværende regering (Venstre) indgik den 3. oktober
    2016 en stemmeaftale med Socialdemokratiet, Liberal Alli-
    ance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om
    ændring af fuldtidspolitikeres vederlæggelse som opfølg-
    ning på Vederlagskommissionens anbefalinger.
    Lovforslaget udmønter den del af stemmeaftalen, der an-
    går ministre. Det foreslås at ændre reguleringen af minister-
    vederlag og eftervederlag, sådan at reguleringen sker i takt
    med lønudviklingen i den offentlige sektor med virkning fra
    den 1. april 2017. Det foreslås også at ændre mindsteperio-
    den for ministereftervederlag fra 18 måneder til 6 måneder.
    Endvidere foreslås en ændring af pensionsalderen, sådan at
    ministerpension optjent ved funktion som minister fra den 1.
    april 2017 og fremefter først kan udbetales ved personens
    folkepensionsalder. Endelig foreslås det at præcisere regle-
    rne om boliggodtgørelse m.v. til ministre, som ikke er med-
    lemmer af Folketinget.
    Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt
    fremsatte lovforslag om ændring af lov om valg til Folketin-
    3
    get, der udmønter den del af stemmeaftalen, der angår med-
    lemmer af Folketinget.
    Den del af stemmeaftalen, der angår borgmestre og regi-
    onsrådsformænd, udmøntes af økonomi- og indenrigsmini-
    steren ved en ændring af bekendtgørelse nr. 793 af 25. juni
    2014 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af
    kommunale hverv, som er udstedt i medfør af lov om kom-
    munernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni
    2015, og ved en ændring af bekendtgørelse nr. 794 af 25. ju-
    ni 2014 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelse af
    regionale hverv, som er udstedt i medfør af regionsloven, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 770 af 9. juni 2015.
    2. Lovforslagets baggrund
    2.1. Vederlagskommissionen
    I marts 2014 indgik den daværende regering (Socialdemo-
    kratiet og Radikale Venstre) en politisk aftale med Venstre,
    Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om
    en mere tidssvarende vederlæggelse af politikere. Aftalen
    indebar bl.a. en ændring i niveauet for det faste vederlag til
    menige kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer
    samt en ændret reguleringsform af det faste vederlag. Afta-
    len indebar ikke nogen ændringer i forhold til vederlæggel-
    sen af borgmestre og regionsrådsformænd, hvis hverv ad-
    skiller sig fra de menige kommunalbestyrelses- og regions-
    rådsmedlemmer ved at være fuldtidshverv på linje med
    hvervet som folketingsmedlem og minister.
    Med aftalen forpligtede aftaleparterne sig til at fremsætte
    forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kom-
    mission, der på baggrund af det kommissorium, der indgik
    som bilag til aftalen, skulle have til opgave at udarbejde et
    forslag til, hvordan den samlede vederlæggelse af borgme-
    stre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre
    fremadrettet skulle være.
    Med folketingsbeslutning af 20. maj 2014 om udmøntning
    af politisk aftale om en mere tidssvarende og gennemsigtig
    vederlæggelse af politikere opfordrede Folketinget bl.a. re-
    geringen til at nedsætte en kommission vedrørende den sam-
    lede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, fol-
    ketingsmedlemmer og ministre.
    Vederlagskommissionen blev nedsat i sommeren 2014 og
    afgav sin rapport den 18. januar 2016.
    2.2. Vederlagskommissionens anbefalinger
    Vederlagskommissionens rapport baserede sig på princip-
    per om afspejling af ligheder med andre ansvarsfulde poster
    i respekt for de politiske hvervs særlige karakter, fastholdel-
    se af kendte rationaler for vederlæggelsen, tilpasning i for-
    hold til udviklingen på det offentlige arbejdsmarked, en gen-
    nemsigtig og tidssvarende vederlæggelse, nutidsvederlæg-
    gelse frem for fremtidshonorering samt en tilbageholdenhed
    med anbefalinger, hvor der ligger andre hensyn bag regle-
    rne.
    Rapporten indeholder en række anbefalinger om den
    fremtidige vederlæggelse af politikere om vederlag, om ny
    regulering af vederlag, om eftervederlag og om pension.
    Om vederlag anbefaler et flertal af kommissionens med-
    lemmer, at vederlaget for fuldtidspolitikere forhøjes, at om-
    kostningstillæg afskaffes, og at vederlag til borgmestre og
    regionsrådsformænd nedsættes, hvis de modtager vederlag
    for en række politiske hverv.
    Om en ny og ensartet reguleringsordning for alle politiske
    hverv anbefaler kommissionen, at vederlagene årligt regule-
    res svarende til forrige års lønudvikling på det statslige, re-
    gionale og kommunale arbejdsmarked.
    Om eftervederlag anbefaler et flertal af kommissionens
    medlemmer nedsættelse af eftervederlagsperioden samt ned-
    sættelse af mindsteperioden for eftervederlag uanset funkti-
    onstiden som politiker.
    Om pension foreslår kommissionen en fuldstændig om-
    lægning af politikernes pensionsordning til en bidragsdefi-
    neret pensionsordning.
    Der henvises til sammenfatningen af forslag og anbefalin-
    ger i Vederlagskommissionens rapport, kapitel 2, (side 10
    ff.).
    2.3. Finansministeriets overvejelser
    Vederlagskommissionens rapport er udtryk for en omfat-
    tende og grundig analyse af fuldtidspolitikernes vederlæg-
    gelse.
    I forlængelse af offentliggørelsen af Vederlagskommissio-
    nens anbefalinger og i kølvandet på den store offentlige de-
    bat, der har været om emnet, herunder navnlig i forhold til
    kommissionens anbefalinger om et højere vederlagsniveau
    for fuldtidspolitikere, indledte finansministeren politiske
    forhandlinger med Folketingets partier om en model for den
    fremtidige vederlæggelse af fuldtidspolitikere. I forhandlin-
    gerne indgik også overvejelser af anbefalinger fra Veder-
    lagskommissionens mindretal.
    De politiske forhandlinger viste, at der ikke kunne findes
    flertal for at gennemføre alle de anbefalinger, som (et flertal
    af) Vederlagskommissionen fremsatte. Partierne tilkendegav
    dog hver især, at de gerne så forskellige ændringer i politi-
    kernes vederlæggelse gennemført, bl.a. i forhold til efterve-
    derlag og pension.
    Det har under forhandlingerne været vigtigt, at politiker-
    nes vederlagsforhold samlet set er rimelige. Men enkeltvis
    skal elementerne også kunne forsvares. Nogle af de sager
    om politikernes vederlæggelse, som har skabt opmærksom-
    hed i pressen m.v., har netop drejet sig om uhensigtsmæssig-
    heder, der er en følge af, at regelværket ikke altid har været
    tænkt som en helhed.
    Det har også været vigtigt at tage hensyn til de formål, der
    lå bag nedsættelsen af Vederlagskommissionen. Der skulle
    sikres en mere tidssvarende vederlæggelse af politikerne. I
    den forbindelse skulle der tages højde for den udvikling, der
    over de senere år har været i politikernes arbejdsvilkår, her-
    under i forhold til kompleksiteten i arbejdsopgaverne samt i
    4
    forhold til politikernes ansvar og arbejdsbyrde. Der skulle
    også tages højde for hensyn til gennemsigtighed, åbenhed
    og en indbyrdes sammenhæng mellem vilkårene for de for-
    skellige typer af politiske hverv, hvor det var relevant.
    Elementerne i stemmeaftalen er både samlet og enkeltvis
    et udtryk for en rimelig fremtidig vederlæggelse af politiker-
    nes vederlagsforhold i overensstemmelse med de formål, der
    lå bag nedsættelsen af Vederlagskommissionen.
    Der henvises for så vidt angår ministre til gennemgangen
    nedenfor under lovforslagets hovedpunkter (punkt 3) om
    forslag til regulering af den faktiske lønudvikling i den of-
    fentlige sektor (punkt 3.1.), forslag om ændring af mindste-
    perioden for eftervederlag (punkt 3.2.), forslag om ændring
    af pensionsalderen (punkt 3.3).
    2.4. Stemmeaftalen om ændring af fuldtidspolitikeres
    vederlæggelse
    Den daværende regering (Venstre) indgik den 3. oktober
    2016 en stemmeaftale med Socialdemokratiet, Liberal Alli-
    ance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om
    ændring af fuldtidspolitikeres vederlæggelse som opfølg-
    ning på Vederlagskommissionens anbefalinger.
    Stemmeaftalen lægger op til en række ændringer i fuld-
    tidspolitikeres vederlag, eftervederlag og pension, jf. punkt
    2.4.1-2.4.4 nedenfor.
    2.4.1. Vederlag
    Stemmeaftalen vil indebære, at folketingsmedlemmer og
    ministre beholder deres nuværende vederlagsniveau, men at
    den midlertidige nedsættelse af ministervederlaget på 5 pct.,
    som løber til og med den 31. december 2019, ikke forlæn-
    ges. Vederlaget til borgmestre og regionsrådsformænd fore-
    slås hævet med 31,4 pct. svarende til forskellen mellem ud-
    viklingen i vederlagene siden 1994 og den faktiske lønud-
    vikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked (4.
    kvartal 2015-niveau). Vederlaget til de menige kommunal-
    bestyrelses- og regionsrådsmedlemmer blev hævet efter til-
    svarende principper i 2014.
    Stemmeaftalen vil også indebære, at borgmestres, regions-
    rådsformænds, folketingsmedlemmers og ministres vederlag
    reguleres årligt på baggrund af den faktiske lønudvikling i
    den offentlige sektor. Aftalen vil indebære, at politikernes
    vederlag hvert år vil blive reguleret med et uvægtet gennem-
    snit af den statslige og den kommunale/regionale lønudvik-
    ling i stedet for de forskellige reguleringsordninger, som fin-
    des i dag.
    2.4.2. Eftervederlag
    Stemmeaftalen vil indebære, at mindsteperioden for efter-
    vederlag til ministre nedsættes fra 18 måneder til 6 måneder,
    og mindsteperioden for eftervederlag til folketingsmedlem-
    mer nedsættes fra 12 måneder til 6 måneder. Aftalen vil des-
    uden indebære, at man fremadrettet ikke skal kunne få efter-
    vederlag fra sit tidligere hverv som borgmester eller regions-
    rådsformand, hvis man samtidig modtager vederlag som mi-
    nister eller folketingsmedlem.
    2.4.3. Pension
    Stemmeaftalen vil indebære, at borgmestres, regionsråds-
    formænds, folketingsmedlemmers og ministres pensionsal-
    der hæves fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen med
    mulighed for førtidspensionering mod en livsvarig reduktion
    i pensionen. Som overgangsordning er det forudsat, at pensi-
    on, optjent før ændringernes ikrafttræden, følger de hidtil
    gældende regler om pensionsudbetalingstidspunkt.
    2.4.4. Ikrafttræden
    Stemmeaftalen vil indebære, at ændringen af folketings-
    medlemmers og ministres pensionsordning træder i kraft
    den 1. april 2017, og at ændringen af folketingsmedlemmers
    og ministres eftervederlagsordning skal have virkning efter
    førstkommende folketingsvalg, efter loven er trådt i kraft.
    Niveaujusteringen af borgmester- og regionsrådsformands-
    vederlaget, ændringen af deres eftervederlagsordning og
    pensionsordning vil træde i kraft den 1. januar 2017. Regu-
    lering af vederlagene på baggrund af den faktiske lønudvik-
    ling i den offentlige sektor for borgmestre, regionsrådsfor-
    mænd, folketingsmedlemmer og ministre, vil blive anvendt
    ved regulering af vederlag og eftervederlag fra den 1. april
    2017.
    2.5. Implementering af stemmeaftalen for så vidt angår
    borgmestre og regionsrådsformænd
    Det er som nævnt i punkt 1 hensigten, at den del af stem-
    meaftalen, der angår borgmestre og regionsrådsformænd,
    udmøntes af økonomi- og indenrigsministeren ved en æn-
    dring af bekendtgørelse nr. 793 af 25. juni 2014 om veder-
    lag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale
    hverv, som er udstedt i medfør af lov om kommunernes sty-
    relse, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, og ved
    en ændring af bekendtgørelse nr. 794 af 25. juni 2014 om
    vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelse af regionale
    hverv, som er udstedt i medfør af regionsloven, jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 770 af 9. juni 2015.
    Reglerne om vederlag til borgmestre og regionsrådsfor-
    mænd forventes at blive ændret, således at vederlaget hæves
    med 31,4 pct. svarende til forskellen mellem udviklingen i
    vederlagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det
    kommunale og regionale arbejdsmarked (4. kvartal 2015-ni-
    veau). Endvidere forventes reglerne om den fremadrettede
    regulering af vederlaget til borgmestre og regionsrådsfor-
    mænd at blive ændret, således at borgmestres og regionsfor-
    mænds vederlag reguleres årligt på baggrund af den faktiske
    lønudvikling i den offentlige sektor med et uvægtet gennem-
    snit af den statslige og den kommunale/regionale lønudvik-
    ling. Den fremadrettede regulering af vederlaget til borgme-
    stre og regionsrådsformænd vil svare til de foreslåede regler
    for ministre og folketingsmedlemmer. Der henvises til lov-
    forslagets § 1, nr. 4.
    Reglerne om eftervederlag (efterløn) til borgmestre og re-
    gionsrådsformænd forventes at blive ændret, således at der
    ikke ydes eftervederlag (efterløn), hvis en fratrådt borgme-
    ster eller regionsrådsformand tiltræder som medlem af Fol-
    ketinget eller som minister.
    5
    Endelig vil reglerne om borgmestres og regionsrådsfor-
    mænds pensionsalder blive ændret, således at borgmestres
    og regionsrådsformænds pensionsalder hæves fra efterløns-
    alderen til folkepensionsalderen for pension optjent efter,
    ændringen træder kraft. Reglerne for borgmestres og regi-
    onsrådsformænds pensionsalder vil svare til de foreslåede
    regler for ministre og folketingsmedlemmer, der for ministre
    og folketingsmedlemmer vil træde i kraft den 1. april 2017.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10. Der vil ligeledes
    blive indført regler om mulighed for tidlig pensionering,
    som vil svare til de foreslåede regler for ministre og folke-
    tingsmedlemmer. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12.
    De nye regler vedrørende vederlag, eftervederlag (efter-
    løn) og pension til borgmestre og regionsrådsformænd for-
    ventes at træde i kraft den 1. januar 2017.
    3. Lovforslagets hovedpunkter
    3.1. Regulering af vederlag på baggrund af den faktiske
    lønudvikling i den offentlige sektor
    3.1.1 Gældende ret
    Grundvederlag til ministre reguleres på samme måde som
    tjenestemandslønninger, jf. § 1, stk. 2, i lov om vederlag og
    pension m.v. for ministre. Regulering af tjenestemandsløn-
    ninger aftales i forbindelse med overenskomstforhandlinger-
    ne på det statslige område, typisk med en regulering en gang
    om året.
    3.1.2. Vederlagskommissionens anbefalinger og den
    foreslåede ordning
    Vederlagskommissionen har anbefalet, at reguleringen af
    vederlag for varetagelsen af de forskellige politiske hverv
    (ministre, folketingsmedlemmer, borgmestre og regionsråds-
    formænd) bliver ens, således at der ikke over tid sker en for-
    skydning af forholdet mellem vederlagene, og kommissio-
    nen finder det mest rigtigt, at reguleringen tager sit udgangs-
    punkt i lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked, og
    politikernes vederlag vil således ikke stige mere end offent-
    ligt ansattes lønninger under lavkonjunkturer præget af løn-
    tilbageholdenhed og i øvrigt følge almindelige lønregulerin-
    ger under højkonjunkturer.
    Med stemmeaftalen af 3. oktober 2016 er der enighed om
    en ensartet regulering for alle politikerhverv i overensstem-
    melse med Vederlagskommissionens anbefaling.
    Med lovforslaget vil ministres vederlag blive reguleret år-
    ligt med virkning fra den 1. april 2017 på baggrund af den
    faktiske lønudvikling i den offentlige sektor.
    Det vil indebære, at ministres vederlag hvert år vil blive
    reguleret med et uvægtet gennemsnit af den statslige og den
    kommunale henholdsvis regionale lønudvikling.
    Den foreslåede ændring har baggrund i en anbefaling fra
    Vederlagskommissionen, og Vederlagskommissionens rap-
    port, kapitel 6 (side 158ff).
    Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforsla-
    gets § 1, nr. 1, 3 og 4.
    3.2. Ændring af mindsteperioden for eftervederlag
    3.2.1. Gældende ret
    Når en minister fratræder som minister, har vedkommende
    ret til eftervederlag. Den fratrådte minister modtager efter-
    vederlag i en periode, der svarer til halvdelen af det antal
    hele måneder, som vedkommende senest har været minister,
    dog mindst 18 måneder og højst 36 måneder, jf. § 3, stk. 1, i
    lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
    Eftervederlagets størrelse svarer til det ministervederlag,
    vedkommende senest fik som minister. En række indtægter
    fører til nedsættelse af eftervederlag, jf. lovens § 3, stk. 2 og
    3.
    Der henvises Vederlagskommissionens rapport, kapitel 4,
    punkt 4.5.2.4 (s. 119) for en beskrivelse af de gældende reg-
    ler om eftervederlag.
    3.2.2. Vederlagskommissionens anbefalinger og den
    foreslåede ordning
    Et flertal af Vederlagskommissionens medlemmer har
    bl.a. anbefalet, at borgmestre, regionsrådsformænd og folke-
    tingsmedlemmer højest kan modtage eftervederlag svarende
    til 1 års vederlag, mens ministre højest kan modtage efterve-
    derlag svarende til 2 års vederlag. Kommissionen anbefaler
    videre, at der som minimum ydes eftervederlag svarende til
    6 måneders vederlag. Yderligere ret til eftervederlag optje-
    nes forholdsmæssigt ved varetagelse af det politiske hverv
    inden for en 4-årig periode. Som udgangspunkt bør der efter
    Vederlagskommissionens opfattelse indføres en ensartet
    ordning for alle politikere.
    Vederlagskommissionen lægger vægt på, at den anbefale-
    de ordning er baseret på et hensyn til gennemsigtighed og
    åbenhed. Kommissionen lægger endvidere vægt på, at de
    elementer, der indgår ordningen, i et vist omfang kan spejles
    i gældende regler og praksis for opsigelsesvarsler, kontrakt-
    ophævelse m.v.
    Der henvises til Vederlagskommissionens rapport, kapitel
    2, (side 21), og kapitel 7, (side 160ff).
    I stemmeaftalen indgår et punkt om nedsættelse af mind-
    steperioden for ministereftervederlag fra 18 måneder til 6
    måneder. Aftalen indebærer videre, at en person fremadret-
    tet ikke kan få eftervederlag fra tidligere hverv som borgme-
    ster eller regionsrådsformand, samtidig med vederlag som
    minister eller folketingsmedlem.
    Med lovforslaget vil mindsteperioden for eftervederlag til
    ministre blive nedsat fra 18 måneder til 6 måneder, jf. punkt
    3.2.2. med virkning for ministre, der indtræder i en ny rege-
    ring efter førstkommende folketingsvalg
    Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforsla-
    gets § 1, nr. 8.
    6
    3.3. Ændring af pensionsalderen
    3.3.1. Gældende ret
    Ministerpension, der er optjent fra den 1. januar 2007, kan
    udbetales efter, at den pågældende har nået efterlønsalderen,
    jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om vederlag og pension m.v. for
    ministre.
    Efterlønsalderen følger af § 74 i lov om arbejdsløshedsfor-
    sikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015, og
    varierer afhængigt af den pågældendes fødselsår.
    Ministerpension, der er optjent ved funktionstid i perioden
    den 1. januar 2000-31. december 2006, kan udbetales fra
    den 1. i måneden efter, at vedkommende er fyldt 60 år, jf. §
    19, stk. 7, i lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring
    af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige
    andre love (Ændringer som følge af gradvis forhøjelse af ef-
    terløns- og folkepensionsalderen m.v.).
    Ministerpension, der er optjent ved funktionstid før den 1.
    januar 2000, kan udbetales fra den 1. i måneden efter at den
    pågældende forhenværende minister ikke længere er beretti-
    get til ministereftervederlag, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1095 af
    29. december 1999 om ændring af lov om vederlag og pen-
    sion m.v. for ministre (Ændring vedrørende vederlag, efter-
    vederlag og egenpension m.v.).
    Der henvises til Vederlagskommissionens rapport, kapitel
    4, punkt 4.5.2.5 (s. 120f) for en yderligere beskrivelse af de
    gældende regler om eftervederlag.
    3.3.2. Vederlagskommissionens anbefalinger og den
    foreslåede ordning
    Vederlagskommissionen har for alle fuldtidspolitikere an-
    befalet, at de nuværende pensionsregler, som bygger på tje-
    nestemandspensionssystemet, forlades til fordel for bidrags-
    definerede arbejdsmarkedspensionssystemer med overord-
    nede rammer som for offentligt ansatte.
    Der henvises til Vederlagskommissionens rapport, kapitel
    2, punkt 2.3.5 (side 22) og kapitel 8 (side 174ff)
    Stemmeaftalen vil indebære, at de nuværende pensions-
    ordninger for politikere fastholdes i deres grundlæggende
    struktur, men at pensionsalderen hæves til folkepensionsal-
    deren med mulighed for førtidspensionering mod en livslang
    reduktion i pensionen. Politikeres pensionsalder vil frem-
    over følge den for den enkelte persons til enhver tid gælden-
    de folkepensionsalder i stedet for som hidtil at følge efter-
    lønsalderen.
    Med lovforslaget vil ministres pensionsalder blive hævet
    fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen, for så vidt an-
    går pension optjent fra den 1. april 2017. Der vil være mu-
    lighed for, at den forhenværende minister kan vælge pensi-
    onsudbetaling forud for folkepensionsalderen mod reduktion
    af den livsvarige pension.
    I forbindelse med den foreslåede overgangsordning, jf.
    punkt 2.4.4. ovenfor, foreslås det, at pension optjent før den
    1. april 2017 følger de hidtil gældende regler. Hvis en for-
    henværende minister, der er omfattet af denne overgangs-
    ordning med hensyn til udbetalingstidspunktet, tillige har
    optjent ministerpension, der skal udbetales fra folkepensi-
    onsalderen, vælger førtidsalderspensionering, beregnes før-
    tidspensionsfradraget af den samlede pension fra det første
    udbetalingstidspunkt.
    Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforsla-
    gets § 1, nr. 10 og 12, samt § 2, stk. 3.
    3.4. Boliggodtgørelse m.v. for ministre, der ikke er
    medlemmer af Folketinget.
    3.4.1 Gældende ret
    Efter § 1, stk. 4, i lov om vederlag og pension m.v. for mi-
    nistre ydes der til ministre omkostningstillæg og godtgørelse
    for boligudgifter m.v. efter tilsvarende regler, som efter lov
    om valg til Folketinget gælder for medlemmer af Folketin-
    get. Det følger af lovens § 2, stk. 2, at for en minister, som
    modtager omkostningstillæg og godtgørelse for boligudgif-
    ter m.v. efter lov om valg til Folketinget, nedsættes de i § 1,
    stk. 4, anførte tillæg med et beløb, der svarer til de af Folke-
    tinget ydede tillæg.
    Folketingets Udvalg for Forretningsordenen har i § 109 a,
    stk. 13, i lov om valg til Folketinget hjemmel til at fastsætte
    nærmere regler om bl.a. godtgørelse for boligudgifter m.v.,
    dækning af udgifter til dobbelt husførelse og dækning af ud-
    gifter til hotelovernatninger.
    Ved administration af reglerne om eftervederlag følger Fi-
    nansministeriet Folketingets retningslinjer og praksis. Der er
    ikke i den gældende lov om vederlag og pension m.v. for
    ministre hjemmel for finansministeren til at fastsætte nær-
    mere regler herom.
    3.4.2. Den foreslåede ordning
    Med lovforslaget vil finansministeren få hjemmel til at
    fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse om dækning af
    udgifter til hotelovernatninger, godtgørelse for fast supple-
    rende bolig samt godtgørelse for dobbelt husførelse, der
    ydes til de ministre, der ikke er medlemmer af Folketinget.
    Det foreslås også, at finansministeren vil få hjemmel til at
    kunne fastsætte nærmere regler om dækning af sådanne ud-
    gifter.
    Det foreslås endelig, at finansministeren vil få hjemmel til
    at fastsætte nærmere regler om beregning af eftervederlags-
    perioden, om nedsættelse af eftervederlag og om administra-
    tion af eftervederlag.
    Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforsla-
    gets § 1, nr. 5-7 og 9.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
    offentlige
    Den foreslåede nedsættelse af mindsteperioden for efter-
    vederlag til ministre fra 18 måneder til 6 måneder kan bety-
    de en mindreudgift til ministereftervederlag, i det omfang en
    regerings medlemmer fratræder ministerhvervet, før de har
    været ministre i en sammenhængende periode på 3 år. Den
    foreslåede udskydelse af udbetalingstidspunktet for pension
    7
    fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen kan på længere
    sigt betyde en mindreudgift til pension. De økonomiske
    konsekvenser af den foreslåede ændring af reguleringen af
    ministervederlag og ministereftervederlag til at følge et
    uvægtet gennemsnit af lønudviklingen for offentligt ansatte i
    stedet for den centrale statslige regulering vil afhænge af
    den fremtidige lønudvikling på de nævnte områder og kan
    derfor ikke opgøres præcist. Det er lagt til grund, at relatio-
    nen mellem den centrale statslige regulering og et uvægtet
    gennemsnit af den faktiske lønudvikling i staten henholdsvis
    kommuner og regioner i perioden 2017-2020 vil være den
    samme som i årene 2012-2016. Under denne forudsætning
    vil merudgifterne forbundet med den ændrede regulering sti-
    ge med ca. 0,2 mio. kr. om året.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative kon-
    sekvenser for erhvervslivet.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
    borgerne.
    7. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 17. okto-
    ber 2016 til den 14. november 2016 været sendt i høring hos
    følgende myndigheder og organisationer m.v.: Datatilsynet,
    Folketingets Administration, Rigsrevisionen og Udbetaling
    Danmark.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Mindreudgift for staten vedrørende den
    ændrede mindsteperiode for efterveder-
    lag og det ændrede udbetalingstids-
    punkt for egenpension
    Merudgift for staten vedrørende veder-
    lag og eftervederlag for så vidt angår
    den ændrede regulering
    Administrative konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
    Overimplementering af EU-retlige mi-
    nimumsforpligtelser
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Efter § 1, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. til mi-
    nistre udgør grundvederlaget til ministre pr. 31. marts 2012
    1.212.164 kr. i årligt grundbeløb før den midlertidige ned-
    sættelse af ministres vederlag med 5 pct., jf. lovens § 1, stk.
    2.
    Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
    1, stk. 1, 1. pkt., at grundvederlaget nulstilles pr. 31. marts
    2017 på den måde, at ministrenes grundvederlag på
    1.212.164 kr. årligt før den midlertidige nedsættelse (31.
    marts 2012-niveau) opreguleres med den hidtil gældende
    lønreguleringsprocent pr. 1. april 2016 på 2,9882 pct., såle-
    des at grundvederlaget pr. 31. marts 2017 udgør 1.1.248.386
    8
    kr. årligt. En sådan opregning til nyt grundvederlag er en
    forudsætning for den nye fremtidige regulering, der er fore-
    slået i lovforslagets § 1, nr. 4, om regulering på grundlag af
    den faktiske offentlige lønudvikling.
    Til nr. 2
    Det foreslås, at § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om vederlag og
    pension m.v. til ministre, som fastsætter ministervederlaget i
    perioden den 1. januar 2011-31. marts 2012, ophæves, da
    denne vederlagsperiode er udløbet.
    Til nr. 3
    Efter § 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om vederlag og pension m.v.
    til ministre er ministervederlaget midlertidigt nedsat med 5
    pct. i perioden den 1. januar 2012-31. december 2019.
    Grundvederlaget til ministre udgør derfor i denne periode
    1.151.555 kr. årligt (31. marts 2012-niveau).
    Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
    1, stk. 2, 2. pkt., at grundvederlaget nulstilles pr. 31. marts
    2017 på den måde, at ministrenes grundvederlag på
    1.151.555 kr. årligt opreguleres med den hidtil gældende
    lønreguleringsprocent pr. 1. april 2016 på 2,9882 pct., såle-
    des at grundvederlaget pr. 31. marts 2017 udgør 1.185.966
    kr. årligt. En sådan opregning til nyt grundvederlag er en
    forudsætning for den nye fremtidige regulering, der er fore-
    slået i lovforslagets § 1, nr. 4, om regulering på grundlag af
    den faktiske offentlige lønudvikling.
    Det følger endvidere af lovens § 1, stk. 2, 2. pkt., der bli-
    ver 1. pkt., at den midlertidige nedsættelse af grundvederla-
    get på 5 pct. ophører pr. 31. december 2019. Fra 1. januar
    2020 vil ministre få udbetalt det i § 1, nr. 1, anførte grund-
    vederlag på 1.248.386 kr. årligt (31. marts 2017-niveau), op-
    reguleret med den reguleringsprocent, der beregnes på bag-
    grund af lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked, jf.
    lovforslagets § 1, nr. 4.
    Til nr. 4
    Efter § 1, stk. 3, i lov om vederlag og pension m.v. til mi-
    nistre reguleres ministervederlaget på samme måde som tje-
    nestemandslønninger, som beskrevet i de almindelige be-
    mærkninger pkt. 3.1.1. Regulering af tjenestemandslønnin-
    ger aftales i forbindelse overenskomstforhandlingerne på det
    statslige område, typisk med en regulering en gang om året.
    Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
    1, stk. 3, at ministervederlaget med virkning fra den 1. april
    2017 vil blive reguleret én gang årligt pr. 1. april med en re-
    guleringsprocent, der vil blive beregnet på baggrund af den
    faktiske lønudvikling i den offentlige sektor. Finansministe-
    ren fastsætter reguleringsprocenten på grundlag af Dan-
    marks Statistiks Lønindeks for henholdsvis den statslige
    sektor (ILON22) og for ansatte i kommuner og regioner
    (ILON32) efter branche. Der vil blive beregnet et uvægtet
    gennemsnit af stigningerne i de 2 lønindekser fra 4. kvartal i
    det foregående år til 4. kvartal i året før beregningssåret.
    Til illustration kan opstilles følgende beregningseksempel:
    Hvis stigningstakten fra 4. kvartal i år 0 til 4. kvartal i år 1
    er opgjort til 1,9716 procentpoint for den statslige sektor og
    0,8607 procentpoint for den kommunale/regionale sektor,
    vil det uvægtede gennemsnit udgøre 1,4162 pct., som vil
    være den reguleringsprocent, som grundvederlaget skal re-
    guleres med pr. 1. april i år 2.
    Hvis stigningen fra 4. kvartal i år 1 til 4. kvartal i år 2 op-
    gøres til 1,7015 procentpoint for den statslige sektor og
    0,7758 procentpoint for den kommunale/regionale sektor,
    vil det uvægtede gennemsnit udgøre 1,2386 pct. Stigningen i
    reguleringsprocenten beregnes herefter således: 101,4162 +
    (101,4162 x 1,2386) = 102,6723. Grundvederlaget skal her-
    efter pr. 1. april i år 3 reguleres med 2,6723 pct.
    Til nr. 5
    Efter § 1, stk. 4, i lov om vederlag og pension m.v. til mi-
    nistre ydes der til ministre omkostningstillæg og godtgørelse
    for boligudgifter m.v. efter tilsvarende regler, som efter lov
    om valg til Folketinget gælder for medlemmer af Folketin-
    get.
    Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
    1, stk. 4, at der til ministre fortsat vil blive ydet omkost-
    ningstillæg efter tilsvarende regler, som efter lov om valg til
    Folketinget gælder for medlemmer af Folketinget, men at
    der for så vidt angår godtgørelse for boligudgifter m.v. ikke
    vil blive henvist til lov om valg til Folketinget.
    Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets
    § 1, nr. 6, om godtgørelse for boligudgifter m.v.
    Til nr. 6
    Efter § 1, stk. 4, i lov om vederlag og pension m.v. for mi-
    nistre ydes der til ministre omkostningstillæg og godtgørelse
    for boligudgifter m.v. efter tilsvarende regler, som efter lov
    om valg til Folketinget gælder for medlemmer af Folketin-
    get. Ministre, der ikke er medlem af Folketinget, og som ik-
    ke har fast bopæl i det sjællandske område, har efter de gæl-
    dende regler ret til godtgørelse for boligudgifter m.v. efter
    tilsvarende regler, som efter lov om valg til Folketinget gæl-
    der for medlemmer af Folketinget.
    Siden 2009 har det været hovedreglen, at Folketinget stil-
    ler en af sine medlemsboliger i København vederlagsfrit til
    rådighed for et ordinært medlem af Folketinget, der har fast
    bopæl uden for det sjællandske område. Hvis Folketinget ik-
    ke havde mulighed for at stille en bolig til rådighed for et så-
    dant medlem, var ordningen oprindeligt sådan, at medlem-
    met i stedet kunne modtage godtgørelse for en fast supple-
    rende bolig i Københavnsområdet, som den pågældende selv
    tilvejebragte. Herudover kunne det pågældende medlem få
    dækket udgifter i forbindelse med dobbelt husførelse. En
    minister, der ikke var medlem af Folketinget, og som ikke
    havde fast bopæl på det sjællandske område, kunne få bolig-
    godtgørelse samt godtgørelse for dobbelt husførelse efter de
    regler, som gjaldt for medlemmer af Folketinget.
    Reglerne i lov om valg til Folketinget er efterfølgende
    ændret ad flere omgange med henblik på at sikre en bedre
    udnyttelse af Folketingets medlemsboliger, efterhånden som
    9
    Folketinget fik mulighed for at tilbyde alle berettigede med-
    lemmer en medlemsbolig. Retstilstanden er således nu, at
    hvis Folketinget ikke kan stille en medlemsbolig til rådighed
    for et berettiget medlem, kan den pågældende som hovedre-
    gel alene få dækket sine udgifter til hotelovernatning i Kø-
    benhavnsområdet. Herved kan den pågældende hurtigt og
    uden f.eks. først at skulle sige et lejemål op tage en med-
    lemsbolig i brug, så snart den bliver tilgængelig. Herefter
    kan et folketingsmedlem kun tilbydes boliggodtgørelse i
    ganske særlige tilfælde, hvis den pågældende ellers vil være
    henvist til at benytte hotel i en urimeligt lang periode, eller
    hvis den pågældendes forhold, herunder navnlig helbreds-
    mæssige forhold, taler for det.
    Da Finansministeriet ikke har mulighed for at stille en bo-
    lig til rådighed for ministre, der ikke er medlem af Folketin-
    get, er det ikke længere muligt at henvise til reglerne i lov
    om valg til Folketinget, og det forslås derfor, at der i lov om
    vederlag og pension m.v. for ministre indsættes regler her-
    om.
    Det følger af det foreslåede § 1, stk. 6, at en minister, der
    ikke er medlem af Folketinget, og som har bopæl uden for
    det sjællandske område, under visse betingelser vil kunne få
    dækket udgifter til hotelovernatninger i Københavnsområdet
    i forbindelse med varetagelsen af sit hverv som minister, el-
    ler at pågældende kan modtage godtgørelse for en fast sup-
    plerende bolig i Københavnsområdet.
    Det er en betingelse for at få godtgørelse for fast supple-
    rende bolig og for at få dækket udgifter til hotelovernatnin-
    ger i Københavnsområdet efter stk. 6, at den pågældende
    minister har fast bopæl uden for det sjællandske område.
    Det sjællandske område udgøres af øerne Sjælland, Amager
    og småøer med broforbindelse til Sjælland.
    Det følger af det foreslåede § 1, stk. 7, at godtgørelse for
    fast supplerende bolig og dækning af udgifter til hotelover-
    natninger efter stk. 6 maksimalt kan udgøre et grundbeløb
    på 75.698 kr. pr. år i oktober 2015-niveau og udgør pr. 1.
    oktober 2016 75.924 kr. pr. år. Godtgørelse efter stk. 6 ud-
    betales mod dokumentation til dækning af egentlige bolig-
    udgifter.
    En minister, der efter det foreslåede § 1, stk. 6, inden for
    samme kalenderår både får dækket udgifter til hotelovernat-
    ninger og modtager godtgørelse for fast supplerende bopæl,
    kan inden for samme år sammenlagt højst modtage 75.924
    kr. (sats pr. 1. oktober 2016).
    Det følger af det foreslåede § 1, stk. 8, at der uden doku-
    mentation kan ydes godtgørelse for dobbelt husførelse, når
    en minister modtager godtgørelse for fast supplerende bolig
    og dækning af udgifter til hotelovernatninger efter stk. 6.
    Godtgørelsen for dobbelt husførelse udgør 30.280 kr. pr. år i
    oktober 2015-niveau. Pr. 1. oktober 2016 udgør beløbet for
    dobbelt husførelse 30.370 kr. årligt.
    Beløbene i de foreslåede stk. 7 og 8 følger reguleringen af
    de tilsvarende beløb i lov om valg til Folketinget, der ifølge
    lovens § 109 a, stk. 12, reguleres 1. april og 1. oktober i takt
    den procentvise ændring i det samlede forbrugerprisindeks
    henholdsvis forbrugerprisindeksets boligpost i forhold til
    oktober 2015.
    Det følger af det foreslåede § 1, stk. 9, at en minister i et
    kalenderår kan få dækket udgifter til op til 12 overnatninger
    på hotel i Danmark i forbindelse med varetagelsen af hver-
    vet som minister. Dette gælder dog ikke for de ministre, der
    modtager godtgørelse efter stk. 6 og 8 hvis hotelovernatnin-
    gen foregår i Københavnsområdet. For disse hotelovernat-
    ninger finder Finansministeriets satser for hoteldispositions-
    beløb anvendelse.
    I § 1, stk. 10, er foreslået indsat en bestemmelse om de be-
    skatningsmæssige forhold
    Efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre modta-
    ger ministre en skattefri godtgørelse for boligudgifter m.v.
    efter tilsvarende regler som det, der gælder for folketings-
    medlemmer efter lov om valg til Folketinget. Efter § 109 a,
    stk. 11, i lov om valg til Folketinget, indgår godtgørelse for
    boligudgifter m.v. ikke i den skattepligtige indkomst.
    Som følge af de foreslåede § 1, stk. 6-9, hvorefter der
    etableres direkte hjemmel for dækning af udgifter til hotelo-
    vernatninger, godtgørelse for fast supplerende bolig samt
    godtgørelse for dobbelt husførelse, der ydes til ministre, der
    ikke er medlemmer af Folketinget, foreslås indsat en skatte-
    fritagelsesbestemmelse, der med de nødvendige justeringer
    svarer til den, der gælder for medlemmer af Folketinget, jf.
    § 109 a, stk. 11, i lov om valg til Folketinget.
    Det følger af det foreslåede § 1, stk. 10, at værdien af ho-
    telovernatninger, som dækkes efter stk. 6, 1. pkt., og stk. 9,
    godtgørelse for fast supplerende bolig efter stk. 6, 2. pkt., og
    stk. 7 og godtgørelse for dobbelt husførelse efter stk. 8, ikke
    indgår i den skattepligtige indkomst. Der kan ikke foretages
    fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter, der er for-
    bundet med hvervet som minister, herunder boligudgifter,
    indenlandsk befordring m.v.
    Det følger af det foreslåede § 1, stk. 11, at finansministe-
    ren vil få hjemmel til at fastsætte nærmere regler i en be-
    kendtgørelse om dækning af udgifter til hotelovernatninger
    og godtgørelse for en fast supplerende bolig, jf. stk. 6, doku-
    mentation for egentlige boligudgifter, jf. stk. 7, godtgørelse
    for dobbelt husførelse, jf. stk. 8, og dækning af udgifter til
    op til 12 hotelovernatninger, jf. stk. 9.
    Der vil blive fastsat mere udførlige regler om de nærmere
    betingelser for nævnte godtgørelser m.v, om dokumentati-
    onskravet i stk. 6, om regulering af beløbene i stk. 7 og 8,
    om nærmere regler om type bolig (lejebolig, ejerbolig, an-
    delsbolig og andre boligformer), om de nærmere regler om
    udbetalingen af de nævnte godtgørelser m.v. herunder ved
    hvervets ophør, samt om adgangen til at bevare ydelser ved
    orlov og efter en flytning.
    Der vil i en bekendtgørelse blive fastsat regler om, at
    godtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsom-
    rådet efter stk. 6 forudsætter, at boligen er beliggende i Re-
    gion Hovedstaden, at dækning af udgifter til hotelovernat-
    ninger efter stk. 6, er betinget af, at hotellet er beliggende i
    Region Hovedstaden, og at der fremlægges dokumentation
    for de afholdte udgifter samt at hoteludgiften efter stk. 6 og
    10
    9, inklusive eventuel morgenmad, ikke overstiger Finansmi-
    nisteriets satser for hoteldispositionsbeløb.
    Til nr. 7
    Efter § 2, stk. 2, i lov om vederlag og pension m.v. for mi-
    nistre skal der for en minister, som modtager omkostnings-
    tillæg og godtgørelse for boligudgifter m.v. efter lov om
    valg til Folketinget, ske nedsættelse med de i § 1, stk. 4, an-
    førte tillæg med et beløb svarende til de af Folketinget yde-
    de tillæg.
    Da det følger af det foreslåede § 1, stk. 6, at en minister,
    der ikke er medlem af Folketinget, kan få dækket udgifter til
    hotelovernatninger i Københavnsområdet eller kan modtage
    godtgørelse for fast supplerende bolig i Københavnsområ-
    det, foreslås det som en konsekvens heraf, at § 2, stk. 2, i lov
    om vederlag og pension m.v. for ministre bliver ændret, så-
    dan at bestemmelsen alene omhandler situationer, hvor en
    minister, som modtager omkostningstillæg efter lov om valg
    til Folketinget, får nedsat det i § 1, stk. 4, i lov om vederlag
    og pension m.v. for ministre anførte omkostningstillæg med
    et beløb svarende til det af Folketinget ydede omkostnings-
    tillæg.
    Til nr. 8
    Efter § 3, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for mi-
    nistre har en minister ved afgang fra sin ministerstilling
    uden umiddelbar overgang til en anden ministerstilling ret til
    eftervederlag. Eftervederlaget ydes i en periode, der udgør
    halvdelen af det antal hele måneder i en sammenhængende
    periode, hvori vedkommende senest har været minister. Dog
    ydes der eftervederlag i mindst 18 måneder og højst 36 må-
    neder. Eftervederlagsperioden kan ikke udløbe på et tidlige-
    re tidspunkt end udløbstidspunktet for eftervederlagsperio-
    den fra en tidligere ministerperiode. Eftervederlag kan ikke
    ydes samtidig med vederlag efter § 1, stk. 1 og 2.
    Eftervederlagets størrelse svarer til det ministervederlag,
    vedkommende senest fik som minister. En række indtægter
    fører til nedsættelse af eftervederlag, jf. lovens § 3, stk. 3.
    Det følger af den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, 3. pkt.,
    i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, at mindste-
    perioden for eftervederlag til ministre ændres fra 18 måne-
    der til 6 måneder. Ændringen vil have virkning for personer,
    der fungerer som ministre efter førstkommende valg til Fol-
    ketinget, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2,
    stk. 2.
    Ændringen vil få betydning for ministre, hvis seneste sam-
    menhængende funktionsperiode som minister er under 3 år.
    En minister, der fratræder som minister, og hvis seneste
    sammenhængende funktionsperiode som minister er 4 år, 11
    måneder og 12 dage, har en funktionstid på 59 hele måne-
    der. Halvdelen heraf udgør 29,5 måneder. Der rundes heref-
    ter op til nærmeste antal hele måneder. Pågældende er derfor
    berettiget til ministereftervederlag i 30 måneder.
    Til nr. 9
    Finansministeriet følger regler svarende til Folketingets
    bekendtgørelse nr. 1081 af 6. oktober 2014 om eftervederlag
    og dækning af udgifter til uddannelser m.v. til tidligere med-
    lemmer af Folketinget med hensyn til opgørelse af indtægts-
    grundlaget for eventuel nedsættelse af ministereftervederla-
    get, hvorefter eftervederlaget bliver opgjort i perioder på 12
    måneder. Det kan indebære, at allerede udbetalt ministeref-
    tervederlag skal tilbagebetales ved udløb af eftervederlags-
    perioden på 12 måneder.
    Det følger af det foreslåede § 3, stk. 4, i lov om vederlag
    og pension m.v. for ministre, at finansministeren får hjem-
    mel til at fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse om
    administration af eftervederlagsordningen, herunder om
    nedsættelsen af eftervederlaget på grundlag af en forhenvæ-
    rende ministers øvrige indtægter, bl.a. fordi der kan være en
    tidsmæssig forskydning i udbetaling og efterregulering af
    eftervederlagsbeløbene.
    Det vil fremgå af bekendtgørelsen, at Finansministeriet
    ved opgørelse af den personlige indkomst lægger skatte-
    myndighedernes definition af løn, vederlag, overskud, pen-
    sion m.v. til grund. En forhenværende minister vil skulle af-
    give erklæring om sine indkomstforhold.
    Den skattemæssige værdi af personalegoder vil blive med-
    regnet i de indtægter, der medfører nedsættelse af minister-
    eftervederlaget efter § 3, stk. 3. Bidrag til pensionsordninger
    omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven medregnes
    ikke i de indtægter, der medfører nedsættelse af ministeref-
    tervederlaget efter § 3, stk. 3.
    De indtægter, der medfører nedsættelse af ministerefterve-
    derlaget efter § 3, stk. 3, gøres op. Såfremt der ikke er sam-
    menfald mellem en indtægtsoptjeningsperiode og udbeta-
    lingsperioden, vil retserhvervelsestidspunktet som udgangs-
    punkt blive lagt til grund. Såfremt omstændighederne taler
    herfor, kan udbetalingstidspunktet dog lægges til grund.
    Hvis en indtægt vedrører en periode, der kun delvis falder
    inden for eftervederlagsperioden, henføres en forholdsmæs-
    sig del af indtægten til eftervederlagsperioden svarende til
    eftervederlagsperiodens andel af den periode, som indtægten
    vedrører.
    Eftervederlag til en forhenværende minister udbetales fra
    måneden efter den sidste måned med udbetaling af minister-
    vederlag.
    Til nr. 10
    Efter § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om vederlag og pension m.v.
    til ministre kan ministerpension, der er optjent ved funkti-
    onstid fra den 1. januar 2007, udbetales efter, at den pågæl-
    dende har nået efterlønsalderen. Efterlønsalderen følger af §
    74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgø-
    relse nr. 832 af 7. juli 2015, og varierer afhængigt af den på-
    gældendes fødselsår.
    Ministerpension, der er optjent ved funktionstid i perioden
    den 1. januar 2000-31. december 2006, kan udbetales fra
    den 1. i måneden efter, at vedkommende er fyldt 60 år, jf. §
    19, stk. 7, i lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring
    11
    af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige
    andre love (Ændringer som følge af gradvis forhøjelse af ef-
    terløns- og folkepensionsalderen m.v.).
    Ministerpension, der er optjent ved funktionstid før den 1.
    januar 2000, kan udbetales fra den 1. i måneden efter den
    pågældende forhenværende minister ikke længere er beretti-
    get til ministereftervederlag, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1095 af
    29. december 1999 om ændring af lov om vederlag og pen-
    sion m.v. for ministre (Ændring vedrørende vederlag, efter-
    vederlag og egenpension m.v.).
    Disse pensionsudbetalingstidspunkter vil fortsat gælde for
    pension optjent ved funktionstid som minister henholdsvis
    før den 1. januar 2000 og før den 1. januar 2007.
    Den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, 2. pkt., vil indebæ-
    re, at ministerpension optjent fra den 1. april 2017 først kan
    udbetales ved den pågældendes folkepensionsalder. Folke-
    pensionsalderen er bestemt af den forhenværende ministers
    fødselsår. Dette følger af § 1 a i lov om social pension, hvor-
    efter folkepensionsalderen i 2015 og herefter hvert 5. år ef-
    ter nærmere regler reguleres på grundlag af udviklingen i
    den gennemsnitlige levetid for 60-årige. I 2015 er folkepen-
    sionsalderen reguleret til 68 år for personer født i 1963 og
    senere.
    Til nr. 11
    Efter § 4, stk. 1, 3. pkt., i lov om vederlag og pension m.v.
    til ministre kan finansministeren efter indhentet udtalelse fra
    Helbredsnævnet bestemme, såfremt en forhenværende mini-
    sters erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller derunder på
    grund af helbredsmæssige forhold, at pensionen udbetales
    fra den 1. i måneden efter, at sag herom er rejst over for fi-
    nansministeren. Egenpensionen udbetales dog tidligst fra det
    tidsrum, hvori vedkommende har ret til eftervederlag efter
    lovens § 3, stk. 1.
    »Helbredsnævnet« ændres til »Nævnet for Helbredsbe-
    dømmelser i Tjenestemandssager«, der er nævnets navn, jf.
    § 31, stk. 2, i lov om tjenestemandspension.
    Til nr. 12.
    Med den foreslåede indførelse af folkepensionsalderen
    som tidspunkt for udbetaling af ministerpensionen følger det
    af det foreslåede § 4, stk. 2, at en forhenværende minister vil
    kunne vælge at få udbetalt ministerpensionen før folkepensi-
    onsalder mod et livsvarigt fradrag i pensionen (førtidspensi-
    onsfradrag). En sådan fremrykket udbetaling af alderspensi-
    onen mod reduktion af den livsvarige pension kendes fra ar-
    bejdsmarkedspensioner i øvrigt, herunder tjenestemandspen-
    sioner. Alderspensionen kan tidligst udbetales fra pensions-
    udbetalingsalderen, som ligger 5 år før folkepensionsalde-
    ren.
    Det foreslås, at førtidspensionsfradraget skal følge de for
    tjenestemænd fra den 1. januar 2019 gældende regler om
    førtidspensionsfradrag, som angivet i pkt. 3.2.1. i cirkulære
    nr. 9159 af 26. marts 2015 om førtidspensionsfradrag.
    Førtidspensionsfradragets størrelse er bestemt af tidspunk-
    tet for pensionering, idet fradraget er højere, jo tidligere
    pensionen kommer til udbetaling før folkepensionsalderen.
    Fradraget udgør 17 pct., hvis pensionen vælges udbetalt fra
    pensionsudbetalingsalderen, som er 5 år før folkepensionsal-
    deren, og 4 pct. ved udbetaling 1 år før folkepensionsalde-
    ren. Ved førtidspensionering 5 eller 4 år før folkepensionsal-
    deren halveres det kronetillæg til pensionen, der ydes, indtil
    den pågældende får folkepension.
    Hvis en forhenværende minister, der er omfattet af over-
    gangsordningen med hensyn til udbetalingstidspunkt, og
    som tillige har optjent ministerpension, der udbetales fra fol-
    kepensionsalderen, måtte vælge førtidspensionering, vil den
    i § 4, stk. 1, 3. pkt., nævnte førtidsreduktion blive beregnet
    af den samlede pension.
    Til nr. 13
    Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovfor-
    slagets § 1, nr. 12.
    Til nr. 14
    Ved § 1, nr. 10, i lov nr. 577 af 19. december 1969 om
    ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre
    blev de daværende §§ 7-9 ændret til §§ 8-10. I den forbin-
    delse blev der ved en fejl ikke foretaget konsekvensændrin-
    ger i § 9, 2. pkt., af henvisningerne til § 7, som blev til § 8.
    Med lovforslagets § 1, nr. 14, bliver konsekvensændringerne
    foretaget.
    Til § 2
    Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april
    2017.
    Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 8, har virkning for perso-
    ner, der er ministre i regeringen efter førstkommende valg til
    Folketinget. Træder ministeriet tilbage som et resultat af før-
    stkommende valg til Folketinget, vil de gældende regler om
    ministereftervederlag finde anvendelse for personer, der
    fungerer som ministre, indtil et nyt ministerium er udnævnt.
    Såfremt det nuværende ministerium fortsætter efter før-
    stkommende valg til Folketinget, eller et nyt ministerium til-
    træder i forbindelse med førstkommende valg til Folketin-
    get, vil disse ministre blive omfattet af de nye regler. Heref-
    ter vil mindsteperioden for ministereftervederlag være 6 må-
    neder.
    I stk. 3 foreslås en overgangsbestemmelse, som gælder for
    allerede optjent ministerpension, sådan at § 1, nr. 10, ikke
    finder anvendelse for funktionstid som minister i perioden
    den 1. januar 2007-31. marts 2017. For denne funktionstid
    anvendes de hidtil gældende regler om udbetaling af egen-
    pension, det vil sige at pension optjent i denne periode udbe-
    tales fra den 1. i måneden efter, at vedkommende har nået
    efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring
    m.v. For pension optjent i funktionsperioder som minister
    før den 1. januar 2000 gælder bestemmelserne i § 2, stk. 2
    og 3 i lov nr. 1095 af 29. december 1999. For pension op-
    tjent i funktionsperioder som minister i perioden den 1. ja-
    nuar 2000-31. december 2006 gælder bestemmelsen i § 19,
    stk. 7, i lov nr. 1587 af 20. december 2006.
    12
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om vederlag og pension m.v. for ministre,
    jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april 2004, som
    ændret ved § 16 i lov nr. 1587 af 20. december
    2006, lov nr. 704 af 25. juni 2010, lov nr. 480 af
    30. maj 2012, lov nr. 743 af 1. juni 2015 og § 17 i
    lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages følgende æn-
    dringer:
    § 1. Grundvederlaget til ministre udgør
    1.212.164 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2012-
    niveau), jf. dog stk. 2. Vederlaget til statsministe-
    ren udgør 125 pct. af grundvederlaget, og vederla-
    get til udenrigsministeren og finansministeren samt
    til den minister, der er nummer 2 i statsrådsrække-
    følgen, udgør 110 pct. af grundvederlaget. Ingen
    minister kan oppebære mere end ét vederlag efter
    denne bestemmelse.
    1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »1.212.164 kr.« til:
    »1.248.386 kr.«, og »31. marts 2012-niveau« æn-
    dres til: »31. marts 2017-niveau«.
    Stk. 2. I perioden 1. januar 2011 – 31. marts 2012
    udgør grundvederlaget 878.607 kr. i årligt grund-
    beløb (1. oktober 1997-niveau). I perioden 1. april
    2012 – 31. december 2019 udgør grundvederlaget
    1.151.555 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2012-
    niveau).
    2. § 1, stk. 2, 1. pkt., ophæves.
    3. I § 1, stk. 2, 2. pkt., der bliver 1. pkt., ændres
    »1.151.555 kr.« til: »1.185.966 kr.«, og »31. marts
    2012-niveau« ændres til: »31. marts 2017-niveau«.
    Stk. 3. Vederlag efter stk. 1 og 2 reguleres på
    samme måde som tjenestemandslønninger.
    Stk. 4. Til ministre ydes omkostningstillæg og
    godtgørelse for boligudgifter m.v. efter tilsvarende
    regler, som efter lov om valg til Folketinget gælder
    for medlemmer af Folketinget.
    4. § 1, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Vederlag efter stk. 1 og 2 reguleres én
    gang årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent,
    der beregnes på baggrund af lønudviklingen på det
    offentlige arbejdsmarked. Finansministeren fast-
    sætter årligt reguleringsprocenten.«
    13
    Stk. 5. Vederlag og tillæg m.v. udbetales med
    1/12 månedlig forud fra den første dag i den efter
    udnævnelsen følgende måned og til udgangen af
    den måned, i hvilken afgangen fra ministerstillin-
    gen finder sted.
    5. I § 1, stk. 4, udgår »og godtgørelse for boligud-
    gifter m.v.«.
    6. I § 1 indsættes som stk. 6-11:
    »Stk. 6. En minister, der ikke er medlem af Fol-
    ketinget, og som har bopæl uden for det sjælland-
    ske område, kan få dækket udgifter til hotelover-
    natninger i Københavnsområdet i forbindelse med
    sit hverv som minister. I stedet for dækning af ud-
    gifter til hotelovernatninger efter 1. pkt. kan en mi-
    nister, der ikke er medlem af Folketinget, og som
    har bopæl uden for det sjællandske område, vælge
    at modtage godtgørelse for en fast supplerende bo-
    lig i Københavnsområdet. Godtgørelsen kan ydes i
    op til 3 måneder efter fratræden som minister.
    Stk. 7. Den samlede godtgørelse efter stk. 6 kan
    maksimalt udgøre 75.698 kr. pr. år i oktober 2015-
    niveau og udbetales mod dokumentation til dækn-
    ing af egentlige boligudgifter. Beløbet i 1. pkt. re-
    guleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, i lov om
    valg til Folketinget.
    Stk. 8. Der kan uden dokumentation ydes godtgø-
    relse for dobbelt husførelse til en minister, der efter
    stk. 6 får dækning af hoteludgifter eller godtgørel-
    se for en fast supplerende bolig. Godtgørelsen ud-
    gør 30.280 kr. pr. år i oktober 2015-niveau og re-
    guleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, i lov om
    valg til Folketinget.
    Stk. 9. En minister kan i et kalenderår få dækket
    udgifterne til op til 12 overnatninger på hotel i
    Danmark i forbindelse med varetagelsen af sit
    hverv som minister. Der ydes dog ikke dækning til
    ministre, der modtager godtgørelse efter stk. 6 eller
    8, såfremt der er tale om hotelovernatning i Køben-
    havnsområdet.
    Stk. 10. Værdien af hotelovernatninger, som
    dækkes efter stk. 6, 1. pkt. og stk. 9, godtgørelse
    for fast supplerende bolig efter stk. 6, 2. pkt., jf.
    stk. 7, og godtgørelse for dobbelt husførelse efter
    stk. 8 indgår ikke i den skattepligtige indkomst.
    Der kan ikke foretages fradrag i den skattepligtige
    indkomst for udgifter, der er forbundet med hver-
    14
    vet som minister, herunder boligudgifter, inden-
    landsk befordring m.v.
    Stk. 11. Finansministeren fastsætter nærmere reg-
    ler om udgifter til hotelovernatning efter stk. 6,
    1.pkt., om godtgørelse for boligudgifter m.v. efter
    stk. 6, 2.pkt., om godtgørelse af egentlige boligud-
    gifter efter medlemskabets ophør efter stk. 6,
    3.pkt., om krav til dokumentation for egentlige bo-
    ligudgifter og om beregning af udgifter til ejerbolig
    og lign., efter stk. 7, om dækning af udgifter til
    dobbelt husførelse efter stk. 8, om dækning af ud-
    gifter til hotelovernatning efter stk. 9 og om hote-
    lovernatning i forbindelse med udtræden af Folke-
    tinget. Finansministeren fastsætter endvidere regler
    om adgang til ydelser efter stk. 6-9 under orlov og
    om adgangen til at bevare sådanne ydelser efter en
    flytning.
    § 2…
    Stk. 2. For en minister, som modtager omkost-
    ningstillæg og godtgørelse for boligudgifter m.v.
    efter lov om valg til Folketinget, nedsættes de i §
    1, stk. 4, anførte tillæg med et beløb, der svarer til
    de af Folketinget ydede tillæg.
    7. I § 2, stk. 2, udgår »og godtgørelse for boligud-
    gifter m.v.«, og to steder ændres »de« til: »det«.
    § 3. Ved afgang fra en ministerstilling uden
    umiddelbar overgang til en anden ministerstilling
    har en minister ret til eftervederlag. Eftervederlag
    ydes i en periode, der udgør halvdelen af det antal
    hele måneder, hvori vedkommende senest har væ-
    ret minister. Dog ydes der eftervederlag i mindst
    18 måneder og højst 36 måneder. Eftervederlags-
    perioden kan ikke udløbe på et tidligere tidspunkt
    end udløbstidspunktet for eftervederlagsperioden
    fra en tidligere ministerperiode. Eftervederlag kan
    ikke ydes samtidig med vederlag efter § 1, stk. 1
    og 2.
    Stk.2-3. ---
    8. I § 3, stk. 1, 3. pkt., ændres »18 måneder« til: »6
    måneder«.
    9. I § 3 indsættes som stk. 4:
    »Stk. 4. Finansministeren fastsætter nærmere reg-
    ler om beregning af eftervederlagsperioden efter
    stk. 1, om nedsættelse af ministereftervederlaget
    efter stk. 3 og om administration af ministerefter-
    vederlaget.«
    15
    § 4. En minister, som har haft mindst 1 års funk-
    tionstid som minister, er berettiget til egenpension.
    Egenpensionen udbetales fra den 1. i måneden ef-
    ter, at vedkommende har nået efterlønsalderen, jf.
    § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Så-
    fremt den pågældendes erhvervsevne er nedsat til
    halvdelen eller derunder på grund af helbredsmæs-
    sige forhold, kan finansministeren dog efter ind-
    hentet udtalelse fra Helbredsnævnet bestemme, at
    pensionen udbetales fra den 1. i måneden efter, at
    sag herom er rejst over for finansministeren. Egen-
    pension udbetales dog tidligst fra udløbet af det
    tidsrum, hvori vedkommende har ret til efterveder-
    lag efter § 3, stk. 1.
    10. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »efterlønsalderen,
    jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til:
    »folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
    pension.«
    11. I § 4, stk. 1, 3. pkt., ændres »Helbredsnævnet«
    til: »Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjeneste-
    mandssager.«
    Stk. 2. ---
    Stk. 3. Stk. 2, nr. 3, finder ikke anvendelse, hvis
    dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut
    infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets ind-
    gåelse.
    Stk. 4-5. ---
    12. I § 4 indsættes som nyt stykke:
    »Stk. 2. En forhenværende minister, der ikke er
    omfattet af overgangsordninger om pensionsudbe-
    talingstidspunkter, kan vælge at få pensionen udbe-
    talt før folkepensionsalderen, dog tidligst fra pensi-
    onsudbetalingsalderen mod et førtidspensionsfra-
    drag efter de regler, der gælder for tjenestemænd i
    staten. Hvis en forhenværende minister, der er om-
    fattet af overgangsordninger med hensyn til pensi-
    onsudbetalingstidspunkt, tillige har optjent mini-
    sterpension, der skal udbetales fra folkepensionsal-
    deren, vælger førtidsalderspensionering, beregnes
    det førtidspensionsfradrag, der er nævnt i 1. pkt., af
    den samlede pension fra det første udbetalingstids-
    punkt.«
    Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
    13. I § 4, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »Stk. 2,
    nr. 3« til: »Stk. 3, nr. 3«.
    § 9. Udnævnes en tjenestemand til minister, kan
    den af ham hidtil beklædte tjenestemandsstilling
    holdes besat ved konstitution for hans funktionstid,
    hvis det skønnes forsvarligt af hensyn til stillingens
    tarv, og for så vidt og så længe konstitution i stil-
    lingen overhovedet er tilladt. Statsministeren skal
    herom give meddelelse til det i § 7 nævnte udvalg,
    hvorefter der forholdes i overensstemmelse med §
    7, stk. 1.
    14. I § 9, 2. pkt., ændres »§ 7« til: »§ 8, stk. 1,«, og
    »§ 7, stk. 1« ændres til: »§ 8, stk. 1«.
    16
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2017.
    Stk. 2. § 1, nr. 8, har virkning for personer, der
    virker som ministre efter førstkommende valg til
    Folketinget. Træder ministeriet tilbage som et re-
    sultat af førstkommende valg til Folketinget, har §
    1, nr. 8, dog ikke virkning for personer, der funge-
    rer som ministre, indtil et nyt ministerium er ud-
    nævnt.
    Stk. 3. § 1, nr. 10, finder ikke anvendelse for
    funktionstid som minister i perioden 1. januar
    2007-31. marts 2017. For denne funktionstid finder
    de hidtil gældende regler om udbetaling af egen-
    pension anvendelse.
    17
    

    AE2397

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L100/20161_L100_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 14. december 2016 af finansministeren (Kristian Jensen)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre
    (Ændring af ministres vederlæggelse og pensionsforhold som opfølgning på Vederlagskommissionens anbefalinger m.v.)
    § 1
    I lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april 2004, som ændret ved
    § 16 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, lov nr. 704 af 25.
    juni 2010, lov nr. 480 af 30. maj 2012, lov nr. 743 af 1. juni
    2015 og § 17 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages
    følgende ændringer:
    1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »1.212.164 kr.« til:
    »1.248.386 kr.«, og »31. marts 2012-niveau« ændres til:
    »31. marts 2017-niveau«.
    2. § 1, stk. 2, 1. pkt., ophæves.
    3. I § 1, stk. 2, 2. pkt., der bliver 1. pkt., ændres »1.151.555
    kr.« til: »1.185.966 kr.«, og »31. marts 2012-niveau« ændres
    til: »31. marts 2017-niveau«.
    4. § 1, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Vederlag efter stk. 1 og 2 reguleres én gang årligt
    pr. 1. april med en reguleringsprocent, der beregnes på bag-
    grund af lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked. Fi-
    nansministeren fastsætter årligt reguleringsprocenten.«
    5. I § 1, stk. 4, udgår »og godtgørelse for boligudgifter
    m.v.«.
    6. I § 1 indsættes som stk. 6-11:
    »Stk. 6. En minister, der ikke er medlem af Folketinget,
    og som har bopæl uden for det sjællandske område, kan få
    dækket udgifter til hotelovernatninger i Københavnsområdet
    i forbindelse med sit hverv som minister. I stedet for dækn-
    ing af udgifter til hotelovernatninger efter 1. pkt. kan en mi-
    nister, der ikke er medlem af Folketinget, og som har bopæl
    uden for det sjællandske område, vælge at modtage godtgø-
    relse for en fast supplerende bolig i Københavnsområdet.
    Godtgørelsen kan ydes i op til 3 måneder efter fratræden
    som minister.
    Stk. 7. Den samlede godtgørelse efter stk. 6 kan maksi-
    malt udgøre 75.698 kr. pr. år i oktober 2015-niveau og ud-
    betales mod dokumentation til dækning af egentlige bolig-
    udgifter. Beløbet i 1. pkt. reguleres efter reglerne i § 109 a,
    stk. 12, i lov om valg til Folketinget.
    Stk. 8. Der kan uden dokumentation ydes godtgørelse for
    dobbelt husførelse til en minister, der efter stk. 6 får dækn-
    ing af hoteludgifter eller godtgørelse for en fast supplerende
    bolig. Godtgørelsen udgør 30.208 kr. pr. år i oktober 2015-
    niveau og reguleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, i lov om
    valg til Folketinget.
    Stk. 9. En minister kan i et kalenderår få dækket udgifter-
    ne til op til 12 overnatninger på hotel i Danmark i forbindel-
    se med varetagelsen af sit hverv som minister. Der ydes dog
    ikke dækning til ministre, der modtager godtgørelse efter
    stk. 6 og 8, såfremt der er tale om hotelovernatning i Køben-
    havnsområdet.
    Stk. 10. Værdien af hotelovernatninger, som dækkes efter
    stk. 6, 1. pkt., og stk. 9, godtgørelse for fast supplerende bo-
    lig efter stk. 6, 2. pkt., jf. stk. 7, og godtgørelse for dobbelt
    husførelse efter stk. 8, indgår ikke i den skattepligtige ind-
    komst. Der kan ikke foretages fradrag i den skattepligtige
    indkomst for udgifter, der er forbundet med hvervet som mi-
    nister, herunder boligudgifter, indenlandsk befordring m.v.
    Stk. 11. Finansministeren fastsætter nærmere regler om
    udgifter til hotelovernatning efter stk. 6, 1. pkt., om godtgø-
    relse for boligudgifter efter stk. 6, 2. pkt., om godtgørelse af
    egentlige boligudgifter efter medlemskabets ophør efter stk.
    6, 3. pkt., om krav til dokumentation for egentlige boligud-
    gifter og om beregning af udgifter til ejerbolig og lign. efter
    stk. 7, om dækning af udgifter til dobbelt husførelse efter
    stk. 8, om dækning af udgifter til hotelovernatning efter stk.
    9 og om hotelovernatning i forbindelse med udtræden af
    Folketinget. Finansministeren fastsætter endvidere regler om
    Lovforslag nr. L 100 Folketinget 2016-17
    Finansmin.,
    Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 2016-0613-0021
    AE002397
    adgang til ydelser efter stk. 6-9 under orlov og om adgangen
    til at bevare sådanne ydelser efter en flytning.«
    7. I § 2, stk. 2, udgår »og godtgørelse for boligudgifter
    m.v.«, og to steder ændres »de« til: »det«.
    8. I § 3, stk. 1, 3. pkt., ændres »18 måneder« til: »6 måne-
    der«.
    9. I § 3 indsættes som stk. 4:
    »Stk. 4. Finansministeren fastsætter nærmere regler om
    beregning af eftervederlagsperioden efter stk. 1, om nedsæt-
    telse af ministereftervederlaget efter stk. 3 og om admini-
    stration af ministereftervederlaget.«
    10. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »efterlønsalderen, jf. § 74 i
    lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til: »folkepensionsal-
    deren, jf. § 1 a i lov om social pension.«
    11. I § 4, stk. 1, 3. pkt., ændres »Helbredsnævnet« til: »Næv-
    net for Helbredsbedømmelser i Tjenestemandssager.«
    12. I § 4 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
    »Stk. 2. En forhenværende minister, der ikke er omfattet
    af overgangsordninger om pensionsudbetalingstidspunkter,
    kan vælge at få pensionen udbetalt før folkepensionsalderen,
    dog tidligst fra pensionsudbetalingsalderen mod et førtids-
    pensionsfradrag efter de regler, der gælder for tjenestemænd
    i staten. Hvis en forhenværende minister, der er omfattet af
    overgangsordninger med hensyn til pensionsudbetalingstids-
    punkt, tillige har optjent ministerpension, der skal udbetales
    fra folkepensionsalderen, vælger førtidsalderspensionering,
    beregnes det førtidspensionsfradrag, der er nævnt i 1. pkt.,
    af den samlede pension fra det første pensionsudbetalings-
    tidspunkt.«
    Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
    13. I § 4, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »Stk. 2, nr. 3« til:
    »Stk. 3, nr. 3«.
    14. I § 9, 2. pkt., ændres »§ 7« til: »§ 8, stk. 1,«, og »§ 7, stk.
    1« ændres til: »§ 8, stk. 1«.
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2017.
    Stk. 2. § 1, nr. 8, har virkning for personer, der virker som
    ministre efter førstkommende valg til Folketinget. Træder
    ministeriet tilbage som et resultat af førstkommende valg til
    Folketinget, har § 1, nr. 8, dog ikke virkning for personer,
    der fungerer som ministre, indtil et nyt ministerium er ud-
    nævnt.
    Stk. 3. § 1, nr. 10, finder ikke anvendelse for funktionstid
    som minister i perioden 1. januar 2007-31. marts 2017. For
    denne funktionstid finder de hidtil gældende regler om ud-
    betaling af egenpension anvendelse.
    2
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    Indholdsfortegnelse
    1. Indledning
    2. Lovforslagets baggrund
    2.1. Vederlagskommissionen
    2.2. Vederlagskommissionens anbefalinger
    2.3. Finansministeriets overvejelser
    2.4. Stemmeaftalen om ændring af fuldtidspolitikeres vederlæggelse
    2.4.1. Vederlag
    2.4.2. Eftervederlag
    2.4.3. Pension
    2.4.4. Ikrafttræden
    2.5. Implementering af stemmeaftalen for så vidt angår borgmestre og regionsrådsformænd
    3. Lovforslagets hovedpunkter
    3.1. Regulering af vederlag på baggrund af den faktiske lønudvikling i den offentlige sektor
    3.1.1. Gældende ret
    3.1.2. Vederlagskommissionens anbefalinger og den foreslåede ordning
    3.2. Ændring af mindsteperioden for eftervederlag
    3.2.1. Gældende ret
    3.2.2. Vederlagskommissionens anbefalinger og den foreslåede ordning
    3.3. Ændring af pensionsalderen
    3.3.1. Gældende ret
    3.3.2. Vederlagskommissionens anbefalinger og den foreslåede ordning
    3.4. Boliggodtgørelse m.v. for ministre, der ikke er medlemmer af Folketinget
    3.4.1. Gældende ret
    3.4.2. Den foreslåede ordning
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    7. Miljømæssige konsekvenser
    8. Forholdet til EU-retten
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    10. Sammenfattende skema
    1. Indledning
    Den daværende regering (Venstre) indgik den 3. oktober
    2016 en stemmeaftale med Socialdemokratiet, Liberal Alli-
    ance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om
    ændring af fuldtidspolitikeres vederlæggelse som opfølg-
    ning på Vederlagskommissionens anbefalinger.
    Lovforslaget udmønter den del af stemmeaftalen, der an-
    går ministre. Det foreslås at ændre reguleringen af minister-
    vederlag og eftervederlag, sådan at reguleringen sker i takt
    med lønudviklingen i den offentlige sektor med virkning fra
    den 1. april 2017. Det foreslås også at ændre mindsteperio-
    den for ministereftervederlag fra 18 måneder til 6 måneder.
    Endvidere foreslås en ændring af pensionsalderen, sådan at
    ministerpension optjent ved funktion som minister fra den 1.
    april 2017 og fremefter først kan udbetales ved personens
    folkepensionsalder. Endelig foreslås det at præcisere regle-
    rne om boliggodtgørelse m.v. til ministre, som ikke er med-
    lemmer af Folketinget.
    Lovforslaget skal ses i sammenhæng med det samtidigt
    fremsatte lovforslag om ændring af lov om valg til Folketin-
    3
    get, der udmønter den del af stemmeaftalen, der angår med-
    lemmer af Folketinget.
    Den del af stemmeaftalen, der angår borgmestre og regi-
    onsrådsformænd, udmøntes af økonomi- og indenrigsmini-
    steren ved en ændring af bekendtgørelse nr. 793 af 25. juni
    2014 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af
    kommunale hverv, som er udstedt i medfør af lov om kom-
    munernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni
    2015, og ved en ændring af bekendtgørelse nr. 794 af 25. ju-
    ni 2014 om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelse af
    regionale hverv, som er udstedt i medfør af regionsloven, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 770 af 9. juni 2015.
    2. Lovforslagets baggrund
    2.1. Vederlagskommissionen
    I marts 2014 indgik den daværende regering (Socialdemo-
    kratiet og Radikale Venstre) en politisk aftale med Venstre,
    Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om
    en mere tidssvarende vederlæggelse af politikere. Aftalen
    indebar bl.a. en ændring i niveauet for det faste vederlag til
    menige kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer
    samt en ændret reguleringsform af det faste vederlag. Afta-
    len indebar ikke nogen ændringer i forhold til vederlæggel-
    sen af borgmestre og regionsrådsformænd, hvis hverv ad-
    skiller sig fra de menige kommunalbestyrelses- og regions-
    rådsmedlemmer ved at være fuldtidshverv på linje med
    hvervet som folketingsmedlem og minister.
    Med aftalen forpligtede aftaleparterne sig til at fremsætte
    forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en kom-
    mission, der på baggrund af det kommissorium, der indgik
    som bilag til aftalen, skulle have til opgave at udarbejde et
    forslag til, hvordan den samlede vederlæggelse af borgme-
    stre, regionsrådsformænd, folketingsmedlemmer og ministre
    fremadrettet skulle være.
    Med folketingsbeslutning af 20. maj 2014 om udmøntning
    af politisk aftale om en mere tidssvarende og gennemsigtig
    vederlæggelse af politikere opfordrede Folketinget bl.a. re-
    geringen til at nedsætte en kommission vedrørende den sam-
    lede vederlæggelse af borgmestre, regionsrådsformænd, fol-
    ketingsmedlemmer og ministre.
    Vederlagskommissionen blev nedsat i sommeren 2014 og
    afgav sin rapport den 18. januar 2016.
    2.2. Vederlagskommissionens anbefalinger
    Vederlagskommissionens rapport baserede sig på princip-
    per om afspejling af ligheder med andre ansvarsfulde poster
    i respekt for de politiske hvervs særlige karakter, fastholdel-
    se af kendte rationaler for vederlæggelsen, tilpasning i for-
    hold til udviklingen på det offentlige arbejdsmarked, en gen-
    nemsigtig og tidssvarende vederlæggelse, nutidsvederlæg-
    gelse frem for fremtidshonorering samt en tilbageholdenhed
    med anbefalinger, hvor der ligger andre hensyn bag regle-
    rne.
    Rapporten indeholder en række anbefalinger om den
    fremtidige vederlæggelse af politikere om vederlag, om ny
    regulering af vederlag, om eftervederlag og om pension.
    Om vederlag anbefaler et flertal af kommissionens med-
    lemmer, at vederlaget for fuldtidspolitikere forhøjes, at om-
    kostningstillæg afskaffes, og at vederlag til borgmestre og
    regionsrådsformænd nedsættes, hvis de modtager vederlag
    for en række politiske hverv.
    Om en ny og ensartet reguleringsordning for alle politiske
    hverv anbefaler kommissionen, at vederlagene årligt regule-
    res svarende til forrige års lønudvikling på det statslige, re-
    gionale og kommunale arbejdsmarked.
    Om eftervederlag anbefaler et flertal af kommissionens
    medlemmer nedsættelse af eftervederlagsperioden samt ned-
    sættelse af mindsteperioden for eftervederlag uanset funkti-
    onstiden som politiker.
    Om pension foreslår kommissionen en fuldstændig om-
    lægning af politikernes pensionsordning til en bidragsdefi-
    neret pensionsordning.
    Der henvises til sammenfatningen af forslag og anbefalin-
    ger i Vederlagskommissionens rapport, kapitel 2, (side 10
    ff.).
    2.3. Finansministeriets overvejelser
    Vederlagskommissionens rapport er udtryk for en omfat-
    tende og grundig analyse af fuldtidspolitikernes vederlæg-
    gelse.
    I forlængelse af offentliggørelsen af Vederlagskommissio-
    nens anbefalinger og i kølvandet på den store offentlige de-
    bat, der har været om emnet, herunder navnlig i forhold til
    kommissionens anbefalinger om et højere vederlagsniveau
    for fuldtidspolitikere, indledte finansministeren politiske
    forhandlinger med Folketingets partier om en model for den
    fremtidige vederlæggelse af fuldtidspolitikere. I forhandlin-
    gerne indgik også overvejelser af anbefalinger fra Veder-
    lagskommissionens mindretal.
    De politiske forhandlinger viste, at der ikke kunne findes
    flertal for at gennemføre alle de anbefalinger, som (et flertal
    af) Vederlagskommissionen fremsatte. Partierne tilkendegav
    dog hver især, at de gerne så forskellige ændringer i politi-
    kernes vederlæggelse gennemført, bl.a. i forhold til efterve-
    derlag og pension.
    Det har under forhandlingerne været vigtigt, at politiker-
    nes vederlagsforhold samlet set er rimelige. Men enkeltvis
    skal elementerne også kunne forsvares. Nogle af de sager
    om politikernes vederlæggelse, som har skabt opmærksom-
    hed i pressen m.v., har netop drejet sig om uhensigtsmæssig-
    heder, der er en følge af, at regelværket ikke altid har været
    tænkt som en helhed.
    Det har også været vigtigt at tage hensyn til de formål, der
    lå bag nedsættelsen af Vederlagskommissionen. Der skulle
    sikres en mere tidssvarende vederlæggelse af politikerne. I
    den forbindelse skulle der tages højde for den udvikling, der
    over de senere år har været i politikernes arbejdsvilkår, her-
    under i forhold til kompleksiteten i arbejdsopgaverne samt i
    4
    forhold til politikernes ansvar og arbejdsbyrde. Der skulle
    også tages højde for hensyn til gennemsigtighed, åbenhed
    og en indbyrdes sammenhæng mellem vilkårene for de for-
    skellige typer af politiske hverv, hvor det var relevant.
    Elementerne i stemmeaftalen er både samlet og enkeltvis
    et udtryk for en rimelig fremtidig vederlæggelse af politiker-
    nes vederlagsforhold i overensstemmelse med de formål, der
    lå bag nedsættelsen af Vederlagskommissionen.
    Der henvises for så vidt angår ministre til gennemgangen
    nedenfor under lovforslagets hovedpunkter (punkt 3) om
    forslag til regulering af den faktiske lønudvikling i den of-
    fentlige sektor (punkt 3.1.), forslag om ændring af mindste-
    perioden for eftervederlag (punkt 3.2.), forslag om ændring
    af pensionsalderen (punkt 3.3).
    2.4. Stemmeaftalen om ændring af fuldtidspolitikeres
    vederlæggelse
    Den daværende regering (Venstre) indgik den 3. oktober
    2016 en stemmeaftale med Socialdemokratiet, Liberal Alli-
    ance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om
    ændring af fuldtidspolitikeres vederlæggelse som opfølg-
    ning på Vederlagskommissionens anbefalinger.
    Stemmeaftalen lægger op til en række ændringer i fuld-
    tidspolitikeres vederlag, eftervederlag og pension, jf. punkt
    2.4.1-2.4.4 nedenfor.
    2.4.1. Vederlag
    Stemmeaftalen vil indebære, at folketingsmedlemmer og
    ministre beholder deres nuværende vederlagsniveau, men at
    den midlertidige nedsættelse af ministervederlaget på 5 pct.,
    som løber til og med den 31. december 2019, ikke forlæn-
    ges. Vederlaget til borgmestre og regionsrådsformænd fore-
    slås hævet med 31,4 pct. svarende til forskellen mellem ud-
    viklingen i vederlagene siden 1994 og den faktiske lønud-
    vikling på det kommunale og regionale arbejdsmarked (4.
    kvartal 2015-niveau). Vederlaget til de menige kommunal-
    bestyrelses- og regionsrådsmedlemmer blev hævet efter til-
    svarende principper i 2014.
    Stemmeaftalen vil også indebære, at borgmestres, regions-
    rådsformænds, folketingsmedlemmers og ministres vederlag
    reguleres årligt på baggrund af den faktiske lønudvikling i
    den offentlige sektor. Aftalen vil indebære, at politikernes
    vederlag hvert år vil blive reguleret med et uvægtet gennem-
    snit af den statslige og den kommunale/regionale lønudvik-
    ling i stedet for de forskellige reguleringsordninger, som fin-
    des i dag.
    2.4.2. Eftervederlag
    Stemmeaftalen vil indebære, at mindsteperioden for efter-
    vederlag til ministre nedsættes fra 18 måneder til 6 måneder,
    og mindsteperioden for eftervederlag til folketingsmedlem-
    mer nedsættes fra 12 måneder til 6 måneder. Aftalen vil des-
    uden indebære, at man fremadrettet ikke skal kunne få efter-
    vederlag fra sit tidligere hverv som borgmester eller regions-
    rådsformand, hvis man samtidig modtager vederlag som mi-
    nister eller folketingsmedlem.
    2.4.3. Pension
    Stemmeaftalen vil indebære, at borgmestres, regionsråds-
    formænds, folketingsmedlemmers og ministres pensionsal-
    der hæves fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen med
    mulighed for førtidspensionering mod en livsvarig reduktion
    i pensionen. Som overgangsordning er det forudsat, at pensi-
    on, optjent før ændringernes ikrafttræden, følger de hidtil
    gældende regler om pensionsudbetalingstidspunkt.
    2.4.4. Ikrafttræden
    Stemmeaftalen vil indebære, at ændringen af folketings-
    medlemmers og ministres pensionsordning træder i kraft
    den 1. april 2017, og at ændringen af folketingsmedlemmers
    og ministres eftervederlagsordning skal have virkning efter
    førstkommende folketingsvalg, efter loven er trådt i kraft.
    Niveaujusteringen af borgmester- og regionsrådsformands-
    vederlaget, ændringen af deres eftervederlagsordning og
    pensionsordning vil træde i kraft den 1. januar 2017. Regu-
    lering af vederlagene på baggrund af den faktiske lønudvik-
    ling i den offentlige sektor for borgmestre, regionsrådsfor-
    mænd, folketingsmedlemmer og ministre, vil blive anvendt
    ved regulering af vederlag og eftervederlag fra den 1. april
    2017.
    2.5. Implementering af stemmeaftalen for så vidt angår
    borgmestre og regionsrådsformænd
    Det er som nævnt i punkt 1 hensigten, at den del af stem-
    meaftalen, der angår borgmestre og regionsrådsformænd,
    udmøntes af økonomi- og indenrigsministeren ved en æn-
    dring af bekendtgørelse nr. 793 af 25. juni 2014 om veder-
    lag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale
    hverv, som er udstedt i medfør af lov om kommunernes sty-
    relse, jf. lovbekendtgørelse nr. 769 af 9. juni 2015, og ved
    en ændring af bekendtgørelse nr. 794 af 25. juni 2014 om
    vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelse af regionale
    hverv, som er udstedt i medfør af regionsloven, jf. lovbe-
    kendtgørelse nr. 770 af 9. juni 2015.
    Reglerne om vederlag til borgmestre og regionsrådsfor-
    mænd forventes at blive ændret, således at vederlaget hæves
    med 31,4 pct. svarende til forskellen mellem udviklingen i
    vederlagene siden 1994 og den faktiske lønudvikling på det
    kommunale og regionale arbejdsmarked (4. kvartal 2015-ni-
    veau). Endvidere forventes reglerne om den fremadrettede
    regulering af vederlaget til borgmestre og regionsrådsfor-
    mænd at blive ændret, således at borgmestres og regionsfor-
    mænds vederlag reguleres årligt på baggrund af den faktiske
    lønudvikling i den offentlige sektor med et uvægtet gennem-
    snit af den statslige og den kommunale/regionale lønudvik-
    ling. Den fremadrettede regulering af vederlaget til borgme-
    stre og regionsrådsformænd vil svare til de foreslåede regler
    for ministre og folketingsmedlemmer. Der henvises til lov-
    forslagets § 1, nr. 4.
    Reglerne om eftervederlag (efterløn) til borgmestre og re-
    gionsrådsformænd forventes at blive ændret, således at der
    ikke ydes eftervederlag (efterløn), hvis en fratrådt borgme-
    ster eller regionsrådsformand tiltræder som medlem af Fol-
    ketinget eller som minister.
    5
    Endelig vil reglerne om borgmestres og regionsrådsfor-
    mænds pensionsalder blive ændret, således at borgmestres
    og regionsrådsformænds pensionsalder hæves fra efterløns-
    alderen til folkepensionsalderen for pension optjent efter,
    ændringen træder kraft. Reglerne for borgmestres og regi-
    onsrådsformænds pensionsalder vil svare til de foreslåede
    regler for ministre og folketingsmedlemmer, der for ministre
    og folketingsmedlemmer vil træde i kraft den 1. april 2017.
    Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10. Der vil ligeledes
    blive indført regler om mulighed for tidlig pensionering,
    som vil svare til de foreslåede regler for ministre og folke-
    tingsmedlemmer. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12.
    De nye regler vedrørende vederlag, eftervederlag (efter-
    løn) og pension til borgmestre og regionsrådsformænd for-
    ventes at træde i kraft den 1. januar 2017.
    3. Lovforslagets hovedpunkter
    3.1. Regulering af vederlag på baggrund af den faktiske
    lønudvikling i den offentlige sektor
    3.1.1 Gældende ret
    Grundvederlag til ministre reguleres på samme måde som
    tjenestemandslønninger, jf. § 1, stk. 2, i lov om vederlag og
    pension m.v. for ministre. Regulering af tjenestemandsløn-
    ninger aftales i forbindelse med overenskomstforhandlinger-
    ne på det statslige område, typisk med en regulering en gang
    om året.
    3.1.2. Vederlagskommissionens anbefalinger og den
    foreslåede ordning
    Vederlagskommissionen har anbefalet, at reguleringen af
    vederlag for varetagelsen af de forskellige politiske hverv
    (ministre, folketingsmedlemmer, borgmestre og regionsråds-
    formænd) bliver ens, således at der ikke over tid sker en for-
    skydning af forholdet mellem vederlagene, og kommissio-
    nen finder det mest rigtigt, at reguleringen tager sit udgangs-
    punkt i lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked, og
    politikernes vederlag vil således ikke stige mere end offent-
    ligt ansattes lønninger under lavkonjunkturer præget af løn-
    tilbageholdenhed og i øvrigt følge almindelige lønregulerin-
    ger under højkonjunkturer.
    Med stemmeaftalen af 3. oktober 2016 er der enighed om
    en ensartet regulering for alle politikerhverv i overensstem-
    melse med Vederlagskommissionens anbefaling.
    Med lovforslaget vil ministres vederlag blive reguleret år-
    ligt med virkning fra den 1. april 2017 på baggrund af den
    faktiske lønudvikling i den offentlige sektor.
    Det vil indebære, at ministres vederlag hvert år vil blive
    reguleret med et uvægtet gennemsnit af den statslige og den
    kommunale henholdsvis regionale lønudvikling.
    Den foreslåede ændring har baggrund i en anbefaling fra
    Vederlagskommissionen, og Vederlagskommissionens rap-
    port, kapitel 6 (side 158ff).
    Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforsla-
    gets § 1, nr. 1, 3 og 4.
    3.2. Ændring af mindsteperioden for eftervederlag
    3.2.1. Gældende ret
    Når en minister fratræder som minister, har vedkommende
    ret til eftervederlag. Den fratrådte minister modtager efter-
    vederlag i en periode, der svarer til halvdelen af det antal
    hele måneder, som vedkommende senest har været minister,
    dog mindst 18 måneder og højst 36 måneder, jf. § 3, stk. 1, i
    lov om vederlag og pension m.v. for ministre.
    Eftervederlagets størrelse svarer til det ministervederlag,
    vedkommende senest fik som minister. En række indtægter
    fører til nedsættelse af eftervederlag, jf. lovens § 3, stk. 2 og
    3.
    Der henvises Vederlagskommissionens rapport, kapitel 4,
    punkt 4.5.2.4 (s. 119) for en beskrivelse af de gældende reg-
    ler om eftervederlag.
    3.2.2. Vederlagskommissionens anbefalinger og den
    foreslåede ordning
    Et flertal af Vederlagskommissionens medlemmer har
    bl.a. anbefalet, at borgmestre, regionsrådsformænd og folke-
    tingsmedlemmer højest kan modtage eftervederlag svarende
    til 1 års vederlag, mens ministre højest kan modtage efterve-
    derlag svarende til 2 års vederlag. Kommissionen anbefaler
    videre, at der som minimum ydes eftervederlag svarende til
    6 måneders vederlag. Yderligere ret til eftervederlag optje-
    nes forholdsmæssigt ved varetagelse af det politiske hverv
    inden for en 4-årig periode. Som udgangspunkt bør der efter
    Vederlagskommissionens opfattelse indføres en ensartet
    ordning for alle politikere.
    Vederlagskommissionen lægger vægt på, at den anbefale-
    de ordning er baseret på et hensyn til gennemsigtighed og
    åbenhed. Kommissionen lægger endvidere vægt på, at de
    elementer, der indgår ordningen, i et vist omfang kan spejles
    i gældende regler og praksis for opsigelsesvarsler, kontrakt-
    ophævelse m.v.
    Der henvises til Vederlagskommissionens rapport, kapitel
    2, (side 21), og kapitel 7, (side 160ff).
    I stemmeaftalen indgår et punkt om nedsættelse af mind-
    steperioden for ministereftervederlag fra 18 måneder til 6
    måneder. Aftalen indebærer videre, at en person fremadret-
    tet ikke kan få eftervederlag fra tidligere hverv som borgme-
    ster eller regionsrådsformand, samtidig med vederlag som
    minister eller folketingsmedlem.
    Med lovforslaget vil mindsteperioden for eftervederlag til
    ministre blive nedsat fra 18 måneder til 6 måneder, jf. punkt
    3.2.2. med virkning for ministre, der indtræder i en ny rege-
    ring efter førstkommende folketingsvalg
    Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforsla-
    gets § 1, nr. 8.
    6
    3.3. Ændring af pensionsalderen
    3.3.1. Gældende ret
    Ministerpension, der er optjent fra den 1. januar 2007, kan
    udbetales efter, at den pågældende har nået efterlønsalderen,
    jf. § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om vederlag og pension m.v. for
    ministre.
    Efterlønsalderen følger af § 74 i lov om arbejdsløshedsfor-
    sikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 832 af 7. juli 2015, og
    varierer afhængigt af den pågældendes fødselsår.
    Ministerpension, der er optjent ved funktionstid i perioden
    den 1. januar 2000-31. december 2006, kan udbetales fra
    den 1. i måneden efter, at vedkommende er fyldt 60 år, jf. §
    19, stk. 7, i lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring
    af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige
    andre love (Ændringer som følge af gradvis forhøjelse af ef-
    terløns- og folkepensionsalderen m.v.).
    Ministerpension, der er optjent ved funktionstid før den 1.
    januar 2000, kan udbetales fra den 1. i måneden efter at den
    pågældende forhenværende minister ikke længere er beretti-
    get til ministereftervederlag, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1095 af
    29. december 1999 om ændring af lov om vederlag og pen-
    sion m.v. for ministre (Ændring vedrørende vederlag, efter-
    vederlag og egenpension m.v.).
    Der henvises til Vederlagskommissionens rapport, kapitel
    4, punkt 4.5.2.5 (s. 120f) for en yderligere beskrivelse af de
    gældende regler om eftervederlag.
    3.3.2. Vederlagskommissionens anbefalinger og den
    foreslåede ordning
    Vederlagskommissionen har for alle fuldtidspolitikere an-
    befalet, at de nuværende pensionsregler, som bygger på tje-
    nestemandspensionssystemet, forlades til fordel for bidrags-
    definerede arbejdsmarkedspensionssystemer med overord-
    nede rammer som for offentligt ansatte.
    Der henvises til Vederlagskommissionens rapport, kapitel
    2, punkt 2.3.5 (side 22) og kapitel 8 (side 174ff)
    Stemmeaftalen vil indebære, at de nuværende pensions-
    ordninger for politikere fastholdes i deres grundlæggende
    struktur, men at pensionsalderen hæves til folkepensionsal-
    deren med mulighed for førtidspensionering mod en livslang
    reduktion i pensionen. Politikeres pensionsalder vil frem-
    over følge den for den enkelte persons til enhver tid gælden-
    de folkepensionsalder i stedet for som hidtil at følge efter-
    lønsalderen.
    Med lovforslaget vil ministres pensionsalder blive hævet
    fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen, for så vidt an-
    går pension optjent fra den 1. april 2017. Der vil være mu-
    lighed for, at den forhenværende minister kan vælge pensi-
    onsudbetaling forud for folkepensionsalderen mod reduktion
    af den livsvarige pension.
    I forbindelse med den foreslåede overgangsordning, jf.
    punkt 2.4.4. ovenfor, foreslås det, at pension optjent før den
    1. april 2017 følger de hidtil gældende regler. Hvis en for-
    henværende minister, der er omfattet af denne overgangs-
    ordning med hensyn til udbetalingstidspunktet, tillige har
    optjent ministerpension, der skal udbetales fra folkepensi-
    onsalderen, vælger førtidsalderspensionering, beregnes før-
    tidspensionsfradraget af den samlede pension fra det første
    udbetalingstidspunkt.
    Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforsla-
    gets § 1, nr. 10 og 12, samt § 2, stk. 3.
    3.4. Boliggodtgørelse m.v. for ministre, der ikke er
    medlemmer af Folketinget.
    3.4.1 Gældende ret
    Efter § 1, stk. 4, i lov om vederlag og pension m.v. for mi-
    nistre ydes der til ministre omkostningstillæg og godtgørelse
    for boligudgifter m.v. efter tilsvarende regler, som efter lov
    om valg til Folketinget gælder for medlemmer af Folketin-
    get. Det følger af lovens § 2, stk. 2, at for en minister, som
    modtager omkostningstillæg og godtgørelse for boligudgif-
    ter m.v. efter lov om valg til Folketinget, nedsættes de i § 1,
    stk. 4, anførte tillæg med et beløb, der svarer til de af Folke-
    tinget ydede tillæg.
    Folketingets Udvalg for Forretningsordenen har i § 109 a,
    stk. 13, i lov om valg til Folketinget hjemmel til at fastsætte
    nærmere regler om bl.a. godtgørelse for boligudgifter m.v.,
    dækning af udgifter til dobbelt husførelse og dækning af ud-
    gifter til hotelovernatninger.
    Ved administration af reglerne om eftervederlag følger Fi-
    nansministeriet Folketingets retningslinjer og praksis. Der er
    ikke i den gældende lov om vederlag og pension m.v. for
    ministre hjemmel for finansministeren til at fastsætte nær-
    mere regler herom.
    3.4.2. Den foreslåede ordning
    Med lovforslaget vil finansministeren få hjemmel til at
    fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse om dækning af
    udgifter til hotelovernatninger, godtgørelse for fast supple-
    rende bolig samt godtgørelse for dobbelt husførelse, der
    ydes til de ministre, der ikke er medlemmer af Folketinget.
    Det foreslås også, at finansministeren vil få hjemmel til at
    kunne fastsætte nærmere regler om dækning af sådanne ud-
    gifter.
    Det foreslås endelig, at finansministeren vil få hjemmel til
    at fastsætte nærmere regler om beregning af eftervederlags-
    perioden, om nedsættelse af eftervederlag og om administra-
    tion af eftervederlag.
    Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforsla-
    gets § 1, nr. 5-7 og 9.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
    offentlige
    Den foreslåede nedsættelse af mindsteperioden for efter-
    vederlag til ministre fra 18 måneder til 6 måneder kan bety-
    de en mindreudgift til ministereftervederlag, i det omfang en
    regerings medlemmer fratræder ministerhvervet, før de har
    været ministre i en sammenhængende periode på 3 år. Den
    foreslåede udskydelse af udbetalingstidspunktet for pension
    7
    fra efterlønsalderen til folkepensionsalderen kan på længere
    sigt betyde en mindreudgift til pension. De økonomiske
    konsekvenser af den foreslåede ændring af reguleringen af
    ministervederlag og ministereftervederlag til at følge et
    uvægtet gennemsnit af lønudviklingen for offentligt ansatte i
    stedet for den centrale statslige regulering vil afhænge af
    den fremtidige lønudvikling på de nævnte områder og kan
    derfor ikke opgøres præcist. Det er lagt til grund, at relatio-
    nen mellem den centrale statslige regulering og et uvægtet
    gennemsnit af den faktiske lønudvikling i staten henholdsvis
    kommuner og regioner i perioden 2017-2020 vil være den
    samme som i årene 2012-2016. Under denne forudsætning
    vil merudgifterne forbundet med den ændrede regulering sti-
    ge med ca. 0,2 mio. kr. om året.
    5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
    erhvervslivet m.v.
    Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative kon-
    sekvenser for erhvervslivet.
    6. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
    borgerne.
    7. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
    8. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 17. okto-
    ber 2016 til den 14. november 2016 været sendt i høring hos
    følgende myndigheder og organisationer m.v.: Datatilsynet,
    Folketingets Administration, Rigsrevisionen og Udbetaling
    Danmark.
    10. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Mindreudgift for staten vedrørende den
    ændrede mindsteperiode for efterveder-
    lag og det ændrede udbetalingstids-
    punkt for egenpension
    Merudgift for staten vedrørende veder-
    lag og eftervederlag for så vidt angår
    den ændrede regulering
    Administrative konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for bor-
    gerne
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
    Overimplementering af EU-retlige mi-
    nimumsforpligtelser
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Efter § 1, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. til mi-
    nistre udgør grundvederlaget til ministre pr. 31. marts 2012
    1.212.164 kr. i årligt grundbeløb før den midlertidige ned-
    sættelse af ministres vederlag med 5 pct., jf. lovens § 1, stk.
    2.
    Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
    1, stk. 1, 1. pkt., at grundvederlaget nulstilles pr. 31. marts
    2017 på den måde, at ministrenes grundvederlag på
    1.212.164 kr. årligt før den midlertidige nedsættelse (31.
    marts 2012-niveau) opreguleres med den hidtil gældende
    lønreguleringsprocent pr. 1. april 2016 på 2,9882 pct., såle-
    des at grundvederlaget pr. 31. marts 2017 udgør 1.1.248.386
    8
    kr. årligt. En sådan opregning til nyt grundvederlag er en
    forudsætning for den nye fremtidige regulering, der er fore-
    slået i lovforslagets § 1, nr. 4, om regulering på grundlag af
    den faktiske offentlige lønudvikling.
    Til nr. 2
    Det foreslås, at § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om vederlag og
    pension m.v. til ministre, som fastsætter ministervederlaget i
    perioden den 1. januar 2011-31. marts 2012, ophæves, da
    denne vederlagsperiode er udløbet.
    Til nr. 3
    Efter § 1, stk. 2, 2. pkt., i lov om vederlag og pension m.v.
    til ministre er ministervederlaget midlertidigt nedsat med 5
    pct. i perioden den 1. januar 2012-31. december 2019.
    Grundvederlaget til ministre udgør derfor i denne periode
    1.151.555 kr. årligt (31. marts 2012-niveau).
    Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
    1, stk. 2, 2. pkt., at grundvederlaget nulstilles pr. 31. marts
    2017 på den måde, at ministrenes grundvederlag på
    1.151.555 kr. årligt opreguleres med den hidtil gældende
    lønreguleringsprocent pr. 1. april 2016 på 2,9882 pct., såle-
    des at grundvederlaget pr. 31. marts 2017 udgør 1.185.966
    kr. årligt. En sådan opregning til nyt grundvederlag er en
    forudsætning for den nye fremtidige regulering, der er fore-
    slået i lovforslagets § 1, nr. 4, om regulering på grundlag af
    den faktiske offentlige lønudvikling.
    Det følger endvidere af lovens § 1, stk. 2, 2. pkt., der bli-
    ver 1. pkt., at den midlertidige nedsættelse af grundvederla-
    get på 5 pct. ophører pr. 31. december 2019. Fra 1. januar
    2020 vil ministre få udbetalt det i § 1, nr. 1, anførte grund-
    vederlag på 1.248.386 kr. årligt (31. marts 2017-niveau), op-
    reguleret med den reguleringsprocent, der beregnes på bag-
    grund af lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked, jf.
    lovforslagets § 1, nr. 4.
    Til nr. 4
    Efter § 1, stk. 3, i lov om vederlag og pension m.v. til mi-
    nistre reguleres ministervederlaget på samme måde som tje-
    nestemandslønninger, som beskrevet i de almindelige be-
    mærkninger pkt. 3.1.1. Regulering af tjenestemandslønnin-
    ger aftales i forbindelse overenskomstforhandlingerne på det
    statslige område, typisk med en regulering en gang om året.
    Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
    1, stk. 3, at ministervederlaget med virkning fra den 1. april
    2017 vil blive reguleret én gang årligt pr. 1. april med en re-
    guleringsprocent, der vil blive beregnet på baggrund af den
    faktiske lønudvikling i den offentlige sektor. Finansministe-
    ren fastsætter reguleringsprocenten på grundlag af Dan-
    marks Statistiks Lønindeks for henholdsvis den statslige
    sektor (ILON22) og for ansatte i kommuner og regioner
    (ILON32) efter branche. Der vil blive beregnet et uvægtet
    gennemsnit af stigningerne i de 2 lønindekser fra 4. kvartal i
    det foregående år til 4. kvartal i året før beregningssåret.
    Til illustration kan opstilles følgende beregningseksempel:
    Hvis stigningstakten fra 4. kvartal i år 0 til 4. kvartal i år 1
    er opgjort til 1,9716 procentpoint for den statslige sektor og
    0,8607 procentpoint for den kommunale/regionale sektor,
    vil det uvægtede gennemsnit udgøre 1,4162 pct., som vil
    være den reguleringsprocent, som grundvederlaget skal re-
    guleres med pr. 1. april i år 2.
    Hvis stigningen fra 4. kvartal i år 1 til 4. kvartal i år 2 op-
    gøres til 1,7015 procentpoint for den statslige sektor og
    0,7758 procentpoint for den kommunale/regionale sektor,
    vil det uvægtede gennemsnit udgøre 1,2386 pct. Stigningen i
    reguleringsprocenten beregnes herefter således: 101,4162 +
    (101,4162 x 1,2386) = 102,6723. Grundvederlaget skal her-
    efter pr. 1. april i år 3 reguleres med 2,6723 pct.
    Til nr. 5
    Efter § 1, stk. 4, i lov om vederlag og pension m.v. til mi-
    nistre ydes der til ministre omkostningstillæg og godtgørelse
    for boligudgifter m.v. efter tilsvarende regler, som efter lov
    om valg til Folketinget gælder for medlemmer af Folketin-
    get.
    Det følger af den foreslåede ændring af bestemmelsen i §
    1, stk. 4, at der til ministre fortsat vil blive ydet omkost-
    ningstillæg efter tilsvarende regler, som efter lov om valg til
    Folketinget gælder for medlemmer af Folketinget, men at
    der for så vidt angår godtgørelse for boligudgifter m.v. ikke
    vil blive henvist til lov om valg til Folketinget.
    Den foreslåede ændring er en konsekvens af lovforslagets
    § 1, nr. 6, om godtgørelse for boligudgifter m.v.
    Til nr. 6
    Efter § 1, stk. 4, i lov om vederlag og pension m.v. for mi-
    nistre ydes der til ministre omkostningstillæg og godtgørelse
    for boligudgifter m.v. efter tilsvarende regler, som efter lov
    om valg til Folketinget gælder for medlemmer af Folketin-
    get. Ministre, der ikke er medlem af Folketinget, og som ik-
    ke har fast bopæl i det sjællandske område, har efter de gæl-
    dende regler ret til godtgørelse for boligudgifter m.v. efter
    tilsvarende regler, som efter lov om valg til Folketinget gæl-
    der for medlemmer af Folketinget.
    Siden 2009 har det været hovedreglen, at Folketinget stil-
    ler en af sine medlemsboliger i København vederlagsfrit til
    rådighed for et ordinært medlem af Folketinget, der har fast
    bopæl uden for det sjællandske område. Hvis Folketinget ik-
    ke havde mulighed for at stille en bolig til rådighed for et så-
    dant medlem, var ordningen oprindeligt sådan, at medlem-
    met i stedet kunne modtage godtgørelse for en fast supple-
    rende bolig i Københavnsområdet, som den pågældende selv
    tilvejebragte. Herudover kunne det pågældende medlem få
    dækket udgifter i forbindelse med dobbelt husførelse. En
    minister, der ikke var medlem af Folketinget, og som ikke
    havde fast bopæl på det sjællandske område, kunne få bolig-
    godtgørelse samt godtgørelse for dobbelt husførelse efter de
    regler, som gjaldt for medlemmer af Folketinget.
    Reglerne i lov om valg til Folketinget er efterfølgende
    ændret ad flere omgange med henblik på at sikre en bedre
    udnyttelse af Folketingets medlemsboliger, efterhånden som
    9
    Folketinget fik mulighed for at tilbyde alle berettigede med-
    lemmer en medlemsbolig. Retstilstanden er således nu, at
    hvis Folketinget ikke kan stille en medlemsbolig til rådighed
    for et berettiget medlem, kan den pågældende som hovedre-
    gel alene få dækket sine udgifter til hotelovernatning i Kø-
    benhavnsområdet. Herved kan den pågældende hurtigt og
    uden f.eks. først at skulle sige et lejemål op tage en med-
    lemsbolig i brug, så snart den bliver tilgængelig. Herefter
    kan et folketingsmedlem kun tilbydes boliggodtgørelse i
    ganske særlige tilfælde, hvis den pågældende ellers vil være
    henvist til at benytte hotel i en urimeligt lang periode, eller
    hvis den pågældendes forhold, herunder navnlig helbreds-
    mæssige forhold, taler for det.
    Da Finansministeriet ikke har mulighed for at stille en bo-
    lig til rådighed for ministre, der ikke er medlem af Folketin-
    get, er det ikke længere muligt at henvise til reglerne i lov
    om valg til Folketinget, og det forslås derfor, at der i lov om
    vederlag og pension m.v. for ministre indsættes regler her-
    om.
    Det følger af det foreslåede § 1, stk. 6, at en minister, der
    ikke er medlem af Folketinget, og som har bopæl uden for
    det sjællandske område, under visse betingelser vil kunne få
    dækket udgifter til hotelovernatninger i Københavnsområdet
    i forbindelse med varetagelsen af sit hverv som minister, el-
    ler at pågældende kan modtage godtgørelse for en fast sup-
    plerende bolig i Københavnsområdet.
    Det er en betingelse for at få godtgørelse for fast supple-
    rende bolig og for at få dækket udgifter til hotelovernatnin-
    ger i Københavnsområdet efter stk. 6, at den pågældende
    minister har fast bopæl uden for det sjællandske område.
    Det sjællandske område udgøres af øerne Sjælland, Amager
    og småøer med broforbindelse til Sjælland.
    Det følger af det foreslåede § 1, stk. 7, at godtgørelse for
    fast supplerende bolig og dækning af udgifter til hotelover-
    natninger efter stk. 6 maksimalt kan udgøre et grundbeløb
    på 75.698 kr. pr. år i oktober 2015-niveau og udgør pr. 1.
    oktober 2016 75.924 kr. pr. år. Godtgørelse efter stk. 6 ud-
    betales mod dokumentation til dækning af egentlige bolig-
    udgifter.
    En minister, der efter det foreslåede § 1, stk. 6, inden for
    samme kalenderår både får dækket udgifter til hotelovernat-
    ninger og modtager godtgørelse for fast supplerende bopæl,
    kan inden for samme år sammenlagt højst modtage 75.924
    kr. (sats pr. 1. oktober 2016).
    Det følger af det foreslåede § 1, stk. 8, at der uden doku-
    mentation kan ydes godtgørelse for dobbelt husførelse, når
    en minister modtager godtgørelse for fast supplerende bolig
    og dækning af udgifter til hotelovernatninger efter stk. 6.
    Godtgørelsen for dobbelt husførelse udgør 30.280 kr. pr. år i
    oktober 2015-niveau. Pr. 1. oktober 2016 udgør beløbet for
    dobbelt husførelse 30.370 kr. årligt.
    Beløbene i de foreslåede stk. 7 og 8 følger reguleringen af
    de tilsvarende beløb i lov om valg til Folketinget, der ifølge
    lovens § 109 a, stk. 12, reguleres 1. april og 1. oktober i takt
    den procentvise ændring i det samlede forbrugerprisindeks
    henholdsvis forbrugerprisindeksets boligpost i forhold til
    oktober 2015.
    Det følger af det foreslåede § 1, stk. 9, at en minister i et
    kalenderår kan få dækket udgifter til op til 12 overnatninger
    på hotel i Danmark i forbindelse med varetagelsen af hver-
    vet som minister. Dette gælder dog ikke for de ministre, der
    modtager godtgørelse efter stk. 6 og 8 hvis hotelovernatnin-
    gen foregår i Københavnsområdet. For disse hotelovernat-
    ninger finder Finansministeriets satser for hoteldispositions-
    beløb anvendelse.
    I § 1, stk. 10, er foreslået indsat en bestemmelse om de be-
    skatningsmæssige forhold
    Efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre modta-
    ger ministre en skattefri godtgørelse for boligudgifter m.v.
    efter tilsvarende regler som det, der gælder for folketings-
    medlemmer efter lov om valg til Folketinget. Efter § 109 a,
    stk. 11, i lov om valg til Folketinget, indgår godtgørelse for
    boligudgifter m.v. ikke i den skattepligtige indkomst.
    Som følge af de foreslåede § 1, stk. 6-9, hvorefter der
    etableres direkte hjemmel for dækning af udgifter til hotelo-
    vernatninger, godtgørelse for fast supplerende bolig samt
    godtgørelse for dobbelt husførelse, der ydes til ministre, der
    ikke er medlemmer af Folketinget, foreslås indsat en skatte-
    fritagelsesbestemmelse, der med de nødvendige justeringer
    svarer til den, der gælder for medlemmer af Folketinget, jf.
    § 109 a, stk. 11, i lov om valg til Folketinget.
    Det følger af det foreslåede § 1, stk. 10, at værdien af ho-
    telovernatninger, som dækkes efter stk. 6, 1. pkt., og stk. 9,
    godtgørelse for fast supplerende bolig efter stk. 6, 2. pkt., og
    stk. 7 og godtgørelse for dobbelt husførelse efter stk. 8, ikke
    indgår i den skattepligtige indkomst. Der kan ikke foretages
    fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter, der er for-
    bundet med hvervet som minister, herunder boligudgifter,
    indenlandsk befordring m.v.
    Det følger af det foreslåede § 1, stk. 11, at finansministe-
    ren vil få hjemmel til at fastsætte nærmere regler i en be-
    kendtgørelse om dækning af udgifter til hotelovernatninger
    og godtgørelse for en fast supplerende bolig, jf. stk. 6, doku-
    mentation for egentlige boligudgifter, jf. stk. 7, godtgørelse
    for dobbelt husførelse, jf. stk. 8, og dækning af udgifter til
    op til 12 hotelovernatninger, jf. stk. 9.
    Der vil blive fastsat mere udførlige regler om de nærmere
    betingelser for nævnte godtgørelser m.v, om dokumentati-
    onskravet i stk. 6, om regulering af beløbene i stk. 7 og 8,
    om nærmere regler om type bolig (lejebolig, ejerbolig, an-
    delsbolig og andre boligformer), om de nærmere regler om
    udbetalingen af de nævnte godtgørelser m.v. herunder ved
    hvervets ophør, samt om adgangen til at bevare ydelser ved
    orlov og efter en flytning.
    Der vil i en bekendtgørelse blive fastsat regler om, at
    godtgørelse for en fast supplerende bolig i Københavnsom-
    rådet efter stk. 6 forudsætter, at boligen er beliggende i Re-
    gion Hovedstaden, at dækning af udgifter til hotelovernat-
    ninger efter stk. 6, er betinget af, at hotellet er beliggende i
    Region Hovedstaden, og at der fremlægges dokumentation
    for de afholdte udgifter samt at hoteludgiften efter stk. 6 og
    10
    9, inklusive eventuel morgenmad, ikke overstiger Finansmi-
    nisteriets satser for hoteldispositionsbeløb.
    Til nr. 7
    Efter § 2, stk. 2, i lov om vederlag og pension m.v. for mi-
    nistre skal der for en minister, som modtager omkostnings-
    tillæg og godtgørelse for boligudgifter m.v. efter lov om
    valg til Folketinget, ske nedsættelse med de i § 1, stk. 4, an-
    førte tillæg med et beløb svarende til de af Folketinget yde-
    de tillæg.
    Da det følger af det foreslåede § 1, stk. 6, at en minister,
    der ikke er medlem af Folketinget, kan få dækket udgifter til
    hotelovernatninger i Københavnsområdet eller kan modtage
    godtgørelse for fast supplerende bolig i Københavnsområ-
    det, foreslås det som en konsekvens heraf, at § 2, stk. 2, i lov
    om vederlag og pension m.v. for ministre bliver ændret, så-
    dan at bestemmelsen alene omhandler situationer, hvor en
    minister, som modtager omkostningstillæg efter lov om valg
    til Folketinget, får nedsat det i § 1, stk. 4, i lov om vederlag
    og pension m.v. for ministre anførte omkostningstillæg med
    et beløb svarende til det af Folketinget ydede omkostnings-
    tillæg.
    Til nr. 8
    Efter § 3, stk. 1, i lov om vederlag og pension m.v. for mi-
    nistre har en minister ved afgang fra sin ministerstilling
    uden umiddelbar overgang til en anden ministerstilling ret til
    eftervederlag. Eftervederlaget ydes i en periode, der udgør
    halvdelen af det antal hele måneder i en sammenhængende
    periode, hvori vedkommende senest har været minister. Dog
    ydes der eftervederlag i mindst 18 måneder og højst 36 må-
    neder. Eftervederlagsperioden kan ikke udløbe på et tidlige-
    re tidspunkt end udløbstidspunktet for eftervederlagsperio-
    den fra en tidligere ministerperiode. Eftervederlag kan ikke
    ydes samtidig med vederlag efter § 1, stk. 1 og 2.
    Eftervederlagets størrelse svarer til det ministervederlag,
    vedkommende senest fik som minister. En række indtægter
    fører til nedsættelse af eftervederlag, jf. lovens § 3, stk. 3.
    Det følger af den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, 3. pkt.,
    i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, at mindste-
    perioden for eftervederlag til ministre ændres fra 18 måne-
    der til 6 måneder. Ændringen vil have virkning for personer,
    der fungerer som ministre efter førstkommende valg til Fol-
    ketinget, jf. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2,
    stk. 2.
    Ændringen vil få betydning for ministre, hvis seneste sam-
    menhængende funktionsperiode som minister er under 3 år.
    En minister, der fratræder som minister, og hvis seneste
    sammenhængende funktionsperiode som minister er 4 år, 11
    måneder og 12 dage, har en funktionstid på 59 hele måne-
    der. Halvdelen heraf udgør 29,5 måneder. Der rundes heref-
    ter op til nærmeste antal hele måneder. Pågældende er derfor
    berettiget til ministereftervederlag i 30 måneder.
    Til nr. 9
    Finansministeriet følger regler svarende til Folketingets
    bekendtgørelse nr. 1081 af 6. oktober 2014 om eftervederlag
    og dækning af udgifter til uddannelser m.v. til tidligere med-
    lemmer af Folketinget med hensyn til opgørelse af indtægts-
    grundlaget for eventuel nedsættelse af ministereftervederla-
    get, hvorefter eftervederlaget bliver opgjort i perioder på 12
    måneder. Det kan indebære, at allerede udbetalt ministeref-
    tervederlag skal tilbagebetales ved udløb af eftervederlags-
    perioden på 12 måneder.
    Det følger af det foreslåede § 3, stk. 4, i lov om vederlag
    og pension m.v. for ministre, at finansministeren får hjem-
    mel til at fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse om
    administration af eftervederlagsordningen, herunder om
    nedsættelsen af eftervederlaget på grundlag af en forhenvæ-
    rende ministers øvrige indtægter, bl.a. fordi der kan være en
    tidsmæssig forskydning i udbetaling og efterregulering af
    eftervederlagsbeløbene.
    Det vil fremgå af bekendtgørelsen, at Finansministeriet
    ved opgørelse af den personlige indkomst lægger skatte-
    myndighedernes definition af løn, vederlag, overskud, pen-
    sion m.v. til grund. En forhenværende minister vil skulle af-
    give erklæring om sine indkomstforhold.
    Den skattemæssige værdi af personalegoder vil blive med-
    regnet i de indtægter, der medfører nedsættelse af minister-
    eftervederlaget efter § 3, stk. 3. Bidrag til pensionsordninger
    omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven medregnes
    ikke i de indtægter, der medfører nedsættelse af ministeref-
    tervederlaget efter § 3, stk. 3.
    De indtægter, der medfører nedsættelse af ministerefterve-
    derlaget efter § 3, stk. 3, gøres op. Såfremt der ikke er sam-
    menfald mellem en indtægtsoptjeningsperiode og udbeta-
    lingsperioden, vil retserhvervelsestidspunktet som udgangs-
    punkt blive lagt til grund. Såfremt omstændighederne taler
    herfor, kan udbetalingstidspunktet dog lægges til grund.
    Hvis en indtægt vedrører en periode, der kun delvis falder
    inden for eftervederlagsperioden, henføres en forholdsmæs-
    sig del af indtægten til eftervederlagsperioden svarende til
    eftervederlagsperiodens andel af den periode, som indtægten
    vedrører.
    Eftervederlag til en forhenværende minister udbetales fra
    måneden efter den sidste måned med udbetaling af minister-
    vederlag.
    Til nr. 10
    Efter § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om vederlag og pension m.v.
    til ministre kan ministerpension, der er optjent ved funkti-
    onstid fra den 1. januar 2007, udbetales efter, at den pågæl-
    dende har nået efterlønsalderen. Efterlønsalderen følger af §
    74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgø-
    relse nr. 832 af 7. juli 2015, og varierer afhængigt af den på-
    gældendes fødselsår.
    Ministerpension, der er optjent ved funktionstid i perioden
    den 1. januar 2000-31. december 2006, kan udbetales fra
    den 1. i måneden efter, at vedkommende er fyldt 60 år, jf. §
    19, stk. 7, i lov nr. 1587 af 20. december 2006 om ændring
    11
    af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og forskellige
    andre love (Ændringer som følge af gradvis forhøjelse af ef-
    terløns- og folkepensionsalderen m.v.).
    Ministerpension, der er optjent ved funktionstid før den 1.
    januar 2000, kan udbetales fra den 1. i måneden efter den
    pågældende forhenværende minister ikke længere er beretti-
    get til ministereftervederlag, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 1095 af
    29. december 1999 om ændring af lov om vederlag og pen-
    sion m.v. for ministre (Ændring vedrørende vederlag, efter-
    vederlag og egenpension m.v.).
    Disse pensionsudbetalingstidspunkter vil fortsat gælde for
    pension optjent ved funktionstid som minister henholdsvis
    før den 1. januar 2000 og før den 1. januar 2007.
    Den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, 2. pkt., vil indebæ-
    re, at ministerpension optjent fra den 1. april 2017 først kan
    udbetales ved den pågældendes folkepensionsalder. Folke-
    pensionsalderen er bestemt af den forhenværende ministers
    fødselsår. Dette følger af § 1 a i lov om social pension, hvor-
    efter folkepensionsalderen i 2015 og herefter hvert 5. år ef-
    ter nærmere regler reguleres på grundlag af udviklingen i
    den gennemsnitlige levetid for 60-årige. I 2015 er folkepen-
    sionsalderen reguleret til 68 år for personer født i 1963 og
    senere.
    Til nr. 11
    Efter § 4, stk. 1, 3. pkt., i lov om vederlag og pension m.v.
    til ministre kan finansministeren efter indhentet udtalelse fra
    Helbredsnævnet bestemme, såfremt en forhenværende mini-
    sters erhvervsevne er nedsat til halvdelen eller derunder på
    grund af helbredsmæssige forhold, at pensionen udbetales
    fra den 1. i måneden efter, at sag herom er rejst over for fi-
    nansministeren. Egenpensionen udbetales dog tidligst fra det
    tidsrum, hvori vedkommende har ret til eftervederlag efter
    lovens § 3, stk. 1.
    »Helbredsnævnet« ændres til »Nævnet for Helbredsbe-
    dømmelser i Tjenestemandssager«, der er nævnets navn, jf.
    § 31, stk. 2, i lov om tjenestemandspension.
    Til nr. 12.
    Med den foreslåede indførelse af folkepensionsalderen
    som tidspunkt for udbetaling af ministerpensionen følger det
    af det foreslåede § 4, stk. 2, at en forhenværende minister vil
    kunne vælge at få udbetalt ministerpensionen før folkepensi-
    onsalder mod et livsvarigt fradrag i pensionen (førtidspensi-
    onsfradrag). En sådan fremrykket udbetaling af alderspensi-
    onen mod reduktion af den livsvarige pension kendes fra ar-
    bejdsmarkedspensioner i øvrigt, herunder tjenestemandspen-
    sioner. Alderspensionen kan tidligst udbetales fra pensions-
    udbetalingsalderen, som ligger 5 år før folkepensionsalde-
    ren.
    Det foreslås, at førtidspensionsfradraget skal følge de for
    tjenestemænd fra den 1. januar 2019 gældende regler om
    førtidspensionsfradrag, som angivet i pkt. 3.2.1. i cirkulære
    nr. 9159 af 26. marts 2015 om førtidspensionsfradrag.
    Førtidspensionsfradragets størrelse er bestemt af tidspunk-
    tet for pensionering, idet fradraget er højere, jo tidligere
    pensionen kommer til udbetaling før folkepensionsalderen.
    Fradraget udgør 17 pct., hvis pensionen vælges udbetalt fra
    pensionsudbetalingsalderen, som er 5 år før folkepensionsal-
    deren, og 4 pct. ved udbetaling 1 år før folkepensionsalde-
    ren. Ved førtidspensionering 5 eller 4 år før folkepensionsal-
    deren halveres det kronetillæg til pensionen, der ydes, indtil
    den pågældende får folkepension.
    Hvis en forhenværende minister, der er omfattet af over-
    gangsordningen med hensyn til udbetalingstidspunkt, og
    som tillige har optjent ministerpension, der udbetales fra fol-
    kepensionsalderen, måtte vælge førtidspensionering, vil den
    i § 4, stk. 1, 3. pkt., nævnte førtidsreduktion blive beregnet
    af den samlede pension.
    Til nr. 13
    Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovfor-
    slagets § 1, nr. 12.
    Til nr. 14
    Ved § 1, nr. 10, i lov nr. 577 af 19. december 1969 om
    ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre
    blev de daværende §§ 7-9 ændret til §§ 8-10. I den forbin-
    delse blev der ved en fejl ikke foretaget konsekvensændrin-
    ger i § 9, 2. pkt., af henvisningerne til § 7, som blev til § 8.
    Med lovforslagets § 1, nr. 14, bliver konsekvensændringerne
    foretaget.
    Til § 2
    Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april
    2017.
    Det foreslås i stk. 2, at § 1, nr. 8, har virkning for perso-
    ner, der er ministre i regeringen efter førstkommende valg til
    Folketinget. Træder ministeriet tilbage som et resultat af før-
    stkommende valg til Folketinget, vil de gældende regler om
    ministereftervederlag finde anvendelse for personer, der
    fungerer som ministre, indtil et nyt ministerium er udnævnt.
    Såfremt det nuværende ministerium fortsætter efter før-
    stkommende valg til Folketinget, eller et nyt ministerium til-
    træder i forbindelse med førstkommende valg til Folketin-
    get, vil disse ministre blive omfattet af de nye regler. Heref-
    ter vil mindsteperioden for ministereftervederlag være 6 må-
    neder.
    I stk. 3 foreslås en overgangsbestemmelse, som gælder for
    allerede optjent ministerpension, sådan at § 1, nr. 10, ikke
    finder anvendelse for funktionstid som minister i perioden
    den 1. januar 2007-31. marts 2017. For denne funktionstid
    anvendes de hidtil gældende regler om udbetaling af egen-
    pension, det vil sige at pension optjent i denne periode udbe-
    tales fra den 1. i måneden efter, at vedkommende har nået
    efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring
    m.v. For pension optjent i funktionsperioder som minister
    før den 1. januar 2000 gælder bestemmelserne i § 2, stk. 2
    og 3 i lov nr. 1095 af 29. december 1999. For pension op-
    tjent i funktionsperioder som minister i perioden den 1. ja-
    nuar 2000-31. december 2006 gælder bestemmelsen i § 19,
    stk. 7, i lov nr. 1587 af 20. december 2006.
    12
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om vederlag og pension m.v. for ministre,
    jf. lovbekendtgørelse nr. 273 af 20. april 2004, som
    ændret ved § 16 i lov nr. 1587 af 20. december
    2006, lov nr. 704 af 25. juni 2010, lov nr. 480 af
    30. maj 2012, lov nr. 743 af 1. juni 2015 og § 17 i
    lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages følgende æn-
    dringer:
    § 1. Grundvederlaget til ministre udgør
    1.212.164 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2012-
    niveau), jf. dog stk. 2. Vederlaget til statsministe-
    ren udgør 125 pct. af grundvederlaget, og vederla-
    get til udenrigsministeren og finansministeren samt
    til den minister, der er nummer 2 i statsrådsrække-
    følgen, udgør 110 pct. af grundvederlaget. Ingen
    minister kan oppebære mere end ét vederlag efter
    denne bestemmelse.
    1. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »1.212.164 kr.« til:
    »1.248.386 kr.«, og »31. marts 2012-niveau« æn-
    dres til: »31. marts 2017-niveau«.
    Stk. 2. I perioden 1. januar 2011 – 31. marts 2012
    udgør grundvederlaget 878.607 kr. i årligt grund-
    beløb (1. oktober 1997-niveau). I perioden 1. april
    2012 – 31. december 2019 udgør grundvederlaget
    1.151.555 kr. i årligt grundbeløb (31. marts 2012-
    niveau).
    2. § 1, stk. 2, 1. pkt., ophæves.
    3. I § 1, stk. 2, 2. pkt., der bliver 1. pkt., ændres
    »1.151.555 kr.« til: »1.185.966 kr.«, og »31. marts
    2012-niveau« ændres til: »31. marts 2017-niveau«.
    Stk. 3. Vederlag efter stk. 1 og 2 reguleres på
    samme måde som tjenestemandslønninger.
    Stk. 4. Til ministre ydes omkostningstillæg og
    godtgørelse for boligudgifter m.v. efter tilsvarende
    regler, som efter lov om valg til Folketinget gælder
    for medlemmer af Folketinget.
    4. § 1, stk. 3, affattes således:
    »Stk. 3. Vederlag efter stk. 1 og 2 reguleres én
    gang årligt pr. 1. april med en reguleringsprocent,
    der beregnes på baggrund af lønudviklingen på det
    offentlige arbejdsmarked. Finansministeren fast-
    sætter årligt reguleringsprocenten.«
    13
    Stk. 5. Vederlag og tillæg m.v. udbetales med
    1/12 månedlig forud fra den første dag i den efter
    udnævnelsen følgende måned og til udgangen af
    den måned, i hvilken afgangen fra ministerstillin-
    gen finder sted.
    5. I § 1, stk. 4, udgår »og godtgørelse for boligud-
    gifter m.v.«.
    6. I § 1 indsættes som stk. 6-11:
    »Stk. 6. En minister, der ikke er medlem af Fol-
    ketinget, og som har bopæl uden for det sjælland-
    ske område, kan få dækket udgifter til hotelover-
    natninger i Københavnsområdet i forbindelse med
    sit hverv som minister. I stedet for dækning af ud-
    gifter til hotelovernatninger efter 1. pkt. kan en mi-
    nister, der ikke er medlem af Folketinget, og som
    har bopæl uden for det sjællandske område, vælge
    at modtage godtgørelse for en fast supplerende bo-
    lig i Københavnsområdet. Godtgørelsen kan ydes i
    op til 3 måneder efter fratræden som minister.
    Stk. 7. Den samlede godtgørelse efter stk. 6 kan
    maksimalt udgøre 75.698 kr. pr. år i oktober 2015-
    niveau og udbetales mod dokumentation til dækn-
    ing af egentlige boligudgifter. Beløbet i 1. pkt. re-
    guleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, i lov om
    valg til Folketinget.
    Stk. 8. Der kan uden dokumentation ydes godtgø-
    relse for dobbelt husførelse til en minister, der efter
    stk. 6 får dækning af hoteludgifter eller godtgørel-
    se for en fast supplerende bolig. Godtgørelsen ud-
    gør 30.280 kr. pr. år i oktober 2015-niveau og re-
    guleres efter reglerne i § 109 a, stk. 12, i lov om
    valg til Folketinget.
    Stk. 9. En minister kan i et kalenderår få dækket
    udgifterne til op til 12 overnatninger på hotel i
    Danmark i forbindelse med varetagelsen af sit
    hverv som minister. Der ydes dog ikke dækning til
    ministre, der modtager godtgørelse efter stk. 6 eller
    8, såfremt der er tale om hotelovernatning i Køben-
    havnsområdet.
    Stk. 10. Værdien af hotelovernatninger, som
    dækkes efter stk. 6, 1. pkt. og stk. 9, godtgørelse
    for fast supplerende bolig efter stk. 6, 2. pkt., jf.
    stk. 7, og godtgørelse for dobbelt husførelse efter
    stk. 8 indgår ikke i den skattepligtige indkomst.
    Der kan ikke foretages fradrag i den skattepligtige
    indkomst for udgifter, der er forbundet med hver-
    14
    vet som minister, herunder boligudgifter, inden-
    landsk befordring m.v.
    Stk. 11. Finansministeren fastsætter nærmere reg-
    ler om udgifter til hotelovernatning efter stk. 6,
    1.pkt., om godtgørelse for boligudgifter m.v. efter
    stk. 6, 2.pkt., om godtgørelse af egentlige boligud-
    gifter efter medlemskabets ophør efter stk. 6,
    3.pkt., om krav til dokumentation for egentlige bo-
    ligudgifter og om beregning af udgifter til ejerbolig
    og lign., efter stk. 7, om dækning af udgifter til
    dobbelt husførelse efter stk. 8, om dækning af ud-
    gifter til hotelovernatning efter stk. 9 og om hote-
    lovernatning i forbindelse med udtræden af Folke-
    tinget. Finansministeren fastsætter endvidere regler
    om adgang til ydelser efter stk. 6-9 under orlov og
    om adgangen til at bevare sådanne ydelser efter en
    flytning.
    § 2…
    Stk. 2. For en minister, som modtager omkost-
    ningstillæg og godtgørelse for boligudgifter m.v.
    efter lov om valg til Folketinget, nedsættes de i §
    1, stk. 4, anførte tillæg med et beløb, der svarer til
    de af Folketinget ydede tillæg.
    7. I § 2, stk. 2, udgår »og godtgørelse for boligud-
    gifter m.v.«, og to steder ændres »de« til: »det«.
    § 3. Ved afgang fra en ministerstilling uden
    umiddelbar overgang til en anden ministerstilling
    har en minister ret til eftervederlag. Eftervederlag
    ydes i en periode, der udgør halvdelen af det antal
    hele måneder, hvori vedkommende senest har væ-
    ret minister. Dog ydes der eftervederlag i mindst
    18 måneder og højst 36 måneder. Eftervederlags-
    perioden kan ikke udløbe på et tidligere tidspunkt
    end udløbstidspunktet for eftervederlagsperioden
    fra en tidligere ministerperiode. Eftervederlag kan
    ikke ydes samtidig med vederlag efter § 1, stk. 1
    og 2.
    Stk.2-3. ---
    8. I § 3, stk. 1, 3. pkt., ændres »18 måneder« til: »6
    måneder«.
    9. I § 3 indsættes som stk. 4:
    »Stk. 4. Finansministeren fastsætter nærmere reg-
    ler om beregning af eftervederlagsperioden efter
    stk. 1, om nedsættelse af ministereftervederlaget
    efter stk. 3 og om administration af ministerefter-
    vederlaget.«
    15
    § 4. En minister, som har haft mindst 1 års funk-
    tionstid som minister, er berettiget til egenpension.
    Egenpensionen udbetales fra den 1. i måneden ef-
    ter, at vedkommende har nået efterlønsalderen, jf.
    § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Så-
    fremt den pågældendes erhvervsevne er nedsat til
    halvdelen eller derunder på grund af helbredsmæs-
    sige forhold, kan finansministeren dog efter ind-
    hentet udtalelse fra Helbredsnævnet bestemme, at
    pensionen udbetales fra den 1. i måneden efter, at
    sag herom er rejst over for finansministeren. Egen-
    pension udbetales dog tidligst fra udløbet af det
    tidsrum, hvori vedkommende har ret til efterveder-
    lag efter § 3, stk. 1.
    10. I § 4, stk. 1, 2. pkt., ændres »efterlønsalderen,
    jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.« til:
    »folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
    pension.«
    11. I § 4, stk. 1, 3. pkt., ændres »Helbredsnævnet«
    til: »Nævnet for Helbredsbedømmelser i Tjeneste-
    mandssager.«
    Stk. 2. ---
    Stk. 3. Stk. 2, nr. 3, finder ikke anvendelse, hvis
    dødsfaldet skyldes et ulykkestilfælde eller en akut
    infektionssygdom indtruffet efter ægteskabets ind-
    gåelse.
    Stk. 4-5. ---
    12. I § 4 indsættes som nyt stykke:
    »Stk. 2. En forhenværende minister, der ikke er
    omfattet af overgangsordninger om pensionsudbe-
    talingstidspunkter, kan vælge at få pensionen udbe-
    talt før folkepensionsalderen, dog tidligst fra pensi-
    onsudbetalingsalderen mod et førtidspensionsfra-
    drag efter de regler, der gælder for tjenestemænd i
    staten. Hvis en forhenværende minister, der er om-
    fattet af overgangsordninger med hensyn til pensi-
    onsudbetalingstidspunkt, tillige har optjent mini-
    sterpension, der skal udbetales fra folkepensionsal-
    deren, vælger førtidsalderspensionering, beregnes
    det førtidspensionsfradrag, der er nævnt i 1. pkt., af
    den samlede pension fra det første udbetalingstids-
    punkt.«
    Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
    13. I § 4, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »Stk. 2,
    nr. 3« til: »Stk. 3, nr. 3«.
    § 9. Udnævnes en tjenestemand til minister, kan
    den af ham hidtil beklædte tjenestemandsstilling
    holdes besat ved konstitution for hans funktionstid,
    hvis det skønnes forsvarligt af hensyn til stillingens
    tarv, og for så vidt og så længe konstitution i stil-
    lingen overhovedet er tilladt. Statsministeren skal
    herom give meddelelse til det i § 7 nævnte udvalg,
    hvorefter der forholdes i overensstemmelse med §
    7, stk. 1.
    14. I § 9, 2. pkt., ændres »§ 7« til: »§ 8, stk. 1,«, og
    »§ 7, stk. 1« ændres til: »§ 8, stk. 1«.
    16
    § 2
    Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2017.
    Stk. 2. § 1, nr. 8, har virkning for personer, der
    virker som ministre efter førstkommende valg til
    Folketinget. Træder ministeriet tilbage som et re-
    sultat af førstkommende valg til Folketinget, har §
    1, nr. 8, dog ikke virkning for personer, der funge-
    rer som ministre, indtil et nyt ministerium er ud-
    nævnt.
    Stk. 3. § 1, nr. 10, finder ikke anvendelse for
    funktionstid som minister i perioden 1. januar
    2007-31. marts 2017. For denne funktionstid finder
    de hidtil gældende regler om udbetaling af egen-
    pension anvendelse.
    17