Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 13. december 2016
Tilhører sager:
Aktører:
AX19366
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L54B/20161_L54B_efter_2behandling.pdf
Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 13. december 2016 Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Undersøgelse af effekter, aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse af særlige isolationsrum) § 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1270 af 24. oktober 2016, som ændret ved § 1 i lov nr. 647 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer: 1. § 137 e, stk. 1, affattes således: »Efter reglerne i dette kapitel kan der træffes afgørelse om indgreb efter 1) § 137 g, § 137 h, stk. 1 og 2, § 137 i og § 137 j, stk. 1, nr. 1, over for personer med nedsat psykisk funktions- evne, som er anbragt i en boform, jf. § 108, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller ken- delse, herunder i en boform, der ikke er særligt sikret, 2) § 137 j, stk. 1, nr. 2 og 3, over for personer med nedsat psykisk funktionsevne, som er anbragt på en særligt sikret afdeling i en boform, jf. § 108, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse, og 3) § 137 h, stk. 5 og 6, over for besøgende til personer, som er anbragt på en særligt sikret afdeling i en bo- form, jf. § 108, i henhold til en strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse.« 2. Overskriften efter § 137 g affattes således: »Undersøgelser«. 3. § 137 h affattes således: »§ 137 h. Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om undersøgelse af den anbragtes opholdsrum og ejendele og af, hvilke effekter den anbragte har på sin person, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hen- syn, herunder for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Der skal altid deltage mindst to ansatte ved undersøgelsen. En undersøgelse, der indebærer afklædning, må kun foreta- ges og overværes af to ansatte personer af samme køn som den anbragte. Stk. 2. Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om åb- ning og kontrol af post til den anbragte, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, her- under for at forebygge eller forhindre kriminalitet. Indgrebet sker i den anbragtes påsyn. Indgrebet kan dog gennemføres uden den anbragtes påsyn, hvis det er nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn. Den anbragte orienteres, straks efter at der er gennemført indgreb efter 3. pkt. Stk. 3. Post, der af grunde, som er nævnt i stk. 2, ikke bør udleveres, skal tilbagesendes, men kan dog tilbageholdes, så længe det af sikkerhedsmæssige hensyn anses for påkrævet. Afsenderen gøres bekendt med tilbageholdelsen. Stk. 4. En anbragt har ret til ukontrolleret brevveksling med sin værge, kommunalbestyrelsen i den kommune, der har pligt til at yde hjælp, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikker- hed og administration på det sociale område, det socialtil- syn, der fører driftsorienteret tilsyn med boformen, jf. § 2 i lov om socialtilsyn, driftsherren af boformen, børne- og so- cialministeren, justitsministeren, domstolene, herunder Den Særlige Klageret, Procesbevillingsnævnet, anklagemyndig- heden og politiet, Folketingets Ombudsmand, medlemmer af Folketinget, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, FN᾽s Menneskerettighedskomité, FN᾽s Torturkomité, FN᾽s Handicapkomité og den advokat, der har været beskikket for eller valgt af den pågældende som forsvarer i den straffesag, der har ført til anbringelse i boformen eller i en verserende straffesag. Det samme gælder brevveksling i øvrigt med ad- vokater, der i medfør af retsplejelovens § 733 er antaget af justitsministeren til at beskikkes som offentlige forsvarere. Stk. 5. Der kan uden retskendelse træffes afgørelse om undersøgelse af effekter, herunder tasker og pakker, der bringes ind på en særligt sikret afdeling af en besøgende til en anbragt person, når det skønnes nødvendigt af ordens- el- ler sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge el- ler forhindre kriminalitet. Undersøgelsen kan bl.a. omfatte den yderbeklædning, som den besøgende er iført ved frem- Til lovforslag nr. L 54 B Folketinget 2016-17 Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-3656 AX019366 mødet. Afgørelsen træffes over for såvel den besøgende som den anbragte person. Stk. 6. Effekter, der af grunde, som er nævnt i stk. 5, ikke bør bringes ind på en særligt sikret afdeling, kan tilbagehol- des og opbevares i et aflåst rum eller skab under besøget og udleveres til den besøgende, når den pågældende forlader den særligt sikrede afdeling.« 4. § 137 j affattes således: »§ 137 j. Der kan træffes afgørelse om, at 1) en anbragt i en boform, jf. § 108, kan låses inde i sin bolig om natten i op til 8 timer i perioden mellem kl. 21.00 og 8.00, hvis der er nærliggende risiko for, at den anbragte ellers vil undvige fra boformen, 2) en anbragt på en særligt sikret afdeling i en boform, jf. § 108, kan låses inde i sin bolig om natten i op til 8 ti- mer i perioden mellem kl. 21.00 og 8.00, når det skøn- nes nødvendigt af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhindre krimi- nalitet, og 3) en del af en særligt sikret afdeling, jf. § 16, stk. 1, i be- kendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særli- ge sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtage- pligt i boformer efter serviceloven, kan aflåses om nat- ten i op til 8 timer i perioden mellem kl. 21.00 og 8.00, når det skønnes nødvendigt af ordens- eller sikkerheds- mæssige hensyn, herunder for at forebygge eller forhin- dre kriminalitet. Stk. 2. For anbragte på en særligt sikret afdeling i en bo- form, jf. § 108, kan der træffes afgørelse om anbringelse i et særligt afsondret isolationsrum, når der er overhængende fa- re for, at den anbragte skader sig selv eller andre. Isolation skal være så kortvarig og skånsom som muligt og må ikke udstrækkes ud over 4 timer. Aflåsning af boliger eller sær- ligt sikrede afdelinger er ikke isolation. Der skal løbende fø- res tilsyn med en person, der er anbragt i isolation. Stk. 3. Afgørelse om indgreb efter stk. 1 og 2 er betinget af, at 1) indgrebet er forsvarligt og ikke indebærer en sundheds- mæssig risiko for de anbragte, 2) de anbragte ikke er selvmordstruede, 3) de anbragte har tilkaldemuligheder fra boligerne eller de særligt afsondrede isolationsrum, som de pågælden- de er i stand til at betjene, og at personalet via disse kan tilkaldes, 4) de anbragte har adgang til toilet og vand i deres boliger eller de særligt afsondrede isolationsrum og 5) der iværksættes jævnlig overvågning i det tidsrum, hvor de pågældende er låst inde.« 5. I § 137 m indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Registreringen, jf. stk. 1, skal for indgreb efter § 137 h, stk. 5, indeholde oplysninger om den besøgendes navn.« Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4. § 2 Loven træder i kraft den 1. juli 2017. § 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 2