Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 7. december 2016

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19387

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L44/20161_L44_betaenkning.pdf

    Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 7. december 2016
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet
    [af miljø- og fødevareministeren (Esben Lunde Larsen)]
    1. Ændringsforslag
    Miljø- og fødevareministeren har stillet 1 ændringsfor-
    slag til lovforslaget.
    2. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 26. oktober 2016 og var til
    1. behandling den 11. november 2016. Lovforslaget blev ef-
    ter 1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødeva-
    reudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og miljø- og fødevareministeren sendte den
    24. oktober 2016 dette udkast til udvalget, jf. L 44 – bilag 1.
    Den 25. oktober 2016 sendte miljø- og fødevareministeren
    de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.
    Spørgsmål
    Udvalget har stillet 6 spørgsmål til miljø- og fødevaremi-
    nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
    Samråd
    Udvalget har stillet 3 spørgsmål til miljø- og fødevaremi-
    nisteren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et
    åbent samråd med udvalget den 23. november 2016.
    Miljø- og fødevareministeren har efterfølgende sendt ud-
    valget det talepapir, der dannede grundlag for ministerens
    besvarelse af spørgsmålene.
    3. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA og KF) indstiller lov-
    forslaget til vedtagelse med det stillede ændringsforslag.
    Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) indstiller
    lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
    vil stemme for det stillede ændringsforslag.
    Enhedslistens, Alternativets, Det Radikale Venstres og
    Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at
    det øgede gebyr ved klageadgang, der betyder, at klagegeby-
    ret for frivillige foreninger hæves med 360 pct. i forhold til
    det nuværende niveau, skaber en urimelig barriere for især
    borgere og foreninger, der ønsker at gøre brug af den demo-
    kratiske ret, som klagemuligheden udgør. Samtidig har man
    i lovforslaget lagt op til forsat at fritage fødevare- og land-
    brugsområdet for gebyr. Denne forskelsbehandling mellem
    miljø- og naturområdet og fødevare- og landbrugsområdet
    kan EL, ALT, RV og SF ikke støtte. Mindretallet så gerne,
    at man i stedet beholdt gebyret på det nuværende niveau el-
    ler satte det yderligere ned til 100 kr. for private og 300 kr.
    for organisationer og virksomheder og desuden gjorde op
    med forskelsbehandlingen.
    EL, ALT, RV og SF mener i den forbindelse, at det er
    vigtigt at sikre, at Danmark lever op til ÅrhusKonventionen,
    hvoraf det fremgår, at det ikke må være uoverkommeligt
    dyrt eller besværligt at klage. Partierne minder om, at tidli-
    gere forsøg på at hæve klagegebyret er blevet kendt konven-
    tionsstridigt.
    En mere ensartet og smidigere klagegang er alt andet lige
    positivt, og der kan bestemt være fordele ved at lægge kla-
    genævnene sammen. Men i lovforslaget skærer man ned på
    antallet af læge medlemmer fra syv til fire, og man lægger
    op til kun at udnævne to fagsagkyndige pr. fagområde. EL,
    ALT, RV og SF så gerne, at man fortsatte med syv læge
    medlemmer og fire sagkyndige samt to suppleanter pr. fa-
    gområde. På den måde er der flere kompetencer repræsente-
    ret i nævnets afdelinger, og afdelingerne kan stadig være
    funktionsdygtige i tilfælde af inhabilitet. Desuden ser min-
    dretallet gerne, at tillige miljøskade, terrestrisk natur inklusi-
    ve internationalt beskyttede naturområder og fredninger og
    genteknologi får separate sagkyndighedsområder i klagen-
    ævnet.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    Til lovforslag nr. L 44 Folketinget 2016-17
    AX019387
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
    tænkningen.
    4. Ændringsforslag med bemærkninger
    Æ n d r i n g s f o r s l a g
    Af miljø- og fødevareministeren, tiltrådt af udvalget:
    Til § 91
    1) I det under nr. 3 foreslåede § 38, stk. 5, udgår 2. pkt.
    [Bestemmelsen udgår, da bestemmelsen er overflødig]
    B e m æ r k n i n g e r
    Til nr. 1
    Det under § 91, nr. 3, foreslåede § 38, stk. 5, i lov om
    vandplanlægning vedrører myndighedens videresendelse til
    Miljø- og Fødevareklagenævnet af klager over vandområde-
    planer, der ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbe-
    tjening. Det følger af det foreslåede stk. 5, 1. pkt., at myn-
    digheden i den situation snarest skal videresende klagen til
    Miljø- og Fødevareklagenævnet.
    Det i lovforslaget foreslåede stk. 5, 2. pkt., indebærer, at
    visse krav til 1. instansens sagsbehandling i forbindelse med
    videresendelse af en klage indgivet ved digital selvbetjening
    ikke finder anvendelse i sådanne tilfælde (tidsfristen for
    myndighedernes videresendelse til nævnet, myndighedens
    bemærkninger og høring af de involverede parter i klagesa-
    gen). Ved ændringsforslaget foreslås, at 2. pkt. udgår, idet
    der ikke skønnes at være behov for bestemmelsen. Dette
    skyldes, at det foreslåede § 38, stk. 2, 4. pkt., på grund af af-
    gørelsernes særegne karakter ikke indeholder en principiel
    frist på som udgangspunkt 3 uger for myndighedens videre-
    sendelse af klager til klagenævnet. Vandområdeplanerne ad-
    skiller sig fra typiske forvaltningsafgørelser, ved at de ikke
    retter sig mod enkeltpersoner eller -virksomheder. De dæk-
    ker ikke blot en enkelt eller nogle få ejendomme, men et helt
    vandområdedistrikt, hvorfor der er mange klager over hver
    enkelt plan, og de udarbejdes kun én gang hvert sjette år.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    René Christensen (DF) Pia Adelsteen (DF) fmd. Ib Poulsen (DF) Rasmus Jarlov (KF) Lise Bech (DF) Karina Due (DF)
    Erling Bonnesen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Thomas Danielsen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Anni Matthiesen (V)
    Preben Bang Henriksen (V) Carsten Bach (LA) Villum Christensen (LA) Mette Abildgaard (KF) Bjarne Laustsen (S)
    Lea Wermelin (S) nfmd. Christian Rabjerg Madsen (S) Jesper Petersen (S) Kirsten Brosbøl (S) Simon Kollerup (S)
    Søren Egge Rasmussen (EL) Maria Reumert Gjerding (EL) Christian Poll (ALT) Roger Matthisen (ALT)
    Andreas Steenberg (RV) Ida Auken (RV) Trine Torp (SF) Pia Olsen Dyhr (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 44
    Bilagsnr. Titel
    1 Udkast til lovforslag, fra miljø- og fødevareministeren
    2 Høringsnotat og høringssvar, fra miljø- og fødevareministeren
    3 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget.
    4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget.
    5 Ændringsforslag fra miljø- og fødevareministeren
    6 1. udkast til betænkning
    Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 44
    Spm.nr. Titel
    1 Spm. om oversigt over antallet af klager, hvor der efter de gældende
    regler ikke betales gebyr, til miljø- og fødevareministeren, og ministe-
    rens svar herpå
    2 Spm. om oversendelse af talepapiret fra samrådet 23/11-16 om sags-
    behandlingstider, jf. L 44 – samrådsspm. A-C, til miljø- og fødevare-
    ministeren, og ministerens svar herpå
    3 Spm. om, hvilke konsekvenser lovforslaget forventes at få for sager
    som de i samrådsspørgsmålene (A, B, og C) nævnte i forhold til sags-
    behandlingstid, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar
    herpå
    4 Spm. om, hvornår ministeren er blevet bekendt med stigningerne i
    sagsbehandlingstiderne, til miljø- og fødevareministeren, og ministe-
    rens svar herpå
    5 Spm. om, hvad udflytningen af Natur- og Miljøklagenævnet til Næv-
    nets Hus koster, til miljø- og fødevareministeren, og ministerens svar
    herpå
    6 Spm. om bekræftelse af, at lovforslaget er i overensstemmelse med
    Århuskonventionen og forvaltningsloven, til miljø- og fødevaremini-
    steren, og ministerens svar herpå
    Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 44
    Samråds-
    spm.nr.
    Titel
    A Samrådsspm. om rigtigheden af, at lang sagsbehandlingstid i Natur-
    og Miljøklagenævnet skal sinke planlagt og finansieret kystsikring-
    sprojekt, til miljø- og fødevareministeren
    B Samrådsspm. om de lange sagsbehandlingstider i Natur- og Miljøkla-
    genævnet som følge af flytningen til Viborg, til miljø- og fødevaremi-
    nisteren
    3
    C Samrådsspm. om sikring af fornødne ressourcer og kompetencer i Na-
    tur- og Miljøklagenævnet, så der kan sikres en god og effektiv sagsbe-
    handling, til miljø- og fødevareministeren
    4