Fremsat den 13. december 2016 af René Gade (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)
Tilhører sager:
Aktører:
AX19381
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/B34/20161_B34_som_fremsat.pdf
Fremsat den 13. december 2016 af René Gade (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT) Forslag til folketingsbeslutning om frigørelse af pensionsmidler til iværksætterinvesteringer Folketinget pålægger regeringen senest den 1. april 2017 at fremsætte lovforslag og foretage fornødne ændringer i ad- ministrative forskrifter m.v. med henblik på at ændre regle- rne for investering af pensionsmidler i privatadministrerede pensionsordninger, således at der frigøres flere pensions- midler til at investere i iværksættervirksomheder. Ændrin- gerne skal være følgende: – Minimumskravet for private pensionsopspareres investe- ring i ét selskab nedsættes fra nuværende 100.000 kr. til 50.000 kr. – Andelen af pensionsopsparinger under 2 mio. kr., der kan investeres i unoterede aktier, forhøjes fra 20 pct. til 25 pct. – Begrænsningerne for, hvor meget der kan investeres i unoterede aktier for den del af opsparingen, der ligger over 2 mio. kr., fjernes. – Puljebekendtgørelsen skal ændres således, at det tillades at investere pensionsmidler gennem f.eks. lånebaserede crowdfundingplatforme. Beslutningsforslag nr. B 34 Folketinget 2016-17 AX019381 Bemærkninger til forslaget Danskernes pensionsformuer er større end pensionsformu- erne i mange af de lande, vi normalt sammenligner os med. Ifølge Danmarks Statistik udgjorde en gennemsnitlig pensi- onsformue i 2014 således 420.000 kr. Desværre investeres langt størstedelen af pensionsmidlerne i store, etablerede virksomheder. Med dette beslutningsforslag vil det efter for- slagsstillernes overbevisning blive langt lettere for den en- kelte opsparer at investere dele af sin pensionsopsparing i iværksættervirksomheder, hvilket vil styrke iværksætteriet i Danmark. Forslaget om at frigøre flere pensionsmidler til iværksæt- terinvesteringer er et af flere af Alternativets finansierings- politiske forslag rettet mod styrkelse af iværksættere. Forsla- get stammer fra Alternativets iværksætterpakke, »Et entre- prenat Danmark – færre forhindringer, flere muligheder« fra april 2016. Konkret foreslås: 1. Minimumskravet for private pensionsopspareres inve- stering i ét selskab nedsættes fra nuværende 100.000 kr. til 50.000 kr. Forslagsstillerne så gerne, at minimumskravet til investe- ringsstørrelse optimalt blev nedsat fra de nuværende 100.000 kr. til 20.000 kr. eller eventuelt blev fjernet helt. Imidlertid vurderes en nedsættelse af minimumskravet fra 100.000 kr. til 50.000 kr., sådan som Venstreregeringen foreslog den 30. august 2016 i vækstudspillet »Et stærkere Danmark – Vækst 2016« at være en væsentlig forbedring. 2. Andelen af pensionsopsparinger under 2 mio. kr., der kan investeres i unoterede aktier, forhøjes fra 20 pct. til 25 pct. 3. Begrænsningerne for, hvor meget der kan investeres i unoterede aktier for den del af opsparingen, der ligger over 2 mio. kr., fjernes. 4. Puljebekendtgørelsen ændres således, at det tillades at investere pensionsmidler gennem for eksempel låneba- serede crowdfundingplatforme. I forhold til de gældende regler, hvor der først kan inve- steres i unoterede aktier, når opsparingen når 500.000 kr., vil der med beslutningsforslagets justeringer fremover kun- ne investeres 50.000 kr. i unoterede aktier, allerede når op- sparingen når 200.000 kr. 2 Skriftlig fremsættelse René Gade (ALT): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om frigørelse af pensionsmidler til iværksætterinvesteringer. (Beslutningsforslag nr. B 34) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3