Fremsat den 13. december 2016 af Karsten Hønge (SF), Jacob Mark (SF) og Trine Torp (SF)

Fremsat den 13. december 2016 af Karsten Hønge (SF), Jacob Mark (SF) og Trine Torp (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen m.v.
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag senest den 1. maj 2017 om afskaffelse af kontanthjælpsloftet,
225-timersreglen m.v., der blev besluttet som led i aftalen af 18. november 2015 om kontanthjælp (jobreform fase 1) og gen-
nemført ved lov nr. 296 af 22. marts 2016 (folketingsåret 2015-16, lovforslag nr. L 113).
Beslutningsforslag nr. B 32 Folketinget 2016-17
AX019339
Bemærkninger til forslaget
Mere fattigdom
Med regeringens stramninger af kontanthjælpen får de
mennesker, som har allermindst, endnu mindre. For mange
familier vil de færre penge hver måned få store konsekven-
ser, og det risikerer i værste fald at føre til flere fogedudsæt-
telser og flere hjemløse. Det vil presse mange kontant-
hjælpsmodtagere længere væk fra arbejdsmarkedet stik im-
od hensigten med regeringens reform.
Samtidig kan de færre penge ikke undgå at gå ud over
børnene. Kontanthjælpsloftet rammer især børnefamilier,
hvor der i mange tilfælde kun er én forsørger. Med stram-
ningerne vil børnefattigdommen vokse markant, og dermed
vil flere børn opleve helt basale afsavn. Det er ganske enkelt
uacceptabelt.
Det danske arbejdsmarked har traditionelt været kendeteg-
net ved en kombination af høj tryghed ved ledighed som føl-
ge af et fintmasket socialt sikkerhedsnet og stor fleksibilitet
for virksomhederne til at hyre og fyre arbejdskraft. Desvær-
re bidrager regeringen til at rive det sociale sikkerhedsnet
over, og det skaber ikke bare utryghed for de ledige, men
øger utrygheden på hele arbejdsmarkedet.
Socialistisk Folkeparti ønsker derfor at afskaffe kontant-
hjælpsloftet, 225-timersreglen samt reduktionen i kontant-
hjælpsmodtageres ret til ferie fra 5 til 4 uger. Vi skal sikre
de ledige og deres børn nogle rimelige levevilkår, som giver
ledige bedre mulighed for at komme i beskæftigelse og
hjælper deres børn med at bryde en negativ social arv.
Mange rammes af stramningerne
Pr. 1. oktober 2016, hvor kontanthjælpsloftet trådte i kraft,
har 33.127 personer fået en foreløbig reduktion i deres bo-
ligstøtte og/eller særlige støtte (BEU alm. del – svar på
spørgsmål 648, folketingsåret 2015-16). Det fremgik af be-
mærkningerne til regeringens lovforslag, at forslaget skøn-
nes at indebære en styrkelse af beskæftigelsen med i størrel-
sesordenen 700 fuldtidspersoner. Dette skal ses i sammen-
hæng med de store negative konsekvenser, som det vil have
for tusindvis kontanthjælpsmodtagere og deres børn. Der
henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
2015-16, lovforslag L 113, sektion A, l 113 som fremsat,
sektion B, betænkning over L 113, sektion B, tillægsbetænk-
ning over L 113, sektion B, ændringsforslag nr. 3 til 3. be-
handling og sektion F, møde nr. 51, kl. 14.27, møde nr. 63,
kl. 14.38, og møde nr. 65, kl. 10.05, samt sektion C, L 113
som vedtaget.
Loftet vil særligt ramme personer uden uddannelse. Såle-
des udgør personer med grundskolen som højeste fuldførte
uddannelse cirka halvdelen af de berørte personer. Derud-
over udgør enlige forsørgere, langtidsledige og aktivitetspa-
rate kontanthjælpsmodtagere en stor andel af dem, som ram-
mes af kontanthjælpsloftet (BEU alm. del – svar på spørgs-
mål 648, folketingsåret 2015-16).
Tallene viser med al tydelighed, at svage ledige rammes
hårdt som følge af loftet. Samlet set tror Socialistisk Folke-
parti ikke på, at færre penge vil få de svageste ledige i arbej-
de. Tværtimod risikerer vi at presse mennesker unødigt, som
i forvejen kæmper med andre problemer som f.eks. misbrug,
sygdom m.v.
For denne målgruppe er der brug for helt andre tiltag til at
hjælpe dem tættere på arbejdsmarkedet i form af mere ud-
dannelse, opkvalificering og hjælp i forhold til personlige
problemer.
Det går ud over børnene
Regeringen vil med stramningerne af kontanthjælpen ska-
be fattigdom blandt børnene, og det risikerer at forstærke en
negativ social arv. Således er omkring 38.700 hjemmeboen-
de børn under 18 år fra familier, som bliver berørt af kon-
tanthjælpsloftet (BEU alm. del – svar på spørgsmål 648, fol-
ketingsåret 2015-16).
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har beregnet, at kon-
tanthjælpsloft, 225-timersreglen og integrationsydelsen sam-
let set indebærer, at 7.000 flere børn kommer under fattig-
domsgrænsen. Dermed næsten fordobler regeringen antallet
af fattige børn i Danmark (Arbejderbevægelsens Erhvervs-
råd: Regeringen fordobler antallet af fattige børn, 1. juli
2016, og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Kontanthjælps-
loftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen, 27. november
2016).
Kommunernes hjælp til de ramte er vilkårlig
For mange kontanthjælpsmodtagere indebærer kontant-
hjælpsloftet og 225-timersreglen, at de ikke længere har mu-
lighed for at betale deres husleje. Således kan stramningerne
af kontanthjælpen tvinge nogle kontanthjælpsmodtagere til
at flytte væk fra byerne og ud i landdistrikterne, hvor husle-
jen typisk er lavere (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:
Kontanthjælpsloftet gør det svært at bo i København, 8. juli
2016). Det tvinger dem væk fra jobmulighederne og kan
derfor stik mod hensigen kunne forlænge udsigten til at
komme i job.
Desværre er der stor vilkårlighed blandt kommunerne i for-
hold til kontanthjælpsmodtagerne, bl.a. hvad angår mulighe-
den for at få hjælp til at finde en ny bolig (Kommuner er på
boligjagt flere steder i Danmark, Jyllands-Posten, 23. okto-
ber 2016; Kontanthjælpsloft: Her kan du se hvad din kom-
mune gør, www.tv2lorry.dk, 27. september 2016). Det er
ganske enkelt ikke rimeligt, at den enkelte kontanthjælps-
modtagers situation skal afgøres af, hvilken kommune ved-
kommende tilfældigvis bor i.
Stramningerne risikerer derfor at føre til flere flytninger
og udsættelser, hvis ikke de ramte kontanthjælpsmodtagere
får tilstrækkelig hjælp fra deres kommune. Det har meget
2
store sociale konsekvenser og vil gøre det endnu sværere for
mange ledige at komme i beskæftigelse.
Finansiering
Det beregnede provenu fra kontanthjælpsloftet og 225-ti-
mersreglen er ikke brugt, men afsat som en reserve (Forslag
til finanslov for finansåret 2017, §35.11.39.10), dog således
at 40 mio. kr. i hvert af årene 2017-2019 er anvendt til andre
formål (jf. aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Li-
beral Alliance og Det Konservative Folkeparti om finanslov
for 2016 af 19. november 2015, s. 16 og 17.). Nærværende
forslag finansieres derfor gennem at nulstille nævnte reserve
samt ved at nedskrive forslag til finanslov for finansåret
2017, §35.11.01. Merudgiften ved det nye bevillingsforslag
er 40 mio. kr., hvilket er forsvarligt, i betragtning af at rege-
ringen har foreslået en meget stor tillægsbevillingsreserve
på 1,5 mia. kr. årligt.
3
Skriftlig fremsættelse
Karsten Hønge (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af
kontanthjælpsloftet, 225-timersreglen m.v.
(Beslutningsforslag nr. B 32)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4