5. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Undervisningsudvalget den 13. december 2016
5. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love
(Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne samt ændringer som følge af lovgivning
om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.)
[af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby)]
1. Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 9 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2016 og var
til 1. behandling den 15. november 2016. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Under-
visningsudvalget. Børne- og Undervisningsudvalget er den
12. december 2016 ændret til Undervisningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling sendte den 26. august 2016 dette udkast til udvalget,
jf. (folketingsåret 2015-16) BUU alm. del – bilag 255. Den
9. november 2016 sendte ministeren for børn, undervisning
og ligestilling de indkomne høringssvar og et notat herom til
udvalget.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
<>
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres og Sociali-
stisk Folkepartis medlemmer af udvalget ønsker et uddan-
nelsessystem, der mindsker sociale forskelle, og gør alle un-
ge, uanset baggrund, i stand til at forfølge deres drømme
Derfor har det været afgørende for S, R og SF at fasthol-
de en bred adgang til de gymnasiale uddannelser for alle ele-
ver, der kan og vil. Derfor er partierne tilfredse med, at det
er lykkedes at skabe enighed om nye adgangsbetingelser
uden et højt karakterkrav. I stedet skal der i folkeskolen
foretages en helhedsvurdering af elevernes faglige, sociale
og personlige forudsætninger, hvilket betyder, at elever kan
være uddannelsesparate, hvis de er motiverede, selvom de
ikke har det givne karaktergennemsnit. Alle uddannelsespa-
rate elever har ret til at komme på den ungdomsuddannelse,
de vil, så længe de har bestået folkeskolens afgangseksa-
men. Partierne vil følge de nye adgangsbestemmelsers be-
tydning for søgemønstre og forventer, at Undervisningsmi-
nisteriets vejledning til skolerne tydeliggør, at uddannelses-
parathedsvurderingen fortsat er en helhedsvurdering.
S, R og SF har lagt vægt på, de gymnasiale uddannelsers
opgave med at øge social mobilitet og gøre alle elever så
dygtige som muligt, uanset social baggrund, hvilket derfor
er et element i de retningsgivende mål for uddannelserne.
De gymnasiale uddannelser skal både danne eleverne
som mennesker og samfundsborgere og give dem forudsæt-
ninger for at kunne læse videre. For partierne er tværfaglig-
hed, samspil mellem fagene og samarbejde helt afgørende
for at klæde eleverne på til den virkelighed, der venter. Par-
tierne er derfor glade for, at der nu bliver ubegrænsede mu-
ligheder for tværfaglige forløb gennem hele gymnasietiden,
og at tværfaglighed indgår i den mundtlige afprøvning af
studieretningsprojektet. I det hele taget skal prøveformerne
Til lovforslag nr. L 59 Folketinget 2016-17
Journalnummer
DokumentId
Undervisningsudvalget 2016-17
L 59 Bilag 10
Offentligt
udvikles, så de rent faktisk afspejler, hvad elever skal kunne
i dag.
HF er den ungdomsuddannelse, der skaber flest mønster-
brydere, og derfor en vigtig prioritet for S, R og SF. Det er
her en stor gruppe unge fra hjem uden lange uddannelsestra-
ditioner får muligheden for at tage en studentereksamen og
læse videre. Mange på en professionsbachelor og nogle på
universitetet. HF er fortsat åbent for alle der kan og vil, og
HF giver fortsat adgang til alle videregående uddannelser,
også universitet. Samtidig bliver HF bliver mere fokuseret
og målrettet, hvilket skal gøre flere i stand til, at komme
igennem uddannelsessystemet og begå sig på det arbejds-
marked, der venter.
S, SF og R er glade for den nye HF, men har en enkelt
bekymring: Muligheden for optag til HF direkte fra 9. klasse
er ikke kommet efter ønske fra partierne, og vi vil holde øje
med, at det ikke bliver den primære adgang til HF. Partierne
ønsker f.eks. ikke at unge skal begynde at vælge HF i stedet
for en erhvervsuddannelse. Der skal holdes fast i målsætnin-
gen om, at flere skal vælge en EUD direkte fra folkeskolen.
En god uddannelse er det bedste, vi kan give vores børn
og unge for at gribe de muligheder, der venter, og håndtere
de udfordringer, de møder på deres vej. Økonomien spiller
en rolle for, at ambitionerne om faglighed og social mobili-
tet i vores uddannelsessystem kan blive til virkelighed. Der-
for er S, R og SF imod regeringens økonomiske politik og
prioritering om, at gymnasierne skal spare år for år, samtidig
med at de skal implementere reformen.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor-
slaget, fordi det retter op på de fejl, der blev begået i gymna-
siet 2003, da gymnasiereformen blev vedtaget. Lovforslaget
forbedrer gymnasiet på en lang række områder, f.eks. ved at
det tværfaglige fag almen studieforberedelse (AT) er blevet
afskaffet, at der er indført adgangskrav til gymnasiet, at an-
tallet af studieretninger er reduceret, at almendannelsen er
styrket. Almen dannelse er her forstået som erhvervelse af
kundskaber indenfor humaniora, naturvidenskab og sam-
fundsvidenskab, sådan som det også defineres i aftalen om
gymnasiet fra 3. juni 2016:
»At være alment dannet indebærer, at man lever op til et
ideal om kundskaber, viden og færdigheder inden for huma-
nistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige
områder og opnår indsigt i det historiske og aktuelle forud-
sætninger for vores kultur, normer og folkestyre, og derigen-
nem mulighed for aktiv medvirken i demokratiet. I gymna-
sial sammenhæng lægges særlig vægt på det boglige og det
kundskabsmæssige, fordi de gymnasiale uddannelser er stu-
dieforberedende. Der skal opnås kundskaber og viden gen-
nem uddannelsens fagrække, der sikrer eleven almendannel-
se og forudsætninger for videre studier. «
Dansk Folkeparti er også meget glad for, at vigtige kul-
turfag som religion, historie og oldtidskundskab er fastholdt
som selvstændige fag. HF er ændret grundlæggende, så ud-
dannelsen bliver mere rettet mere imod professionsbachelor-
uddannelserne. Samtidig bevares det klassiske HF som en-
keltfagsmulighed på VUC. Denne reform af gymnasiet og
HF vil samlet set styrke ungdomsuddannelserne og stille
mere konkrete krav til de unge mennesker, der nu kan forde-
le sig bedre efter evner og interesser. For det er selvfølgelig
ikke alle, der skal i gymnasiet. Det er der ingen grund til.
Det er hverken godt for de unge eller for gymnasiet. HF er i
sin nye udgave blevet et gedigent alternativ til gymnasiet for
dem, der ikke er sikre på, at de vil på universitet.
Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at lovfor-
slaget indeholder en række ændringer, der vil betyde tilba-
geskridt for gymnasieuddannelserne, påvirke folkeskolen
negativt og medføre betydelig risiko for en mindskelse af
tilgangen til erhvervsuddannelserne.
Indførelsen af nye adgangsbetingelser vil afskære mange
unge, der med de eksisterende adgangsbetingelser ville kun-
ne optages på de gymnasiale uddannelser, fra at blive opta-
get på disse. De nye adgangsbetingelser vil være med til at
øge karakterræset i folkeskolen, og det er stærkt beklageligt,
at ændringen bringer elever i folkeskolen i den situation, at
de kan betragtes som ikke at have bestået folkeskolen. De
nye regler for optagelse vil i høj grad komme til at fremstå
uoverskuelige for elever og forældre, og de vil stille meget
store krav til den i forvejen hårdt pressede UU-vejledning,
der ikke med reformen tilføres yderligere ressourcer. De nye
karakterkrav, der ligger markant højere end adgangskravene
til erhvervsuddannelserne, vil endvidere bidrage til at deva-
luere erhvervsuddannelserne i mange unges øjne, når de skal
vurdere og træffe valg mellem de forskellige ungdomsud-
dannelser. Et forhold, der sammen med den nye mulighed
for optag på HF allerede efter 9. klasse, kan medføre et
yderligere fald i tilgangen til erhvervsuddannelserne.
Det er efter Enhedslistens opfattelse stærkt problematisk
at gennemføre den foreslåede meget massive indskrænkning
i antallet af studieretninger. Det vil gå hårdt ud over de krea-
tive fag og en række begyndersprogfag. I betragtning af, at
det store flertal af eleverne på de gymnasiale uddannelser al-
lerede i dag har matematik på mindst B-niveau, har det hel-
ler ikke noget fornuftigt formål at gøre matematik B obliga-
torisk for flere elever.
Forslaget om, at prøvekaraktererne på det nye grundfor-
løb fremover skal tælle med i det samlede eksamensresultat,
er ikke rimeligt i betragtning af, at prøverne ligger blot nog-
le få måneder inde i uddannelsen. Tilsvarende urimeligt er
det, at GSK karakter i fremtiden kun skal tælles med i ka-
raktergennemsnittet, når de reducerer eksamensresultatet fra
eksamensbeviset.
Samlet set er det Enhedslistens opfattelse, at den foreslå-
ede reform ikke er til gavn for udviklingen af de gymnasiale
uddannelser, og at de negative konsekvenser af reformen vil
blive forstærket af, at den skal udmøntes i en situation, hvor
de gymnasiale uddannelser er under et kraftigt pres fra store
økonomiske besparelser, som et flertal i folketinget har på-
lagt områdets uddannelsesinstitutioner.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af undervisningsministeren, tiltrådt af <>:
Til § 3
1) Nr. 2 affattes således:
»2. I § 1, stk. 1, 1. pkt., ændres »i henhold til lov om uddan-
nelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven) eller lov
om uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf-loven)«
til: »i uddannelsen til den almene studentereksamen, toårig
uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-
eksamen og gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkelt-
fag) i henhold til lov om de gymnasiale uddannelser«.«
[Sproglig justering]
Til § 6
2) Efter nr. 3 indsættes som nye numre:
»4. I § 3, stk. 3, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 7« til: »§ 2, stk. 1,
nr. 5«.
5. I § 9, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 9«, til »§ 2, stk. 1, nr.
7«.«
[Lovteknisk konsekvensændring]
Til § 8
3) I § 8, nr. 13, ændres overskriften til § 8 b fra »Klageaf-
skæring« til: »Afskæring af klageadgang«.
[Sproglig præcisering]
Til § 12
4) I § 12, nr. 5, ændres overskriften til § 15 f fra »Klage-
afskæring« til: »Afskæring af klageadgang«.
[Sproglig præcisering]
Til § 13
5) Nr. 5 affattes således:
»5. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. For at bestå folkeskolens afgangseksamen skal
eleven have opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i de
9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2. Ved beregning af
gennemsnittet indgår én karakter for skriftlig dansk, én ka-
rakter for skriftlig matematik og én karakter for hver af de
øvrige obligatoriske prøver. Karakteren i skriftlig dansk og
skriftlig matematik beregnes som gennemsnit af delprøver-
ne.
Stk. 4. Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et eksa-
mensbevis.««
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.
[Lovteknisk konsekvensændring]
6) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»01. § 14 affattes således:
»§ 14. Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin
aflægger eleverne folkeskolens 9.-klasseprøver, der kan gen-
nemføres i følgende fag:
1) Dansk.
2) Engelsk.
3) Kristendomskundskab.
4) Historie.
5) Samfundsfag.
6) Matematik.
7) Geografi.
8) Biologi.
9) Fysik/kemi.
10) Idræt.
11) Tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e.
Stk. 2. Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk, en
prøve i hvert af fagene matematik og engelsk samt en fælles
prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår.
Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som ud-
vælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-11, nævnte
fag, efter ministeren for børn, undervisning og ligestillings
bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken humanisti-
ske fag og inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i §
5, stk. 2. Faget idræt udtrækkes som en del af den naturfagli-
ge blok. Hvis der sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke har
fulgt undervisningen i det pågældende skoleår, aflægger ele-
ven i stedet prøve i yderligere et af de i stk. 1 nævnte fag in-
den for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk.
Stk. 3. For at bestå folkeskolens afgangseksamen skal ele-
ven have opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i de 9.-
klasseprøver, som er nævnt i stk. 2. Ved beregning af gen-
nemsnittet indgår én karakter for skriftlig dansk, én karakter
for skriftlig matematik og én karakter for hver af de øvrige
obligatoriske prøver. Karakteren i skriftlig dansk og skriftlig
matematik beregnes som gennemsnit af delprøverne.
Stk. 4. Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et digi-
talt eksamensbevis. Forældrene og eleven kan efter anmod-
ning modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamens-
bevis.
Stk. 5. Ud over de nævnte prøver i stk. 1 og 2 kan eleven
ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille
sig til folkeskolens 9.-klasseprøver i valgfagene tysk, fransk,
håndværk og design samt madkundskab, hvis eleven har af-
sluttet undervisningen i det pågældende skoleår. Prøverne i
håndværk og design samt madkundskab kan gennemføres
ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer,
at eleverne har fulgt undervisningen i et sådant omfang, at
prøvekravene kan opfyldes. Ministeren for børn, undervis-
ning og ligestilling kan fastsætte regler om, at andre praktisk
betonede fag, der er omfattet af § 9, gøres til frivillige prø-
vefag. Afgørelse om indstilling til frivillige prøver træffes af
eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og
vedkommende lærer.
Stk. 6. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling
fastsætter regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1-5, her-
under om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i
3
de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og
prøver, om antallet af prøver i fagene, om prøvernes gen-
nemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede
opgaver til, om bedømmelse og karaktergivning, om klager i
forbindelse med prøver, om, at omprøve og ombedømmelse
kan resultere i en lavere karakter, om eksamens- og prøve-
bevisernes udformning, om sygeprøver, om aflæggelse af
prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov og om
fritagelse for at aflægge de prøver, som er nævnt i stk. 1-5
for visse elever. Ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling fastsætter endvidere regler om censorer.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal imødekomme anmod-
ninger om at kunne aflægge folkeskolens 9.-klasseprøver og
foranstalte afholdelse af prøverne for personer, der ikke er
fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har
mulighed for at indstille sig til prøve. Ministeren for børn,
undervisning og ligestilling kan fastsætte regler herom.««
[Lovteknisk konsekvensændring]
Til § 20
7) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01. I § 8, stk. 1, ændres »stk. 9« til: »stk. 6«.«
[Lovteknisk konsekvensændring]
Til § 23
8) I § 23, stk. 2, ændres »§ 13, nr. 1, 3-6, 9 og 11« til: »§
13, nr. 1, 3-6, 10 og 12.«
[Lovteknisk konsekvensændring]
9) § 23, stk. 3 og 4, udgår og i stedet indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttræden af § 8, nr. 7 og 10, § 10, nr. 2 og § 13, nr. 2
og 01 om udstedelse af digitale beviser samt om udlevering
af bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis for folke-
skolens afgangseksamen.«
[Lovteknisk konsekvensændring]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1, 3 og 4
Der er tale om en sproglig justering.
Til nr. 2
Der er tale om lovtekniske konsekvensændringer af para-
grafhenvisning som følge af lovforslagets § 6, nr. 2.
Til nr. 5, 6, 8 og 9
Forslaget i § 13, nr. 5, vedrører dels reguleringen af be-
ståkravet for folkeskolens afgangseksamen dels udstedelse
af digitalt bevis for folkeskolens afgangseksamen. Det er i
forbindelse med gymnasiereformen besluttet, at folkesko-
lens afgangseksamen skal indføres fra og med skoleåret
2017-18, hvorimod ikrafttræden af beslutningen om digitali-
sering af beviset afventer, at fornøden it-understøttelse er
etableret.
Der er tale om lovtekniske konsekvensændringer for at
undgå tekniske vanskeligheder og uklarhed i forbindelse
med den trinvise ikrafttræden af § 13, nr. 5.
Til nr. 7
Der er tale om lovteknisk konsekvensændring af para-
grafhenvisning som følge af lovforslagets § 20, nr. 2.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) nfmd. Pernille Bendixen (DF) Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF)
Carsten Kudsk (DF) Marie Krarup (DF) Anni Matthiesen (V) Peter Juel Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V)
Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Henrik Dahl (LA) Danny K. Malkowski (LA)
Mette Abildgaard (KF) Annette Lind (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Dan Jørgensen (S) Julie Skovsby (S) Mattias Tesfaye (S)
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Pernille Schnoor (ALT) Eva Flyvholm (EL) Jakob Sølvhøj (EL)
Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
4
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 59
Bilagsnr. Titel
1 Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og
ligestilling
2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4 1. udkast til betænkning
5 Ændringsforslag, fra undervisningsministeren
6 2. udkast til betænkning
7 3. udkast til betænkning
8 Ændringsforslag, fra undervisningsministeren
9 4. udkast til betænkning
5