L 69 - svar på spm. 7 om, hvorvidt ministeren anerkender høringsparternes forventninger om øgede administrative omkostninger, fra uddannelses- og forskningsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: uddannelses- og forskningsministeren
- Adressat: uddannelses- og forskningsministeren
- Stiller: Carolina Magdalene Maier
Svar på UFU spm 7 (L 69).docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L69/spm/7/svar/1367318/1700492.pdf
Ministeren Side 1/2 12. december 2016 Uddannelses- og Forskningsministeriet Børsgade 4 Post Postboks 2135 1015 København K Tel. 3392 9700 Fax 3332 3501 Mail ufm@ufm.dk Web www.ufm.dk CVR-nr. 1680 5408 Ref.-nr. 16/056401 Uddannelses- og Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K I brev af 28. november 2016 har udvalget efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål nr. 7 (L.nr. 69) Danske Universiteter, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Danmarks Tekni- ske Universitet, Danske Professionshøjskoler og Danske Studerendes Fællesråd anfører i høringssvarene, at lovforslaget medfører øget sagsbehandling og dermed øgede administrative omkostninger, mens ministeren hertil svarer i høringsnotatet, at initiativet skal gennemføres inden for institutionernes nuværende økonomiske ramme. Ministeren bedes angive, hvorvidt ministeren anerkender høringsparternes forventninger om øgede administrative omkostninger og - i bekræftende fald - på hvilke områder af institutionernes virke, ministeren mener eller forestiller sig, at institutionerne bør skære for at finansiere disse øgede omkostninger? Svar Jeg anerkender, at nye regler indebærer, at de myndigheder og institutioner m.v., der administrerer reglerne, skal sætte sig grundigt ind i reglernes anvendelse og virkning m.v. Selvom der med lovforslaget indføres et nyt initiativ, er der efter min vurdering ikke tale om, at vi nu pålægger uddannelsesinstitutionerne nogle opgaver i forbin- delse med behandling af ansøgninger om optagelse, som er fremmede for dem. F.eks. har uddannelsesinstitutionerne en langvarig praksis for at behandle dispen- sationsansøgninger – både dispensationer på baggrund af usædvanlige forhold og dispensationer på baggrund af mere faste betingelser, som f.eks. bonus for tidlig studiestart. Hvis lovforslag L 69 bliver vedtaget, vil Uddannelses- og Forskningsministeriet tilstræbe, at de regler, der forventes fastsat om begrænsning af dobbeltuddannelse med hjemmel i loven, bliver så enkle og gennemskuelige som muligt. Som selvejende institution har den enkelte videregående uddannelsesinstitution ansvaret for at tilrettelægge det administrative arbejde og for at fordele det nød- vendige personale hertil. Jeg har tillid til, at dette vil ske på en hensigtsmæssig måde på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 L 69 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Side 2/2 Uddannelses- og Forskningsministeriet Med venlig hilsen Søren Pind