Ændringsforslag, fra undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Følgebrev_2.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L59/bilag/8/1700240.pdf

Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Ændringsforslag til L 59 09-12-2016
Herved fremsendes ændringsforslag til L 59 Forslag til lov om ændring
af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen vok-
senuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
og forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen,
adgangskrav til erhvervsuddannelserne samt ændringer som følge af lov-
givning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.)
Ændringsforslaget fremsættes på baggrund af henvendelser fra Folketin-
gets Lovsekretariat. Der er alene tale om lovtekniske konsekvensændrin-
ger.
Ændringsforslaget bedes optaget i Børne- og Undervisningsudvalgets
betænkning.
Med venlig hilsen
Merete Riisager Andersen
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
L 59 Bilag 8
Offentligt


Ændringsforslag_1.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L59/bilag/8/1700241.pdf

Sagsnr.: 201.59M.351
Ændringsforslag til forslag til lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige an-
dre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne samt æn-
dringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) (L 59)
Af undervisningsministeren, tiltrådt af [.....]
Til § 13
1) Nr. 5 affattes således:
”5. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
"Stk. 3. For at bestå folkeskolens afgangseksamen skal eleven have opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i
de 9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2. Ved beregning af gennemsnittet indgår én karakter for skriftlig dansk,
én karakter for skriftlig matematik og én karakter for hver af de øvrige obligatoriske prøver. Karakteren i skriftlig
dansk og skriftlig matematik beregnes som gennemsnit af delprøverne.
Stk. 4. Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et eksamensbevis."
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.”
[Lovteknisk konsekvensændring]
2) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
”01. § 14 affattes således:
"§ 14. Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger eleverne folkeskolens 9.-klasseprøver, der
kan gennemføres i følgende fag:
1) Dansk.
2) Engelsk.
3) Kristendomskundskab.
4) Historie.
5) Samfundsfag.
6) Matematik.
7) Geografi.
8) Biologi.
9) Fysik/kemi.
10) Idræt.
11) Tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e.
Stk. 2. Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk, en prøve i hvert af fagene matematik og engelsk samt en
fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi, biologi og geografi indgår. Herudover skal den enkelte elev aflægge to
prøver, som udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1, nr. 2-11, nævnte fag, efter ministeren for børn, under-
visning og ligestillings bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og inden for fagblokken
naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2. Faget idræt udtrækkes som en del af den naturfaglige blok. Hvis der sker
udtræk af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i det pågældende skoleår, aflægger eleven i stedet
prøve i yderligere et af de i stk. 1 nævnte fag inden for den humanistiske fagblok, bortset fra dansk.
Stk. 3. For at bestå folkeskolens afgangseksamen skal eleven have opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i
de 9.-klasseprøver, som er nævnt i stk. 2. Ved beregning af gennemsnittet indgår én karakter for skriftlig dansk,
én karakter for skriftlig matematik og én karakter for hver af de øvrige obligatoriske prøver. Karakteren i skriftlig
dansk og skriftlig matematik beregnes som gennemsnit af delprøverne.
Stk. 4. Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et digitalt eksamensbevis. Forældrene og eleven kan efter
anmodning modtage en bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis.
Stk. 5. Ud over de nævnte prøver i stk. 1 og 2 kan eleven ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin
indstille sig til folkeskolens 9.-klasseprøver i valgfagene tysk, fransk, håndværk og design samt madkundskab,
hvis eleven har afsluttet undervisningen i det pågældende skoleår. Prøverne i håndværk og design samt madkund-
skab kan gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har fulgt under-
visningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan opfyldes. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
L 59 Bilag 8
Offentligt
Sagsnr.: 201.59M.351
fastsætte regler om, at andre praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9, gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse
om indstilling til frivillige prøver træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og vedkommende lærer.
Stk. 6. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1-5,
herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen
af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene, om prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes
centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og karaktergivning, om klager i forbindelse med prøver, om, at om-
prøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, om eksamens- og prøvebevisernes udformning, om
sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse for at aflægge
de prøver, som er nævnt i stk. 1-5 for visse elever. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter
endvidere regler om censorer.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen skal imødekomme anmodninger om at kunne aflægge folkeskolens 9.-
klasseprøver og foranstalte afholdelse af prøverne for personer, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse,
og som ellers ikke har mulighed for at indstille sig til prøve. Ministeren for børn, undervisning og ligestilling kan
fastsætte regler herom."”
[Lovteknisk konsekvensændring]
Til § 23
3) I § 23, stk. 2, ændres "§ 13, nr. 1, 3-6, 9 og 11" til: "§ 13, nr. 1, 3-6, 10 og 12."
[Lovteknisk konsekvensændring]
4) § 23, stk. 3 og 4, udgår og i stedet indsættes som stk. 3:
"Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 8, nr. 7 og 10, § 10, nr. 2 og § 13, nr.
2 og 01 om udstedelse af digitale beviser samt om udlevering af bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis
for folkeskolens afgangseksamen.”
[Lovteknisk konsekvensændring]
Bemærkninger
Til nr. 1-4
Forslaget i § 13, nr. 5, vedrører dels reguleringen af beståkravet for folkeskolens afgangseksamen dels udstedelse
af digitalt bevis for folkeskolens afgangseksamen. Det er i forbindelse med gymnasiereformen besluttet, at folke-
skolens afgangseksamen skal indføres fra og med skoleåret 2017-18, hvorimod ikrafttræden af beslutningen om
digitalisering af beviset afventer, at fornøden it-understøttelse er etableret.
Der er tale om lovtekniske konsekvensændringer for at undgå tekniske vanskeligheder og uklarhed i forbindelse
med den trinvise ikrafttræden af § 13, nr. 5.