Svar på spm. nr. S 358: Hvad er udenrigsministerens holdning til den udenrigspolitiske fuldmagtslov og Færøernes ønske om at revurdere den?

Tilhører sager:

Aktører:


Spm S 358 følgeskrivelse.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S358/svar/1367046/1700023.pdf

Udenrigsministeriet
Lovsekretariatet
lov@ft.dk
Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato
1 2016-49010 ANA 9. december 2016
Vedlagt fremsendes skriftlig besvarelse af § 20 spørgsmål nr. S 358 stillet
af MF Sjúrður Skaale (JF).
Med venlig hilsen
Anders Samuelsen
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: um@um.dk
http://www.um.dk
2016-17
S 358 endeligt svar , S 358 endeligt svar
Offentligt


Svar på spørgsmål S 358.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S358/svar/1367046/1700024.pdf

UDENRIGSMINISTERIET
8. december 2016
Skriftlig besvarelse af § 20
spørgsmål nr. S 358 til
udenrigsministeren stillet af
medlem af Folketinget Sjúrður
Skaale (JF).
Spørgsmål nr. S 358:
Hvad er udenrigsministerens holdning til den udenrigspolitiske fuldmagtslov og Færøernes
ønske om at revurdere den?
Svar:
Det fremgår af bemærkningerne til den færøske fuldmagtslov, den grønlandske fuldmagtslov og
efterfølgende selvstyreloven, at det følger af grundlovens § 19, stk. 1, at Kongen handler på
rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Det indebærer, at Færøerne og Grønland ikke kan
handle på egne vegne i mellemfolkelige anliggender. Det vil således ikke inden for grundlovens
rammer være muligt for Færøerne eller for Grønland at optræde som særskilte parter i relation
til en folkeretlig aftale, der også skal finde anvendelse for Danmark, da Kongeriget Danmark –
såvel statsretligt som folkeretligt – er ét folkeretssubjekt.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne til den nævnte lovgivning, at grundloven imidlertid
ikke er til hinder for, at der – som det er gjort i fuldmagtsloven og selvstyreloven – gives
Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut en generel bemyndigelse til på rigets vegne at
forhandle og indgå folkeretlige aftaler, som fuldt ud angår overtagne sagsområder, når visse
nærmere betingelser i øvrigt er opfyldt, herunder at aftalen ikke tillige berører andre dele af riget
eller strider mod rigets generelle udenrigspolitik.
Da det er ønskeligt, at Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut i fællesskab kan handle i
forening på rigets vegne ved folkeretlige aftaler, som både vedrører Færøerne og Grønland, er
der i fuldmagtsloven og selvstyreloven endvidere åbnet mulighed for, at Færøernes landsstyre
og Naalakkersuisut kan forhandle og indgå sådanne aftaler, under forudsætning af, at de handler
i forening. Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut må med hensyn til de centrale formelle
skridt om forhandlingernes påbegyndelse og afslutning samt ved aftalens indgåelse handle som
én part, da Kongeriget Danmark, som nævnt ovenfor, ifølge grundloven er ét folkeretssubjekt.
I visse internationale fiskeriorganisationer er EU medlem på samtlige medlemsstaters vegne,
herunder den Nordøstatlantiske Fiskerikommission (NEAFC), og EU har kun én stemme i
organisationen. Danmark er således ikke selvstændigt medlem af NEAFC. Det er i disse
situationer anerkendt, at Kongeriget Danmark kan optræde som selvstændigt medlem efter
fuldmagtsordningen under betegnelsen ”Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne og
Grønland” (den såkaldte DFG-model). Det er forudsat i lovgivningen om fuldmagtsordningen,
2016-17
S 358 endeligt svar , S 358 endeligt svar
Offentligt
at såfremt et af landstyrerne ikke ønsker at udnytte muligheden for at handle i forening, vil
fuldmagtsordningen ikke kunne anvendes, og forhandlingerne vil skulle ske med
Udenrigstjenestens medvirken.
Fiskeri er det bærende erhverv på Færøerne og i Grønland. Det er derfor vigtigt, at der er et
godt samarbejde i rigsfællesskabet også på fiskeriområdet. Regeringen er indstillet på inden for
de nævnte rammer at finde praktiske modeller for samarbejdet på dette område.