Svar på spm. nr. S 358: Hvad er udenrigsministerens holdning til den udenrigspolitiske fuldmagtslov og Færøernes ønske om at revurdere den?
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udenrigsministeren
- Til: Anders Samuelsen
- Spørger: Sjúrður Skaale
- Minister: udenrigsministeren
Spm S 358 følgeskrivelse.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S358/svar/1367046/1700023.pdf
Udenrigsministeriet Lovsekretariatet lov@ft.dk Bilag Sag/ID Nr. Enhed Dato 1 2016-49010 ANA 9. december 2016 Vedlagt fremsendes skriftlig besvarelse af § 20 spørgsmål nr. S 358 stillet af MF Sjúrður Skaale (JF). Med venlig hilsen Anders Samuelsen Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk 2016-17 S 358 endeligt svar , S 358 endeligt svar Offentligt
Svar på spørgsmål S 358.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S358/svar/1367046/1700024.pdf
UDENRIGSMINISTERIET 8. december 2016 Skriftlig besvarelse af § 20 spørgsmål nr. S 358 til udenrigsministeren stillet af medlem af Folketinget Sjúrður Skaale (JF). Spørgsmål nr. S 358: Hvad er udenrigsministerens holdning til den udenrigspolitiske fuldmagtslov og Færøernes ønske om at revurdere den? Svar: Det fremgår af bemærkningerne til den færøske fuldmagtslov, den grønlandske fuldmagtslov og efterfølgende selvstyreloven, at det følger af grundlovens § 19, stk. 1, at Kongen handler på rigets vegne i mellemfolkelige anliggender. Det indebærer, at Færøerne og Grønland ikke kan handle på egne vegne i mellemfolkelige anliggender. Det vil således ikke inden for grundlovens rammer være muligt for Færøerne eller for Grønland at optræde som særskilte parter i relation til en folkeretlig aftale, der også skal finde anvendelse for Danmark, da Kongeriget Danmark – såvel statsretligt som folkeretligt – er ét folkeretssubjekt. Det fremgår endvidere af bemærkningerne til den nævnte lovgivning, at grundloven imidlertid ikke er til hinder for, at der – som det er gjort i fuldmagtsloven og selvstyreloven – gives Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut en generel bemyndigelse til på rigets vegne at forhandle og indgå folkeretlige aftaler, som fuldt ud angår overtagne sagsområder, når visse nærmere betingelser i øvrigt er opfyldt, herunder at aftalen ikke tillige berører andre dele af riget eller strider mod rigets generelle udenrigspolitik. Da det er ønskeligt, at Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut i fællesskab kan handle i forening på rigets vegne ved folkeretlige aftaler, som både vedrører Færøerne og Grønland, er der i fuldmagtsloven og selvstyreloven endvidere åbnet mulighed for, at Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut kan forhandle og indgå sådanne aftaler, under forudsætning af, at de handler i forening. Færøernes landsstyre og Naalakkersuisut må med hensyn til de centrale formelle skridt om forhandlingernes påbegyndelse og afslutning samt ved aftalens indgåelse handle som én part, da Kongeriget Danmark, som nævnt ovenfor, ifølge grundloven er ét folkeretssubjekt. I visse internationale fiskeriorganisationer er EU medlem på samtlige medlemsstaters vegne, herunder den Nordøstatlantiske Fiskerikommission (NEAFC), og EU har kun én stemme i organisationen. Danmark er således ikke selvstændigt medlem af NEAFC. Det er i disse situationer anerkendt, at Kongeriget Danmark kan optræde som selvstændigt medlem efter fuldmagtsordningen under betegnelsen ”Kongeriget Danmark for så vidt angår Færøerne og Grønland” (den såkaldte DFG-model). Det er forudsat i lovgivningen om fuldmagtsordningen, 2016-17 S 358 endeligt svar , S 358 endeligt svar Offentligt at såfremt et af landstyrerne ikke ønsker at udnytte muligheden for at handle i forening, vil fuldmagtsordningen ikke kunne anvendes, og forhandlingerne vil skulle ske med Udenrigstjenestens medvirken. Fiskeri er det bærende erhverv på Færøerne og i Grønland. Det er derfor vigtigt, at der er et godt samarbejde i rigsfællesskabet også på fiskeriområdet. Regeringen er indstillet på inden for de nævnte rammer at finde praktiske modeller for samarbejdet på dette område.