L 82 - svar på spm. 3 om lovteknisk bistand til at udarbejde forslag til ændringsforslag, så L 82 udvides til at omfatte alle personer på forskerskatteordningen m.v., fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller: Sofie Carsten Nielsen
- Kopi til: skatteministeren
UUI L 82 - svar på spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L82/spm/3/svar/1366845/1699772.pdf
Ministeren Side 1/2 8. december 2016 Udlændingeafdeling Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2016 - 13957 Akt-id 161879 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 2. december 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 3 til L 82 efter ønske fra Sofie Carsten Nielsen (RV) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 3 til L 82: Vil ministeren som lovteknisk bistand udarbejde forslag til ændringsforslag, der sikrer, at L 82 udvides til at omfatte alle personer på forskerskatteordningen og ikke alene ansatte på European Spallation Source (ESS). Svar: Jeg kan henvise til det ændringsforslag, som skatteministeren har udarbejdet, og som jeg i dag har stillet til 2. behandlingen af lovforslaget. Skatteministeren har supplerende oplyst følgende: ”Ændringsforslaget gør forskerskatteordningen mere fleksibel især for ansatte, der arbejder i et udenlandsk selskabs faste driftssted i Danmark, og som har en vis mødeaktivitet i det udenlandske hovedsæde. Den omhandlede regel i kildeskattelovens § 48 E, stk. 2, har til formål at sikre, at personer på forskerskatteordningen fortrinsvis yder deres arbejdsindsats i Danmark. Dette hensyn er tilgodeset direkte gennem Danmarks involvering i ESS. En udvidelse af L 82 til at omfatte alle personer på forskerskatteordningen – og ikke alene ansatte ved ESS – ville svare til generelt at fjerne kravet om, at personer på forskerskatteordningen fortrinsvis skal arbejde i Danmark. Det vurderes ikke hensigtsmæssigt. Uden den omhandlede regel understøttes forskerskatteordningens formål om at tiltrække og fastholde væsentlige kompetencer i Danmark ikke længere. Regeringen kan derfor ikke støtte et ændringsforslag, der ophæver det nævnte krav. Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 L 82 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Side 2/2 Nedenfor er dog for god ordens skyld anført et ændringsforslag med det indhold, som spørgeren beder om. ”Til § 2 1) Nr. 1 affattes således: ”1. § 48 E, stk. 2, ophæves.” Stk. 3-6 bliver herefter stk. 2-5. [Afskaffelse af kravet om, at personer på forskerskatteordningen fortrinsvis skal arbejde i Danmark.] 2) Efter nr. 1 indsættes som nye numre: ”01. I § 48 E, stk. 3, nr. 1, der bliver stk. 2, nr. 1, ændres ”stk. 5” til: ”stk. 4”. 02. I § 48 E, stk. 3, nr. 3, der bliver stk. 2, nr. 3, ændres ”stk. 4” til: ”stk. 3”. 03. I § 48 E, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres ”stk. 3, nr. 3” til: ”stk. 2, nr. 3”. 04. I § 48 E, stk. 5, der bliver stk. 4, ændres ”stk. 4” til: ”stk. 3”, og ”stk. 3, nr. 1” ændres to steder til ”stk. 2, nr. 1”. 05. I § 48 E, stk. 6, der bliver stk. 5, ændres ”stk. 4” til: ”stk. 3”. 06. I § 48 F, stk. 2, ændres ”§ 48 E, stk. 3, nr. 1” til: ”§ 48 E, stk. 2, nr. 1”.” [Konsekvensændring som følge af nr. 2] Til § 3 3) Stk. 2 affattes således: ”Stk. 2. § 2 har virkning fra 1. januar 2017.” [Virkningstidspunkt for nr. 1 og 2]”” Inger Støjberg / Anne Thorsen