L 28 spm. 7 om at tilsende talepapir fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 8. december 2016, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm 7 [DOK173422206].docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L28/spm/7/svar/1366836/1699748.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfri- sten ved klage til Folketingets Ombudsmand, overførelse af sager om fradrag for forbed- ring af grundværdi fra Landsskatteretten til vurderingsankenævnene, ingen omkostnings- godtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse og ved overspringelse af klagein- stans i sager om ejendomsvurderinger, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørel- sesordningen m.v.). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 7 af 8. december 2016. Karsten Lauritzen / Per Hvas 8. december 2016 J.nr. 15-2232670 Skatteudvalget 2016-17 L 28 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes tilsende sit talepapir fra den tekniske gennemgang af lovforslaget den 8. december 2016. Svar Talepapiret er vedlagt. Jeg skal for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at det talte ord gælder.
Talepunkter teknisk gennemgang [DOK173038026].docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L28/spm/7/svar/1366836/1699749.pdf
Teknisk gennemgang af L 28 - Talepunkter til brug for møde i Skatteudvalget den 8. december 2016 Talepunkter Tak for invitationen til denne gennemgang af L 28. Lovforslaget er en udmøntning af den aftale om Retssikkerhedspakke II, som V-regeringen sam- men med en lang række partier indgik dette forår. Et vigtigt punkt i aftalen var at genindføre om- kostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde. Med lovforslaget har regeringen ønsket at styrke retssikkerheden på skatteområdet. Men når vi udvider og markant forbedrer ordningen med omkostningsgodtgørelse, som er unik og ikke kendes i andre lande, så er det naturligt samtidig at se på tiltag, som sikrer en robust ordning. 6. december 2016 J.nr. 15-2232670 Proces og Administration TGN Skatteudvalget 2016-17 L 28 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Side 2 af 3 SKAT har de senere år konstateret et stort og stigende pres på ordningen med omkostnings- godtgørelse, især fra rådgivere, som ikke er advo- kater, og som står uden for brancheorganisatio- nerne. Derfor indeholder lovforslaget også visse stram- ninger. Det er nødvendigt for at kunne sikre, at ordningen bliver anvendt som forudsat. Nogle rådgiverorganisationer har ikke lige frem været begejstrede for forslaget. Hvis man har fulgt med i udtalelserne i nogle af medierne, så har man kunnet få det indtryk, at retssikkerheden nærmest vil blive trådt under fode. Nu er det jo for at få en teknisk gennemgang, at vi sidder her i dag. Så her og nu vil jeg blot sige, at det samlet set er min klare opfattelse, at de retssikkerhedsmæssige forbedringer i lovforslaget langt overstiger de skærpende elementer. Forbed- ringerne medvirker til at skabe balance og rime- lighed i ordningen, så ordningen fortsat kan være til gavn for de borgere og virksomheder, som øn- sker SKATs afgørelser prøvet. Side 3 af 3 Jeg vil herefter overlade ordet til kontorchef Per Hvas fra Skatteministeriet, som vil forestå den tekniske gennemgang.