Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. december 2016

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 8. december 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven
(Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til Folketingets
Ombudsmand, overførelse af sager om fradrag for forbedring af grundværdi fra Landsskatteretten til vurderingsankenævnene,
ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse og ved overspringelse af klageinstans i sager om
ejendomsvurderinger, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørelsesordningen m.v.)
[af skatteministeren (Karsten Lauritzen)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2016 og var til
1. behandling den 18. november 2016. Lovforslaget blev ef-
ter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 24. juni 2016
dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret 2015-16, SAU
alm. del – bilag 236. Den 5. oktober 2016 sendte skattemini-
steren de indkomne høringssvar og et notat herom til udval-
get. Den 10. november 2016 sendte skatteministeren supple-
rende høringssvar og et notat herom til udvalget.
Teknisk gennemgang
Skatteministeren og embedsmænd fra Skatteministeriet
har den 8. december 2016 foretaget en teknisk gennemgang
af dele af lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Accura,
Advokatsamfundet og Advokatrådet,
Ernst & Young,
FSR-danske revisorer og
Rafn & Søn.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser.
Deputationer
Endvidere har Advokatsamfundet og Advokatrådet
mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 6 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Nogle af udval-
gets spørgsmål og skatteministerens svar herpå er optrykt
som bilag 2 til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal i udvalget (EL og SF) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling.
Et andet mindretal i udvalget (ALT) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 2. behandling.
Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at de er
positivt stemt overfor lovforslagets ændringer med henblik
på at lette sagsbyrden i Landsskatteretten, hvor sagerne ve-
drørende fradrag for forbedring af fast ejendom, de såkaldte
FFF-sager, har hobet sig op på grund af en uhensigtsmæssig
forskel mellem de forskellige klageinstanser og muligheder-
ne for at modtage godtgørelse. Dette har ført til en incita-
mentsstruktur, der har betydet en kæmpe sagsophobning i
Landsskatteretten, som lovforslaget løser. EL er ligeledes
enig i lovforslagets hensigt om at sætte en stopper for ublu
og for høje advokathonorarer. EL kan dog ikke støtte lovfor-
slaget, da det genindfører omkostningsgodtgørelsen. EL
frygter, at store virksomheder vil blive tilskyndet til at føre
store, omkostningstunge sager mod SKAT med henblik på
en skatteoptimering, som vil være finansieret af statskassen.
Til lovforslag nr. L 28 Folketinget 2016-17
AX019340
Hvis store virksomheder ønsker at bruge ressourcer på at te-
ste grænserne for skattelovgivningen, skal de selv bære dis-
se omkostninger.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Mikkel Dencker (DF)
René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Joachim B. Olsen (LA) nfmd. May-Britt Kattrup (LA)
Rasmus Jarlov (KF) Ane Halsboe-Jørgensen (S) Jens Joel (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Jesper Petersen (S)
Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Lea Wermelin (S) fmd. Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL)
Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
2
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 28
Bilagsnr. Titel
1 Høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
2 Henvendelse af 13/10-16 fra Accura
3 Udkast til tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
4 Henvendelse af 31/10-16 fra FSR-danske revisorer
5 Henvendelse af 2/11-16 fra Ernst & Young
6 Supplerende høringsskema og høringssvar, fra skatteministeren
7 Henvendelse af 16/11-16 fra Rafn & Søn
8 Fastsat tidsplan over udvalgets behandling af lovforslaget
9 Henvendelse af 24/11-16 fra Advokatsamfundet og Advokatrådet
10 1. udkast til betænkning
11 Præsentation anvendt under den tekniske gennemgang af lovforslaget
den 8. december 2016, fra Skatteministeriet
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 28
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til henvendelse af 13/10-16 fra Accura, til skatte-
ministeren, og ministerens svar herpå
2 Spm. om kommentar til henvendelsen af 31/10-16 fra FSR-danske re-
visorer, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3 Spm. om kommentar til henvendelse af 2/11-16 fra Ernst & Young, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
4 Spm. om kommentar til henvendelse af 16/11-16 fra Rafn & Søn, til
skatteministeren, og ministerens svar herpå
5 Spm. om halvårligt at redegøre for, om overflytningen og behandlin-
gen af de såkaldte FFF-sager til vurderingsankenævnene sikrer borger-
nes retssikkerhed, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6 Spm. om kommentar til henvendelsen af 24/11-16 fra Advokatsam-
fundet og Advokatrådet, og ministerens svar herpå
3
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til skatteministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 3, 4 og 6 og skatteministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 3
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 2. november 2016 fra Ernst & Young om høringssvar til
L 28. jf. L 28 – bilag 5.
Svar på spm. 3
Høringssvaret fra Ernst & Young (EY) indeholder en række kritikpunkter vedrørende lovforslagets be-
stemmelse om ikke at yde omkostningsgodtgørelse i sager om klage over afgørelser om omkostningsgodt-
gørelse.
Hertil bemærkes, at SKAT til brug for sin vurdering af rimeligheden af størrelsen af den sagkyndiges
honorar normalt forelægger honorarspørgsmålet for den sagkyndiges klagenævn, hvis den sagkyndige er
tilknyttet et sådant, f.eks. gennem en brancheorganisation som FSR-danske revisorer eller Foreningen
Danske Revisorer, eller hvis den sagkyndige er advokat, for Advokatnævnet. SKAT tillægger afgørelsen
fra Advokatnævnet eller brancheorganisationerne klagenævn væsentlig betydning for afgørelsen om om-
kostningsgodtgørelse.
Som der også peges på i bemærkningerne i lovforslagets afsnit 3.4.1. angår langt de fleste rimeligheds-
vurderinger sager, hvor den sagkyndige ikke er advokat eller er tilknyttet en brancheforening med klagen-
ævn. Forslaget vil derfor, for så vidt angår spørgsmålet om prøvelse af SKATs rimelighedsvurdering,
først og fremmest have betydning i sager, hvor rådgiver ikke er advokat eller er tilknyttet en brancheorga-
nisation med klagenævn.
Der er efter Skatteministeriets opfattelse ikke belæg for at antage, at forslaget vil afholde mange skatte-
ydere fra at klage i deres skattesag. Ses der bort fra særlige sagskomplekser vedr. samme rådgivere og
samme godtgørelsesspørgsmål, har SKAT i perioden 2012-2015 imødekommet ansøgningerne fra de
godtgørelsesberettigede fuldt ud i ca. 89 pct. af sagerne. I de øvrige ca. 11 pct. af disse ansøgningssager
har SKAT desuden imødekommet ca. 65 pct. af ansøgningerne delvist. Der er ikke grundlag for at antage,
at SKAT helt eller delvist vil give afslag på en større andel af ansøgningerne efter lovforslagets vedtagel-
se.
Som det fremgår af lovforslagets afsnit 3.4., har den administrative klageinstans i perioden 2012-2015
truffet afgørelse i 975 sager om klage over SKATs afgørelse om omkostningsgodtgørelse. Sagerne angår
alle typer af klager over SKATs afgørelser om omkostningsgodtgørelse. I 912 af disse sager er der sket
stadfæstelse, tilbagekaldelse af klagen, skærpelse af SKATs afgørelse eller henlæggelse af sagen. I ca. 94
pct af disse sager har påklage af SKATs afgørelse således ikke ført til et ændret resultat for den godtgørel-
sesberettigede.
Det kan herudover oplyses, at af de 975 sager er 23 sager (ca. 4 pct.) blevet indbragt for domstolene. I
alle sagerne er afslutningen ved domstolene sket til fordel for ministeriet på nær i ét sagskompleks bestå-
ende af 3 sager om samme spørgsmål og rådgiver. En enkelt sag verserer forsat, idet den godtgørelsesbe-
rettigede har anket sagen til Landsretten.
Tallene indikerer, at påklage af afgørelser om omkostningsgodtgørelse i en stor del af sagerne sker i
unødigt omfang, hvor det ikke kan udelukkes, at det forhold, at der også ydes omkostningsgodtgørelse i
sådanne sager, i sig selv kan være et incitament til at klage.
4
Endelig er det vigtigt at understrege, at der fortsat vil være myndighedskontrol med SKATs afgørelser.
Der kan således fortsat klages over SKATs afgørelser om omkostningsgodtgørelse, om end der ikke kan
ydes godtgørelse til udgifter til sagkyndig bistand. Det er tilsvarende muligt at følge udviklingen i SKATs
afgørelser om omkostningsgodtgørelse i de årlige redegørelser til Folketingets Skatteudvalg.
Jeg finder det er vigtigt, når ordningen udvides, at der sikres en balance og rimelighed i godtgørelses-
ordningen, så ordningen ikke tilskynder til, at der klages i unødigt omfang. Forslaget tager sigte på at ska-
be en sådan balance og rimelighed i godtgørelsesordningen.
Spørgsmål 4
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. november 2016 fra Rafn & Søn, jf. L 28 – bilag 7.
Svar på spm. 4
Henvendelsen fra Rafn & Søn vedrører forslaget om overførelse af FFF-sager fra Landsskatteretten til
vurderingsankenævnene. Rafn & Søn sætter spørgsmålstegn ved, om kapaciteten ved vurderingsankenæv-
nene er større end ved Landsskatteretten.
Sigtet med forslaget er at undgå en stigning i sagsbehandlingstiden ved Landsskatteretten. Samtidig
undgås en stigning i sagsbehandlingstiden i andre sagstyper end FFF-sagerne. Det er vurderingen, at dette
opnås ved det foreslåede initiativ.
Ved udgangen af oktober 2016 er beholdningen af FFF-sager ved Landsskatteretten på 10.477, mens
den er på 2.634 ved vurderingsankenævnene. Andelen af FFF-klager, hvori Landsskatteretten er klagein-
stans, udgør således langt det overvejende antal sager.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for afgjorte FFF-sager i henholdsvis Landsskatteretten og vur-
deringsankenævn udtrykker ikke noget om kapacitetsbelastningen hos Landsskatteretten og vurderingsan-
kenævnene. Om sagsbehandlingstiden ved Skatteankestyrelsen henvises der i øvrigt til mit svar på
spørgsmål 5.
Landsskatteretten består af 4 retsformænd og 30 øvrige medlemmer samt 4 motorsagkyndige retsmed-
lemmer. Landsskatteretten skal træffe afgørelse i en lang række andre sagstyper end klagesager om ejen-
domsvurdering, idet retten også skal træffe afgørelse inden for områder som f.eks. indkomstskat, told,
moms og afgifter. Landsskatteretten har i de første tre kvartaler af 2016 afsluttet 3.864 sager. Ud af disse
sager var 2.058 FFF-sager, svarende til en andel på ca. 53 pct. Landsskatterettens kapacitet anvendes såle-
des i høj grad til at behandle FFF-klagesager, og Landsskatteretten har ikke yderligere kapacitet til at
træffe flere afgørelser end i dag.
Til sammenligning består de 10 vurderingsankenævn og 10 skatte- og vurderingsankenævn af i alt 134
medlemmer. De 10 vurderingsankenævn skal alene træffe afgørelse i forhold til klagesager om ejendoms-
vurdering. I de første tre kvartaler af 2016 har vurderingsankenævnene og skatte- og vurderingsankenæv-
nene afsluttet i alt 1.239 sager om ejendomsvurdering. Heraf udgjorde FFF-sagerne 275 sager, svarende
til en andel på ca. 22 pct.
I de første tre kvartaler af 2016 har vurderingsankenævnene haft planlagt 65 møder. Imidlertid blev kun
42 af disse møder gennemført. I samme periode har skatte- og vurderingsankenævnene haft planlagt 50
møder, men kun 40 af disse møder blev gennemført. Også dette viser, at der er ledig kapacitet ved vurde-
ringsankenævn og skatte- og vurderingsankenævn. Ankenævnene har således mulighed for at holde flere
møder og træffe flere afgørelser, end tilfældet er i dag.
5
Spørgsmål 6
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 24. november fra Advokatsamfundet jf. L 28 – bilag 9.
Svar på spm. 6
Advokatsamfundet har i sin henvendelse til Skatteudvalget udtrykt den opfattelse, at kernen i advokater-
nes uafhængighed af statsmagten sættes under et voldsomt pres, hvis SKAT i sin egenskab af modpart til
advokatens klient – uden retskendelse kan foretage kontrolbesøg hos advokaten og få oplysninger, som
vedrører den konkrete sag mellem klienten og SKAT.
Advokatsamfundet foreslår i stedet, at hvis SKAT har en formodning om, at der sker misbrug af regle-
rne om omkostningsgodtgørelse hos en eller flere advokater, skal SKAT rette henvendelse til Advokatrå-
det, som på baggrund af henvendelsen kan foretage tilsyn hos de pågældende advokater.
Skatteministeriet er ikke enig heri. Når SKAT skal træffe afgørelse om omkostningsgodtgørelse, er den
materielle skattesag afsluttet, og det er således alene afregningen mellem den sagkyndige og dennes kli-
ent, der skal vurderes. Kontrolbestemmelsen er udformet med respekt af det særlige krav på beskyttelse af
fortroligheden mellem klient og advokat. SKAT får efter lovforslaget kun adgang til det regnskabsmateri-
ale og andre dokumenter, som vedrører salæraftalen og det økonomiske mellemværende mellem den sag-
kyndige og dennes klient. Klienten og den sagkyndige vil således fortsat være sikret en fuldt fortrolig
kommunikation mellem hinanden om skattesagen i øvrigt, jf. afsnit 3.9.2. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Advokatsamfundet har tidligere gjort gældende, at Advokatrådet alene har beføjelsen til at træffe afgø-
relse om advokatsalær i sager om omkostningsgodtgørelse, hvilket Skatteministeriet ikke er enig i. Efter
skatteforvaltningsloven er det SKAT, der træffer endelig afgørelse om udbetaling af omkostningsgodtgø-
relse og om eventuel tilbagebetaling af godtgørelse. Det er således SKAT, der er rette myndighed til at
afgøre, om den sagkyndiges honorar i relation til reglerne i skatteforvaltningsloven om omkostningsgodt-
gørelse er for højt. I tvivlstilfælde skal SKAT som udgangspunkt forelægge honorarspørgsmålet for Ad-
vokatnævnet eller revisororganisationernes responsumudvalg. Ved SKATs vurdering af honorarspørgs-
målet lægges der betydelig vægt på afgørelsen fra Advokatnævnet eller brancheorganisationens klagen-
ævn, men SKAT er dog ikke forpligtet til at følge afgørelsen.
Formålet med omkostningsgodtgørelsesordningen er at sikre, at en skattepligtig ikke af økonomiske
grunde afholder sig fra at gå videre med sin skattesag, hvis den pågældende mener, at SKATs afgørelse er
forkert. Jeg vurderer imidlertid, at det er vigtigt at sikre, at der er en balance og rimelighed i ordningen,
herunder at ordningen anvendes som forudsat. Det vil lovforslaget bidrage til at sikre.
Revideret svar på spm. 6
Advokatsamfundet har i sin henvendelse til Skatteudvalget udtrykt den opfattelse, at kernen i advokater-
nes uafhængighed af statsmagten sættes under et voldsomt pres, hvis SKAT i sin egenskab af modpart til
advokatens klient – uden retskendelse kan foretage kontrolbesøg hos advokaten og få oplysninger, som
vedrører den konkrete sag mellem klienten og SKAT.
Advokatsamfundet foreslår i stedet, at hvis SKAT har en formodning om, at der sker misbrug af regle-
rne om omkostningsgodtgørelse hos en eller flere advokater, skal SKAT rette henvendelse til Advokatrå-
det, som på baggrund af henvendelsen kan foretage tilsyn hos de pågældende advokater.
Skatteministeriet er ikke enig i denne løsning. Når SKAT skal træffe afgørelse om omkostningsgodtgø-
relse, er det alene afregningen mellem den sagkyndige og dennes klient, der skal vurderes. Kontrolbe-
stemmelsen er udformet med respekt af det særlige krav på beskyttelse af fortroligheden mellem klient og
advokat. SKAT får efter lovforslaget kun adgang til det regnskabsmateriale og andre dokumenter, som
6
vedrører salæraftalen og det økonomiske mellemværende mellem den sagkyndige og dennes klient. Kli-
enten og den sagkyndige vil således fortsat være sikret en fuldt fortrolig kommunikation mellem hinanden
om skattesagen i øvrigt, jf. afsnit 3.9.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Advokatrådet har tidligere gjort gældende, at Advokatnævnet alene har beføjelsen til at træffe afgørelse
om advokatsalær i sager om omkostningsgodtgørelse, hvilket Skatteministeriet ikke er enig i. Efter skatte-
forvaltningsloven er det SKAT, der træffer endelig afgørelse om udbetaling af omkostningsgodtgørelse
og om eventuel tilbagebetaling af godtgørelse. Det er således SKAT, der er rette myndighed til at afgøre,
om den sagkyndiges honorar i relation til reglerne i skatteforvaltningsloven om omkostningsgodtgørelse
er for højt. I tvivlstilfælde skal SKAT som udgangspunkt forelægge honorarspørgsmålet for Advokatnæv-
net eller revisororganisationernes responsumudvalg. Ved SKATs vurdering af honorarspørgsmålet lægges
der betydelig vægt på afgørelsen fra Advokatnævnet eller brancheorganisationens klagenævn, men SKAT
er dog ikke forpligtet til at følge afgørelsen.
Formålet med omkostningsgodtgørelsesordningen er at sikre, at en skattepligtig ikke af økonomiske
grunde afholder sig fra at gå videre med sin skattesag, hvis den pågældende mener, at SKATs afgørelse er
forkert. Jeg vurderer imidlertid, at det er vigtigt at sikre, at der er en balance og rimelighed i ordningen,
herunder at ordningen anvendes som forudsat. Det vil lovforslaget bidrage til at sikre.
7