L 85 - svar på spm. 2 om hvordan ministeren ser på Dansk Arbejdsgiverforenings bekymring om en øget fleksibilitet i forhold til hvornår personer i fordelsuddannelser senest skal starte i skolepraktik, såfremt de ikke har en praktikpladsaftale, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
I forbindelse med behandlingen af (L 85) Forslag til Lov om ændring af 08-12-2016
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddan-
nelser (Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger
for 2017 m.v.) har udvalget i brev af 29. november 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Spørgsmål 2:
”Med lovforslaget indføres en øget fleksibilitet i forhold til hvornår per-
soner i fordelsuddannelser senest skal starte i skolepraktik, såfremt de
ikke har en praktikpladsaftale. Dansk Arbejdsgiverforening udtrykker i
deres høringssvar en bekymring i forhold til dette punkt og EUX-
eleverne. Hvordan ser ministeren på denne bekymring?”
Svar:
Jeg henviser til høringsnotatet, som er sendt til udvalget den 24. novem-
ber 2016 (L 85 Bilag 1).
Det fremgår heraf, at den øgede fleksibilitet i forhold til tidspunktet for
optagelse til skolepraktik for eux-elever vil blive håndteret på samme
måde som for elever, som indgår en aftale med en virksomhed om en
uddannelsesaftale, og som starter på et andet tidspunkt end umiddelbart
efter grundforløbet.
Det fremgår endvidere, at den foreslåede lovændring ikke forventes at
medføre væsentlige adfærdsændringer blandt eux-elever, som forventes
at søge om optagelse i skolepraktik som hidtil af hensyn til forsørgelse, et
sammenhængende uddannelsesforløb samt ønsker i relation til sammen-
holdet med de øvrige elever.
Med venlig hilsen
Merete Riisager
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
L 85 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt


1
Sagsnr.: 025.013.351
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
November 2016
Høringsnotat
om
Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervs-
uddannelser (Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for 2017 m.v.)
1. Indledning
Et udkast til lovforslag har i perioden den 10. november 2016 til den 21. november 2016 været sendt i
høring hos 45 myndigheder og organisationer. Lovforslaget blev også offentliggjort på Høringsporta-
len.
Der er pr. 21. november 2016 fra de hørte myndigheder og organisationer modtaget 14 høringssvar,
hvoraf 5 indeholder bemærkninger til lovforslagsudkastet.
Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2017.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene. En oversigt med angivelse af,
hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt.
2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De modtagne høringssvar giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag
Dansk Arbejdsgiverforening skønner, at Danmark vil mangle ca. 60.000 faglærte i 2025. Trepartsaftalen
er et væsentligt skridt i forhold til at undgå mangel på faglærte medarbejdere i de kommende år. Dansk
Arbejdsgiverforening mener dog, at der fortsat er behov for yderligere tiltag til at styrke tilgangen af
elever til erhvervsuddannelserne, fx i form af yderligere tiltag i udskolingen, justeringer af euv m.v. Det
skal også bemærkes, at Dansk Arbejdsgiverforening principielt gerne havde set en model, hvor bonus
blev anvendt målrettet til at generere mere uddannelsesaktivitet på områder, hvor der er behov for mere
faglært arbejdskraft. Bonusordninger skulle dermed alene være forbeholdt mangeluddannelser. Dansk
Arbejdsgiverforening kan tilslutte sig den forhøjede lønrefusion og finansieringen heraf, som udgør en
del af den samlede trepartsaftale.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Besty-
relserne bifalder de foreslåede ændringer i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der understøtter
trepartsaftalens initiativer.
Danske SOSU-skoler og B-SOSU bifalder de foreslåede ændringer i Lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, som ventes at medvirke til, at der skabes flere praktikpladser også på velfærdsområdet.
Foreningerne ser især positivt på den foreslåede omlægning af arbejdsgivernes bidrag med henblik på
en forbedring af refusionen for løn under skoleophold.
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
L 85 endeligt svar på spørgsmål 2
Offentligt
2
Sagsnr.: 025.013.351
Håndværksrådet roser initiativet og målsætningen om at skaffe 8-10.000 flere praktikpladser samt initia-
tiver, der stiler mod fuld lønrefusion for elever. Håndværksrådet roser også, at man forhøjer refusion
for skoleophold med 7,4 pct. En 100 pct. refusion for skoleophold i alle fag er Håndværksrådets mål,
da man derved fjerner en barriere hos virksomhederne i forhold til at lave uddannelsesaftaler inden
skoleophold og barrierer i forhold til at tage eux-elever.
Ministeriets bemærkninger:
Høringen viser, at der er generel opbakning til lovforslaget, med hvilket regeringen lægger op til at gen-
nemføre de initiativer på praktikpladsområdet, som efter trepartsaftalen skal have virkning i eller for
2017. Regeringen vil senere i indeværende folketingsamling fremsætte lovforslag med sigte på udmønt-
ning af trepartsaftalens øvrige praktikpladselementer, fx dimensionering og fokus på håndhævelsen af
EMMA-kriterierne, samt yderligere tiltag i udskolingen, herunder folkeskolernes samarbejde med virk-
somheder og erhvervsskoler samt fremrykning af erhvervspraktikken i folkeskolen, m.v.
Det bemærkes, at lønrefusionen ikke forhøjes med nærværende lovforslag, men vil skulle fastsættes på
finansloven for 2017. Det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkning i afsnit 2.1.2, at det ”forven-
tes, at lønrefusionen vil stige i 2017 med 7,4 pct. for alle uddannelser. Lønrefusionen kan dog maksimalt være 100 pct.
af lønudgifterne. Den forhøjede lønrefusion tilfalder dermed virksomheder med alle elever, herunder eux-elever, i forhold til
skoleundervisningens varighed.”
4. Bemærkninger til enkeltelementer til udkastet til lovforslag
Udpegningsretten til bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (§ 1, nr. 1)
Høringsparterne har ikke haft bemærkninger til denne del af lovforslaget.
Fordelsbonus (§ 1, nr. 2, og § 3, stk. 2)
Dansk Arbejdsgiverforening tilslutter sig den aftalte bonusmodel. Dansk Arbejdsgiverforening havde
dog gerne set mindre restriktive kriterier for at blive fordelsuddannelse. Med kravet om, at andelen af
elever, som efter tre måneder ikke har indgået en aftale med en arbejdsgiver, ikke overstiger 10 pct., vil
relativt få uddannelser være i stand til at opfylde kravene til at være en fordelsuddannelse. Dansk Ar-
bejdsgiverforening mener, at det indebærer en risiko for, at der kun vil komme relativt få ansøgninger
om at blive fordelsuddannelse. Det vil betyde, at der ikke vil komme volumen i fordelsuddannelserne.
Man kan fx imødekomme en del af denne udfordring ved at undlade at inkludere juli i opgørelsen af
kalenderdage, der beregner andelen af elever, der har fået en praktikaftale med en virksomhed senest tre
måneder efter afsluttet grundforløb 2. Dansk Arbejdsgiverforening vil gerne påpege, at Dansk Arbejds-
giverforening ville have foretrukket en model, hvor der var en kortere periode fra, når en virksomhed
indgår aftale med en elev på en (potentiel) fordelsuddannelse, og frem til virksomheden får besked om,
hvorvidt uddannelsen opfylder kravene til en fordelsuddannelse. Den lange periode indebærer usikker-
hed og uigennemsigtighed i ordningen, hvilket kan medvirke til at dæmpe motivationen for at etablere
fordelsuddannelser. Dansk Arbejdsgiverforening vil i øvrigt opfordre til, at der skabes størst mulig gen-
nemsigtighed i forhold til datagrundlaget, der ligger til grund for vurderingen af, om den enkelte ud-
dannelse lever op til kriterierne for at være en fordelsuddannelse. I den kommende høring af branche-
organisationerne bør der være højere grad af gennemsigtighed og forklaring af datagrundlaget.
3
Sagsnr.: 025.013.351
Danske SOSU-skoler og B-SOSU finder forslaget om etablering af fordelsuddannelser, der udløser en
bonus til de arbejdsgivere, der har elever på sådanne, hensigtsmæssigt i relation til det overordnede
formål.
Håndværksrådet roser, at man i processen med at identificere forventede fordelsuddannelser for 2017
inkluderer de organisationer, der uddanner elever, men som ikke kan få en plads i de faglige udvalg. Det
er et markant fremskridt i samarbejdet om flere praktikpladser. Håndværksrådet roser også, at man nu
kan trække tallene centralt fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og at virksomhederne ikke behøver
at søge bonus, men at den udbetales automatisk via tal fra det elevadministrative system. Dette vil lette
de administrative byrder for virksomhederne.
Ministeriets bemærkninger:
Kriterierne for at udløse fordelsbonus følger af trepartsaftalens punkt 31 og aftalens bilag 3. Tidspunk-
tet for opgørelsen af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus, er en konsekvens af de aftalte
parametre for fordelsuddannelserne, idet det nødvendige datagrundlag for opgørelsen først vil kunne
være til stede medio 2018. Ministeriet kan oplyse, at høringsrunden blandt de faglige udvalg har resulte-
ret i, at positivlisten over potentielle fordelsuddannelser i forhold til det oprindelige bilag 2 til aftalen er
reduceret fra 44 til 36 erhvervsuddannelser, som brancheorganisationerne vil kunne ansøge om bliver
godkendt som forventede fordelsuddannelser i 2017.
Dansk Arbejdsgiverforening udtrykker bekymring for, om kravet om, at andelen af elever, som efter tre
måneder ikke har indgået en aftale med en arbejdsgiver, er for restriktiv i forhold til at få volumen i
fordelsuddannelserne. Der er enighed i den tekniske arbejdsgruppe om at følge udviklingen og på den
baggrund løbende vurdere, om der kan være behov for at tage højde herfor i de permanente bonusord-
ninger for 2018 og frem. Et helt særligt opmærksomhedspunkt er i den forbindelse, om sommerferie-
perioden kan vanskeliggøre opfyldelse af kravet om at være i uddannelsesaftale tre måneder efter afslut-
tet grundforløb, hvilket der evt. kan korrigeres for ved at holde juli måned ude af opgørelsen af tre må-
neders kravet. Dette vil blive håndteret i forbindelse med udarbejdelse af lovforslaget for de permanen-
te bonusordninger fra 2018 og frem.
For så vidt angår Dansk Arbejdsgiverforenings opfordring til, at der skabes størst mulig gennemsigtig-
hed i forhold til datagrundlaget, der ligger til grund for vurderingen af, om den enkelte uddannelse lever
op til kriterierne for at være en fordelsuddannelse, bemærkes, at ministeriet sammen med datagrundla-
get til de faglige udvalg har udsendt en dybdegående dokumentation for indhold og metode anvendt
under udarbejdelsen af de fremsendte data, og at de faglige udvalg er inviteret til at kontakte ministeriet,
såfremt der opstår spørgsmål knyttet til datagrundlaget. På baggrund af det af Dansk Arbejdsgiverfor-
ening anførte, tydeliggøres i brevet til de relevante arbejdsgiverforeninger, -sammenslutninger og bran-
cheforeninger, hvad data i den medsendte oversigt over nøgletal omfatter. Endvidere angives en kon-
taktperson, som kan besvare spørgsmål om data.
I relation til det af Håndværksrådet anførte bemærkes, at det manglende krav i lovforslaget om, at ar-
bejdsgiverne indgiver formel ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om udbetaling af for-
delsbonus, skyldes, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har eller får adgang, herunder fra skolernes
elevadministrative systemer, til alle relevante oplysninger til afgørelse af, om og i givet fald med hvilket
4
Sagsnr.: 025.013.351
beløb en arbejdsgiver skal have fordelsbonus. Administrationen af fordelsbonusordningen vil efter for-
slaget blive tilrettelagt ud fra hensynet til dels at påføre arbejdsgiverne mindst mulig administration, dels
at sikre rimelige kontrolmuligheder for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med udbetalingernes rigtig-
hed. Bemyndigelsen i det foreslåede § 15 e, stk. 7, forventes så vidt muligt udmøntet således, at den
lægger sig op ad de øvrige ordninger på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags område, hvor udbetaling
sker automatisk.
Praktikbonus (§ 1, nr. 2)
Dansk Arbejdsgiverforening anfører, at størrelsen af den reelt udbetalte bonus kan afhænge af, hvor
mange der gør brug af ordningen. Dansk Arbejdsgiverforening mener, at en fast bonus til arbejdsgivere
for merbeskæftigelse i praktikårselever ville være mere hensigtsmæssig, idet det ville sende et stærkere
signal til virksomhederne om, at oprettelse af flere praktikpladser udløser en sikker økonomisk gevinst.
Med det foreslåede grundlag for praktikbonus i 2017 vil virksomheder, der ikke har nået deres målud-
dannelsesratio, også kunne få bonus i 2017. Det vil ikke være tilfældet i 2018, jf. trepartsaftalen. Konse-
kvensen af dette lovforslag vil derfor være, at nogle virksomheder kun vil få udbetalt praktikbonus for
perioden fra indgåelse af en praktikpladsaftale i 2017 til udgangen af året, hvilket kan være få måneder.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening er enig i, at en bonus for merbeskæftigelse på maksimalt 15.000
kr. kan være et godt incitament til at ansætte flere elever end tidligere, og Finanssektorens Arbejdsgiver-
forening er opmærksom på, at der med indførelsen af begrebet praktikårselever forsøges at tage højde
for ”kassetænkning”. Men forslaget bør også tage højde for, at der er brancher, hvor der kun er optag
én gang årlig efter sommerferien. Finanssektorens Arbejdsgiverforening mener, at det økonomiske inci-
tament for disse brancher ikke bør være mindre end for brancher, som optager elever i begyndelsen af
året, når førstnævnte brancher kan dokumentere, at det er deres praksis.
Håndværksrådet bemærker, at den ekstra bonus for merbeskæftigelse er et godt initiativ, men Hånd-
værksrådet kritiserer, at loven derved uretfærdigt straffer dem, der i forvejen tager mange elever. Det vil
give utilfredshed blandt virksomhederne, der allerede nu tager mange elever, at de ikke får de ekstra
15.000 pr. elev, som naboen får, og det kan muligvis skabe en ”stop and go”-effekt. Håndværksrådet
finder, at man i stedet burde give en betydelig merbeskæftigelsesbonus til alle dem, der tager flere elever
end deres branches målratio.
Ministeriets bemærkninger:
Det er korrekt, at størrelsen af den reelt udbetalte bonus vil afhænge af, hvor mange der gør brug af
ordningen. Baggrunden for det er, at det følger af trepartsaftalens punkt 40, at der afsættes en ramme
på 30 mio. kr. til bonusordningerne i 2017 i forbindelse med finansloven for 2017, og bonusserne ud-
betales i 2018. Som følge heraf er en fast praktikbonus ikke muligt.
Med hensyn til det af Dansk Arbejdsgiverforening anførte om, at med det foreslåede grundlag for prak-
tikbonus i 2017 vil virksomheder, der ikke har nået deres måluddannelsesratio, også kunne få bonus i
2017, hvilket ikke vil være tilfældet i 2018, fremgår det af lovforslagets almindelige bemærkninger i af-
snit 2.3.2, at ”det forventes, at ministeren for børn, undervisning og ligestilling i foråret 2017 fremsætter lovforslag om
praktikbonus for 2018 og frem. Det bemærkes i den forbindelse, at den med dette lovforslag foreslåede ordning for 2017
forventes at adskille sig fra den forventede ordning for 2018 og frem, der indgår i trepartsaftalen. Forskellen består i, at
5
Sagsnr.: 025.013.351
arbejdsgivere med ordningen fra 2018 og frem alene vil være berettiget til praktikbonus, såfremt deres uddannelsesratio
(forholdet mellem ansatte med erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund og praktikårselever) er bedre end en fastsat måluddan-
nelsesratio. Denne betingelse kan dog af tekniske hensyn ikke indføres allerede fra 2017. Det kan have som konsekvens,
at nogle arbejdsgivere kan opnå praktikbonus for 2017, mens de for 2018 og frem ikke længere kan opnå bonus, såfremt
de ikke opfylder den fastsatte måluddannelsesratio.”
Nærværende lovforslags praktikbonusordninger er alene tænkt som en midlertidig ordning for 2017.
Det bemærkes endvidere, at det med forslaget alene er kalenderdage i 2017, der indgår i beregningen af
praktikårselever, der kan udløse praktikbonus. Det er igangværende uddannelsesaftaler, der kan tælle
med i opgørelsen af praktikårselever i 2017, dvs. at indgåede men endnu ikke påbegyndte uddannelses-
aftaler ikke tæller med i opgørelsen.
Praktikbonus opgøres efter forslaget i praktikårselever. Praktikårselev er et nyt begreb, som foreslås
anvendt til at opgøre uddannelsesaftalernes volumen med. Efter forslaget svarer en praktikårselev til en
elev i en uddannelsesaftale af et kalenderårs varighed, dog indgår uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f,
stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser ikke i beregningen af praktikårselever. Alene ka-
lenderdage i 2017 indgår i beregningen af praktikårselever, der kan udløse den foreslåede praktikbonus.
Praktikbonus ydes for merbeskæftigelse målt i antal praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver
har haft i perioden fra den 1. januar 2017 til og med den 31. december 2017, der overstiger gennemsnit-
tet af den pågældende arbejdsgivers samlede antal praktikårselever i 2014-2016. Gennemsnittet af prak-
tikårselever for en arbejdsgiver, der indgår uddannelsesaftaler med elever fra uddannelser, hvor der kun
er optag én gang om året, kan være påvirket af dette. Imidlertid har arbejdsgiverne fortsat en løbende
mulighed for at indgå uddannelsesaftaler med elever, der ikke er i uddannelsesaftale. Det økonomiske
incitament for de brancher, som fremhævet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, hvor der kun er
optag én gang om årligt efter sommerferien, er derfor ikke nødvendigvis mindre. Efter forslaget vægter
en uddannelsesaftale af et halvt års varighed således forholdsmæssigt lige så meget som en uddannelses-
aftale af et helt års varighed. I øvrigt bemærkes, at det forventes, at ministeren for børn, undervisning
og ligestilling i foråret 2017 fremsætter lovforslag om praktikbonus for 2018 og frem, jf. nedenfor.
For så vidt angår virksomheder, der i forvejen tager mange elever, bemærkes, at praktikbonus ikke ydes
pr. uddannelsesaftale/elev, men pr. praktikårselev, jf. ovenfor. Som det fremgår af ovenstående citat fra
lovforslagets almindelige bemærkninger i afsnit 2.3.2, er nærværende praktikbonusordning alene tænkt
som en midlertidig ordning for 2017. Af samme grund er det foreslået, at praktikbonus ydes for merbe-
skæftigelse målt i antal praktikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i perioden fra den 1.
januar 2017 til og med den 31. december 2017, der overstiger gennemsnittet af den pågældende ar-
bejdsgivers samlede antal praktikårselever i 2014-2016. Det er samtidig foreslået, at gennemsnittet for
en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i 2014, 2015 eller 2016, udregnes som en forholdsmæs-
sig del af det antal praktikårselever, som arbejdsgiveren har haft i de år, hvor virksomheden har eksiste-
ret, og at der til en arbejdsgiver, der har oprettet sin virksomhed i 2017, ydes bonus for det antal prak-
tikårselever, som den pågældende arbejdsgiver har haft i perioden fra den 1. januar 2017 til og med den
31. december 2017.
For at modtage praktikbonus i 2018 og frem vil der, udover kravet om merbeskæftigelse af elever, også
foreslås et krav om, at virksomhedernes uddannelsesratio er højere end måluddannelsesratioen. Uddan-
6
Sagsnr.: 025.013.351
nelsesratioen defineres som virksomhedens samlede antal elever i forhold til virksomhedens samlede
antal beskæftigede med en faglært uddannelse. Den enkelte virksomheds måluddannelsesratio vil fore-
slås at bestå af vægtning mellem en brancheratio (25 pct.) og en uddannelsesratio for det samlede ar-
bejdsmarked (75 pct.). Brancheratioen vil foreslås defineret som antal fuldtidselever for alle virksomhe-
der inden for en given hovedbranche i forhold til antallet af fuldtidsfaglærte samlet set inden for bran-
chen. Virksomheder, der er i en branche, hvor der generelt ansættes mange elever, vil have en højere
måluddannelsesratio end virksomheder, der er i en branche, hvor der generelt ansættes få elever. Der vil
derfor fremadrettet blive taget højde for de virksomheder, der ansætter mange elever i dag.
Begrænsning af ydelser med hensyn til udenlandske elever (§ 1, nr. 3, § 1, nr. 4, og § 3, stk. 3)
Høringsparterne har ikke haft bemærkninger til denne del af lovforslaget.
Justering af arbejdsgiverbidrag (§ 1, nr. 6 og 7)
Dansk Arbejdsgiverforening tilslutter sig den forhøjede lønrefusion og finansieringen heraf, som udgør
en del af den samlede trepartsaftale. Forslaget indebærer en omlægning af Arbejdsgivernes Uddannel-
sesbidrag, så uddannelsesbidraget sættes op, og VEU-bidraget sættes ned. Dansk Arbejdsgiverforening
angiver, at der herudover er behov for, at VEU-bidraget bliver sat ned, så opkrævningen bringes i tråd
med de reelle udgifter. Ifølge aftaletekstens punkt 44 skal AUB-konstruktionen og VEU-opsparingen
drøftes i 2017. Dansk Arbejdsgiverforening ser frem til drøftelsen og forventer, at der bliver fundet en
løsning, som sikrer, at den betydelige VEU-opsparing, som de private virksomheder har til gode fra
staten, bliver betalt tilbage til virksomhederne. Den hidtidige opkrævning har ledt til en opsparing af
virksomhedernes penge i staten, der er uacceptabel.
Danske Regioner har noteret sig, at det samlede bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke på-
virkes af lovforslaget og har på den baggrund ikke bemærkninger til udkastet.
Danske SOSU-skoler og B-SOSU ser som nævnt ovenfor positivt på den foreslåede omlægning af ar-
bejdsgivernes bidrag med henblik på en forbedring af refusionen for løn under skoleophold.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening angiver, at det fremgår af virk.dk, at ”Satsen afspejler Folketin-
gets forventninger til størrelsen af udbetalinger fra AUB til støtte til erhvervsuddannelserne.” Finans-
sektorens Arbejdsgiverforening påpeger i den forbindelse, at der ifølge regeringens oplysninger ved
udgangen af 2016 forventes at have ophobet sig et beløb på 2,6 mia. kr. i uforbrugte VEU-midler. Fi-
nanssektorens Arbejdsgiverforening mener, at det bør give regeringen anledning til at overveje en revi-
sion af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, så satsen ikke pr. automatik reguleres med pris- og
lønudviklingen plus en tilpasningsprocent men faktisk fastsættes i forhold til forventningerne til størrel-
sen af udbetalingerne fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag det kommende år.
Ministeriets bemærkninger:
Det fremgår af trepartsaftalens punkt 44, at regeringen og parterne er enige om, at den forhøjede lønre-
fusion på i alt 140 mio. kr. finansieres i 2017 ved at forhøje uddannelsesbidraget, mens VEU-bidraget
nedsættes tilsvarende. Der tages efterfølgende stilling til finansieringen af forhøjet lønrefusion fra 2018
og frem, når den samlede AUB-konstruktion og håndtereingen af VEU-opsparingen drøftes i 2017.
7
Sagsnr.: 025.013.351
Det fremgår videre af trepartsaftalens punkt 46 og 48, at der er i dag store ubalancer i de samlede ind-
betalinger og udbetalinger i de ordninger, der er omfattet i den samlede AUB-konstruktion, som dels
skal tilskynde arbejdsgiverne til at oprette praktikpladser, dels til finansiering af VEU-godtgørelse ved
beskæftigedes deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige
om, at bevillingerne til VEU-godtgørelsen og Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastholdes som sær-
skilte bevillinger. Det indebærer, at uddannelsesbidraget og VEU-bidraget fastholdes som særskilte bi-
drag, og mulighederne for en mere fleksibel AUB-konstruktion drøftes i forbindelse med trepartsdrøf-
telserne om VEU i maj 2017. Regeringen og arbejdsmarkedets parter er endvidere enige om, at drøfte
håndteringen af VEU-opsparingen, der forventes at udgøre 2,6 mia. kr. ved udgangen af 2016, i forbin-
delse med trepartsdrøftelserne om VEU i maj 2017.
Det bemærkes, at bidrag opkrævet i medfør af § 18, stk. 1 og 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelses-
bidrag, dvs. uddannelsesbidraget og VEU-bidraget, er statslige midler.
Det er således Folketinget, der ved lov fastsætter uddannelsesbidraget og VEU-bidraget og de to bi-
drags størrelse i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og det er også Folketinget, der ved lov
fastsætter de lovbestemte ydelser, som virksomheder, institutioner og elever har krav på.
Ændring af tidspunktet for påbegyndelse af skolepraktik efter afslutningen af et adgangsgi-
vende grundforløb (§ 2, nr. 1 og 2)
Dansk Arbejdsgiverforening anerkender, at der som konsekvens af den aftalte model for fordelsuddan-
nelser er et behov for mere fleksibilitet i forhold til pligten til at begynde i et skolepraktikforløb. Det er
dog centralt at fastholde, at elever ikke blot passivt kan afvente 3 måneder med at påbegynde skoleprak-
tik – men at eleven er aktivt søgende i hele perioden. Dansk Arbejdsgiverforening vil også udtrykke
bekymring i forhold til, hvorvidt den øgede fleksibilitet kan skabe udfordringer for eux-eleverne, hvis
eksamensterminerne i de gymnasiale fag ligger fast, og derfor kan forlængelsen påvirke elevens mulig-
hed for at gøre sin uddannelse færdig. Dansk Arbejdsgiverforening vil også generelt påpege, at der fort-
sat er et behov for at følge op på elevernes praktikpladssøgningsaktivitet, herunder at EMMA-
kriterierne håndhæves.
Finanssektorens Arbejdsgiverforening støtter fuldt ændringen af lov om erhvervsuddannelser, da det vil
øge fleksibiliteten i uddannelserne.
Ministeriets bemærkninger:
Som det fremgår af pkt. 3 ovenfor, er der med dette lovforslag lagt op til at gennemføre de initiativer i
trepartsaftalen, som skal have virkning for 2017, ligesom der senere i denne folketingsamling vil blive
fremsat lovforslag med sigte på at udmønte trepartsaftalens resterende praktikpladsrelevante elementer,
som efter aftalens indhold skal have virkning fra 2018. Det kommende lovforslag vil blandt andet have
fokus på håndhævelsen af kravene til erhvervsuddannelseselevers egnethed, aktivitet, praktikpladssøg-
ning m.v. (EMMA-kriterierne) og udskoling, som er omtalt i Dansk Arbejdsgiverforenings høringssvar.
Den øgede fleksibilitet i forhold til tidspunktet for optagelse til skolepraktik vil i forhold til eux-elever
blive håndteret på samme måde som for elever, der indgår en aftale med en virksomhed om en uddan-
nelsesaftale, som starter på et andet tidspunkt end umiddelbart efter grundforløbet. Den foreslåede
8
Sagsnr.: 025.013.351
lovændring forventes imidlertid ikke at medføre væsentlige adfærdsændringer blandt eux-elever, som
forventes at søge om optagelse i skolepraktik som hidtil af hensyn til forsørgelse, et sammenhængende
uddannelsesforløb samt ønsker i relation til sammenholdet med de øvrige elever. Det vurderes derfor
på nuværende tidspunkt, at forslaget ikke vil medføre væsentlige udfordringer på eux-området.