SUU alm. del - svar på spm. 1032 om, at i Jyllands-Posten den 14. august 2016 er Dansk Folkeparti ved Karin Nødgaaard citeret for følgende: "Det er vigtigt, at vi får en redegørelse fra regeringen, om kommunerne har været med til at sabotere et folketingsinitiativ, altså om man har arbejdet imod hensigten bag finanslovsaftalen", hvormed Karin Nødgaard henviser til "værdighedsmilliarden" i finanslovsaftalen for 2016. Har ministeren udarbejdet en sådan redegørelse, fra ældreministeren

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 1032 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sørensen (EL).
Spørgsmål nr. 1032:
”I Jyllands-Posten den 14. august 2016 (DF-krav: Regeringen bør kulegrave kommuna-
le besparelser på ældreplejen) er Dansk Folkeparti ved Karin Nødgaard citeret for føl-
gende: "Det er vigtigt, at vi får en redegørelse fra regeringen, om kommunerne har
været med til at sabotere et folketingsinitiativ, altså om man har arbejdet imod hen-
sigten bag finanslovsaftalen", hvormed Karin Nødgaard henviser til "værdighedsmilli-
arden" i finanslovsaftalen for 2016. Har ministeren udarbejdet en sådan redegørelse?
http://jyllands-posten.dk/politik/ECE8919006/dfkrav-regeringen-boer-kulegrave-
kommunale-besparelser-paa-aeldrepleje/”
Svar:
Værdighedsmilliarden blev aftalt i forbindelse med Finanslovsaftalen for 2016, efter
kommunernes budgetter for 2016 blev vedtaget. Værdighedsmilliarden ligger således
udover kommunernes budgetter.
En samlet opgørelse af kommunernes budgetter viser, at kommunernes budgettere-
de udgifter til ældreområdet er steget med 1,2 mia. kr. fra 2015 til 2016, når der ta-
ges højde for løft til ældreområdet, der følger af Finanslovsaftalerne for 2014, 2015
og 2016. Fra 2008 til 2016 er kommunernes budgetterede udgifter til ældreområdet
samlet set steget med 5 mia. kr. Kommunerne har således under ét prioriteret sti-
gende udgifter til ældreområdet over de senere år, jf. tabel 1.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M sum@sum.dk
W sum.dk
Dato: 07-12-2016
Enhed: Afdelingen for Ældreområ-
det og det Nære, Sammenhæn-
gende Sundhedsvæsen
Sagsbeh.: DEPSSK/MDN
Sagsnr.: 1609459
Dok. nr.: 239209
Tabel 1
Budgetterede serviceudgifter til ældreområdet, 2008-2016, mia. kr., 2016-pl
Mia. kr. 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Udvikling
2015-2016
Ældreudgifter1
37,1 38,0 39,5 39,1 39,5 39,6 39,8 39,9 41,1 1,2
Ældreudgifter inkl. korrektio-
ner for løft fra FL14, FL15,
og FL16 1
37,1 38,0 39,5 39,1 39,5 39,6 40,8 41,0 42,2 1,2
Anm.: Tallene er korrigeret for meropgaver mv. til budget 2016 niveau samt ændrede pris og lønforusætninger.
Afvigelser i tabel 1 skyldes afrunding. 1) Udgifterne er afgrænset til nettodriftsudgifter på funktionerne
5.32.32-5.32.35 og 5.32.37. Der er foretaget en skønsmæssig afgrænsning af udgifterne baseret på
fordelingsnøgler i forhold til ældre- og handicapområdet, idet ældreudgifterne ikke kan aflæses direkte i de
kommunale regnskaber eller budgetter, da de samme typer af ydelser gives til personer med handicap.
Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriets meropgaveopgørelse, Social- og Indenrigsministeriet samt egne be-
regninger.
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1032
Offentligt
Side 2
Sundheds- og Ældreministeriet har bedt KL om et notat vedr. Ældre Sagens analyse og
konklusion i fht. besparelser i 29 kommuner. Notatet er vedlagt, jf. ”Værdighedsmilli-
arden og udgiftsudviklingen på ældreområdet”.
I notatet konkluderer KL, at Ældre Sagens opgørelse ikke er retvisende grundet en
række beregningstekniske fejl. Konkret angiver KL, at der i opgørelsen:
 anvendes et for højt pris- og lønskøn
 ikke korrigeres for pris- og løn-rul og opgaveændringer mellem årene
 ikke tages højde for, at ældremilliarden fra budget 2016 udmøntes via blok-
tilskuddet.
Ved korrektion af de beregningstekniske fejl i Ældre Sagens undersøgelse finder KL, at
16 kommuner har et faldt i de opgjorte udgifter til pleje og omsorg.
KL finder samtidig, at 45 kommuner har budgetteret med lavere udgifter pr +80-årig i
budget 2016 i forhold til budget 2015. Heraf har 29 kommuner alene et fald i en-
hedsudgifterne som følge af den demografiske udvikling, mens 16 kommuner både
har budgetteret med faldende enhedsudgifter og et fald i de samlede udgifter til æld-
reområdet i budget 2016 i forhold til budget 2015. KL forklarer faldet i de 16 kommu-
ner med henvisning til en række kommunespecifikke faktorer, jf. KL’s redegørelse,
der er vedlagt.
Jeg kan desuden oplyse, at Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet har
efterregnet KL’s opgørelse og kan genfinde tallene.
Det bemærkes dog, at Ældre Sagen (og dermed også KL, der efterregner Ældresagens
tal) i deres opgørelse ikke anvender den afgrænsning af kommunernes udgifter til
ældreområdet, som er aftalt mellem det daværende Socialministerium, Finansmini-
steriet og KL i 2007. Ældre Sagen og KL opgør i stedet udgifterne til ”pleje og omsorg”,
som både indeholder udgifter til ældre og personer med handicap mv., ligesom en
række ydelser målrettet ældre borgere ikke indgår i opgørelsen.
Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet har derfor afdækket udgiftsud-
viklingen fra 2015 til 2016 på baggrund af den aftalte opgørelsesmetode. Afdæknin-
gen viser, at 35 kommuner har budgetteret med lavere enhedsudgifter pr. borger på
65 år eller over i budget 2016 i forhold til budget 2015. Heraf har 20 kommuner bud-
getteret med stigende totaludgifter til ældreområdet, hvorfor faldet i enhedsudgiften
i disse kommuner alene skyldes en stigning i antallet af ældre. I de resterende 15
kommuner er der sket et fald i både de samlede udgifter og enhedsudgifter pr. ældre
over 65 år i budget 2016 i forhold til budget 2015.
Det bemærkes, at et fald i ældreudgifterne ikke nødvendigvis er ensbetydende med
faldende serviceniveau. Og at en stigning i antallet af ældre ikke nødvendigvis forud-
sætter et behov for en tilsvarende stigning i ældreudgifter, idet bl.a. forbedret sund-
hedstilstand, øget fokus på rehabilitering og velfærdsteknologi kan medvirke til at
nedbringe udgifterne på området.
Finansministeriet og Sundheds- og Ældreministeriets opgørelse af ældreudgifterne
baseres som nævnt på en fordelingsnøgle i forhold til ældre- og handicapområdet.
Dette skyldes at ældreudgifterne ikke kan opgøres entydigt i de kommunale budget-
. / .
Side 3
ter, da de samme typer ydelser gives til personer med handicap. Det betyder også, at
opgørelse af ældreudgifter i de enkelte kommuner skal foretages med varsomhed.
Der er derfor igangsat et arbejde med en teknisk revision af den måde, kommunernes
handicap- og ældreudgifter adskilles på.
Med venlig hilsen
Thyra Frank / Søren Svane Kristensen


Sundheds-
og
Ældreudvalget
2015-16
SUU
Alm.del
endeligt
svar
på
spørgsmål
1032
Offentligt