2. udkast til betænkning

Tilhører sager:

Aktører:


    Bet_L67.pdf

    https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L67/bilag/4/1699040.pdf

    Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 00. december 2016
    2. udkast
    til
    Betænkning
    over
    Forslag til lov om ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om
    reduktion af drivhusgasser fra transport
    (Indførelse af krav om anvendelse af 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer i brændstof til landtransport, ændret definition af,
    hvilke virksomheder der er omfattet af loven, bemyndigelse til fastsættelse af regler til efterlevelse af MRV-forordning om
    fremme af reduktion af CO2-emissioner fra søtransport og regler om adgang til skibe)
    [af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)]
    1. Udvalgsarbejdet
    Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2016 og var
    til 1. behandling den 22. november 2016. Lovforslaget blev
    efter 1. behandling henvist til behandling i Energi-, Forsy-
    nings- og Klimaudvalget.
    Møder
    Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
    Høring
    Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
    sendt i høring, og energi-, forsynings- og klimaministeren
    sendte den 12. august 2016 dette udkast til udvalget, jf. EFK
    (2015-16) alm. del – bilag 370. Den 9. november 2016 send-
    te energi-, forsynings- og klimaministeren de indkomne hø-
    ringssvar og et notat herom til udvalget.
    2. Indstillinger og politiske bemærkninger
    Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) ind-
    stiller lovforslaget til vedtagelse uændret.
    Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til for-
    kastelse ved 3. behandling.
    Enhedslisten kan ikke støtte forslaget om mere bioætanol
    som brændsel i transportsektoren. Det gælder, uanset om det
    er 1. generations eller 2. generations biobrændsler, idet vi
    mener, at det er en kunstig adskillelse, som ikke giver me-
    ning i praksis. Ved at understøtte en transportsektor baseret
    på biobrændsler kan man ikke undgå også at støtte den glo-
    bale produktion af 1. generations biobrændsler, som alle er
    enige om, at vi bør undgå. At foregøgle, at vi herhjemme
    pudser glorien ved at tilsætte biobrændsler fra såkaldte af-
    faldsstoffer, forhindrer ikke, at vi bliver et led i en global
    udvikling, hvor landbrugsjord i fattige lande skal være leve-
    randør til de riges landes transport, med de problemer der
    følger i bl.a. stigende fødevarepriser i fattige lande.
    Nationalt set er problemet med 2. generations biobrænd-
    sler, at de skal produceres ud fra kulstofkilder, som i stedet
    burde blive i jorden. Dansk landbrug udpiner jorden med et
    stort kulstoftab til følge og bidrager med en udledning på
    5-6 mio. ton CO2 årligt ifølge ministeriets opgørelser. En af
    årsagerne hertil er, at man fjerner halmen i stedet for at ned-
    mulle den. Enhedslisten arbejder for at omstille landbruget
    til 100 pct. økologi, og her findes der ikke overskudshalm.
    At opbygge en produktion, som forudsætter overskudshalm,
    er dermed en blokering for omstillingen til økologisk land-
    brug.
    Lovforslaget sikrer ikke, at den øgede anvendelse af bio-
    ætanol vil blive produceret i Danmark, heller ikke fra det
    planlagte bioætanolanlæg ved Holstebro. Det bliver de fri
    markedskræfter, som kommer til at afgøre, hvor bioætano-
    len kommer fra. Det fremgår af tidligere svar på spørgsmål
    fra Enhedslisten.
    Endvidere stilles der store spørgsmål ved, om biobrænd-
    sler overhovedet klimamæssigt er bedre end fortsat brug af
    olie. Det er således hele strategien med biobrændsler i trans-
    porten, der er forkert, uanset om vi herhjemme bruger flere
    eller færre 2. generations biobrændsler.
    Til lovforslag nr. L 67 Folketinget 2016-17
    Journalnummer
    DokumentId
    Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
    L 67 Bilag 4
    Offentligt
    EU´s krav om 10 pct. vedvarende energi i transportsekto-
    ren i Danmark inden 2020 kan sikres ved at satse på at an-
    vende mere elektricitet til transport. At fremme elbusser i de
    større byer vil også minimere partikelforureningen fra den
    kollektive trafik, og elektrificeringen af flere togstrækninger
    vil også øge muligheden for at nå de 10 pct. VE i transport.
    Vi kan gennemføre en omstilling af transportsektoren base-
    ret på en elektrificering af samfundet. I stedet for biobrænd-
    sler skal vi implementere el- og brintbiler, der drives af grøn
    strøm fra vindmøller og solceller. Den grønne strøm kan
    endvidere via brint omdannes til flydende brændstof, hvor
    dette måtte være nødvendigt i tung transport og i fly. Bio-
    brændsler er således helt overflødige for at nå de 10 pct. VE
    i transport. Derfor kan Enhedslisten ikke støtte en dansk
    strategi med biobrændsler i hverken den ene eller anden
    form.
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
    tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
    med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
    at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
    tænkningen.
    En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
    i betænkningen.
    Mikkel Dencker (DF) Dorthe Ullemose (DF) Ib Poulsen (DF) Pia Adelsteen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF)
    Claus Kvist Hansen (DF) Thomas Danielsen (V) fmd. Jacob Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V)
    Torsten Schack Pedersen (V) Marcus Knuth (V) Carl Holst (V) Carsten Bach (LA) Villum Christensen (LA)
    Mette Abildgaard (KF) Lars Aslan Rasmussen (S) Bjarne Laustsen (S) Malte Larsen (S) Jens Joel (S) Kirsten Brosbøl (S)
    Lea Wermelin (S) nfmd. Karin Gaardsted (S) Søren Egge Rasmussen (EL) Maria Reumert Gjerding (EL)
    Christian Poll (ALT) Andreas Steenberg (RV) Ida Auken (RV) Pia Olsen Dyhr (SF) Trine Torp (SF)
    Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
    Socialdemokratiet (S) 46
    Dansk Folkeparti (DF) 37
    Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
    Enhedslisten (EL) 14
    Liberal Alliance (LA) 13
    Alternativet (ALT) 10
    Radikale Venstre (RV) 8
    Socialistisk Folkeparti (SF) 7
    Det Konservative Folkeparti (KF) 6
    Inuit Ataqatigiit (IA) 1
    Tjóðveldi (T) 1
    Javnaðarflokkurin (JF) 1
    Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
    2
    Bilag 1
    Oversigt over bilag vedrørende L 67
    Bilagsnr. Titel
    1 Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministe-
    ren
    2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
    3 1. udkast til betænkning
    3