Ændringsforslag, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Oversendelsesbrev til ændringsforslag L 91.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L91/bilag/5/1699030.pdf
Side 1/1 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Stormgade 2-6 1470 København K T: +45 3392 2800 E: efkm@efkm.dk www.efkm.dk Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg Christiansborg 1240 København K Ændringsforslag til L 91 - Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning, pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak samt midlertidig suspension af støtteordninger og indsættelse af loft for støtte til visse anlæg) Til udvalgets videre behandling fremsendes vedlagt ændringsforslag til L 91 – Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning, pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak samt midlertidig suspension af støtteordninger og indsættelse af loft for støtte til visse anlæg) Ændringsforslaget til L 91 indeholder en ændring af den foreslåede bestemmelse om midlertidig suspension af visse støtteordninger i medfør af § 7, stk. 5, i lov nr. 744 af 1. juni 2015 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. Efter fremsættelse af lovforslaget er der foretaget en nærmere afdækning af de berørte ordninger i samarbejde med Kammeradvokaten. Resultatet af denne gennemgang er, at behovet for at suspendere ordningerne er mindre end oprindeligt forudsat. Ændringsforslaget justerer mulighederne for midlertidig suspension i overensstemmelse med resultatet af gennemgangen. Ændringsforslaget indeholder endvidere nogle lovtekniske præciseringer. Med venlig hilsen Lars Chr. Lilleholt Ministeren Dato 7. december 2016 J nr. 2016 - 1790 Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 91 Bilag 5 Offentligt
Ændringsforslag til L 91.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L91/bilag/5/1699031.pdf
Ændringsforslag stillet den xx. december 2016 Ændringsforslag til Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning, pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak samt midlertidig suspension af støtteordninger og indsættelse af loft for støtte til visse anlæg) Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt) Til § 1 Af energi-, forsynings- og klimaministeren: X) Nr. 1 udgår. [Lovteknisk ændring af bemyndigelse til at fastsætte regler om udbetaling fra støtteordninger] X) I det under nr. 10 foreslåede § 22 b, stk. 3, ændres »Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget« til: »Et af Folketinget nedsat udvalg«. [Orientering af Folketingsudvalg om en kommunalbestyrelses indsigelse] Nyt kapitel X) Efter nr. 25 indsættes som nyt nummer: 01) Efter kapitel 6 indsættes: »Kapitel 6 a Midlertidig suspension af visse støtteordninger § 56 a. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte regler om, at der ikke kan træffes afgørelse om støtte eller udbetaling af støtte efter overgangsordningen i § 7, stk. 5, i lov nr. 744 af 1. juni 2015 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, medmindre overgangsordningen er gjort forenelig med EU’s statsstøtteregler, herunder at Europa-Kommissionen har godkendt overgangsordningen i det omfang, dette måtte være nødvendigt, eller indtil der træffes beslutning om at lukke overgangsordningen for tilgang af nye anlæg.« [Bemyndigelse til at fastsætte regler om udbetaling fra støtteordninger] Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17 L 91 Bilag 5 Offentligt Til § 3 X) I stk. 3, affattes 1. pkt. således: »§ 22 b, og § 23, stk. 4, 3. pkt., i lov om fremme af vedvarende energi som indsat ved denne lovs § 1, nr. 10 og 11, finder ikke anvendelse for ansøgninger om forundersøgelsestilladelse modtaget før lovens ikrafttræden.« [Lovteknisk præcisering] X) Stk. 4, 1. og 2. pkt., affattes således: »Kommunebestyrelsen kan gøre indsigelse mod, at der gives etableringstilladelse efter § 25 i lov om fremme a vedvarende energi på baggrund af en forundersøgelsesrapport, der er stillet til rådighed efter § 24, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, hvis ansøgningen om forundersøgelsestilladelse er modtaget før lovens ikrafttræden, og ansøgningen om etableringstilladelse på baggrund af forundersøgelsesrapporten er modtaget efter lovens ikrafttræden. § 22 b, stk. 2 og 3, samt § 23, stk. 4, 3. pkt., som indsat ved denne lovs § 1, nr. 10 og 11, finder tilsvarende anvendelse for indsigelse efter denne bestemmelse. [Lovteknisk præcisering] Bemærkninger Til nr. X Det foreslås, at § 1, nr. 1, i lovforslag L 91 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi (kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning, pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak samt midlertidig suspension af støtteordninger og indsættelse af loft for støtte til visse anlæg) udgår. Ændringen skal ses i sammenhæng med ændringsforslagets nr. X, hvorved der indsættes et nyt selvstændigt kapitel 6 a om midlertidig suspension af visse støtteordninger, der er omfattet af en ny bestemmelse i § 56 a. Ændringen sker af retssystematiske grunde, idet den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse ikke vedrører spørgsmålet om lovens anvendelsesområde, der reguleres efter lovens § 2. Til nr. 2 Det fremsatte lovforslags nr. 10 indeholder en ny bestemmelse i § 22 b, stk. 3, Hvorefter Energi-, Forsyning- og Klimaudvalget skal orienteres om kommunalbestyrelsens indsigelse, inden energi-, forsynings- og klimaministeren giver tilladelse til forundersøgelser efter VE-lovens § 23, stk. 4, jf. § 22. Da det er Folketinget, der beslutter, hvilke udvalg der har hvilket ressort, er det hensigtsmæssigt, at benævne det udvalg som efter reglen skal orienteres om indsigelse som et af Folketinget nedsat udvalg. Til nr. 3 Bemærkninger til nyt kapitel Til nr. 01: Det foreslås at indsætte et selvstændigt kapitel 6 a om midlertidig suspension af visse støtteordninger med en ny bestemmelse i § 56 a, der angiver en bemyndigelse for energi-, forsynings- og klimaministeren til at fastsætte regler om, at der ikke kan træffes afgørelse om støtte eller udbetaling af støtte i medfør af § 7, stk. 5, i lov nr. 744 af 1. juni 2015 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. Forslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslagets nr. 3, hvorefter den foreslåede ændring af VE-lovens § 2 udgår. Samtidig præciseres indholdet i og rækkevidden i forhold til den tidligere foreslåede bestemmelse. Af den foreslåede § 56 a fremgår, at energi-, forsynings- og klimaministeren efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg kan fastsætte regler om, at der ikke kan træffes afgørelse om støtte eller udbetaling af støtte efter overgangsordninger omfattet af § 7, stk. 5, i lov nr. 744 af 1. juni 2015, medmindre den pågældende overgangsordning er gjort forenelig med EU’s statsstøtteregler, herunder at Europa-Kommissionen har godkendt overgangsordningen i det omfang, dette måtte være nødvendigt, eller indtil der træffes beslutning om at lukke overgangsordningen for tilgang af nye anlæg, hvor Energinet.dk ikke har truffet afgørelse inden udgangen af 2016. Den foreslåede regel om bemyndigelse til at fastsætte regler om midlertidig suspension af overgangsordningen i § 7, stk. 5, i lov nr. 744 af 1. juni 2015 vedrører støtteordninger, der er omfattet af Europa-Kommissionens afgørelse af 24. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA.36204 (2013/N) støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg og afgørelse af 28. oktober 2014 vedr. statsstøttesag SA.37122 støtte til husstandsvindmøller og havvindmøller med et forsøgselement. Afgørelserne er efterfølgende blevet korrigeret af Europa-Kommissionen den 18. december 2014. Den foreslåede ændring omfatter fremstilling af elektricitet fra solceller, andre VE-teknologier, bl.a. bølgekraft, små biogasanlæg op til og med 6 kW, små biomasseanlæg op til og med 6 kW samt husstandsvindmøller omfattet af overgangsordningen i § 7, stk. 5, i lov nr. 744 af 1. juni 2015, som knytter sig til disse støtteordninger. Den foreslåede ændring har til formål at sikre, at ministeren kan fastsætte regler om at suspendere overgangsordningen i § 7, stk. 5, i lov nr. 744 af 1. juni 2015, og derved sikre at overgangsordningen er i overensstemmelse med EU-retten. Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelser, SA.36204 og SA.37122, er tidsbegrænsede til og med 2016 og skal genanmeldes, når der er fundet en traktatmedholdelig finansiering af støtteordningerne. Europa-Kommissionens afgørelser er altid tidsbegrænsede. Tidsbegrænsningen har som konsekvens, at der ikke vil kunne tildeles støtte efter statsstøttegodkendelsens udløb til nye anlæg, som ønskes omfattet af ordningen, uden at tilsidesætte Europa-Kommissionens statsstøttegodkendelse. Det understreges, at statsstøttegodkendelsernes tidsbegrænsning gælder, uanset om den måtte fremgå af den danske lovgivning. Det skyldes, at det uanset lovens ordlyd ikke efter EU-retten er muligt at opnå en bedre retsstilling end den, som følger af Europa- Kommissionens afgørelser om statsstøtte. Det forudsættes, at energi- forsynings- og klimaministeren udnytter bemyndigelsen til at fastsætte regler, som indebærer, at der ikke vil kunne tildeles støtte til nye anlæg, hvor Energinet.dk ikke har truffet afgørelse inden udgangen af 2016, med mindre overgangsordningen godkendes af Europa- Kommissionen. I forhold til § 1, nr. 1, i lovforslag L 91 medtages den foreslåede regel i § 2, stk. 7, nr. 1 og 3, ikke. Efter lovforslagets fremsættelse er der foretaget en nærmere udredning af de omfattede støtteordninger. Denne udredning har haft til hensigt at afdække, hvornår anlægsejere anses for at have fået tildelt støtte under de berørte støtteordninger, og om tildelingen af støtte kan anses for at være tildelt inden for godkendelsesperioden i de to statsstøttegodkendelser og dermed i overensstemmelsen med de statsstøtteretlige regler. På baggrund af udredningen findes det ikke nødvendigt at genanmelde overgangsordningerne i medfør af lov nr. 900 af 4. juli 2013 og § 7, stk. 6, i lov nr. 744 af 1. juni 2015, der vedrører anlæg omfattet af overgangsordningerne i lov nr. 900 af 4. juli 2013, idet disse personer må antages at have et retskrav på tidspunktet, hvor ansøgeren opfyldte betingelserne for støtte. Det betyder, at der heller ikke er behov for at udstede regler om suspension af disse overgangsordninger. Regeringen har med opbakning fra forligskredsen valgt, at støtteordningerne nævnt i den foreslåede regel i § 2, stk. 7, nr. 1, anmeldes i medfør af den generelle gruppefritagelsesforordning således, at nye anlæg kan tildeles støtte efter støtteordninger fra den 1. januar 2017. På den baggrund foreslås det, at disse støtteordninger samt overgangsordninger udgår af § 1, nr. 1, i lovforslag L 91, og at ændringsforslaget kun medtager overgangsbestemmelsen i § 7, stk. 5, i lov nr. 744 af 1. juni 2016, som skal anmeldes til Europa-Kommissionen. Endelig er bestemmelsen præciseret i forhold til, at suspensionen kun ophæves, såfremt overgangsordningen er gjort forenelig med EU’s statsstøtteregler, herunder Europa-Kommissionen har godkendt overgangsordningen i det omfang, dette måtte være nødvendigt. Præciseringen foreslås med henblik på at undgå, at potentielle støttemodtagere agerer i forventning til, at suspensionen som givet bliver ophævet. Suspension af overgangsordningen kan kun ophæves, såfremt Europa-Kommissionen godkender ordningen helt eller delvist. Godkender Europa- Kommissionen ikke ordningen helt eller delvis, vil overgangsordningen skulle ophæves eller ændres ved lov i overensstemmelse med Europa-Kommissionens afgørelse. Det betyder, at potentielle støttemodtagere ikke vil kunne støtte ret på en forventning om, at suspensionen kun er midlertidig. Det skyldes, at det uanset lovens ordlyd ikke er muligt at opnå en bedre retsstilling end den, som følger af Europa-Kommissionens afgørelser om statsstøtte. Der henvises i det hele til lov nr. 744 af 1. juni 2015 og forarbejderne hertil, som indeholder en redegørelse for de bagvedliggende statsstøttegodkendelser (forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser og lov om elforsyning, Folketingstidende 2014-2015 (1. samling), tillæg A, L 163 som side 7-8). Godkender Europa-Kommissionen overgangsordningen forventes energi- forsyning- og energiministeren at fremsætte et lovforslag, der indeholder regler om det seneste tidspunkt for indgivelse af ansøgning om pristillæg i forhold til overgangsordningen i § 7, stk. 5, i lov nr. 744 af 1. juni 2015 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. Formålet med at indsætte frist for ansøgning om pristillæg er, at det vurderes hensigtsmæssigt, at Energinet.dk ikke fortsætter med at modtage ansøgninger efter en periode, hvor ansøgere har haft rimelig mulighed for at ansøge om pristillæg efter overgangsreglen. I tilfælde af at der ikke opnås godkendelse fra Europa-Kommissionen til at videreføre en midlertidigt suspenderet overgangsordning, der giver ret til støtte, vil der kunne være potentielle støttemodtagere, som ikke vil have opnået ret til støtte forud for udløbet af statsstøttegodkendelsen. Efter Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfattelse vil fastsættelse af regler om midlertidig suspension af overgangsordningen, i det omfang sådanne regler vil udgøre et indgreb i rettigheder beskyttet af grundlovens § 73, ikke i almindelighed udgøre et ekspropriativt indgreb (”afståelse”) i forhold til de potentielle støttemodtagere, der efter gældende ret har mulighed for at søge støtte i henhold til overgangsordningen. Uanset det anførte kan det efter Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets opfattelse imidlertid ikke på forhånd udelukkes, at der kan forekomme tilfælde, hvor en bekendtgørelse, der fastsætter regler om midlertidig suspension af overgangsordningen, kan ramme en potentiel støttemodtager, som har afholdt udgifter i tillid til muligheden for at erhverve ret til støtte, så økonomisk intensivt og atypisk, at der vil være tale om ekspropriation. Det må bero på en konkret vurdering, om der i det enkelte tilfælde foreligger ekspropriation. I vurderingen vil bl.a. indgå den økonomiske betydning af de ændrede regler samt de nærmere omstændigheder, der ligger til grund for, at den potentielle støttemodtager ikke har kunnet opfylde støttebetingelserne forud for suspensionen. Er indgrebet ekspropriativt, vil den pågældende have krav på erstatning i medfør af grundlovens § 73. Kravet på erstatning må i mangel af enighed rejses ved domstolene. Til nr. X Der er tale om en lovteknisk præcisering. Med ændringen tydeliggøres, at der i bestemmelsen henvises til § 22 b og § 23, stk. 4, 3. pkt., i lov om fremme af vedvarende energi, som indsat ved lovforslagets § 1, nr. 10 og 11. Til nr. X Der er tale om en lovteknisk præcisering. Med nyaffattelsen tydeliggøres, at der i bestemmelsen henvises til § 25, § 24, stk. 4, § 22 b, stk. 2 og 3, § 23, stk. 4, 3. pkt., og § 22 b, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi. Med nyaffattelsen tydeliggøres endvidere, at § 22 b, stk. 2 og 3, og § 23, stk. 4, 3. pkt. er indsat ved lovforslagets § 1, nr. 10 og 11.