L 68 - svar på spm. 8 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der sikrer, at tilsynsopgaven med el- og gasvirksomhedernes it-beredskab placeres et andet sted end hos Energinet.dk, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Teknisk bistand til ændringsforslag til L68 (it-beredskab).docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L68/spm/8/svar/1366336/1698965.pdf

Side 1/2
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning og lov om
naturgasforsyning
(It- beredskab i el- og naturgassektorerne, gebyr for tilladelser til
Energinet.dk og forhøjelse af indtægtsrammer for netvirksomheder mv.)
Af et mindretal (EL):
Til § 1
X) I § 85 c, stk. 6, indsættes efter 1. pkt., som nyt punktum:
»Reglerne skal sikre, at tilsynet med virksomhedernes it-beredskab, jf. stk.
1, varetages af en myndighed, der ikke varetager overordnede koordinerende
opgaver i it-beredskabet.«
Til § 2
X) I § 15 b, stk. 6, indsættes efter 1. pkt., som nyt punktum:
»Reglerne skal sikre, at tilsynet med virksomhedernes it-beredskab, jf. stk.
1, varetages af en myndighed, der ikke varetager overordnede koordinerende
opgaver i it-beredskabet.«
[Varetagelse af tilsynet med virksomhedernes it-beredskab]
Bemærkninger
Til nr. X
Efter den foreslåede bestemmelse i § 85 c, stk. 6, jf. lovforslagets § 1, nr. 6,
fastsætter energi-, forsynings- og klimaministeren regler for udførelse af
tilsyn med virksomheders it-beredskab, jf. § 85 c, stk. 1.
Med ændringsforslaget foreslås, at regler, der udstedes i medfør af § 85 c,
stk. 6, skal sikre, at tilsynet med virksomhedernes it-beredskab, jf. stk. 1,
varetages en myndighed, der ikke varetager overordnede koordinerende
opgaver i it-beredskabet.
Den foreslåede ændring har til hensigt at sikre en adskillelse mellem
udførelse af tilsynsvirksomhed med virksomhedernes it-beredskab og den
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 68 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt
Side 2/2
overordnede koordinerende opgave, som i dag varetages af Energinet.dk
som transmissionsvirksomhed.
Det forudsættes således, at ministeren ikke fastsætter regler, hvorefter
tilsynet med virksomhedernes it- beredskab, jf. § 85 c, stk. 1, varetages en
myndighed, der ikke varetager overordnede koordinerende opgaver i it-
beredskabet, og som i dag varetages af Energinet.dk.
Til nr. X
Efter den foreslåede bestemmelse i § 15 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 2,
fastsætter energi-, forsynings- og klimaministeren regler for udførelse af
tilsyn med det beredskabsarbejde, der udføres efter § 15 b, stk. 1.
Med ændringsforslaget foreslås, at regler, der udstedes i medfør af § 15 b,
stk. 6, skal sikre, at tilsynet med det beredskabsarbejde, der udføres, jf. § 15
b, stk. 1, varetages af en myndighed, der ikke varetager overordnede
koordinerende opgaver i it-beredskabet.
Den foreslåede ændring har til hensigt at sikre en adskillelse mellem
udførelse af tilsynsvirksomhed og den overordnede koordinerende opgave,
som i dag varetages af Energinet.dk som transmissionsvirksomhed.
Det forudsættes således, at ministeren ikke kan fastsætte regler, hvorefter om
at tilsynet med det beredskabsarbejde, der udføres, jf. § 15 b, stk. 1,
varetages en myndighed, der ikke varetager overordnede koordinerende
opgaver i it-beredskabet, og som i dag varetages af Energinet.dk.


EFK L 68 - svar på spm. 8.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L68/spm/8/svar/1366336/1698966.pdf

Side 1/1
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har den 5. december 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 8 til L 68 til energi-, forsynings- og klimaministeren, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen
(EL).
Spørgsmål nr. 8:
”Vil ministeren – som teknisk bistand – udarbejde et ændringsforslag, der sikrer, at
tilsynsopgaven med el- og gasvirksomhedernes it-beredskab placeres et andet
sted end hos Energinet.dk?”
Svar:
Lovforslaget indeholder efter min opfattelse i sin hidtidige form fornuftige regler for
fastsættelse af tilsynet med virksomhedernes it-beredskab. Det har været
hensigten med den hidtidige udformning, at det skulle stå klart, at placeringen af
tilsynsopgave vil skulle kunne revurderes, herved opnås en fleksibilitet. Denne
fleksibilitet er hensigtsmæssig af hensyn til områdets løbende tekniske og
kommercielle udvikling.
Den hidtidige udformning af lovforslaget har til formål at tilsikre en sammenhæng
mellem det almene beredskab og det nye it-beredskab, således at der kan opnås
synergi ved såvel virksomhederne som tilsynsmyndigheden. Endvidere har det
været hensigten, at tilsynet med virksomhedernes it-beredskab og almene
beredskab kan afvikles samtidig, hvorved såvel tilsynsmyndighedens som
virksomhedernes ressourceforbrug på tilsyn kan begrænses. Dette ændringsforslag
medfører, at der vil være to forskellige tilsynsmyndigheder inden for det almene
beredskab og it-beredskabet.
På baggrund af udvalgets anmodning om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag vedlægges et ændringsforslag. Det skal understreges, at jeg ikke
kan støtte dette.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Ministeren
Dato
7. december 2016
J nr. 2016- 2100
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 68 endeligt svar på spørgsmål 8
Offentligt