Fremsat den 7. december 2016 af Rasmus Prehn (S), Magnus Heunicke (S) og Lea Wermelin (S)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19312

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/B31/20161_B31_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 7. december 2016 af Rasmus Prehn (S), Magnus Heunicke (S) og Lea Wermelin (S)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om en samlet strategi for elbusser
    Folketinget pålægger regeringen at fremlægge en strategi
    for elbusser inden udgangen af 2017. Strategien skal inde-
    holde
    1) en ambitiøs strategi for en reduktion i antallet af støj-
    plagede danskere og en reduktion i bussers udledning
    af NOx og andre partikler og af CO2,
    2) en analyse af mulighederne for at reducere afgiften af
    el til elbusser, så el til elbusser ikke pålægges højere af-
    gift end diesel og el til tog og letbaner,
    3) en analyse af tilskudsmuligheder til opstilling af ladein-
    frastruktur til elbusser, på samme måde som der tidli-
    gere har været tilskud til infrastruktur til gasbusser, og
    4) samfundsøkonomiske analyser af, hvilke alternative
    drivmidler der samlet set er billigst at anvende i bus-
    driften på forskellige typer busruter, eksempelvis bus-
    ruter i åbent land og busruter gennem tæt trafik i de
    større byer.
    Beslutningsforslag nr. B 31 Folketinget 2016-17
    AX019312
    Bemærkninger til forslaget
    Elbusser er midt i en rivende udvikling. Mange byer i
    Europa har udskiftet eller er i gang med at udskifte hele bus-
    linjer med elbusser og opladningshybridbusser, fordi elbus-
    ser ikke har lokal udledning af CO2, partikler, NOx m.v., og
    fordi elbusser støjer markant mindre end busser med for-
    brændingsmotorer. Samtidig giver elbusser mulighed for at
    forbedre servicen for passagererne, fordi busserne kan køre
    helt ind i bygninger, f.eks. lufthavne og banegårde, på sam-
    me måde som letbaner og eltog, der heller ikke har lokal ud-
    ledning af CO2 og partikler.
    Analyser fra Oslo og Stockholm tyder på, at elbusser i
    mange tilfælde er billigere end dieselbusser og biogasbusser.
    Afgifterne på el, diesel og biogas spiller dog en meget afgø-
    rende rolle for, hvilken teknologi der er billigst for den en-
    kelte busvognmand. I Danmark er afgiften på el tre gange
    højere end afgiften på diesel. Hertil kommer, at der i en pe-
    riode har været omfattende støttemuligheder for produktion
    af biogas og gasoptankningsanlæg til busser, mens der ikke
    har været samme støttemuligheder for ladeinfrastruktur til
    elbusser.
    Derfor er der behov for en samlet strategi for elbusser,
    som bl.a. andet skal indeholde en samfundsøkonomisk ana-
    lyse af busdriften, herunder hvilke alternative drivmidler der
    samlet set er billigst at anvende i busdriften på forskellige
    typer af busruter, f.eks. busruter i åbent land, busruter gen-
    nem tæt trafik i de større byer. Analysen kan efterfølgende
    eventuelt danne grundlag for tilpasninger af afgiftsstruktu-
    ren og eventuelle støttemuligheder, så afgifter og støtte så
    vidt muligt bliver teknologineutral.
    Der er ifølge Danmarks Statistik ca. 6.500 busser i rute-
    kørsel i Danmark. Hvis en bus kører 60.000 km om året i
    gennemsnit, forbruger busser i rutekørsel mere end 150 mio.
    l diesel om året og udleder 400.000 t CO2 om året. Dermed
    har elbusser potentiale til at bidrage meget væsentligt til, at
    Danmark kan opfylde sine EU-forpligtelser i forhold til re-
    duktion af CO2-udledningen fra transporten.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Rasmus Prehn (S):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om en samlet strategi for
    elbusser.
    (Beslutningsforslag nr. B 31)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3