Fremsat den 7. december 2016 af Karsten Hønge (SF) og Jacob Mark (SF)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19313

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/B30/20161_B30_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 7. december 2016 af Karsten Hønge (SF) og Jacob Mark (SF)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om, at indehavere af et kategori B-kørekort kan føre et køretøj op til 4.250 kg,
    når det er en elbil
    Regeringen pålægges senest den 1. februar 2017 at iværksætte de nødvendige ændringer af kørekortsbekendtgørelsen, så det
    bliver muligt for indehavere af kørekort, kategori B, at føre et køretøj på op til 4.250 kg, når køretøjet er eldrevet.
    Beslutningsforslag nr. B 30 Folketinget 2016-17
    AX019313
    Bemærkninger til forslaget
    Reglerne om, at en indehaver af et kategori B-kørekort
    kun må føre et køretøj på 3.500 kg, lægger i dag gift for ud-
    bredelsen af elkørertøjer, primært i varetransporten i de stør-
    re byer. Dette er uheldigt, hvis man dels ønsker at undgå den
    tunge transport i byerne, dels skal nedsætte CO2-emissionen
    og partikelforureningen fra især dieselbiler i byerne. Derfor
    ønsker forslagsstillerne, at reglerne for erhvervelse af køre-
    kort ændres, så indehavere af kategori B-kørekort får lov til
    at køre med elkøretøjer på op til 4.250 kg.
    Det er forslagsstillernes opfattelse, at elvarebiler af den
    traditionelle type på op til 3.500 kg har svært ved holde sig
    inden for en aktionsradius på ca. 100 km, fordi batteriet i
    disse biler bliver for småt. Hvis der i disse elvarebiler mon-
    teres et batteri, der giver bilen en større aktionsradius, vil bi-
    lens vægt typisk overskride 3.500 kg, og bilen kan dermed
    ikke føres af bilister, der er indehaver af et almindeligt kate-
    gori B-kørekort. Dette gør det svært for elvarebiler at kon-
    kurrere med konventionelle varebiler – ikke mindst hvis
    chauførerne skal have mulighed for at køre hjem i varebilen,
    hvilket samlet set udgør en barriere for udbredelsen af elbi-
    ler i varetransportsektoren.
    Nærværende beslutningsforslag er desuden udarbejdet ef-
    ter inspiration fra Tyskland, hvor en regelændring siden be-
    gyndelsen af 2015 har gjort det muligt for personer med et
    kategori B-kørekort at føre en eldrevet varebil på op til
    4.250 kg.
    De nuværende regler bygger angiveligt på hensynet til tra-
    fiksikkerhed, men i takt med at bilerne over tid har udviklet
    sig og at sikkerheden og køreegenskaberne er blevet stærkt
    forbedret, mener forslagsstillerne ikke, at der er de samme
    sikkerhedsmæssige udfordringer, som der har været tidlige-
    re. Samtidig gælder det specifikt for elbilerne, at deres tyng-
    depunkt typisk er forskudt nedad, fordi elbatterierne typisk
    ligger under bilen. Det er forslagsstillernes opfattelse, at det-
    te aspekt i sig selv er med til at forbedre køreegenskaberne
    og dermed er med til at øge trafiksikkerheden.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Karsten Hønge (SF):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om, at indehavere af et
    kategori B-kørekort kan føre et køretøj op til 4.250 kg, når
    det er en elbil.
    (Beslutningsforslag nr. B 30)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3