L 27 - svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen af 14/11-16 fra KFI Erhvervsdrivende Fond, fra skatteministeren

Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 27 - Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, ligningsloven
og skattekontrolloven. (Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikkealmennyttige ud-
delinger).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 1 af 15. november 2016.
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
6. december 2016
J.nr. 15-2962964
Skatteudvalget 2016-17
L 27 endeligt svar på spørgsmål 1
Offentligt
Side 2 af 3
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 14. november 2016 fra KFI Erhvervsdri-
vende Fond, jf. L 27 - bilag 4.
Svar
Formålet med lovforslaget er at tilpasse fondsbeskatningen til EU-retten, men samtidig
sikre, at fonde omfattet af fondsbeskatningsloven og modtagere af ikke-almennyttige
uddelinger, som er skattepligtige i Danmark af uddelingen, samlet set ikke stilles ringere
som følge af justeringen.
Det er vurderingen, at Danmark ikke kan opretholde kravet om, at fondes fradrag for
ikke-almennyttige uddelinger er afhængig af, at modtageren er skattepligtig af uddelinger-
ne i Danmark. Baggrunden herfor er en EU-dom, hvorefter de daværende østrigske regler
var i strid med EU-retten, idet de også gjorde fradrag for fondsuddelingerne afhængigt af,
at modtageren var skattepligtig i Østrig (fondens hjemland).
Ændres reglerne ikke, vil der være en risiko for, at Danmark ikke vil kunne opretholde
beskatningen af erhvervsvirksomhed drevet i fondsregi, selvom virksomheden drives i
Danmark. Det skyldes EU-rettens forrang, og at Danmark fremover vil skulle give fonde
fradrag for ikke-almennyttige uddelinger, uanset om modtageren er skattepligtig i Dan-
mark eller udlandet. Det vil reelt sige, at udlændinge og danskere bosiddende i udlandet
vil kunne drive erhvervsvirksomhed i fondsregi i Danmark uden dansk beskatning af
indkomsten fra erhvervsvirksomheden.
Da lovforslaget ikke har til formål at skaffe et merprovenu, foreslås det, at provenuet så
vidt muligt tilbageføres til dem, der nyder godt af uddelingerne. Der foreslås derfor en
tilbageførselsmodel, hvorefter modtagerne alene skal medregne 80 pct. af uddelingerne i
deres skattepligtige indkomst. Der er herved lagt vægt på, at tilbageførselsmodellen er
enkel og robust. Det er samtidig klart, at en generel regel altid vil påvirke de enkelte mod-
tagere forskelligt alt efter deres skatteforhold, og at den samlede beskatning af fond og
modtager derfor ikke i alle situationer vil være præcis som i dag. Ved den foreslåede tilba-
geførselsmodel sker der f.eks. ikke fuld kompensation for fondenes mistede fradrag, når
uddelingsmodtagerne er selskaber.
Som udgangspunkt er alle selskaber imidlertid stillet ens ved tilbageførselsmodellen. Er
der f.eks. tale om et selskab A, der modtager en uddeling på 100.000 kr., skal selskab A alt
andet lige kun beskattes af 80.000 kr. Er der eksempelvis tale om et selskab B med et
underskud på 100.000 kr., der modtager en uddeling på 100.000 kr., vil selskab B kunne
fremføre et underskud på 20.000 kr. til fradrag i senere års overskud. Underskuddet redu-
ceres nemlig kun med 80 pct. af uddelingen. Får selskab B i det efterfølgende år et over-
skud på 100.000 kr., vil selskab B alene skulle beskattes af 80.000 kr. Det vil sige, at alle
selskaber har gavn af den foreslåede tilbageførselsmodel, idet erhvervsvirksomhed sæd-
vanligvis må forventes at blive drevet med henblik på at opnå overskud.
Side 3 af 3
Som det fremgår af lovforslaget, er man opmærksom på, at forslaget vil reducere fonde-
nes uddelinger. Det er dog vanskeligt at ændre herpå, da EU-retten indebærer, at såfremt
der gives fradrag for en uddeling, hvor modtageren er bosiddende i Danmark, så skal der
også gives fradrag for en tilsvarende uddeling til en modtager, der er bosiddende i udlan-
det. Og sidstnævnte åbner som nævnt for, at Danmark risikerer ikke at kunne opretholde
beskatning af erhvervsvirksomhed drevet i fondsregi i Danmark.
Det er korrekt, at lovforslaget medfører nye administrative opgaver for fondene. Med
henblik på at minimere de administrative byrder søges den nye oplysningsforpligtigelse
implementeret på sådan en måde, at den opfyldes i forbindelse med den eksisterende
indberetningspligt. Herved er det opfattelsen, at de administrative konsekvenser minime-
res mest muligt. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering har vurderet, at de admini-
strative konsekvenser ikke overstiger 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet.
Afslutningsvis skal det bemærkes, at Skatteministeriet er i dialog med KFI med henblik på
at afdække mulighederne for på en holdbar måde at undgå utilsigtede virkninger af lov-
forslaget.