L 27 - svar på spm. 3 om kommentar til henvendelsen af 17/11-16 fra KPMG, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
SAU L 27 - svar på spm. 3.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L27/spm/3/svar/1365836/1698223.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 27 - Forslag til Lov om ændring af fondsbeskatningsloven, ligningsloven og skattekontrolloven. (Ophævelse af fondes adgang til fradrag for ikkealmennyttige ud- delinger). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 17. november 2016. Karsten Lauritzen / Lise Bo Nielsen 6. december 2016 J.nr. 15-2962964 Skatteudvalget 2016-17 L 27 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 17. november 2016 fra KPMG, jf. L 27 - bilag 6. Svar Der er i provenuvurderingen ikke skønnet over, om nogle fonde vælger at reducere deres almennyttige uddelinger i stedet for deres ikke-almennyttige uddelinger. Det skal bl.a. ses i lyset af, at hovedparten af de ikke-almennyttige uddelinger fortages af fonde, som ikke eller kun i begrænset omfang foretager almennyttige uddelinger. For de 20 fonde med flest ikke-almennyttige uddelinger i perioden 2010-13 blev 70 pct. af de ikke-almennyttige uddelinger således foretaget af fonde, der ikke eller kun i begrænset omfang uddeler til almennyttige formål. Desuden bemærkes, at i det omfang fondene kanaliserer midler fra almennyttige til ikke- almennyttige uddelinger, vil det ikke blot øge merprovenuet ved ophævelsen af fondenes fradrag for de ikke-almennyttige uddelinger, men samtidig øge mindreprovenuet ved, at modtagerne kun skal medregne 80 pct. af uddelingerne i deres skattepligtige indkomst. Det er Skatteministeriets vurdering, at forslaget om, at modtagerne kun skal medregne 80 pct. af de ikke-almennyttige uddelinger ved indkomstopgørelsen, ikke indebærer statsstøt- te. De EU-retlige regler om statsstøtte findes i Traktaten om Den Europæiske Unions Funk- tionsmåde (TEUF), artikel 107-109. En ordning vil alene indebære statsstøtte, hvis en række betingelser er opfyldt, se TEUF artikel 107, stk. 1. Bestemmelsen omhandler ”stats- støtte eller støtte, som ydes ved hjælp af statsmidler under enhver tænkelig form, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktioner, [...] i det omfang den påvirker samhandelen mellem medlemsstaterne”. For at der kan være tale om statsstøtte, skal ordningen således begunstige visse virksom- heder eller visse produktioner. Det er derfor kun ordninger, som giver visse virksomhe- der, visse grupper af virksomheder eller visse økonomiske sektorer en selektiv fordel, der falder inden for statsstøttebegrebet. Den foreslåede nedsættelse af beskatningen hos uddelingsmodtagerne er netop ikke selek- tiv, da nedsættelsen vil omfatte samtlige virksomheder, der modtager ikke-almennyttige uddelinger. Det er således ikke beskatningsreglen, men fondenes beslutning om, hvem de vil uddele til, der kan føre til en forskellig økonomisk situation for aktørerne på markedet. Det bemærkes afslutningsvist, at staten ikke har indflydelse på, hvilke virksomheder de enkelte fonde konkret vælger at uddele midler til.