Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 6. december 2016

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19306

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L13/20161_L13_som_vedtaget.pdf

    Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 6. december 2016
    Forslag
    til
    Lov om ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven
    (Indsats mod foreninger, som modarbejder eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder)
    § 1
    I folkeoplysningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 854 af
    11. juli 2011, som ændret ved § 2 i lov nr. 444 af 23. maj
    2012, § 8 i lov nr. 310 af 29. marts 2014 og § 3 i lov nr. 552
    af 2. juni 2014, foretages følgende ændringer:
    1. I § 1 indsættes efter »bygger på«: »demokrati, grundlæg-
    gende friheds- og menneskerettigheder,«.
    2. Efter § 4 indsættes:
    »§ 4 a. Foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder
    eller underminerer demokrati eller grundlæggende friheds-
    og menneskerettigheder, kan ikke ydes tilskud eller anvises
    lokaler efter denne lov.«
    3. I § 29 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
    »Stk. 3. Kommunalbestyrelsen offentliggør de regnskaber,
    som foreningen aflægger efter stk. 1.«
    Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
    4. I § 33, stk. 3, ændres »børn og unge.« til: »børn og unge,
    jf. dog stk. 4.«
    5. § 33, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:
    »Stk. 4. Der kan ikke ydes tilskud til aktiviteter, som har
    karakter af gudsdyrkelse eller kirkelige handlinger.
    Stk. 5. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at forenin-
    ger, der modtager tilskud eller anvises lokaler efter denne
    lov, overholder loven eller regler fastsat i medfør heraf.
    Kommunalbestyrelsen kan forlange hel eller delvis tilbage-
    betaling af udbetalt tilskud, standse udbetaling af tilskud el-
    ler tilbageholde udbetaling af tilskud helt eller delvis og fra-
    tage foreninger retten til at benytte allerede anviste lokaler,
    hvis foreningerne ikke overholder loven eller regler fastsat i
    medfør heraf, jf. dog stk. 7.«
    Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
    6. § 33, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., ophæves.
    7. I § 33 indsættes som stk. 9:
    »Stk. 9. Kommunalbestyrelsen fastsætter nærmere regler
    om tilskud til virksomhed inden for lovens område og om
    anvisning af lokaler og udendørsanlæg.«
    8. Efter § 35 indsættes:
    »§ 35 a. Kommunalbestyrelsen offentliggør en fortegnel-
    se over foreninger, der modtager tilskud eller anvises lokaler
    efter denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.
    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen offentliggør endvidere en
    fortegnelse over foreninger, der er meddelt afslag på tilskud
    eller anvisning af lokaler, jf. § 5, stk. 8, og § 32. Dette gæl-
    der tilsvarende for foreninger, hvor kommunalbestyrelsen
    har truffet foranstaltninger som nævnt i § 33, stk. 5, 2. pkt.
    Stk. 3. Har kommunalbestyrelsen truffet afgørelse under
    henvisning til § 4 a eller § 44 a, stk. 1, underretter kommu-
    nalbestyrelsen snarest muligt told- og skatteforvaltningen
    herom.«
    9. Efter kapitel 11 indsættes i afsnit I:
    »Kapitel 11 a
    Kommunalt tilskud og udlån eller udleje af lokaler til
    foreninger på andet grundlag
    § 44 a. Kommunalbestyrelsen kan ikke på andet grundlag
    end efter denne lov yde tilskud eller udlåne eller udleje loka-
    ler til foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller
    underminerer demokrati eller grundlæggende friheds- og
    menneskerettigheder, jf. § 4 a.
    Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at forenin-
    ger, der modtager kommunalt tilskud eller låner eller lejer
    kommunale lokaler på andet grundlag end efter denne lov,
    opfylder betingelserne i stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan
    forlange hel eller delvis tilbagebetaling af udbetalt tilskud,
    standse udbetaling af tilskud eller tilbageholde udbetaling af
    Til lovforslag nr. L 13 Folketinget 2016-17
    Kulturmin., j.nr. 16/02848
    AX019306
    tilskud helt eller delvis og fratage retten til at benytte lånte
    eller lejede lokaler, hvis foreningerne ikke opfylder betin-
    gelserne i stk. 1.
    Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan kræve de oplysninger
    meddelt, som er nødvendige for udøvelsen af tilsynet, jf. stk.
    2, 1. pkt.«
    § 2
    I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1162 af 1.
    september 2016, foretages følgende ændringer:
    1. I § 8 A, stk. 3, indsættes som 4. pkt.:
    »Told- og skatteforvaltningen kan videregive oplysninger
    om afslag på en ansøgning om godkendelse efter stk. 2 eller
    tilbagekaldelse af en godkendelse efter stk. 2 til andre of-
    fentlige myndigheder, hvis oplysningerne er af betydning
    for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som
    myndigheden skal træffe.«
    2. I § 12, stk. 4, indsættes som 4. pkt.:
    »Told- og skatteforvaltningen kan videregive oplysninger
    om afslag på en ansøgning om godkendelse efter stk. 3 eller
    tilbagekaldelse af en godkendelse efter stk. 3 til andre of-
    fentlige myndigheder, hvis oplysningerne er af betydning
    for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som
    myndigheden skal træffe.«
    § 3
    Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
    Folketinget, den 6. december 2016
    PIA KJÆRSGAARD
    / Benny Engelbrecht
    2