Fremsat den 6. december 2016 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen)
Tilhører sager:
Aktører:
CQ16
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L96/20161_L96_som_fremsat.pdf
Fremsat den 6. december 2016 af erhvervsministeren (Brian Mikkelsen) Forslag til Lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber (Dækning af krav fra danske forsikringstagere i det lichtensteinske forsikringsselskab Gable Insurance AG under konkurs) § 1 I lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007, som ændret ved § 15 i lov nr. 1556 af 21. december 2010 og § 50 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 3 indsættes: »§ 3 a. Fonden refunderer det forsikringsselskab, som Fonden indgår aftale med om håndtering af anmeldte krav efter § 5 a, de beløb, som forsikringsselskabet har udbetalt til forsikringstagere, forsikrede og tredjemænd samt afholdte udgifter til administration og dækning i forbindelse med op- gørelse af skader. Stk. 2. Fonden indtræder, i det omfang den har ydet dækn- ing i henhold til § 5 a, i forsikringstagerens, forsikredes eller tredjemands krav mod Gable Insurance AG og eventuelle genforsikringsselskaber.« 2. Efter § 5 indsættes: »§ 5 a. Fonden dækker krav, der er udækkede som følge af forsikringsselskabet Gable Insurance AG’s konkurs, for forsikringstagere og forsikrede bosiddende i Danmark, der har tegnet en forsikring i Gable Insurance AG gennem Hu- sejernes Forsikring Assurance Agentur ApS eller er omfattet heraf. Fonden dækker endvidere udækkede krav, der vedrø- rer reparationer og udbedring af skader, som er foretaget af tredjemand efter aftale med Husejernes Forsikring Assuran- ce Agentur ApS i henhold til en forsikring nævnt i 1. pkt. Stk. 2. For ejerskifteforsikringer dækker Fonden de i stk. 1 nævnte krav, som var til stede, da forsikringstageren over- tog eller på anden måde fik rådighed over ejendommen, og som konstateres efter overtagelsen af ejendommen og i øv- rigt er dækningsberettiget efter vilkårene i forsikringsafta- len. Krav i henhold til en ejerskifteforsikring fratrækkes en selvrisiko på 20.000 kr. for så vidt angår den første dæk- ningsberettigede skade i Fonden. For efterfølgende dæk- ningsberettigede skader i Fonden fratrækkes krav den selvri- siko, der fremgår af vilkårene i forsikringsaftalen. Den fast- satte selvrisiko på 20.000 kr. indregnes kun med et beløb svarende til den i policen fastsatte selvrisiko i beregningen af, om forsikringstagerens samlede selvrisikobetaling holdes inden for et eventuelt loft for den samlede selvrisiko, der fremgår af forsikringsaftalen. Stk. 3. For byggeskadeforsikringer dækker Fonden de i stk. 1 nævnte krav, der er opstået før Gable Insurance AG’s konkurs den 19. november 2016, eller som opstår i forsik- ringens løbetid. Det er en forudsætning for dækning efter 1. pkt., at bygherren, der har tegnet en byggeskadeforsikring i Gable Insurance AG, er trådt i likvidation eller taget under konkursbehandling eller lignende procedurer før Gable Insu- rance AG’s konkurs den 19. november 2016 eller træder i li- kvidation eller tages under konkursbehandling eller lignende procedurer i forsikringens løbetid. I andre tilfælde dækker Fonden ikke skader i henhold til byggeskadeforsikringer tegnet i Gable Insurance AG. Stk. 4. For andre forsikringer end ejerskifteforsikringer og byggeskadesforsikringer, jf. stk. 2 og 3, dækker Fonden de i stk. 1 nævnte krav, der er opstået før Gable Insurance AG’s konkurs den 19. november 2016 og senest 4 uger efter, at Fonden har givet meddelelse om Gable Insurance AG’s kon- kurs til fordringshaverne. Stk. 5. Fonden dækker ikke krav, der er blevet afvist af Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS, og som ikke er blevet indbragt for Ankenævnet for Forsikring inden Ga- ble Insurance AG’s konkurs den 19. november 2016.« 3. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Erstatningskrav«: »i henhold til § 5«. 4. Efter § 6 indsættes i kapitel 3: »§ 6 a. Krav, der ønskes dækket af Fonden i medfør af § 5 a, stk. 2 og 4, skal anmeldes til Fonden senest den 31. marts 2017. Krav i medfør af § 5 a, stk. 3, skal anmeldes til Lovforslag nr. L 96 Folketinget 2016-17 Erhvervsmin., Finanstilsynet, j.nr. 1911-0082 CQ000016 Fonden senest den dag, hvor forsikringen udløber. § 6, stk. 2, finder ikke anvendelse for anmeldelser i henhold til 1. og 2. pkt. Stk. 2. Krav, der følger af en klage over en afgørelse truf- fet af Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS, der er indbragt for Ankenævnet for Forsikring før Gable Insurance AG’s konkurs den 19. november 2016, og hvor klageren får helt eller delvist medhold, anses som rettidigt anmeldt til Fonden. Tilsvarende anses klager over Fondens afgørelser om udbetalinger, der indbringes for Ankenævnet for Forsik- ring i medfør af § 17, og hvor klageren får helt eller delvist medhold, som rettidigt anmeldt til Fonden.« § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovti- dende. Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedta- gelse. § 3 Loven gælder ikke for Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. 2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Den 19. november 2016 blev det lichtensteinske forsikrings- selskab Gable Insurance AG erklæret konkurs. Gable Insu- rance AG har bl.a. solgt ejerskifteforsikringer, byggeskade- forsikringer og sælgeransvarsforsikringer på det danske marked gennem Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS. Ejerskifteforsikringer udgør hovedparten af de tegnede forsikringer. Forsikringstagerne i Gable Insurance AG er ik- ke dækket af Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Fonden). I Lichtenstein er der ikke etableret en garantiord- ning i lighed med den danske, der træder til, hvis et ska- desforsikringsselskab går konkurs. Erstatningskrav vil som følge heraf skulle gøres gældende over for konkursboet efter Gable Insurance AG. Krav vil blive udbetalt som dividende, når boet er gjort op, hvilket kan tage flere år. Der er tale om en alvorlig situation for de danske forsik- ringstagere, der har tegnet forsikringer i Gable Insurance AG, særligt for de forsikringstagere, der har tegnet ejerskif- teforsikringer. Det indebærer bl.a., at de forsikringstagere, der har igangværende reparationer, ikke kan få refunderet deres udgifter til disse reparationer, og dels kan de forsik- ringstagere, der konstaterer nye skader, ikke få disse dæk- ket. Herudover kan de håndværkere m.v. (tredjemænd), der efter aftale med Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS har udført reparationer, men ikke nået at modtage beta- ling herfor fra Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS, inden udbetalingerne herfra blev standset, ikke få beta- ling for allerede udført arbejde. Da ejerskifteforsikringer kun kan tegnes i forbindelse med et ejerskifte, har de forsik- ringstagere, der har tegnet en ejerskifteforsikring i Gable In- surance AG gennem Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS, ikke mulighed for at tegne en ny forsikring, og de kan som følge af skader på deres ejendom stå over for store økonomiske konsekvenser. Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) har derfor, betinget af lovforslagets vedtagelse, den 1. december 2016 indgået en politisk aftale med Social- demokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og So- cialistisk Folkeparti, som efterfølgende er tiltrådt af Enheds- listen og Alternativet, der skal sikre danske forsikringstagere i Gable Insurance AG rimelige vilkår i forbindelse med håndtering af skader. Den politiske aftale udmøntes bl.a. i en række ændringer i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber. Disse ændringer gennemføres ved to lovforslag, hvoraf nærværen- de lovforslag skal sikre forsikringstagerne rimelige vilkår i forbindelse med håndtering af skader. Ændringerne beskri- ves nærmere nedenfor i pkt. 2.1. og 3.3. Der er enighed blandt de politiske partier bag aftalen om håndtering af danske forsikringstagere i Gable Insurance AG om, at det andet lovforslag, som forventes fremsat sene- re i denne Folketingssamling, vil indeholde en række yderli- gere initiativer, der skal bidrage til at sikre, at en tilsvarende situation ikke opstår i fremtiden. Partierne bag aftalen er således enige om, at det bl.a. skal gøres muligt for skadesforsikringsselskaber med hjemsted i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle områ- de, der via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelses- virksomhed tegner forbrugerforsikringer på det danske mar- ked, at tilslutte sig Fonden. Det er det udenlandske forsik- ringsselskabs virksomhed i Danmark, som Fonden vil skulle dække. De forsikringsselskaber, der vælger at benytte sig af muligheden og tilslutter sig Fonden, vil skulle betale et en- gangsbidrag til Fonden. Herudover vil forsikringsselskaber- ne skulle yde bidrag til Fonden med henblik på at sikre Fon- den en hensigtsmæssig formue. Partierne bag aftalen er endvidere enige om, at markedsfø- ringsreglerne og god skik-reglerne på forsikringsområdet bør strammes, og at Finanstilsynets praksis bør skærpes, li- gesom der er enighed om, at formidling af forsikringer via forsikringsagenturer i videst muligt omfang skal sidestilles med forsikringsselskabers direkte salg. Herudover iværksæt- tes en række foranstaltninger, der skal bidrage til et effektivt samarbejde mellem europæiske tilsynsmyndigheder. Ende- lig er parterne enige om, at det undersøges, om der kan gø- res ansvar gældende over for ledelsen i Gable Insurance AG, Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS’ ledelse og deres samarbejdspartnere i distributionen af forsikringer. Det bemærkes i øvrigt, at forsikringsbranchen herudover i videst muligt omfang vil tilbyde de forsikringstagere, der har tegnet en ejerskifteforsikring hos Gable Insurance AG gennem Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS, at tegne en erstatningsforsikring på normale forretningsvilkår og på de vilkår, der følger af bekendtgørelse om dæknings- omfanget for ejerskifteforsikringer i henhold til lov om for- brugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. For- sikringen vil kunne tegnes indtil den 31. marts 2017 med den 1. april 2017 som ikrafttrædelsesdato. Forsikringens lø- betid vil som udgangspunkt svare til restløbetiden på den forsikring, som forsikringstageren har indgået med Gable Insurance AG, dog med en samlet tegningsperiode på mak- simalt 5 år. 2. Baggrund Regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) har den 1. december 2016 indgået en aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre 3 og Socialistisk Folkeparti, som efterfølgende er tiltrådt af Enhedslisten og Alternativet, om håndtering af danske for- sikringstagere i forbindelse med det lichtensteinske forsik- ringsselskab Gable Insurance AG’s konkurs den 19. novem- ber 2016 med henblik på at sikre forsikringstagerne rimelige vilkår i forbindelse med håndtering af skader. 2.1. Aftale om håndtering af danske forsikringstagere i Ga- ble Insurance AG Den politiske aftale indebærer, at dækningsområdet for Fon- den udvides, så danske forsikringstagere, der har tegnet en ejerskifteforsikring i Gable Insurance AG, kan få dækket krav, der var til stede, da forsikringstager overtog eller på anden måde fik rådighed over ejendommen, og som konsta- teres efter overtagelsen af ejendommen og i øvrigt er dæk- ningsberettiget efter vilkårene i forsikringsaftalen. Der fra- trækkes en selvrisiko på 20.000 kr. for den første dæknings- berettigede skade i Fonden i henhold til en ejerskifteforsik- ring. For efterfølgende dækningsberettigede skader i Fonden anvendes den selvrisiko, der fremgår af vilkårene i forsik- ringstagerens ejerskifteforsikring. Den fastsatte selvrisiko på 20.000 kr. indregnes kun med et beløb svarende til den i po- licen fastsatte selvrisiko i beregningen af, om forsikringsta- gerens samlede selvrisikobetaling holdes inden for et even- tuelt loft for den samlede selvrisiko, der fremgår af forsik- ringsaftalen. For byggeskadeforsikringer dækker Fonden krav, der opstår i forsikringens løbetid, hvis bygherren er trådt i likvidation eller taget under konkursbehandling eller lignende procedurer før Gable Insurance AG’s konkurs den 19. november 2016 eller træder i likvidation eller tages un- der konkursbehandling eller lignende procedurer i forsikrin- gens løbetid. For andre forsikringer end ejerskifteforsikrin- ger og byggeskadeforsikringer dækker Fonden anmeldte skader, herunder allerede anerkendte krav, der er opstået før konkursdekretets afsigelse den 19. november 2016 og senest 4 uger efter, at Fonden har givet meddelelse om Gable Insu- rance AG’s konkurs til fordringshaverne. Fonden dækker ikke krav, der er blevet afvist af Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS, og som ikke er indbragt for Ankenævnet for Forsikring inden konkursdekretets afsi- gelse den 19. november 2016. Fonden dækker heller ikke indbetalte præmier, da Gable Insurance AG ikke er medlem af Fonden og dermed heller ikke har bidraget hertil. Krav, der ønskes dækket af Fonden, skal anmeldes til Fon- den senest den 31. marts 2017. Krav, der er omfattet af en byggeskadeforsikring, kan dog anmeldes til Fonden senest den dag, hvor forsikringen udløber. Krav, der følger af en klage over en afgørelse truffet af Husejernes Forsikring As- surance Agentur ApS, der er indbragt for Ankenævnet for Forsikring før konkursdekretets afsigelse den 19. november 2016, og hvor klageren får helt eller delvist medhold, anses som rettidigt anmeldt til Fonden. Dette gælder tilsvarende for klager over Fondens afgørelser om udbetalinger, der ind- bringes for Ankenævnet for Forsikring, og hvor klageren får helt eller delvist medhold. Aftalen omfatter krav fra forsikringstagere og forsikrede samt krav fra håndværkere m.v. (tredjemand), som har ind- gået aftale med Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS om reparation eller udbedring af skader, som er omfat- tet af en forsikring i Gable Insurance AG. Vurderingen af, om et anmeldt krav udløser erstatning, vil ske i henhold til de forsikringsvilkår i den aftale, som forsikringstageren har indgået med Gable Insurance AG. 3. Lovforslagets indhold 3.1. Gældende ret Fonden er en privat, selvejende institution oprettet ved lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber. Fonden yder dækning, når et direkte tegnende skadesforsikringssel- skab, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive forsik- ringsvirksomhed, går konkurs. Dette omfatter skadesforsik- ringsselskaber med hjemsted her i landet samt filialer her i landet af skadesforsikringsselskaber med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har ind- gået aftale med på det finansielle område. De forsikringsselskaber, der er dækket af Fonden, har pligt til at bidrage til Fonden. Forsikringsselskabernes bidrag ud- gøres af summen af et af Finanstilsynet årligt fastsat beløb pr. police inden for forbrugerforsikringer. Forsikringsselska- berne opkræver bidraget hos de pågældende forsikringstage- re, medmindre de vælger at afholde udgiften hertil selv. Fonden dækker de af loven omfattede forsikringsselskabers virksomhed i Danmark samt via filial eller grænseoverskri- dende tjenesteydelsesvirksomhed i Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det fi- nansielle område. Finanstilsynet kan fritage et forsikrings- selskabs virksomhed via filial eller grænseoverskridende tje- nesteydelsesvirksomhed i et andet land inden for Den Euro- pæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, for pligten til at betale bi- drag, hvis den udenlandske filial eller den grænseoverskri- dende tjenesteydelsesvirksomhed er omfattet af en garanti- ordning i det land, hvor aktiviteten udøves. I det tilfælde dækker Fonden ikke forsikringsselskabets udenlandske filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed. Fonden yder ikke dækning, når et skadesforsikringsselskab med hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union el- ler i et land, som Unionen har indgået aftale med på det fi- nansielle område, der via filial eller grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed driver forsikringsvirksomhed her i landet, går konkurs. Gable Insurance AG har hjemsted i Lichtenstein og er dermed ikke omfattet af Fonden. 4 3.2. Erhvervsministeriets overvejelser Gable Insurance AG’s konkurs medfører, at mange danske forsikringstagere, der har tegnet forsikringer i Gable Insu- rance AG, særligt ejerskifteforsikringer, i dag står i en vanskelig situation. Dels kan de forsikringstagere, der har igangværende reparationer, ikke få refunderet deres udgifter til disse reparationer, og dels kan de forsikringstagere, der konstaterer nyopdagede skader, ikke få disse dækket. Her- udover kan de håndværkere m.v. (tredjemænd), der efter af- tale med Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS har udført reparationer, men ikke nået at modtage betaling her- for, inden udbetalingerne blev standset, ikke få betaling for allerede udført arbejde. Det er vigtigt at sikre de danske forsikringstagere og tredje- mænd en betryggende retsstilling i forbindelse med Gable Insurance AG’s konkurs samt at sikre forsikringstagerne ri- melige vilkår i forbindelse med håndtering af skader. Det er afgørende at få gennemført den nødvendige lovgivning hur- tigt, så de danske forsikringstagere i Gable Insurance AG får klarhed over deres situation og kan få behandlet og dækket skader. 3.3. Lovforslagets indhold Det foreslås, at lov om en garantifond for skadesforsikrings- selskaber ændres, så loven finder delvist anvendelse på Ga- ble Insurance AG’s konkurs i henhold til særlige regler fast- sat i lovforslaget. Det betyder, at Fonden med lovforslaget skal dække visse erstatningskrav, der er udækkede som føl- ge af Gable Insurance AG’s konkurs, for forsikringstagere og forsikrede bosiddende i Danmark, der har tegnet en for- sikring i Gable Insurance AG gennem Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS eller er omfattet heraf. Fonden vil endvidere i henhold til lovforslaget skulle dække udækkede krav, der vedrører reparationer og udbedring af skader, som er foretaget af tredjemand efter aftale med Husejernes For- sikring Assurance Agentur ApS i henhold til en forsikring tegnet i Gable Insurance AG. Fonden dækker ifølge lovfor- slaget ikke indbetalte præmier. De dækningsberettigede skader foreslås afgrænset således, at forsikringstagere bosiddende i Danmark, der har tegnet en forsikring i Gable Insurance AG, kan få udbetalt erstatning for anmeldte skader, herunder allerede anerkendte krav, der er opstået før konkursdekretets afsigelse den 19. november 2016 og senest 4 uger efter, at Fonden har givet meddelelse om Gable Insurance AG’s konkurs til fordringshaverne. For ejerskifteforsikringer dækker Fonden krav, der var til stede, da forsikringstager overtog eller på anden måde fik rådighed over ejendommen, og som konstateres efter overtagelsen af ejendommen og i øvrigt er dækningsberettiget efter vilkåre- ne i forsikringsaftalen. Der fratrækkes en selvrisiko på 20.000 kr. for den første dækningsberettigede skade i Fon- den i henhold til en ejerskifteforsikring. For efterfølgende dækningsberettigede skader i Fonden fratrækkes krav den selvrisiko, der fremgår af vilkårene i den pågældende forsik- ringsaftale. Den fastsatte selvrisiko på 20.000 kr. indregnes kun med et beløb svarende til den i policen fastsatte selvrisi- ko i beregningen af, om forsikringstagerens samlede selvri- sikobetaling holdes inden for et eventuelt loft for den samle- de selvrisiko, der fremgår af forsikringsaftalen. For bygge- skadeforsikringer dækker Fonden krav, der er opstået eller som opstår i forsikringens restløbetid, hvis bygherren er trådt i likvidation eller taget under konkursbehandling eller lignende procedurer før Gable Insurance AG’s konkurs den 19. november 2016 eller træder i likvidation eller tages un- der konkursbehandling eller lignende procedurer i forsikrin- gens løbetid. Det foreslås endvidere, at Fonden ikke dækker krav, der er blevet afvist af Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS, og som ikke er indbragt for Ankenævnet for Forsikring inden Gable Insurance AG’s konkurs den 19. november 2016. Herudover foreslås det, at de dækningsberettigede krav skal anmeldes til Fonden senest den 31. marts 2017. Krav i hen- hold til en byggeskadeforsikring kan dog anmeldes til Fon- den i hele forsikringens løbetid. Krav, der følger af en klage over en afgørelse truffet af Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS, der er indbragt for Ankenævnet for Forsikring før Gable Insurance AG’ konkurs den 19. november 2016, og hvor klageren får helt eller delvist medhold, anses som rettidigt anmeldt til Fonden. Dette gælder tilsvarende for klager over Fondens afgørelser om udbetalinger, der ind- bringes for Ankenævnet for Forsikring, og hvor klageren får helt eller delvist medhold. Fonden indtræder, i det omfang den har ydet dækning i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser, i forsik- ringstagernes, forsikredes og tredjemænds krav mod Gable Insurance AG under konkurs og eventuelle genforsikrings- selskaber. Den foreslåede udvidelse af Fondens dækningsområde og indgreb i Fondens formueforhold til at omfatte de krav, som måtte opstå på baggrund af Gable Insurance AG’s konkurs, udgør ikke ekspropriation efter § 73 i grundloven i forhold til Fonden. Det skyldes, at Fonden vurderes at være en stats- lig institution (en selvejende institution inden for den statsli- ge forvaltning). 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of- fentlige Lovforslaget vurderes ikke have statsfinansielle konsekven- ser, da Fonden finansierer den foreslåede ordning. I det til- fælde, at anvendelsen af Fondens midler skulle resultere i udbetalinger, der overstiger Fondens formue, har Fonden adgang til at optage lån på det almindelige pengemarked. 5 Herudover har Fonden efter den nuværende ordning mulig- hed for at ansøge om en lånegaranti fra staten, der kan stilles af erhvervsministeren med tilslutning fra Finansudvalget. Fondens formue udgjorde den 31. december 2015 ca. 430 mio. kr. På baggrund af den forventede samlede størrelse af de anmeldte krav forventes der ikke at blive behov for opta- gelse af statsgaranterede lån. 5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs- livet m.v. Den foreslåede ordning foreslås finansieret gennem Fonden og vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. 6. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konse- kvenser for borgerne. 7. Miljømæssige konsekvenser Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konse- kvenser. 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 9. Høring Et udkast til lovforslag har været sendt i høring den 1. de- cember 2016 med frist den 2. december 2016 kl. 12. Den korte frist skal ses i lyset af ønsket om en hurtig fremsættel- se af lovforslaget med henblik på at sikre de danske forsik- ringstagere, der gennem Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS har tegnet forsikring hos Gable Insurance AG, og tredjemænd rimelige vilkår i forbindelse med behandlin- gen af skader og udbetaling af krav. Lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndig- heder og organisationer mv.: Advokatrådet, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er- hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Ar- bejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsskadestyrel- sen, Børsmæglerforeningen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Dan- marks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionæ- rers Landsforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dan- ske Maritime, Danske Regioner, Dansk Erhverv, Dansk For- ening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Metal, Dansk Pantebrevsforening, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytiker- forening, Ejendomsforeningen, FDFA – Foreningen af Dan- ske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH – Foreningen for Distance- og Internethandel, Finans og Lea- sing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Fi- nansiel Stabilitet, Finansrådet – Danske Pengeinstitutters Forening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbruger- ombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Forretnings- førere for Udenlandsk Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/Ane Marie Christensen, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen Danske Revisorer, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforenin- gen v/direktør Flemming Kosakewitsch, FSR – danske revi- sorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Garantiformuen, Garban-Intercapital Scandinavia, Horesta, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Investeringsfondsbranch- en, Intertrust (Denmark), ISACA Denmark Chapter, IT- branchen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kuratorforeningen, KøbmandStandens OplysningsBureau, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsor- ganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Løn- modtagernes Dyrtidsfond (LD), NASDAQ OMX Copenha- gen A/S, Nets, Mybanker, Parcelhusejernes Landsforening, PostDanmarks Juridiske Afdeling, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Revisornæv- net, Rigsrevisionen, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiver- forening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og Interna- tional Kriminalitet, Telekommunikationsindustrien i Dan- mark, Thomson Reuters Nordic, Transparency International Danmark, VP Securities A/S, Western Union, Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland, Beskæftigel- sesministeriet, Datatilsynet, Energi-, Forsynings- og Klima- ministeriet, Erhvervsstyrelsen, Finansministeriet, Forsvars- ministeriet, Justitsministeriet, Konkurrence- og Forbruger- styrelsen, Miljø- og Fødevareministeriet, Moderniserings- styrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Sikkerhedsstyrel- sen, Skatteministeriet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Ud- betaling Danmark, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeri- et, Økonomi- og Indenrigsministeriet, , Børne- og Socialmi- nisteriet, Undervisningsministeriet, Kirkeministeriet, Kultur- ministeriet, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet. 6 10. Sammenfattende skema Positive konsekvenser / mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Negative konsekvenser / merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen. Ingen. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Ingen. Ingen. Økonomiske konsekvenser for er- hvervslivet Ingen. Ingen. Administrative konsekvenser for er- hvervslivet Ingen. Ingen. Administrative konsekvenser for bor- gerne Ingen. Ingen. Miljømæssige konsekvenser Ingen. Ingen. Forholdet til EU-retten Ikke relevant Overimplementering af EU-retlige mi- nimumsforpligtelser (sæt x) JA NEJ X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 (§ 3 a) Det følger af den gældende § 12 i lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, at bestyrelsen for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Fonden) antager fornøden medhjælp. Bestemmelsen kræver, at Fonden uden varsel skal være i stand til at påtage sig en betydelig administrativ byrde i det øjeblik, at der skal udbetales erstatninger m.v. fra Fonden. Det forudsættes derfor, at Fondens bestyrelse træf- fer de nødvendige beredskabsmæssige foranstaltninger til, at Fonden i påkommende tilfælde kan løse de opgaver, den bli- ver stillet overfor. Fonden vil, betinget af lovforslagets vedtagelse, indgå aftale med et dansk forsikringsselskab om administration af ska- desanmeldelser og udbetaling af erstatning fra Fonden som følge af Gable Insurance AG’s konkurs, jf. den foreslåede § 5 a. Med det foreslåede stk. 1 skal Fonden refundere det forsik- ringsselskab, som Fonden indgår aftale med om håndtering af anmeldte krav efter § 5 a, de beløb, som forsikringssel- skabet har udbetalt til forsikringstagere, forsikrede og tredje- mænd i forbindelse med Gable Insurance AG’s konkurs. Herudover skal Fonden refunderer forsikringsselskabet af- holdte udgifter til administration og dækning i forbindelse med opgørelse af skader. Ovennævnte forsikringsselskab får direkte kompensation for udbetalinger og afholdte udgifter af Fonden. Efter det fore- slåede stk. 2 er det herefter Fonden, der kan anmelde krav for kompensationerne over for konkursboet efter Gable In- surance AG, dog kun indtil konkursboet er afsluttet, og over for eventuelle genforsikringsselskaber. En eventuel dividen- de fra konkursboet efter Gable Insurance AG tilfalder såle- des Fonden. Det samme gør udbetalinger fra eventuelle gen- forsikringsselskaber. Fonden kan i det omfang, det er nødvendigt, kræve, at for- sikringstageren, den forsikrede eller tredjemand underskri- ver en transporterklæring og eventuelle andre dokumenter, der måtte vise sig nødvendig for Fondens fremsættelse af krav i henhold til den foreslåede bestemmelse. Til nr. 2 (§ 5 a) Det følger af den gældende § 1, stk. 2, i lov om en garanti- fond for skadesforsikringsselskaber, at Garantifonden for skadesforsikringsselskaber (Fonden) skal yde dækning, når et direkte tegnende skadesforsikringsselskab, der har fået Fi- nanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed, bliver erklæret konkurs. Det foreslås at udvide Fondens dækningsområde til også at yde dækning i forbindelse med forsikringsselskabet Gable Insurance AG’s konkurs. Gable Insurance AG (reg.nr. FL-0002.161.375-6), Bergstrasse 10, 9490 Vaduz, er et for- sikringsselskab med hjemsted i Lichtenstein. Gable Insuran- ce AG blev erklæret konkurs den 19. november 2016. Gable Insurance AG er ikke dækket af Fonden. Med det foreslåede stk. 1 dækker Fonden erstatningskrav, der er udækkede som følge af Gable Insurance AG’s kon- kurs, for forsikringstagere og forsikrede bosiddende i Dan- 7 mark, der har tegnet forsikring i Gable Insurance AG gen- nem Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS eller er omfattet heraf. Herudover dækker Fonden udækkede krav, der vedrører reparationer og udbedring af skader, som er foretaget af tredjemand efter aftale med Husejernes Forsik- ring Assurance Agentur ApS i henhold til en forsikring teg- net i Gable Insurance AG. Vurderingen af, om et krav, der er anmeldt til Fonden, udlø- ser erstatning, vil blive foretaget af Fonden i henhold til for- sikringsvilkårene i den aftale, som forsikringstageren har indgået med Gable Insurance AG. Dækningsområdet i stk. 1 foreslås afgrænset til erstatnings- krav fra forsikringstagere og forsikrede og krav fra tredje- mænd. Fonden dækker således ikke præmier, som forsik- ringstagerne har indbetalt til Gable Insurance AG gennem Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS. Et sådant krav kan forsikringstagerne gøre gældende over for kon- kursboet efter Gable Insurance AG efter de regler og inden for de frister, der er gældende i Lichtenstein og fastsat i for- bindelse med konkursdekretets afsigelse. Det foreslås i stk. 2, at Fonden for så vidt angår ejerskifte- forsikringer dækker de krav, der var til stede, da forsikrings- tageren overtog eller på anden måde fik rådighed over ejen- dommen, og som konstateres efter overtagelsen af ejendom- men og i øvrigt er dækningsberettiget efter vilkårene i for- sikringsaftalen. Der foreslås fastsat en selvrisiko på 20.000 kr. for den første dækningsberettigede skade i Fonden i hen- hold til en ejerskifteforsikring. For efterfølgende dæknings- berettigede skader i Fonden fratrækkes krav den selvrisiko, der fremgår af vilkårene i forsikringsaftalen. Den fastsatte selvrisiko på 20.000 kr. indregnes kun med et beløb svaren- de til den i policen fastsatte selvrisiko i beregningen af, om forsikringstagernes samlede selvrisikobetaling holdes inden for et eventuelt loft for den samlede selvrisiko, der fremgår af forsikringsaftalen. Det betyder, at hvis selvrisikoen i hen- hold til forsikringsaftalen er lavere end de 20.000 kr., ind- regnes de 20.000 kr. således alene med dette lavere beløb i den samlede selvrisiko i henhold til forsikringsaftalen. En forsikringstager vil således på sin ejerskifteforsikring kunne komme til at betale en samlet selvrisiko, der overstiger det loft, som fremgår af forsikringsaftalen. Krav rejst af tredje- mænd i henhold til det foreslåede stk. 1, 2. pkt., vil ikke bli- ve fratrukket den nævnte selvrisiko, men Fonden vil efter- følgende kunne gøre et krav svarende til selvrisikoens stør- relse gældende over for forsikringstageren. I det omfang den foreslåede selvrisiko er højere end den selvrisiko, der fremgår af forsikringstagerens forsikring i Gable Insurance AG, vil forsikringstageren kunne gøre et krav gældende over for konkursboet efter Gable Insurance AG svarende til differencen. Det kan dog betyde, at kravet ikke kan dækkes, hvis konkursboet er afsluttet. Med det foreslåede stk. 3 dækker Fonden krav fra forsikre- de, der vedrører en byggeskadeforsikring, i hele forsikrin- gens løbetid. Det er dog en forudsætning for dækning, at den bygherre, der har tegnet den pågældende byggeskadeforsik- ring i Gable Insurance AG, enten er trådt i likvidation eller taget under konkursbehandling eller lignende procedurer el- ler træder i likvidation eller tages under konkursbehandling eller lignende procedurer inden for forsikringens løbetid. I andre tilfælde dækker Fonden ikke skader i henhold til byg- geskadeforsikringer tegnet i Gable Insurance AG. Selvrisiko for de dækningsberettigede skader fastsættes i henhold til forsikringsvilkårene i den aftale, som bygherren har indgået med Gable Insurance AG. For så vidt angår andre forsikringstyper end ejerskifteforsik- ringer og byggeskadeforsikringer, foreslås det i stk. 4, at Fonden dækker de i stk. 1 nævnte krav, der er opstået før Gable Insurance AG’s konkurs den 19. november 2016 og senest 4 uger efter, at Fonden har givet meddelelse om Ga- ble Insurance AG’s konkurs til fordringshaverne. Selvrisiko for disse skader fastsættes i henhold til forsikringsvilkårene i den aftale, som forsikringstageren har indgået med Gable Insurance AG. Fonden indtræder, i det omfang den har ydet dækning over for en forsikringstager, en forsikret eller en tredjemand i henhold til lovforslaget, i forsikringstagerens, den forsikre- des eller tredjemands krav mod konkursboet efter Gable In- surance AG og eventuelle genforsikringsselskaber, jf. det foreslåede § 3 a, stk. 2. Krav, der ikke er dækningsberettiget, idet de ikke opfylder betingelserne i henhold til de foreslåede stk. 2-4, vil skulle gøres gældende over for konkursboet efter Gable Insurance AG eller eventuelle genforsikringsselskaber i det omfang, forsikringstageren ikke har gjort brug af tilbud fra forsik- ringsbranchen om at tegne en erstatningsforsikring, jf. nær- mere herom under afsnit 1 i de almindelige bemærkninger. Det foreslås i stk. 5, at Fonden ikke dækker krav, der er ble- vet afvist af Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS, og som ikke er indbragt for Ankenævnet for Forsikring in- den Gable Insurance AG’s konkurs den 19. november 2016. Med forslaget afskæres forsikringstagerne, de forsikrede og tredjemænd fra at søge om genoptagelse af sager, hvor Hu- sejernes Forsikring Assurance Agentur ApS allerede har af- vist et krav, og hvor afslaget ikke er indbragt for Ankenæv- net for Forsikring før Gable Insurance AG’s konkurs den 19. november 2016. Til nr. 3 (§ 6, stk. 1, 1. pkt.) 8 Det foreslås, at det i § 6, stk. 1, 1. pkt., præciseres, at § 6 kun finder anvendelse på de erstatningskrav, der følger af § 5 i modsætning til de erstatningskrav, der følger af den foreslå- ede bestemmelse til § 5 a, jf. dette lovforslags § 1, nr. 2. For de erstatningskrav, der følger af den foreslåede bestemmelse i § 5 a, gælder den anmeldelsesfrist, som følger af den fore- slåede § 6 a, jf. dette lovforslags § 1, nr. 4. Til nr. 4 (§ 6 a) Det foreslås i stk. 1, at krav, der ønskes dækket af Fonden, skal anmeldes til Fonden senest den 31. marts 2017. Samti- dig foreslås det, at krav, der vedrører en byggeskadeforsik- ring, og hvor betingelserne i det foreslåede § 5 a, stk. 3, er opfyldt, skal anmeldes til Fonden senest den dag, hvor for- sikringen udløber. De foreslåede frister i lovforslaget har til hensigt at sikre, at Fonden kan afslutte og opgøre udbetalingerne i forbindelse med Gable Insurance AG’s konkurs inden for en overskue- lig periode. Har en dækningsberettiget ikke anmeldt sit krav inden for de foreslåede frister, bortfalder muligheden for at få dækning for krav i Fonden, og det pågældende krav kan herefter alene gøres gældende over for konkursboet efter Gable Insurance AG eller eventuelle genforsikringsselska- ber. Efter det gældende § 6, stk. 2, vil de fastsatte frister ikke fin- de anvendelse, hvis den dækningsberettigede har været ude af stand til at gøre sit krav gældende i forbindelse med et forsikringsselskabs konkurs, der er dækket af Fonden. Det foreslås, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på de for- sikringstagere, forsikrede og tredjemænd, der anmelder krav til Fonden efter den foreslåede § 6 a. Med det foreslåede stk. 2 vil krav, der følger af en klage over en afgørelse truffet af Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS, der er indbragt for Ankenævnet for Forsikring før Gable Insurance AG’s konkurs den 19. november 2016, hvor klageren får helt eller delvist medhold i sin klage, an- ses som rettidigt anmeldt til Fonden. Tilsvarende anses kla- ger over Fondens afgørelser om udbetalinger, der indbringes for Ankenævnet for Forsikring i medfør af den gældende § 17, og hvor klageren får helt eller delvist medhold, som ret- tidigt anmeldt til Fonden. Til § 2 Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft ved bekendtgø- relsen i Lovtidende. Dette skyldes et ønske om snarest mu- ligt at sikre de danske forsikringstagere, der gennem Hu- sejernes Forsikring Assurance Agentur ApS har tegnet for- sikring hos Gable Insurance AG, forsikrede og tredjemænd rimelige vilkår i forbindelse med behandlingen af skader og udbetaling af krav. Med stk. 2 foreslås det, at lovforslaget kan stadfæstes straks efter vedtagelsen. Ifølge grundlovens § 42, stk. 7, kan et lov- forslag, som kan undergives folkeafstemning, i særdeles på- trængende tilfælde stadfæstes straks efter dets vedtagelse, når forslaget indeholder bestemmelse herom. I den forbin- delse bemærkes, at ovennævnte forsikringstagere, forsikrede og tredjemænd kan komme i en særdeles vanskelig økono- misk situation, hvis der ikke hurtigst muligt gives mulighed for, at Fonden kan dække de ovenfor nævnte krav. Til § 3 Den foreslåede § 3 angiver lovforslagets territoriale gyldig- hedsområde. Det foreslås, at loven ikke finder anvendelse for Grønland, men at den ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Loven finder ikke anvendelse for Færøerne, da den vedrører et overtaget sagsområde. 9 Bilag 1 Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslag § 1 I lov om en garantifond for skadesforsikrings- selskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 419 af 1. maj 2007, som ændret ved § 15 i lov nr. 1556 af 21. december 2010 og § 50 i lov nr. 1231 af 18. de- cember 2012, foretages følgende ændringer: 1. Efter § 3 indsættes: »§ 3 a. Fonden refunderer det forsikringssel- skab, som Fonden indgår aftale med om håndte- ring af anmeldte krav efter § 5 a, de beløb, som forsikringsselskabet har udbetalt til forsikringsta- gere, forsikrede og tredjemænd samt afholdte ud- gifter til administration og dækning i forbindelse med opgørelse af skader. Stk. 2. Fonden indtræder, i det omfang den har ydet dækning i henhold til § 5 a, i forsikringstage- rens, forsikredes eller tredjemands krav mod Ga- ble Insurance AG og eventuelle genforsikrings- selskaber.« 2. Efter § 5 indsættes: »§ 5 a. Fonden dækker krav, der er udækkede som følge af forsikringsselskabet Gable Insurance AG’s konkurs, for forsikringstagere og forsikrede bosiddende i Danmark, der har tegnet en forsik- ring i Gable Insurance AG gennem Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS eller er om- fattet heraf. Fonden dækker endvidere udækkede krav, der vedrører reparationer og udbedring af skader, som er foretaget af tredjemand efter aftale med Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS i henhold til en forsikring nævnt i 1. pkt. Stk. 2. For ejerskifteforsikringer dækker Fonden de i stk. 1 nævnte krav, som var til stede, da for- sikringstageren overtog eller på anden måde fik rådighed over ejendommen, og som konstateres efter overtagelsen af ejendommen og i øvrigt er 10 dækningsberettiget efter vilkårene i forsikringsaf- talen. Krav i henhold til en ejerskifteforsikring fratrækkes en selvrisiko på 20.000 kr. for så vidt angår den første dækningsberettigede skade i Fonden. For efterfølgende dækningsberettigede skader i Fonden fratrækkes krav den selvrisiko, der fremgår af vilkårene i forsikringsaftalen. Den fastsatte selvrisiko på 20.000 kr. indregnes kun med et beløb svarende til den i policen fastsatte selvrisiko i beregningen af, om forsikringstage- rens samlede selvrisikobetaling holdes inden for et eventuelt loft for den samlede selvrisiko, der fremgår af forsikringsaftalen. Stk. 3. For byggeskadeforsikringer dækker Fon- den de i stk. 1 nævnte krav, der er opstået før Ga- ble Insurance AG’s konkurs den 19. november 2016, eller som opstår i forsikringens løbetid. Det er en forudsætning for dækning efter 1. pkt., at bygherren, der har tegnet en byggeskadeforsik- ring i Gable Insurance AG, er trådt i likvidation eller taget under konkursbehandling eller lignen- de procedurer før Gable Insurance AG’s konkurs den 19. november 2016 eller træder i likvidation eller tages under konkursbehandling eller lignen- de procedurer i forsikringens løbetid. I andre til- fælde dækker Fonden ikke skader i henhold til byggeskadeforsikringer tegnet i Gable Insurance AG. Stk. 4. For andre forsikringer end ejerskiftefor- sikringer og byggeskadesforsikringer, jf. stk. 2 og 3, dækker Fonden de i stk. 1 nævnte krav, der er opstået før Gable Insurance AG’s konkurs den 19. november 2016 og senest 4 uger efter, at Fon- den har givet meddelelse om Gable Insurance AG’s konkurs til fordringshaverne. Stk. 5. Fonden dækker ikke krav, der er blevet afvist af Husejernes Forsikring Assurance Agen- tur ApS, og som ikke er blevet indbragt for Anke- nævnet for Forsikring inden Gable Insurance AG’s konkurs den 19. november 2016.« § 6. Erstatningskrav, der ønskes dækket af Fon- den, og som ikke er anmeldt til det forsikringssel- skab, der er erklæret konkurs, skal anmeldes til Fonden snarest muligt og senest 6 måneder efter 3. I § 6, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Erstat- ningskrav«: »i henhold til § 5«. 11 konkursdekretets afsigelse. Erstatningskrav, som er anmeldt til det selskab, der er erklæret konkurs, in- den konkursdekretets afsigelse, anses for anmeldt til Fonden. Stk. 2. --- 4. Efter § 6 indsættes i kapitel 3: »§ 6 a. Krav, der ønskes dækket af Fonden i medfør af § 5 a, stk. 2 og 4, skal anmeldes til Fonden senest den 31. marts 2017. Krav i medfør af § 5 a, stk. 3, skal anmeldes til Fonden senest den dag, hvor forsikringen udløber. § 6, stk. 2, finder ikke anvendelse for anmeldelser i henhold til 1. og 2. pkt. Stk. 2. Krav, der følger af en klage over en afgø- relse truffet af Husejernes Forsikring Assurance Agentur ApS, der er indbragt for Ankenævnet for Forsikring før Gable Insurance AG’s konkurs den 19. november 2016, og hvor klageren får helt el- ler delvist medhold, anses som rettidigt anmeldt til Fonden. Tilsvarende anses klager over Fon- dens afgørelser om udbetalinger, der indbringes for Ankenævnet for Forsikring i medfør af § 17, og hvor klageren får helt eller delvist medhold, som rettidigt anmeldt til Fonden.« § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse. § 3 Loven gælder ikke for Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn- landske forhold tilsiger. 12