3. udkast til betænkning

Betænkning afgivet af Børne- og Undervisningsudvalget den 6. december 2016
3. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om de gymnasiale uddannelser
[af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby)]
1. Ændringsforslag
Undervisningsministeren har stillet 4 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 9. november 2016 og var
til 1. behandling den 15. november 2016. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Børne- og Under-
visningsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i <> møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og ministeren for børn, undervisning og lige-
stilling sendte den 26. august 2016 dette udkast til udvalget,
jf. (folketingsåret 2015-16) BUU alm. del – bilag 255. Den
9. november 2016 sendte ministeren for børn, undervisning
og ligestilling de indkomne høringssvar og et notat herom til
udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
1 skriftlig henvendelse fra Danske Erhvervsskoler og -Gym-
nasier.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommen-
teret den skriftlige henvendelsen til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 25 spørgsmål til ministeren for børn,
undervisning og ligestilling til skriftlig besvarelse, som un-
dervisningsministeren har besvaret.
20 af udvalgets spørgsmål dels til ministeren for børn,
undervisning og ligestilling, dels til undervisningsministe-
ren, og undervisningsministerens svar herpå er optrykt som
bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
<>
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor-
slaget, fordi det retter op på de fejl, der blev begået i gymna-
siet i 2003, da gymnasiereformen blev vedtaget. Loven for-
bedrer gymnasiet på en lang række områder, f.eks. ved at
det tværfaglige fag almen studieforberedelser (AT) er blevet
afskaffet, at der er indført adgangskrav til gymnasiet, at an-
tallet af studieretninger er reduceret, at almendannelsen (for-
stået som erhvervelse af kundskaber indenfor humaniora,
naturvidenskab og samfundsvidenskab) er styrket, og at vig-
tige kulturfag som religion, historie og oldtidskundskab er
fastholdt som selvstændige fag.
HF er ændret grundlæggende, så uddannelsen bliver mere
rettet mod professionsbachelor-uddannelserne. Samtidig be-
vares det klassiske HF som enkeltfagsmulighed på VUC.
Denne reform af gymnasiet og HF vil samlet set styrke
ungdomsuddannelserne og stille mere konkrete krav til de
unge mennesker, der nu kan fordele sig bedre på de gymna-
siale uddannelser efter evner og interesser. For det er selv-
følgelig ikke alle, der skal i gymnasiet. Det er der ingen
grund til. Det er hverken godt for de unge eller for gymnasi-
et. HF er i sin nye udgave blevet et gedigent alternativ til
gymnasiet for, dem der ikke er sikre på, at de vil på univer-
sitet.
Til lovforslag nr. L 58 Folketinget 2016-17
Journalnummer
DokumentId
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
L 58 Bilag 8
Offentligt
Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at en række
ændringer, der vil betyde tilbageskridt for gymnasieuddan-
nelserne, påvirke folkeskolen negativt og medføre betydelig
risiko for en mindskelse af tilgangen til erhvervsuddannel-
serne.
Indførelsen af nye adgangsbetingelser vil afskære mange
unge, der med de eksisterende adgangsbetingelser ville kun-
ne optages på de gymnasiale uddannelser, fra at blive opta-
get på disse. De nye adgangsbetingelser vil være med til at
øge karakterræset i folkeskolen, og det er stærkt beklageligt,
at ændringen bringer elever i folkeskolen i den situation, at
de kan betragtes som ikke at have bestået folkeskolen. De
nye regler for optagelse vil i høj grad komme til at fremstå
uoverskuelige for elever og forældre, og de vil stille meget
store krav til den i forvejen hårdt pressede UU-vejledning,
der ikke med reformen tilføres yderligere ressourcer. De nye
karakterkrav, der ligger markant højere end adgangskravene
til erhvervsuddannelserne, vil endvidere bidrage til at deva-
luere erhvervsuddannelserne i mange unges øjne, når de skal
vurdere og træffe valg mellem de forskellige ungdomsud-
dannelser. Et forhold, der sammen med den nye mulighed
for optag på HF allerede efter 9. klasse, kan medføre et
yderligere fald i tilgangen til erhvervsuddannelserne.
Det er efter Enhedslistens opfattelse stærkt problematisk
at gennemføre den foreslåede meget massive indskrænkning
i antallet af studieretninger. Det vil gå hårdt ud over de krea-
tive fag og en række begyndersprogfag. I betragtning af, at
det store flertal af eleverne på de gymnasiale uddannelser al-
lerede i dag har matematik på mindst B-niveau, har det hel-
ler ikke noget fornuftigt formål at gøre matematik B obliga-
torisk for flere elever.
Forslaget om, at prøvekaraktererne på det nye grundfor-
løb fremover skal tælle med i det samlede eksamensresultat,
er ikke rimeligt i betragtning af, at prøverne ligger blot nog-
le få måneder inde i uddannelsen. Tilsvarende urimeligt er
det, at GSK karakter i fremtiden kun skal tælles med i ka-
raktergennemsnittet, når de reducerer eksamensresultatet fra
eksamensbeviset.
Samlet set er det Enhedslistens opfattelse, at den foreslå-
ede reform ikke er til gavn for udviklingen af de gymnasiale
uddannelser, og at de negative konsekvenser af reformen vil
blive forstærket af, at den skal udmøntes i en situation, hvor
de gymnasiale uddannelser er under et kraftigt pres fra store
økonomiske besparelser, som et flertal i folketinget har på-
lagt områdets uddannelsesinstitutioner.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Æ n d r i n g s f o r s l a g
Af undervisningsministeren, tiltrådt af <>:
Til § 28
1) Stk. 2, 1. pkt., affattes således:
»Institutionens leder sikrer, at undervisningen tilrettelæg-
ges, således at eleverne gennem hele uddannelsen møder va-
riation og progression i arbejdsformerne, og således at alle
elever, uanset social baggrund, udfordres og trives fagligt,
med henblik på at de bliver så dygtige, som de kan.«
[Tilføjelse af »uanset social baggrund« præciserer, at under-
visningen skal tilrettelægges så alle unge udfordres og tri-
ves, uanset social baggrund]
Til § 35
2) Stk. 2, 1. pkt. affattes således:
»Institutionens leder sikrer, at undervisningen tilrettelæg-
ges, således at eleverne gennem hele uddannelsen møder va-
riation og progression i arbejdsformerne, og således at alle
elever, uanset social baggrund, udfordres og trives fagligt,
med henblik på at de bliver så dygtige, som de kan.«
[Tilføjelse af »uanset social baggrund« præciserer, at under-
visningen skal tilrettelægges så alle unge udfordres og tri-
ves, uanset social baggrund]
Til § 39
3) Stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
hvilke fag og niveauer der kan og skal indgå i institutionens
udbud af valgfag, og om bindinger mellem fagene.«
[Ændringen præciserer, at undervisningsministeren også kan
fastsætte regler om bindinger mellem fag]
Til § 41
4) Stk. 6, affattes således:
»Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om
udbud og tilrettelæggelse af hf-enkeltfag, og om hvilke fag
og niveauer der kan og skal indgå i institutionens udbud af
valgfag, og om bindinger i og mellem fagene.«
[Ændringen præciserer, at undervisningsministeren også kan
fastsætte regler om bindinger mellem fag]
B e m æ r k n i n g e r
Til nr. 1
Det fremgår af § 28, stk. 2 i det fremsatte lovforslag bl.a.,
at undervisningen skal tilrettelægges, så alle elever udfor-
dres og trives fagligt, med henblik på at de bliver så dygtige,
som de kan. Det fremgår af lovforslagets specielle bemærk-
ninger til bestemmelsen, at dette gælder alle elever, uanset
social baggrund.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at det tillige fremgår af
bestemmelsens ordlyd, at tilrettelæggelse af undervisningen
skal ske, så alle elever, uanset social baggrund, skal udfor-
dres og trives fagligt, så de bliver så dygtige, som de kan.
2
Til nr. 2
Det fremgår af § 35, stk. 2 i det fremsatte lovforslag bl.a.,
at undervisningen skal tilrettelægges, så alle elever udfor-
dres fagligt, med henblik på at de bliver så dygtige, som de
kan. Det fremgår af afsnit 2.1.4.2.1.7 i lovforslagets almin-
delige bemærkninger, at dette gælder alle elever, uanset so-
cial baggrund.
Det vurderes hensigtsmæssigt, at det tillige fremgår af
bestemmelsens ordlyd, at tilrettelæggelse af undervisningen
skal ske, så alle elever, uanset social baggrund, skal udfor-
dres fagligt, så de bliver så dygtige, som de kan, samt at ele-
verne udover at udfordres fagligt også skal trives fagligt.
Til nr. 3
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 4 kan undervis-
ningsministeren fastsætte regler om, hvilke fag og niveauer
der kan og skal indgå i institutionens udbud af valgfag. Det
er præciseret i bestemmelsen, at dette indebærer, at der også
kan fastsættes regler om bindinger mellem fag. Ordlyden af
bestemmelsen svarer derved til ordlyden i lovforslagets §
27, stk. 4, om valgfag på de treårige gymnasiale uddannel-
ser. Udover at fastsætte regler om, hvilke nærmere definere-
de fag der kan og skal indgå i institutionens udbud af valg-
fag, er det hensigten at fastsætte regler om, at valg af visse
fag er betinget af, at eleven følger undervisningen i andre
fag på et bestemt niveau, eller at eleven i øvrigt har tilstræk-
kelige forudsætninger for at kunne følge undervisningen i
det pågældende valgfag.
Til nr. 4
Efter den foreslåede bestemmelses stk. 6 kan undervis-
ningsministeren fastsætte regler om udbud og tilrettelæggel-
se af hf-enkeltfag, og om hvilke fag og niveauer, der kan og
skal indgå i institutionens udbud af hf-enkeltfag. Det er præ-
ciseret i bestemmelsen, at dette indebærer, at der også kan
fastsættes regler om bindinger i og mellem fagene. Udover
bl.a. at fastsætte regler om, hvilke fag institutionerne kan og
skal udbyde, er det også hensigten at fastsætte regler om
bindinger i og mellem fagene. Der vil bl.a. kunne fastsættes
regler om, at elever for at følge et fag på et bestemt niveau,
normalt vil skulle have fulgt undervisningen i faget på det
nærmest underliggende niveau, eller at det forudsætter at
eleven har fulgt eller følger undervisningen i andre fag på et
bestemt niveau, eller i øvrigt har tilstrækkelige forudsætnin-
ger for at kunne følge undervisningen i det pågældende fag.
Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) nfmd. Pernille Bendixen (DF) Marlene Harpsøe (DF) Dorthe Ullemose (DF)
Carsten Kudsk (DF) Marie Krarup (DF) Anni Matthiesen (V) Peter Juel Jensen (V) Jan E. Jørgensen (V)
Louise Schack Elholm (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Henrik Dahl (LA) Danny K. Malkowski (LA)
Mette Abildgaard (KF) Annette Lind (S) Daniel Toft Jakobsen (S) Dan Jørgensen (S) Julie Skovsby (S) Mattias Tesfaye (S)
Pernille Rosenkrantz-Theil (S) fmd. Pernille Schnoor (ALT) Eva Flyvholm (EL) Jakob Sølvhøj (EL)
Carolina Magdalene Maier (ALT) Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Marianne Jelved (RV) Jacob Mark (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) 46
Dansk Folkeparti (DF) 37
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34
Enhedslisten (EL) 14
Liberal Alliance (LA) 13
Alternativet (ALT) 10
Radikale Venstre (RV) 8
Socialistisk Folkeparti (SF) 7
Det Konservative Folkeparti (KF) 6
Inuit Ataqatigiit (IA) 1
Tjóðveldi (T) 1
Javnaðarflokkurin (JF) 1
Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1
3
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 58
Bilagsnr. Titel
1 Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og
ligestilling
2 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3 Henvendelse af 21/11-2016 fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
4 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
5 Ændringsforslag, fra undervisningsministeren
6 1. udkast til betænkning
7 2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 58
Spm.nr. Titel
1 Spm. om kommentar til henvendelsen af 21/11-2016 fra Danske Er-
hvervsskoler og -Gymnasier, til ministeren for børn, undervisning og
ligestilling, og undervisningsministerens svar herpå
2 Spm. er tilbagetaget
3 Spm. om, hvorfor hhx og htx i lovforslaget ikke får mulighed for dis-
pensation til at udbyde særlige studieretninger til Team Danmark ele-
ver, til ministeren for børn, undervisning og ligestilling, og undervis-
ningsministerens svar herpå
4 Spm. om redegørelse for, om krav til matematiklæreres kompetencer
er blevet ændret efter lovforslaget har været i høring, til ministeren for
børn, undervisning og ligestilling, og undervisningsministerens svar
herpå
5 Spm. om efteruddannelsesmulighederne for f.eks. en ingeniør, der øn-
sker at undervise i matematik på hhx, htx og eux, til ministeren for
børn, undervisning og ligestilling, og undervisningsministerens svar
herpå
6 Spm. om hvor stor en andel af de elever, der påbegynder en gymnasial
uddannelse med et karaktergennemsnit på under 4 fra grundskolen,
som falder fra deres gymnasiale uddannelse, til ministeren for børn,
undervisning og ligestilling, og undervisningsministerens svar herpå
7 Spm. om, hvor stor en andel af eleverne med under 4 fra folkeskolen,
som gennemfører en gymnasial uddannelse, der fortsætter på en vide-
regående uddannelse inden for 27 måneder – og den tilsvarende andel
for studenter med mere end 4 fra folkeskolen, til ministeren for børn,
undervisning og ligestilling, og undervisningsministerens svar herpå
8 Spm. om, hvor stor en andel af elever med en gymnasial uddannelse,
der efterfølgende påbegynder en erhvervsuddannelse og således bliver
dobbeltuddannet – og hvordan denne andel er fordelt på elever med
henholdsvis under og over 4 fra folkeskolen, til ministeren for børn,
undervisning og ligestilling, og undervisningsministerens svar herpå
4
9 Spm. om, hvor stor en andel af de elever, der påbegynder en HF-ud-
dannelse med et karaktergennemsnit på under 4 fra grundskolen, som
falder fra deres HF-uddannelse, til ministeren for børn, undervisning
og ligestilling, og undervisningsministerens svar herpå
10 Spm. om, hvor stor en andel af elever med en HF-uddannelse, der ef-
terfølgende påbegynder en bacheloruddannelse, som falder fra deres
bacheloruddannelse, til ministeren for børn, undervisning og ligestil-
ling, og undervisningsministerens svar herpå
11 Spm. om tabel 1 i gymnasieaftalen kan blive tilrettet uden HF, til un-
dervisningsministeren, og ministerens svar herpå
12 Spm. om hvornår det planlægges at foretage ændringer i vejlednings-
loven og om forligskredsen inddrages i denne proces, til undervis-
ningsministeren, og ministerens svar herpå
13 Spm. om hensigten bag formuleringerne om »forpligtelse til at bidrage
til opfyldelse af nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål«,
til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
14 Spm. om hvilke typer af mål der falder inden for »nationale uddannel-
ses- og institutionspolitiske mål«, til undervisningsministeren, og mi-
nisterens svar herpå
15 Spm. om hvorvidt gymnasiereformen vil påvirke udviklingen i antallet
af unge i den restgruppe, der ikke umiddelbart efter folkeskolen fort-
sætter på en ungdomsuddannelse, til undervisningsministeren, og mi-
nisterens svar herpå
16 Spm. om hvilke økonomiske konsekvenser den nye tælledag vil have
for HF sammenlignet med hhv. STX, HTX og HHX, til undervis-
ningsministeren, og ministerens svar herpå
17 Spm. om hvordan udbud af den akademiske fagpakke, med øget time-
tal, vil påvirke taxameterøkonomien på hhv. HF, GSK og HF-enkelt-
fag, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
18 Spm. om hvor stor en andel af de nuværende hf-elever der kommer di-
rekte fra folkeskolen, til undervisningsministeren, og ministerens svar
herpå
19 Spm. om hvor mange timer der er tale om ved lærer-elev tid på hf, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
20 Spm. om der er forhindringer for samlæsning af fag på hf, til undervis-
ningsministeren, og ministerens svar herpå
21 Spm. om hvordan det geografiske udbud af overbygningen til hf sik-
res, til undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
22 Spm. om vinteroptag på hf kan gennemføres, til undervisningsministe-
ren, og ministerens svar herpå
23 Spm. om hvilke universitetsuddannelser det er hf´ere i dag søger, til
undervisningsministeren, og ministerens svar herpå
24 Spm. om hvor mange unge, regeringen forventer, der vil vælge at gå
direkte fra 9. klasse og ind på en ny hf, til undervisningsministeren, og
ministerens svar herpå
25 Spm. om, hvordan denne lovtekst skal udmøntes, og om der skal knyt-
tes sanktioner og tilsyn til forpligtelsen, til undervisningsministeren,
[og ministerens svar herpå]
5
6
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til ministeren for børn, undervisning og ligestilling og undervisnings-
ministerens svar herpå
Spørgsmål 5-10 til ministeren for børn, undervisning og ligestilling og undervisningsministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra V.
Spørgsmål 11-25 til undervisningsministeren og ministerens svar herpå er optrykt efter ønske fra S.
Spørgsmål 6:
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af de elever, der påbegynder en gymnasial uddannelse
med et karaktergennemsnit på under 4 fra grundskolen, som falder fra deres gymnasiale uddannelse?
Svar:
36 pct. af de elever, som påbegyndte en gymnasial uddannelse i 2012 med et karaktergennemsnit fra
grundskolen på under 4, faldt fra deres gymnasiale uddannelse.
Gennemsnittet fra grundskolen er beregnet som gennemsnittet i de bundne prøvefag. Det beregnes som
et gennemsnit af prøverne i hhv. dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Hvis eleverne mangler en eller
flere prøveaflæggelser, vil eleverne tælles med til dem, som får under 4. Elever, som ikke er registreret i
grundskolens 9. eller 10. klasse, eller som har karakterer fra før de bundne prøvefag blev indført i 2007,
er ikke medtalt i beregningen.
Spørgsmål 7:
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af eleverne med under 4
fra folkeskolen, som gennemfører en gymnasial uddannelse, der fortsætter på en videregående uddan-
nelse inden for 27 måneder – og den tilsvarende andel for studenter med mere end 4 fra folkeskolen?
Svar:
64 pct. af eleverne, som har under 4 fra grundskolen, og som gennemfører en gymnasial uddannelse,
fortsætter på en videregående uddannelse inden for 27 måneder. Den tilsvarende andel for elever med
over 4 fra grundskolen er på 77 pct.
Gennemsnittet fra grundskolen er beregnet som gennemsnittet i de bundne prøvefag. Det beregnes som
et gennemsnit af prøverne i hhv. dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Mangler eleverne en eller flere
prøveaflæggelser, vil eleverne tælles med til dem, som får under 4. Elever, som ikke er registreret i grund-
skolens 9. eller 10. klasse, eller som har karakterer fra før de bundne prøvefag blev indført i 2007, er ikke
medtalt i beregningen.
Spørgsmål 8:
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af elever med en gymnasial uddannelse, der efterfølgen-
de påbegynder en erhvervsuddannelse og således bliver dobbeltuddannet – og hvordan denne andel er for-
delt på elever med henholdsvis under og over 4 fra folkeskolen?
Svar:
11 pct. af de elever, som fik en gymnasial uddannelse i 2012, påbegyndte inden for 27 måneder en er-
hvervsuddannelse.
For elever med under 4 i gennemsnit fra grundskolen er det 22 pct. af de elever, som fik en gymnasial
uddannelse i 2012, som påbegyndte en erhvervsuddannelse inden for 27 måneder.
For elever med over 4 i gennemsnit fra grundskolen er det 11 pct. af de elever, som fik en gymnasial
uddannelse i 2012, som påbegyndte en erhvervsuddannelse inden for 27 måneder.
7
Det bemærkes, at eleverne først opnår to ungdomsuddannelser, hvis de fuldfører den påbegyndte er-
hvervsuddannelse.
Gennemsnittet fra grundskolen er beregnet som gennemsnittet i de bundne prøvefag. Det beregnes som
et gennemsnit af prøverne i hhv. dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Mangler eleverne en eller flere
prøveaflæggelser, vil eleverne tælles med til dem, som får under 4. Elever, som ikke er registreret i grund-
skolens 9. eller 10. klasse, eller som har karakterer fra før de bundne prøvefag blev indført i 2007, er ikke
medtalt i beregningen.
Spørgsmål 9:
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af de elever, der påbegynder en HF-uddannelse med et
karaktergennemsnit på under 4 fra grundskolen, som falder fra deres HF-uddannelse?
Svar:
40 pct. af de elever, som påbegyndte en hf-uddannelse i 2012 med et karaktergennemsnit fra grundsko-
len på under 4, faldt fra deres hf-uddannelse.
Gennemsnittet fra grundskolen er beregnet som gennemsnittet i de bundne prøvefag. Det beregnes som
et gennemsnit af prøverne i hhv. dansk, matematik, fysik/kemi og engelsk. Mangler eleverne en eller flere
prøveaflæggelser, vil eleverne tælles med til dem, som får under 4. Elever, som ikke er registreret i grund-
skolens 9. eller 10. klasse, eller som har karakterer fra før de bundne prøvefag blev indført i 2007, er ikke
medtalt i beregningen.
Spørgsmål 10:
Vil ministeren redegøre for, hvor stor en andel af elever med en HF-uddannelse, der efterfølgende påbe-
gynder en bacheloruddannelse, som falder fra deres bacheloruddannelse?
Svar:
21 pct. af studenterne fra hf i 2010-2012, som efterfølgende påbegyndte en bacheloruddannelse inden
for 27 måneder, faldt fra denne inden for det første år.
For de studenter fra hf i 2010-2012, som påbegyndte en professionsbachelor inden for 27 måneder, faldt
19 pct. fra inden for det første år.
For de studenter fra hf i 2010-2012, som påbegyndte en akademisk bachelor inden for 27 måneder, faldt
25 pct. fra denne inden for det første år.
Spørgsmål 11:
Kan tabel 1 i gymnasieaftalen blive tilrettet uden HF, idet det er misvisende at sammenstille dem?
Svar:
Aftaleteksten vedrørende styrkede gymnasiale uddannelser fik tilslutning fra forligskredsen den 3. juni
2016 og kan som sådan ikke ændres.
Tabellen i aftaleteksten er baseret på tilgangstal for 2014. En beregning - baseret på seneste tilgangstal
for 2015 - på, hvor stor en andel af ansøgerne til de treårige gymnasiale uddannelser, som ikke opfyldte
de adgangsforudsætninger, der indgår i aftalen fra juni måned, viser følgende resultat:
Tabel 1: Andel, som ikke opfylder adgangsforudsætningerne, fordelt på treårige gymnasiale ud-
dannelser, beregnet på baggrund af tilgangen til de gymnasiale uddannelser i 2015
hhx htx stx I alt
Opfylder ikke forudsætninger 10 % 8 % 5 % 7 %
Kilde: UVM, egne beregninger
8
Spørgsmål 12:
Ministeren bedes oplyse, hvornår det planlægges at foretage ændringer i
vejledningsloven og om forligskredsen inddrages i denne proces?
Svar:
Alle de ændringer, som Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser giver anledning til i forhold til vej-
ledningsloven, kommer til udmøntning med de ændringer, der fremgår af § 12 i lovforslag nr. L 59 om
indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som føl-
ge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.
Gymnasieforligskredsen har været inddraget i processen omkring ændringerne i L 59.
Spørgsmål 13:
Ministeren bedes uddybe hensigten bag formuleringerne om »forpligtelse til at bidrage til opfyldelse af
nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål« (følgeloven § 1, stk. 3) samt begrundelse for, hvorfor
denne formulering indgår som lovtekst? I forlængelse heraf bedes ministeren uddybe, hvordan denne lov-
tekst skal udmøntes. Forventes det, at der knyttes sanktioner og tilsyn til forpligtelsen? I så fald hvordan
skal disse så foregå og hvilke vurderingskriterier skal institutionerne leve op til?
Svar:
Gældende lovgivning indeholder ikke specifikke forpligtelser for institutionerne til at efterleve nationale
uddannelses- og institutionspolitiske mål, der rækker udover institutionens aktuelle udbud, eller hvor de
kan være til fordel for enkelte af de aktuelle udbud fremfor andre.
De foreslåede bestemmelser tydeliggør, at bestyrelserne på de enkelte institutioner - udover at være for-
pligtet på de konkrete uddannelsesformål, som institutionen har - skal inddrage hensyn til, hvordan opfyl-
delsen af de konkrete uddannelsesformål sker henset til de nationale uddannelses- og institutionspolitiske
mål, der er opstillet for de pågældende områder. Det kunne fx være 95-pct.-målsætningen, ambition om at
bryde negativ social arv eller lignende. De enkelte institutioner er en del af et samlet uddannelsessystem,
der skal være effektivt ikke alene for den enkelte institution på lokalt plan, men også på nationalt plan.
Det ændrer ikke ved, at institutionerne skal være uafhængige, dvs. at den enkelte institution skal indrette
sin virksomhed alene med henblik på at varetage institutionens egne interesser til gavn for dens elever og
kursister, og at den ikke må indgå i et styret fællesskab eller på anden måde være styret af uvedkommen-
de eller udefrakommende interesser.
Det er kun, hvor den samlede effekt af en institutions beslutninger gør, at det bliver kontraproduktivt i
forhold til de nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål, at beslutningerne kan vurderes at være i
modstrid med bestemmelsen. Det kan f.eks. være, hvis institutionen ensidigt prioriterer at højne visse ele-
vers faglige niveau og trivsel og ikke fremme alle elevers faglige niveau og trivsel.
Hvis en institution efter ministeriets opfattelse ikke lever op til forpligtelsen, kan ministeriet efter gæl-
dende sanktionsbestemmelser give et konkret påbud til institutionen om at ændre den pågældende virk-
somhed. Hvis et påbud ikke opfyldes, kan ministeriet efter omstændighederne tilbageholde tilskud, lade
tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.
Spørgsmål 14:
Ministeren bedes uddybe, hvilke typer af mål der falder inden for »nationale uddannelses- og instituti-
onspolitiske mål«. Præcis hvilke mål er det, uddannelsesinstitutionerne forpligtes på, som ikke allerede er
en del af deres forpligtelse. Og hvilke parter inddrages i beslutningen herom?
9
Svar:
Aftale om styrkede gymnasiale uddannelser fra 3. juni 2016 rummer nedenstående tre mål, der falder
inden for »nationale og uddannelses- og institutionspolitiske mål«. De er i aftalen anført under overskrif-
ten »Retningsgivende mål og styrket kvalitetsudvikling«. Kort formuleret er målene følgende:
Skolerne skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan, herunder at alle elever, uanset
social baggrund, får realiseret deres potentiale bedst muligt
Der skal sættes retning for øget indsats vedr. elevernes trivsel med det mål, at opnå en bedre elevtrivsel
i de gymnasiale uddannelser
Kvaliteten i de gymnasiale uddannelser skal styrkes i forhold til de videregående uddannelser samt i for-
hold til at øge andelen af studenter, der benytter deres gymnasiale uddannelse som grundlag for en videre-
gående uddannelse.
Reglerne i følgeloven (§ 1, nr. 3, og § 2, nr. 2) kan f.eks. komme i anvendelse, hvis en institution, der
udbyder to uddannelser, ensidigt tilrettelægger sine aktiviteter med henblik på at få flere elever på den ene
uddannelse fremfor den anden, selvom de nationale uddannelsesmålsætninger tilsiger det omvendte.
Beslutning om nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål er truffet ved politisk aftale og kræ-
ver involvering af respektive forligs-/aftaleparter for at kunne ændres.
Spørgsmål 15:
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt gymnasiereformen, herunder de nye adgangsforudsætninger, vil
påvirke udviklingen i antallet af unge i den restgruppe, der ikke umiddelbart efter folkeskolen fortsætter
på en ungdomsuddannelse?
Svar:
Jeg forventer, at gymnasiereformen, herunder de nye adgangsforudsætninger, vil medføre, at færre unge
påbegynder en gymnasial uddannelse. Set i sammenhæng med reformen af erhvervsuddannelserne for-
venter jeg desuden, at der samtidig sker en stigning i antallet af unge, der vælger en erhvervsuddannelse.
Jeg forventer endvidere, at de nye adgangsforudsætninger til ungdomsuddannelserne vil bidrage til en
øget indsats i grundskolen og dermed til at reducere antallet af unge, som ikke opfylder adgangsforudsæt-
ningerne til mindst én af ungdomsuddannelserne.
På den baggrund forventer jeg, at gymnasiereformen, herunder de nye adgangsforudsætninger, medvir-
ker til en reduktion i antallet af unge i den restgruppe, der ikke umiddelbart efter folkeskolen fortsætter på
en ungdomsuddannelse.
Spørgsmål 16:
Ministeren bedes foretage en vurdering af, hvilke økonomiske konsekvenser den nye tælledag, der ind-
føres i forbindelse med gymnasiereformen, vil have for HF sammenlignet med hhv. STX, HTX og HHX.
Vil den nye tælledag ramme HF hårdere i kraft af den særlige elevsammensætning og dermed give højere
frafald?
Svar:
I Forslag til Lov om de gymnasiale uddannelser ændres tælledagen, der ligger til grund for udbetalingen
af taxametertilskud på 1. semester, fra den 20. undervisningsdag til umiddelbart efter grundforløbet (den
60. undervisningsdag). Dette betyder, at institutionerne fremover kun modtager taxametertilskud for de
elever, som gennemfører grundforløbet.
Fra 1. september til 15. november falder i gennemsnit 2,4 pct. af de elever, som starter på en gymnasial
uddannelse i august, fra. På stx og hf er andelen hhv. 1,8 pct. og 4,5 pct. og på hhx og htx er andelen hhv.
3,5 pct. og 3,8 pct.
10
Som konsekvens af ændringen af tælledagen vil institutionerne forventeligt modtage færre midler, men
bliver skolerne bedre til at fastholde eleverne som følge af initiativerne i reformen, ikke mindst det nye
grundforløb i de treårige uddannelser og den nye hf-uddannelse, så ændrer økonomien sig tilsvarende.
Ændringen af tælledagen medfører mindreudgifter på 34 mio. kr. i 2017, heraf vedrører 10 mio. kr. hf.
Fuldt indfaset fra 2018 og frem medfører ændringen af tælledagen mindreudgifter på 44 mio. kr., hvoraf
13,1 mio. kr. vedrører hf.
Størstedelen af skolerne vil opleve en reduktion i tilskud på mindre end 0,25 pct. af det samlede tilskud.
Derudover vil der, særligt på gymnasierne, være en gruppe, som vil opleve en reduktion på 0,25 – 0,50
pct., og enkelte skoler vil opleve fald i tilskud på op til 1,1 pct., jf. tabel 1.
Tabel 1
Spredning imellem skolerne på de forskellige områder
Forventet reduktion
i tilskud som følge af
ændret tælledag
Almene
gymnasier
VUC’ere
Erhvervssko-
ler (udbydere
af htx og hhx)
Mindre end 0,25 pct. 74 (61 pct.) 15 (63 pct.) 44 (83 pct.)
0,25 – 0,50 pct. 38 (31 pct.) 9 (38 pct.) 9 (17 pct.)
0,51 – 0,75 pct. 7 (6 pct.) 0 (0 pct.) 0 (0 pct.)
0,76 – 1,00 pct. 1 (1 pct.) 0 (0 pct.) 0 (0 pct.)
1,01 – 1,25 pct. 1 (1 pct.) 0 (0 pct.) 0 (0 pct.)
Antal gymnasier 121 24 53
Kilde: UVM beregninger på senest kendte frafaldsdata
En eventuel effekt af indførelsen af adgangskravet er ikke medregnet, men det er rimeligt at forvente, at
der vil være et vist sammenfald mellem de elever, som fremadrettet ikke opfylder adgangskravet, og de
elever, der i dag frafalder uddannelsen i løbet af de første tre måneder.
Det fremgår af de almene bemærkninger til lovforslaget, at økonomivurderingen tager udgangspunkt i
det nuværende frafald og udviklingen i frafaldet vil blive fulgt tæt, så utilsigtede uhensigtsmæssigheder
undgås.
Spørgsmål 17:
Ministeren bedes redegøre for, hvordan udbud af den akademiske fagpakke, med øget timetal, vil påvir-
ke taxameterøkonomien på hhv. HF, GSK og HF-enkeltfag?
Svar:
Udbuddet af udvidede (akademiske) fagpakker på toårigt hf medfører, at eleverne på disse fagpakker får
forøget deres timetal med 250 timer. Som følge af timeforøgelsen er undervisningstaxameteret på toårigt
hf forhøjet med 15 mio. kr. årligt.
Samtidig betyder indførelsen af udvidede fagpakker, at hf-elevernes efterfølgende behov for gymnasial
supplering forventes at falde i et omfang svarende til 16 mio. kr. årligt.
Det bemærkes, at taxameterøkonomien på GSK derudover påvirkes af flere adgangsgivende obligatori-
ske fag og medregningen af karakterer fra suppleringsfag i elevernes gennemsnit.
Spørgsmål 18:
Hvor stor en andel af de nuværende hf-elever kommer direkte fra folkeskolen?
Svar:
Ca. hver tredje elev på toårigt hf kommer direkte fra grundskolen, og andelen har været relativt stabil i
en årrække, jf. tabel 1.
11
Tabel 1: Andel elever på hf som kommer direkte fra grundskolen, 2007-2015
2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015
Direkte fra
grundskolen
36% 37% 35% 36% 37% 37% 35% 36% 33%
Ikke direkte fra
grundskolen
64% 63% 65% 64% 63% 63% 65% 64% 67%
Samlet 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100% 100%
Kilde: Undervisningsministeriet, databanken og egne beregninger.
Spørgsmål 19:
Hvor mange timer er der tale om ved lærer-elev tid på hf?
Svar:
Det fremgår af Forslag til Lov om de gymnasiale uddannelser § 37, stk. 1, 3 og 4, at undervisningstiden,
som omfatter den samlede lærerstyrede elevaktivitet, er mindst 1.705 klokketimer på den toårige uddan-
nelse til hf-eksamen.
Undervisningstiden overstiger normalt ikke 1.755 timer. Dog er undervisningstiden for elever med ud-
videt fagpakke udvidet med 250 timer, dvs. mindst 1.955 timer.
Spørgsmål 20:
Er der forhindringer for samlæsning af fag på hf? Hvordan forholder det sig med fagpakker?
Svar:
Det fremgår af Forslag til Lov om de gymnasiale uddannelser § 34, stk. 2, at ministeren kan fastsætte
regler om klasse- og holddannelsen og om samlæsning internt i uddannelsen og mellem uddannelser. Af
lovbemærkninger til § 34 fremgår det, at det er hensigten bl.a. at fastsætte regler om betingelserne for at
kunne samlæse fag, herunder hvilke læreplaner, der kan følges på samlæsende hold, og hvilke forhold der
i øvrigt skal iagttages for at sikre, at alle elever kan få det optimale faglige udbytte på samlæsende hold.
Det fremgår endvidere af lovforslagets § 34, stk. 1 og af bemærkningerne hertil, at fagpakkeklasserne
skal understøtte et fagligt samspil mellem fagpakkefagene, obligatoriske fag, faggruppe og valgfag, samt
elevernes sociale og faglige tilhørsforhold i klassen. Hovedparten af undervisningen skal foregå i klassen,
samtidig med at elevernes individuelle ønsker og valg kan tilgodeses ved samlæsning på tværgående hold
eller på tværs af gymnasiale uddannelser.
Spørgsmål 21:
Hvordan sikres det geografiske udbud af overbygning til hf?
Svar:
Det fremgår af Forslag til Lov om de gymnasiale uddannelser § 65 stk. 3, at en person, som har en hf-
eksamen uden overbygning eller en højere forberedelseseksamen uden overbygning, gennem et supple-
rende overbygningsforløb bestående af nærmere bestemte enkeltfag kan opnå en sådan overbygning. Ind-
holdet af et sådant supplerende overbygningsforløb fastlægges i et samarbejde mellem den gymnasiale
institution og kursisten, og forløbet skal kunne afvikles inden for et halvt år. I forløbet kan indgå under-
visning på hold fra gymnasiale suppleringskurser eller fra hf-enkeltfag.
Det kan supplerende oplyses, at overbygningsforløb vil kunne opnås på institutioner, der udbyder hf-
enkeltfag eller gymnasial supplering. Der er ca. 70 hf-centre, hf-kurser og voksenuddannelsescentre, som
udbyder hf-enkeltfag. Der er ca. 35 udbydere af gymnasial supplering, heraf nogle der samtidig er udby-
dere af hf-enkeltfag. Udbyderne repræsenterer en stor geografisk spredning i landets regioner og kommu-
ner.
12
Spørgsmål 22:
Kan vinteroptag på hf gennemføres?
Svar:
Spørgsmål om starttidspunkter for gymnasiale uddannelsesudbud er ikke omfattet af Forslag til Lov om
de gymnasiale uddannelser.
Der er i øjeblikket hold på den toårige uddannelse til hf-eksamen, som efter en forsøgsordning er startet
og afsluttes i vinterterminen. Den tidligere minister på området har indstillet forsøget med virkning fra
denne vinter. På hf-enkeltfag er der optag på hold flere gange årligt, herunder om vinteren.
Jeg kan oplyse, at jeg i lighed med den foregående undervisningsminister er indstillet på at drøfte hvilke
optagelsesterminer, der fremadrettet er behov for på den toårige uddannelse til hf-eksamen, med gymna-
sieforligskredsen.
Spørgsmål 23:
Hvilke universitetsuddannelser er det, hf’ere i dag søger, og hvilke adgangsforudsætninger kræver de?
Svar:
Undervisningsministeriet er ikke i besiddelse af data, som viser den præcise fordeling af hf’ere på uni-
versitetsuddannelser, men vedlagte tabel 1 i bilag 1 giver et indtryk af fordelingen. Tabellen viser hvilke
hovedtyper af universitetsuddannelser, der er valgt af de personer, som fuldførte en hf-uddannelse i 2013,
her anført som det antal, der 27 måneder efter aflagt hf-eksemen er i gang med en akademisk bachelorud-
dannelse, samt hvilken andel de udgør af det samlede antal fuldførte hf-eksaminer i 2013.
Af de godt 6000 personer, der fuldførte en hf-uddannelse i 2013, er 12,4 pct. (749 studerende) i gang
med en akademisk bacheloruddannelse 27 måneder efter aflagt hf-eksamen. Det fremgår af tabellen, at de
er fordelt på et bredt udsnit af de akademiske bacheloruddannelser. I tabellen er desuden anført de speci-
fikke adgangskrav for hver af de pågældende uddannelser eller grupper af uddannelser.
Bilag 1
Tabel 1. Andel og antal, som 27 mdr. efter fuldført hf i 2013 er i gang på en akademisk bachelor
og uddannelsens adgangskrav.
Akademisk bachelor Andel af
fuldførte
Antal
Specifikke adgangskrav
Samfundsvidenskab, For-
valtningsuddannelser
1,6 % 95
Dansk A, engelsk B, matematik B og enten historie B,
idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B
Naturvidenskab
1,5 % 88
Afhængig af studiet, men typisk dansk A, engelsk B, ma-
tematik A og enten fysik B og kemi B eller fysik B og
bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B eller mu-
ligvis kemi B, biologi A og fysik C.
Humaniora
1,4 % 83
Dansk A, engelsk B og enten historie B, idéhistorie B eller
samtidshistorie B samt yderligere et fremmedsprog (be-
gyndersprog A eller fortsættersprog B)
Erhvervsøkonomi, HA
1,2 % 72
Dansk A, engelsk B, matematik B og enten historie B,
idehistorie B, samfundsfag B, samtidshistorie B eller in-
ternational økonomi B
Jura
1,2 % 72
Dansk A, engelsk B og enten historie B, idehistorie B,
samfundsfag B eller samtidshistorie B
Psykologi
1,0 % 59
Dansk A, engelsk B, matematik B og enten historie B,
idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B
13
Fremmedsprog
0,8 % 51
Dansk A, engelsk B, og enten historie B, idéhistorie B el-
ler samtidshistorie B samt (afhængig af sprogfaget) det
pågældende sprog på A-niveau (begyndersprog) eller B-
niveau (fortsættersprog)
Teknisk videnskab (Ci-
vilingeniør) 0,6 % 37
Dansk A, engelsk B, matematik A samt enten fysik B og
kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab
A og kemi B
Humaniora, kulturelle
0,5 % 31
Dansk A, engelsk B og enten historie B, idehistorie B eller
samtidshistorie B samt yderligere et fremmedsprog (be-
gyndersprog A eller fortsættersprog B)
Medicin
0,5 % 28
Dansk A, engelsk B, matematik A samt enten fysik B og
kemi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab
A og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C
Samfundsfag mv.
0,4 % 22
Dansk A, engelsk B, matematik B og enten historie B,
idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B
Humanistisk-teknologisk
uddannelse mv.
0,3 % 20
Afhængig af uddannelsen, men typisk dansk A, engelsk B
og matematik B eller matematik A
Erhvervssprog
0,3 % 18
Dansk A, engelsk A eller B (afhængig af studiet) og enten
historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshi-
storie B samt typisk de(t) valgte sprog på A-niveau (be-
gyndersprog) eller B-niveau (fortsættersprog)
Arkitekt 0,3 % 18 Optagelsesprøve
Bibliotekar
0,2 % 12
Dansk A, engelsk B og enten historie B, idehistorie B eller
samtidshistorie B samt yderligere et fremmedsprog (be-
gyndersprog A eller fortsættersprog B)
Veterinærmedicin
0,2 % 10
Dansk A, engelsk B, matematik A og enten fysik B og ke-
mi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A
og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C.
Fødevarer og jordbrug
mv. 0,1 % 7
Dansk A, engelsk B, matematik A og enten fysik B og ke-
mi B eller fysik B og bioteknologi A eller kemi B og geo-
videnskab A
Farmaceut
0,1 % 7
Dansk A, engelsk B, matematik A og enten fysik B og ke-
mi B eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A
og kemi B eller kemi B, biologi A og fysik C
Kunstneriske 0,1 % 6 Typisk bestået optagelsesprøve
Teologi 0,1 % 6 Dansk A, engelsk B, græsk A og latin A
Sundhedsuddannelser,
øvrige (fx sundhed og in-
formatik, kiropraktor)
0,1 % 5
Afhængig af studiet, men typisk dansk A, engelsk B, ma-
tematik A og enten fysik B og kemi B eller fysik B og
bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi B eller kemi
B, biologi A og fysik C
Samlet 12,4 % 749
Kilde: UVM’s database.
Spørgsmål 24:
Hvor mange unge, forventer regeringen, vil vælge at gå direkte fra 9. klasse ind på en ny hf?
14
Svar:
I 2014 kom godt hver tredje elev på toårigt hf direkte fra 10. klasse. I 2014 svarede det til 3.300 ud af
9.100 elever, der i alt blev optaget på toårigt hf.
Det er vanskeligt at forudsige, hvor mange elever, der fremadrettet vil vælge at tilgå toårigt hf direkte
fra 9. klasse. I de økonomivurderinger, som ligger til grund for Aftale om styrkede gymnasiale uddannel-
ser, er det forudsat, at ca. 25 pct. af de elever, der i dag kommer direkte fra 10. klasse, svarende til ca. 825
elever, fremadrettet vil vælge at tilgå toårigt hf direkte fra 9. klasse.
15