L 84 - svar på spm. 3 om udviklingen med ludomani efter at det blev muligt at spille online på enarmede tyveknægte i 2010-11, fra skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spørgsmål 3 DOK171659629.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L84/spm/3/svar/1365549/1697721.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 84 - Forslag til lov om ændring af lov for Grønland om visse spil. (Forhø- jelse af det beløb, der årligt overføres til Grønlands Selvstyre for spil udbudt i Grønland). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 3 af 25. november 2016. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Roger Matthisen (ALT). Karsten Lauritzen / Jeanette Rose Hansen 6. december 2016 J.nr. 16-0741503 Grønlandsudvalget 2016-17 L 84 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Enarmede tyveknægte er den største skaber af ludomaner i Danmark. Hvordan har udviklingen med ludomani været, efter at det blev muligt at spille online på enarmede tyveknægte i 2010-11, og kan der forventes samme udfordringer som en konsekvens af onlinebingo i Grønland? Svar Onlinekasino, herunder onlinespilleautomater, var en del af den delvise liberalisering af spilmarkedet, som trådte i kraft den 1. januar 2012. I den seneste SFI undersøgelse om ”Pengespil og spilleproblemer i Danmark 2005-2016” (august 2016) om voksnes spil fremgår det bl.a., at der på trods af liberaliseringen af spil- markedet i dag er færre danskere, der spiller pengespil, men at der i dag er lidt flere, der oplever spilproblemer i et eller andet omfang, når man sammenligner med den sidste undersøgelse i 2005. Derudover viser undersøgelsen, at væddemål – og ikke spilleautoma- ter – er det hyppigste spil blandt personer med spilproblemer. I forbindelse med den delvise liberalisering af spilmarkedet bevarede Danske Spil mono- polet på lotteri, herunder onlinebingo, både i Danmark og Grønland. Onlinebingo udby- des således allerede i dag i Grønland. De igangværende drøftelser om eventuel liberalisering af heste- og hundevæddemål og onlinebingo gælder som udgangspunkt kun for Danmark. I forbindelse med en eventuel liberalisering i Danmark vil Naalakkersuisut blive anmodet om at tage stilling til, hvorvidt man ønsker tilsvarende liberalisering i Grønland forelagt for Inatsisartut. I så fald vil rege- ringen udarbejde et lovforslag herom. Såfremt Grønlands Selvstyre vedtager et beslut- ningsforslag i relation til lovforslaget om at liberalisere heste- og hundevæddemål og onli- nebingo, vil lovforslaget efterfølgende blive fremsat i Folketinget. Det er med andre ord Grønlands Selvstyre, der træffer beslutning om, hvorvidt et spil skal liberaliseres, som i Danmark, eller forblive som et monopolspil udbudt af Danske Spil. For god ordens skyld skal det fremhæves, at L 84 alene forhøjer det beløb, der årligt over- føres til Grønlands Selvstyre for spil udbudt i Grønland og ikke ændrer på det nuværende udbud af onlinebingo.