L 13 - svar på spørgsmål 57, om kommentar til artiklen ”IS-tilhænger er leder af ungeforening støttet af Furesø Kommune”, der blev bragt på dr.dk den 30. november 2016, fra kulturministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svarudkast på L 13 - spm.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L13/spm/57/svar/1365380/1697509.pdf

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 16/03108-106
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
5. december 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 2. december 2016, efter ønske fra (MFU) Martin
Henriksen (DF), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 57 (Lov nr. 13), som jeg hermed skal
besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere artiklen ”IS-tilhænger er leder af ungeforening støttet af
Furesø Kommune”, der blev bragt på dr.dk den 30. november 2016, og vil ministeren
vurdere, om kommunen med L13 vil få bedre muligheder for at fratage den pågældende
forening økonomisk støtte?”
Svar:
Jeg ønsker ikke at kommentere på den konkrete sag i Furesø Kommune, men hensigten
med den foreslåede ændring af folkeoplysningsloven er at sikre, at der ikke ydes støtte
efter folkeoplysningsloven til foreninger, der søger at modarbejde eller underminere de
grundelementer i vores samfund, som loven netop har til formål at understøtte.
Det gøres blandt andet ved, at betingelserne for at opnå støtte strammes op, sådan at
foreninger, hvis formål eller adfærd modarbejder eller underminerer demokrati eller
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, ikke kan få tilskud eller stillet lokaler
til rådighed - heller ikke på et andet grundlag end efter folkeoplysningsloven, herunder
efter kommunalfuldmagtsreglerne.
Foreninger, der i dag opfylder de konkrete betingelser om foreningens opbygning m.v.
og formålsbestemmelserne, er berettiget til støtte efter loven, hvis de tilbyder folkeoply-
sende voksenundervisning eller frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde. Det gælder
uanset, om den pågældende forening i andre sammenhænge opfordrer til at afskaffe
demokrati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder. Det fremgår således
ikke klart af loven i dag, at kommunerne i en sådan situation kan nægte at yde støtte
til sådanne foreninger, og dermed også til aktiviteter, der isoleret set kan karakterise-
res som folkeoplysende i lovens forstand.
Mette Bock
Kulturudvalget 2016-17
L 13 endeligt svar på spørgsmål 57
Offentligt