L 1 - svar på MFU spm. 24 om, hvor stort et beløb ud af de nævnte årlige ca. 25 mio. kr. der er afsat til de omtalte modtage- og omsorgsfaciliteter, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2017. (Spørgsmål 24)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Adressat: udlændinge-, integrations- og boligministeren
- Kopi til: finansministeren
- Stiller/MFU: Johanne Schmidt-Nielsen
FIU L 1 - svar på spm. 24.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L1/spm/24/svar/1365364/1697498.pdf
Ministeren Side 1/1 5. december 2016 Koncernøkonomi Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2016 - 13972 Akt-id 159850 Finansudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Finansudvalget har den 23. november 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 24 (L 1) efter ønske fra Johanne Schmidt-Nielsen (EL) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 24 til L 1: Det fremgår af aftalen om finansloven for 2017, side 15, hvor der blandt flere initiativer nævnes regeringens arbejde for at etablere modtage- og omsorgsfaciliteter for uledsagede mindreårige i modtagerlande, at der årligt afsættes ca. 25 mio. kr. årligt i 2017-20 til initiativerne. Vil ministeren oplyse, hvor stort et beløb ud af de nævnte årlige ca. 25 mio. kr. der er afsat til de omtalte modtage- og omsorgsfaciliteter? Svar: I forbindelse med aftaler om finansloven for 2017 er der afsat ca. 25 mio. kr. årligt i perioden 2017-2020 til initiativerne under punktet Styrket udsendelse. Dette beløb omfatter ikke en særskilt bevilling til etablering af modtage- og omsorgsfaciliteter for uledsagede mindreårige i modtagerlande. Der har siden finansloven for 2011 været afsat en årlig bevilling til initiativet, som følge af lov nr. 1543 af 21. december 2010 om ændring af udlændingeloven og integrationsloven. På finanslovsforslaget for 2017 var der således afsat en bevilling på 2,2 mio. kr. årligt til initiativet. Inger Støjberg / Anette Görtz Finansudvalget 2016-17 L 1 endeligt svar på spørgsmål 24 Offentligt