URU alm. del - svar på spørgsmål 286 om, hvornår praksissen med at indberette udgifter til danskundervisning og jobtræning mv. til OECD som udviklingsbistand begyndte, og om hvordan praksis så ud i 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015 og indeværende år, fra udlændinge- og integrationsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: URU alm. del (Spørgsmål 286)
Aktører:
- Besvaret af: udlændinge- og integrationsministeren
- Stiller/MFU: Josephine Fock
- Adressat: udlændinge-, integrations- og boligministeren
URU alm. del - svar på spm. 286.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/URU/spm/286/svar/1365291/1697390.pdf
Ministeren Side 1/2 5. december 2016 Koncernøkonomi Slotsholmsgade 10 1216 København K Tel. 6198 4000 Mail uibm@uibm.dk Web www.uibm.dk CVR-nr. 36977191 Sags nr. 2016 - 7277 Akt-id 91400 Udenrigsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K Udenrigsudvalget har den 2. juni 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 286 (alm. del) efter ønske fra Josephine Fock (ALT) til udlændinge-, integrations- og boligministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 286: Hvornår begyndte praksissen med at indberette udgifter til danskundervisning og jobtræning mv. til OECD som udviklingsbistand, og hvordan så praksis ud i detaljer i de konkrete årstal 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015 og indeværende år, herunder gerne med eksplicitering af eventuelle forskelle og udviklinger i praksis i de nævnte år? Svar: Indledningsvis skal det bemærkes, at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet blev etableret i 2015 med selvstændigt regnskabsansvar fra og med 1. januar 2016. Ministeriet er efterfølgende ved kongelig resolution af 28. november 2016 etableret som Udlændinge- og Integrationsministeriet. De endelige opgørelser over DAC-rapporterbare udgifter til danskundervisning og jobtræning m.v. for perioden 2010-2015 er baseret på indberetninger fra hhv. Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (2010), Justitsministeriet på vegne af Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration (2011), Justitsministeriet samt Social- og Integrationsministeriet (2012), Justitsministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling og Sociale Forhold samt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2013), Justitsministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold samt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2014) og Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet på vegne af Justitsministeriet, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold samt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2015). Den endelige rapportering for 2016 vil blive udarbejdet af Udlændinge- og Integrationsministeriet primo 2017, når regnskabet for 2016 foreligger. Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet anmodet om bidrag fra Udenrigsministeriet. Udenrigsudvalget 2015-16 URU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 286 Offentligt Side 2/2 Udenrigsministeriet har oplyst, at det på det foreliggende grundlag ikke er muligt at klarlægge, hvornår praksissen med at indberette udgifter til danskundervisning og jobtræning som DAC-rapportbare udgifter begyndte, da det ikke fremgår eksplicit af de rapporteringer Udenrigsministeriet har modtaget gennem årene fra de forskellige ministerier, jf. ovenfor. Udenrigsministeriet har endvidere oplyst, at Integrationsprogrammet fra 2012 er blevet DAC-rapporteret. Det har dog ikke eksplicit fremgået af afrapporteringerne til Udenrigsministeriet, om udgifter til danskundervisning og jobtræning under integrationsprogrammet var indeholdt i DAC-rapporteringen. Endelig har Udenrigsministeriet oplyst, at danskundervisning i asylfasen første gang fremgår eksplicit ved afrapporteringen til Udenrigsministeriet for 2012, og jobtræning/aktivering i asylfasen første gang fremgår eksplicit i 2013. Inger Støjberg / Anette Görtz