L 58 - svar på spm. 20 om der er forhindringer for samlæsning af fag på hf, fra undervisningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Spm 20_1.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L58/spm/20/svar/1365066/1697038.pdf

Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
05-12-2016
I forbindelse med behandlingen af (L 58) Forslag til Lov om de gymnasi-
ale uddannelser har udvalget i brev af 2. december 2016 efter ønske fra
Annette Lind (S) stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 20:
”Er der forhindringer for samlæsning af fag på hf? Hvordan forholder
det sig med fagpakker?”
Svar:
Det fremgår af Forslag til Lov om de gymnasiale uddannelser § 34, stk. 2,
at ministeren kan fastsætte regler om klasse- og holddannelsen og om
samlæsning internt i uddannelsen og mellem uddannelser. Af lovbe-
mærkninger til § 34 fremgår det, at det er hensigten bl.a. at fastsætte reg-
ler om betingelserne for at kunne samlæse fag, herunder hvilke lærepla-
ner, der kan følges på samlæsende hold, og hvilke forhold der i øvrigt
skal iagttages for at sikre, at alle elever kan få det optimale faglige udbytte
på samlæsende hold.
Det fremgår endvidere af lovforslagets § 34, stk. 1 og af bemærkningerne
hertil, at fagpakkeklasserne skal understøtte et fagligt samspil mellem
fagpakkefagene, obligatoriske fag, faggruppe og valgfag, samt elevernes
sociale og faglige tilhørsforhold i klassen. Hovedparten af undervisnin-
gen skal foregå i klassen, samtidig med at elevernes individuelle ønsker
og valg kan tilgodeses ved samlæsning på tværgående hold eller på tværs
af gymnasiale uddannelser.
Med venlig hilsen
Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17
L 58 endeligt svar på spørgsmål 20
Offentligt
2
Merete Riisager