Betænkning afgivet af Retsudvalget den 1. december 2016
Tilhører sager:
Aktører:
Bet.L17.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L17/bilag/4/1696751.pdf
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 1. december 2016 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler og lov om politiets virksomhed (Initiativer mod handel med hash m.v. og politiets anvendelse af peberspray) [af justitsministeren (Søren Pind)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2016 og var til 1. behandling den 28. oktober 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og justitsministeren sendte den 31. august 2016 dette udkast til udvalget, jf. REU alm. del – bilag 403, folketingsåret 2015-16. Den 5. oktober 2016 sendte justits- ministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Spørgsmål Udvalget har stillet 1 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (S, DF, V, LA, RV og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget læner sig op ad et tidligere fremsat beslutnings- forslag fra Dansk Folkeparti. Dansk Folkeparti finder det positivt, at de initiativer på dette område, der tidligere er ta- get fra Dansk Folkepartis side, med vedtagelsen af dette lov- forslag gøres til lov. Dansk Folkeparti ønsker endvidere at påpege, at det fremadrettet er vigtigt at holde fokus på at be- kæmpe narkokriminalitet, og at en effektiv måde at angribe problemet på er ved at holde fokus på steder, hvor illegale stoffer distribueres fra. Dansk Folkeparti kan derfor bakke helhjertet op om forslaget. Et mindretal i udvalget (EL, ALT og SF) indstiller lov- forslaget til forkastelse ved 3. behandling. Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at stram- ningen vedrørende hashklubber er en klokkeklar indskrænk- ning af forsamlingsfriheden. I stedet for at lave indskrænk- ninger i grundlæggende rettigheder i vores samfund, skulle der hellere vedtages en kontrolleret legalisering af cannabis, da forbudsstrategien ikke har virket. Dette lovforslag er me- re af den samme medicin, der ikke har virket indtil nu. Enhedslisten er positivt indstillet over for princippet om, at politiets brug af peberspray bliver reguleret ved lov. Men indholdet i den nye lov kommer fuldt ud til at svare til den gældende bekendtgørelse, hvorved retningslinjer, der i dag muliggør en alt for omfattende brug af peberspray, gøres til lovgivning. Enhedslisten konstaterer, at argumentet om, at indførelse af peberspray skulle føre til mindre magtanven- delse af politiet, ikke har vist sig at holde stik. Tværtimod er peberspray nu blot blevet til et supplement til de øvrige magtmidler, som politiet kan anvende. Dermed er den sam- lede magtanvendelse steget og ikke faldet. Et andet mindretal i udvalget (IA) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget. Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for be- tænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Til lovforslag nr. L 17 Folketinget 2016-17 AX019300 Retsudvalget 2016-17 L 17 Bilag 4 Offentligt Peter Skaarup (DF) fmd. Peter Kofod Poulsen (DF) Susanne Eilersen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Tilde Bork (DF) Preben Bang Henriksen (V) Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Carl Holst (V) Michael Aastrup Jensen (V) Henrik Dahl (LA) Christina Egelund (LA) Naser Khader (KF) Simon Kollerup (S) Lars Aslan Rasmussen (S) Mette Reissmann (S) Mogens Jensen (S) nfmd. Rasmus Prehn (S) Trine Bramsen (S) Kaare Dybvad (S) Rune Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Carolina Magdalene Maier (ALT) Sofie Carsten Nielsen (RV) Zenia Stampe (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Aaja Chemnitz Larsen (IA) Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. Socialdemokratiet (S) 46 Dansk Folkeparti (DF) 37 Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 34 Enhedslisten (EL) 14 Liberal Alliance (LA) 13 Alternativet (ALT) 10 Radikale Venstre (RV) 8 Socialistisk Folkeparti (SF) 7 Det Konservative Folkeparti (KF) 6 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Tjóðveldi (T) 1 Javnaðarflokkurin (JF) 1 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 1 2 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 17 Bilagsnr. Titel 1 Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren 2 Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 3 1. udkast til betænkning Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 17 Spm.nr. Titel 1 Spm., om ministeren kan redegøre for lovforslagets forhold til grund- loven og menneskerettighedskonventionen, til justitsministeren, og ministerens svar herpå 3