L 77 - svar på spm. 1 om den kritik, der rejses af tilsynet af reglerne for korrekt miljøbehandling, samt hvor udbredt problemet er med ulovlige miljøbehandlere, fra miljø- og fødevareministeren
Tilhører sager:
Aktører:
- Besvaret af: miljø- og fødevareministeren
- Adressat: miljø- og fødevareministeren
- Stiller: Maria Reumert Gjerding
MOF L 77 - svar på spm. 1.pdf
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L77/spm/1/svar/1364350/1696183.pdf
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • mfvm@mfvm.dk • www.mfvm.dk Den 2. december 2016 MST-001-15674 Miljø- og fødevareministerens besvarelse af spørgsmål nr.1 til L 77, forslag til folketingsbeslutning om forslag til lov om ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler (Nedsættelse af miljøbidrag) stillet den 22. november 2016 af Maria Reumert Gjerding (EL). Spørgsmål nr. 1 til L 77 ”Vil ministeren redegøre for den kritik, der rejses af tilsynet af reglerne for korrekt miljøbehandling, samt hvor udbredt problemet er med ulovlige miljøbehandlere?” Svar Branchen har i sine høringsbemærkninger afgivet kritik af tilsynet og håndhævelsen af lovgivningen, og efterspørger en styrket kontrol med virksomhederne i og uden for skrotningsbranchen, for at nedbringe omfanget af ulovlige skrotninger. Kommunerne har tilsynsansvaret med autoriserede autoophugningsaktiviteter i medfør af miljøbeskyttelsesloven, bilskrotbekendtgørelsen og bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed. Det betyder også, at kommunerne har tilsynsansvar med virksomheder, der udfører godkendelsespligtige aktiviteter uden den lovpligtige miljøgodkendelse. Deloitte har på Miljøstyrelsens vegne undersøgt bilskrotmarkedet. De fandt frem til, at reglerne kan omgås på flere måder, når en bil skal miljøbehandles: ulovlige affaldsbehandlere kan enten eksportere bilen ulovligt, udføre mangelfuld og ulovlig miljøbehandling eller henstille bilen helt uden miljøbehandling. Det ulovlige marked vurderes af Deloitte til at stå for ca. 20-25 % af alle skrotninger. Ulovlig eksport udgør cirka 40% af det ulovlige marked, mens 50 % bliver behandlet af ulovlige miljøbehandlere. De resterende 10% bliver henstillet. Miljøstyrelsen understøtter det kommunale tilsyn gennem undervisning af kommunale sagsbehandlere og gennem vejledning af kommunerne om håndhævelsesregler. Esben Lunde Larsen / Claus Torp Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Christiansborg 1240 København K Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 77 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt