L 80 - svar på spm. 1 om ministeren har overvejet andre modeller end den foreslåede jobordning med hensyn til at understøtte de pågældende veteraners mulighed for at få bedre fodfæste på arbejdsmarkedet, fra forsvarsministeren
Tilhører sager:
Aktører:
FOU L 80 - svar på spm. 1 vedr. andre modeller samt hvorfor veterancentret ikke styrkes ifm. jobordningen. [DOK601506].doc
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L80/spm/1/svar/1364291/1696116.pdf
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________ HOLMENS KANAL 42 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35 1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200 Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg FORSVARSMINISTEREN 2. december 2016 Folketingets Forsvarsudvalg har den 25. november 2016 stillet følgende spørgsmål 1 vedrø- rende L 80 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jeppe Jakobsen (DF). Spørgsmål 1: ”Har ministeren overvejet andre modeller end den foreslåede jobordning mht at understøtte de pågældende veteraners mulighed for at få bedre fodfæste på arbejdsmarkedet? I så fald bedes redegjort for hvilke og hvorfor de alternativer modeller ikke er blevet valgt.” Svar: Den forslåede jobordning er et af 19 initiativer, der indgår i det servicetjek, som blev offent- liggjort den 5.september 2016. I forbindelse med servicetjekket blev der i september 2015 afholdt et stormøde, hvor mere end 100 aktører på veteranområdet deltog for at bidrage med erfaringer og idéer til en for- bedret veteranindsats. Blandt mødedeltagerne var bl.a. repræsentanter fra: Frivillige organisationer og fonde, der er repræsenteret i Veteranforum – et mødeforum i rammen af Veterancenteret. Faglige organisationer. Idrætsfaglige interessenter. Øvrige frivillige organisationer og foreninger. Kommuner, regioner, psykiatrien og diverse uddannelsesinstitutioner. Myndigheder under Forsvarsministeriet. Forsvarsudvalget 2016-17 L 80 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Et af hovedtemaerne på stormødet var den beskæftigelsesrettede indsats over for vetera- ner. I drøftelserne indgik bl.a. jobordninger, der understøtter ansættelse af veteraner. I rammen af servicetjekket og i forlængelse af stormødet har Centralforeningen af Stamper- sonel fulgt op med et konkret forslag, der vedrørte etablering af en virksomhedsrettet pulje til kompetenceafklarings- og mentorforløb for veteraner. Forslaget blev overvejet og bidrog til inspiration i det videre arbejde. Jobordninger og indsatser, der understøtter ansættelse af veteraner, er efterfølgende blevet drøftet ved rundbordssamtaler med deltagelse af bl.a. Hærens Konstabel- og Korporal For- ening, Centralforeningen for Stampersonel, Hovedorganisationen af Officerer i Danmark, Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark, Dansk Arbejdsgiverforening og frivillige organisationer på veteranområdet. Jobordningsinitiativer for veteraner var også et væsentligt tema under en høring om vete- ranpolitikken på Christiansborg den 14. marts 2016, hvor en række fagpersoner og faglige organisationer deltog. På ovenstående baggrund er flere modeller for beskæftigelsesrettet indsats for veteraner blevet overvejet. Den foreslåede jobordning er vurderet som den mest hensigtsmæssige, da den sigter mod gruppen af veteraner, der befinder sig i periferien af arbejdsmarkedet. Ord- ningen kan drage nytte af allerede etablerede virksomhedsnetværk og vurderes – sammen- lignet med andre modeller – at medføre et minimum af administrative byrder. Det skal bemærkes, at den forslåede jobordning skal ses i sammenhæng med det job- og uddannelsesvirke, der allerede pågår i regi af Veterancenteret og jobcentrene. Udover den foreslåede ordning i lovforslaget øger Forsvaret, med afsæt i servicetjekket, fokus på sårede veteraner ved ansættelse i civile stillinger i Forsvaret, herunder i regi af fleksjob- og løntil- skudsordningerne. Kommunerne tilskyndes også til øget samarbejde med Forsvaret og til at udbrede brugen af veterankoordinatorer, og endeligt tilbydes kommunale veterankoordina- torer en faglig opkvalificering. Med venlig hilsen Claus Hjort Frederiksen