L 28 - svar på spm. 4 om kommentar til henvendelse af 16/11-16 fra RAFN & Søn, til skatteministeren
Tilhører sager:
Aktører:
Svar på spm. 4 (L 28) DOK170342295.docx
https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L28/spm/4/svar/1364241/1696060.pdf
Til Folketinget – Skatteudvalget Vedrørende L 28 - Forslag til Lov om ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde, udskydelse af søgsmålsfri- sten ved klage til Folketingets Ombudsmand, overførelse af sager om fradrag for forbed- ring af grundværdi fra Landsskatteretten til vurderingsankenævnene, ingen omkostnings- godtgørelse ved påklage af afgørelser om godtgørelse og ved overspringelse af klagein- stans i sager om ejendomsvurderinger, initiativer til imødegåelse af misbrug af godtgørel- sesordningen m.v.). Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 16. november 2016. Karsten Lauritzen / Per Hvas 2. december 2016 J.nr. 15-2232670 Skatteudvalget 2016-17 L 28 endeligt svar på spørgsmål 4 Offentligt Side 2 af 2 Spørgsmål Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 16. november 2016 fra Rafn & Søn, jf. L 28 – bilag 7. Svar Henvendelsen fra Rafn & Søn vedrører forslaget om overførelse af FFF-sager fra Lands- skatteretten til vurderingsankenævnene. Rafn & Søn sætter spørgsmålstegn ved, om kapa- citeten ved vurderingsankenævnene er større end ved Landsskatteretten. Sigtet med forslaget er at undgå en stigning i sagsbehandlingstiden ved Landsskatteretten. Samtidig undgås en stigning i sagsbehandlingstiden i andre sagstyper end FFF-sagerne. Det er vurderingen, at dette opnås ved det foreslåede initiativ. Ved udgangen af oktober 2016 er beholdningen af FFF-sager ved Landsskatteretten på 10.477, mens den er på 2.634 ved vurderingsankenævnene. Andelen af FFF-klager, hvori Landsskatteretten er klageinstans, udgør således langt det overvejende antal sager. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for afgjorte FFF-sager i henholdsvis Landsskatte- retten og vurderingsankenævn udtrykker ikke noget om kapacitetsbelastningen hos Landsskatteretten og vurderingsankenævnene. Om sagsbehandlingstiden ved Skatteanke- styrelsen henvises der i øvrigt til mit svar på spørgsmål 5. Landsskatteretten består af 4 retsformænd og 30 øvrige medlemmer samt 4 motorsag- kyndige retsmedlemmer. Landsskatteretten skal træffe afgørelse i en lang række andre sagstyper end klagesager om ejendomsvurdering, idet retten også skal træffe afgørelse inden for områder som f.eks. indkomstskat, told, moms og afgifter. Landsskatteretten har i de første tre kvartaler af 2016 afsluttet 3.864 sager. Ud af disse sager var 2.058 FFF- sager, svarende til en andel på ca. 53 pct. Landsskatterettens kapacitet anvendes således i høj grad til at behandle FFF-klagesager, og Landsskatteretten har ikke yderligere kapacitet til at træffe flere afgørelser end i dag. Til sammenligning består de 10 vurderingsankenævn og 10 skatte- og vurderingsanke- nævn af i alt 134 medlemmer. De 10 vurderingsankenævn skal alene træffe afgørelse i forhold til klagesager om ejendomsvurdering. I de første tre kvartaler af 2016 har vurde- ringsankenævnene og skatte- og vurderingsankenævnene afsluttet i alt 1.239 sager om ejendomsvurdering. Heraf udgjorde FFF-sagerne 275 sager, svarende til en andel på ca. 22 pct. I de første tre kvartaler af 2016 har vurderingsankenævnene haft planlagt 65 møder. Imid- lertid blev kun 42 af disse møder gennemført. I samme periode har skatte- og vurderings- ankenævnene haft planlagt 50 møder, men kun 40 af disse møder blev gennemført. Også dette viser, at der er ledig kapacitet ved vurderingsankenævn og skatte- og vurderingsan- kenævn. Ankenævnene har således mulighed for at holde flere møder og træffe flere afgø- relser, end tilfældet er i dag.